Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 8. For Psykiatrisk Ambulatorium, Regionspsykiatrien Vest, Holstebro, Midtjylland. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Psykiatrisk Ambulatorium, Holstebro, er beliggende på Regionshospitalet Holstebro, Lægårdvej 12. Indgang P. Vi er en del af Regionspsykiatrien Vest, som består af henholdsvis Regionspsykiatrien Herning og Regionspsykiatrien Holstebro, med en fælles Afdelingsledelse, der består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Regionspsykiatrien Holstebro består af et ambulatorium, et døgnafsnit P1 og et dagafsnit P3. Ambulatoriet er opdelt i tre almenpsykiatriske teams (Team Syd, Øst og Vest). Patienter der bliver henvist hertil, fordeles i de forskellige teams primært efter praktiserende læges geografiske placering. Alle patienter tildeles én og samme behandler, som følger patienten gennem hele behandlingsforløbet, uanset om denne er i ambulant behandling, eller er indlagt på dag-/døgnafdelingen. Dagafdelingen P3 har 24 pladser. Her varetages undersøgelse og vurdering, medicinsk behandling og miljøterapeutisk behandling i samarbejde med behandlere fra ambulatoriet. Behandlingen foregår i samtale- og aktivitetsgrupper. Døgnafdelingen P1 er placeret på 7., 8. og 9. etage på Regionshospitalet Holstebro og har 29 sengepladser. Patienter hørende til team Øst indlægges på 7. etage og patienter hørende til team Syd og Vest indlægges på 9. etage. Her varetages undersøgelse og vurdering, psykiatrisk sygepleje, medicinsk behandling, miljøterapeutisk behandling og psykoterapeutisk behandling, blandt andet kognitiv terapi, i samarbejde med læger og behandlere fra ambulatoriet. Samarbejdsrelationer Samarbejde, såvel tværfagligt som tværsektorielt, er essentielt for at bevare kontinuiteten i behandlings- og støtteforløbene for den enkelte patient. De forskellige teams i ambulatoriet har udover et internt samarbejde også et tæt samarbejde med dag- og døgnafdelingen. Herudover samarbejdes med mange forskellige instanser fx psykiatrigruppen, sociale bosteder og plejehjem, bo-støtte personer, sagsbehandlere, hjemmeplejen, praktiserende Maj 2011 1
læger og sundhedsplejersker. Ligesom der også samarbejdes med forsorgshjem, kriminalforsorgen, somatiske behandlings- og undersøgelses afsnit og privatpraktiserende psykiatere og psykologer. Vi samarbejder tillige med Region Midtjyllands øvrige specialiserede enheder fx OPUS, Gerontopsykiatriske teams, Team for Misbrug og Psykiatri, Angst Klinikken, specialteamet Bevar Barndommen, Klinik for Spiseforstyrrede og Team for Traumatiserede flygtninge. Samarbejdet med pårørende er ligeledes en væsentlig del af samarbejdsrelationerne. Patient/borger kategorier Ambulatoriet modtager ca. 790 henvisninger om året. Regionspsykiatriens optageområde dækker Holstebro, Lemvig og Struer kommune (ca. 100.000 indbyggere). Vi modtager patienter i alderen 18 75 år. Patienter over 75 år, samt patienter med demens over 65 år, hører under Gerontopsykiatrisk Team. Teamene har udrednings og behandlingsansvar til mennesker med svær psykisk sygdom og med betydelig nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. De hyppigst forekommende lidelser er fx depression, skizofreni, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser. Centrale kliniske problemstillinger Patienter som henvises til Psykiatrisk Ambulatorium har ofte et komplekst sygdomsforløb, som påvirker deres familie-, hverdags- og arbejdsliv. Vi står derfor overfor mange forskellige og komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Eksempler på overordnede problemstillinger: Suicidal adfærd Selvdestruktiv eller udad reagerende adfærd Varierende/manglende sygdomserkendelse hos patienten, som kan medføre store sygeplejemæssige udfordringer fx ift. behandlingsalliancen og relationen Forskellige og varierende angsttilstande udløst af den psykiatriske lidelse eller foranlediget af ensomhedsfølelse, social isolation, svigtende identitetsfølelse, mindreværdsfølelse og relationsproblemer Kognitive forstyrrelser i form af svækket opmærksomhed, koncentration, hukommelse og indlæringsevne, som ikke bare påvirker patientens hverdagsliv, men som også har indflydelse på behandlingsindsats og kræver særlig opmærksomhed til sygeplejersken Usund livsstil i form af mindre lødigt kostindtag og evt. i rigelige mængder, social isolation, immobilitet, svigtende egen omsorg, rygning og overdrevet alkoholindtag Misbrug af medicin, alkohol, hash og/eller stoffer kombineret med psykisk sygdom Behandlingsbehov/indlæggelse mod patients vilje (tvang) Lægemiddeludløste bivirkninger Akutte og/eller forbigående psykoser, med vrangforestillinger, hallucinationer og tankeforstyrrelser Depressive tilstande Maj 2011 2
Tværfaglige og tværsektorielle forhold Ambulatoriet er opdelt i tre almenpsykiatriske teams; Team Syd, Team Øst og Team Vest. Hvert team består af en teamleder (en overlæge eller afdelingslæge), læger, kliniske psykologer, distriktssygeplejersker, samt en socialrådgiver. I ambulatoriet er desuden ansat sekretærer, servicemedarbejdere og div. medarbejdere med stabsfunktion fx kvalitetskoordinator og EPJ-koordinator. Ambulatoriet er uddannelsessted for læger, lægesekretærer, psykologstuderende, sygeplejestuderende og socialrådgiverstuderende. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patienterne henvises primært fra egen læge, samt akutte patienter henvist fra vagtlægen. Men vi modtager også patienter henvist fra fx privatpraktiserende psykiatere/psykologer og andre psykiatriske afdelinger i Regionen. Patienterne fordeles og visiteres i de enkelte teams ved en tværfaglig behandlingskonference, hvor det vurderes, om patienten skal tilbydes et behandlingstilbud fx i form af et ambulant samtaleforløb, indlæggelse i døgnafdelingen eller indlæggelse i dagafdelingen. Behandlingen foregår oftest som individuelle samtaler, men kan også foregå i grupper eller som par- og familieterapi. Behandlingstiden varierer afhængig af diagnose og problemstilling. De mest typiske og hyppigste forekommende lidelser vi udreder og behandler er ift. mennesker med: Affektive sindslidelser fx manier, bipolar sindslidelse og depressive tilstande Skizofreni og forskellige psykoser Personlighedsforstyrrelser Akutte belastningsreaktioner Angsttilstande ADHD Sygeplejefaglige opgaver De patienter der er tilknyttet Psykiatrisk Ambulatorium har svær psykisk sygdom, som bevirker at det ikke kan forventes, at de opnår helt eller næsten symptomfrihed. Ambulatoriets opgave at udrede, diagnosticere og behandle patienter med div. psykiatriske lidelser, som har behov for en specialiseret behandling og en bred tværfaglig indsats. Følgende overordnede sygeplejefaglige temaer er indhold for psykiatrimodulet: At leve med en psykisk lidelse og komme sig af psykisk lidelse At opbygge kontakt og relationer til mennesker med psykisk sygdom Identifikation og observation af lidelsens udtryk Psykiatriske behandlingsmetoder Det lovmæssige grundlag Sundhedsfremme og forebyggelse ifm. psykiatrisk lidelse Interprofessionelt samarbejde Herunder følger målene for de enkelte fagområder på modul 8, med eksempler på relevante Maj 2011 3
psykiatriske sygeplejefaglige opgaver, som den studerende kan arbejde med ift. målene. Sygepleje 8 ECTS MÅL: Kan tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende og udvalgte komplekse sygeplejefaglige tiltag; f.eks. instrumentelle behandlingsformer, medicinske og psykologiske behandlingsmetoder, terapeutiske samtaler og jeg-styrkende sygepleje. Følge distriktssygeplejersken og deltage ved ambulante samtaler og hjemmebesøg Observere samtaler mellem patient og distriktssygeplejerske Identificere div. problemstillinger for patienten Observere behandlingsmetoder i samtalen Have fokus på og viden om sundhedsfremme som behandlingsmetode MÅL: Kan observere patienter med psykisk lidelse og på grundlag heraf begrunde og tilrettelægge relevante sygeplejefaglige interventioner. Observere patienten og dennes symptomer/vanskeligheder Deltage aktivt, i det mono-/tværfaglige samarbejde og på konferencer, med egne observationer og refleksioner Deltage ved visitationssamtaler og netværksmøder Deltage i GAF scoring (Global Assessment of Functioning scale) - kunne redegøre og anvende denne i praksis. Dokumentere egen sygepleje i EPJ Evt. følge vagthavende læge MÅL: Kan identificere etiske og juridiske dilemmaer som følge af den psykiske lidelse og handle i overensstemmelse med den gældende lovgivning. I samarbejdet med de pårørende medtænke etiske dilemmaer ift. tavshedspligt og patientens ønske om pårørendes inddragelse Deltage i Familieterapien Deltage i en børnesamtale ved Bevar Barndommen Være opmærksom på og kende til tilbud, til patienter med børn, fx Bevar Barndommen og underretningspligt Konfliktforebyggelse og håndtering Have kendskab og overvejelser ift. tvangsforanstaltninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning fx ift. tvangs indlæggelse/-tilbageholdelse/-behandling, låst dør, skærmning, udgang Have kendskab og overvejelser ift. mindstemiddelsprincippet Sygdomslære 1 ECTS: MÅL: Kan redegøre for symptomer og reaktioner, der kan forbindes med psykisk sygdom hos børn, unge, voksne og gamle og relatere disse til anvendt diagnosesystem (ICD-10). Observere og/eller identificere symptomer om de mest kendte psykiatriske lidelser udfra ICD-10 diagnosesystemet, fx depression, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni, ADHD og personlighedsforstyrrelser Tilegne sig viden om og forståelse for de patienter, som den studerende har kontakt med MÅL: Kan identificere evt. udløsende faktorer for den psykiske tilstand. Læse patientens historie i EPJ Deltage aktivt i udarbejdelse af livslinje/livshistorie/telefonpæl til tildelte patienter Lave patientcases til gruppevejledning, hvor refleksioner over udløsende sygdomsfaktorer er synliggjort ift. teori Maj 2011 4
Mål: Har viden om og indsigt i kendte anvendte kliniske og farmakologiske behandlingsformer, knyttet til psykiatrien. Opsøge viden om gængse kliniske behandlingsformer ift. den enkelte diagnose Være observatør ved patient-kontaktpersons samtaler og have fokus på anvendte behandlingsformer Opsøge viden om den farmakologiske behandling til den enkelte diagnose Farmakologi 0 ECTS: MÅL: Kan varetage aspekter af sygeplejerskens opgaver omkring den medicinske behandling. Herunder informere om, observere kendte psykofarmaka ud fra medicinens virkning og bivirkning samt administrationsområde. Kender og anvender korrekte principper ved medicingivning. Deltager i afdelingens kvalitetssikring ifm. medicinhåndtering og har fokus på patientsikkerhed. Forholde sig til sit personlige og faglige ansvar i forhold til medicingivning Deltage ved evt. medicingivning / depotinjektioner og kende de hygiejniske principper Observere og identificere virkning/bivirkning af medicin til udvalgte patienter Kende de specielle retningslinjer for medicinadministration i psykiatrien Kendskab til faktorer der har betydning for compliance/concordance Pædagogik 1 ECTS: MÅL: Kan udføre sundhedspædagogisk virksomhed med fokus på psykoedukation og støtte til mestring. Deltage aktivt i det faglige samarbejde og på konferencer, med egne observationer og refleksioner Identificere behov for psykoedukation og kunne vejlede og informere i delopgaver i psykoedukation fx medicin, symptomer, kost, motion, søvn Gå i dialog med patienten og de pårørende omkring deres viden om sygdom, forløb og kendte mestringsstrategier Afklare patientens mestringsstrategier og tilbagefaldesymptomer Psykologi 1 ECTS: MÅL: Kan forstå og anvende psykologien som en grundlæggende forståelse for de behov, reaktioner og fænomener, der knytter sig til at have en psykisk lidelse. Have forståelse for livshistoriens betydning for behandlingsforløbet Som observatør ved patient-distriktssygeplejerske samtaler have fokus på de psykologiske mekanismer fx selvbillede, angst, kontrol, aggression, forsvarsmekanismer, tilknytning, kognitive forstyrrelser, jeg-funktion I relationsopbygning have fokus og forståelse for tillid/mistillid i sygeplejerske-patient forholdet Kende mekanismerne vedr. overføring/mod-. Kommunikation 1 ECTS: MÅL: Kan anvende kommunikative færdigheder således at der opnås en bæredygtig kontakt med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og andre i det sociale netværk. Være observatør ved kommunikation mellem patient/distriktssygeplejersken, pårørende, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere Have fokus på egen rolles betydning i kommunikations sammenhænge, fx ift. Maj 2011 5
patienter, pårørende, samarbejdspartnere, ved vejledning og ved tværfaglige konferencer Øve kommunikation fx verbal/nonverbal, aktiv lytning, smalltalk Være opmærksom på pårørendes behov Kunne vejlede og informere i delopgaver Have viden om og kunne anvende forskellige kommunikationsformer fx med baggrund i psykoanalytisk tænkning (transaktionsanalyse, gensvarsmodeller, lineær spørge teknik), kognitiv tænkning (sokratisk dialog) og systemisk tænkning (cirkulær spørgeteknik, anerkendende kommunikation, refleksion) Udarbejde praksisbeskrivelser til vejledning med fokus på den kommunikative del Evt. følge psykolog Efter 8. modul har den studerende opnået følgende læringsudbytte og kan: 1. Begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. 2. Reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme. 3. Redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske sygdomme. 4. Observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse 5. Tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst og psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet. 6. Anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere. 7. Identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. 8. Etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter. 9. Anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter, pårørende og andre. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Følgende udviklings- & forskningsprojekter er igangsat eller afsluttet indenfor de sidste 5 år: Udarbejdelse af kliniske retningslinjer i E-Dok, jf. DDKM Patient- og pårørendeinddragelse Psykoedukation Lægemiddelhåndtering medicinafstemning, monitorering af bivirkninger Implementering af Midt EPJ Selvmordsforebyggelse Forebyggelse af multisygdomme Specialisering skizofreni, depression, stemmehøring Tests Hesteterapi Patientforløb Kontaktpersonordning Maj 2011 6
Implementering af Kognitiv miljøterapi Personalepolitik fx ansættelsesvilkår, arbejdstilrettelæggelse og kompetenceudvikling, etik, tilstedeværelse- og sygefraværspolitik, funktionsbeskrivelser, introduktion af nyt personale, arbejdsmiljø, supervision, vold, mobning og chikane, sundhedsfremme og forebyggelse ift. ansatte, arbejdsmiljø Dokumentation Beredskabsplan Virksomhedsgrundlag, værdier og mål, aktivitets- og kvalitetsmål Kvalitet Patientsikkerhed, patientklager, informationssikkerhed Hygiejne Patient kontakt fx Sms-reminder, mail kontakt Visitation og indkaldelse af patient retningslinjer, skriftligt informations materiale Frihedsberøvelse og anden tvang - eftersamtaler Undersøgelse og diagnostik Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Kliniske metoder i distriktssygeplejerskens praksis: Holstebro modellen (én behandler, uanset hvor patienten er i systemet) Kontaktpersonssystem Tværfaglige behandlingsplaner ICD-10 Diagnosesystemet GAF EPJ dokumentation Psykoedukation - individuelt eller i grupper Div. kliniske retningslinjer ud fra DDKM (findes på E-dok) Vurdering af selvmordsrisiko Kognitiv behandling/metoder, støttende samtaler, jeg støttende/styrkende sygepleje Monitorering af metabolisk syndrom ved blodprøver, EKG, lægemiddelbivirkninger, BMI, talje, BT og P Div. rating scales: fx Hammilton Depressionsskala, Hammilton Angstskala, SSF II-R (selvmordsvurdering) og Sikkerhedsplan, PSE (Present State Examination ~ registrering af psykopatologiske symptomer), ASRS (ADHD rating scale), RAADS-R (Autisme screening scale). Desuden div. psykologiske undersøgelser/tests. Livshistorie/-linje ( telefonpæl ) Tilbagefaldsforebyggelse (advarselssignaler, strategier og handlemuligheder) Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Pårørende samarbejde Refleksionsmetoder der kan bidrage til udvikling af den kliniske psykiatriske sygepleje: Supervision Sygeplejefaglig vejledning Mono- og tværfaglig kollegial sparring Behandlingskonference Udviklings- og forskningsmetoder: Faggruppemøde Maj 2011 7
Journalaudit, Selvevaluering, intern survey ved Psykiatriens Kvalitetsafdeling, ekstern survey ved IKAS Desuden adskillige af de ovenstående punkter Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den studerende i psykiatrisk ambulatorium i Holstebro følger distriktssygeplejersken i det daglige arbejde, hvor der vil være mulighed for såvel formel som uformel refleksion. Ca. 14 dage før studiestart, modtager den studerende et velkomstbrev med orientering og materiale til de første dage. Derudover vil der henvises til den generelle studieplan. Første dag er der fælles introduktion ved de kliniske vejledere for alle sygeplejestuderende i Regionspsykiatrien Holstebro. I løbet af den første uge vil der være studieplansdrøftelse med klinisk vejleder, hvor der vil blive talt om kompetencer, forventninger, forudsætninger, evaluering etc. Samtaler i startfasen er med fokus på personlige og faglige forudsætninger samt læringsstil. I et samarbejde omkring den individuelle studieplan, aftales læringsmetoder og individuelle måder at synliggøre egen udvikling og læring, med henblik på evaluering af de sygeplejefaglige opgaver og færdigheder. Studiet tilrettelægges ud fra forventet opnået læringsudbytte, den studerendes ønsker og behov samt teamets aktuelle muligheder. Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og distriktssygeplejerskerne, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på dataindsamling og personlig øvelse i et autentisk miljø. I samarbejde med den studerende laves ugentlig status. Se i øvrigt under afsnittet: Vejledning og evalueringstilbud. Perioden kan fx forløbe således: I hele perioden følges du med distriktssygeplejerske med stigende aktiv deltagelse. De selvstændige opgaver vil være afgrænsede til de stabile forløb og ALTID i samarbejde med distriktssygeplejersken Midt i forløbet, afholdes den fastlagte studieaktivitet organiseret som et seminar med udgangspunkt i et autentisk patientforløb med efterfølgende midtvejsevaluering. De sidste uger har du mulighed for at øve dig gentagne gange, opnå nye erfaringer og træne selvstændighed i afgrænsede opgaver Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb Læringsmiljø /Studiemiljø Det vil være målene for modul 8 samt den enkelte studerendes behov, der er bestemmende for hvordan studieperioden tilrettelægges. Der vil være ca. 1 studerende i 8. modul, evt. studerende på andre modultrin. Vi tilstræber et studiemiljø hvor: uddannelse betragtes som en læringsproces, hvor den studerende tager ansvar for Maj 2011 8
egen uddannelse der er mulighed for, at den studerende kan udforske, reflektere og fordybe sig i den kliniske psykiatriske sygepleje studiedage planlægges ift. den enkeltes behov i samarbejde med den kliniske vejleder Studietiden foregår indenfor Ambulatoriets åbningstid i dagtimerne fra mandag til fredag og tilrettelægges i samarbejde med distriktssygeplejersken og den kliniske vejleder. Studier foregår primært ved patientsamtaler i Psykiatrisk Ambulatorium eller under besøg i patientens hjem, som er observerende, interagerende og i afgrænsede situationer på et mere selvstændigt niveau. Læringssituationerne vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Den studerende har mulighed for at benytte Pc er med adgang til internet og den elektroniske patient journal (EPJ), samt benytte vores bibliotek. Vejlednings- og evalueringstilbud Klinisk vejledning varetages af kliniske vejledere ansat på P1 (døgnafdelingen). I samarbejde med den sygeplejestuderende tilrettelægger den kliniske vejleder, den kliniske periode således, at der er fokus på modulets kompetencer. Vejledningen foregår individuelt og i gruppe. Ved individuelle vejledningssamtaler gives evaluering og den studerende støttes i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. Gruppevejledning foregår én gang ugentlig og giver mulighed for bl.a. at øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af sygeplejefaglig teori. Der er desuden tværfaglig klinik og undervisning af sygeplejestuderende, ergoterapeutstuderende, social- og sundhedsassistentelever. De kliniske vejledere er fuldtidsansatte og har op til 5 studerende til individuel vejledning, refleksionsøvelser, undervisning og gruppevejledning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige- og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er sygeplejersker med mange års psykiatrisk erfaring. De har gennemført diplommodul i klinisk vejledning og har deltaget i mange kurser/temadage vedr. psykiatrisk sygepleje og vejledning. De deltager desuden i et klinisk forskningsprojekt Aktionsforskning, udvikling af læringsmiljø i psykiatrien, lærermuligheder, kompetenceudvikling og innovation. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Pensumliste for klinik i psykiatri på Psykiatrisk Ambulatorium: (i alt 30-50 sider x 12 ECTS) Sygepleje: Buus, Nils (2009). Psykiatrisk sygepleje. Kbh. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Maj 2011 9
Sygeplejersker i psykiatrien s. 23-40. Tvang og etik s. 95 120. Psykoedukation s. 364 381. Gustavsson, Jonas & Raminian, Knud (2003). Livshistorien en vej til det menneskelige Århus, Systime Academic. Livshistorie s. 125-150. Hummelvoll, Jan Kåre (2006). Helt ikke stykkevis og delt. 3.udg. Kbh., Hans Reitzel Forlag Angst s. 137-160. Depression og sorg s.186-218. Mani s. 222-253. Aggression s. 256-283. Samarbejde med psykotiske s. 358-404. Jensen,Torben K & Johnsen, Tommy (2006). Sundhedsfremme i teori og praksis. 2. udg. Århus, Philosophia Sundhedsfremme s. 5-14. Strand, Liv (2007). Fra kaos mod samling, mestring og helhed. 13.udg. Kbh., Munksgaard Hvordan opleves det at være psykotisk s. 25-38. Forskellige syn på årsager til psykose s. 51-58. Sygepleje til psykotiske s. 59 62. Grænsesætning, skærmning, miljøterapi og jeg styrkende sygepleje s. 80-108. Sygdomslære: Møhl, Bo (2007). At skære smerten bort. Kbh. Psykiatrifonden Coping ved hjælp af cutting s. 65-79. Sundhedsstyrelsen (2007). Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale. Kbh., Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer og vurdering s. 19-28. Akut selvmordsfare s. 30-32. Samtaleteknik s. 33-37. Videbech P, Kjølbye M, Sørensen T, Vestergaard P (2010). Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. Kbh. FADL s Forlag Skizofreni s. 83-104. Affektive sindslidelser s. 107-127. Angsttilstande s. 129-150. Personlighedsforstyrrelser s. 183-205. ADHD s. 221-227. Pædagogik: Hiim, Hilde & Hippe, Else (2003). Undervisnings planlægning for faglærer. 2. udg. Gyldendals Lærerbibliotek Pædagogiske grundsyn s. 11 26. Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier s. 27 32. Elevernes læringsforudsætninger s. 33-42. Psykologi: Cullberg, Johan (2005). Dynamisk psykiatri. Kbh., Hans Reitzels Forlag Den funktionelle og dysfunktionelle familie s. 88-102 Hummelvoll, Jan Kåre (2006). Helt ikke stykkevis og delt. 3.udg. Kbh., Hans Reitzel Forlag Selvbilledet s. 113-136. Strand, Liv (2007). Fra kaos mod samling, mestring og helhed. 13.udg. Kbh., Munksgaard Egopsykologi, egofunktioner og egosvaghed s. 39-51. Kommunikation: Metze, Erno & Nystrup, Jørgen (2000). Samtaletræning. Hans Reitzels Forlag Kommunikationsteori s. 9 22. Gensvarsmodeller s. 25 37. Transaktionsanalyse s. 39-64. Eide, Hilde & Eide, Tom (2002). Kommunikasjon i relasioner. Gyldendal, Norsk Forlag. Helseprofesjon og praktisk kommunikasjon s. 17 33. Kommunikasjonsteor s. 34 64 Maj 2011 10
Farmakologi: Gerlach, Jes & Vestergaard, Per (2010). Psykofarmaka. Kbh., Psykiatrifondens Forlag Antipsykotika, antidepressiva, Lithium, stemningsstabiliserende. http://www.medicin.dk/ http://www.videbech.com/download/psykofarmakologi.pdf Supplerende litteratur: Hansen, Kirsten (2008). Bevar barndommen, et udviklingsprojekt. Region Midtjylland IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) (2009). Den danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarter for sygehuse. Århus, IKAS Lauvås, Per & Handal, Gunnar (2006). Vejledning og praksisteori. Århus, Forlaget Klim Evaluering i vejledningssammenhæng s. 310-326 Madsen, Bente Hjort (2007). Selvmordsforebyggelse skal styrkes. Midt i Psykiatrien, nr. 6, dec. Ministeriet for sundhed og Forebyggelse 2007: Lov om tvang i psykiatrien https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10339 Psykiatriloven. Lov nr. 534 af 8. juni 2006 Sundhedsloven. Lov nr.546 af 24. juni 2005. Kap. 5+9. Om retsinformation og patientinddragelse. Sundhedsloven. Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010. Kap. 4 og 5. Om patientrettigheder Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 9494 af 4/7 2002. Om sundhedspersoners tavshedspligt - dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2004: Rusmidlernes Biologi http://www.sst.dk/publ/publ2004/rusmidlernes_biologi/rusmidlernes_biologi.pdf Sundhedsstyrelsen. Vejledning nr. 9763 af 28. juni 2007. Om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år. WHO (2000). WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Kbh. Munksgaard Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal være til stede i klinikken gennemsnitlig 30 timer pr. uge i uddannelsesforløbet Maj 2011 11
Den fastlagte studieaktivitet: Organiseret som et seminar i grupper med reflekterende teams, med udgangspunkt i kommunikation. Afvikles midtvejs i klinisk periode. Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve (se modulbeskrivelse for 8. modul fra VIA UC Holstebro, under Bedømmelser ). Intern klinisk prøve: Formålet er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer, med udgangspunkt i autentiske patientforløb og med fokus på den kommunikative, relationelle og sundhedspædagogiske virksomhed i sygeplejen. Den kliniske del: Afholdes på det kliniske studiested i 8. uge af den kliniske periode og varer ½-1 time, med deltagelse af klinisk vejleder. Den mundtlige del: Foregår samme dag som den kliniske del og varer ¾ time, med deltagelse af både klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer som eksaminatorer. Prøven bedømmes samlet bestået/ikke bestået (se modulbeskrivelse for 8. modul fra VIA UC Holstebro, under Bedømmelser ). Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen Maj 2011 12