Handlingsplan for øget gennemførelse Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 1

Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på skolens resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. Skolen har vurderet udviklingen i egne resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet indeholder skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og har fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne er opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. Skolen har vurderet udviklingen i egne resultater, også i forhold til egne resultatmål. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan skolen arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan vi udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. Her er det beskrevet, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag skolen har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan skolen konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 3

1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 % i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) 2013 2014 2015 2016 2015 Resultat Resultatmål Resultat Resultat 782 826 803 810 18,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er derfor ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er derfor ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset pr. oktober 2015. a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Der er sket en udvikling i ansøgertallet fra 2013 til 2014, og her skal det bemærkes, at vi over en lang periode har arbejdet med at øge vores elevtilgang. Tiltag for at øge elevtilgangen er blandt andet: - Markedsføring. - Brobygning og målrettet vejledningsindsats i folkeskolerne. - Samarbejde med Fynbus omkring uddannelsesruter som et forsøg på at gøre transporttiden mellem skolen og udkantskommunerne kortere for eleverne, så de nemt og hurtigt kan komme til skolen. Det har hidtil været en stor succes, og der er blevet udvidet med flere ruter. 4

- Et tæt samarbejde med UU. - Et projekt målrettet forældre for at øge forældrenes viden om mulighederne med en EUD eller EUX. - Sommerskole (opnåelse af 2+2 krav). - Byg et hus -projekt i Vejle med elever fra 3.-7. klasser, hvor eleverne kommer ind på SDE en gang om året. De forbereder sig i grundskolen ved at arbejde med beregninger og beskrivelser af et hus og bygger efterfølgende en model heraf på SDE. Det kan argumenteres, at alle eller en del af ovenstående tiltag er med til at påvirke ansøgertallet for elever fra 9. eller 10. klasse i positiv retning. Modsat kan karakterkravet på 2 have været et element, der har trukket tilmeldingstallet i negativ retning. På skolen har vi forsøgt at tage højde for den udfordring ved blandt andet at oprette sommerskoler og tilbyde erhvervsforberedende klasser for de elever, der har behov for det. I den forbindelse bør det nævnes, at selvom vi har oplevet en tilbagegang i ansøgertallet for elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, er vi fortsat den skole, der optager flest elever i den kategori. Samtidig er vores tilbagegang ikke så stor som på de andre skoler, vi normalt sammenligner os med (se tabel 1). Syddansk Erhvervsskoles andel af det samlede antal elever på landsplan har i øvrigt været støt stigende de sidste tre år (se tabel 3). Tabel 1: Tabellen viser den udvikling, der har været i Syddansk Erhvervsskoles (SDE) optag af elever direkte fra 9. og 10. klasse set i forhold til den procentuelle udvikling i regionen og de kommuner, skolerne hører ind under. De grønt markerede celler viser, hvor der har været fremgang, mens de røde markerer, hvor der har været tilbagegang. (Kilde: Datavarehuset) 5

Tabel 2: Tabellen viser den udvikling, der har været i Syddansk Erhvervsskoles (SDE) optag af elever direkte fra 9. og 10. klasse set i forhold til de skoler, vi normalt sammenligner os med, samt udviklingen på landsplan i perioden 2013-2015. (Kilde: Datavarehuset) Tabel 3: Tabellen viser den udvikling, der har været i Syddansk Erhvervsskoles (SDE) optag af elever direkte fra 9. og 10. klasse, der søger om optag på EUD som 1. prioritet. (Kilde: Datavarehuset) Indsatser Vi ønsker at fortsætte arbejdet med de allerede nævnte aktiviteter (se forgående afsnit: Udvikling af resultater og fastsættelse af mål). Samtidig arbejdes der i øjeblikket på et tættere arbejde med UU og kommunerne for i endnu højere grad at kunne planlægge brobygningsaktiviteter/- forløb fra indskoling til udskoling (årshjul), så der bygges oven på den viden/kompetencer, der er opnået på seneste brobygningsforløb. Det er væsentligt, at forløbene opleves som motiverende og inspirerende for folkeskoleeleverne, samt at de valgte aktiviteter matcher det fagdidaktiske 6

niveau, som eleverne kan rumme i forhold til alderstrin, og det de oplevede på seneste brobygningsforløb. Det er svært (hvis ikke umuligt) at lave en valid vurdering af forløbenes egentlige effekt i forhold til den ønskede effekt. Den ønskede effekt er, at flere vælger EUD umiddelbart efter 9. eller 10. klasse. Som et led i at skabe en tættere relation til folkeskolen, udbydes der valgfag for folkeskolernes 7. klasser. Eleverne kan på den måde vælge at gennemføre en del af deres undervisning som faglig introducerende valgfag, hvor de får lejlighed til at lære et fagligt område nærmere at kende og få en oplevelse af at gå på en erhvervsskole. Vi arbejder i øjeblikket på en revitalisering af vores Åbent Hus-arrangementer. Vi vil som erhvervsskole gerne skabe kontakt mellem virksomhederne/brancherne og de unge og deres forældre. Håbet er, at det vil initiere en interesse for brancherne og føre til et valg af EUD og samtidig øge antallet af indgåede praktikpladsaftaler med elever fra 9. eller 10. klasser, inden eleverne begynder på et grundforløb. Vi er part i flere projekter (lokale og regionale) der blandt andet har til formål at skabe flere praktikpladser til EUX-elever (=> valg af EUD-uddannelse), samt projekter der har til formål at øge folkeskolelæreres viden om EUD. Vi arbejder med en omlægning af undervisningen, så størstedelen kommer til at bestå af Problembaseret Læring, der erfaringsmæssigt øger motivationen hos eleverne og dermed øger oddsene for, at elever sælger uddannelserne til andre elever. 7

Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 % i 2012 til mindst 60 % i 2020 og mindst 67 % i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat 2014 2015 e 2016 2014 15,6% Grundforløb 1. del: 3% Grundforløb 2. del: 14% 52% Grundforløb 1. del: 3% Grundforløb 2. del: 12% 15,8% 6,1% 6% 6% 8,4% 56,0% 57% 58% 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset pr. marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Supplerende indikator frafald på grundforløbet - Det er nyt, at denne indikator skal opgøres opdelt på grundforløb 1. del og grundforløb 2. del. Da disse grundforløbstyper kun har været gældende et halvt år, vil de angivne tal kun dække frafaldet for elever, der er startet i andet halvår 2015, tre måneder efter de begyndte på deres grundforløb. - Resultatmålet for 2016 vil være dækkende for hele året, da disse grundforløbstyper vil have været gældende i hele perioden på dette tidspunkt. 8

Tabel 4: Tabellen viser, hvordan frafaldet på GF2 fordeler sig tre måneder efter de to GF2-opstarter, skolen har haft i andet halvår 2015. Opgørelsen viser også, hvor stor en andel af eleverne der stadig var aktive, fuldførte, eller frafaldet på opgørelsestidspunktet, henholdsvis med eller uden omvalg. Helt til højre i tabellen ses en samlet opgørelse for begge holdopstarter. Kilde: EASY, Syddansk Erhvervsskole. Tabel 5: Tabellen viser, hvordan frafaldet på GF1 efter tre måneder fordeler sig for de elever, der begyndte på GF1 i andet halvår af 2015. Opgørelsen viser også, hvor stor en andel af eleverne der stadig var aktive eller frafaldet, henholdsvis med eller uden omvalg, på opgørelsestidspunktet. Kilde: EASY, Syddansk Erhvervsskole. 9

Figur 1: Grafen viser den procentuelle udvikling i frafald uden omvalg på grund- og hovedforløb for perioden 2012-2014 (pr. kalenderår) på Syddansk Erhvervsskole. Kilde: STIL s forløbsstatistik. Overgang fra grundforløb til hovedforløb på SDE Nedenfor er en status på indgåede uddannelsesaftaler mellem grundforløb og hovedforløb pr. skoleår. Bemærk, at 2012 og 2013 er opgjort efter 10 mdr., og 2014 er opgjort efter 6 mdr. 10

Tabel 6: Figuren viser udviklingen i overgangen fra grund- til hovedforløb for 2012-2014. Bemærk, at 2014 er opgjort efter 6 mdr., mens de andre år er opgjort efter 10 mdr. Kilde: STIL s forløbsstatistik. Du kan se en detaljeret opgørelse over udviklingen i overgangen fra grund- til hovedforløb for 2012-2014 i bilag 1. Indsatser For at sikre at flere elever gennemfører uddannelserne, er der indledt et samarbejde med UUO i Odense om, at der kan tildeles en overgangsmentor til elever, der af UU vurderes til at have et behov for at blive fulgt tættere i deres uddannelsesforløb. Det vurderes, at de elever, der tildeles en overgangsmentor, har gode chancer for at gennemføre en uddannelse. 19 ud af 23 elever, der har haft en overgangsmentor, er fortsat på deres uddannelse (få er dog fortsat på en anden skole end Syddansk Erhvervsskole). Ud over aftalen om overgangsmentorer, er UUO også repræsenteret på skolen gennem fast tilstedeværelse af en UU-medarbejder, der efter forudgående aftale gennemfører vejledningssamtaler med elever, der er i tvivl om deres uddannelsesvalg. Der er samtidig indgået et samarbejde med Odense Kommunens Fokuserede Indsats og PUST om henholdsvis assistance fra socialrådgivere samt psykologer. Såvel socialrådgivere som psykolog er derfor tilgængelig på skolen 2-3 dage hver uge, hvor socialrådgiverne primært assisterer med forhold omkring elevernes private situation (økonomi, boligforhold med mere) og psykologen hjælper med emner af mere personlig karakter. Udover at tilbyde 11

eleverne samtaler, tilbydes skolens afdelinger, lærere og ledere også samtaler/træning ved socialrådgiverne og psykologen. Skolens medarbejdere bliver på den måde bedre til at spotte eventuelle problemer og følgelig sætte ind overfor frafaldstruede elever. Adgangen til socialrådgiverne er efter behov og kan opnås såvel ved eget initiativ eller via assistance fra kontaktlæreren, studievejlederen eller læreren. Adgangen til psykologen sker via henvisning fra studievejlederen og giver i første omgang adgang til fem psykologsamtaler. Hvis der er yderligere behov, skal dette aftales individuelt med psykologen. Skolen har derudover på eget initiativ indført en mentorordning, hvor elever, der har et akut behov for hjælp, og hvor en særlig uddannelse som psykolog eller socialrådgiver ikke forudsættes, kan få adgang til en mentor, der kan hjælpe med alt fra samtaler om eksamensangst, misbrugsproblemer, ondt i sjælen eller andre faktorer, der kan påvirke elevens mulighed for at holde fokus på uddannelsen. I samarbejde med Vejle kommune er der ansat tre fastholdelsesmentorer, som dækker alle uddannelserne i Vejle. Mentorerne fokuserer på de mest frafaldstruede elever og fodres både med informationer fra kommunen og SDE, så de er klædt på til at følge og støtte udvalgte elever, som formodes at være potentielt frafaldstruede. Herudover arbejdes der med efteruddannelse af kontaktlærerne, så de bliver i stand til at identificere problemer tidligere, samt at gå ind i disse problemstillinger tidligere. Efteruddannelsen skal give kontaktlærerne en værktøjskasse, der gør dem i stand til at håndtere de første niveauer af eventuelle konflikter, misbrug, mistrivsel osv. i højere grad end i dag. Hele strukturen og undervisningsformen på grundforløb 1 er ændret efter reformen. Pædagogikken er bygget sådan op, så eleverne oplever, de er en del af en tæt sammenknyttet klasse med store individuelle differentieringsmuligheder. Der har været en meget tydelig klasseledelse med daglig kontaktlærertid, og elevernes trivsel har været i fokus. Motionstimerne og det alsidige udbud af motionsaktiviteter har givet eleverne gode muligheder for at knytte og styrke sociale bånd. Dette koncept skal optimeres i 2016 med henblik på fortsat fastholdelse. Eleverne skal i deres uddannelsesforløb opleve større feedback på deres læringsforløb. Udvalgte afdelinger skal arbejde med feedback efter Hatties principper (feedback, feedup, feedforward). Dette arbejde intensiveres i 2016. I 2016 skal eleverne opleve en bedre og mere målrettet vejledning omkring valgfagstilbud, så de unge elever fra grundforløb 1 (senere grundforløb 2) opnår kompetencer og dermed er i stand til at klare overgangskravene til hovedforløbene. Da eleverne efter reformen er begrænset i valget af antal grundforløb, er det væsentligt, at den enkelte elev er bevist om forudsætningerne for at kunne gennemføre et grundforløb. Har eleven ikke de rette forudsætninger, er det vigtigt, at eleven afklares og vejledes videre mod at opnå de kompetencer, der kræves for at kunne gennemføre et grundforløb. Denne forbedring i vejledningen vil der blive arbejdet med i 2016. 12

Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med EUX Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan 2016 2016 Resultatmål Resultat Resultat Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september 2016. (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret. b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring 20% 10% 6% 5% Fastsættelse af resultatmål Skolen var en af de første skoler, der var med til at udbyde en EUX-uddannelse. Over de første par år har vi oplevet en stigning i antallet af elever, der søger en EUX-uddannelse. Fra sidste år og til i år har det dog været status quo. 13

Netop fordi skolen var en af de første skoler til at udbyde EUX, er flere EUX-hold allerede blevet afsluttet. Skolen bruger de erfaringer, der er gjort i forbindelse med EUX-uddannelsen, til hele tiden at forbedre og optimere set uppet. Samtidig arbejder vi målrettet for, at det bliver muligt at gennemføre EUX på flere af vores uddannelser. Fra august 2016 vil skolen således udbygge sit EUX-udbud med fem nye EUX-linjer inden for uddannelserne frisør, kosmetiker, hospitalsteknisk assistent, maskinsnedker og bager/konditor. Med disse tilføjelser tilbyder Syddansk Erhvervsskole nu 19 EUX-uddannelser. En række af de nye EUXuddannelser henvender sig også til pige-segmentet, hvilket ikke tidligere har været tilfældet. Det er derfor forventningen, at der sker en stigning i søgningen til EUX, da skolen nu har en palette af uddannelser, der henvender sig både drenge og piger. Indsatser Med den nye EUD-reform og ønsket om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, lægges der op til individuelle forløb med en variation i uddannelsen på både horisontalt og vertikalt plan. Det kan ikke forventes, at eleverne selv kan navigere mellem de mange muligheder og kan gennemskue konsekvenserne ved deres valg, hvad enten det er tilvalg, fravalg, eller valg truffet i forkert rækkefølge. Det vigtigste er derfor, at individuel vejledning og samtale med skolens kontaktpersoner/vejledere prioriteres. En vejledning, der skal doseres og tilpasses, men som også udfordrer. Vejledningen skal gentages flere gange i løbet af elevens studie, og der skal kommunikeres på differentieret vis med anvendelse af flere medier. Der skal etableres en systematik omkring dette. I 2016 vil vi kvalificere vores vejledning, så den matcher målsætningen i reformen. Det stiller krav til vores vejlederkorps, vores kontaktlærere m.fl. I 2016 skal opgaver og roller for disse to hovedansvarlige for vejledningsopgaven beskrives. Opgaver og roller vil have både en generel og en faglig karakter. Vejledning af hold gennem uddannelsen skal systematiseres, så eleverne modtager målrettet vejledning (rette info på rette tidspunkt, tilpasset den enkelte elev). Men også holdningsbearbejdning hos personalet og anvendelsen af artefakter i elevmiljøet (specielle træningsfaciliteter hall of fame-miljø o.lign.), samt deltagelse i DM i Skills og andre nationale og internationale konkurrencer og fejring af sejre, kan styrke elevernes oplevelse af skolens prioritering og vigtigheden af at blive dygtig. Højniveau: I Odense har vi gennem flere år tilbudt højniveauer på flere uddannelser. Vi vil i 2016 vurdere, om der er basis for at udbrede dette til andre uddannelser. 14

På hovedforløb på it-uddannelsen praktiseres det fx, at alle elever, der kan nå et højere niveau, får opgaven til det højere niveau udleveret fra starten af faget. De ved dermed, hvad det er, de skal gøre ekstra i faget for at få et niveauløft på deres bevis. Ved at opgaven er bekrevet med flere niveauer, er det nemt for elev og kontaktlærer at vurdere, hvilket niveau der er realistisk. Talentspor: I 2016 skal vi i samarbejde med virksomhedskonsulenterne og praktikcentret have synkroniseret procedurer, så eleverne kan tegne kontrakter med talentspor (i de uddannelser, hvor dette er en mulighed). Det forudsætter information til virksomhederne, og vi vil i 2016 arbejde med, hvordan vi kan tilrettelægge og gennemføre den aktuelle information. Et element i kommunikationen kunne være udfærdigelse af et diplom med beskrivelse af, hvad det er for nogle mål, der er opnået. Der kommer stadig flere uddannelser til med mulighed for EUX, og i 2016 vil vi forud for grundforløbet fortsat informere om, hvilke muligheder der åbner sig, hvis man i sit grundforløb vælger at bestå seks fag på C-niveau og dermed har kvalificeret sig til at vælge et EUX-hovedforløb. Der vil i 2016 arbejdes på at få de organisatoriske, logistiske og praktiske forhold på plads for at få skabt rammerne om en EUX-model på SDE, hvor C- fagene på grundforløbet varetages i EUD-områderne, mens HTX varetager undervisningen i de højere niveauer på hovedforløbene. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0,66 1221 0,70 33.123 Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november 2015. a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultater Der er en lang række faktorer, der gør sig gældende, når der er tale om beskæftigelsesfrekvensen inden for de enkelte uddannelser. Den samfundsøkonomiske tilstand og konjunkturudsving inden for de forskellige brancher har en meget stor indflydelse på beskæftigelsesfrekvensen. Ligeledes har popularitet og sværhedsgraden inden for de enkelte uddannelserne en indflydelse. Beskæftigelsesfrekvensen kan have indvirkning på valg af uddannelse for den enkelte, men er det ikke nødvendigvis. 15

Det er alt sammen udefrakommende faktorer, vi som skole har svært ved at få indflydelse på via indsatser på skolen. Valg af uddannelse er i sidste ende op til den enkelte elev, og ansættelsen af den færdiguddannede er i sidste ende op til virksomhederne. Hvis der kan være tale om en egentlig påvirkning af valg af uddannelse hen imod beskæftigelsesfrekvensen, må det være at sætte fokus på beskæftigelsesmulighederne i de enkelte fagområder, både i vejledningen af kommende elever og i markedsføringen af de enkelte uddannelser. Men at lade de strategiske tiltag bero udelukkende på procentuelle opgørelser, der ligger flere år tilbage, er nok at gøre for store antagelser, da beskæftigelseskonjunkturerne er meget omskiftelige i disse år, hvor regeringstiltag, som fx tilskudsordninger af diverse arter, også er omskiftelige. Derudover viser Metalindustriens nylige undersøgelse af beskæftigelsesprocenten, at beskæftigelsen for fx færdiguddannede personvognsmekanikere ligger faretruende lavt inden for branchen, men at den samlede beskæftigelse ligger højt, hvis den beskæftigelse, de finder inden for andre brancher, medregnes. Derfor skal en vurdering af de strategiske tiltag i langt højere grad bero på en nutidig bedømmelse af situationen inden for de forskellige uddannelser. Kigger man på udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i årene 2011-2013 i bilag 2 og hvis det antages, at 50 % beskæftigelse er faretruende lav ligger følgende uddannelser omkring denne grænseværdi (bemærk udsvingene over årene i bilaget): Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger (et fald på 0,80 til 0,52 fra 2011-2013) Ernæringsassistent (Et fald på 0,1 til 0,59 fra 2012-2013) Mediergrafiker (Et fald på 0,10 til 0,59 fra 2011-2013) Murer (Et fald 0,03 til 0,56 fra 2011-2013) Personvogn (0,51) Tandklinikassistent (Et fald på 0,15 til 0,48 fra 2011-2013) Teknisk designer (Et fald på 0,18 til 0,47 fra 2011-2013) Web-integrator (intet fald, men beskæftigelsen ligger på 0,23) Indsatser Vi har umiddelbart succes med og effekt af etableringen af supportteams i forskellige brancher. Det kan helt konkret ses i Vejle, hvor cirka 20 virksomheder inden for industri/produktion er gået sammen om en fælles udfordring med at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft på industritekniker-området. Konkret har det resulteret i, at der på SDE i Vejle nu er etableret et helt ny teknologicenter med de nyeste maskiner inden for CNC-behandling. Centeret er etableret i samarbejde med og som konsekvens af eksemplarisk samarbejdet imellem SDE, branchen/supportteamet 16

og Vejle Kommune. Det har resulteret i, at der nu for hele Trekantområdet er fremragende muligheder for at uddanne og efteruddanne medarbejdere til industri- og produktionsområdet, hvilket forventes at kunne ses på beskæftigelsesfrekvensen allerede i nær fremtid. Samarbejdet med jobcentrene er intensiveret i forhold til at planlægge hensigtsmæssige efteruddannelsesforløb, der sikrer korte ledighedsperioder. Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes 2016 2016 Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er derfor endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016. b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er derfor endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017. 17

Udviklingen i resultater på elevtrivsel Figur 2: Tabellen viser udviklingen i trivsel og indsatsområder på Syddansk Erhvervsskole 2009-2015. Bemærk, at 2015 ikke kan sammenlignes med de tidligere år. Kilde: Syddansk Erhvervsskoles egne ETU-undersøgelser. 18

Der er kun angivet måltal for elevtrivsel (i den røde vandrette linje) for 2015, da de øvrige måltal ikke er en del af nye spørgeskema for 2015. Vær derfor opmærksom på, at der ikke kan sammenlignes direkte til årene før 2015. Fordi alle skoler gik over til en ny spørgeramme med nye temaer i 2015, er disse ikke angivet i 2015. Ændringen i spørgeskemaets indhold har betydet, at selve paradigmet, der bliver spurgt ind til, har ændret sig fra et virksomheds-/kundeforhold til trivselsspørgsmål for den enkelte elev. Derfor kan de to paradigmer ikke sammenlignes direkte. Skiftet i paradigmet er også årsag til den væsentlig stigning i måltallet trivsel samlet set. Kort analyse af ETU 2015 Nyeste måling for elevtilfredshed på EUD på Syddansk Erhvervsskole fra 2015 viser, at den overordnede trivsel på SDE ligger på 84 ud af 100 mulige point. Et flot og tilfredsstillende resultat. Eleverne vurderer, at en stor del af trivslen skyldes et godt kammeratskab, og at underviserne er godt forberedte og viser respekt for dem. Ligeledes føler eleverne sig godt forberedt til praktikken. Eleverne giver udtryk for, at der forventes noget af dem i undervisningen, at de lærer noget, og at de føler sig tilpas udfordret. At der inddrages godt med it og elektroniske medier i undervisningen. Men der mangler et intranet og elektroniske læringssystemer. På EUX vurderer flere elever, at deres erhvervsuddannelse forbereder dem til at læse videre. Spørgsmålet om, hvorvidt eleverne har planer om at læse videre efter deres erhvervsuddannelse, opnår en score på 37 point. Til sammenligning scorer planlægger at søge arbejde efter endt uddannelse 32 point, og kategorien er i tvivl om mine fremtidsplaner opnår en score på 24 point. 19

Udviklingen i resultater på aftagertilfredshed Figur 3: Tabellen viser udviklingen i aftagertilfredsheden og indsatsområder på Syddansk Erhvervsskole 2009-2015. Kilde: Syddansk Erhvervsskoles egne VTU-undersøgelser. 20

Kort analyse af Virksomhedstilfredsundersøgelsen (VTU) 2015 Ud af de 1908 (487 i 2014) adspurgte virksomheder valgte 845 (207 i 2014) at besvare spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 44 % (43 % i 2014). Undersøgelsen i 2015 har et validt datagrundlag, fordi så stor en del af virksomhederne har besvaret. Generelt på skoleplan er tilfredsheden gået tilbage med 3 point fra en tilfredshed på 71 point i 2014 til 68 point i 2015. Tilbagegangen er sket på samtlige indsatsområder, der måles på. Om tilbagegangen skyldes en reel tilbagegang, eller om det brede datagrundlag gør sig gældende, er svært at vurdere. I 2014 blev virksomhedstilfredshedsundersøgelsen kun gennemført på et udsnit af skoler, fordi VTU'en blev gennemført som en pilottest ud fra et nyt koncept. Det nye koncept blev implementeret i 2015, hvor samtlige virksomheder, som havde elever på skolen, blev adspurgt. Se resultaterne fra VTU I 2016 bliver der implementeret en ny spørgeramme til VirksomhedsTilfredshedsUndersøgelserne (VTU). Vær derfor opmærksom på, at der fremadrettet fra og med 2016 ikke kan sammenliges til årene før 2016. Indsatser I Vejle arbejdes der i 2016 på at etablere Advisory Boards på alle uddannelser med henblik på at øge det strategiske samarbejde med samarbejdsvirksomhederne. Advisory Board er et supplement til de lokale uddannelsesudvalg og skal medvirke til at identificere virksomhedernes behov tidligere, både i forhold til fremtidige lærlinges kompetencer og i forhold til behov for efteruddannelse. Advisory Boards inviteres til sparringsmøder 2-4 gange om året + at vi inviterer alle sparringsgrupperne til 1-2 fælles møder/oplæg som året. 21

2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit er skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fastlagt. Handlingsplanen tager afsæt i de tal, der fremgår af skema 6 og 7. Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a 2014 2015 2016 Antal Andel Antal Andel Antal Andel I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b 2591 61,1% 2439 55,1% 55% I uddannelsesaftale I restuddannelsesaftaler 607 14,3% 677 15,3% 14% I korte uddannelsesaftaler 494 11,7% 623 14,1% 14% Skolepraktik 452 10,7% 541 12,2% 13% I skolepraktik Delaftale under skolepraktik 41 1,0% 65 1,5% 2,5% VFU-forløb under skolepraktik 55 1,3% 85 1,9% 1,5% Total 4240 100 % 4430 100 % 100 % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Fra 2014 til 2015 viser udviklingen en forøgelse på 190 elever, og tallene er derfor meget sammenlignelige. Forskellene i udviklingen ses tydeligst på tre parametre: - Færre elever er i en ordinær uddannelse (et fald på 6 % fra 61,1% til 55,1%) - Flere elever er i en kort aftale (en lille stigning på 2,4% fra 11,7% til 14,1%) - Flere elever er i skolepraktik (en lille stigning på 1,5% fra 10,7% til 12,2%) Det er en udvikling, vi godt kan genkende. Der er gennem en årrække blevet indgået færre og færre ordinære aftaler på den fulde uddannelseslængde. I stedet bliver uddannelserne for cirka halvdelen af skolens elever stykket sammen af både skolepraktik, korte aftaler og restaftaler. 22

Denne udvikling forventes også i fremtiden. Da der ikke længere er kvoter på optaget til skolepraktik, forventes en stigning i antallet af elever, der påbegynder deres hovedforløb i skolepraktikken. I skolepraktikken forsøges alle aftaletyper sat i spil, og især delaftalerne ønskes brugt i et større omfang. VFU-aftalerne bruges ofte som en indgangsvinkel til virksomhederne, der gerne vil være sikre på, at det er den rigtige elev, de ansætter i kortere eller længere perioder. Skolens Praktikcenterråd har lavet en henstilling til, at VFU kun bruges i et begrænset omfang af maksimalt to ugers varighed og ikke med flere VFUaftaler i samme virksomhed med samme elever. Der er en stor vejledningsopgave i at vejlede virksomhederne om at vælge den rigtige aftale type. De korte aftaler er en aftale form, der passer godt til virksomheder, der ikke kender deres produktion langt ind i fremtiden. De vil gerne påtage sig et ansvar for at uddanne elever, men de er påpasselige med at binde sig for et fuldt uddannelsesforløb. Udviklingen viser, at mange af de korte aftaler, der indgås på SDE, enten bliver til en ny kort aftale eller en restaftale. Denne indsats for at sikre elevernes fortsatte uddannelsesforløb i virksomheden, efter den korte aftale er afsluttet, har stor prioritet i skolens opsøgende arbejde. Der følges målrettet op på alle aftaler, der nærmer sig udløb. Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik 2014 (antal) a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring i 2015 Ændring i 2016 2014 2015 pct. ift. (antal) pct. (antal) (antal) (antal) 2015 Ændring i pct. 287 298 4% 310 4 2285 2520 10,3% 286 297 4% 308 4 1939 2247 15,9% < 5 346 273-21,1% 23

Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Som følge af den ovennævnte udvikling i overgangen fra grundforløb til hovedforløb, ser tallene for de registrerede praktikpladssøgende elever næsten identiske ud. I 2015 var der fokus på en undersøgelse af de praktikpladssøgende elever, hvor der blev holdt samtaler med alle registrerede elever. Denne undersøgelse og samtaler viste et tydeligt billede af, at de elever, der fravælger skolepraktikken, fravælger pga. økonomien i skolepraktikken. Det er blandt andet denne gruppe, der står registret som praktikpladssøgende i uddannelser med skolepraktik. Elever, der har gennemført et grundforløb, hvor der ikke udbydes et hovedforløb med skolepraktik, vælger ofte ikke at være registreret som praktikpladssøgende. Udviklingen forventes ikke ændret markant i 2016, da skolen ønsker at hjælpe og vejlede elever til de uddannelser, der har gode muligheder for at få en praktikplads. Ligeledes forventes optaget til skolepraktikken at stige, og de elever, der tidligere fik afslag til skolepraktikken pga. for få kvoter, vil nu kunne optages i skolepraktik og vil derfor ikke være registreret som praktikpladssøgende i denne sammenhæng. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Det praktikpladsopsøgende arbejde er organiseret i Praktikcentret med 13 opsøgende virksomhedskonsulenter og 5 supportkonsulenter, der alle refererer til Praktikcenterlederen. Virksomhedskonsulenterne har ansvaret for flere uddannelser i fagfamilier i et geografisk område. Der er 6 virksomhedskonsulenter knyttet til Grindsted/Vejle og 7 til Odense. Hver virksomhedskonsulent har fået fastsat måltal for antal indgåede aftaler pr. uddannelse, og Praktikcenterlederen følger op på udviklingen løbende i samarbejde med virksomhedskonsulenterne. Supportkonsulenter registrerer alle typer uddannelsesaftaler og har ansvaret for skolepraktikadministration. Herudover arbejder de tæt sammen med virksomhedskonsulenterne og følger op på aftaler, virksomhedskonsulenterne har lavet med virksomheder. Målgruppen for det praktikpladsopsøgende arbejde er virksomhederne i de geografiske dækningsområder, som gælder de forskellige uddannelser. Med en bevidsthed om, at forskellige typer virksomheder skal have forskellige behandling for at servicere dem bedst muligt, har vi delt virksomhederne ind i segmenter: Godkendte virksomheder med igangværende aftaler besøges i gennemsnit 3,5 pr. år Godkendte virksomheder uden igangværende aftaler besøges i gennemsnit 1 gang pr. år Ikke godkendte virksomheder besøges i gennemsnit 0,25 pr. år 24

Antallet af besøg er vejledende og beskriver et gennemsnit. Hver konsulent har overblik over sine virksomheder, og hvilke behov de har. Konsulenterne bruger mærker i Praktik+ til at segmentere kunderne. Konsulenterne arbejder tæt sammen med ledere, kontaktlærer og skolepraktikinstruktører i uddannelsesområder i forhold til at afsætte elever til virksomhederne. Skolen har netop indkøbt CV-værktøjet Praktikservice, hvor vi ønsker, at alle praktikpladssøgende elever opretter et CV, der kan bruges som et værktøj i konsulenternes kommunikation og vejledning med virksomhederne. Praktikservice ønskes også tænkt som et værktøj mellem virksomheder og elever, hvor stillingsopslag kan sendes til eleverne. Både opslag direkte inden for den uddannelse, eleverne er i gang med, men også inden for beslægtede uddannelser, hvor praktikpladserne er ubesatte. Fra efteråret 2015 har vi gennemført en indsats for at afdække uudnyttet praktikpladspotentiale i virksomhederne. 1321 antal ikke godkendte virksomheder er blevet kontaktet med henblik på orientering om og præsentation af mulighederne for at ansætte en elev. 151 antal virksomheder har takket ja til et besøg fra en af skolens konsulent, det vil sige 11,5 % af de kontaktede virksomheder, og første trin i processen er at få virksomhederne godkendt som læresteder. Indsatsen er fortsat i starten af 2016, og der evalueres løbende på processen, og på sigt vil der også blive analyseret på effekten af indsatsen, herunder hvor mange virksomheder der er blevet godkendt, og hvor mange virksomheder der har ansat en elev. Sideløbende gennemføres en indsats for godkendte virksomheder med og uden igangværende aftaler. Her har konsulenterne fokus på opbygning af relationer. Strategien for kontakten med godkendte virksomheder med igangværende aftaler er: Virksomheden kontaktes: Kort før prøvetiden på uddannelsesaftalen udløber. Formålet med kontakten er at sikre, at aftalen ikke ophæves i prøvetiden. Eventuelle konflikter forsøges løst og ubesvarede spørgsmål besvares. Efter elevens hovedforløb. Formålet at følge op på elevens udbytte af hovedforløbet og rydde eventuelle spørgsmål af vejen. Tre måneder før en aftale udløber eller en elev bliver udlært. Formålet er genbesættelse. Al kontakt med virksomhederne registreres i Praktik+ for at sikre historikken i kontakten med virksomhederne. 25

Samarbejde med andre skoler og praktikcentre SDE har et bredt samarbejde med andre skoler og modtager grundforløbselever både på hovedforløb og i skolepraktik herfra. Konsulenterne samarbejder med andre skolers konsulenter, og har vi en virksomhed, der efterspørger en elev, som skolen ikke selv kan levere, så kontaktes samarbejdspartnerne. Praktikcenterlederen har tæt samarbejde med øvrige praktikcentre, hvor der gennemføres udlagt undervisning. Også her følges der løbende op på udviklingen og behovene i markedet. Markedsanalyser Praktikcentret følger brancher og markeder tæt for at være på forkant med virksomhedernes og branchernes behov i fremtiden. Denne information ønskes aktivt brugt i vejledningen med eleverne i forhold til at søge uddannelser med gode muligheder for at få en praktikplads. Informationsmøder for grundforløb 2-elever Der afholdes kvartalsvise informationsmøder om muligheden for at søge optagelse i skolepraktik for grundforløb 2 i perioden mellem to uger før afslutningen og en uge efter afslutningen på grundforløbet. Møderne gennemføres af praktikcenterlederen, og eleverne orienteres om regler og vilkår for optagelse i skolepraktik. De orienteres også om Praktikservice, og om mulighederne for at komme i et mobilitetsophold i Europa. Til informationsmøderne deltager supportkonsulenterne også, og de kan hjælpe med at udfylde blanketter og give information. Eleverne indkaldes til informationsmøderne gennem elevplan, samt mundtligt af deres kontaktlærer. 26

3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Vi har i vores pædagogiske og didaktiske grundlag valgt de fire indsatsområder: 1. Styrket differentiering 2. Øget anvendelse af it og medier 3. Trivsel som en afgørende faktor for elevernes læring 4. Systematisk fokus på samarbejdet mellem skolen og virksomheden. Der et naturligt og kontinuerligt fokus på samtlige fire indsatsområder, men i 2016 har vi særlig fokus på pkt. 2 (øget anvendelse af it og medier) samt punkt 1 (styrket differentiering). De to indsatsområder supplerer i høj grad hinanden. Pkt. 1 vil blive beskrevet i næste afsnit. Øget anvendelse af it og medier er med til at sikre en tidsvarende og fleksibel undervisning, som motiverer eleverne og samtidig giver mulighed for undervisningsdifferentiering. Derved forventes det og gives der mulighed for, at eleverne kan blive så dygtige som muligt, samt at undervisningen i højere grad end i dag er målrettet de enkelte elevers niveauer og kompetencer, både mht. fagligt niveau og undervisningsmetode. Underviserne arbejder allerede systematisk med anvendelse af it og medier i forhold til elevernes læring, så det virker motiverende og øger elevernes læring og fremmer deres evne til at præsentere emner/opgaver og projekter. Som skole sikrer vi driftssikkerhed, samt at it er synligt tilstede, og at alt udstyr (inkl. elevernes private udstyr) fungerer på skolens elektroniske platforme. Som noget nyt er vi begyndt at bruge PraxisOnline (http://online.praxis.dk), som er en pædagogisk it-platform, der indeholder web-bøger til en række af fagene på grundforløbene/eu, en mobil-app (bevægelse + konkurrencer), samt mulighed for at den enkelte underviser selv kan skræddersy onlinelæringsforløb. PraxisOnline bruges i den udstrækning, det er muligt, på alle vores grundforløb. For at sikre underviserkompetencer på området, er der nedsat en superbruger-gruppe af PraxisOnline, som yder daglig support og desuden tilbyder jævnlige workshops for underviserne. Desuden arbejder vi på i højere grad at anvende videosekvenser på forskellige måder. Det sker fx på uddannelser, hvor instruktion og visuelle gentagelser af øvelser/kompetencer med fordel kan vises på video og dermed give den enkelte elev mulighed for at gense øvelsen/instruktionen lige så mange gange, der er behov for. Der arbejdes også med, at eleverne selv bruger video-formatet, fx i forbindelse med aflevering af opgaver. Vi har desuden indledt et tæt samarbejde med en anden stor erhvervsskole, der har samme fokus, med henblik på sparring, inspiration og læring skolerne imellem. 27

Forandringen vil blandt andet kunne måles på, i hvor høj grad PraxisOnline benyttes af elever og undervisere, hvor mange elever der begynder at medbringe egen computer/ipad, samt antallet af producerede og anvendte videosekvenser. Derudover vil det kunne aflæses i elevtilfredshedsundersøgelsen under punkter om anvendelse af it, samt forhåbentlig også i trivsel og vurdering af egen læring, da øget brug af it giver mulighed for undervisningsdifferentiering. Det må derfor også kunne forventes, at forandringen vil kunne måles på elevernes karakterniveau og deraf også på gennemførselsprocenten. Den pædagogiske ledelse vil følge op på, at øget brug af it og medier sker i praksis. Det vil ske via løbende dialog og fokus på området, fx på afdelingsmøder, 1-1 møder og gennem den kontinuerlige undervisningsevaluering. De pædagogiske ledere vil fremstå som rollemodeller i brugen heraf både i forbindelse med egen undervisning og på møder/seminarer etc. med underviserne. Skolen er også begyndt at bruge videosekvenser på skolens intranet i forbindelse med orientering om nyheder og tiltag rundt om i organisationen. Evaluering og justering af praksis på området foregår på flere niveauer. I hverdagen evalueres og justeres på de enkelte uddannelsesområder. Samme øvelse foranlediges med jævne mellemrum på chefområderne (med en række uddannelsesområder under hvert chefområde). Større nødvendige justeringer og evt. valg af andre fokusområder og/eller ændring af pædagogisk og didaktisk grundlag indledes på chef- og direktionsniveau. Styrket undervisningsdifferentiering For at optimere læring hos flest mulige elever på forskellige niveauer skal fremtidens underviser kunne håndtere forskellige pædagogiske metoder og teknikker inden for et og samme hold. Denne multifunktionalitet hos en underviser understøttes fint ved brug af it i undervisningen. Forud for udvælgelse at it-værktøj foretages en behovsanalyse i lærerteams med henblik på udvælgelse af de områder, der vurderes vil opnå størst effekt af at anvende it i undervisningen, samt udvælgelse af hvilket medie der skal bruges. Vi har i 2015 gjort gode erfaring med, at små videosekvenser (à la You Tube-videoer) oftere bliver set og forstået, og vi har statistik på elevernes valg og anvendelse heraf. I 2016 vil udvalgte afdelinger arbejde videre med: Korte instruktionsvideoer, der kan have introducerende karakter Videoer til repetition/træning, herunder også Camptasia forløb Videoer til test og feedback af typen find 5 fejl Emneintroducerende video på forskellige niveauer (sværhedsgrader), ved brug af Lynda.com. 28

Anvendelse af mere it i undervisningen bliver et fast udviklingspunkt i afdelingerne og bliver sat på dagsordenen af den pædagogiske ledelse. Anvendelse af videomateriale i undervisningsforløb vil kvalitetssikre undervisningen og gøre forløbene mere robuste. I afdelinger, hvor fortroligheden med it ikke er så stor, er der blevet introduceret dyade- eller teamstrukturer, og arbejdet er igangsat under mottoet Ingen skal stå alene. I andre afdelinger med en større grad af fortrolighed med it, vil lærerne i højere grad kunne tilrettelægge undervisningsforløbene alene eller i fagteams. Effektmåling på at anvende mere it i undervisningen vil ses i elevernes læring, deres tilfredshed, og frafaldsstatistikker. Der arbejdes i flere afdelinger med problembaseret undervisning. Udover at eleverne får den faglige læring, der forventes, er det muligt gennem den type undervisningsform at lære dem at opsøge samt tilegne sig viden, efterhånden som de har behov for det. Det betyder, at undervisningen kan tilpasses den enkelte elev fuldstændigt, og at læringen foregår i det tempo, der passer bedst til eleven. Tilsvarende giver undervisningsformen god mulighed for, at eleverne kan udvikle sig så meget som muligt og derved blive så dygtige som muligt. Der arbejdes også, alt efter behov, med valg mellem differentieret undervisning via holdopdelinger eller med inklusion af svagere elever, der støttes af stærkere elever i deres læring. Ydermere arbejdes der på tværfaglig læring (grundforløb 1), hvor der fx i Byggeri, håndværk og service indlæres håndværksmæssig viden ved introduktion til og undervisning i fagområder, der udover at sikre et mere kvalificeret valg af grundforløb 2, også medvirker til at give eleverne en større bredde og fleksibilitet i deres viden og dermed tilgang til deres læring og adfærd. I Vejle arbejdes der på at implementere problembaseret læring (PBL) for i højere grad at få hver enkelt elev i centrum. Modellen giver væsentlig øgede muligheder for at kunne differentiere. PBL bygges op omkring cases som niveaudeles, alt efter elevernes forudsætninger og nærmeste/fjerneste udviklingszone. Således vil vi i højere grad kunne håndtere både særligt udfordrede elever og elever med særlige talenter inden for samme læringsmodel. Cases medbringes af enten af eleverne selv, virksomhederne eller underviserne. Vi åbner på den måde også op for et øget samarbejde med virksomhederne og indbyder til et samarbejde omkring nogle af de aktuelle gentagne problemstillinger, som de oplever i deres hverdag. Cases understøttes af video, fotoserier, øget digitalisering, leverandøranvisninger mv. Underviserne vil i høj grad planlægge deres ressourcer i forhold til at matche elevernes aktuelle behov og progression. 29

Bilag 1: Overgang fra grundforløb til hovedforløb på SDE Nedenfor ses status på indgåelse af uddannelsesaftaler mellem grundforløb og hovedforløb pr. skoleår. Bemærk at 2012 og 2013 er opgjort efter 10 mdr. og 2014 er opgjort efter 6 mdr. 2014 (56,03%) efter 6 mdr. Rækkenavne 0 Ingen aftale 1 Ingen aftale, men har haft 21 ALM 22 SKP 1031 Produktion og udvikling 23,96% 5,99% 55,76% 14,29% 1032 Strøm, styring og it 47,74% 3,23% 41,51% 7,53% 1033 Bil, fly og andre transportmidler 27,88% 3,37% 42,31% 26,44% 1034 Bygge og anlæg 23,21% 8,21% 49,29% 19,29% 1035 Transport og logistik 46,38% 10,14% 32,61% 10,87% 1037 Medieproduktion 12,24% 8,84% 72,11% 6,80% 1038 Mad til mennesker 43,02% 10,61% 37,99% 8,38% 1039 Sundhed, omsorg og pædagogik 56,32% 6,32% 35,06% 2,30% 1040 Krop og stil 6,38% 23,40% 63,83% 6,38% 1041 Bygnings- og brugerservice 49,24% 20,61% 28,24% 1,91% Hovedtotal (100 %) 35,50% 8,47% 44,31% 11,72% 2013 (61,41%) efter 10 mdr. Rækkenavne 0 Ingen aftale 1 Ingen aftale, men har haft 21 ALM 22 SKP 1031 Produktion og udvikling 30,05% 5,46% 55,19% 9,29% 1032 Strøm, styring og it 31,40% 4,75% 56,73% 7,12% 1033 Bil, fly og andre transportmidler 29,29% 5,44% 48,54% 16,74% 1034 Bygge og anlæg 13,33% 12,67% 59,56% 14,44% 1035 Transport og logistik 37,27% 16,36% 41,82% 4,55% 1037 Medieproduktion 15,33% 29,93% 51,82% 2,92% 1038 Mad til mennesker 27,52% 9,40% 55,03% 8,05% 1039 Sundhed, omsorg og pædagogik 44,63% 6,21% 48,02% 1,13% 1040 Krop og stil 3,51% 12,28% 71,93% 12,28% 1041 Bygnings- og brugerservice 48,66% 16,04% 33,69% 1,60% Hovedtotal (100 %) 28,00% 10,59% 52,61% 8,80% 2012 (60,57%) efter 10 mdr. Rækkenavne 0 Ingen aftale 1 Ingen aftale, men har haft 21 ALM 22 SKP 1031 Produktion og udvikling 22,89% 9,04% 60,84% 7,23% 1032 Strøm, styring og it 27,53% 5,38% 58,86% 8,23% 1033 Bil, fly og andre transportmidler 22,09% 4,02% 56,63% 17,27% 1034 Bygge og anlæg 21,67% 11,22% 50,19% 16,92% 1035 Transport og logistik 18,60% 25,58% 40,70% 15,12% 1037 Medieproduktion 8,82% 25,00% 63,97% 2,21% 1038 Mad til mennesker 31,58% 9,87% 55,26% 3,29% 1039 Sundhed, omsorg og pædagogik 46,29% 9,14% 44,00% 0,57% 1040 Krop og stil 16,67% 7,69% 66,67% 8,97% 1041 Bygnings- og brugerservice 38,17% 36,51% 24,07% 1,24% Hovedtotal (100 %) 26,16% 13,27% 51,06% 9,51%