-egnskab Fo viksomheden Jammebugt Kommune
Fosidebilledet vise Ryå, de gå ove sine bedde
-egnskab fo Jammebugt Kommune Jammebugt Kommune indgik d. 9. oktobe 2009 en klimakommuneaftale med Danmaks Natufedningsfoening. Fomålet med aftalen e at sætte konkete mål fo kommunens klimaindsats. I aftalen fopligte Jammebugt Kommune sig som viksomhed til at nedbinge -udslippet med 2% om ået fem til 2025. Jammebugt Kommunes aftale med Danmaks Natufedningsfoening basee sig på et basiså, som kommunen ha fastsat til 2008 det sidste hele å fø bogmeste-eklæingen blev undeskevet.
-egnskab fo Jammebugt Kommune Det e nu tedje å, at Jammebugt Kommune ha udabejdet et -egnskab fo kommunen som viksomhed. Pågældende egnskab e fo elfobugets vedkommende fo kalendeået, elle så tæt depå som muligt, mens det fo vand og vamefobugets vedkommende e fo juni juli 2011. Resultatet af sidste ås egnskab va en stigning i -udledningen på 1,4%. Ultimo 2009 ivæksatte kommunen pojekt paktisk miljøledelse på institutionene (folkeskole og daginstitutione), fo at sætte systematisk fokus på essoucefobuget. Pojektet indeba, at de blev afholdt møde med samtlige kommunale institutione i Jammebugt Kommune, og hovedtemaet i va fobug og klima. Mødene blev afholdt i foået. Det e vigtigt at bemæke, at Danmak igen i /2011 va udsat fo en ualmindelig kold og lang vinte. Dette ha igen i dette egnskab spillet ind på vamefobuget. Således e det ikke ualmindeligt at flee bygninges vamefobug i Jammebugt Kommune e steget. Det vil defo også spille ind på -udledningen. Fo at få et mee etvisende billede, de ikke i samme gad påvikes af vejlig, e det valgt af koigee tallene fo vamefobug fo gaddage. Geneelt e vamefobuget steget, men den samlede udledning af e faldet. Dette skyldes bl.a. at Tekone Skole fø egnskabspeioden e omlagt fa oliefy til flisfyet fjenvame. Dette betyde, at de tods et øget fobug e et fald i bugen af fossile bændsle. Som det ses, e elfobuget i de kommunale bygninge steget siden 2009. Foklainge på den geneelle stigning i elfobuget kan hænge sammen med øget elfobug i daginstitutione og idætsanlæg. Som det ses, e idætsanlæggenes fobug steget kaftigt fa 2009 til. Dette skyldes, at Aabybo Svømmehal ha væet lukket fa apil 2009 til maj og således ikke ha indgået i sidste ås egnskab. Det femgå af egnskabet, at de kommunale bygninge, tekniske anlæg og vejbelysning i stod fo en udledning på ca. 6386 ton. Deudove havde kommunen en - køsel på 1011 ton. I alt udledte Jammebugt Kommune som viksomhed 7396 ton i 2009, hvilket p. ansat i kommunen svae til 2641 kg i, og p. indbygge svae til 190 kg i. Data vil selvfølgelig væe behæftet med en vis usikkehed. I dette egnskab e en langække af kommunens bygninge og tekniske anlæg begyndt at anvende enegistyingspogammet Min Enegi. Dette vil i femtiden øge datakvaliteten. Det e konstateet, at det indbeettede fobug fo Aggesund Renseanlæg i 2009 ikke va koekt. Fobuget va indbeettet uden pocesenegi og e defo skevet op fa ca. 33 Mwh til 575 Mwh. Ældeplejen ha isæ oplevet en sto stigning. Denne stigning kan foklaes med en fejlegisteing i sidste ås egnskab og koektionen af dette ha betydet en stigning på godt 25% i det samlede -udslip fa ældeplejen. Disse to fejl e koigeet i 2009 egnskabet, således at foskellen mellem 2009 og tage udgangspunkt i de bedst kendte tal. Samlet udledning (el+vame)(kg /m 2 ) 7% 12% 7% 13% 11% administationsbygninge 8% skole 14% 11% Fitids og ungdomsklubbe 9% 18% daginstitutione 7% ældepleje specialinstitutione 12% 8% 16% kultuinstitutione 17% idætsanlæg ande kommunale bygninge 2009 8% 9% 13%
Vamefobug p. m 2 Vamefobug p. m 2 med 2008 som indeks å kwh 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Administations bygninge Skole Daginstitutione Ældepleje e Specialinstitutione Kultuinstitutione Idætsanlæg e Ande kommunale bygninge 2008 2009 Indeks 120 100 80 60 40 20 0 Administationsbygninge Skole Daginstitutione Ældepleje Specialinstitutione Kultuinstitutione Idætsanlæg Ande kommunale bygninge 2008 2009 Elfobug p. m 2 Elfobug p. m 2 med 2008 som indeks å 80 70 60 50 40 30 20 10 0 kwh Administations bygninge Skole Daginstitutione Ældepleje Specialinstitutione Kultuinstitutione Idætsanlæg 2008 2009 Indeks 140 120 100 80 60 40 20 0 Administations bygninge Skole Daginstitutione Ældepleje Specialinstitutione Kultuinstitutione Idætsanlæg 2008 2009 Sammenlignet med 2009 e kommunens elfobug stabilt i, og vamefobuget e steget med 8% i - dog ha enkelte institutiones omlægning af vamefosyningen fa olie til flisbaseet fjenvame betydet et fald i emissione på 1%. Dette e alle tal koigeet fo gaddage. Nå udledningen opgøes p. m 2 e de tale om et fald på 3 %. I ovenstående diagamme kan man se fobugsudviklingen i fohold til sidste ås egnskab.
udledning Samlet el & vame (ton /å) vame (ton /å) Kommunale bygninge i alt 3982 2094 Administationsbygninge 430,20 153,26 Skole 2040,90 1287,13 Fitids- og ungdomsklubbe 6,76 5,46 Daginstitutione 519,57 283,20 Ældepleje 331,83 116,78 Specialinstitutione 112,53 51,10 Kultuinstitutione 79,43 40,21 Idætsanlæg 383,42 110,24 Ande kommunale bygninge 77,42 46,37 Tekniske anlæg i alt 2538 52 mateielgåde 90,20 52,31 ensningsanlæg 1342,18 0,00 genbugspladse 24,01 0,00 vejbelysning 0,00 I alt fo hele kommunen 6520 2146 benzin og diesel (ton /å) Tjenestekøsel i alt 1010,6 Plejepesonalekøsel 150,6 leaset bil 6,6 pivat bil Vej og pak 853,4 leaset bil 0,1 pivat bil Relativ CO2 udledning p. m2 Opvamet aeal (m 2 ) udledning fa vame p. m 2 (kg /m 2 ) udledning fa el p. m 2 (kg /m 2 ) samlet udledning fa el og vame p. m 2 (kg /m 2 ) 2009 samlet udledning fa el og vame p. m 2 (kg /m 2 ) % fohold mellem 2009 og Kommunale bygninge i alt 148.864 14,1 12,7 26,7 26,6 0,7 Administationsbygninge 13.572 11,3 20,4 31,7 33,7-6,1 Skole 85.833 15,0 8,8 23,8 24,2-1,7 Fitids- og ungdomsklubbe 175 31,2 7,4 38,6 55,7-30,7 Daginstitutione 19.807 14,3 11,9 26,2 26,2 0,0 Ældepleje 6.464 18,1 33,3 51,3 47,9 7,2 Specialinstitutione 3.066 16,7 20,0 36,7 38,0-3,4 Kultuinstitutione 3.881 10,4 10,1 20,5 21,6-5,2 Idætsanlæg 14.183 7,8 19,3 27,0 21,8 24,2 Ande kommunale bygninge 1.883 24,6 16,5 41,1 38,7 6,1 Tekniske anlæg i alt 7.457 7,0 333,3 340,3 349,4-2,6 Mateielgåde 3.801 13,8 10,0 23,7 30,6-22,4 Rensningsanlæg 2.569 0,0 522,5 522,5 555,2-5,9 Genbugspladse 1.087 0,0 22,1 22,1 19,7 11,8 Vejbelysning - - - - - 3,7
Vamefobug (Mwh/å) el (ton /å) Elfobug (Mwh/å) 16748 1888 4206 1198,45 276,94 616,80 8976,19 753,77 1678,78 25,57 1,30 2,90 2075,88 236,37 526,44 994,53 215,05 478,95 412,19 61,43 136,82 472,47 39,22 87,35 2309,72 273,18 608,42 282,53 31,05 69,15 259 2486 5536 259,01 37,89 84,39 0,00 1342,18 2989,26 0,00 24,01 53,47 1081,53 2408,75 17007 4374 9741 Relativ CO2 udledning p. ansat og p. indbygge p. ansat p. indbygge vame (kg /ansat/å) el (kg /ansat /å) benzin og diesel (kg / ansat/å) vame (kg / indbygge/å) el (kg /indbygge/å) benzin og diesel (kg / indbygge/å) Kommunale bygninge 747,8 674,4 0,0 54,0 48,7 0,0 Tekniske anlæg 18,7 887,7 0,0 1,4 64,2 0,0 Vejbelysning 0,0 386,3 0,0 0,0 27,9 0,0 Tjenestekøsel 0,0 0,0 360,9 0,0 0,0 26,1 I alt 766,5 1948,4 360,9 55,4 140,8 26,1 Ansatte 2800 Indbyggee 38741 Jammebugt Kommune Å
Foudsætninge fo beegningen De e medtaget 109 kommunale bygninge i Jammebugt Kommunes egnskab. Fjenvamefosyningen i Jammebugt Kommunes bestå af 12 væke. 6 væke e natugasfyede, 1 e på natugas/solenegi, 4 e flisfyede og 1 e på biogas. Emissionsfaktoene fa disse e beegnet efte vækenes oplyste vamepoduktion og ledningstab samt bændselstype. Ved elfobug e de bugt den i 2008 angivne standadvædi fo vestdanmak på 0,449 kg /KWh. Denne standadvædi vil blive bugt hvet å, fo at kunne sammenligne udledningen fa el å fo å. De fleste fjenvamevækes fobugså løbe fa 1. juli til 30. juni, og fo at gøe det så ens som muligt, e alle vamefobug defo fa samme peiode, uanset hvilken opvamningsfom, de e i de enkelte bygninge. Såfemt de e enkelte bygninge, hvo dette ikke ha kunnet lade sig gøe, e det oplyst i notekolonnen i egnskabet. Hvad angå emissionen fa plejepesonalets køsel i kommunens egne bile, ha Danmaks Natufedningsfoening i dees tekniske baggundsappot oplyst, at salgsandelen af benzindevne bile i peioden 1998 2006 i gennemsnit udgjode 82,0 % og salgsandelen af dieseldevne bile i samme peiode udgjode 18,0 %. Desuden e det oplyst af Danmaks Natufedningsfoening, at pisen på 1 lite benzin i gennemsnit ha kostet 9,3 k. og 1 lite diesel ha kostet 8,69 k. i 2008. Deefte kan det beegnes, hvo sto emissionen ha væet fo plejepesonalets køsel i kommunens egne bile. emissionen fa plejepesonalets køsel i egne bile e beegnet ud fa at FDM ha skønnet gennemsnitsaldeen fo pesonbile i 2007 til 9,1 å. Det betyde, at den gennemsnitlige CO2- pivatbile kan sættes til ca. 178 g. p. km (Teknisk baggundsappot fa Danmaks Natufedningsfoening, pkt. 4.3). Befolkningstallet i kommunen e fa Danmaks Statistik fa juli.