UGE 3 * 2017 * 1. kvartal * 4. Årgang ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU FOKUS PÅ LETBANER - OG VEJRET - I 2017 Kommer regeringen til at skifte heste midt i vadestedet bogstaveligt talt! Af chefredaktør Knud Meldgaard Letbane ad Frederikssundsvej ved Brønshøj Torv Det bliver ikke bedre, kun værre. Det spår alle eksperter, når talen falder på de stormfloder, der venter os i den kommende tid og hvor København vil blive et af de områder, der må forvente store vandstandsstigninger, hvis/når vandet, i en stormsituation, sendes op og ned gennem Øresund fra både Kattegat og Østersøen. Det siger Oceanograf Jacob Woge Nielsen, DMI i nedenstående artikel af vor Letbaneekspert, Morten Engelbrecht, der også i 2017 vil holde vore læsere underrettet om den sidste udvikling på Letbanefronten, men som nu altså også skal tage de meteorologiske briller på, når der skal refereres fra udviklingen omkring Letbaner. Vi vil naturligvis holde vore læsere underret om udviklingen og vi vil, i løbet af foråret, gennemføre en række interviews med de politikere og andre, der skal træffe beslutninger om den kommende infrastruktur bl.a. i hovedstaden. Vi har aldrig lagt skjul på vores store positive interesse for netop Letbaner, men med de nye perspektiver for fremtidens vejr er der kommer helt nye aspekter ind i de kommende forhandlinger bla. om det fortsat er forsvarligt, at satse på bl.a. en Sydhavnsmetro eller om den måske skal skrottes eller, i det mindste, revideres.
ER SYDHAVNSMETROEN LANGTIDSSIKRET? Med væsentligt højere vandstandsstigninger ved fremtidige stormfloder, vil Sydhavnsmetroen via stationerne tæt ved havnen blive særdeles udsat for oversvømmelser. Af Morten Engelbrecht * Foto: Metroselskabet De kommende stormfloder forventes at blive hyppigere og endnu kraftigere, end den vi lige har oplevet. I øjeblikket er et kæmpemæssigt isbjerg på 5.000 kvadratkilometer ved at rive sig løs fra Antarktis med en global vandstigning til følge. Der skal således stadigt mindre perfekte stormsituationer til, før vandmasserne vil vælte ned bl.a. i den planlagte sydhavnsmetro. Ved den netop overståede stormflod, nåede vandet næsten op til en adgangsdør til en underjordisk parkeringskælder i et nybygget boligkompleks i Sydhavnen. Oceanograf Jacob Woge Nielsen, DMI har i Berlingske skitseret den værst tænkelige situation for den perfekte storm over hovedstaden: To langvarige storme, der nærmest kolliderer, så vandet vælter ind fra såvel Østersøen som Kattegat via Øresund. Det vil få de to stormfloder til at mødes og skvulpe over netop i København. Vandmasserne vil således hobe sig op fra Nordhavn til Sydhavnen, hvor man vil stå i vand til livet. Så længe man ikke har forberedt sig i tide med sluser både ved den nordlige og sydlige ende af indløbet til Københavns Havn, vil det være en katastrofe for havneområderne og med dertil hørende dybe indhug i nationaløkonomien. Investeringen på 9,2 mia.kr. i den ca. 4 km lange sydhavnsmetro vil således være særdeles risikabel uden disse sluseinvesteringer. Forventningerne til sydhavnsmetroen er, at den vil give 43.000 nye passagerer om dagen for metrosystemet. Fremtidssikret bybaneinvestering på 40 km. til 9,2 mia.kr. Visualisering: Letbane ad Frederikssundsvej ved Brønshøj Torv, som allerede er under planlægning Hvis man vil satse på bybanelinjer, som giver flest nye passagerer i forhold til prisen, kan man med fordel bruge denne investering på 9,2 mia.kr. til at bygge et letbanenet for, mens man venter på etablering af sluser til Københavns havn. Ifølge analysen Flere letbaner i hovedstadsområdet vil man kunne få ca. 40 km letbane for de samme penge, som den ca. 4 km lange sydhavnsmetro.
To langvarige storme, der nærmest kolliderer, så vandet vælter ind fra såvel Østersøen som Kattegat via Øresund. Det vil få de to stormfloder til at mødes og skvulpe over netop i København. Vandmasserne vil således hobe sig op fra Nordhavn til Sydhavnen, hvor man vil stå i vand til livet siger Oceanograf Jacob Woge Nielsen, DMI. De to letbanelinjer, som vil kunne supplere Ring 3 letbanen bedst er Gladsaxe Nørrebro City Amager på ca. 18 km Glostrup Hvidovre Hospital Hvidovre Ny Ellebjerg station på ca. 21 km Begge linjer er højt prioriterede hos Region Hovedstaden i analysen Flere letbaner i hovedstadsområdet udarbejdet af DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Med et samlet passagertal på mindst 140.000 daglige passagerer, vil denne letbaneløsning være den mest oplagte bybaneløsning, fordi den giver de fleste passagerer i forhold til prisen. Denne løsning vil også være fremtidssikret, da den vil være uafhængig af kommende vandstandsstigninger. Med 1.000 nye borgere i hovedstadsområdet hver måned, må letbaneløsningen anses for at være den mest omkostningseffektive udbygning af den kollektive trafik på skinner. www.toef.dk
HISTORISK BROREKORD FOR MOTORVEJSTRAFIKKEN 7.424.000 køretøjer passerede broen i 2016, hvilket er det højeste antal ture på et år i Øresundsbrons historie. Efter Øresundsbro Konsortiets første gennemgang af trafikstatistikken for 2016, står det klart, at der blev sat ny rekord. 7.424.000 køretøjer har kørt over broen i løbet af 2016, hvilket inkluderer skuddagen d. 29. februar. Det er det højeste antal nogensinde. Den tidligere rekord blev sat i 2009 med 7.104.000 køretøjer. Fritidstrafikken er den største kategori, og den som er øget mest. Det var især mærkbart i årets sidste kvartal. Fra den 23. december til den 26. december kørte 49.814 personbiler over Øresundsbron. I 2015 tog 47.014 personbiler turen i samme periode. Dette er en forøgelse med 2.800 personbiler (6 procent). - Både svenskere og danskere kører mere over broen i fritiden. Den seneste tid har den lave svenske krone gjort Sverige billigere for danskere. Mange danskere valgte at køre over broen og juleshoppe i Sverige, siger Fredrik Jenfjord, salg- og markedsdirektør hos Øresundsbro Konsortiet. Grænsekontrollen har gjort det mere besværligt for togpassagererne, hvilket også har præget resultatet. Selvom Konsortiet har oplevet en stor øgning i fritidstrafikken i flere år, også før grænsekontrollen blev indført, kan det ikke udelukkes, at de fritidsrejsende i 2016 valgte bilen fremfor tog af den grund, mener Fredrik Jenfjord. Ellers er det i kategorierne pendling og business, at man har kunnet mærke effekten af grænsekontrollen, som tidligere beskrevet i Konsortiets rapport (se nedenstående links). Tidligere i 2016 blev der også sat andre bro-rekorder. I juli var det antal køretøjer på et døgn, da 31.483 køretøjer kørte over broen d. 30. juli. Samme måned blev der også sat rekord for antal køretøjer på en måned (834.534 køretøjer). I slutningen af januar 2017 offentliggør Konsortiet tallene for samtlige kategorier Fritid, Pendler og Business i Årsrapporten 2016. Tekst & Foto: Øresundsbro Konsortiet AARSLEFF BYGGER I KØBENHAVNS LUFTHAVN Aarsleff har netop taget fat på en større ombygning og udvidelse i Københavns Lufthavn Frem mod sommeren 2018 skal Per Aarsleff A/S i totalentreprise skabe mere lys og luft med opførelsen af cirka 4.000 nye kvadratmeter i den vestlige del af Terminal 2 mellem finger A og B. Ombygningen er fordelt på to etager, og udvidelsen sker mod airside med tilpasning og ombygning af den eksisterende fingerrod B, alt imens lufthavnen skal opretholde sin daglige drift. Det betyder, at der under udførelsen af bygge- og anlægsopgaverne blandt andet stilles særlige krav i forhold til at overholde de gældende regler af sikkerheds- og driftsmæssig karakter på lufthavnsarealet.
Totalentreprisen omfatter projektering og udførelse af råhus, kerner, hovedinstallationer, facader, tag, terminallofter, sammenbygning med finger A, B og Terminal 2, ny supportbygning samt indskudte etagearealer. Fokus i udvidelsen er på at skabe et større flowareal og dermed bedre muligheder for at håndtere den øgede passagertilvækst samt øge det kommercielle areal, hvor Copenhagen Airport Shopping Center ligger. Inden for de seneste år har Aarsleff investeret massivt i VDC (Virtual Design and Construction), og VDC er også blevet anvendt i tilbudsprocessen, og nu under selve byggeriet i lufthavnen. - Med VDC kan vi digitalt visualisere hele eller dele af et anlægsarbejde eller som her i lufthavnen et byggeri. Vi kan optimere vores design, eliminere fejl og anvende værktøjet i vores planlægning. Det hjælper os til at effektivisere vores byggeprocesser, og samtidig kan vi over for vores bygherre illustrere, hvordan vi har tænkt os at udføre projektet i detaljer, forklarer Christian Spang-Thomsen, afdelingsingeniør hos Aarsleff, som ser frem til at udnytte de digitale muligheder på det komplekse projekt i lufthavnen. - Fordi vi skal arbejde i et miljø med mange lufthavnsrelaterede driftsaktiviteter døgnet rundt, så vil det kræve nøje planlægning og løbende koordinering med de øvrige interessenter og brugere, samt ikke mindst stor hensyntagen til de øvrige udførende, som er involveret i udvidelsen af Terminal 2. Her tænker jeg specielt på aktørerne i hovedentreprisen, der arbejder med indretning af butikker og arealer indendørs, samtidig med at vi er i gang, fortæller Christian Spang-Thomsen. I rollen som totalentreprenør er det således Aarsleffs opgave at sikre koordineringen både i forhold til tid, information og sikkerhed med blandt andet bygherre, grænsefladeprojekter og andre bygherreleverancer. Aarsleff udfører jordarbejde, ledningsomlægning, beton og installationsarbejder i egenproduktion og har tilknyttet MOE A/S som rådgiver og Vilhelm Lauritzen A/S som arkitekt. FEM ENTREPRENØRER SKAL KONKURRERE OM KALUNDBORGMOTORVEJEN Vejdirektoratet har prækvalificeret fem entreprenører til at konkurrere om at bygge 2. etape af Kalundborgmotorvejen - en opgave til ca. 200 mio. kr. Vejdirektoratet modtog i alt syv ansøgninger om at blive prækvalificeret til den store anlægsopgave. De fem prækvalificerede entreprenører er: Arkil A/S Barslund A/S Konsortiet Mobilis Danmark-Van Gelder MJ Eriksson A/S Per Aarsleff A/S Vejdirektoratet tilbyder opgaven som et udbud med forhandling. Det betyder, at de fem entreprenører først afgiver et indledende tilbud, som man derefter forhandler om, før et endeligt bud bliver afgivet. Det indledende tilbud har frist den 23. marts. Vejdirektoratet indleder forhandlingerne med hver enkelt entreprenør i maj, hvorefter de får mulighed for at tilrette og afgive det endelige bud. Vejdirektoratet forventer at vælge en entreprenør til opgaven i starten af juli, så motorvejsbyggeriet kan gå i gang i det tidlige efterår. - Vi er naturligvis glade for, at så store og velrenommerede entreprenører har valgt at byde på opgaven. Når de har afgivet deres indledende tilbud, går vi i en tæt dialog med hver af dem, så vi sikrer de bedst mulige vilkår for det endelige tilbud. Dermed er jorden gødet til et godt motorvejsprojekt og et godt samarbejde med entreprenøren, der til slut får opgaven, siger Christian Tolderlund, der er projektleder i Vejdirektoratet. Baggrund Den nye motorvej syd om Regstrup, også kendt som 2. etape af Kalundborgmotorvejen, er en ca. 6 km lang strækning mellem Ringstedvej, hvor den eksisterende Kalundborgmotorvej slutter, og videre syd om Regstrup med tilslutning til Skovvejen ved Dramstrup. Projektet har en samlet anlægsbevilling på 426 mio. kr. og ventes at kunne åbne for trafik efteråret 2019.
KOMMUNALE VEJE Kommentar fra uge 2 af Michael Svane, branchedirektør DI Transport På Kommunaløkonomisk Forum, der holdt møde i Aalborg i går, (sidste uge. red.) blev der sat fokus på de manglende investeringer inden for vejområdet. KL s formand fremhævede blandt problemet med de hullede veje. Det er et mærkbart problem for virksomhederne, når kommunerne ikke prioriterer tilstrækkelige midler til både nye anlæg, men også til den basale vedligeholdelse. Ingen borgmester eller intet byråd kan være i tvivl om, at virksomhederne lægger afgørende vægt på transport og infrastruktur. I alle de år, hvor DI s måling af de lokale erhvervsvilkår er sket, har virksomhederne peget på transport og infrastruktur som det væsentligste lokale erhvervsvilkår. Jeg håber budskabet fra Aalborg bliver hørt ikke kun i pressen, men også ude i hver eneste kommune. Anlægsloftet er naturligvis en udfordring, men det er også et spørgsmål om prioritering i den enkelte kommune. Hvis man skulle være i tvivl, så vil jeg gerne understrege, at kommunerne har virksomhedernes fulde opbakning til at prioritere investeringer, herunder i vedligeholdelse af det kommunale vejnet. Det kan være nyttigt at huske, at det kommunale vejnet udgør ca. 95 % af det samlede vejnet. Nyt om navne: NY BESTYRELSESFORMAND FOR METROSELSKABET I/S Regeringen har udpeget tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen til medlem af bestyrelsen i Metroselskabet I/S. Efter aftale med de øvrige interessenter Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune tiltræder Jørn Neergaard Larsen som formand for bestyrelsen. ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU Udgiver: Redstone Communication s.m.b.a. * CVR-nr. 32 29 46 18 Ansvarshavende Redaktør & Udgiver: Knud Meldgaard kem@meldgaard.mail.dk / +45 2251 8833