Notat om problemstillinger i forbindelse med ny samarbejdsaftale om indlæggelser og udskrivninger (varslingsfrister).

Relaterede dokumenter
SAM:BO Samarbejde om borgerforløb. Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Notat vedr. evaluering af Aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsplaner

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Kommunal medfinansiering

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Resultat af høringsrunde vedr. grundaftaler for sundhedsaftaler 2008

Den Ældre Medicinske Patient

Problemstillinger til drøftelse med kommunerne i relation til sundhedsaftaler mv.

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Praksisplan for specialet oftalmologi

Tilbagemelding fra de decentrale mødefora på det psykiatriske område

Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007.

Revideret rammeaftale

Den eksisterende generelle samarbejdsaftale mellem Sygehus Sønderjylland og Aabenraa Kommune er fortsat gældende indtil udgangen af 2007.

Høring - praksisplan for fysioterapi

Grundaftale om hjælpemiddelområdet

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Kommunal medfinansiering

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Resumé af Sundhedsaftalerne

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Rammeaftale. om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Udviklingsplan for psykologhjælp.

Præsentation af SAM:BO

Kommissorium og forretningsorden for SOF-Som i Sønderjylland

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til samarbejdsaftale om. udskrivningsforløb mellem Region. Midtjylland og Region Nordjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Praksisplan for specialet dermato-venerologi (hudlægehjælp)

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

Praksisplan for specialet otologi

Udkast til. Rammeaftale vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark

Forelæggelse af Sundhedsaftaler forslag til revision 2008

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S

Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Udvidelse af kapaciteten i dermatologisk speciallægepraksis

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Sundhedschef Sten Dokkedahl

Forslag til specifikke aftalepunkter for Svendborg Kommune

Møde i Følgegruppe for Genoptræning og Rehabilitering

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd.

Konklusionsreferat fra mødet om sundhedsaftaler mellem Nyborg Kommune og Region Syddanmark den 12. oktober 2010.

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Organisering og sikring af lægedækningen

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Praksisplan for almen praksis

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Definitioner. Målgruppe. Formål. Mål PROCEDURE

Konklusionsreferat for møde om sundhedsaftaler mellem Langeland Kommune og Region Syddanmark den 2. november 2010 på Rådhuset i Rudkøbing

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010

1. møde national sygehuskommune. Dorthe Skou Lassen MedCom

Konklusionsreferat fra mødet om sundhedsaftaler mellem Odense Kommune og Region Syddanmark den 25. november 2010.

Sundhedsaftaler

Gerontopsykiatrien belyst gennem tal

Praksisplan for kiropraktik

Møde i Følgegruppen for behandling og pleje

Præsentation af SAM:BO

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Sundhedsaftale

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan for Region Syddanmark

Økonomisk analyse: Aktivitet, medfinansiering og produktivitet på psykiatriområdet

Projektkommissorium for den elektroniske genoptræningsplan.

UDKAST. Møde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Region Syddanmark om sundhedsaftaler

Konklusionsreferat fra mødet om sundhedsaftaler mellem Assens Kommune og Region Syddanmark den 3. november 2010

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

Implementering af FMK i kommunerne. Karina Hasager Hedevang, MedCom

OPFØLGNING PÅ SUNDHEDSAFTALER 2008 Afrapportering 2010 til Sundhedskoordinationsudvalget fra det lokale samordningsforum for.

Samarbejdsaftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling

Transkript:

Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Niels-Erik Aaes Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde E-mail: Niels-Erik.Aaes@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/3118 Telefon: 76631319 Dato: 29. juli 2008 Notat om problemstillinger i forbindelse med ny samarbejdsaftale om indlæggelser og udskrivninger (varslingsfrister). 1. Introduktion til problemstillingen Dette notat redegør for problemstilling og forhandlingsforløb vedrørende spørgsmålet om varsling af kommunerne ved udskrivning af færdigbehandlede patienter, hvor der i forbindelse med udformningen af sundhedsaftalen om udskrivningsforløb har været uenighed mellem regionen og kommunerne i fællesskab. Når et af regionens sygehuse udskriver en patient, der har behov for kommunale ydelser efter udskrivningen, afsender sygehuset et færdigbehandlingsvarsel til kommunen inden udskrivningen finder sted. Dette for at give kommunen tid til at visitere og tilrettelægge de kommunale ydelser, så de er klar ved patientens hjemkomst. Hvor tidligt sygehuset afsender varslet er derfor af betydning for kravet til kommunens arbejdstilrettelæggelse og beredskab. Hvis kommunen ikke har ydelserne klar og må bede om at sygehusopholdet forlænges, skal regionen ifølge sundhedsloven opkræve kommunen en takst pr. liggedag efter færdigbehandlingen. Denne opkrævning sker automatisk via Sundhedsstyrelsen, som forestår afregning af kommunernes medfinansiering. Denne afregning sker uafhængig af eventuelle varslingsaftaler. Regionen har i første halvår af 2008 modtaget godt 11 mio. kr. fra kommunerne pga. færdigbehandlede sygehusindlagte patienter. Det er bemærkelsesværdigt at omfanget af færdigbehandlede sengedage og dermed den kommunale betaling er stærkt varierende uden sammenhæng med f.eks. kommunens indbyggertal eller bymæssighed. Gennemsnittet af sengedage pr. 1000 indbyggere har for hele regionen været 5,4 i de første 6 måneder af 2008, mens f.eks. Billund Kommune har haft 1,5 sengedag, Haderslev Kommune 10,1 sengedag, Esbjerg Kommune 1,2 og Odense Kommune 13,6 sengedage pr. 1000 indbyggere. Der har gennem en årrække eksisteret aftaler, indgået mellem amter og kommuner, om hvor tidligt sygehusene skal varsle udskrivningen af hensyn til kommunernes forberedelse. Med kommunalreformen og sundhedsloven skal disse samarbejdsforhold fastlægges i sundhedsaftalerne, idet aftaleparterne i henhold til bekendtgørelsen om sundhedsaftaler skal sikre rettidig afklaring af patientens behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt m.v. Det er en lægelig afgørelse at vurdere, hvornår en patient er færdigbehandlet. Højeste prioritet for regionen og dens sygehuse er at patienterne kan udskrives umiddelbart, når de er færdigbehandlede. Hverken region eller kommuner eller patienter - har interesse i at patienterne opholder sig i sygehuset efter færdigbehandlingen. En tidlig planlægning og tæt kommunikation mellem sygehus og kommune er derfor bærende principper i den fremtidige regionale samarbejdsaftale om somatiske patientforløb i Region Syddanmark, som er lagt til grund for sundhedsaftalerne. Derom er der enighed mellem region og kommuner. Den uenighed, der er opstået mellem regionen og kommunerne, vedrører alene en afgrænset gruppe af relativt lette patienter, nemlig de patienter der er indlagt mere end 1 døgn i sygehuset, men som kan udskrives uden at der er tale om væsentlige ændringer i patientens funktionsevne og behov for hjælp fra kommunen. Der kan være tale om patienter, som i forvejen modtager kommunale ydelser og

disse skal så genstartes uændret efter at de har været indstillet under indlæggelsen. Ellers der kan være tale om nye modtagere af kommunens ydelser, som dog i så fald vil være af meget begrænset omfang (f.eks. praktisk bistand). Skønsmæssigt drejer det sig om 4-5 % af alle patienter. For disse patienter ønsker kommunerne 2 døgns varsling, mens regionen har stået fast på at 1 døgns forberedelsestid må være tilstrækkeligt. Regionens væsentligste bekymring går på, at indlæggelser der normalt vil vare 2 eller 3, evt. 4 dage, kan risikere at blive forlænget efter færdigbehandlingstidspunktet alene på grund af varslingsfristen, når denne sættes til 2 døgn. Det skal bemærkes at der hverken om de helt korte indlæggelsesforløb under 1 døgns varighed eller om de komplicerede udskrivningsforløb efter længere indlæggelser, er uenighed mellem region og kommuner om kommunikation og varsling. Aktuelt nu opfatter kommunerne varslingsfristerne som en sikkerhed mod at blive presset for hårdt fra sygehusene til tidligere hjemtagning af patienterne. Det må forventes, at dette behov hos kommunerne vil blive mindre efterhånden som samarbejdet og dialogen udvikles i løbet af 2009. 2. Udkastet til sundhedsaftalerne om udskrivningsforløb De tidligere amter, der indgik i Region Syddanmark, havde hver især med deres kommuner indgået samarbejdsaftaler om tværsektorielle patientforløb. I Vejle Amt var der en aftale for såvel Fredericia og Kolding sygehuse som Vejle og Give sygehuse. I forbindelse med indgåelse af sundhedsaftalerne i 2007 blev samarbejdsaftalerne fra de nedlagte amter forlænget til udgangen af 2007, og der blev igangsat et arbejde med udformning af en ny fælles samarbejdsaftale for hele regionen. Aktuelt er der således ikke formelt nogen samarbejdsaftale med kommunerne, hvorfor der skal indgås en ny aftale. Det udarbejdede forslag til ny samarbejdsaftale, som indgår som integreret del af sundhedsaftalerne (grundaftalen) om udskrivningsforløb og indlæggelsesforløb, tager udgangspunkt i principperne om - at indsatsen afpasses efter behovet, - udskrivningen begynder ved indlæggelsen og - sammenhæng og fleksibilitet gennem dialog. Aftalen er bygget op med beskrivelser af samarbejde og kommunikation i 5 typer / faser af patientforløb og it-kommunikation er indtænkt i alle faser. I høringsudkastet til grundaftale om udskrivningsforløb blev det - på baggrund af kommunernes tilkendegivelser i den administrative høring i januar 2008 - valgt at opretholde en bestemmelse om at sygehuset varsler kommunen om færdigbehandling, henholdsvis 2 døgn inden udskrivning for ukomplicerede udskrivninger og 3 døgn for komplicerede udskrivninger. Disse frister svarer til de hidtidige bestemmelser i Ribe Amt og ved Vejle og Give sygehuse. I Sønderjylland og ved Fredericia og Kolding sygehuse har fristen ved ukomplicerede udskrivninger hidtil været 1 døgn. På Fyn har fristen været 3 døgn uanset plejebehov. Ved Sundhedskoordinationsudvalgets behandling af høringsforslaget til grundaftaler 26. februar 2008, kunne regionsrådets repræsentanter ikke acceptere især fristen vedrørende ukomplicerede udskrivninger, idet der vurderes at være risiko for unødig forlængelse af indlæggelserne alene på grund af varslingstiden. 3. Resultat af høringsrunden om grundaftalerne marts 2008 Kommunernes høringssvar Side 2 af 6

På baggrund af Sundhedskoordinationsudvalgets beslutning blev kommunerne ved høringsrunden i marts på ny spurgt om deres holdning til varslingsfristen ved ukomplicerede udskrivninger. Med høringsbrevet blev de kommunale parter særligt anmodet om at forholde sig til, hvorvidt den i bilaget til grundaftalerne om udskrivning og indlæggelser anførte varslingsfrist for ukomplicerede udskrivninger på 2 døgn kan nedsættes til 1 døgn. 5 kommuner Esbjerg, Kerteminde, Odense, Nyborg og Vejen ønsker de i aftalen anførte varslingsfrister fastholdt, for Esbjergs vedkommende med henvisning til vanskeligheder med implementering af den digitale kommunikation. 7 kommuner åbner i deres høringssvar mulighed for at nedsætte varslingsfristen til 1 døgn under nærmere angivne forudsætninger: - Assens Kommune i særlige tilfælde efter forudgående dialog; - Billund Kommune, når der er foretaget en aktuel funktionsvurdering og der er enighed om plejeydelser mellem sygehus og kommune; - Fredericia under forudsætning af at der er skabt dialog, der bygger på gensidige hensyn til den enkelte patient; - Faaborg-Midtfyn, dog kun vedr. borgere der kun modtager praktisk hjælp; - Sønderborg: under forudsætning af at varsling indgår inden kl. 14 (hverdage); - Varde: kun som del af et i fællesskab igangsat projekt; - Aabenraa: under forudsætning af nærmere definition af patientgruppen samt afgrænsning til hverdage. 5 Kommuner kan tiltræde at varslingsfristen nedsættes til 1 døgn uden andre forbehold end at samarbejdsaftalens bestemmelser i øvrigt følges: Fanø, Kolding, Langeland, Nordfyn og Svendborg. 4 kommuner har ikke forholdt sig specifikt til spørgsmålet: Haderslev, Middelfart, Tønder og Vejle. Haderslev har dog nogle ønsker til forskellige præciseringer og Vejle ønsker en definition af ukomplicerede udskrivninger. De fleste kommuner ønsker endvidere fastholdt fristen på 3 døgn for komplicerede udskrivninger, og nogle ønsker herudover præciseret at der skal være tale om hverdags-døgn. Regionsrådets høringssvar Ved høringen om forslag til grundaftaler har regionsrådet i sit høringssvar foreslået, at varslingsfristerne afkortes, idet det vurderes at de beskrevne varslingsfrister kan medføre forlængelse af indlæggelsesforløb. Det er endvidere regionsrådets intention, at samarbejdsaftalen i de kommende år udvikles yderligere med sikring af det tidlige dialogbaserede samarbejde til erstatning for rigide tidsfrister. Derudover har regionen i diskussionen påpeget, at den tidlige dialog mellem sygehus og kommune sikres gennem indførelsen af en forløbsplanen. Forløbsplanen udgør i henhold til den kommende samarbejdsaftale et resumé af sygehusets behandlingsplan, med de oplysninger som kommunen har brug for til sin opfølgning. Forløbsplanen afsendes senest 2 døgn efter indlæggelsen, med oplysning om forventet udskrivningstidspunkt, og udgør dermed et forvarsel til kommunen. Principielt kunne varslingsfristerne helt undværes i samarbejdsaftalen, idet der via de øvrige bestemmelser og it-redskaberne er sikret dialog mellem sygehus og kommune hele vejen gennem forløbene. Endvidere har kommunen mulighed for at anmode om udvidet koordinering med opsættende virkning for udskrivningen. Det må derfor være et mål på sigt at lade fristerne helt udgå. Spørgsmålet om varslingsfristen for de ukomplicerede udskrivninger har på ny været forelagt Sundhedskoordinationsudvalget 17. april 2008 i sammenhæng med resultatet af høringsfasen. Side 3 af 6

Udvalget tog kommunernes høringssvar til efterretning og tilbagesendte spørgsmålet om varslingsfrister til det administrative kontaktforum til genbehandling. 4. Håndtering af varslingsspørgsmålet i andre regioner. Region Midt: Ved udskrivning af patient med uændret funktionsevne: - Varsling senest mellem kl. 12 13 samme dag som sygepleje skal udføres ved behov for enkle sygeplejeydelser. - Varsling senest den foregående (hver)dag ved behov for praktisk bistand eller personlig pleje. I Region Midt arbejdes med en supplerende definition af en færdigbehandlet patient, hvoraf fremgår: Udskrivelsestidspunktet er aftalt med kommunen, hvor disse skal inddrages, jfr. sundhedsaftale og varslingsfrister, så patienten så vidt muligt er klar til udskrivning på registreringsdatoen for færdigbehandlet. Det betyder at sundhedspersonalet på hospitalerne i deres planlægningsarbejde af udskrivelse af den enkelte patient i størst muligt omfang søger at sikre sammenfald mellem udskrivnings- og registreringsdato for færdigbehandlet patient. Det betyder ikke at registreringstidspunktet for færdigbehandlet kan rykke i forhold til varslingsfrist eller at patienter kan blive på hospitalet, hvis de kan modtages tidligere i den kommunale hjemmepleje end varslingsfristen foreskriver. Region Nord: Ved udskrivning ved uændret behov varsles senest kl. 12 dagen før udskrivning. Udskrivning i weekend skal meddeles senest fredag kl. 11. Kan fristerne ikke overholdes kontaktes kommunens ansvarlige sygeplejerske. Region Sjælland: Ved ukompliceret udskrivning skal kommunens visitator som hovedregel have modtaget henvendelse fra sygehuset kl. 11 dagen før udskrivningen med information om indlæggelsesforløb, plan for fortsat behandling mv. Region Hovedstaden: For patienter indlagt mellem 1 og 5 døgn: Ved udskrivning med uændret eller lettere nedsat funktionsniveau varsles senest kl. 14 på udskrivningsdagen. Kommunen og egen læge varsles som vanligt om hospitalets vurdering af patientens funktionsevne og behov efter udskrivningen allerede efter 1 døgns indlæggelse. 5. Forhandlingsmøde med Odense Kommune juni 2008 Varslingsspørgsmålet er af Odense Kommune er tillagt afgørende betydning for sundhedsaftalerne som helhed - blandt andet på grund af kommunens relativt store udgifter til færdigbehandlede patienter og Odense Kommunes stillingtagen vurderedes derfor at være central for kommunernes holdning til spørgsmålet. Derfor afholdtes et snævert politisk forhandlingsmøde med Odense Kommune den 9. juni 2008 med varslingen som eneste tema. Konklusionerne på dette møde var: - at Odense Kommune og Region Syddanmark blev enige om at indlede en fælles proces omkring et samarbejde vedrørende udskrivningsplanlægning. Udskrivningen skal således ikke bygge på varslingsregler men i stedet bygge på dialog. Udskrivning skal starte allerede ved indlæggelse, således at varslingsfrister erstattes af en tæt dialog mellem OUH og Odense Kommune med henblik på, at patienten kan udskrives, når vedkommen er færdigbehandlet. Udgangspunktet herfor er det udarbejdede udkast til en ny regional samarbejdsaftale. Side 4 af 6

at Region Syddanmark var interesseret i at indgå i et sådan arbejde, idet man håber at de øvrige kommuner vil deltage. at Odense Kommune påtager sig opgaven om at drøfte forslaget med de øvrige kommuner. at der nedsættes en regional/kommunal arbejdsgruppe, der har til opgave at udvikle en fælles udskrivningsplanlægning, og arbejdet skal være afsluttet, således at implementering kan ske medio 2009. at indtil da er de nuværende varslingsregler fra 1. generations sundhedsaftaler gældende, med mindre andet er aftalt i forbindelse med revision af sundhedsaftalerne og som erstatning for den nuværende sundhedsaftaletekst om varsling udarbejdes der en ny sundhedsaftaletekst, der beskriver processen vedrørende samarbejdet om udskrivningsplanlægning. Odense Kommune har efterfølgende opnået tilslutning til denne proces på et borgmestermøde afholdt den 13. juni 2008. 6. Fornyet behandling i Sundhedskoordinationsudvalget Spørgsmålet om den videre proces omkring samarbejdsaftalens principper samt om den endelige udformning af grundaftalen om udskrivningsforløb blev forelagt Sundhedskoordinationsudvalget i møde den 26. juni 2008. Af beslutningsreferat fra mødet fremgår: Sundhedskoordinationsudvalget besluttede, at følgende afsnit indføjes i grundaftalen om udskrivningsforløb sidst i afsnittet under krav 1 om Overordnede mål og principper : Som led i implementeringen af denne sundhedsaftale igangsætter RSD og kommunerne et samarbejde om at udvikle en fælles udskrivningsplanlægning. Den fælles udskrivningsplanlægning bygger på sundhedsaftalens principper. Med henblik herpå nedsættes primo august 2008 en fælles regional/kommunal arbejdsgruppe under det administrative kontaktforum. Arbejdet vedr. den fælles udskrivningsplanlægning skal være afsluttet medio oktober 2008, således at implementering kan igangsættes umiddelbart herefter. I bilaget til grundaftalen erstattes teksten i fodnoten til pkt. 4.4.3 af følgende: Fra 1. januar 2009 og indtil medio 2009 hvor implementering forventes gennemført gælder grundaftalen med de særlige aftaler, der er beskrevet under de specifikke aftaler for den enkelte kommune.. Såfremt der ikke kan opnås enighed om en fælles udskrivningsplanlægning på baggrund af arbejdsgruppens arbejde, er det opfattelsen hos Region Syddanmark, at der ikke eksisterer et aftalegrundlag at falde tilbage på hvad angår varsling. Det er kommunernes medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalgets opfattelse, at de eksisterende aftaler gælder, såfremt der ikke opnås enighed om en ny aftale. Regionens sundhedsstab har på baggrund af ovenstående divergens mellem kommuner og region i opfattelsen af hvilket aftalegrundlag der er gældende, såfremt der ikke opnås enighed om en ny aftale vedrørende varsling, anmodet advokatfirmaet Bech-Bruun om en vurdering. 7. Opsummering om den videre proces Sundhedsaftalerne kan med et forbehold, der kun går på den endelige ordlyd om varsling, godkendes af regionsrådet og kommunalbestyrelserne og derpå indberettes til Sundhedsstyrelsen. Side 5 af 6

I efteråret 2008 forventes at foreligge et grundlag for den fælles udskrivningsplanlægning, som ligeledes kan tiltrædes af de respektive parter som et supplerende fortolkningsgrundlag for sundhedsaftalen om udskrivningsforløb og som et konkret grundlag for det daglige samarbejde om patientforløb. Den fælles udskrivningsplanlægning kan herefter implementeres som en del af den regionale samarbejdsaftale om patientforløb på det somatiske område. Implementeringen forventes at ske i første halvår 2009 i samarbejde med sygehuse og kommuner, og koordineret i de lokale samordningsfora. Opnås der derimod ikke enighed om den fælles udskrivningsplanlægning, vil sundhedsaftalen om udskrivningsforløb og dermed den regionale samarbejdsaftale i øvrigt være gældende, bortset fra ordlyden om varslingsfrist i bilagets forløbsoversigter. Hvorvidt der så er en gældende aftale om varsling, og hvilken i så fald, må bero på en drøftelse i sundhedskoordinationsudvalget, bl.a. på grundlag af ovennævnte juridiske vurdering. Når samarbejdsaftalen i øvrigt gælder, vil alle nødvendige samarbejds- og kommunikationsprocedurer omkring udskrivning imidlertid vil være fastlagt, herunder også sygehusets information til kommunen om forventet udskrivning af patienter. Det reelle problem i hverdagen må derfor vurderes som beskedent, også henset til usikkerheden kun gælder en lille andel af patienterne. Der er således intet reelt til hinder for at kunne iværksætte en implementering af samarbejdsaftalen i sygehuse og kommuner. Side 6 af 6