Havbrug tager affaldet med tang /5

#24/2015 TEMA Fødevarer Region Midtjylland Magasin for Regional Udvikling Havbrug tager affaldet med tang /5 Nu spiller vi på landsholdet / 6 Mad er billig medicin / 10 Studerende er fulde af ideer / 18

4 6 8 10 12 14 16 18 Indhold Globale spillere skal vælge Midtjylland Erhvervsdirektør i Erhvervsministeriet ser et stort vækstpotentiale i fødevareerhvervet. Nu spiller vi på landsholdet Nu skal Region Midtjylland være med til at løfte fødevareerhvervet i hele landet. Havbrug tager affaldet med tang Tang og muslinger baner vejen for Hjarnø Havbrugs voksende produktion af ørreder i Horsens Fjord. Mad er billig medicin Fødevarer udviklet til sårbare patientgrupper kan forhindre genindlæggelse. Bøffer og naturpleje i eet Naturkødsprojektet Smag på Landskabet kan bane vej for et nyt forretningsområde. Kapital-event lander igen i Aarhus Tre år i træk har Aarhus været mødestedet for European Food Venture Forum. Kroma fik kræfter til at slå med halen Kroma A/S skaber nye job i Skive med en innovativ fiskeslagtemaskine. Studerende er fulde af ideer I Center for Innovation & Fødevarer kan fødevarevirksomheder samarbejde med Erhvervsakademi Midtvest Kalender Kommende arrangementer i 2015 5. februar 2015 Aarhus Rambøll, Olof Palmes Allé 22, 8200 Aarhus N 8:30-16:00 MEA (Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi) Coachforløb B Tilmelding: www.meamidt.dk 17. - 18. februar 2015 Aarhus Hotel Sabro Kro MEA (Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi) Virksomhedernes strategiske og organisatoriske tilgang, niveau A Tilmelding: www.meamidt.dk 22. - 24. februar 2015 London MEA studietur til London Tilmelding: www.meamidt.dk 3. 4. marts 2015 Aarhus Hotel Sabro Kro MEA Virksomhedernes strategiske og organisatoriske tilgang, niveau A Tilmelding: www.meamidt.dk 10. marts 2015 Aarhus Rambøll, Olof Palmes Allé 22, 8200 Aarhus N MEA Coachforløb A Tilmelding: www.meamidt.dk 11., 17. og 19. marts 2015 Horsens, Holstebro, Viborg Regionshusene 9:00-11:00 Informationsmøder for råstofbranchen bl.a. om tilladelser til råstofindvinding, digitalisering af sagsbehandlingen vedr. råstofindvinding samt den igangværende revision af råstofplanen. Info: lars.kristiansen@ru.rm.dk 19. marts 2015 Aarhus Konference om Cirkulær Økonomi Region Midtjylland præsenterer resultaterne af de seneste tre års arbejde med cirkulær økonomi såvel i små og mellemstore virksomheder som i fem deltagende kommuner samt næste skridt: design med henblik på at adskille igen. Derudover præsenteres udviklingsarbejdet med et City Charter rettet mod byer, der vil satse på ressourceeffektivitet og et sundt og inkluderende bymiljø. Info: christian.selmer@ru.rm.dk 19. 20. marts 2015 Viborg BEST WESTERN Golf Hotel Viborg og Golf Salonen Erhvervsudviklingsdøgn 2015 Tilmelding: www.meamidt.dk Forsidefoto: Medarbejderne fra Hjarnø Havbrug er ude og tilplante deres undersøiske marker. TEMA Fødevarer Tangkuvøse små sukkertangplanter opformeres i tank på tynde snore, før de udplantes i de frie vandmasser. Udgives af: Regional Udvikling, Region Midtjylland Ansvarshavende redaktør: Lars Vildbrad Redaktør: Marianne Harbo marianne.harbo@ru.rm.dk Grafisk Produktion: Grafisk Service Fotos: Niels Åge Skovbo, hvis ikke andet er angivet. #24

Næste skridt er fokus på, om fødevarerne også er produceret ansvarligt i forhold til miljøbelastning og ressourceeffektivitet" Forord Fremtidens fødevareerhverv har mange ansigter Det danske fødevareerhverv eksporterer for næsten 150 milliarder kroner om året. Aftagerne er først og fremmest vores nabolande, men også vækstmarkeder i Asien, Mellemøsten og Afrika har fået øje på, hvad vi kan her i landet. Ikke mindst i Midtjylland, der står for langt den største del af fødevareproduktionen. Her ligger tyngdepunktet for det danske fødevareerhverv, og fordi vi også huser et stærkt videnmiljø, har vi store muligheder for vækst og nye arbejdspladser. Den globale efterspørgsel efter kvalitetsfødevarer stiger i takt med, at en voksende del af jordens befolkning får råd til at gå op i sundhed og sikkerhed. Næste skridt er fokus på, om fødevarerne også er produceret ansvarligt i forhold til miljøbelastning og ressourceeffektivitet. Netop her har vi et forspring, som vi skal arbejde hårdt på at fastholde, og Regionsrådet og Vækstforum ser især tre vigtige områder at tage fat på: Vi skal sikre os, at innovation og vidensamarbejde bliver en integreret del af virksomhedernes hverdag og strategi. Vi skal gøre fødevareerhvervet attraktivt set med investorøjne. Og så skal vi blive dygtigere til at spotte de iværksættervirksomheder, der virkelig har potentiale. Mange af dem befinder sig i et krydsfelt imellem fødevarer, klima, miljø og sundhed, og dem kan vi tilbyde adgang til ny viden, netværk, kompetenceløft, internationalisering, eller hvad der nu kunne hjælpe dem med at skyde genvej til større indtjening og nye arbejdspladser. Her i bladet kan du læse om Region Midtjyllands særlige rolle i den nationale fødevareklynge og om, hvordan vi fremover skal tiltrække endnu flere internationale virksomheder, kompetent arbejdskraft og dygtige iværksættere. Du kan også møde virksomheder, der har fået en regional hånd med konkurrenceevnen hvad enten det drejer sig om Dexter-køer, der plejer naturarealer, maskiner, der kan strippe 12 laks i minuttet, havbrug, der bruger muslinger og tang til at opsamle næringsstoffer, eller syrlige bolcher, der kan få mundvandet frem hos patienter med nedsat appetit. Fremtidens fødevareerhverv har mange ansigter. God læselyst Bent Hansen dialog tema: Fødevarer 3

faktam Fra 2009-2015 har Vækstforum og Region Midtjylland bevilget 78 mio. kr. til den regionale fødevaresatsning. Dermed har regionen medfinansieret og igangsat erhvervsudviklingsaktiviteter med et samlet budget på hele 263 mio. kr. til området. Millionerne kommer bl.a. fra EU, kommuner, staten og virksomhedernes egenfinansiering. De 263 mio. er fordelt sådan: Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling 30 pct. EU 22 pct. Private midler 28 pct. Staten, kommunerne og andre 20 pct. Derudover er det lykkedes projekter støttet af Future Food Innovation at tiltrække yderligere 81 mio. kr. til at realisere vækstplanerne via venturekapital, Business Angels og andre finansieringskilder. Globale spillere skal vælge Midtjylland Skejby kan blive stedet for innovative fødevareiværksættere, ligesom Silicon Valley er det inden for it. Det forudser erhvervsdirektør i Erhvervsministeriet Jens Lundsgaard. Han ser et stort vækstpotentiale i fødevareerhvervet - ikke mindst i Midtjylland. 4 dialog tema: Fødevarer TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: KASPER FOGH

Der er ikke bare god smag i dansk bacon og protein-smoothies. Der er også gode jobs og milliarder af eksportkroner. På nationalt plan tegnede fødevareerhvervet sig i 2013 for 117.000 job plus 51.000 i støtteerhverv eksempelvis elektrikeren på gården, bankmanden og vognmanden. Eksporten var samme år på 156 mia. kroner, og det svarer til 25 pct. af den samlede vareeksport. Fødevareerhvervet er langt det største, hvis vi ser på Danmark som et produktionsland med moderne og avancerede produktionsmetoder, fremhæver erhvervsdirektør i Erhvervs- og Vækstministeriet Jens Lundsgaard. Det er også et erhverv med et stort vækstpotentiale, for globalt set får flere og flere råd til spise fisk og kød og gå op i, om deres fødevarer er sikre og sunde, siger han. Danmark er dygtig Fødevarer er et erhverv, vi er rigtig dygtige til i Danmark. Og det betyder, at vi kan tjene penge på den stigende efterspørgsel, lyder erhvervsdirektørens vurdering. Vi har gode muligheder for at klare os i det globale kapløb, for vi står på en stærk base og er samtidig fremsynede. Vi kan noget, som de i andre lande gerne vil være en del af og lære af. Det viser sig blandt andet ved, at udenlandske virksomheder ønsker at fusionere sig ind i danske fødevarevirksomheder. Flere danske virksomheder som slagterier og mejerier er vokset fra en national andelstanke til at være store globalt og tænke internationalt. Det er virksomheder, som folk fra andre lande finder det attraktivt at arbejde i, påpeger Jens Lundsgaard. Midtjysk eksport Store multinationale virksomheder som Arla og Danish Crown har hovedsæde i Region Midtjylland, som tegner sig for 42 procent af den danske fødevareeksport. Hele 37 procent af de danske fødevarearbejdspladser er placeret i Midtjylland, og derfor spiller Region Midtjylland en vigtig rolle, når det gælder erhvervsudvikling inden for fødevarer. Region Midtjylland har satset intensivt på at blive et nationalt kraftcenter for fødevarer. Vækstforum har i årene 2009-2015 bevilget 78 millioner til bl.a. at opbygge stærke udviklingsmiljøer og løfte fødevarevirksomhedernes innovationskompetencer. Stærkere klynge Omkring 2.000 af regionens 14.000 virksomheder, der beskæftiger sig med fødevarer, har indtil videre været involveret i fødevaresatsningen. Og en ny nationalt dækkende klyngeorganisation ved navn Danish Food Cluster er vokset frem og i fuld gang med at vokse sig større og stærkere. Formålet er, at store virksomheder, iværksættere, mindre vækstvirksomheder og videninstitutioner inden for fødevarer arbejder tæt sammen, inspirerer hinanden og løfter innovationskraften til gavn for alle parter. I Danmark er vi allerede dygtige til innovation, men vi kan blive endnu bedre, mener Jens Lundsgaard, som forventer, at Danish Food Cluster vil sætte turbo på innovationen. Statslig opbakning Region Midtjyllands satsning bliver bakket op af regeringen. Den nye vækstpartnerskabsaftale for 2015 slår fast, at Region Midtjylland spiller en central rolle inden for fødevareerhvervet. Regionen har sat ambitionsniveauet højt og sagt: vi kan noget inden for fødevarer, og det vil vi gøre endnu bedre. Den strategi er ved at lykkes, siger Jens Lundsgaard. Han fremhæver, at sådan en udvikling lykkes bedst med en kombination af offentlige og private midler i samspil med de store internationalt orienterede virksomheder med hovedsæde i regionen. Det er nødvendigt med et langt træk og millionbevillinger for at skabe en fremtid for en fødevareklynge og få både iværksættere og virksomheder til at se det som stedet, hvor de skal være for at udvikle nye produkter og løsninger inden for fødevareerhvervet, mener han. Velkommen til iværksættere I dag flytter driftige iværksættere derhen, hvor de bedste innovative miljøer er. Inden for it trækker Silicon Valley i Californien, og inden for fødevarer kan Skejby med tiden opnå en væsentlig international tiltrækningskraft, siger Jens Lundsgaard. Han understreger, at det er vigtigt, at vi fra dansk side tager imod driftige iværksættere udefra med åbne arme, så de kan bidrage til at udvikle fødevareerhvervet. Region Midtjylland skal ikke bare være et kraftcenter for fødevarevirksomheder. Barren må gerne sættes endnu højere, så der skabes et miljø med global tiltrækningskraft. Fødevareiværksættere fra f.eks. Polen, Tyskland eller Norge skal helst beslutte, at hvis de vil starte en fødevarevirksomhed med globalt potentiale, er Skejby det rigtige sted at bruge en væsentlig del af deres tid, fordi det er stedet for folk, der tænker stort inden for fødevarer. Stort à la Skype, siger Jens Lundsgaard. Han peger på, at den danske fødevareforskning er af høj kvalitet, men udfordringen er at blive endnu bedre til at komme fra forskning til erhvervssucces. Fødevareerhvervet byder allerede på mange gode arbejdspladser. Lige fra forskerjob til unge, der kan tage en spændende faglig uddannelse. Og Jens Lundsgaard forventer, at der kan skabes nye job de kommende år. Fødevareerhvervet i Danmark har en stærk fortid og store muligheder i fremtiden. Ikke mindst i kraft af Region Midtjyllands intensive satsning på fødevarer er Danmark klar til det globale kapløb, mener erhvervsdirektør Jens Lundsgaard fra Erhvervs- og vækstministeriet. dialog tema: Fødevarer 5

Nu spiller vi på landsholdet Med en stærk fødevaresektor og flere års erfaring i at styrke innovation og udvikling skal Region Midtjylland fremover være med til at løfte fødevareerhvervet i hele landet. Og skabe vækst og arbejdspladser. Der er gode grunde til, at kæmpekoncernen Arla vælger at flytte sin globale udviklings- og forskningsenhed fra bl.a. Stockholm til Skejby og bygger 10.000 kvadratmeter til 120 ansatte for et trecifret millionbeløb. Og at den globale gigant Dupont, der har overtaget det tidligere Danisco, vælger at lade 500 videnarbejdspladser inden for sundhed og ernæring have adresse i Brabrand. Globale virksomheder placerer deres aktiviteter der, hvor de analyserer sig frem til, at det bedst er for dem at være. Derfor er de store koncerners valg af Region Midtjylland en stærk indikator for, at vi har et højt kompetenceniveau og innovationskraft, siger chefkonsulent Lars Haahr Jensen, Regional Udvikling. Skubber til virksomheder TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS AAGE SKOVBO Denne udvikling kommer ikke bag på ham. Regionen huser et stærkt videnmiljø og en stor andel af fødevaresektorens virksomheder. I 2007 valgte regionens Vækstforum derfor at sætte fokus på sektoren som en særlig styrkeposition, og lige siden har regionens fødevareteam arbejdet på at skubbe traditionelle fødevarevirksomheder i retning mod mere innovation og specialisering. Og vi er kommet rigtig langt, siger Lars Haahr Jensen og fremhæver Future Food Innovation (FFI) som krumtappen i indsatsen. Hos FFI kan fødevarevirksomheder få hjælp til at løse udfordringer inden for innovation, finde samarbejdspartnere, viden og veje til kapital. I en evaluering fra sommeren 2014 giver fødevarevirksomheder topkarakterer til FFI. For et trecifret millionbeløb bygger Arla en ny afdeling i Skejby ved Aarhus. Her vil den globale koncern samle sine forsknings- og udviklingsaktiviteter fra Stockholm og andre steder i verden. For chefkonsulent Lars Haahr Jensen er det bevis på, at Region Midtjylland og Danmark er i førertrøjen inden for fødevareudvikling. 6 dialog tema: Fødevarer

Det er lykkedes at udvikle et innovationsmiljø, der virkelig kan udfordre virksomheder til at rykke sig ofte længere eller i en anden retning, end de selv havde forestillet sig, siger Lars Haahr Jensen. Strategi på nationalt niveau Nu arbejder regionen på at løfte den regionale strategi op på nationalt niveau. For efter første succesrige ryk er tiden kommet til en fødevaresatsning 2.0. I den nye vækstpartnerskabsaftale med regeringen har Region Midtjylland fået en særlig rolle med at styrke den danske fødevareklynge, sikre flere investeringer gennem bl.a. Invest in Denmark og tiltrække internationale virksomheder, kompetent arbejdskraft og dygtige iværksættere. Det er en ambitiøs dagsorden niveauet er sat højt, siger Lars Haahr Jensen. Han er dog ikke i tvivl om, at Region Midtjylland kan yde et væsentligt bidrag. Dels på grund af regionens naturlige styrkeposition med stærke videnmiljøer og både store og små fødevarevirksomheder og dels på grund af erfaringerne fra fødevaresatsningen hidtil. Region Midtjylland er klart den region, der har investeret mest i udvikling inden for fødevareområdet. Derfor påtager vi os også gerne den særlige rolle, siger han. Med en ny fødevaresatsning med et nationalt perspektiv følger et stort arbejde med at koordinere og skabe øget samarbejde på tværs af regions- og kommunegrænser. Adgangen til innovationshjælp skal gøres enkel og gennemskuelig for fødevarevirksomheder i hele landet, ligesom tilbud om kompetenceløft gennem kurser og uddannelse skal nå ud i alle kroge af sektoren. Generelle tilbud til virksomhedsudvikling, som Væksthus Midtjylland står for, vil desuden underbygge den målrettede udvikling af fødevareklyngen. Nødvendigt skridt For Lars Haahr er skridtet fra regional til national indsats nødvendigt. Når vi taler om udvikling af fødevareerhvervet, bliver regionen hurtigt for lille en størrelse, siger han. Han forklarer, at for at få innovationsprojekter med stort potentiale helt op at flyve kræver det ofte involvering af videninstitutioner med et særligt speciale eller samarbejde med virksomheder i en anden landsdel eller i udlandet. Samarbejdet mellem de mange stærke kompetencer, aktører og specialister i hele landet giver også flere muligheder for at styrke danske fødevarers position på verdensmarkedet. Og for at tiltrække de klogeste hoveder og største investorer. Budskabet skal ud Af samme grund glæder det Lars Haahr Jensen, at Danish Food Cluster nu har så mange medlemmer, at det nationale initiativ repræsenterer 75 procent af den danske fødevareomsætning. Danish Food Clusters primære opgave er at profilere den danske fødevareklynge i udlandet. Vi kan utrolig meget i Danmark, og de danske kompetencer inden for fødevareerhvervet er slet ikke fortalt godt nok til det store udland. Derfor er der også brug for et initiativ som Danish Food Cluster til at bringe kendskabet til os ud i den store verden. Og tiltrække kompetencer, virksomheder og kapital den anden vej, siger Lars Haahr Jensen. faktam Region Midtjylland deltager i Foodbest-samarbejdet sammen med Region Hovedstaden, Region Sjælland og en række svenske regioner. Formålet er at tiltrække innovationsaktiviteter og -midler fra EU til fødevarevirksomheder og videninstitutioner. Arbejdet vil i 2015 have fokus på en kommende Food4Future KIC (Knowledge and Innovation Community), som er et fælleseuropæisk innovationsnetværk. KIC en udbydes i 2016 af Europa Kommissionen, og budgettet for en KIC ligger normalt på ca. 1 mia. kr. om året. Region Midtjyllands innovationsmiljø Future Food Innovation er støttet af EU s Regionalfond og sat i verden for at styrke innovationskraften i fødevareerhvervet og sikre, at det kan konkurrere internationalt. Ved at bringe virksomheder, viden og brugere sammen først og fremmest i Region Midtjylland bidrager FFI til at udvikle og kommercialisere innovative og sundhedsfremmende produkter. Partnerne bag FFI er AgroTech, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, VIFU samt Agro Business Park. Læs mere på www.futurefoodinnovation.dk dialog tema: Fødevarer 7

Havbrug tager affaldet med tang Måske kan tang raffineres til højværdiprodukter, der kan anvendes i f.eks. medicinalindustrien. Det vil Hjarnø Havbrug undersøge. I forvejen er det innovative havbrug kendt for at udvikle fremtidens havbrug, hvor tang og muslinger renser vandmiljøet for kvælstof. faktam Siden 2009 har Hjarnø Havbrug skabt ekstra ti arbejdspladser i lokalområdet og beskæftiger nu 31 fastansatte. Hertil kommer 52 sæsonarbejdere fra oktober til februar, hvor ørrederne slagtes. Med udvidelsen af havbruget får virksomheden brug for flere medarbejdere. Hjarnø Havbrug har modtaget adskillige gazellepriser og er kåret som del af væksteliten i Danmark af Dagbladet Børsen. Tang og muslinger baner vejen for Hjarnø Havbrugs voksende produktion af ørreder i Horsens Fjord. Og måske kan de også bane vejen for et erhvervseventyr. Tredje generation i virksomheden er klar til yderligere innovation. Hjarnø Havbrugs produktion er et eksempel på en forretning, der bygges op om at udnytte den biomasse, som er bi- og restprodukter fra den primære produktion til nye varer af høj økonomisk og samfundsmæssig værdi. Forretningsudvikling kræver ny viden, teknologier og services til brug for produktion, høst, raffinering, test og anvendelse samt markedsføring af de enkelte produkter. I en ny regional vækst- og udviklingsstrategi vil Region Midtjylland understøtte netop denne type bæredygtig forretningsudvikling. TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS AAGE SKOVBO 8 dialog tema: Fødevarer TEKST: LOTTE WINKER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

Kun de vippende bøjer i bølgerne på Horsens Fjord markerer Hjarnø Havbrugs undersøiske marker, hvor økologisk tang og muslinger vokser på tusindvis af lodrette snore under vandoverfladen. Idéen er, at de hængende biorev rydder op efter havbrugets produktion af regnbueørreder, for både muslinger og tang optager kvælstof fra fiskenes ekskrementer og uspiste foder og omsætter det hele så effektivt til biomasse, at Hjarnø Havbrugs kvælstofregnskab går i nul. Men måske kan muslinger og tang mere end at rydde op. Måske gemmer biorevene på nye innovative fødevarer og højværdiprodukter som bioaktive stoffer og proteiner, der kan give Hjarnø Havbrug ekstra indtjeningsmuligheder, mere eksport og flere arbejdspladser. 30-dobling Motivationen til at finde nye anvendelsesmuligheder er stor i virksomheden, og over de næste fem år vil produktionen af muslinger og tang mangedobles. Miljøstyrelsen har nemlig givet havbruget tilladelse til at udvide produktionen af ørreder fra 700 til 2100 ton, hvis virksomheden fortsat kan dokumentere nul aftryk i vandmiljøet. Det betyder en endnu større høst af biprodukterne muslinger og tang. Vi er meget udviklingsparate og vil gerne investere i nye ideer, siger direktør Malene Mølgaard, der driver havbruget sammen med sin mand, Anders Pedersen, der er ejer i tredje generation. Fine ting i tang Fisk er vores kerneprodukt, men vi vil rigtig gerne finde nye måder at anvende biomassen. Det er jo ærgerligt at brænde al den gode tang af eller bruge det til jordforbedring, hvis dele af den først kan anvendes til noget, som er af højere værdi, fortsætter hun. En stor del af muslingerne vil fremover blive omdannet til fiskefoder smækfyldt med omega-3-fedtsyrer og protein. Desuden bliver tanghøsten sorteret i fem klasser. Det fineste går til gourmetrestauranter som Noma og det dårligste til jordforbedring. Hjarnø Havbrug har engageret det rådgivende ingeniørfirma Orbicon til at hjælpe med at finde ud af, hvilke andre muligheder der er i vandplanten. Især er der fokus på næringsstoffer, der kan indgå i fødevareforædling eller medicinalindustrien. Mere værdi i muslinger Det samme gælder produktionen af muslinger, som bliver høstet, mens de ikke er større end en fingernegl. En del bliver eksporteret til Holland, hvor de vokser sig til flotte spisemuslinger, men måske gemmer det lille dyr på et endnu større potentiale. Det får Hjarnø Havbrug hjælp til at undersøge af Future Food Innovation, der er en del af Region Midtjyllands fødevaresatsning. Blandt andet arbejder FFI på at samle et overblik over forskningsresultater om indholdsstoffer i muslinger, og hvordan biomassen kan raffineres til mere værdifulde produkter og samtidig udnytte muslingerne endnu bedre. Vores problem er tid. Vi har en drift, der skal passes, så vi har simpelthen ikke mulighed for selv at forfølge de mange spændende veje, vi ser. Men vi rækker gerne ud efter de personer, der kan hjælpe os videre med kontakter til de rette videnmiljøer - f.eks. FFI, siger Malene Mølgaard. Krøllede hjerner I forvejen samarbejder Hjarnø Havbrug med Aarhus Universitet, AlgeCenter Danmark og Orbicon om udviklingen af sit nuværende havbrug, hvor tang og muslinger kompenserer for fiskeproduktionens udledning af kvælstof også kaldet et kompensationsbrug. Og den familiedrevne virksomhed har ansat to havbiologer for selv at besidde et højt videnniveau. Vi har erkendt, at hvis vi skal vi udvikle virksomheden, skal vi udfordre os selv, og derfor har vi brug for de krøllede hjerner, som vores havbiologer har, smiler Malene Mølgaard. Åbne for samarbejde Ofte kommer gæster fra hele verden på besøg hos Hjarnø Havbrug, der ligger ved Snaptun på den sydlige side af Horsens Fjord. De gode resultater med kompensationsbrug har gjort virksomheden berømt i fagkredse, og forskere fra både Baltikum, Ukraine, Irland, Tyskland og Vietnam har lagt vejen forbi. En studerende fra Portugal har tilbragt et år i virksomheden på sit PhD-studium om tangvækst. Vi har vist vilje til at investere mange penge i forskning og udvikling, og lige nu finansierer vi selv en ErhvervsPhD, fordi vi gerne selv vil eje den viden, der kommer ud af projektet. Men vi er også åbne for at samarbejde med andre, fortæller Malene Mølgaard. Besværlig høst For eksempel vil Hjarnø Havbrug gerne samarbejde med virksomheder, der ved, hvordan man kan forædle biomassen af muslinger og tang, så produkterne bliver mere raffinerede og dermed mere værdifulde. Og måske også med virksomheder, der forstår at udvikle effektive metoder til at høste tang, hvilket i øjeblikket er både tidkrævende og hårdt fysisk arbejde. Vi tænker altid på, hvordan vi kan gøre tingene så skånsomt for naturen som muligt og for vores medarbejdere. Vi går efter den gode mavefornemmelse, for vi vil gerne, at dette erhverv skal overleve i mange generationer endnu, siger Malene Mølgaard. dialog tema: Fødevarer 9

TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Mad er billig medicin Fødevarer udviklet til særlig sårbare patientgrupper kan være genvejen til en raskmelding og forhindre genindlæggelse. Cheføkonoma Bente Sloth fra Aarhus Universitetshospital har masser af ideer, som hun og centralkøkkenet gerne vil udvikle med fødevareproducenter. faktam Projektet Sundhedsfremmende appetit på livet er støttet af FFI. Det skal udvikle teknologiske og kommercialiserbare løsninger, som kan identificere og afhjælpe ernærings- og trivselsmæssige udfordringer blandt patienter og køkkenmedarbejdere på sygehuse og hospicer. Produkterne skal kunne sælges til sygehuse i indog udland. Projektdeltagerne er Centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital, HEAR YOU ARE, Mercon, Arla, Soy4You og Stilling Naturbolcher. Se mere på madomsorg.dk I centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital kan cheføkonoma Bente Sloth og personalet tilberede særligt nærende kost til underernærede patienter. Men kosten før og efter en indlæggelse er også vigtig. Derfor vil Bente Sloth gerne i dialog med innovative fødevarevirksomheder, som kan udvikle fødevarer målrettet særlige patientgrupper. 10 dialog tema: Fødevarer

Et syrligt bolsje sparker til træge spytkirtler hos patienter på Aarhus Universitetshospital. Et kvarter før spisetid får udvalgte patienter, der døjer med tør hals og mund, et bolsje at sutte på, og derefter går det langt bedre med både at tygge og synke den mad, der serveres. At spise godt og nærende er vigtigt, når man er syg og skal hjælpe kroppen med at komme til kræfter igen, fastslår cheføkonoma Bente Sloth, der leder centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital. Mad er medicin billig medicin, siger hun. Lydhør virksomhed Med støtte fra Future Food Innovation har centralkøkkenet bl.a. samarbejdet med Stilling Naturbolcher om at udvikle det syrlige bolsje, der nu bliver tilbudt udvalgte patienter. Vi har længe vidst, at manglende spytsekretion er et problem for især svært syge kræftpatienter. Derfor ringede vi til Stilling Naturbolcher, der er en lille fleksibel og lydhør virksomhed med et syn på råvarer, som vi kan stå inde for, siger cheføkonoma Bente Sloth. Gennem fælles produktudvikling og med gode tilbagemeldinger fra patienterne har det lille bolsje nu fundet en form og smag, som virker. Og måske kan det gå sin sejrsgang på andre sygehuse også. Fokus på underernærede Vi har i projektet også arbejdet med andre innovative fødevarer, som vi håber på at få mulighed for at udvikle med producenter, fortæller Bente Sloth. Ideerne handler især om ernæring. Undersøgelser viser, at op mod 40 procent af alle patienter, der bliver indlagt, er underernærede. Typisk ældre mennesker, men også yngre, der for eksempel har været syge i længere tid, kan mangle sul på kroppen til at klare et behandlingsforløb optimalt. Vi ved, at god ernæring giver en bedre helingsproces efter en operation, og dermed er chancen for succesfuld behandling større. Infektionsrisikoen falder, og risikoen for genindlæggelse bliver mindre, siger Bente Sloth. Fokus på korrekt kost til udsatte målgrupper kan derfor gavne både patienternes sundhed og sygehusets økonomi. Og når patienterne sendes hjem igen, vil Bente Sloth gerne fastholde fokus på deres kost. For eksempel ved at tilbyde en ernæringssamtale om, hvad de skal spise og drikke, og hvorfor det er så vigtigt. Drømmer om en madkurv Centralkøkkenet arbejder i øjeblikket på at udvikle en app, som kan hjælpe hjemsendte patienter med at spise det, deres krop har behov for. For eksempel gennem gode råd til indkøbsturen og en måltidsalarm, der minder patienten om, at nu er det tid til at tanke energi. Allerhelst vil Bente Sloth udvikle en række innovative fødevarer med et korrekt mix af proteiner, kulhydrater og fedt til underernærede. Drømmen er at kunne pakke en nærende og god madkurv med madplan, indkøbsliste og forskellige madvarer, som udskrevne patienter kan få med sig hjem suppleret med opfølgende samtaler i hjemmet. I detailhandlen findes mange underlødige fødevarer eller også meget magre produkter, som slet ikke dækker de behov, underernærede med en lille appetit har. Derfor vil vi rigtig gerne i dialog med fødevareproducenter om at udvikle mad til patientgrupper med særlige behov, siger hun. Vi er i gang Ifølge Ole Thomsen, koncerndirektør for sundhed i Region Midtjylland, fungerer sundhedsvæsenet allerede som primus motor for udvikling af nye smarte produkter fra fødevareindustrien. Vi er i gang. De helt fornuftige udbudsregler, som sikrer konkurrence på prisen, kan godt bruges intelligent, så de ikke bare flytter vores efterspørgsel hen til producenterne af kendte produkter, siger han. Ole Thomsen understreger, at potentialet er stort for udviklingsmæssige virksomhedssamarbejder, som sikrer, at eksempelvis indlagte småtspisende ældre kan få særligt energitætte produkter, eller at nyopererede får is med positive ernæringsegenskaber, så de kan spise med det samme, de vågner. Denne samfundsudfordring skal vi forstå at stille som en opgave til fødevareindustrien, og vi skal være åbne og inviterende i vores arbejde med den det er der både sundhed og forretning i, siger Ole Thomsen. Kærlig madomsorg Bente Sloth fortæller, at underernærede patienter, der er indlagt på Hæmatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, får en særlig, kærlig madomsorg. Det vil sige, at kostfagligt uddannede medarbejdere nøder dem og opfordrer til flere måltider og mundfulde. Det er der gode grunde til, for undersøgelser herfra viser, at madomsorg giver kræftpatienter 20 procent større energiindtag. Men vi vil også rigtig gerne have fat i underernærede patienter, inden de bliver indlagt. Hvis vi kan nå at rette bare lidt op på deres underernæring inden for eksempel en operation, kommer de sig hurtigere, siger hun. Perspektivet vokser For virksomhederne er det måske i første omgang mindre mængder, der kan afsættes, men jeg mener, at ernæringsindsatsen hurtigt, gennem vores samarbejde med kommunerne, skal udbredes til før-underefter indlæggelse, og så vokser det markedsmæssige perspektiv. Vi befinder os jo i hjertet af Danmarks fødevareklynge, og der er mange tegn på, at de innovative virksomheder vil gå langt videre og med tiden bidrage endnu mere til hurtig helbredelse, eksempelvis via produkter med meget specifikke egenskaber til bestemte målgrupper, siger Ole Thomsen. dialog tema: Fødevarer 11

Bøffer og naturpleje i eet TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Naturkødsprojektet Smag på Landskabet giver forbrugerne en god smag i munden og kan blive et nyt forretningsområde, hvor fødevareudvikling går hånd i hånd med naturpleje. Gårdbutik lokker skiltet ved gården i landsbyen Lindbjerg tæt på Randers. I butikken sælger Jens Ole Hededal og hans samlever Tina frankfurtere, fars, spegepølser og andet kød. Mange af kunderne er faste, og flere kommer langvejs fra. Ikke bare fra Randers, men også fra Aarhus, Hadsten og Christiansfeld. Kødet kommer fra familiens Dexter kvæg. Her om vinteren går de 150 sorte kalve, kvier og tyre inden døre i den lune stald, men i sommermånederne lever de af naturgræs på Randers Kommunes jorder, for de plejer sårbare naturområder i enge, overdrev og på skrænter. Det giver kødet en kraftig smag, og vores kunder får noget lækkert kød med hjem til en god pris i forhold til kvaliteten, siger Jens Ole Hededal. Med kunderne i marken Kundekredsen er vokset i takt med besætningen, for kødet har både kvalitet og en historie, som kunderne gerne vil købe og høre. Og Jens Ole Hededal viser jævnligt rundt i stalden eller kører kunder ud på marken om sommeren, så de kan opleve naturplejen med egne øjne, for alle 150 dyr græsser sommeren igennem. Nogle helt tæt på gården og andre op til 20 km væk. Jens Ole Hededal er glad for sit faste arbejde som vicevært, men hans hjerte banker for Dexter-kvæg og naturpleje, og hans kvæg begyndte for otte år siden at græsse på Randers Kommunes naturarealer. Da fødevarenetværket Smag på Landskabet blev skudt i gang for to år siden, var Jens Ole Hededal straks interesseret. faktam Jens Ole Hededals Dexter-kvæg har fået smag for det lækre græs på Randers Kommunes udsatte naturområder, og de sukker efter forår, hvor de igen skal ud og hjælpe kommunen med naturpleje.»»kort nyt Smag på Landskabet er et af fire fødevarenetværk, som er etableret via fødevareindsatsen under det midtjyske Grøn Vækst Program. De øvrige tre er Østjyllands Spisekammer, Smagen i Centrum og Madlandet i vest. De fire netværks samlede projektsum udgør 26,8 mio. kroner. De har arbejdet på tværs af kommunerne i Region Midtjylland med forretningsudvikling, kompetenceudvikling, produktudvikling og afsætning. Læs om de enkelte netværk her: www.smagpaalandskabet.dk www.madlandet.dk www.smagenicentrum.dk www.facebook.com/ostjyllandsspisekammer Projekter om sund aldring skal vises på kort Region Midtjylland deltager frem til 2016 i et EU-projekt under Horizon2020 om sund og aktiv aldring. Regionen skal stå for at kortlægge, hvordan de 3-4.000 deltagere i hele projektet samarbejder på kryds og tværs. Overblikket over alle delprojekter og deres indhold og omfang skal skabe synergi 12 dialog tema: Fødevarer mellem dem. Kortlægningen skal forstås helt bogstaveligt, idet der bliver tale om et visuelt overblik, der bygger på GIS, geografisk informationsteknologi, som netop Region Midtjylland har stor erfaring med. Info: birgit.bisgaard@ru.rm.dk

Netværket var et af flere, som Region Midtjylland har taget initiativ til at samle om fælles afsætning for at fremme vækst og erhvervsudvikling. Omgivelserne påvirker smagen Tankegangen bag Smag på Landskabet er, at landmænd kan tjene penge på at udvikle naturpleje som forretningsområde. Dette kræver samarbejder på tværs af hele værdikæden, f.eks. om forædling af kødet, afsætning og markedsføring. Jens Ole Hededal synes, det har været spændende at deltage i projektet og tror fuldt og fast på, at naturpleje bliver et nyt forretningsområde inden for få år. Det er vigtigt, at den danske natur bliver plejet, og her har vi kvægbrugere fælles interesser med kommunerne. Men vi er stadig i begynderfasen, og endnu er det ikke en god forretning, men det bliver det med tiden med al den natur, der skal plejes, mener han. De danske kommuner er forpligtede til at opfylde EU s 2020-mål om biologisk mangfoldighed ved at pleje naturarealer. Og de bliver beskyttet mod at gro til, når kvæg græsser på enge og overdrev. Landmanden skaber i kraft af naturplejen et unikt lokalt produkt, hvor forbrugerne får en forskellig smagsoplevelse alt efter, om kvæget har græsset på hede eller eng. Kød til København Det er en styrke, og f.eks. slagter Sørensen i Videbæk har succes med at sælge naturkød til forbrugere i København, siger projektleder Jaap Boes, Videncenter for Landbrug. Naturkødsprojektet er et unikt samarbejde mellem Region Midtjylland og Videncenter for Landbrug, kommunerne Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Skive og Randers, Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU), AgroTech, konsulentvirksomheden Natur og Landbrug, Aarhus Universitet, NaturErhvervstyrelsen og lokale landmænd, slagtere, kødgrossister og restauratører fra de fire kommuner. Projektet løber frem til april 2015, og for at sikre, at indsatsen sætter varige spor, er der stiftet en landsdækkende forening som afløser for netværket. Mere end 100 mødte op til den stiftende generalforsamling. Blandt dem Jens Ole Hededal, som blev valgt ind i bestyrelsen. Det var fantastisk at opleve så stor interesse fra rigtig mange ildsjæle. Det er meget lovende, siger projektleder Jaap Boes. Nyt mærke Nu er naturkødsprojektet blevet til den landsdækkende forening Smag på landskabet, som skal trække på den viden og de netværk, projektet har skabt. Foreningen vil bl.a. arbejde for at indføre et nyt kødmærke til dyr, der har plejet udsatte naturområder. Mærket skal oplyse, hvor i landet dyrene har græsset, navnet på landmanden, og hvilken naturtype forbrugeren beskytter ved at købe kødet. For flere og flere forbrugere går op i fødevarekvalitet, dyrevelfærd og naturen, og med naturkød går det hele op i en højere enhed, mener den nye forening. Jens Ole Hededals erfaring fra gårdbutikken er, at forbrugerne gerne vil betale ekstra for naturkød. Både på grund af den gode smag, og fordi der er en særlig historie i, at dyrene har plejet sårbar natur i deres levetid. Smag på Landskabets primære opgave er at hjælpe med at få kødet afsat til en højere pris, for det har en kvalitet, som berettiger til det, mener Jens Ole Hededal. Selvom han oplever god efterspørgsel efter kødet, kan forretningen blive bedre. Hvis kommunerne er villige til at betale for naturplejen, og hvis flere forbrugere får øjnene op for kødets kvaliteter og historie. Vi sælger alt kødet privat, men det kunne være interessant for os at blive faste leverandører til slagtere eller supermarkeder, siger han om fremtidsplanerne. Biogas får luft under vingerne Region Midtjylland har de seneste tre år deltaget i et skandinavisk EU-støttet projekt, der handler om at skabe bæredygtig vækst baseret på biogas. Undervejs har man i Lemvig Kommune øget produktionen af biogas, så de første varmeværker nu skifter fra naturgas til biogas. I Skive Kommune har man bygget Danmarks første offentlige biogasstation, og kommunen har 30 biler og minibusser til at køre på biogas. Derudover huser kommunen landets største gårdbiogasanlæg, der er koblet på naturgasnettet. På Samsø har kommunen besluttet at udskifte den gamle færge med en, der sejler på biogas. Info: margrethe.hostgaard@ru.rm.dk dialog tema: Fødevarer 13

TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Kapital-event lander igen i Aarhus Tre år i træk har Aarhus været mødestedet for internationale investorer og iværksættere med skarpe forretningsideer inden for fødevareinnovation. Det internationale set-up giver unikke muligheder for de virksomheder, vi henvender os til, siger innovationschef Gyda Bay, Future Food Innovation. faktam Arrangørerne af European Food Venture Forum er ud over Future Food Innovation: Europe Unlimited, Foodbest, Invest in Denmark samt Aarhus Kommune. Enterprise Europe Network, Kroman Reumert, Aarhus Universitet, Gemba Innovation og Food Festival er partnere. Info: gb@agropark.dk Innovationschef Gyda Bay fra Future Food Innovation glæder sig over, at det de seneste tre år er lykkedes at få internationale investorer til at holde deres årlige kapitalbegivenhed European Food Venture Forum i Aarhus.»»kort nyt Danmark får andeslagteri En af de virksomheder, der har fået en håndsrækning fra Region Midtjyllands fødevaresatsning, Anpartsselskabet Dansk And, er i fortsat vækst. Virksomhedens seks andeproducenter og et rugeri har købt det tidligere svineslagteri i Struer og vil indrette det til at kunne slagte en million ænder om året. Det betyder 14 dialog tema: Fødevarer foreløbig 20 nye arbejdspladser i virksomheden, der hidtil har måttet sende ænderne til Polen, Tyskland og Holland for at blive slagtet. Via FFI, som er operatør på Region Midtjyllands innovationsindsats, fik Dansk And i 2011 765.000 kroner fra regionens differentieringspulje. Info: anja.rasmussen@ru.rm.dk

Det er langtfra nok at have en fantastisk idé til et nyt produkt med stort potentiale. For små og mellemstore virksomheder er kapital en afgørende forudsætning for at få udviklet nye produkter og få dem ud på eksportmarkederne. Derfor er det en fjer i hatten, at det er lykkedes at få den årlige event European Food Venture Forum til Aarhus de seneste tre år. Her får fødevarevirksomheder med de mest perspektivrige forretningsideer chancen for at præsentere deres projekt for pengestærke kapitalfolk i den internationale fødevarebranche. European Food Venture Forum er det eneste arrangement i Europa, hvor ventureselskaber i fødevarebranchen mødes med fokus på innovation, entreprenørskab og erhvervssamarbejde i fødevareindustrien. I 2011 var innovationschef Gyda Bay fra det regionalt støttede innovationsmiljø Future Food Innovation for første gang deltager i begivenheden i Oslo, og hun vurderede, at det var en yderst interessant begivenhed at få til Midtjylland. Og i 2012, 2013 og 2014 har Aarhus været mødestedet for den internationale fødevarebranche. Også Aarhus næste gang Vores ambitioner er kæmpestore for den danske fødevareklynge, der har sit hjerte i Region Midtjylland. Vi skal være kendt som det bedste sted i verden at lave fødevareinnovation. Og hvis det skal lykkes, skal vi tilbyde små iværksættere viden, kompetence og kapital, og det kan de bl.a. få på European Food Venture Forum, siger Gyda Bay. I 2015 foregår mødet igen i Aarhus, og Gyda Bay ser gerne, at Aarhus fortsætter som værtsby, så danske iværksættere får lettere adgang til at møde kapitalstærke investorer. William Stevens, der er adm. direktør for match making virksomheden Europe Unlimited i Bruxelles og øverste ansvarlig for European Food Venture Forum, er begejstret for Aarhus som mødested: Den danske fødevareklynge er en af de mest dynamiske i Europa med betydelige indtægter, beskæftigelse, investeringer, eksport og innovationskraft. Aarhus spiller en central rolle i den danske fødevareindustri, som er i verdensklasse, og derfor har vi været begejstrede for at arrangere European Food Venture Forum der de seneste tre år, siger William Stevens. 35 iværksættere fik chancen På European Food Venture Forum præsenterer de udvalgte internationale iværksættere deres idéer for førende investorer og brancheeksperter. Sidste gang deltog 35 virksomheder, der har fokus på innovation inden for fødevarer. Endnu flere søgte om at præsentere på eventet. Når de små virksomheder således får mulighed for at møde mennesker med kapital på European Food Venture Forum, bliver de samtidig skarpere til at pitche deres forretningsidéer. Pitching er på kort tid at formidle de vigtigste aspekter af en forretningsidé eller virksomhed. Hvis iværksættere her i regionen bliver dygtige til den disciplin, er det lettere for dem at tiltrække investorer, fremhæver innovationschef Gyda Bay. Typisk går der et til to år, fra iværksætterne får kontakt til en interesseret investor, og til den ønskede kapital ruller ind på kontoen. Rødkløver til kvinder I 2013 hjalp FFI den fynske virksomhed Herrens Mark med at forberede deltagelse på European Food Venture Forum for at finde samarbejdspartnere til eksportmarkederne. Herrens Mark producerer økologiske urteekstrakter, bl.a. lavet på rødkløver. Produkter med rødkløverekstrakt sælges allerede i danske helsekostbutikker til kvinder mod gener i overgangsalderen. De nordiske lande samt Tyskland, Taiwan, Hong Kong og Canada har vist interesse for produktet. Nu skal et videnskabeligt forsøg, som er støttet af FFI s differentieringspulje, dokumentere, at rødkløver også har en effekt mod knogleskørhed, som rammer mange kvinder over 50 år. 60 kvinder er med i forsøget. Hvis naturproduktet også modvirker udvikling af knogleskørhed, er der et særdeles stort kommercielt potentiale i mange lande, understreger innovationschef Gyda Bay. Præsentationen på European Food Venture Forum gav pote: Et større internationalt firma har vist interesse for Herrens Mark og følger udviklingen af de næste forsøg, siger Gyda Bay. Regionen jagter giftige legepladser Om et år vil det være ren fantasi, når de midtjyske børn leger jorden er giftig. Inden da vil Region Midtjylland nemlig i samarbejde med de 19 kommuner tjekke samtlige offentlige legepladser for forurenet jord og rense op, hvor det er nødvendigt. Foreløbig er 11 legepladser i kikkerten, fordi de tidligere har huset forurenende aktiviteter som gartneri, havn, karosserifabrik, korn- og foderstofforretning eller olieoplag. Det betyder, at de kan være forurenet med eksempelvis insektsprøjtemidler, olie- og tjærestoffer samt tungmetaller som bly og cadmium. Ifølge Poul Erik Christensen, formand for regionsrådets rådgivende udvalg for regional udvikling, vil der ikke fremover blive etableret legepladser på forurenede arealer. Info: per.novrup@ru.rm.dk dialog tema: Fødevarer 15

Kroma fik kræfter til at slå med halen Kroma A/S skaber nye job i Skive med en innovativ slagtemaskine. Flere investorer har været klar til at skyde penge ind, og en stribe patentansøgninger er med hjælp fra Future Food Innovation sendt af sted. TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO»»kort nyt Siden 1973 har Kroma A/S produceret maskiner til fiskeindustrien. Selvom virksomheden i Skive har mange år på bagen, bliver der stadig tænkt nye tanker. Kroma opererer i et internationalt marked, hvor konkurrencen er lige så skarp som knivene i virksomhedens nyudviklede slagtemaskine. Mellem 30 og 40 fuldfede laks i minuttet kan den nye maskine GUTMASTER Flex, som Kroma er i gang med at udvikle, sprætte op på langs. Det er en stor kapacitetsudvidelse i forhold til Kromas andre maskiner, som klarer 10-12 fisk i minuttet. Maskinen har også en større kapacitet end konkurrenternes, og derudover sparer den energi. Markedet for lakseopdræt vokser på verdensplan, og det afføder et behov for slagtemaskiner - et marked Kroma gerne vil have del i. Chile, Norge og Skotland sidder på 80 procent af markedet, og det er ikke mindst disse lande, Kroma satser på med den nye maskine. I forvejen eksporterer Kroma 98 procent af sine produkter. Stor interesse i Chile Direktør Ivan Kristensen har for kort tid siden været i Chile, hvor han oplevede meget, meget stor interesse for Kromas nye opfindelse. GUTMASTER Flex kommer i tre udgaver, for i Chile er de interesseret i en maskine med mindre kapacitet end f.eks. i Norge. Endnu er maskinen ikke sendt på markedet. Men det er tæt på, for om kort tid tester en stor norsk lakseopdrætter den nye opfindelse. Og hvis det går som forventet, bliver den præsenteret på verdens største fiskemesse i Bruxelles til april. Men inden messen bliver der indleveret endnu to patentansøgninger ud over de tre, der er i forvejen, for at forhindre, at konkurrenter kopierer maskinen. Den nye maskine har været flere år undervejs, men udviklingsprojektet fik først luft under vingerne da Kroma A/S i 2012 fik kontakt til det regionalt støttede innovationsmiljø Future Food Innovation (FFI). Umuligt uden FFI FFI har finansieret halvdelen af udgifterne, leveret sparring undervejs samt hjulpet med patentansøgningerne. Tre mio. kroner har det indtil videre kostet at udvikle den nye maskine. Det er mange penge for en lille virksomhed med 18 ansatte, fremhæver direktør Ivan Kristensen. Han er uddannet ingeniør og ejer 90 procent af virksomheden. Uden støtte og sparring fra FFI var det aldrig blevet til noget. Den opgave kunne vi ikke løfte selv. Det økonomiske tilskud har givet os mulighed for at starte processen med at udvikle maskinen helt fra bunden frem for at bygge videre på nogle af de maskiner, vi har, sådan som vi tidligere har gjort. Vokseværk Virksomheden er allerede vokset, for en ingeniør har knoklet fuld tid i to år med udviklingsprojektet, og endnu en ingeniør er ansat til opgaven. Desuden har flere af virksomhedens 10 smede været involveret i perioder. Den store kunde i Norge har planer om betydelige investeringer i det nye produkt, og Kroma arbejder 95 mio. til den midtjyske vækst Vækstforum Midtjylland og Regionsrådet for Region Midtjylland har givet grønt lys for de første ni initiativer, der i indeværende år skal fremme væksten og øge konkurrenceevnen i de midtjyske virksomheder. Dermed er 141 mio. kroner fra henholdsvis Region Midtjylland og EU s strukturfonde på vej 16 dialog tema: Fødevarer ud til virksomheder, der har ambitioner om at udvikle sig på forskellige måder. Således bliver der en vifte af tilbud, der retter sig mod forskellige grupper små og mellemstore virksomheder, fødevareerhvervet, produktionsvirksomheder, iværksættere samt virksomheder, der søger samarbejde med videninstitutioner eller har planer om internationalisering og eksport. Info: pia.fabrin@ru.rm.dk

lige nu hårdt på at lande den første ordre. Norge producerer årligt 1,4 mio. ton laks og er et særdeles attraktivt marked. Derfor venter de i stor spænding i Skive. Hvis testen går godt, har vi fået at vide, at de er klar til underskrift, siger Ivan Kristensen. Accelerace åbnede muligheder Kroma har ikke kun fået en ny opfindelse ud af samarbejdet med FFI. Direktøren har efter opfordring fra innovationschefen i FFI med stort udbytte deltaget i et Accelerace-forløb i foråret 2013 med det formål at få sparring på virksomhedens udviklingsmuligheder, og hvad det kræver at få investorer. Jeg fik en mentor, som jeg kunne sparre med i forhold til vigtige strategiske beslutninger i virksomheden, siger Ivan Kristensen. Derudover har han fået kontakt til investorer via Accelerace-forløbet, og Gyda Bay pegede på endnu en person til at bidrage med sparring efter forløbet. Ivan Kristensen var i den gunstige situation, at han havde mulighed for at vælge mellem forskellige investorer og fik to med forskellige kompetencer. Investor villig til mere Vi kunne nøjes med at låne et meget lille beløb. Og en af investorerne har købt 10 procent af aktierne og fungerer fortsat som mentor, når der træffes strategiske beslutninger. Og hvis vi får behov for flere penge, er han villig til at skyde mere ind, siger Ivan Kristensen. Direktøren har fået så meget blod på udviklingstanden, at Kroma A/S allerede har et nyt produkt i støbeskeen. Det kan medvirke til at minimere spild og affald, når fisk filetteres. Jeg forventer, at den nye GUTMASTER-maskine bliver vores cash-cow fremover. De penge, vi forhåbentlig tjener på den, skal investeres i udviklingen af en ny, så vi kan blive ved med at differentiere os fra konkurrenterne, mindske affald og bruge en større del af fisken, siger Ivan Kristensen. Han håber at vende hjem fra verdens største fiskemesse i april med ordrer på den nye slagtemaskine. Kromas omsætning vil blive fordoblet, og det samme vil antallet af ansatte inden for et par år. Kroma A/S er specialister i maskiner, der renser og forarbejder fisk og håndterer fiskeaffald. Virksomheden er med støtte fra Future Food Innovation i fuld gang med at udvikle en ny maskine ved navn GUTMASTER Flex, der kan skære det såkaldte prinsessesnit. På verdensplan findes kun en enkelt maskine ud over den nye fra Skive, som klarer den udfordring, men den har mindre kapacitet, fortæller direktør Ivan Kristensen. Produktionserhverv skal sikre vækst Regeringen og Vækstforum Midtjylland indgik 13. november en aftale om et vækstpartnerskab, der skal være med til at sikre øget vækst og beskæftigelse i Region Midtjylland. Den rummer en række initiativer blandt andet med fokus på at øge automatisering i små og mellemstore produktionsvirksomheder, vækstmuligheder inden for fødevareområdet samt om uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft i regionen. Aftalen formår at forene de regionale styrkepositioner og de nationale ønsker om vækst, siger regionsrådsformand Bent Hansen om aftalen. Info: pia.fabrin@ru.rm.dk dialog tema: Fødevarer 17

Studerende er fulde af ideer En gruppe kommende proces- og fødevareteknologer fra Erhvervsakademi MidtVest (EAMV) har serveret en stribe gode ideer til, hvordan Jensens Køkken A/S kan videreudvikle bl.a. sovser, dressinger og bøffer til restaurationskæden Jensens Bøfhus. De kommende produktionsteknologer har bidraget med konkrete forslag til en smartere fremstillingsproces, og deres ideer indgår nu i Jensens Køkken A/S videre udviklingsarbejde. Den slags samarbejder vil erhvervsakademiets uddannelseschef Margrethe Børsting gerne se flere af. Det vil give en merværdi for både fødevarevirksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvis vi bliver bedre til at bruge hinanden, siger hun. Studerende møder virksomheder TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Erhvervsakademi MidtVest og andre uddannelsesinstitutioner har eksperimenteret med nye former for samarbejder om innovation med små og mellemstore virksomheder. faktam Alle forløbene er gennemført for at finde nye veje til at supplere det etablerede VEU system og øge virksomhedernes brug af efteruddannelse. Ifølge evalueringen er 6-8 innovative ideer på vej til at blive realiseret i virksomhederne, og i 5-6 tilfælde er der skabt varige relationer mellem virksomhed og uddannelsesinstitutioner. Læs mere om fødevaresektorens uddannelsesbehov på www.rm.dk søg Fødevareerhverv i forandring Mødet mellem studerende og Jensens Køkken A/S er sat på skinner af EAMV i et samarbejde med Future Food Innovation og Region Midtjylland, som har sat lignende innovationsforløb i gang sammen med Silkeborg Tekniske Skole, Erhvervsakademi Dania, VIA UC og Aarhus Universitet. Målet er at gennemføre innovationsforløb, hvor fødevarevirksomhederne ser mulighederne i de studerendes kompetencer, og uddannelsesinstitutionerne får et aktuelt indblik i virksomhedernes udfordringer. I alt 237 studerende fra en bred vifte af uddannelsesretninger er over en periode på halvandet år sendt i armene på 13 fødevarevirksomheder. Resultatet er vidt forskellige samarbejder om alt fra produkt- og konceptudvikling til markedsføring og produktionsmetoder. Nogle forløb har været innovationscamps med få dages intens brainstorm, mens andre har varet flere måneder. Ifølge Margrethe Børsting har både virksomheder og studerende fået noget værdifuldt med sig hjem. De studerende har smagt på den virkelige verden, og virksomhederne har fået gode ideer og ikke mindst en forståelse for, hvad uddannelsesinstitutioner kan tilbyde erhvervslivet i dag. Generelt har virksomhederne været positive over at være med i forløbene, og de har været overraskede over, hvor meget input de kan få fra de studerende og vores undervisere. Ganske gratis oven i købet. De har kun skullet investere tid, siger hun.»»kort nyt Et City Charter er på vej 80 procent af Europas befolkning bor i byer om seks år. Det skaber nogle udfordringer, som den cirkulære økonomi kan være med til at løse, siger Hanne Juel fra Cirkulær Økonomiteam i Region Midtjylland. Hvis vi ved involvering af en masse andre formår at samle principperne for denne 18 dialog tema: Fødevarer udvikling i et regelsæt et City Charter kan vi dele dem med byer i hele verden, siger Hanne Juel. Region Midtjylland var i november vært for et inspirationsseminar om sådan et City Charter og vil tage tråden op igen på en konference 19. marts i Aarhus. Info: hanne.juel@ru.rm.dk

Nye vaner Nu håber hun, at flere får appetit på at knytte langvarige kontakter til uddannelsesinstitutioner. For ud over at studerende har brug for at arbejde med virkelige udfordringer i et meningsfuldt studieforløb, har fødevarevirksomheder brug for at inddrage nye kompetencer for fortsat at kunne konkurrere, udvikle nye varer og skabe arbejdspladser. Vi vil selvfølgelig gerne, at virksomheder vælger at ansætte vores studerende efter eksamen. Men vi ser også muligheder for at hjælpe med at efter- og videreuddanne virksomhedernes egne medarbejdere, så de hurtigt løfter kompetenceniveauet, siger Margrethe Børsting. Hun forklarer, at uddannelsesinstitutioner som erhvervsakademier og VIA kan skræddersy fleksible uddannelsesforløb tilpasset virksomhedernes behov og drift. Både for få udvalgte og større grupper af medarbejdere. Den mulighed må flere virksomheder gerne benytte sig af, siger hun. Vi kan hjælpe Hun ved med sikkerhed, at mange fødevarevirksomheder kan udvikle nye forretningsområder ved at inddrage nye kompetencer. Margrethe Børsting indgår i det fødevareråd, som rådgiver Vækstforum i Region Midtjylland om udviklingen af den regionale fødevaresatsning. Herfra har hun kendskab til bl.a. regionens analyser af kompetencebehov i fødevaresektoren. Især små og mellemstore virksomheder kan mangle den nødvendige inspiration til at vækste og udvikle mere rentable forretninger. De vil måske gerne, men de ved ikke hvordan. Den type virksomheder kan vi udfordre, forklarer hun. Desuden råder uddannelsesinstitutioner over faciliteter, som virksomheder kan få gavn af. I EAMV s Center for Innovation & Fødevarer med avanceret laboratorieudstyr kan fødevarevirksomheder for eksempel afprøve ideer i samarbejde med kvalificerede undervisere eller studerende. Kendskab er et plus Det bringer Margrethe Børsting videre til en tredje gevinst ved de netop afsluttede forløb mellem 237 studerende og 13 virksomheder: De involverede undervisere og uddannelsesinstitutioner har lært hinanden bedre at kende, og det, mener Margrethe Børsting, er et plus for virksomheder. Når vi kender hinanden, kan vi præcist guide virksomheder videre til de faciliteter og kompetencer, de har brug for enten i forbindelse med efter- og videreuddannelse eller projektsamarbejde. Det bør vi arbejde meget mere på fremover, siger hun. Vi dækker så mange forskellige uddannelsesretninger. I et samarbejde vil vi kunne hjælpe hinanden med at få flere fødevarevirksomheder med mange faglærte uden tradition for efter- og videreuddannelse til at se mulighederne i et kompetenceløft, siger Margrethe Børsting. Når virksomhederne først har haft en god oplevelse, er der gode muligheder for, at de gentager successen og måske endda følger de gode ideer op med større udviklingssamarbejder. I CIF Center for Innovation & Fødevarer kan fødevarevirksomheder samarbejde med Erhvervsakademi Midtvest om alt fra innovation til kvalitetssikring og procesoptimering. Det avancerede laboratorieudstyr får mange virksomheder til at spærre øjnene op, fortæller uddannelseschef Margrethe Børsting. Yderområder kommer på nettet Bent Hansen, formand for Regionsrådet i Region Midtjylland, er godt tilfreds med regeringens udspil til en vækstplan for det digitale område. Hvis vi rent faktisk vil stoppe affolkningen af landområderne, er vi nødt til at tilbyde 100 procents mobildækning og stabilt internet over hele landet, siger Bent Hansen og glæder sig over forslaget om, at teleselskaberne skal kunne anvende hinandens net til at sikre bedre dækning i yderområderne. Han siger også, at en stærkere internetdækning er afgørende for patienter, der behandles i eget hjem med telemedicinske løsninger. Region Midtjylland har gennem de seneste år gentagne gange gjort skiftende ministre opmærksomme på sorte huller og deres alvorlige konsekvenser for borgere og virksomheder og har foreslået flere forskellige løsninger. dialog tema: Fødevarer 19

Det skal hele verden vide Hvad er det, en englænder, en kineser eller en australier automatisk skal komme til at tænke på, når han hører om danske fødevarer og dansk fødevareproduktion? Det spørgsmål bliver i øjeblikket gennemtygget af en arbejdsgruppe, som regeringen har nedsat. Den består af repræsentanter fra erhvervet, forskningen, brancheorganisationer og produktionsmedarbejdere. Til sommer får vi svaret i form af en national og fælles fødevarefortælling. Om det bliver i form af en film, en bog, en kampagne, en teaterforestilling, en stribe events eller noget helt sjette, er endnu uafklaret, fortæller Pelle Øby Andersen. Han er direktør hos markedsføringsorganisationen FOOD (Food Organisation of Denmark), der sammen med organisationen Madkulturen er sekretariat for den styregruppe, der skal udforme fortællingen. Mange steder i verden findes der en ret god fornemmelse af, at Danmark producerer gode, sunde og sikre fødevarer, men vores gode image skal vedligeholdes og måske også fornys, siger han. Vi skal finde alt det, der binder den danske fødevareklynge sammen, eksempelvis bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Det kan også være vores årelange erfaringer med kontrolsystemer og sporbarhed eller vores tradition for at kunne levere til tiden. Alt det, som man automatisk får med i posen, når man køber dansk, siger Pelle Øby Andersen. Vi har interviewet et stort antal mennesker, der lever af at producere fødevarer her i landet, og de efterspørger sådan en samling af argumenter. Det handler jo også om at få fødevareklyngen til at hænge sammen på tværs af hverdagens diskussioner om økologi eller ikke-økologi, om graden af forarbejdning og tilsætningsstoffer, om industriproduktion kontra håndværk osv. Alt det kan de ikke bruge til noget ude i verden, hvor de betragter det danske og måske også sommetider det nordiske eller europæiske marked under et, siger Pelle Øby Andersen. Foreløbig har arbejdsgruppens 13 medlemmer med Arla Foods-direktør Peder Tuborgh i spidsen holdt tre møder for at få styr på de vigtigste argumenter for, at folk i hele verden bør vælge danske fødevarer, dansk fødevareteknologi eller danske samarbejdspartnere i fødevaresektoren. Gruppen har fået 4 mio. kroner til arbejdet. Den danske madfortælling skal profilere Danmark som landet med kvalitetsfødevarer, der er produceret bæredygtigt og ressourceeffektivt. Her et glimt fra Food Festival i Aarhus. NÆSTE NUMMER udkommer 1. maj og handler om regionens indsats for omstilling til cirkulær økonomi i virksomhederne og resten af samfundet.