Udviklingsprogrammer 2003/2004 En informationspjece til pædagoger, lærere og ledelser om: Samtænkning mellem skole og fritidshjem Fase 2 Sammenhænge og variation Fællesskab og samvirke Udgangspunkt i barnets resurser og styrkesider Efteruddannelse og sparring
Programgruppe Programledelse: Jørgen Eriksen, Børne- og Ungeområde Sydvest Barbara Bendtsen, Udviklings- og Planlægningsområdet Tove Østergaard, Udviklings- og Planlægningsområdet Thomas Linnemann, Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen Programgruppe: Torben Schäfer, Center for Informatik Lars Theilgaard, Børne- og Ungeområde Syd Flemming Gerhardt, Børne- og Ungeområde Syd Programmets hjemmeside: www.uufnet.kk.dk
Velkommen! til et fælles skole- og institutionstilbud med individuelt præg Udviklingsprogrammerne fokuserer på udviklingsarbejde i tæt tilknytning til efteruddannelse og netværksarbejde. I vurderingen af ansøgninger til udviklingsprogrammerne vil vi lægge vægt på de involverede læreres og pædagogers vilje, lyst og konkrete muligheder for at bruge udviklingsprogrammerne som støtte til skolens og institutionens arbejde med elementer af det enkelte programs indhold. Når I skriver jeres ansøgning, er det vigtigt at I beskriver i skemaet, hvordan I vil skabe sammenhæng mellem skolens/institutionens generelle udviklingsplan og det ansøgte program, og hvordan I ser indholdet i jeres udviklingsprojekt som en del af udviklingsprogrammets indhold. Af hensyn til bedømmelsen er det vigtigt, at I tilkendegiver, hvordan I bidrager med ressourcer til jeres del af udviklingsprogrammet i forbindelse med netværksarbejde og udviklingsarbejde internt, netværksarbejde ekstemt, intern evaluering af eget projekt, efteruddannelse og evt. andre tidskrævende elementer af det samlede program. For skolernes vedkommende skal det nævnes, at udviklingsprogrammerne er organiseret på en måde, som giver skolerne mulighed for at anvende lærernes udviklingstid til arbejdet med eget udviklingsprojekt og til skolens interne netværksarbejde og evaluering. Tilsvarende kan fritidshjemmene anvende den tid de har til 'andet arbejde'. Ansøgningerne vil blive behandlet af den enkelte programledelse. De fremsender en indstilling til et tværgående forum, som foretager den endelige udvælgelse. Brug pjecen og kontakt os, hvis I har brug for mere. Vi glæder os til samarbejdet og til at modtage jeres ansøgninger. Med venlig hilsen Dorrit Christensen Udviklingschef
Hvorfor? Det landspolitiske tema: Helhed og sammenhæng i institutionsliv Undervisningsministeriet har i de forløbne år givet mulighed for forsøg med en ny skolestart hvor børnehaveklasseledere/lærere og pædagoger har arbejdet sammen om en fælles børnegruppe. Denne forsøgsperiode blev i 2001 forlænget med yderligere fire år. Undervisningsministeriets evaluering af den første forsøgsperiode har vist at det er blevet muligt at stimulere mange flere typer af intelligens hos børnene end folkeskolen traditionelt har været i stand til. Den forlængede skoledag har gjort det muligt at skabe en dybere og mere nuanceret undervisning. Den kommunale målsætning for folkeskolen Det er målet at befordre barnets alsidige udvikling og læring gennem et sammenhængende, varieret, righoldigt og godt barneliv. For at indfri målet er det en forudsætning, at læreres og pædagogers forskellige fagligheder og kompetencer anvendes til fulde. Kun på den måde kan der i højere grad sikres helhed og variation i børnenes hverdag og dermed bedre mulighed for at fremme børnenes alsidige udvikling. Den politiske beslutning Skolernes forlængede undervisningstid i børnehaveklassen til og med 3. klassen definerer de organisatoriske rammer for samtænkningen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen besluttede d. 7. februar 2001 at de omlagte resurser på fritidshjemsområdet, timen mellem 12 og 13, skal bruges til fælles tid, samarbejdstid og forberedelsestid til de fælles aktiviteter med fælles børn. Det lovmæssige grundlag udgøres af Folkeskoleloven af 1993 som gælder for skoler og KKFO er og Lov om social service af 1997 med ikrafttræden fra 1998, sidstnævnte gælder for fritidshjemmene.
Hvad kunne det gå ud på for jer? Samtænkningen fortsætter som hidtil, men blev i år 2002 udvidet med en FASE 2. Samtænkningens FASE 1 er en forpligtelse for alle folkeskoler, specialskoler, taleklasse- og specialklasserækker samt modtagelsesklasser M 0 og M1 der har et samarbejde med fritidshjem om fælles børn. Samtænkningen omfatter både fritidshjemmene under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det besluttes lokalt hvordan den fælles tid udmøntes. Derfor vil der også være forskel med henblik på hvor langt de respektive skoler og fritidshjem er i denne proces. De to faser defineres på følgende måde: FASE 1 (Der henvises til Inspirationsmappen for samtænkning, februar 2001) Der afprøves forskellige modeller for samtænkning. En del af samtænkningspuljen blev pr. 1. oktober 2002 decentraliseret og anvendes til samtænkningsprojekter i år 2002/2003. Det betyder at I arbejder med en tidshorisont på ca. et år I afprøver små afgrænsede projekter FASE 2 (skridtet videre i forhold til fase 1) Hvis man er særlig optaget af samtænkningens muligheder, og hvis man allerede har gjort sig nogle erfaringer som gør at man vil et skridt videre, kan man tilmelde sig udviklingsprogrammet. Det betyder at I arbejder med udviklingen af samtænkning i en årrække I indgår i et efteruddannelsesforløb I indgår i et netværk med andre skoler og fritidshjem I har et godt projekt I indgår i et tæt samarbejde med forældrene I får et tæt samarbejde med forvaltningens programgruppe
I er med til at opbygge et videnscenter om en god skolestart og fritid. Bemærk at denne pjece handler om fase 2.
Tre scenarier Udviklingsprojekterne under udviklingsprogrammet skal være forankret i det lokale udviklingsforum; de kan enten udspringe fra samarbejdet om enkelte klasser eller om hele indskolingen eller børnenes fritidsliv. Tilknytningen til programmet betyder dog at man udover at være bundet af de politiske målsætninger og det lovmæssige grundlag, er forpligtet til at arbejde indenfor udviklingsprogrammets tematiske spændingsfelt. Som eksempel på dette præsenteres her tre scenarier som kan danne udgangspunkt for formuleringen af projekter. De er ikke udtømmende og skal blot opfattes som eksempler. Tema: Samarbejdsrelationerne mellem pædagoger og lærere samt forældre og skole/fritidshjem I har aftalt en tidshorisont på tre år for at få skabt et solidt og varigt grundlag for en fleksibel hverdag for børnene, med mulighed for helhed og variation I vil i fællesskab styrke barnets oplevelse af sammenhænge i hverdagen ved at tilrettelægge en varieret hverdag med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og interesser I satser på at arbejde med jeres professionelle kompetencer og udvikler dermed kvaliteten i det samvær I har med børnene. I fokuserer desuden på hvordan forældrene kan indgå i det samlede arbejde med den gruppe børn som er den primære baggrund for det enkelte barns udvikling
Tema: De sociale og følelsesmæssige kompetencer I vil udvikle lokalt funderede, levende læringsmiljøer hvor alle børn i et samarbejde med voksne udvikler deres sociale kompetencer og forskellige evner. Det overordnede mål er at anspore barnet til at udvikle sig selv og realisere sine evner og færdigheder på måder der kommer fællesskabet til gode Både i fritidshjem og skole arbejder I på at udvikle et fælles sprog, så børnene bliver bevidste om egne og andres følelser I udvikler sproget sammen med børnene gennem meningsfulde samtaler, social aktivitet og gruppelege med kammerater I fokuserer på den side af sproganvendelsen der vedrører den kommunikative kompetence, når børn, pædagoger og lærere samarbejder om fælles projekter I samarbejder med forældrene om børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer Tema: Kultur, kunst, krop og natur - ud af skolen og fritidshjem I vil arbejde med et bredt dannelsesideal hvor undervisning, læring og dannelse sker gennem aktive, kreative og eksperimenterende processer, hvor nysgerrigheden udnyttes I ønsker at børnene gennem kropslige udfoldelser, både inde og ude i naturen, får sansemæssige oplevelser og konkrete erfaringer som de kan udnytte som afsæt for deres videre udvikling og læring I satser på omgivelserne og nærmiljøet som en forlængelse af skolens og fritidshjemmets lokaler og som et mange muligheders rum I giver børnene mulighed for gennem oplevelser, leg og eksperimenteren, at udfolde sig kropsligt og fordybe sig i naturen og dens sammenhænge I forstår børns læring som kulturintegration og kulturskabelse. Derfor giver I børnene mulighed for selv arbejde med kulturens værktøjer for at konstruere eller skabe deres virkelighed.
Organisering og efteruddannelse under udviklingsprogrammet Organisering på skole/fritidshjem Hvert udviklingsforum nedsætter en programgruppe, bestående af de pædagoger og lærere, der arbejder med samtænkningsprojektet. Hele programgruppen deltager i et 30 timers efteruddannelsesprogram. En lærer og en pædagog udpeges som resursepersoner; de er del af udviklingsprogrammets resursegruppe. Denne fungerer i et eksternt netværk der består af resursepersonerne og et konsulentteam fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt konsulenter fra nogle af de øvrige serviceinstitutioner. Dette netværk udgør et videns- og udviklingscenter for programmet. Det er vigtigt at udviklingsprogrammet indarbejdes i skolernes udviklingsplaner og fritidshjemmenes årsplaner. Udviklingsprogrammet vil også sætte sit præg på den lokale udviklingsplan for samtænkning. Efteruddannelsen Programgrupperne på skolen og fritidshjem Efteruddannelsen skal sigte på at kvalificere programgrupperne til i fællesskab og i et ligeværdigt samarbejde at skabe en fleksibel hverdag for børnene med forældrene som samarbejdspartnere. Der skal endvidere fokuseres på et indhold der bygger på et bredt dannelsesideal hvor læringen er forankret i personligheden og hvor undervisning, læring og dannelse sker gennem aktive, kreative og eksperimenterende processer hvor nysgerrigheden udnyttes.
Efteruddannelsen indledes med en overordnet del som retter sig mod de to forskellige faggruppers samarbejde med den dertil hørende problematik (en hel dag på 6 timer). Denne del kan fx fokusere på følgende spændingsfelter: Kulturkommunikation Konfliktløsning Det fagoverskridende samarbejde Samarbejde på tværs af to forskellige institutionstyper Efterfølgende tilbydes der 8 kursusgange á 3 timer som tematisk knytter sig til det indhold som er skitseret i forbindelse med de tre scenarier der er beskrevet i denne pjece. Ud over dette kan der suppleres med korte forløb hvis de lokale udviklingsprojekters indhold fordrer det. Resursepersonerne på fritidshjem og skoler Der arbejdes på at en pædagog og en lærer fra hver programgruppe ud over ovennævnte efteruddannelse får tilbudt støtte til en mere omfattende efter/videreuddannelse på PD-niveau. Hvilke resurser tildeles centralt? Forvaltningen dækker 20 af de 30 timer der er afsat til efteruddannelsen for programgruppen, samt 10 af de 15 timer der skal anvendes til det eksterne netværksarbejde. Det eksterne netværksarbejde kan fx organiseres som to temadage eller konferencedage om året. Det interne netværksarbejde organiseres i forbindelse med det obligatoriske efteruddannelsesforløb. Hvis man tilmelder sig udviklingsprogrammet om samtænkning, må skolen og fritidshjemmene således være indstillet på selv at bidrage med timer. Følgende overføres til ansøgningsskemaets side 4: Centrale aktiviteter Efterudddannelse for programgruppens medlemmer Antal timer totalt/uva s andel 30/20
Hvordan? Hvis I er i FASE 2 og ønsker at tilslutte jer udviklingsprogrammet skal I indsende en ansøgning til programledelsen. I vil da blive indbudt til en gensidigt orienterende samtale. Hvis jeres ansøgning imødekommes vil I være del af følgende organisation: Udviklingsforum 1 Programgruppe fra skole A og fritidshjem X og Y Udviklingsforum 2 Programgruppe fra skole B og fritidshjem Z Udviklingsforum Pædagogiske serviceinstitutioner Fritidshjem- og Klubområdet Konsulentteam Udviklings- og Planlægningsområdet, B/U-området Resursegruppe for udviklingsprogram Hvert udviklingsforum udpeger en programgruppe som består af interesserede lærere/pædagoger. Hele programgruppen deltager i et 30 timers efteruddannelsesprogram. 1-2 fra programgruppen udpeges som resursepersoner. De opdateres senere med to pd-moduler. Udviklingsprogrammet har en resursegruppe der fungerer i et netværk og som består af resursepersonerne og et konsulentteam fra Udviklings- og Planlægningsområdet, B/U-området og konsulenter fra nogle af de øvrige serviceinstitutionerne. Dette netværk udgør et videns- og udviklingscenter for programmet.
Sådan kan det gøres Pjece udsendes Forslaget diskuteres lokalt. Måske skal nogle spørgsmål undersøges nærmere. Eventuelt tages kontakt til andre udviklingsfora. Programansøgning Svar på ansøgning Efter lokale drøftelser udarbejdes en ansøgning om deltagelse i udviklingsprogrammet. Ansøgningen forelægges bestyrelserne som sender den til Udviklings- og Planlægningsområdet. 10. marts: Svar på ansøgning om udviklingsprogram. Udviklingsforummet udpeger programgruppen. Der tages stilling til evt. supplerende efteruddannelse, jr. Udviklingsavisens tilbud. Skolen træffer beslutning om hvem der skal have den obligatoriske 30-timers efteruddannelse af programgruppen og tilmelder sig evt. anden efteruddannelse Tilmelding suppl. efteruddannelse Resurseudmelding
det gøres Udviklingsforummet nedsætter en idégruppe som overvejer de lokale muligheder og fremlægger et forslag for det enkelte udviklingsforum, skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Svar på projektansøgning Programtilkendegivelse Udviklingsavis 2 Projektansøgning Tilmelding suppl. efteruddannelse Forslaget diskuteres i PR, i skole- og forældrebestyrelser.. Måske skal nogle spørgsmål undersøges nærmere. Eventuelt tages kontakt til andre udv.fora. Idégruppen udarbejder en tilkendegivelse af at man ønsker at være en del af udviklingsprogrammet. Tilkendegivelsen forelægges det enkelte udviklingsforum som sender den til Udviklingsafdelingen d. 31. januar. 6. marts: Udviklingsavis 2 med tilbud om supplerende efteruddannelse. Der tages stilling til evt. supplerende efteruddannelse i forbindelse med projektet Nu tages der stilling til projektets konkrete udformning og evt. supplerende efteruddannelse i forbindelse med projektet Det enkelte udviklingsforum nedsætter programgruppe og ledelse og træffer valg i forbindelse med den obligatoriske 30- timers efteruddannelse af programgruppen.
Øvrige udviklingsprogrammer Klare mål og delmål De centrale Kundskabs- og færdighedsområder for hele skolens fagkreds inklusive de obligatoriske emner bliver nu strammet voldsomt op, og det er pålagt skolebestyrelserne at ændre skolernes læseplaner så der formuleres delmål efter fx 2., 4. 6. og 9. klassetrin. På den baggrund og fordi der i øjeblikket sker ændringer i skolens organisering og etableres selvstyrende team, er der god grund til at arbejde med skolens faglighedsbegreb. Læs mere i pjecen om programmet. Læring med IT Formålet med Udviklingsprogrammet er en kvalificering af proces- og vejlederopgaverne i relation til IT og medier, såvel i udvikling af elevernes læringsstrategier som i relation til generelle IT- og mediekompetencer og udvikling af de enkelte fags centrale områder. Udviklingen støttes dels ved at kvalificere skoleledere til at varetage skolens overordnede IT-strategiske udvikling, dels ved kvalificering af centerteamet til proaktiv IT- og medievejledning, og ved at tilbyde alle lærere det pædagogiske IT-kørekort. Læs mere i pjecen om programmet. Grøn skole og institution i København Udgangspunktet for deltagelse i udviklingsprogrammet om bæredygtighed er den enkelte skole eller institutions eget behov, og man kan starte forskellige steder. Målet er et bæredygtigt pædagogisk tiltag som passer til skolens eller institutionernes kultur mulighederne er utallige. Indholdet kan strække sig fra miljø, natur og kultur over naturvidenskab, samfundsvidenskab, teknik, krop, sundhed til sansning og æstetik. Fokus kan lægges lokalt, regionalt eller internationalt og kan tage udgangspunkt i fortid, nutid eller fremtid. Læs mere i pjecen om programmet.