Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra Finansministeriet er antallet af fattige steget med over 50 pct. fra 2001-2009. Det betyder, at mens der i 2001 var 218.000 fattige, er der i dag 333.000 fattige, når man anvender Finansministeriets egne tal. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 10. september 2011 Analysens hovedkonklusioner Nye tal fra Finansministeriet viser udviklingen i andelen af personer der har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Det svarer til OECDs fattigdomsdefinition. Ifølge disse nye tal er der nu 333.000 personer med en indkomst under denne grænse. Det er en stigning på 53 pct. i perioden 2001-2009. Tallene fra Finansministeriet viser også, at antallet af langvarigt fattige i aldersgruppen 30-64-årige er fordoblet fra 2001-2009, og der nu er over 40.000 langvarigt fattige i aldersgruppen 30-64-årige. Tallene fra Finansministeriet ligger helt i tråd med de tal AE tidligere har lagt frem samt de tal, som Eurostat har offentliggjort om fattige. Uanset om man bruger Eurostats, AE s eller Finansministeriets tal er fattigdommen steget markant i de sidste ti år. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Nye tal fra Finansministeriet (FM) viser udviklingen i andelen af befolkningen, som har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Dette svarer til den grænse, som ofte bliver benyttet som fattigdomsgrænse. Bl.a. har OECD, Vismændene og AE benyttet grænsen på 50 pct. af medianindkomsten som fattigdomsgrænse. Derudover er den ofte benyttet af EU, der dog ofte ligeledes bruger 60 pct. af medianindkomsten som fattigdomsgrænse. I FM s opgørelse benævnes denne gruppe som personer med relativ lav indkomst, mens de i denne analyse betegnes som fattige. Ifølge tallene fra FM er antallet af fattige steget dramatisk i perioden 2001-2009. Mens der i 2001 var omkring 218.000 fattige, er denne gruppe steget til næsten 333.000 personer i 2009. Det er en stigning på 115.000 personer, eller hvad der svarer til en vækst på 53 pct. i perioden. I figur 1 er udviklingen i antallet af fattige vist. Tallene bygger på de andele som er offentliggjort i Konkurrenceredegørelsen omregnet til antal personer. Figur 1. Antal fattige, 1993-2009 350.000 330.000 310.000 290.000 270.000 250.000 230.000 210.000 190.000 170.000 150.000 350.000 330.000 310.000 290.000 270.000 250.000 230.000 210.000 190.000 170.000 150.000 Anm: Fattige er opgjort som personer med en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Som det fremgår af figuren, var der et fald i antallet af fattige de første par år, hvorefter antallet af fattige er vokset. Stigningen efter 2001 har dog været størst. Opdeler man udviklingen i perioderne 1993-2001 og 2001-2009 ses det, at mens antallet af fattige blot steg med godt 5.000 personer fra 1993-2001, er den altså steget med 115.000 personer fra 2001-2009. Samtidig er det klart i figuren, at fattigdommen på alle tidspunkter efter 2001 har ligget højere end på noget tidspunkt i perioden 1993-2001. I tabel 1 er udviklingen i antallet af fattige vist, opdelt på de to perioder. 2
Tabel 1. Udvikling i fattigdom 1993 2001 Vækst Vækst i pct. Udvikling 1993-2001 212,4 217,7 5,3 2,5 2001 2009 Vækst Vækst i pct. Udvikling 2001-2009 217,7 332,9 115,2 52,9 Anm: Fattige er opgjort som personer med en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Kæmpe stigning i den langvarige fattigdom I tallene fra FM er også andelen af langvarigt fattige blandt de 30-64-årige angivet. Dette er målt som personer, der har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i mindst tre år i træk. Der er dog kun opgivet en andel for de 30-64 årige, og der er kun beregnet for perioden 1996-2009. Ifølge opgørelsen fra FM er antallet af langvarigt fattige i denne aldersgruppe næsten fordoblet fra 20.800 personer i 2001 til nu at udgøre over 40.000 personer. Udviklingen i antallet af langvarigt fattige er vist i figur 2. Figur 2. Langvarigt fattige, 30-64-årige, 1996-2009 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Anm: Langvarigt fattige er opgjort som personer med en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i mindst tre år i træk. 3
Også i perioden 1996-2001 var der en stigning i den langvarige fattigdom. Denne stigning var på 5.000 personer, mens stigningen i perioden 2001-009 har været på 20.000 personer, svarende til en fordobling i perioden. Udviklingen i den langvarige fattigdom i de to perioder er vist i tabel 2. Tabel 2. Udvikling i langvarig fattigdom 1996 2001 Vækst Vækst i pct. Udvikling 1996-2001 15,8 20,8 5,0 31,4 2001 2009 Vækst Vækst i pct. Udvikling 2001-2009 20,8 41,0 20,2 96,9 Anm: Langvarigt fattige er opgjort som personer med en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i mindst tre år i træk. Tal fra FM understøtter tal fra Eurostat og fra AE De nye tal fra FM understøtter de tal, som AE tidligere har offentliggjort for antallet af fattige. I AE s analyser fraregnes de studerende i opgørelsen af antallet af fattige, hvorfor antallet af fattige i AE s opgørelser ligger noget lavere end FM s opgørelse. Ifølge de nyeste tal fra AE er antallet af fattige, når studerende fraregnes, på 234.000 personer. Det er en stigning på 83.000 personer siden 2002, hvilket svarer til 55 pct. Det er altså ikke langt fra stigningen på 53 pct., som tallene fra FM viser. De nyeste tal fra Eurostat viser et fattigdomsniveau som er højere end FM s opgørelse. Ifølge tallene fra Eurostat er der således 391.000 fattige, hvilket er en stigning på 83 pct. siden 2001. Samlet er det imidlertid klart, at alle tallene peger på en meget markant stigning i antallet af fattige i perioden 2001-2009. En sammenligning af de tre opgørelser er vist i tabel 3. Tabel 3. Sammenligning af antal fattige med forskellige kilder 2001 2009 Stigning Relativ stigning Eurostat 214,0 391,3 177,3 82,9 Finansministeriet 217,7 332,9 115,2 52,9 AE 238,6* 346,4 107,8 45,2 AE ekskl. studerende 151,1* 234,1 83,0 54,9 Anm: *Tallene fra AE dækker over perioden 2002-2009, da der er et databrud i opgørelsen af indkomsten i Danmarks Statistik i 2001. Kilde: AE på baggrund af Eurostat, Finansministeriets beregninger på lovmodellen angivet i konkurrenceredegørelsen 2011, og AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 4
Boks 1. Om de forskellige opgørelser af fattigdom I analysen er der i alt opgørelser fra tre forskellige kilder om fattigdom. Finansministeriets opgørelse: FM s beregninger af andelen af fattige er angivet i Konkurrenceredegørelsen, Factbook 2011 som kan hentes her http://www.oem.dk/arbejdsomraader/dansk-oekonomi-og-vaekstvilkaar/konkurrenceevne-ogvaekstvilkaar/konkurrenceevne/factbook-ker-2011 FM opgør andelen af personer med en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten og benævner denne gruppe som personer med relativ lav indkomst. FM s opgørelse er baseret på lovmodellen, som er en detaljeret registeropgørelse. I opgørelsen optræder kun andelen af befolkningen med relativ lav indkomst, hvilket i denne analyse er omregnet til antal personer med relativ lav indkomst ud fra oplysninger om den samlede befolkning fra Danmarks Statistik. Eurostats opgørelse: Disse data kommer fra den såkaldte EU SILC-undersøgelse, som gennemføres i alle medlemslande. Fordelen ved at benytte denne kilde er at man kan foretage landesammenligninger af bl.a. fattigdom da opgørelsen af indkomster og husstandsækvivaleringen er ens på tværs af lande. Derudover er der standardiserede kvalitetstjek af data, krav til stikprøvestørrelser mv. I forhold til FM s og AEs opgørelse af fattigdom adskiller Eurostats opgørelse sig bl.a. ved, at den baseres på en mindre stikprøve, mens FM s og AEs opgørelser er baseret store registerdata. En ulempe ved at benytte en stikprøve er, at der er større usikkerheder ved opgørelsen. En fordel i Eurostats opgørelse er dog, at den er mere retvisende på tværs af lande, da opgørelsen af indkomster, kvalitetssikring af data mv. er standardiseret. Metoden er nærmere beskrevet her: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ity_sdds/en/ilc_esms.htm AE s opgørelse af fattigdom: AE s opgørelser af fattigdom er foretaget på detaljerede registre fra Danmarks Statistik og opgørelsen af den disponible indkomst svarer til Danmarks Statistiks officielle definition. Til husstandsækvivalering af indkomster er der benyttet samme metode som Finansministeriet bruger. I AE s opgørelser udelades familier, hvis en eller begge forsørgere er studerende. Metoden er nærmere beskrevet her: http://ae.dk/files/ae_fattigdommen-stiger-fortsat.pdf 5