Aftale mellem Kjellerup Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Børne og Ungeudvalget har følgende mission og vision: Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Vision Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustede til det senere voksenliv. Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution) Fælles bevillingsmål for (bevilling 41), Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) og Handicap- og Psykiatriafdelingen (bevilling 45) Mål Handlinger Succeskriterium Inklusion Børn og unge oplever at være accepterede deltagere i udviklende fællesskaber., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Gennem forældreinddragelse gennemføres forsøg med at finde rammer, kompetencer og metoder til at styrke lokale, udviklende fællesskaber for børn og unge., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Alle forældre til børn i dagtilbud og skoler i udvalgte forsøgsområder oplever at deltage i børnegruppens forældrefællesskab., Børne- og Familieafdelingen og Handi- og Børne- og Familieafdelingen og Handi- Side 1 af 11
cap- og Psykiatriafdelingen: I udvalgte lokalområder arbejdes der systematisk med tidlig opsporing af børn, som kunne ende i udsatte positioner ( opsporingsmodellen er afprøvet i 5 kommuner). cap- og Psykiatriafdelingen: Andelen af børn i udsatte positioner i lokalområdet reduceres. Børn der opspores (for)bliver accepterede deltagere i udviklende fællesskaber. Handicap-og Psykiatriafdelingen: Der etableres sociale fællesskaber, hvor børn og unge med handicap mødes med jævnaldrende om fælles interesser f.eks. sport, spil, fiskeri m.m. Handicap-og Psykiatriafdelingen: At der inden udgangen af 2015 er etableret 4 Interessefællesskaber. Fælles bevillingsmål for (bevilling 41) og Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) Mål Handlinger Succeskriterium Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der etableres faglige netværk omkring anvendelse af IT i læringsmiljøer for aldersgruppen 0-10 år Der er kompetente fagprofessionelle, der anvender digitale medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Samspillet mellem faglige netværk, tværgående kompetencer og digitale kompetencer afklares Alle fagprofessionelle i dagtilbud og skoler har ved udgangen af 2015 adgang til teknisk bistand indenfor en kendt ramme. Der etableres et korps af ITpedeller, som understøtter de fagprofessionelles tekniske udfordringer ved anvendelse af IT. Korpset fungerer i samspil med Silkeborg Kommunes IT-organisation, de faglige netværk om anvendelse af IT-didaktik og evt. IT-dukse. Fagprofessionelle i dagtilbud og skoler kommunikerer med hinanden digitalt og har adgang til en fælles platform, hvor de kan dele dokumenter etc., der ikke er personlige og/eller fortrolige. På baggrund af en afvejning af etableringsudgifter, transaktionsomkostninger og funktionalitet anskaffes og implementeres fælles platforme for kommunikation fagprofes- Forældre til børn i dagtilbud og SFO er tilfredse med at kommunikere digitalt med institutionen og hinanden om praktiske forhold f.eks. fravær, hvornår og af hvem Side 2 af 11
sionelle imellem og mellem forældre og fagprofessionelle og forældre imellem. børnene hentes, legeaftaler etc. Lokale samarbejder Skolerne støttes i at etablere organisatoriske og tekniske rammer og undervisningsmæssige kompetencer til at håndtere, at eleverne anvender en bred vifte af teknisk udstyr. I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole initiativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. 90 % af eleverne i udskolingen og 70 % af eleverne på mellemtrinet anvender ved udgangen af 2015 eget digitalt udstyr i læringssammenhænge. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. I forlængelse af den endelige afrapportering skal der være stort fokus på deling af den bedste viden fra de gennemført lokale projekter. Der er ved udgangen af skoleåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Den nye viden er ved udgangen af 2016 foldet ud, så den kommer flere børn til gode, end der hvor projektet startede. s (Bevilling 41) egne mål Mål Handlinger Succeskriterium Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan. Vejene til opfyldelse af målet er: Målstyret undervisning Skolerne arbejder med udvikling af undervisningsdifferentiering samt fastsættelse af individuelle mål og løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Der igangsættes et kompetenceløft for det pædagogiske personale og skoleledelsen. Udvikling af evalueringskultur udvikler en ny kvali- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Side 3 af 11
tetsrapport, som vurderer det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen. understøtter via sparring og vejledning skolernes ledelser i en videreudvikling af den enkelte skoles evalueringskultur. En længere og mere varieret skoledag Der er i skoleåret 2014/15 igangsat en række pædagogiske udviklingsprojekter på samtlige skoler, der afdækker gode eksempler på en længere og mere varieret skoledag, der understøtter den enkelte elevs læring og trivsel. Erfaringerne fra disse projekter deles, og de bedste bliver til next practice for skolerne i Silkeborg Kommune. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer. Vejene til opfyldelse af målet er: Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Tilgængelig faglig sparring fra kolleger, ressourcepersoner samt ledelse Øget forældreinddragelse Skolerne anvender Undervisningsministeriets digitale måleredskab til synliggørelse af elevernes undervisningsmiljø og deres trivsel. Målingerne danner grundlag for, at skolerne kan arbejde systematisk med udvikling af undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Side 4 af 11
Kjellerup Skole har følgende mission og vision Skolens målsætning Kjellerup Skole er en folkeskole i Silkeborg Kommune. Skolen er dels forpligtet på Folkeskoleloven og dels Silkeborg Kommunes børne- og ungepolitik. Skolen arbejder med en anerkendende pædagogik med fokus på gode relationer og ressourcer. Skolens arbejde er kendetegnet ved en professionel tilgang til arbejdet samt en forskellighed og mangfoldighed i vores måde at løse forskellige arbejdsopgaver. Skolens mission (Hvad er vi her for) At ruste elever fagligt og give dem viden og indsigt til at kvalificere sig til et godt liv i et omskifteligt samfund. At lære elever ansvarlighed over for sig selv og hinanden og være i stand til at skabe og fastholde gode relationer. At medvirke til at give børn selvværd. Skolens visioner:(hvad drømmer vi om) At have en skole, hvor alle børn og voksne føler tryghed og får tilstrækkelige faglige udfordringer. At have en skole, hvor der tages hensyn børns forskellige forudsætninger og måder at lære på. At have en skole, hvor alle børn oplever tætte relationer til voksne samt ordentlige relationer og omgangsformer med hinanden. At have en skole, hvor vi har gode rammer for såvel undervisning som rekreative aktiviteter. Skolens værdigrundlag: At trivsel for alle er i centrum på skolen. At børn og voksne bliver mødt med anerkendelse. At alle føler sig som en del af det fællesskab, der hedder Kjellerup Skole. At skolen giver en god service til alle brugere. At vi har et skole-hjem samarbejde, der er båret af gensidigt ansvar, tillid og ligeværdighed. At vi har en løbende dialog med alle interessenter omkring skolens udvikling. Skolens mål: At der er et veluddannet og engageret personale på skolen, som er parate til at løse de mange forskelligartede opgaver, de stilles over for. At skolens virke er præget af høj faglighed. At der er fælles forståelse og ansvarlighed for, at et godt!fysisk og psykisk! arbejdsmiljø ( såvel fysisk som psykisk-) for børn og voksne er en nødvendighed for et godt skoleliv. At der laves arrangementer på skolen, som giver alle en!oplevelse! (fornemmelse) af fællesskab. Vedtaget Inga Tind Kristensen Evan Thorhauge Januar 2010 Skolebestyrelsesformand Skoleleder (Er på vej med en revidering) Side 5 af 11
3. Økonomi budgetforudsætninger for institutionen Driftsbudget for 2015 for Kjellerup Skole 30.688.000 Driftsbudget for 2015 for Kjellerup Skoles SFO 4.308.000 Se side 202-259 i Silkeborg Kommunes budget 2015 i detaljen, hvor budgetforudsætningerne for bevilling 41 er beskrevet. Evt. påtænkte, større aktiviteter i 2015 Færdiggørelse af cykelparkering og ny indretning af gl. cykelparkering Bevægelsesfremmende ude- og inde miljøer Etablering af FabLab Indretning af Skoletorvet Udfordrende læringsmiljøer Skolemøbler og andet inventar til undervisningslokalerne Beskrivelse; evt. med angivelse af beløb. Hvis der ikke er påtænkt større aktiviteter slettes afsnittet Som et led i vores arbejde med at fremme bevægelse på skolen har vi udarbejdet planer for at gøre vores opholdsarealer ude og inde mere bevægelsesfremmende Ca. 200000 kr. Vi er i skoleåret 2014 2015 gået i gang med at indrette et Fablab. 50000 kr. Skal fungere som et opholds og arbejdstorv for alle elever. 75000 Udskiftning af nedslidt inventar. Nyt inventar skal give flere muligheder for at variere den måde der arbejdes på i det daglige. 200000 kr. Ovenstående er planer og ønsker der er afhængige af om skolen har den fornødne økonomi og om der evt. kan søges ekstraordinære bevillinger hjem. 4. Mål for Kjellerup Skole for 2015 [Her indsættes de mål institutionen skal arbejde efter det kommende år. Målene skal beskrives så entydigt og konkret som muligt. Brug nedenstående skema til at beskrive mål, handlinger og succeskriterier. Mål Handlinger Succeskriterier [det vil vi] [vi vil gøre det ved at ] [vi kan se, at vi har nået målet når ] Side 6 af 11
Alle børn på Kjellerup Skole skal blive så dygtige, de kan, og trives. - Vi skal ligge over det forventede karaktergennemsnit for afgangselever på Kjellerup Skole - Vi skal hæve andelen af gode læsere - Vi skal hæve andelen af undervisningsparate elever i 8. årg. Børn og unge der trives og vil yde noget til og tage ansvar for fælleskabet på Kjellerup Skole. - Når elever trives kan de udvikle sig fagligt - Når elever udvikler sig fagligt giver det personlige tilfredsstillelse og dermed trivsel. Vi skal arbejde med elevernes motivation og medansvar for egen læring. Vi skal sætte fokus på, og belønne/fremhæve den adfærd og de resultater vi ønsker, både individuelt og i fællesskabet. Vi skal bevidstgøre elever og forældre om mål og forventninger. Vi skal have øget fokus på individuelle læringsmål i fællesskabets ramme. Vi bruger Undervisningsministeriets digitale måleredskab aktivt i forhold til elevernes trivsel og undervisningsmiljø. Resultater, karakterer, læsning, undervisningsparathed der svarer til målene. Høj trivselsscore i Undervisningsministeriets undersøgelse af trivsel og undervisningsmiljø. Skolens fysiske rammer Skal opleves som udfordrende og spændende lærings- og trivselsmiljøer Skolens rum skal i langt højere grad afspejle de aktiviteter der er i rummene, både faglige og trivselsaktiviteter Alle skal medvirke til at der ser godt ud på skolen og at der er ryddeligt og pænt. Læringsmål Skolens pædagogiske personale arbejder med at udvikle en praksis hvor læringsmål (og selvevaluering) for alle elever, er det naturlige udgangspunkt for undervisningen. Nyt inventar, med en større variation, der fremmer og understøtter forskellige måder at arbejde på og behov for elevarbejdspladser Arbejde med en øget ansvarlighed blandt alle på skolen i forhold til de fysiske rammer Styrke kompetencerne omkring arbejdet med læringsmål gennem fælles oplæg/kursusforløb. Sikre at arbejdet med læringsmål indgår i årgangsteamets og fagteamets dagsorden. Arbejde med at udbrede forståelsen af læringsmål blandt elever og forældre. - I den daglige under- Spændende lokaler og fysiske rammer Der ser indbydende og godt ud på skolen (under hensyn til den tilstand de fysiske rammer er i) Alle elever er bevidste om læringsmål i alle fag og i alle forløb. Side 7 af 11
visning - I elevråd - I skolebestyrelse - Til forældremøder - På intra IT i undervisningen 90 % af eleverne i udskolingen, 70 % af eleverne på mellemtrinet og 25 % af eleverne i indskolingen anvender ved udgangen af 2015 eget digitalt udstyr. 80% af undervisningsmaterialerne er digitale. Fortsætte opfordringerne til elever og forældre om at tage det udstyr med de har. At vi kan konstatere at målene er nået. Internationalt samarbejde Vi vil udbygge det internationale samarbejde på flere niveauer. Elev til elev med vores samarbejdsskole i Tyskland Erasmusprojekt med Sverige, Finland og England. Kina elev til elev? Finland lærerudveksling Lærer/lærerstuderende via Erasmus 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2015. Side 8 af 11
Bilag Nedenstående skema bruges på kvalitetsseminaret, hvor en repræsentativ gruppe fra institutionen med deltagelse af både medarbejdere og ledere drøfter institutionens styrker og forbedringsmuligheder. På baggrund af den bruttoliste med forbedringsmuligheder, der dannes på seminaret, indgår institutionens leder en aftale med afdelingschefen om, hvilke mål institutionen skal arbejde efter det kommende år. Bilaget skal ikke nødvendigvis offentliggøres. Tema 1: Ledelse og strategi 1.1 Hvad gør institutionens ledelse for at sætte konkrete mål for institutionens arbejde? 1.2 Hvad gør institutionens ledelse for at organisere opgaverne, så de konkrete mål nås? 1.3 Hvad gør institutionen for at udvikle sine ydelser? Tema 2: Ressourcer 2.1 Hvordan indgår økonomistyring og ressourceanvendelse i institutionens hverdag? 2.2 Hvad gør institutionen for at udvikle samarbejdet med brugerne? 2.3 Hvad gør institutionen for at fastholde og udvikle institutionens viden? 2.4 Hvad gør institutionen for at sikre en teknologisk understøttelse af opgaveløsningen og håndtere og vedligeholde bygninger, materiel og udstyr? Tema 3: Medarbejdere 3.1 Hvad gør institutionen for at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til arbejdspladsens mål? 3.2 Hvad gør institutionen for at tiltrække og fastholde medarbejdere? Side 9 af 11
3.3 Hvad gør institutionen for at inddrage medarbejderne? Tema 4: Metoder og processer 4.1 Hvad gør institutionen for at sikre, at kerneydelsen lever op til lovgivningen og fastsatte standarder og mål? 4.2 Hvad gør institutionen for at forbedre arbejdsgange og metoder? Tema 5: Brugerresultater 5.1 Vurder brugernes tilfredshed med institutionen med udgangspunkt i de gennemførte brugertilfredshedsmålinger 5.2 Vurder andre resultater, der viser noget om brugerne/borgernes tilfredshed med institutionen Tema 6: Medarbejderresultater 6.1 Vurder medarbejdernes tilfredshed med at arbejde i institutionen med udgangspunkt i medarbejdertilfredshedsmålinger 6.2 Vurder andre resultater, der viser noget om institutionens arbejdsmiljø og image Tema 7: Faglige resultater 7.1 Vurder ydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål og standarder Tema 8: Øvrige nøgleresultater 8.1 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til de politiske og administrative mål Side 10 af 11
8.2 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til ressourceanvendelsen 8.3 Hvilke samfundsmæssige resultater har institutionen opnået? Side 11 af 11