ALLERØD KOMMUNE < Hillerød urban area town centre village forest lake recreational area military area main road railway S Blovstrød Lillerød København Lynge-Uggeløse Vassingerød Municipality of Allerød - main structures 1:50 000 N STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2011
STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG - forarbejde til planstrategi 2011 Udgivet af Allerød Kommune, juni 2011
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 SUNDHED OG VELFÆRD ældre 8 helbred 12 BØRN, SKOLE OG FRITID børnepasning 18 folkeskole og specialundervisning 24 SFO, fritids- og ungdomsklubber 28 KULTUR OG IDRÆT bibliotek, teater, biograf, musikskole 32 idræt 36 ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE beskæftigelse 40 erhvervsbyggeri 42 detailhandel 44 KLIMA OG MILJØ klima 48 natur og biologisk mangfoldighed 52 varmeforsyning 56 BYUDVIKLING OG TRAFIK boligforhold 58 transportadfærd 62 trafik 68 3
INDLEDNING Dette notat er udarbejdet i henhold til den procesplan for Planstrategi 2011, som Økonomiudvalget vedtog den 9. november 2010. Et vigtigt element i procesplanen er inddragelse af byrådets fagudvalg i formuleringen af ønsker til den fremtidige udvikling i Allerød Kommune. Det er en forudsætning for at kunne formulere ønsker og mål for den fremtidige udvikling, at der er et overblik over hidtidige og fremtidige udviklingstendenser i kommunen. Det er formålet med dette notat at bidrage til overblikket over udviklingstendenserne på de områder, som Økonomiudvalget besluttede den 9. november 2010: Sociale forhold Sundhed Uddannelse Kultur Erhverv Natur Byudvikling På baggrund af de i notatet beskrevne udviklingstendenser skal fagudvalgene formulere ønsker til den fremtidige udvikling i kommunen og afdække behov for revision af gældende visioner og mål på de enkelte udvalgs områder. Fagudvalgenes ønsker til den fremtidige udvikling skal ses i forhold til de økonomiske konsekvenser. På baggrund af fagudvalgenes udmeldinger vil Økonomiudvalget formulere fælles ønsker for den fremtidige udvikling i kommunen og beskrive de nødvendige handlinger for at opnå den ønskede udvikling. Herefter udarbejdes udkast til Planstrategi 2011, som skal behandles af byrådet. Planstrategien udarbejdes i henhold til planlovens 23 a og skal samtidig indeholde strategien for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling (Agenda 21 i henhold til planlovens 33). Efter planloven skal byrådet vedtage strategien i den første halvdel af den kommunale valgperiode. Status på kommunens arbejde med bæredygtig udvikling findes i Årsrapport for Green Cities arbejdet i Allerød Kommune 2009 og 2010. 4
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 FÆLLES GRUNDLAG Beskrivelserne af de forskellige emner i statusnotatet bygger på et fælles grundlag om, at befolkningsudviklingen i Allerød Kommune frem til 2021 har som forudsætning, at der bygges i alt 1.273 boliger. På den baggrund vil antallet af borgere i Allerød vokse fra 24.097 i 2011 til 26.447 i 2021. Såfremt der ikke bygges boliger i perioden vil befolkningstallet falde. HOVEDSPØRGSMÅL På baggrund af byrådets overordnede målsætning om afbalanceret udvikling, det vil bl.a. sige balance mellem befolkningsudviklingen og den kommunale service, peger udviklingstendenserne på en række udfordringer for den fremtidige politik og økonomi: Hvordan skal kommunen håndtere den forventede fordobling af borgere over 80 år frem mod 2022? Hvordan håndteres det faldende antal skolesøgende børn? Hvad er formålet med arkitektkonkurrencen om biblioteksområdet? Hvilke idrætsfaciliteter skal prioriteres højest i de kommende år? Hvordan skabes stationsnære arbejdspladser? Hvor kan der udlægges arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, f.eks. på grund af megen trafik eller støj? Hvordan revitaliseres Lillerød Bymidte? Hvordan forøges den biologiske mangfoldighed? Hvordan skabes der bedre adgang til bynære friluftsområder? Hvordan løses trafikkens støjproblemer? Hvordan fremmes en bæredygtig byudvikling? Ovennævnte er kun nogle få af de spørgsmål, som udviklingstendenserne stiller, og de er nævnt som inspiration til at gå videre i notatet. Svarene på spørgsmålene skal afvejes med de økonomiske konsekvenser af løsningsforslagene. 5
Boligudbygningsplan 1. 70 villaer og 56 rækkehuse i Møllemoseparken, år 2011-2016 2. 60 plejeboliger ved Poppelvej, år 2013 3. 20 villaer vest for Kongevejen, år 2013 4. 12 villaer ved Møllebakken (Mejeribakken), år 2012 5. 250 rækkehuse i Ny Blovstrød, år 2015-2018 6. 17 etageboliger på Lilledal 18, år 2013 7. 28 villaer og 14 rækkehuse ved Mågevang, år 2015-2017 8. 110 etageboliger ved Rådhusvej, år 2014-2016 9. 40 rækkehuse ved Gladgårdsvænge, år 2017 10. 37 parcelhuse og 23 rækkehuse ved Hammersholt Byvej, år 2015-2017 11. 22 villaer ved Høveltsvangsvej, år 2014 12. 150 rækkehuse ved Julemosegård, år 2015-2016 13. 350 rækkehuse i Ny Blovstrød, år 2019-2021 1 10 Lillerød 8 6 2 7 3 5 Blovstrød 13 4 11 Lynge Uggeløse 9 12 Vassingerød 1. 70 villaer og 56 rækkehuse i Møllemoseparken, år 2011-2016 2. 60 plejeboliger ved Poppelvej, år 2013 3. 20 villaer vest for Kongevejen, år 2013 4. 12 villaer ved Møllebakken (Mejeribakken), år 2012 5. 250 rækkehuse i Ny Blovstrød, år 2015-2018 6. 17 etageboliger på Lilledal 18, år 2013 g g 7. 28 villaer og 14 rækkehuse ved Mågevang, år 2015-2017 8. 110 etageboliger ved Rådhusvej, år 2014-2016 9. 40 rækkehuse ved Gladgårdsvænge, år 2017 10. 37 parcelhuse og 23 rækkehuse ved Hammersholt Byvej, år 2015-2017 11. 22 villaer ved Høveltsvangsvej, år 2014 12. 150 rækkehuse ved Julemosegård, år 2015-2016 13. 350 rækkehuse i Ny Blovstrød, år 2019-2021 Boligudbygningsplan, Allerød Kommune, 2011 6
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 26000 24000 22000 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 80+ 65-79 år 25-64 år 17-24 år 6-16 år 0-5 år Befolkningsprognose, Allerød Kommune, marts 2011 7
SUNDHED OG VELFÆRD - ældre Gruppen af ældre borgere over 65 år er steget markant i perioden 2005 til 2010 og vil ifølge kommunens befolkningsprognose fortsat stige. Det totale antal borgere over 65 år er i 2011 4.100. I 2015 forventes dette tal at stige til 4.800. I 2022 forventes der at være 5.400 borgere over 65 år. En stigning på 32 % siden 2011. Af den totale andel af borgere i 2011 er 800 borgere over 80 år. I 2015 forventes dette tal at stige til 1000 - en stigning på 25 %. Mod 2022 forventes der at være dobbelt så mange ældre over 80 som i 2011. Datagrundlag Udgifterne til ældreområdet er baseret på indenrigsministeriets autoriserede kontoplan, som giver de mest valide tal over tid. I tallene indgår udgifter til handicappede, men disse udgifter er minimale i forhold til udgifterne til ældre. Sammenligningen af serviceniveau og ældreudgifter er hentet fra www. kommuneinfo.dk. 6000 5000 80+ årige 4000 Antal 3000 2000 65-79-årige 1000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Den forventede vækst i andelen af ældre er en naturlig og positiv konsekvens af, at gennemsnitslevealderen er steget, og tendensen er dog også den samme i Region Hovedstaden og på landsplan. Udvikling i antallet af ældre 2005-2022. BOLIGFORHOLD Langt hovedparten af de 4.100 ældre over 65 år bor i egen bolig. Af disse modtager omkring 365 hjælp fra kommunen til personlig og praktisk hjælp (indkøb, tøjvask, personlig pleje, mad og lignende) - heraf er omkring 64 % borgere over 80 år. Kommunen råder over eller har anvisningsret til to typer boliger til ældre, der ikke længere kan fungere i deres nuværende bolig: Ældreboliger, til ældre med et væsentligt nedsat funktionsniveau. Kommunen har anvisningsret til 164 ældreboliger 14 forskellige steder i kommunen. Kommunen ejer omkring halvdelen af disse. Plejeboliger, til ældre der har et stort behov for fysisk og/eller psykisk pleje. Kommunen råder pt. over 157 plejeboliger til ældre fordelt på 3 plejecentre. Når det nye plejecenter ved Poppelvej åbner i 2013, vil antallet af plejeboliger være 203. Kun plejecentret i Lynge ejes af kommunen (ca. 40 boliger) - resten ejes af boligselskaber. 8
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Ældreboliger og plejeboliger, Allerød Kommune 2011 Plejeboliger Ældreboliger Som hovedregel udnyttes kapaciteten fuldt ud i botilbudene, men pt. er der helt ekstraordinært ledig kapacitet på plejecentrene. Den geografiske beliggenhed af boligerne fremgår af kortet overfor. I 2008 havde kommunen 1 plejebolig pr. 4 ældre over 80 år. Hvis dette niveau skal fastholdes, skal antallet af plejeboliger i perioden frem til 2022 forøges med 167 boliger ud over de 60 nye plejeboliger ved Poppelvej. I forhold til Furesø, Rudersdal og Hørsholm Kommune har Allerød Kommune 2-3 gange så mange plejeboliger pr. 1000 ældre over 65 år. SERVICENIVEAU I årene 2007-2011 har serviceniveauet udviklet sig således, at det i dag kun er ældre med svære eller totale begrænsninger, der kan opnå serviceydelser som hjælp til indkøb, rengøring, tøjvask, midlertidig hjælp og personlig pleje fra kommunen, dvs. ældre, der er helt afhængige af omfattende personassistance for at udføre aktiviteten. Serviceniveauet er siden 2007 indskrænket på alle områder undtagen midlertidig hjælp til praktiske gøremål og pleje, som i hele perioden har været omfattet af egenbetaling. Ydelse 2007 2011 Indkøb 1 gang ugentligt - kommunen betaler levering Kommunen yder hjælp til bestilling hos købmand - egenbetaling for levering Tøjvask Hver uge Hver 2. uge Bad Hver uge Hver uge Madlevering Dagligt 2 gange om ugen Rengøring Hver 2. uge Hver 3. uge 9
I nabokommunerne Rudersdal, Hørsholm og Furesø er serviceniveauet stort set det samme eller lidt bedre. Hørsholm og Furesø yder hyppigere bad, og Furesø og Rudersdal hyppigere rengøring. I Hørsholm leveres der mad hver dag - til gengæld yder kommunen som udgangspunkt kun rengøring én gang om måneden. Brugerbetalingen i Allerød Kommune ligger på samme niveau som de 3 nabokommuner. Dog er Allerød Kommune billigst i forhold til madudbringning. ØKONOMI I grafen nederst ses udviklingen af udgifter på ældreområdet i årene fra 2005-2010 og de forventede udgifter frem til 2015. Som det ses var udgifterne på ældreområdet knap 270 mio. kr i 2010. Udgifterne stiger som følge af den øgede andel af ældre. Faldet i 2010 skyldes besparelser i forbindelse med nedsættelse af serviceniveauet og dermed en lavere udgift. I 2010 var ældreudgifterne pr. borger over 65 år i Allerød 46.687 kr. (brutto). Furesø brugte ca. 2000 kr. mindre pr. borger, mens Rudersdal og Hørsholm brugte hhv. ca. 3.400 kr. og ca. 13.200 kr. mere pr. borger. Allerød og Furesø Kommune er blandt de 10 kommuner i landet med færrest udgifter pr. ældre. Millioner kr. 350 300 250 200 150 100 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejehjem og beskyttede boliger Forebyggende indsats for ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Ældreboliger inkl. renter og afdrag Sociale opgaver og beskæftigelse 50 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 (budget) 2012 (overslag) 2013 (overslag) 2014 (overslag Udviklingen af udgifter på ældreområdet og handicappede, Allerød Kommune, 2005-2014 10
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 SPØRGSMÅL 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvordan skal kommunen håndtere fordoblingen af ældre over 80 år frem mod 2022? Hvilket niveau for antallet af plejeboliger pr. ældre over 80 år skal kommunen arbejde mod fremover? Hvordan skal serviceniveauet udvikles? Hvilke forebyggende indsatser over for de ældre bør der være fokus på med henblik på at nedbringe udgifterne til praktisk hjælp og personlig pleje pr. ældre? Hvilken rolle bør kommunen spille i forhold til den store gruppe af ikke-plejekrævende ældre? Hvordan kan CO2-emissionen fra kommunens ældrepleje reduceres (bolig, transport, kost m.m.)? 11
SUNDHED OG VELFÆRD - helbred Af Allerød Kommunes ca. 24.000 borgere er omkring 18.000 borgere over 16 år. Dette antal forventes at være steget med 1.725 borgere i 2022. I hele perioden 2011-22 udgør borgerne i aldersgruppen 17-24 år ca. 7 % af kommunens befolkning (knap 1.800 borgere). I samme periode udgør borgerne i aldersgruppen 25-64 år omkring 50 % af kommunens befolkning (ca. 12.500 borgere). Borgerne over 65 udgør i alt 17 % af befolkningen svarende til 17 % af befolkningen (ca. 4.100 personer). I 2022 forventes borgere over 65 at udgøre 21 % af befolkningen (5.400 personer). Datagrundlag Beskrivelsen af den sundhedsmæssige tilstand tager udgangspunkt i Sundhedsprofilen, som er baseret på en landsdækkende spørgeskemaanalyse i 2010 rettet mod en kvert million danskere fra 16 år og op. 2450 borgere i Allerød Kommune og 95.000 borgere i Region Hovedstaden har deltaget i analysen. Analysen er også gennemført i 2008, men omfatter kun borgere over 25 år. Borgernes sundhedstilstand blev kortlagt i 2008 og 2010 i Sundhedsprofilen (se grå boks). Allerød Kommunes befolkning er i Sundhedsprofilen placeret i den højeste socialgruppe, da kommunen har en lille andel borgere med kort uddannelse, få borgere uden for arbejdsmarkedet og en høj gennemsnitlig brutto-indkomst. Som det fremgår af nedenstående gennemgang af resultaterne fra Sundhedsprofilen, har borgerne i Allerød Kommune generelt en god sundhedstilstand. I forhold til flere af KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion) ligger kommunen markant under regionsgennemsnittet. Til trods for befolkningens gode sundhedstilstand har borgerne i Allerød Kommune et højt sygefravær set i forhold til nabokommunerne Rudersdal, Furesø og Hørsholm og set i forhold til regionsgennemsnittet. SUNDHEDSTILSTAND Alkohol 6 % af borgerne i Allerød Kommune har et risikabelt alkoholforbrug, hvilket er lidt lavere end borgerne i Furesø, Hørsholm og Rudersdal Kommune og regionsgennemsnittet. Andelen af mænd er dobbelt så stor som kvinder. I en fjerdedel af de hjem, hvor der bor en borger med risikabel alkoholadfærd, bor der børn under 16 år, hvilket er 5 % flere sammenlignet med regionsgennemsnittet og 1-3 % flere i forhold til nabokommunerne Furesø, Hørsholm og Ruderdal. Rygning I Allerød Kommune er 14 % af borgerne daglige rygere, svarende til 2.500 borgere. Dette er lavt i forhold til resten af regionen (20 %) og på niveau med nabokommunerne Furesø, Hørsholm og Rudersdal. På blot 2 år er antallet af daglige rygere i Allerød Kommune faldet med knap 4 %. Der er lidt flere mandlige rygere end kvindelige og flere midaldrende end unge og ældre. Rygning er hyppigst blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere udenfor arbejdsmarkedet. Kost Borgerne i Allerød Kommune spiser generelt sundt, selv om 84 % af borgerne ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 6 stk. frugt/grønt om dagen. Dobbelt så mange mænd som kvinder har usunde kostvaner. Især unge og ældre har meget usunde kostvaner. 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Regionen Over 25 dage det seneste år Inden for seneste 14 dage Sygefravær, sammenligning 12
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 40 % af mændene klassificeres som moderat overvægtige og 9 % som svært overvægtige. Hos kvinderne er tallenene hhv. 24 % og 10 %. Siden 2008 er andelen af overvægtige faldet med 2-3 procentpoint. Dog er der sket en stigning i andelen af svært overvægtige kvinder på 1 procentpoint. Allerød Kommune har 2 % flere moderat overvægtige i forhold til regionen, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Kommune. Allerød og de nævnte nabokommuner ligger dog 1-2 % under regionsgennemsnittet i forhold til svært overvægtige. Motion 32 % af borgerne er fysisk inaktive, hvilket er uændret i forhold til 2008. Dette er 1 % flere end regionsgennemsnittet og på nivaeu med nabokommunerne Furesø og Rudersdal. De grupper, der dyrker mindst motion, er kvinder, de ældste aldersgrupper og borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning. 48 % af borgerne i Allerød Kommunen har stillesiddende arbejde i mere end 6 timer om dagen. I 2008 var dette tal 46 %. Der er 4 % flere i Allerød Kommune med stillesiddende arbejde set i forhold til regionsgennemsnittet, men set i forhold til nabokommunerne Furesø, Hørsholm og Rudersdal er der 1-5 % færre. 35 % af borgerne hverken cykler eller går til/fra arbejde/uddannelse. I 2008 var dette tal 38 %. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er der 11 % færre borgere i Allerød Kommune, der har en aktiv transportform. I forhold til Furesø er der 5 % færre i Allerød Kommune. I forhold til Hørsholm og Rudersdal Kommune ligger det på samme niveau. Euforiserende stoffer I Allerød har knap halvdelen af de unge prøvet at ryge hash og 14 % har taget andre former for euforiserende stoffer. Hyppigheden er størst blandt mænd i alderen 25-34 år. Tallet ligger 4 % under regionsgennemsnit, men 3-4 % over Furesø og Hørsholm Kommune. Rudersdal ligger 1 % over Allerød Kommune. Kronisk sygdom 50 % af borgerne i Allerød Kommune har mindst en kronisk sygdom (11.700 personer). I regionen er dette tal 57 %. De kroniske sygdomme optræder hyppigst hos ældre borgere og borgere med lavt uddannelsesniveau eller borgere uden for arbejdsmarkedet. Kræft Af sundhedsprofilen fremgår det, at 2,2 % af borgerne i Allerød Kommune har kræft svarende til 400 personer. Dette er lidt lavere end Hørsholm, Rudersdal og Furesø Kommune. Regionsgennemsnittet er 2,3 %. Kræft er lidt mere udbredt blandt kvinder end mænd og er mest udbredt blandt ældre over 80 år. Hyppigste kræftformer er brystkræft, prostata kræft, tarmkræft, lungekræft og hudkræft. Hvert år får ca. 40 borgere i Allerød konstateret hudkræft. Hudkræft er den kræftform, der koster Allerød Kommune flest indlæggelser. Stress/depression 15 % af borgerne har et højt stressniveau, hvilket er et fald i forhold til 2008 (17 %). Tallet ligger 4 % under regionsgennemsnittet men er dog 1-2 % højere end Rudersdal og Furesø Kommune. De stressramte Et risikabelt alkoholforbrug indebærer, at Sundhedsstyrelsens ugentlige genstandsgrænse (14 for kvinder, 21 for mænd) overskrides, at man drikker mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed, eller at man viser tegn på afhængighed. En risikabel alkoholdadfærd øger risikoen for en lang række sygdomme og ulykker og kan have sociale konsekvenser som omsorgssvigt af børn, kriminalitet, vold og udstødelse af arbejdsmarkedet. Borgere med risikabel alkoholadfærd er generelt ikke motiverede for at ændre deres adfærd. Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest sygdomme i Danmark. Rygere dør i gennemsnit 5-10 år tidligere end borgere, der aldrig har røget. Halvdelen af de borgere, der ryger, ønsker hjælp til rygestop. En usund kost med højt energiindtag og lidt bevægelse øger risikoen for overvægt og hermed en lang række følgesygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og muskelskeletsygdomme. Borgere med usunde kostvaner er motiverede for at ændre det. Fysisk inaktiv betyder, at man er fysisk aktiv mindre end 30 min. om dagen. Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for udvikling af kronisk sygdom, og det kan medføre, at ældre mister deres funktionsevne. Euforiserende stoffer kan resultere i forgiftning, ulykker og risiko for at komme ud i et stofmisbrug. Kroniske sygdomme omfatter sygdomme som migræne, diabetes, kræft, blodprop, hjerneblødning, astma, KOL, gigt, rygsygdomme, psykisk sygdomme, allergi. Der er et stort forebyggelsespotentiale, idet borgere med kroniske sygdomme generelt har en mere uhensigtsmæssig livstil. 13
er typisk yngre kvinder, borgere med kort uddannelse og borgere udenfor arbejdsmarkedet. Muskelskelet-smerter 22 % af borgerne har smerter i muskler eller skelet, hvilket er 5 % færre end regionsgennemsnittet men på niveau med Furesø og Rudersdal. 18 % af kommunens og regionens befolkning har slidgigt, som er den hyppigst forekommende muskelskelet-sygdom - især blandt ældre og kvinder. Blodtryk 15 % af borgerne har et forhøjet blodtryk, hvilket er lidt lavere end regionsgennemsnittet og de ovenfor nævnte nabokommuner. Forekomsten stiger med alderen, således at 1 ud af 3 borgere over 55 år og hver anden borger over 80 år har forhøjet blodtryk. Allergi Allergi er den hyppigste sygdom blandt alle borgere i kommunen med 27 %. Dette tal er 1 % over regionsgennemsnittet og på niveau med nabokommunerne. Forekomsten af allergi er størst i aldersgruppen 16-54 årige, hvorefter den falder. Der er en tendens til, at forekomsten stiger med uddannelsesniveau. FOREBYGGELSE Kommunens opgaver inden for forebyggelse er: Den borgerrettede forebyggelse, som er rettet mod alle raske borgere for at forebygge ulykker og udvikling af sygdomme. Den patientrettede forebyggelse, som har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere, og at give borgere med kroniske sygdomme bedst mulig livskvalitet. Kommunens forebyggelsesindsats omfattede i 2009 og 2010 borgerrettede aktiviteter som KRAM-dage, brug cykelhjelm, rygestopkurser, motion i nærområdet, influenzavaccine og screening af børns højde og vægt. Derudover har der været gennemført patientrettede aktiviteter i forhold til depression, inkontinens, stress, KOL og Type 2 Diabetes. I maj 2009 vedtog Allerød Kommune en forebyggelsesstrategi, hvor det bl.a. blev vedtaget at satse på: strukturel forebyggelse, dvs. indsatser hvor kommunen kan ændre på rammerne individuelle forebyggelsestilbud til syge patienter og rygestopkurser. sundhedsevents og kampagner indtænke forebyggelse på tværs af kommunens opgaver Fra 2011-2014 forventes der udelukkende at blive gennemført patientrettet forebyggelse iht. minimumsstandarden for patientforløbsprogrammerne. Kommunens tilbud til type 2 diabetes og KOL forventes videreført, mens øvrige patientforløbsprogrammer inden for hjertekarsygsomme, demens og muskelskeletsygdomme er planlagt til 2012. 14
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 ØKONOMI Kommunen har siden strukturreformen i 2007 helt eller delvist finansieret de regionale sundhedsudgifter (se grå boks). Som det fremgår af tabellen ligger Allerød Kommunes samlede udgifter på sundhedsområdet på omkring 3.000 kr. pr. indbygger, svarende til ca. 70,2 mio. kr. (2010). Kommunens omkostninger ligger 200-500 kr. under udgifterne pr. borger i Hovedstadsområdet og Rudersdal Kommune og i forhold til Furesø ca. 500 kr. over pr. indbygger. Allerød Kommunes udgifter til sundhedsområdet pr. indbygger er steget med 30 % siden 2007. Denne stigning ligger over den gennemsnitlige stigning i regionen samt Furesø og Rudersdal Kommune, hvor stigningen har været ca. 22 %. Hørsholm Kommune har haft en udgiftsstigning på 40 % i samme periode. 4.000 3.500 Kommunal medfinansiering Kommunen deler omkostningerne med regionen inden for følgende områder: Somatisk behandling Ambulant Stationært Genoptræning under indlæggelse Psykiatrisk behandling Ambulant Stationært Behandling inden for praksissektoren (sygesikringsområdet) Kommunal finansiering Kommunen betaler alle omkostninger indenfor følgende områder: Genoptræning efter udskrivning fra sygehus, dvs. ambulant genoptræning. Færdigbehandlede patienter inden for somatikken og psykiatrien (ventedage). Patienter indlagt på hospice. 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2007 2008 2009 2010 2011 Allerød Kommune Furesø Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Region Hovedstaden Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indbygger inkl. grundbidrag og aktivitetsafhængig medfinansiering 2007-2011, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal, marts 2011 Den altovervejende udgiftspost inden for sundhedsområdet er somatik, dvs. udgifter til indlæggelser og ambulant sygehusbehandling. Indenfor dette område er udgifterne også er steget mest siden 2007. En benchmarkingundersøgelse i årene 2007-09 viser, at Allerød Kommunes omkostninger til somatisk behandling (alderskorrigeret) ligger lige under gennemsnittet i Hovedstadsområdet, men over Furesø, Hørsholm og Rudersdal Kommune. Udgifterne til psykiatrisk behandling ligger ligeledes under regionsgennemsnittet, men er dog 7. højst i hele Hovedstadsområdet kun overgået af Hillerød Kommune i Nordsjælland. Udgifterne til forebyggelse i kommunen vil i 2012 være halveret i forhold til 2009, se diagram på næste side. Det er den borgerrettede forebyggelse, der er næsten sparet væk, mens kommunen, som følge af sundhedsaftalerne, bruger flere penge på den patientrettede forebyggelse. 15
SPØRGSMÅL 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvordan kan kommunen medvirke til at flere dyrker motion og hvilke anlæg kan fremme borgernes aktive transport? Hvilke tiltag skal kommunen iværksætte for at forebygge fysiske og psykiske sygdomme ved at øge befolkningens aktivitetsniveau, og hvordan skal disse prioriteres (bevægelsespolitik, nye idrætsfaciliteter, fokus på pendling, aktiv hverdag for skolebørn, informationskampagner, udendørsfitness eller andet)? Hvordan kan kommunen medvirke til at borgerne træffer det sunde valg i forhold til motion, alkohol, rygning og kost? Hvilke tiltag skal kommunen iværksætte med henblik på at: -nedbringe alkoholforbruget i hjem med børn -nedbringe antallet af hudkræftsygdomme -nedbringe antallet af borgere med allergi Hvordan skal kommunen indrette forebyggelsesindsatsen i forhold til ældre borgere over 80 år og borgere med et lavt uddannelsesniveau og borgere uden for arbejdsmarkedet? Hvordan skal kommunen medvirke til at nedbringe borgernes sygefravær? 16
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Millioner kr. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2007 2008 2009 2010 Sygesikring Psykiatri Somatik Udviklingen i kommunens medfinansieringsudgifter ekskl. grundbidrag, 2007-2010 Millioner kr. 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 2007 2008 2009 2010 Genoptræning Hospice Færdigbehandlede psykiatri Færdigbehandlede somatik Udviklingen i kommunens finansieringsudgifter ekskl. grundbidrag, 2007-2010 2,50 Millioner kr. 2,00 1,50 1,00 0,50 Statslige puljemidler 0,00 2009 2010 2011 (budget) 2012 (budget) 2013 (budget) AK midler Udviklingen i kommunens faktisk og budgetterede udgifter til forebyggelse 2007-2010 17
BØRN, SKOLE OG FRITID - børnepasning BØRNETAL 1. januar 2011 var der i alt 1868 0-5-årige bosat i Allerød Kommune. Set under ét faldt antallet af 0-5-årige børn svagt i perioden 2005-2011. 1. januar 2011 var der således 166 færre 0-5-årige end 1. januar 2005. Frem mod 2015 forventes tallet at falde med yderligere 200 børn. Efter 2015 vil tendensen dog ændre sig med udbygningen af bl.a. Ny Blovstrød, og i 2022 vil det samlede børnetal forventes at være på 1907 0-5-årige. I samtlige lokalområder forventes i perioden 2005-2015 et generelt fald i antal 0-5-årige. Prognosen fra 2011 viser dog en tendens til et mindre fald i børnetallet end tidligere beregnet. Den største ændring i børnetallet ses især i Lynge, der forventes at opleve et fald på 143 børn, fra 514 i 2005 til 371 i 2015. Største fald skete dog i perioden 2005-2011. Frem mod 2022 vil dog ses en lettere stigning igen med 59 nye børn. I Skovvang og Lillerød har børnetallet været forholdsvist jævnt de sidste 5 år, men frem mod 2015 vil antallet af 0-5-årige falde med hhv. 71 og 39 færre børn. Frem mod 2022 vil tallene kun stige let igen. Engholm og Ravnsholt lokalområder vil begge opleve et fald i børnetallet, også efter 2015. Fra 2011 til 2022 vil børnetallet falde med hhv. 137 og 56. Blovstrød vil, i modsætning til de andre lokalområder, opleve en markant vækst i børnetallet med udbygningen af Ny Blovstrød. Frem mod 2022 ses en fordobling i antal 0-5-årige fra 197 i 2011 til 401 i 2022. Stigningen sker dog først rigtigt fra år 2015. 600 500 400 300 Blovstrød Skovvang Lillerød Engholm Ravnsholt Lynge 200 100 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Udvikling i antal 0-5-årige fordelt på lokalområder, Allerød Kommune DAGTILBUDSPLADSER I Allerød Kommune var der i 2010 1 vuggestue, 1 børnehave og 15 integrerede institutioner. Udover disse institutionspladser er der den kommunale dagpleje, som tilbydes de mindre børn i alderen 0-3 år. 18
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Siden 2007 er en del institutioner blevet lukket. I 2007 var antallet af vuggestuer 7, børnehaver 11 og integrerede institutioner 18. 1 I 2007 var 102 børn indskrevet i dagpleje, 246 i vuggestue, 468 i børnehave og 1118 i integrerede institutioner. I 2010 er antallet af børn indskrevet i vuggestue og børnehave er faldet med hhv. 215 og 404, hvorimod antallet af indskrevne børn i integrerede institutioner er steget med 457. 1 SKOVVANG LILLERØD ENGHOLM BLOVSTRØD LYNGE RAVNSHOLT Daginstitutioner i kommunens lokalområder. Dagpleje 0-2-års pladser 3-5-års pladser Lynge 20 102 182 Ravnsholt 0 53 137 Lillerød 54 101 166 Skovvang 0 65 103 Engholm 0 125 160 Blovstrød 16 44 102 I alt 90 490 850 Pladskapacitet i kommunens daginstitutioner, fordelt på lokalområder (2011) Ser man samlet på børnetallet i kommunen frem mod 2022, vil der som helhed ikke opstå behov for nye institutionspladser. Dog er forholdene anderledes set lokalt. Her vil man opleve et fald i børnetallet især i Engholm, men også i Ravnsholt og Skovvang, hvorimod antallet af børn forventes at fordobles i Blovstrød. 1 Danmarks Statistik, PAS22 19
PLADSBEHOV 0-2-årige Ca. 18,1 % af kommunens 0-1-årige efterspørger en dagtilbudsplads (beregning 2011), mens efterspørgslen på pladser til de 1-2-årige er beregnet til 96,8 %. Set samlet på aldersgruppen 0-2-årige er pladsbehovet beregnet til 75,3 %, svarende til et behov for én institutionsplads pr. 1,33 0-2-årige i Allerød Kommune. I januar 2011 er der 43 færre institutionspladser end det egentlige behov. I perioden 2011-2022 stiger antallet af 0-2-årige fra 828 til 895, hvorfor et behov for flere institutionspladser også vil stige. Lovgivningen pålægger kommunen at skaffe en dagtilbudsplads til en ansøger senest 3 måneder efter ansøgning. Denne pladsgaranti er på et overordnet kommunalt plan, hvorfor der som udgangspunkt skal være overskydende pladser i et distrikt, hvis der er underskud i et andet. Antal 1,60 1,55 1,50 1,45 1,40 1,35 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 1,00 1,54 1,51 1,47 1,43 1,43 1,39 1,35 1,30 1,31 1,28 1,28 1,29 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 År Forventede antal 0-2-årige pr. institutionsplads, Allerød (den stiplede linie angiver 2011-behovet for én institutionsplads pr. 1,33 børn) Dog er forholdene anderledes, set lokalt. Lillerød distrikt har langt flere institutionspladser end det vurderede behov, mens pladsbehovet i Skovvang er højere end antallet af institutionspladser i dette lokalområde. Især i Blovstrød ser man et stigende behov for institutionspladser, og i 2022 vil der være behov for ca. 82 nye pladser. I Engholm, Ravnsholt og Lynge udligner antallet af pladser nogenlunde behovet i de kommende år. 3,50 3,00 Blovstrød 2,50 Skovvangskolen Antal 2,00 1,50 Lillerød Engholmskolen 1,00 Ravnsholtskolen 0,50 0,00 2011 2015 2019 2022 År Lynge Skole Forventede antal 0-2-årige pr. institutionsplads, fordelt på lokalområder (den stiplede linie angiver behovet for én institutionsplads pr. 1,33 børn) 20
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 3-5-årige Pladsbehovet for børn i alderen 3-5 år er i 2011 sat til 91,2 %, svarende til et behov for én institutionsplads pr. 1,10 børn i Allerød Kommune. I januar 2011 er der 126 færre institutionspladser end det egentlige behov. I perioden 2011-2022 falder antallet af 3-5-årige let fra 1040 til 1012. Tallene er baseret på statistiske prognoser, hvorfor man i en vurdering af lukning/flytning skal indgå i en dialog med institutionerne om det faktiske behov. Især Ravnsholt og Lillerød har større kapacitet end nødvendigt, mens pladsbehovet i Skovvang og Engholm med årene vil tilpasse sig som følge af et faldende børnetal. På trods af Ny Blovstrøds udvikling vil der fortsat være et godt udbud af institutionspladser til 3-5-årige i Blovdtrød. 1,30 1,25 1,22 1,22 Antal 1,20 1,15 1,10 1,19 1,15 1,08 1,08 1,09 1,10 1,12 1,14 1,16 1,19 1,05 1,00 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 År Forventede antal 3-5-årige pr. institutionsplads, Allerød (den stiplede linie angiver behovet for én institutionsplads pr. 1,10 børn) Antal 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 Blovstrød Skovvangskolen Lillerød Engholmskolen 0,40 Ravnsholtskolen 0,20 0,00 2011 2015 2019 2022 År Lynge Skole Forventede antal 3-5-årige pr. institutionsplads, fordelt på lokalområder (den stiplede linie angiver behovet for én institutionsplads pr. 1,10 børn) 21
PERSONALE I 2009 havde Allerød Kommune i alt 426 medarbejdere i dagplejen, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Antallet er siden 2007 faldet med 8 ansatte, i takt med at antallet af indskrevne børn er faldet fra 1934 i 2007 til 1737 i 2009 (fald på 198 børn). 1 Antallet af indskrevne børn pr. personalemedarbejder har ikke ændret sig det store fra 2007 til 2009, og sammenlignet med nabokommunerne ses ikke den store forskel. Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal 2007 2009 2009 2009 2009 Dagpleje 2,55 2,44 2,62 2,19 1,94 Vuggestue 2,80 3,1 2,80 4,22 4,40 Børnehave 5,51 8 5,43 3,71 6,97 Antal indskrevne børn pr. personaleansat, sammenligning 2009 (kilde: Danmarks Statistik, PAS22) ØKONOMI Allerød Kommune bruger årligt 66.415 kr. pr. 0-5-årig. Med 1868 0-5-årige i 2011 svarer dette til en samlet udgift på ca. 124 mio.kr. Den årlige bruttodriftsudgift pr. daginstitutionsplads er i Allerød Kommune (2011): Dagpleje 0-2 år: 131.516 kr. Daginstitution 0-2 år: 153.384 kr. Daginstitution fra 3 år: 70.488 kr. Heraf betaler forældre selv 25% af udgifterne til en dagtilbudsplads. Har forældrene mere end ét barn opnås dog søskenderabat. Ligeledes er der nedsat betaling, hvis forældrenes indkomst ikke er så høj. Sammenlignet med nabokommunerne har Allerød den højeste takst pr. dagtilbudsplads for 0-2-årige og den laveste takst for pasning af 3-5-årige. 2 Dette skyldes en politisk prioritering af den tidlige, forebyggende indsats i vuggestuen, som bevirker en forholdsvis højere normering i vuggestueafdelingerne. Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Dagpleje 0-2 år 32.879 kr. 32.268 kr. 33.600 kr. 33.550 kr. Daginstitution 0-2 år 38.346 kr. 34.248 kr. 35.280 kr. 37.840 kr. Daginstitution fra 3 år 17.622 kr. 19.104 kr. 17.640 kr. 17.270 kr. Årlig takst pr. dagtilbudsplads (kilde: www.furesoe.dk, www. horsholm.dk, www.rudersdal.dk) Allerød er den kommune i landet, der fra 2010 til 2011 har skåret flest kroner i pasningen af det enkelte barn, og i det hele taget har de seneste års store sparerunder kostet Allerød pladsen blandt de kommuner, der ofrer mest på børnepasning. 3 22
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 SPØRGSMÅL 1. 2. 3. 4. Hvordan vil man imødekomme det stigende antal 0-2-årige frem mod 2022? Hvordan tilpasses institutionskapaciteten til de skiftende børnetal i de enkelte skoledistrikter? Hvordan sikres det, at flest mulige børn kommer i dagsinstitution indenfor eget skoledistrikt? Hvordan kan biltrafik til og fra daginstitutionerne reduceres? 1 Danmarks Statistik, PAS22 2 www.brugerinformation.dk (marts 2011) 3 Allerød Nyt, 28. marts 2011 23
BØRN, SKOLE OG FRITID - folkeskole og specialundervisning Antallet af børn i skolealderen 6-16 år steg i perioden 2005-2010 med omkring 150 børn, og udgør i 2011 ca. 18 % af kommunens befolkning (4.200 børn). Antallet falder gradvist i de kommende år, og det forventes, at der i 2022 er omkring 230 færre børn i aldersgruppen 6-16 år. SKOLEDISTIKTER OG SKOLER Nedenfor ses den geografiske placering af kommunens 6 skoledistrikter og skoler, og den forventede udvikling af børnetallet fordelt på skoledistrikterne mod 2022. Skoler Lynge Engholm Skovvang Lillerød Blovstrød Ravnsholt Placering af skoler og skoledistrikter i 2011 1000 Blovstrød 800 Skovvangskolen 700 Lillerød 600 Engholmskolen 500 Ravnsholtskolen 400 Lynge Skole Antal 900 300 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 År 24 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Udviklingen i antallet af 6-16 årige fordelt på skoledistrikter, 2005-2022
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 ELEVTAL Antallet af elever i kommunens skoler er som befolkningstallet steget svagt frem til i dag. Skole Forskel 2010-17 Stigningen er overvejende sket i Engholm og Lynges skoledistrikter. Som det ses af nedenstående diagram forventes elevtallet at falde på alle skoler undtagen Blovstrød Skole, som vil opleve et svagt stigende elevtal mod 2017 som følge af den forventede byudvikling i Ny Blovstrød. Faldet i elevtal vil mod 2017 være størst på Skovvangsskolen og Ravnsholtskolen, se tabel. Skovvangskolen - 80 Ravnsholtskolen - 63 Engholmskolen - 51 Lynge Skole - 49 Lillerød Skole - 25 Blovstrød Skole +12 Forventet udvikling i antal elever i kommunens folkeskoler, 2010-2017 900 800 Elevtal 700 600 500 Blovstrød Lynge Skovvang Lillerød Engholm Ravnsholt 400 10/11 09/10 08/09 07/08 06/07 05/06 17/18 (prognose) 16/17 (prognose) 15/16 (prognose) 14/15 (prognose) 13/14 (prognose) 12/13 (prognose) 11/12 300 200 Skoleår Udvikling i antal elever i kommunens folkeskoler, 2005-2017 KLASSER OG KLASSEKVOTIENT Byrådet besluttede i 2010 flydende skoledistrikter for at optimere klassedannelsen på tværs af skolerne. I budgetforliget for 2011-14 blev klassekvotienten hævet for 4.-10. klasse fra 26 til 28 elever. Dette vil betyde færre klasser allerede fra 2011/12. Antallet af klasser forventes at falde fra 166 i 2010/11 til 143 i 2017/18. Den øgede klassekvotient optimerer ressourceforbruget, men kan give udfordringer i forhold til differentieret undervisning og inklusion. 25
Klassekvotient 25 4250 24,48 4200 24 4150 4096,00 23 4100 4050 22 4000 21 3921,71 3950 20,44 20 3900 3850 19 3800 18 3750 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 Elevtal Klassekvotient elevtal Sammenhæng mellem elevtal og klassekvotienten 2005-2017 LOKALER I 2010 afsluttede Lynge Skole en tilbygning med fire nye klasselokaler. Derudover er der ikke gennemført udvidelser eller større ændringer af skolernes bygninger imellem 2005-2010. Selv om der ikke er behov for udvidelser eller større ændringer af skolernes bygninger i perioden fremover, vil de øgede klassekvotienter og behovet for inklusion stille krav til bygningsmassens indretning og fleksibilitet. Dertil kommer behovet for opdateringer af faglokaler. De færre klasser indebærer, at der opstår ledig kapacitet i form af klasseværelser m.v. på flere skoler. På Blovstrød Skole vurderes der at være lokalemæssig kapacitet til den forventede elevstigning mod 2022. SPECIALUNDERVISNING I Allerød Kommune, såvel som i resten af landet, er specialundervisningens andel af de samlede udgifter på skoleområdet steget kraftigt. For at imødegå denne udvikling har byrådet i forbindelse med budgetforliget for 2011-14 besluttet at sætte særligt fokus på arbejdet med inklusion på 0-18 års området i Allerød. Det betyder, at flere børn skal kunne tilbydes et skoletilbud i lokalmiljøet, og det har medført, at der er oprettet gruppetilbud på alle kommunens skoler. Der kan være brug for særlige bygningsmæssige løsninger for at tilgodese disse elevgrupper. PRIVATSKOLER 5,4 % af årgangene går i privatskole. Der har været en moderat stigning på 0,8 % siden 2007. Der forventes ikke store stigninger i privatskoleandelen, men udviklingen mod store klasser kan medføre, at forældre søger alternative muligheder. Andelen af elever i privatskoler ligger markant under nabokommunerne Furesø (10-15 %), Hørsholm (over 20 %) og Rudersdal (10-15 %). 26
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 ØKONOMI Kommunens samlede bruttodriftsudgifter til skoleområdet var i 2010 236,2 mio. kr. Det generelle billede af skolernes økonomi er stabilt. Dog besluttede byrådet i 2009 at tildele Ravnsholtskolen et engangsbeløb på 1,2 mio. kr. som følge af et ekstraordinært stort underskud. I sommeren 2010 gennemførte kommunens skoler - i lighed med kommunens øvrige virksomheder - store engangsbesparelser og ansættelsesstop. 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Al l er ød Fur esø Hør shol m Ruder sdal Årlig driftsudgift pr. elev i 2010, Danmarks Statistik En sammenligning af den årlige bruttodriftsudgift pr. elev viser, at Allerød Kommune i 2010 ligger i den dyre ende med 62.500 kr. pr. elev. 1 Dette er ca. 16.000 kr. højere end Furesø. Som følge af det faldende elevtal, større klassekvotienter og dermed færre klasser bliver der færre ansatte på skolerne. Da lønudgiften udgør den overvejende del af udgifterne til skolevæsenet, vil udgifterne på skoleområdet være faldende. Selv om der ikke vil være behov for nybyggeri eller udvidelser af de nuværende rammer, vil informationsteknologi i videst mulig forstand sammen med fastholdelse af tidssvarende faglokaler alligevel udgøre en økonomisk udfordring. Der kan på sigt opnås besparelser på drift af skolebygninger, hvis kapaciteten tilpasses det faldende elevtal. SPØRGSMÅL 1. 2. 3. 4. Hvordan bør skolestrukturen tilpasses det faldende børnetal? Hvordan kan eventuelle overflødige lokaler indrettes i fremtiden Hvordan skal skolernes nære omgivelser indrettes med hensyn til natur, trafik og bevægelse? Hvordan kan skolerne sikre inklusion og differentieret undervisning, når klassestørrelserne øges? 1 Brugerinformation.dk 27
BØRN, SKOLE OG FRITID - SFO, fritids- og ungdomsklubber For børn i aldersgruppen fra omkring 6 år til 18 år findes der følgende kommunale pasnings/fritidstilbud: SFO for børn i børnehaveklasse til 1. marts i 3. klasse (ca. 6-10 år) Fritidsklub (FK) for børn i 3. klasse den 1. marts til 5. klasse (ca. 10-13 år) Juniorklub (JK) for børn i 6. klasse (ca. 13-14 år) Ungdomsklub for børn fra 7. klasse og op (ca. 14-18 år) SFO SFO ere i Allerød Kommune, 2011 Fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub Fritidsklub, juniorklub Klubber i Allerød Kommune, 2011 28
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Udover de på kortet viste tilbud findes et enkelt fritidshjem Klatretræet primært for børn med særlige behov i børnehaveklasse til 1. marts i 3. klasse (ca. 6-10 år), men dette tilbud ophører 1. august 2011. Langt hovedparten af fritidstilbuddene ligger i tilknytning til skolerne og giver dermed gode muligheder for et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger omkring børnene. Desuden ligger mange af kommunernes haller, fodboldbaner og andre idrætsanlæg tæt på skoler og klubber og giver således gode muligheder for en aktiv fritid. PLADSER I 2011 er der gennemsnitligt indmeldt 1.400 medlemmer i klubberne. Medlemstallet er i perioden 2007-2010 steget med 263 - en stigning på 23 %. Der forventes et faldende medlemstal fremover som følge af faldende børnetal. Der er pladsgaranti i klubberne, hvorfor alle der søger om optagelse får plads. Tusinde kr. 25 20 15 10 5 0 2007 2008 2009 2010 SFO Årstakster 2007-2010 6000 Allerød Hørsholm Rudersdal SERVICENIVEAU Takster I 2011 er priserne på pasningsområdet som følger : kr. pr. måned ekskl. juli SFO 1.602 Fritidsklub 311 Juniorklub 220 Ungdomsklub 81 5000 4000 3000 2000 1000 0 2007 2008 2009 2010 Fritidsklub, Årstakster 2007-2010 3500 3000 Allerød Furesø Hørsholm 2500 Der er mulighed for 50 % søskende rabat samt friplads, hvis husstandsindkomsten er under 470.400 kr. 2000 1500 1000 Allerød Furesø Hørsholm I forhold til nabokommunerne Hørsholm og Rudersdal var Allerød Kommune i 2010 hhv. 22 % og 6 % billigere på SFO området. Mht. fritidsklubber var Allerød Kommune hhv. 15 og 48% billigere end Furesø og Hørsholm. I samme år var taksterne til ungdomsklubber 21 % billigere i Hørsholm end i Allerød Kommune, mens Furesø Kommune var over 3 gange så dyr som Allerød. 500 0 2007 2008 2009 2010 Ungdomsklub, Årstakster 2007-2010, Danmarks Statistik 29
Normering Normeringen i klubberne er gennemsnitligt 24,4 børn pr. voksne (2011). I 2009 blev normeringen hævet fra 21 til 24. Lukkedage SFO erne har ca. 8 lukkedage om året (påske, jul og dagen efter Kr. Himmelfart). I forhold til Hørsholm, Furesø og Rudersdal er det færre lukkedage, idet der ud over de ovennævnte er lukket i visse uger af sommerferien, grundlovsdag og/eller til kompetenceudvikling af personalet. Klubberne har lukket hele juli måned. ØKONOMI Kommunens bruttoomkostninger på klubområdet er budgetteret til knap 1,6 mio. kr. i 2011. I 2011 er kommunens bruttomkostninger pr. plads: SFO Fritidsklub Juniorklub Ungdomsklub (afhængig af klub) ca. 14.500 kr. ca. 13.700 kr. ca. 9.700 kr. ca. 1.200 kr./3.600 kr. Fra 2011 vil kommunens udgifter pr. klubplads falde som følge af den lavere normering pr. barn. 30
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 31
KULTUR OG IDRÆT - bibliotek, teater, biograf, musikskole Allerød Kommunes byder - trods sin relativt beskedne størrelse og nærhed til mange kulturtilbud i København - på et varieret kulturliv. Kommunen driver bibliotek og støtter teater, biograf, musikskole og kulturhus. Datagrundlag Udgifterne til kulturområdet er baseret på kommunernes indberetning af udgifter til museer, biografer, teatre, biblioteker, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver til Danmarks Statistik, som er hentet fra www. kommunefakta.dk. Placering af kulturtilbud Bibliotek Allerød Biblioteker omfatter et hovedbibliotek på Skovensvej i Lillerød og et filialbibliotek på Hillerødvej i Lynge. På biblioteket i Lillerød er der bygningsmæssige udfordringer, idet biblioteket har 2-3 etager, som gør det vanskeligt at drive rationelt. Teater Teateret Mungo Park holder til i kommunens lokaler på Fritz Hansens Vej 23 i Lillerød. Salen indeholder 160 nummererede pladser og er fleksibelt indrettet, således at cafeen i teatrets foyer kan inddrages i salen. Allerød Kommune støtter også en Børneteaterforening, som arrangerer børneteater for kommunens børn på kommunens skoler. Biograf Biografen ligger centralt i Lillerød på Frederiksborgvej 17. Salen indeholder 102 pladser. Kommunen ejer lokalerne til Allerød Bio, og biografen betaler leje for brug af lokalerne. Musikskole Musikskolen holder til i kommunens lokaler på Lyngevej 198. Ud over almindelig musikskolevirksomhed har Musikskolen også en Billedskole, som holder til i Fru Lunds Hus på samme adresse. Der er fremsendt projekt om yderligere udvidelse ved tilbygning af et multirum Flyglet til Musikskolen. 32
Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Kulturhuse Kulturhus Kirkehavegård er beliggende Kirkehaven 16-18 i Lillerød. Huset bliver brugt af kommunen til udstillinger, møder og koncerter. Foreninger i Allerød Kommune kan gratis låne lokaliteterne, mens andre foreninger og private kan leje stedet. Lokalhistorisk Arkiv (LAFAK) og Allerød Spildevand holder til i hovedbygningen. Kommunen driver også Centerhallen, der bruges til en lang række foreningsaktiviteter, loppemarkeder, udstillinger, teater, revy, musikarrangementer, kurser osv. AKTIVITETSNIVEAU Bibliotek Biblioteket i Lillerød har åbent alle hverdage fra 10-18 og lørdag fra 10-14. Biblioteket i Lynge har åbent mandag, onsdag og fredag fra 10-18. Der arbejdes p.t. med en rapport vedr. biblioteksdriften og strukturen, som skal danne baggrund for en politisk drøftelse af fremtidens bibliotek i Allerød. Biograf Biografen drives af foreningen Allerød Bios Venner. Der vises 1 ordinær forestilling i hverdagene og 2 i weekenden. Derudover har biografen særarrangementer bl.a. for ældre og skolebørn. Billetpriserne ligger på 55 eller 65 kr. Teater Mungo Park Teater har forestillinger hver torsdag, fredag og lørdag. De dyreste billetter koster 230 kr. Aktivitetsniveauet er hævet meget de seneste år. Børneteaterforeningen, der drives på frivillig basis, har 10-12 forestillinger om året for børn i aldersgruppen 2½-10 år. Billetter koster 85 kr. Musikskole Musikskolen er for alle børn og unge mellem 0-25 år, der bor i Allerød Kommune. Ud over sang- og instrumentundervisning tilbydes der undervisning i dans, drama og billedskole. Undervisning foregår som enetimer eller i hold fra 2-12 elever. Brugerbetaling pr. sæson ligger fra 1.300-4.600 kr. ANTAL BESØGENDE Bibliotek Antal besøgende på bibliotekerne har siden 2006 ligget på et jævnt niveau med et gennemsnit på 204.800 besøgende om året. Det samlede besøgstal til kommunens kulturtilbud er knap 250.000, hvoraf de besøgende på bibliotekerne udgør ca. 80 %. 33
Teater Mungo Park har siden 2006/07 fordoblet antallet af besøgende, således at der i 2010/11 foreløbig har været 20.400 besøgende, og der forventes fortsat forøgelse af besøgstallet. Forestillingerne i Børneteaterforeningen er som regel udsolgt. Biograf Antallet besøgende steg i perioden 2006 til 2009 fra 9.212 til 16.732. I 2010 faldt antallet med 3.050 svarende til 18 %. Musikskole I året 2010/11 har Musikskolen 1.300 aktivitetselever. Antallet af aktivitetselever er siden 2008 faldet med 14 %, hvilket kan tilskrives, at tilbuddet er ændret grundet besparelser og priserne steget. Samme tendens ses på landsplan. ØKONOMI Kommunen støtter kulturlivet med 21,17 mio. kr. om året til drift (2010). Allerød Kommunes samlede udgifter til kulturområdet ekskl. biblioteker var i 2010 672 kr. pr. indbygger, hvilket ligger under Hørsholm, Rudersdal og Furesø (gennemsnitligt 819 kr. pr. indbygger). Udgifterne til kulturområdet er i disse kommuner steget med gennemsnitligt 102 kr. pr. indbygger siden 2007. I samme periode er udgifterne faldet i Allerød med 34 kr. pr. indbygger. Der er afsat 400.000 til en arkitektkonkurrence i Bymidten og 15 mio. kr. i 2014 til renovering og udvikling af de fysiske rammer på kulturområdet. Bibliotek Omkostningerne til at drive bibliotekterne er i perioden 2006-2010 faldet med 1,22 mio. kr. I 2010 har udgiften for kommunen til biblioteksdriften været 13,47 mio. kr. Udgifterne i 2010 svarer til 625 kr. pr. borger hvilket er gennemsnitligt i forhold til Rudersdal, Hørsholm og Furesø. I 2010 er er der brugt 1,0 mio. anlægskroner til et nyt registreringssystem af bøger. Teater Kommunen støtter Mungo Park med et årligt netto driftstilskud på 2.92 mio. kr. (2010), svarende til 143 kr. pr. besøgende. Tilskuddet er siden 2006 steget med 1,91 mio. kr. Ud over kommunens støtte giver staten også tilskud til driften. Der har ikke været anlægsudgifter i perioden 2005-2011, og der forventes ingen anlægsudgifter frem til 2015. Børneteaterforeningen støttes med 25.000 kr. om året. 34