I skal udvikle menneskelighed og blive forbilleder i samfundet. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba



Relaterede dokumenter
: Thiruvanmiyur, Chennai (tidligere Madras). Thiruvanmiyur er et område i den sydligste del af Chennai.

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

I skal udvikle kærlighed til Gud og opleve glæde og lykke i prakriti (den objektive verden) Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Offentlig studiekreds om Atma-princippet marts 2019 i København

Vær forenet i guddommelig kærlighed

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Selvkontrol. Annie Besant.

Offentlig studiekreds 24. april 2019 i København (praktiser de menneskelige værdier i hverdagen)

I skal altid være glade og fredfyldte

Uddannelse i menneskelige værdier fører til enhed i tanke, ord og handling af. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

fædrelandskærlighed Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Ingen kan undslippe konsekvenserne af deres handlinger. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

I skal respektere, ære og gøre jeres moder lykkelig. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Ønsk fred, ikke rigdom. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

appendix Hvad er der i kassen?

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Alle er én; vær ens over for alle. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; ; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

Guds kærlighed er sand uddannelse. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Oplev sødmen ved Rama s navn. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Studie. Den nye jord

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Studie. Ægteskab & familie

15. søndag efter Trinitatis

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

Studie. Ægteskab & familie

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

At tjene samfundet er at tjene Gud. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

Opgiv selviskheden og stræb efter erkendelse af Selvet. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Juledag d Luk.2,1-14.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

I skal udvikle tro og selvtillid, så I kan nå frem til erkendelse af Selvet. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Installer Gud på jeres hjertes alter og mediter konstant på Ham. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Pinsedag 4. juni 2017

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Transskription af interview Jette

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Stol på jeres samvittighed. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Kristen eller hvad? Linea

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

21. søndag efter Trinitatis Hurup, Helligsø

Sansekontrol er den sande sadhana (åndelige øvelse)

Bedre Balance testen:

Et sandt og ægte liv, er et liv, der er gennemtrængt af kærlighed. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia.

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31.

Transkript:

Dato : 13. august 2006 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Athi Rudra Maha Yajna. (Athi betyder storslået eller prægtig, Rudra er et navn for Herren Siva, maha betyder stor eller mægtig, og yajna betyder offerceremoni. Der er altså tale om en stor og prægtig offerceremoni, hvor Herren Siva tilbedes. Formålet med ceremonien er at fremme alle menneskers samt hele universets fremgang og velstand samt at sikre universel fred). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. I skal udvikle menneskelighed og blive forbilleder i samfundet af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dagen hvor alle de hengivne samles og melodiøst synger til Guds pris. Dagen hvor de fattiges lidelser kærligt fjernes, og alle mennesker lever som brødre og søstre. Dagen hvor alle Guds tjenere, der konstant kontemplerer på Gud, får serveret et overdådigt festmåltid. Dagen hvor ædle sjæle besøger jer og kærligt fortæller historier om Gud. Nyd den dag som den sande dag. Alle andre dage er blot døde mærkedage. Behøver Jeg sige mere, oh ædle sjæle? Sri Sathya Sai Seva (tjeneste) Organisationens All India President, Srinivasan, erklærede lige før, at Vinay, der har gennemført de fortræffelige forberedelser til denne yajna (offerceremoni), er en meget begavet og veluddannet ung mand. Det er Jeg meget glad for, at han gjorde. Eftersom Srinivasan ikke specifikt omtalte ungdommen i al almindelighed, finder Jeg det nødvendigt at tilføje, at ungdommen også er ansvarlig for den uro og følelsesmæssige forstyrrelse, der findes i verden i dag. På trods af sin uddannelse og intelligens kender en tåbelig mand ikke sit sande jeg, og en ondsindet person vil ikke opgive sine onde kvaliteter. Der er ingen tvivl om, at ungdommen i dag er højt uddannet. Mange af de unge mennesker har taget universitetsgrader og gennemført videregående studier efter kandidateksamenerne. Selv om de beklæder høje stillinger, er de oppustet af stolthed, idet de tænker: Vi er højt uddannede; vi har taget høje akademiske grader. Sådan tænker de i stedet for at erkende 1

uddannelsens inderste væsen. På grund af denne stolthed glemmer de deres eget lands og religions kultur og traditioner. Den dag, da folket blev opslugt af fascination over det engelske sprog, blev folkets viden om deres egen religion og deres eget sprog svækket. Da folkets viden om deres egen religion og sprog blev svækket, forsvandt deres kulturelle livsanskuelse. Da deres kulturelle livsanskuelse forsvandt, blev retskaffenheden på Jorden svækket. Da retskaffenheden blev svækket og forsvandt fra Jorden, blev Indiens ophøjede position tilintetgjort. Oh Indere! Åben jeres øjne og vær i det mindste nu opmærksom på situationen. Oh mennesker af ædle kvaliteter! Hvad mere kan Jeg forklare og formane? Hvorhen I ser, finder I i dag uro og kaos i verden. Respekt for ældre og respekt for ens eget land er uddødt. Grundlæggende menneskelighed er gået tabt. Denne mangel på respekt og mangel på lovlydighed har bredt sig inden for alle områder moralsk, fysisk, verdslig og selv inden for det åndelige område. Alle er blevet tiggere. Det gælder lige fra millionæren til den fattige. Den fattige tigger efter almisser; millionæren tigger også. Hvem er stor, og hvem er lille inden for dette tiggererhverv? Sandt at sige synes den fattige, der ikke får et regulært måltid mad om dagen og derfor tigger almisser, at være en smule storsindet. Årsagen er, at de fattige deler deres mad med deres tiggerkammerater. Modsat giver millionæren ikke så meget som en mønt til velgørenhed. De rige møder end ikke op for at give en hjælpende hånd i forbindelse med hellige, ædle og velgørende formål. Alligevel foregiver de at skænke rundhåndede donationer til disse formål. De får deres billede i aviserne, og de pryder overskrifterne. Når der skal handles, er de langt væk. Hvis I rent faktisk ser på deres aktiviteter, så vil I finde ud af, at de er yderst foragtelige og værdiløse. For at råde bod på situationen må ungdommen entusiastisk træde frem. Ungdommen er de rette til at fremkalde en forandring til det bedre i landet. Den fysiske energi, sansernes skarphed og intellektets klarhed, der er til stede i ungdommen, findes ikke i nogen anden samfundsgruppe. Hvis de tager en fast beslutning, kan de opnå alting. Ungdommen bør afgive et højtideligt løfte om, at de vil anvende deres sansers styrke, deres mentale og fysiske styrke samt deres intellektuelle og guddommelige formåen til gavn for samfundet. De er nødt til at bevare deres sansers guddommelige energi og stræbe efter samfundets velfærd. De er nødt til at beskytte samfundet. Først da fortjener de at blive kaldt ægte mennesker. Desværre er ungdommen i dag blevet svag. Det er sket, fordi den er faldet for ligegyldige tillokkelser. Selv en dreng på 16 år, der formodes at være fysisk stærk, ser man være mager og udtæret. Det er ikke på grund af mangel på mad og næring. Det er på grund af misbrug af sine sanser, at han er blevet svag. Det er en stor fejltagelse at svække ens sanser ved at misbruge dem. Når sanserne bliver svage, bliver mennesket svagt. Uheldigvis misbruger ungdommen i dag deres sansers vitale energi. Hertil kommer, at deres forældre fremmer dette misbrug ved at give børnene for mange penge. På den måde begår forældrene også en stor synd gennem deres økonomiske støtte. I virkeligheden er det dem, der er ansvarlige for, at deres myndlinge kommer på afveje. Der er ingen tvivl om, at børnene skal gives frihed, men kun i det omfang det er nødvendigt. Al for stor frihed avler eftergivenhed. Denne eftergivenhed, forbundet med ubegrænsede penge i de unges hænder, vil forkæle og ødelægge dem. For mange penge forårsager mange fejltagelser. Penge skal 2

bruges fornuftigt. Spild ikke penge; misbrug af penge er ondt. Spild ikke mad, mad er Gud. Spild ikke tiden; tid, der er spildt, er liv, der er spildt. Nutidens ungdom spilder penge, mad og tid. På den måde bliver de ødelagt. Hvordan er nutidens ungdoms syn? End ikke et sekund har de et roligt blik. Deres hvileløse øjne flakker rundt. Synet hos dagens ungdom kan sammenlignes med en krages syn. Uanset hvad krager ser, så udvikler de et ønske om at få det, de ser. Det gælder også ting, de slet ikke har behov for. Først og fremmest er ungdommen nødt til at have styr på deres syn. Øjet lærer jer en stor lektie. Som synet er, sådan er skabelsen. Lad derfor være med at se på nogen med ondt i sinde. Lad være med at udvikle et ønske om at få alt, hvad I ser. Jeg ønsker at sige det lige ud. Lad være med at tage Mig det ilde op. Elever kører i skole på cykel. Når de ser nogle piger komme forbi, standser de straks cyklen og stirrer på dem. Det er udelukkende på grund af en sådan uansvarlig opførsel, at mange ulykker sker i dag. Antallet af ulykker, der involverer tohjulede motoriserede køretøjer, stiger også. Disse trafikanter stirrer på alt, hvad der foregår i basaren, og de stirrer på enhver kvinde, der går på gaden. Det gør de, alt imens de kører på motorcykel. Specielt når de passerer et gymnasium for piger, er deres øjne klæbet til skolen. Et det for at I kan gøre dette, at Gud har givet jer øjne? Kender du formålet med, at du har fået øjne? Er det for at se på alle og alting, som du møder? Nej, nej. Du er udstyret med øjne, så du måske kan opnå synet af Kailasa s Herre (Siva). Kender du formålet med, at du har fået sindet? Er det for at strejfe omkring i gader og sidegader? Nej, nej. Du har fået sindet for at opleve lyksalighed ved at kontemplere på Guds smukke form og navn. I dag har ungdommen, specielt de unge mænd, et forgiftet syn. Deres tale er ond. Deres opførsel, sprog og adfærd alt er dårligt. De sladrer om de forbipasserendes udseende og karakter. Men de har ikke tid til at diskutere Atmananda (Den guddommelige Lyksalighed). Faktisk er lyksalighed smuk. Intet kan måle sig med en sådan skønhed. Hvis I ønsker at nyde en sådan guddommelig lyksalighed, bør I få kontrol over, hvad I ser på. Det gælder specielt ungdommen. Hver gang jeres blik falder på uønskede ting, skal I advare jer selv: Pas på! Jeg er født som et menneske, ikke et dyr. Gud har givet mig øjne, så jeg kan se underne i Hans skabelse og ikke individernes ydre skønhed. Hvis tre drenge er samlet et sted, taler de udelukkende om værdiløse emner. Rent faktisk er jeres tunge hellig! Oh tunge, smagens kender! Du er yderst hellig. Sig sandheden på den mest behagelige måde. Fremsig uophørligt Govinda s, Madhava s og Damodara s guddommelige navne. (Tre af Krishna s navne). Det er din fremmeste pligt. Jeres tunge er en gave fra Gud. I har fået den med det formål, at I kan fremsige venlige ord. Sig derfor aldrig dårlige ord. Tungen skal altid anvendes til hellige formål. Med jeres øjne skal I opleve Guds smukke form. Der er nogle unge mænd, der besøger templerne. Men i stedet for at se Guds guddommelige form, fæstner de deres blik på de kvinder, der besøger templet. Er 3

det den slags syn, man forventer af et menneske? Mennesket bliver en dæmon ved at have et fejlagtigt syn, føre unyttig tale, have en unyttig opførsel samt ved at lytte til al mulig sludder. Specielt de unge skal nu til dags være meget forsigtige. De skal udvise en passende kontrol over deres sanser. Hvis de lægger et sådant bånd på sig selv, vil der ikke være nogen mulighed for, at de kommer på afveje. Jeg fortæller jer dette, fordi Jeg elsker jer. I kan muligvis holde alle jeres dårlige hensigter hemmelige og sætte et engleansigt op, men det kan Jeg ikke. Jeg er nødt til at kalde en spade for en spade. Jeg er nødt til at sige sandheden. Forældre og de ældre er også nødt til at være forsigtige på dette punkt. Nogle forældre udviser for stor overbærenhed med deres børns stærke længsler. Min kære søn!, siger de. I kan vise jeres kærlighed og hengivenhed over for jeres barn, men ikke over for deres dårlige opførsel. Hvis barnet bliver forkælet og ødelagt på grund af jeres blinde kærlighed, hvem bliver så udsat for skændsel? Udelukkende forældrene! Vedaerne erklærer: Matru Devo bhava, pitru Devo bhava, acharya Devo bhavo, athiti Devo bhava (ær din moder som Gud, ær din fader som Gud, ær din lærer som Gud, ær din gæst som Gud). Jeres forældre har skænket jer livet. De er ansvarlige for jeres fødsel. Derfor skal I helhjertet og under alle forhold elske jeres forældre. I er nødt til at erkende den sandhed, at jeres moder først og fremmest er Gud, og at jeres fader dernæst er Gud, samt at de til stadighed beskytter jer. Til hvilken gavn er jeres bedrifter i livet, hvis I glemmer selve det guddommeliges legemliggørelser (altså jeres fader og moder), som er lige foran jer? Sai Organisationens tjeneste- og ungdomsfløj skal formidle denne lære og forsøge at standse forfaldet i samfundet. I den opgave støder I muligvis på en masse forhindringer, men I bør overvinde dem og fortsætte. Måske vil I endog sætte livet på spil i denne opgave med at bringe samfundet tilbage på rette spor. Ungdommen bør ikke spilde deres penge eller deres ord. Vær stille. Bevar jeres selvbeherskelse under alle livets forhold. Det siges, at mounath kalaham nasthi (der vil ikke blive noget skænderi, hvis du forholder dig tavs). Vores Srinivasan, All India President for Sri Sathya Sai Seva (tjeneste) Organisation, rådede de unge til at modtage behørig undervisning i teknologi. Men det I lærer i dag, er ikke teknologi, men tricks-nologi. Det er udelukkende på grund af dets tricks, at mennesket bliver ødelagt. Elever! Medlemmer af ungdomsfløjen! I skal alle være meget forsigtige. I skal opretholde jeres families værdighed. I er nødt til at blive klar over det intime slægtskab, der eksisterer mellem det enkelte individ og samfundet. Og I skal opføre jer i henhold til bevidstheden om dette slægtskab. Prahlada (en berømt hengiven af Herren Vishnu), den unge knøs, blev sendt til sine lærere, Chanda og Amarka, af sin fader, kong Hiranyakasipu, for at lære forskellige sastraer (hellige skrifter). Lærerne lærte drengen forskellige emner. Efter et stykke tid kaldte faderen Prahlada til sig. Han tog drengen op på sit skød og spurgte: Kære søn! Hvordan går det med din uddannelse? Hvad har du lært? Prahlada svarede: Fader! Lærerne har lært mig mange ting. Jeg har forstået livets fire mål dharma ( rigtig handling ), artha (rigdom, læs: den højeste visdom), kama (begær efter befrielse) og moksha (befrielse). Jeg har studeret mange emner. Rent faktisk har jeg forstået selve essensen i uddannelse. 4

Nu spurgte Hiranyakasipu ham: Lad os se nærmere på det! Kan du fortælle mig om et par af de emner, du har studeret? Prahlada svarede: Karakter er det vigtigste for ethvert individ. Et menneske uden karakter svarer til et dyr. Sønnens svar gjorde fader, Hiranyakasipu, meget vred. Selv medlemmerne af det kongelige hof blev lamslået over Prahlada s svar. Hiranyakasipu kaldte en kvinde til sig og spurgte Prahlada: Hvem er denne kvinde?, idet han pegede på hende. Prahlada svarede: Hun er min moder. Kvinden var ikke Prahlada s rigtige moder. Hun var blot en tjenestepige. Nu kaldte Hiranyakasipu på alle de forsamlede kvinder. Han fik dem til at står foran sig og spurgte Prahlada Hvem er disse kvinder? Prahlada kom med et smukt svar, idet han sagde: Alle dem, der er yngre end jeg, er mine lillesøstre. Alle dem, der er ældre end jeg, er mine storesøstre. Faderen blev forfærdet over sønnens svar. Han blev tillige meget vred over svaret. Han kaldte på drengens lærere og skændte mild på dem. Er det den uddannelse, som I bibringer børnene? Når de vokser op, vil de naturligt følge disse principper. Faderen advarede lærerne. Lad være med at lære børnene sådan noget. Han befalede lærerne at forhindre Prahlada i at kontemplere på Hari nama (Herren Vishnu s guddommelige navn). Lærerne, Chanda og Amarka, blev frygtelig bange. Så snart de vendte tilbage til gurukulam (skoleområdet), forsøgte de på mange forskellige måder at overtale Prahlada til ikke at gentage Herrens navn. De irettesatte han mundtligt, og de afstraffede ham endda fysisk. Men Prahlada gav ikke efter. Åbenhjertigt fortalte han dem følgende: Agtværdige lærere! Er en person, der fraråder eleverne at kontemplere på Hari s (Guds) guddommelige navn, en guru i ordets egentlige betydning? Som den sande fader, der råder barnet til at nå Gud, bør guruen også lære sine disciple at kontemplere på Gud. I stedet for at lære mig sådanne hellige ting, forsøger I at skubbe mig ud i verdslige anliggender. Jeg ønsker ikke en sådan uddannelse. Herefter forlod han skoleområdet og påbegyndte sin mission med at synge til Herren Hari s (Vishnu s) pris. Han begyndte at lære sine tidligere klassekammerater følgende: Der eksisterer ingen højere end Gud. Hengivenhed over for Gud er essentielt for alle. Guddommelighed er iboende alle væsener. Det siges, at Easwara sarva bhutanam (Gud er iboende alle eksistenser). Jeg ønsker, at I, som Prahlada, opmuntrer alle til konstant at tilbede og kontemplere på det guddommelige. Når I påtager jer og påbegynder at udbrede jer om sådanne idealer, kan I hurtigt fremkalde en vidunderlig forandring i samfundet. Før I indlader jer på en sådan mission, skal I begynde i jeres eget hjem. Forældrene kan kun give jer den fysiske krop. Men hvem er det, der opretholder og understøtter Atma tattwa (Den guddommelige Gnists sande natur; Selvets sande natur)? Gud er det eneste tilflugtssted. Derfor bør forældre foregå andre med et godt eksempel ved at indgyde børnene tilskyndelsen til at erkende det guddommelige. Kroppen er dannet af de fem elementer, og den er nødt til før eller siden at gå til grunde. Men kroppens Beboer hverken fødes eller dør. Beboeren har overhovedet ingen tilknytning og er Det evige Vidne. Uanset hvor meget I nærer kroppen, så er den nødt til før eller siden at gå til grunde. Ingen ser ud til at vide, om det er passende eller ej for et menneske udelukkende at hengive sig til at spise, sove og formere sig som fugle og vilde dyr. Nej, det er det slet ikke! Mennesket skal 5

helliggøre hvert eneste øjeblik af sit liv ved at kontemplere på Gud. Det er det, forældrene skal lære deres børn. Det er det, der forbliver hos jer og følger jer hinsides døden. Det er forældrenes vigtigste pligt at lære deres børn om denne hellige vej. Guruerne (lærerne) er også nødt til at lære eleverne om disse ædle forhold. I dag bibringer guruerne blot eleverne den viden, der står i lærebøgerne. Også børnene synes at have smag for den slags viden. Derfor bør hver eneste af jer besøge en skole og lære eleverne om ædle ting. Når I nu er født som mennesker, er det så passende, at I fremkommer med uanstændige bemærkninger om kvinder? Hvis I chikanerer kvinder med jeres nedrige ord, vil andre så forholde sig tavse? Vil de ikke chikanere jeres egne familiemedlemmer? Vil de skåne jeres egne hustruer og jeres børn? Derfor skal I først og fremmest respektere andre. Kun på den måde vil I få deres kærlighed og respekt. Nu for tiden er specielt ungdommen nødt til at udvikle menneskelighed. Det er præcis med dette hellige formål for øje, at vi har startet ungdomsfløjen i Sri Sathya Sai Seva Organisationen. Ungdommen er nødt til at blive et forbillede for andre i samfundet. De, der strejfer formålsløst omkring i basarerne, er sandelig æsler. De kan ikke blive opfattet som mennesker. Det er ikke sådan et liv, ungdommen skal leve. Æslerne vandrer skrydende omkring i gaderne. I er ikke et æsel. I er i sandhed Gud. Hold derfor fast i jeres hellige menneskelighed. Bevar jeres anseelse. Det er ungdommens fornemmeste pligt. Der er stadigvæk nogle knægte, der hemmeligt læser elendige og værdiløse bøger. De opbevarer dette bras mellem siderne i deres skolebøger. Så læser de det, uden at andre bemærker det. Det, de rent faktisk læser, er nogle værdiløse romaner, men de foregiver at læse i deres skolebøger. På den måde forsøger de at narre lærerne. En sådan adfærd er upassende for et menneske. Når en slet tanke dukker op i jeres sind, i selv samme øjeblik skal I minde jer selv om, at I er et menneske og ikke et dyr. Jeres opførsel skal sømme sig for et menneske. Først da har I ret til at kalde jer for et menneske. Det er først, når I nærer og udvikler de menneskelige værdier, at jeres uddannelse får værdi. Jeg elsker jer meget højt. Ingen er i stand til at måle Min kærlighed eller sammenligne den med noget. Min kærlighed er ens, den er uden partiskhed eller præference. Min kærlighed kan udelukkende sammenlignes med Min kærlighed. Jeg er ikke bekymret for, hvad folk måtte tænke om Mig. Nogle mennesker anklager Mig også. Folk skriver forskellige ting om Mig i aviserne. De offentliggør også sladrehistorier, der stammer fra udlandet. I den sammenhæng kunne Jeg godt tænke Mig at stille et spørgsmål. Kan en person, der skriver sådan en sladrehistorie og offentliggør den i avisen, blive kaldt journalist? Overhovedet ikke! En ægte journalist vil aldrig hengive sig til en sådan bagvaskelse. Han eller hun vil stole på de nyheder, vedkommende selv har indsamlet samt på sine personlige oplevelser. En ægte journalist vil aldrig tillægge nogen sladrehistorie, der er blevet offentliggjort af andre et eller andet sted i London eller Amerika, nogen betydning. De, der lytter til sådan noget bras og udbreder det, er som hunde. Når som helst en hund står i et eller andet hjørne og gør, så hører en anden hund i en nærliggende gade det og begynder at gø. Derfor opfører de, der imiterer andre, sig som hunde, ikke som mennesker. Uanset hvad folk måtte tænke, så er vi forbundet med sandheden. Vi er i sandhed legemliggørelser af sandhed. Lad derfor være med at fæstne lid til usandheden. Hvis folk siger noget vrøvl om jer, så lad dem gøre det. Hunde gør. I har ikke noget med dem at gøre. De, der kritiserer jer eller Mig i en eller anden ond hensigt, skal behandles som hunde, ikke som mennesker. 6

Mange mennesker kommer til Swami. (Ordet Swami betyder guru eller mand af visdom og anvendes som en yderst respektfuld tiltale. Sai Baba omtaler ofte Sig Selv som Swami). Har vi sendt invitationer ud til dem? Overhovedet ikke! Nogle mennesker er blevet jaloux over den anerkendelse, som Swami s storslåede humanitære arbejde har opnået over hele verden. De forsøger derfor at bagvaske Hans navn. Jeg vil gerne sige så meget om disse mennesker. Lad dem forsøge at tiltrække folk fra hele verden og fra alle samfundslag. Lad dem forsøge at tiltrække dem i stort antal, hvis de ønsker det. Men det er umuligt for dem. End ikke ti mennesker vil samles omkring dem. Hvorfor? Godhed og en hjælpende natur er ikke i dem. Disse værdier findes udelukkende i det guddommelige. Udelukkende godhed og en hjælpende natur tiltrækker alle mennesker. I ser og hører så mange ting i verden. Men lad jer ikke blive berørt af det. Forbliv urokkelige i jeres kærlighed til Swami. I har ingen grund til at skjule jeres kærlighed. Fortsæt med at øse jeres kærlighed ud over alle og enhver. Kun på den måde vil jeres sind blive rent og helligt. Kun på den måde vil jeres fødsel som menneske blive helliggjort. Kun på den måde kan I gøre jer fortjent til at blive kaldt et menneske. Ellers vil I degenerere jer selv til at blive dæmoner. Lad jer ikke blive vildledt af andres ord. Hvad end I lytter til på dette hellige yajnasala (et sted hvor der ofres), så opbevar det omhyggeligt i jeres sind. Installer Gud i jeres hjerte. Måske føler I, at Swami anvender hårde ord. Det skal I ikke blive bragt ud af ligevægt over. På den anden side skal I være glade for, at Swami siger sandheden. Det guddommelige er urokkeligt og uovervindeligt. Det er ikke noget, der skal reklameres for. I kan læse en hvilken som helst avis. Den vil være fuld af reklamer. De fleste reklamer indeholder falske påstande. Avisernes og annoncørernes evne til at skelne mellem rigtigt og forkert er degenereret i en udstrækning, der er hinsides enhver beskrivelse. Det er lutter nonsens. Hvis de var sande mennesker, ville de ikke have reklameret på denne falske måde. Hvis aviserne er så interesseret i Mig, burde de komme og iagttage, hvad der sker her og føle sig lykkelige over det. Det er en alvorlig fejltagelse kritikløst at bringe nyhedsartikler såvel som reklamer, der er baseret på forlydender og rygter. Læserne bør også bestræbe sig på at forstå sandheden Der vil ikke være nogen, der vil straffe eller undertvinge jer, hvis I holder jer til sandheden. Derfor skal I til alle tider holde fast i sandheden. Jeres sandhed er jeres vidne. Og Swami er det evige vidne til alt, hvad der sker i verden. Vær ikke tåber. Vær blomster, der vil blive ofret til Gud. I stedet lever I som tåber. Det er ikke godt. Kære elever! Der er adskillige ting, I skal have at vide. Jeg nævner udelukkende alle disse ting for at korrigere jeres adfærd. Kærlighed! Kærlighed! Kærlighed! Udvikl kærlighed! Det vil være nok. Denne kærlighed bør imidlertid ikke omfatte alle mulige ting i verden. Den bør konstant være rettet mod Gud. Så vil I blive gode individer. Til hvilken gavn er jeres uddannelse ellers? I dag fører uddannelse til uro. Hvis denne situation skal ændres, er det nødvendigt, at uddannelse bliver suppleret med educare. (Sai Baba taler altid om education og educare. Education er den traditionelle verdslige og boglige uddannelse. Educare relatere til de menneskelige værdier. Educare betyder at bringe det frem, der allerede er i en elev. De menneskelige værdier: Sandhed, rigtig handling, fred, kærlighed og ikke-vold er latent til stede i mennesket). Verdslig uddannelse kan man få fra bøger. Educare skal imidlertid manifestere sig fra hjertet. Derfor er det også nødvendigt at påbegynde educare. Verdslig uddannelse kan man skaffe sig via bøger. Bogen er som en mukku (næse), mens educare er selve åndedrættet, der bliver åndet ind gennem næsen. Hvis der ikke er noget åndedræt, 7

betyder det døden. Tilsvarende kan menneskelighed ikke overleve uden de menneskelige værdier, der skal manifesteres gennem processen med educare. Kære elever! I er alle legemliggørelser af Det Guddommelige Selv. I er alle gode drenge og piger. I er i sandhed gyldne børn! I skal dog ikke være som 14 karat guld. I skal være som det rene 24 karat guld. I bør ikke miste jeres værdi. Hvis I således lever jeres liv som det rene guld, vil Jeg yde jer al mulig hjælp. I enhver bestræbelse I påtager jer, vil Jeg hjælpe jer økonomisk og åndeligt. Bliv gode børn. Skaf jeres forældre, denne uddannelsesinstitution og Swami et godt omdømme. (Her kaldte Swami en elev fra Amerika og en elev fra Rusland hen til Sig. Begge studerer i Prasanthi Nilayam. Han bad dem fremsige Namakam og Sri Suktam). Denne dreng er fra Amerika, og ham her er fra Rusland. I hørte, hvordan de sang med én stemme! Disse drenge kan fremsige forskellige vediske mantraer som Namakam, chamakam og så videre. (Hvert mantra består af 11 hymner. Namakam omhandler Rudra, Siva s, forskellige aspekter, og Chamakam vedrører opfyldelse af ønsker). Her findes adskillige andre elever fra forskellige lande, der lærer vedaerne. Det er imidlertid kun indere, der negligerer vedaerne. Udlændinge lærer sanskrit og fremsiger vedaerne klart og tydeligt med den behørige tonegang. Til sammenligning, hvad er det så, inderne lærer? Ding dong ringer klokken; missekatten er i brønden (Ding dong bell; pussy is in the well). Det er den slags vuggeviser, vi lærer børnene lige fra tidlig alder! Det er ikke korrekt uddannelse. I er nødt til at erkende den hellighed, der er i indisk kultur og åndelighed. Moral og integritet er moderen og faderen i indisk kultur. Sindsligevægt er søsteren, og mod er broderen. Idet de glemmer det evige og hellige slægtskab, udvikler folk i dag desværre flygtige bekendtskaber. I bør ikke udvikle disse tåbelige bekendtskaber. Fortæl mig, hvem du omgås, og jeg skal fortælle dig, hvem du er. Eftersom vi har masser af tid til rådighed, vil Jeg mere detaljeret forklare jer om dette i de kommende dage. Jeg vil lære jer alt, hvad der er nødvendigt for jer at vide. Jeg er ikke bange for nogen. Jeg er knyttet til Sandhed. Jeg er ligeglad med, hvad folk måtte tænke om Mig. De, der tror på Sandhed, vil ikke være bange for nogen. Jeg åbenbarer yderligere forhold for jer i de kommende dage. Oversat af www.saibabapaadansk.dk 8