KRISTENDOMSKUNDSKAB. I den danske folkeskole

KRISTENDOMSKUNDSKAB I den danske folkeskole Navn: Katrine Cecilie Karstensen Studienummer: 30110718 Institut for Skole og Læring, Læreruddannelsen Professionsbachelorprojekt i linjefaget Kristendomskundskab/Religion Linjefagsvejleder: Irene Larsen Pæd/psyk-vejleder: Hasse Herold Møller Antal anslag med mellemrum: 80.873 svarende til 31,10 normalsider

Indledning...3 Problemformulering...3 Læsevejledning...4 Metode...5 Hermeneutik...6 Teori...8 Samfundsudvikling og senmoderne tendenser...8 Det senmoderne samfund...8 Individualisering...9 Sekularisering... 11 En sekulariseret folkeskole?... 14 Kristendomskundskabsfagets udvikling... 17 Analyse af spørgeskemaundersøgelse... 19 Analysegrundlag... 19 Religiøsitet... 20 Kristendomskundskabsfagets relevans... 23 Fravælgelse af Kristendomskundskab... 25 Forståelse og indsigt... 32 Analyse af Interview... 35 Diskussion... 41 Konklusion... 45 Handleperspektiv... 46 Synlig læring... 46 Undervisningens indhold... 47 Ændring af fagets navn og indhold... 48 Litteraturliste... 49 Bøger... 49 Tidsskrifter... 50 Artikel... 50 Hjemmesider... 50 Bilag 1... 51 1

Bilag 2... 52 Bilag 3... 53 Bilag 4... 54 Bilag 5... 55 Bilag 6... 56 Bilag 7... 57 Bilag 8... 58 Bilag 9... 59 Bilag 10... 60 2

Indledning Gud er død! Gud forbliver død! Og vi har dræbt ham! 1 Sådan skrev den tyske forfatter og filosof Friedrich Nietzsche tilbage i år 1883. Sætningen er foruden, at påpege en ny forståelse af gudsbegrebet, også et udtryk for en afgørende omvæltning i Europas idéhistorie, som omfatter en proces, der oftest betegnes sekularisering. Der hersker en opfattelse af, at man i gamle dage var langt mere religiøse end i dag. Regelmæssig kirkegang, bordbøn og fadervor var førhen en naturlig del af dagligdagen i enhver familie. Dengang var det danske samfund præget af standsmæssig opdeling, hierarki og havde som overordnet formål at gøre borgerne til gode kristne. En form for skæbnesamfund, hvor rammerne på forhånd var sat for det enkelte individ. Folket kendte deres plads i samfundets hierarki, og fremtiden var mere eller mindre bundet op på familie og tradition. Spoler vi tiden frem, befinder vi os i dag i et senmoderne videnssamfund. Denne udvikling tager blandt andet afsæt i den aftraditionalisering, der er fundet sted. Individet er nu ikke længere bundet af traditioner og tro, men kan frit vælge sin livsstil og levevej. Det er sågar blevet et livsvilkår, at tage stilling og være refleksiv i et samfund, der i høj grad bærer præg af rationalisering og individualisering. Et samfund, der af mange opfattes som sekulariseret, og hvor religionen spiller en mindre eller sågar ingen rolle. Jeg finder det derfor interessant, at undersøge hvorledes eleverne i den danske folkeskole finder kristendomskundskabsfaget relevant, i et samfund der afspejler fornuft, videnskab og individualisering. 2 Problemformulering Hvordan opfatter de danske folkeskoleelever faget kristendomskundskab og dets relevans i et senmoderne sekulariseret samfund? 1 Andreasen m.fl., 2011, s. 235 2 Andreasen m.fl., 2011, s. 235 ff 3

Læsevejledning Indledningsvis vil jeg starte med at præsentere mine anvendte metoder til indsamling af empiri, som omfatter et spørgeskema og et interview. I forlængelse af dette vil jeg kort beskrive hermeneutikken, som skal fungere som min analytiske tilgang til spørgeskemaet og interviewet. Derefter vil jeg forsøge, at give et indblik i det senmoderne samfund, samt beskrive dets tendenser. Til at beskrive det senmoderne samfund, hvor især individualiseringen er i fokus, vil jeg benytte mig af den britiske sociolog Anthony Giddens og den tyske sociolog Ulrich Beck. Dette afsnit er med for, at sætte rammen og forstå de betingelser/tendenser eleverne i den danske folkeskole i dag er underlagt. Herefter vil jeg redegøre for begrebet sekularisering, og de aspekter det omfatter. Til at belyse dette vil jeg blandt andet inddrage sekulariseringsteorien, sociologen Phil Zuckerman og se på danskernes religiøse værdier fra 1981-2008. I forlængelse af dette vil jeg se nærmere på den danske folkeskole, og hvad fagformålene for Kristendomskundskab i dag skal leve op til. Efter at have kigget på den danske folkeskole og fagformålene, vil følgende afsnit tage afsæt i dannelse, hvor jeg vil undersøge begrebet dannelse med inddragelse af Wolfgang Klafkis dannelsesteori om kategorial dannelse. Herefter vil jeg skildre, hvorledes kristendomskundskabsundervisningen har udviklet sig fra at være et etisk-religiøst fag med et forkyndende sigte, til et livsoplysnings - og dannelsesfag. Jeg vil løbende i opgaven inddrage folkeskoleloven og formålsparagrafferne. Efter en analyse af udvalgte empiri vil jeg diskutere og konkludere, hvorvidt eleverne opfatter og finder kristendomskundskabsfaget relevant. Afslutningsvis vil jeg komme med nogle bud på eventuelle handlemuligheder. 4

Metode For at belyse min problemformulering bedst muligt, har jeg valgt at benytte to forskellige undersøgelsesmetoder. Den ene er kvantitativ i form af et spørgeskema, og den anden er kvalitativ i form af et interview. Jeg har dog valgt at supplere spørgerskemaet med ét spørgsmål, hvor respondenten får mulighed for frit at formulere et svar. Dette spørgsmål anses derfor for værende kvalitativt. Den kvalitative svarmulighed gør, at respondenten kan begrunde sit valg af foregående spørgsmål. 3 De andre spørgsmål er lukkede, da jeg ønsker at lave en statistisk behandling af dem. Spørgerskemaet er, via personale og elevintra, sendt ud til alle elever fra 5.-9. klassetrin på en større folkeskole på Frederiksberg. Spørgeskemaet er sendt ud på mail, da det af tids- og logistiske årsager ikke var muligt, at komme rundt i de forskellige klasser. Dette muliggjorde således hurtige og mange besvarelser. På den anden side kan det også være et problem, at sende spørgeskemaet ud via personale- og elevintra. Via mail har jeg ikke haft mulighed for, at hjælpe respondenten med opklarende spørgsmål til formuleringen af de stillede spørgsmål. I afsnittet Analyse af spørgeskemaundersøgelse analyserer jeg min data både ved grafisk aflæsning og krydstabulering. Ved hver krydstabulering er der foretaget en Chi^2-test. Denne statistiske test indikerer hvorvidt der er tale om et egentlig mønster eller blot tilfældigheder. Om der er tale om et mønster eller tilfældigheder beskrives med en p-værdi for Chi^2-testen. En p-værdi under 0,05 betyder at der er tale om et egentligt mønster. En p-værdi over 0,05 betyder at der er tale om tilfældigheder. P- værdien vil blive noteret under hver tabel. Det skal nævnes, at der ved nogle af de større krydstabeller ikke er angivet en p-værdi. Dette skyldes, at der er for få observationer i flere af cellerne (under 5), til at en Chi^2-test kan udføres. Her vil der blot blive udført en grafisk aflæsning 4. Mit interview er er et individuelt interview med en lærer på samme folkeskole. Modsat spørgeskemaet får jeg gennem interviewet mulighed for en mere nuanceret beskrivelse af oplevelser, erfaringer og forståelse af de stillede spørgsmål. Det er først ved interviewets begyndelse, at interviewpersonen stifter bekendtskab med spørgsmålene. Dette er et bevidst valg, da jeg ikke ønsker at interviewpersonen kan forberede sig på eventuelle rigtige eller forkerte svar. Jeg ønsker derimod interviewpersonens 3 Se Bilag 4 Andersen og Jakobsen, 2004 5

umiddelbare svar og indskydelse. Omvendt er der ved denne strategi en risiko for, at svarerne bliver for umiddelbare og ikke som sådan er gennemtænkte. Interviewpersonen føler sig måske overrumplet, og svarer således alligevel ud fra, hvad der måtte antages for rigtigt eller forkert. Hermeneutik Dette afsnit om hermeneutikken skal fungere som en kort præsentation af min analytiske tilgang til spørgeskemaresultaterne og interviewet. Hermeneutik er læren om fortolkningens principper og metoder. 5 Fortolkningens grundprincip dækker over, hvordan individet forstår og fortolker sin omverden. Heri ligger en eksistentielt trang til at forstå tilværelsen og tillægge den betydning. Med et fænomenologisk synspunkt har individet ifølge den tyske filosof Edmund Husserl en såkaldt livsverden. Inden for livsverdenen opererer han med to begreber hjemverden og fremmedverden. Hjemverdenen skal her forstås som et samlede udtryk for det samlede sæt af forestillinger og viden om livet og verden samt tilhørende adfærd, et menneske har. 6 Fremmedverdenen er derimod den ukendte eller ubevidste del af individets livsverden. Sammenholder man fænomenologien med hermeneutikken svarer begrebet hjemverden til det den tyske filosof Hans-Georg Gadamer benævner som fordom. Fordomsbegrebet skal her ikke forstås som negativt ladet, men derimod som dækkende over den indsigt i og forståelse af et givet fænomen, som et menneske har til et givet tidspunkt i sit liv. 7 Ens fordomme/forforståelse er ikke en konstant, men vil nuanceres og udvides i takt med, at man konfronteres med det fremmede. Det kunne eksempelvis være andre synspunkter eller oplevelser end ens egne. Denne nuancering af sine fordomme/forforståelse er det Gadamer definerer som en udvidelse af ens forståelseshorisont. 8 Fortolkningens processer kan man opdele i de hermeneutiske cirkler eller den hermeneutiske spiral. Cirklerne vil hele tiden påvirke og udvikle hinanden, og kan derfor ikke ses uafhængigt af hinanden. Alle fænomener man møder vil man forstå og fortolke ud fra sin egen forforståelse. I forhold til denne 5 Rydahl og Troelsen, 2009, s. 175 6 Rydahl og Troelsen, 2009, s. 176 7 Rydahl og Troelsen, 2009, s. 177 8 Rydahl og Troelsen, 2009, s. 177 6

opgave er det derfor vigtigt at pointere, at jeg som undersøger også vil have en forforståelse i forhold til det undersøgte. I dette tilfælde har jeg en forforståelse af kristendomskundskab som fag i folkeskolen i dag, og måden jeg laver min undersøgelse på, og hvordan jeg stiller spørgsmål, som i dette tilfælde er i et spørgeskema og interview, vil derfor være præget af min forforståelse af faget. Det samme gør sig gældende for de elever og den lærer, der har besvaret spørgsmålene, altså de vil forstå og svare på spørgsmålene ud fra deres forforståelse. I min analyse af svarerne er det derfor vigtigt, at jeg er bevidst om denne forforståelse. I særdeleshed i forhold til min egen, men også i forhold til elevernes og lærerens. Tolkningen af svarerne vil selvfølgelig være præget af en vis subjektivitet, da det netop er ud fra min forforståelse, at jeg tolker og analyserer svarerne. Ved at være bevidst om dette, kan jeg tilnærme mig en vis form for objektivitet i analysen og i tolkningen af svarerne. Derudover kan min forforståelse af faget udfordres og nuanceres i mødet med elevernes og lærerens besvarelser. Det er nemlig i korrespondancen mellem min forforståelse og svarerne, svarerne kan her betragtes som min fremmedverden, at der betinges ny og mere nuanceret viden. Ifølge hermeneutikken kan jeg ikke betragte kristendomskundskab som blot et delelement, men i en helhedsbetragtning. For at opnå en forståelse af meningshelheden er det nødvendigt at se faget som en del af en større helhed, som i dette tilfælde er folkeskolen og den danske kultur. 9 9 Rydahl og Troelsen, 2009, s. 177-186 7

Teori Samfundsudvikling og senmoderne tendenser I dette teoretiske afsnit vil jeg forsøge, at give et indblik i det senmoderne samfund og nutidens samfundskarakteristika. Jeg præsenterer en teoretisk redegørelse af samfundets tendenser beskrevet af Anthony Giddens samt individualiseringsprocessen beskrevet af Ulrik Beck. Det senmoderne samfund Tilbage i traditionssamfundet bar samfundet præg af stabilitet, klare sociale relationer og individets skæbne var bundet til tidligere generationers tilhørsforhold, traditioner og tro. Op gennem det moderne samfund og især fra slutningen af 1900 tallet sker der noget nyt i den samfundsmæssige udvikling og mentale tænkning. Vi bevæger os mod et globalt samfund, hvor informationsstrømmene flyder frit over landegrænser, og kommunikationen foregår ubesværet over geografiske afstande. Til at beskrive og give indblik i de tendenser samfundet afspejler, tager jeg udgangspunkt i sociologen Anthony Giddens tre overordnede kendetegn: Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og øget refleksion, 10 som karakteriserer det senmoderne samfund. De tre kendetegn er betinget af hinanden, og Giddens bruger derfor også betegnelsen de tre dynamikker. Derudover vil jeg beskæftige mig med begrebet individualisering, som unægteligt er blevet et vilkår og krav i det senmoderne samfund. Adskillelse af tid og rum kan ses som resultat af modernitetens teknologiske udvikling. Relationer mellem mennesker er ikke længere afhængige af den geografiske placering og/eller det tidsmæssige rum. Transportmidler såsom, bil, tog og fly muliggør at individet ikke længere er stavnsbundne geografisk, men kan arbejde, kommunikere og leve frit på tværs af landegrænser. Det andet kendetegn ved det senmoderne samfund kalder Giddens for udlejring af sociale relationer. De opgaver der før var forbeholdt familien varetages nu i større grad af samfundet. For eksempel kan vi tage en institution som folkeskolen, som får del i en opdragelsesproces, der før udelukkende var forbeholdt familien. Eleverne tilbringer efterhånden en større og større del af deres tid her, og derved opstår den dobbeltsocialisation som også kan ses jævnfør folkeskolens formål 1, stk.1: 10 Ludvigsen og Mikkelsen, 2007, s. 24-25 8

Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder ( ) 11 Man kan sige, at de sociale relationer underlægges abstrakte systemer og dermed løsnes fra det forpligtende familiefællesskab og dagligdagen. Dette er en forudsætning for at indgå i det senmoderne samfund, og det senmoderne menneske er derfor afhængig af disse systemer, hvilket forudsætter at vi har tillid til dem. 12 Den sidste af Giddens tre dynamikker er øget refleksivitet. Det er i den senmoderne samtid blevet op til den enkelte selv, at måtte definere og vurdere samfundets og livets rammer og retningslinjer. Denne frisættelse indebærer, at samfundet udvikler sig fra et skæbnesamfund, hvor individet var bundet til tidligere generationers tilhørsforhold, traditioner og tro, til et valgsamfund hvor individet stiller spørgsmålstegn til alt og aktivt skaber sin egen identitet. Der er ikke længere én endegyldig sandhed som det sås i det traditionelle samfund, intet er helligt, men alt kan revideres i lyset af nye informationer. De tre dynamikker er betinget af hinanden og grundlag for globaliseringen, de betegner selvets vilkår i det senmoderne samfund. Et samfund hvor især refleksion og egen stillingstagen er i højsæde. 13 Individualisering Individualisering er en proces der kan føres tilbage til arbejdskraftens frisættelse i den tidlige kapitalisme 14, og som i det senmoderne samfund er slået i gennem som en væsentlig faktor og et livsvilkår. Det enkelte individ står overfor ubegrænsede muligheder for selv at forme sin tilværelse og identitet gennem en lang række individuelle valg, f.eks. livsstil, arbejde, uddannelse m.m. Individet pålægges at være i stand til at træffe sine valg selvstændigt, det forventes faktisk af dem, samtidig med at det forventes de efterfølgende er ansvarlige, og i stand til at give en personlig begrundelse for sine valg og handlinger. 15 11 Folkeskolens formål 12 Ludvigsen og Mikkelsen, 2007, s. 25 13 Ludvigsen og Mikkelsen, 2007, s. 25 14 Illeris, 2009, s. 39 15 Illeris, 2009, s. 43 9

Dette betegner den tyske sociolog Ulrich Beck også for gør-det-selv-biografien. 16 Denne frihed til selv at vælge skaber både muligheder, men også usikkerhed. Det enkelte individ står ene og alene til ansvar for de valg det træffer, hvilket medfører en konstant risiko og frygt for at vælge forkert. Som Beck fastslår: Man kan aldrig være sikker på, at sådan som det er i dag, vil det også være i morgen 17 Den øgede fokus på individualiseringen forstærker nogle dilemmaer eller så at sige et paradoks i forhold til fællesskabsdannelsen. Folkeskolens formålsparagraffer afspejler vort samfund, hvor det netop er et livsvilkår at være et refleksivt individ. Mens andre paragraffer samtidig bevidner et samfund der er båret af fællesskab, et fællesskab individet bliver pålagt, og som er bærende for helheden. Et eksempel på dette ses i Folkeskolens formål 1, stk.3 som forlyder: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati 18. Heri åbnes så at sige for et paradoks, det enkelte individ skal være refleksivt, tage ansvar for egen handling og selv finde mening med tilværelsen, men skal samtidig indgå i et fællesskab og finde en mening derved. 19 16 Beck, 2002, s. 15 17 Illeris, 2009, s.52 18 Folkeskolens formålsparagraf 19 Illeris, 2009, s. 53 10

Sekularisering I forlængelse af ovenstående redegørelse for samfundets udvikling er det relevant at se nærmere på religionens udvikling i et land som Danmark. For at afklare, hvorvidt vi i Danmark lever i et sekulariseret samfund, vil jeg i det næste afsnit forsøge at definere begrebet sekularisering. Sekularisering betyder i sin korteste forstand adskillelse af religion og stat. Begrebet blev brugt i forbindelse med reformationen i 1500-tallet, hvor kirkens jordbesiddelser gik fra at være ejet af kirken (gejstlig) til at være ejet af kongen (sekulær). 20 Sekulariseringsbegrebet er komplekst og bør ikke kun ses som en adskillelse af religion og stat. Der har været megen diskussion om, hvad sekularisering helt præcist er. Er sekularisering udelukkende en adskillelse af politiske og religiøse sfære? Eller er det, når religion spiller en mindre rolle i samfundet, og i det enkelte menneskes liv? Eller er det, som sekulariseringsteorien påstår, at al religion svækkes for til sidst helt at forsvinde? 21 Ser vi nærmere på sekulariseringsteorien, så vil et sekulariseret samfund altså være et samfund på vej mod at blive et ireligiøst samfund, og i dets yderste konsekvens vil det indebærer religionens død. Teorien hævder, at et samfund sekulariseres når det bliver moderne. 22 I så fald burde ovenstående udsagn om et moderne samfund betyde, at Danmark er et sekulariseret land og dermed ireligiøst. Danmark er et interessant eksempel når vi taler om sekularisering. Ser man på det rent institutionelt, vil mange nok argumentere for, at vi overhovedet ikke er et sekulært land. Ifølge 4 i Grundloven støtter staten folkekirken, Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten 23, og vi har et statsstøttet teologisk fakultet, der uddanner landets folkekirkepræster. 24 Anskuer man derimod sekularisering som en proces, hvor kirken mister betydning for mennesker i samfundet, vil der tegne sig et andet billede. For eksempel har den amerikanske sociolog Phil Zuckerman udarbejdet en undersøgelse af Skandinaviens religiøsitet. Ud fra interviews om folks tro konkluderer han blandt andet, at religiøsitet er meget svær at få øje på i Danmark. 25 Religiøsiteten skal her ses som en bogstavelig tro på de traditionelle læresætninger om Jesus og Gud. 20 Brandt og Böwadt, 2014, s. 40 21 Gundelach, 2011, s. 76 22 Gundelach, 2011, s. 76-77 23 www.grundloven.dk 24 www.teol.ku.dk 25 Zuckerman, 2008 11

Zuckerman kom også frem til en anden interessant konklusion, nemlig det, at vi her i Skandinavien, og rettere Danmark, er det han kalder for kulturreligiøse. Zuckerman hævder, at det at være kristen i dag ikke er begrænset til accepten af et snævert sæt af overnaturlige forestillinger. Det at være kristen er knyttet til vor kultur, det er en del af vores fælles arv og familietraditioner. Mange medlemmer af den danske folkekirke frekventerer kun kirken ved særlige lejligheder, og deltager derfor sjældent eller aldrig i den almindelige gudstjeneste. Det at være kristen er blevet reduceret til og blevet sidestillet med vigtige overgangsritualer, fødsel, konfirmation, ægteskab og død. De interviewede fortæller da også, at de bliver gift i den smukke kirke, frem for det kedelige rådhus eller fordi det er mere romantisk -ikke for Guds velsignelse, men fordi det hører sig traditionen til. 26 Hvis danskernes religiøsitet, som ifølge Zuckerman, primært er knyttet til traditioner og arv, og hvis man antager, at Danmark er et sekulariseret land, er det interessant at kigge på folkekirkens medlemstal, der i 2015 udgør 77,8 pct. af Danmarks befolkning. 27 Det høje medlemstal kunne i henhold til ovenstående begrundes med, at man er medlem af et nationalt fællesskab snarere end et religiøst fællesskab. I bogen Små og store forandringer- danskernes værdier siden 1981 undersøger man blandt andet danskernes religiøse værdier fra 1981 2008, og hvordan danskernes kirkegang har ændret sig i denne periode. De deler danskerne op i tre grupper: Den første gruppe er de regelmæssige. Det er de personer, der går i kirke mindst én gang om måneden, og kan betragtes som dem, der udgør kirkens kernemedlemmer. De kommer altså i kirke for, at høre det kristne budskab og være en del af det kristne fællesskab. Den anden gruppe er de traditionelle. Det er de personer, som kun kommer i kirken ved større højtider. For dem er kirken ikke rammen om den kristne menighed, men snarere en højtidlig ramme for en familiebegivenhed. Den sidste og tredje gruppe er de kirkefremmede. Det er de personer, der kommer i kirken mindre end én gang om året. Kirken er for dem irrelevant, både når det gælder det kristne fællesskab, og når det gælder de traditionelle familiebegivenheder i kirken såsom dåb og konfirmation. 28 Undersøgelsen viser, at der ikke har været et generelt fald i danskernes kirkegang fra 1981-2008, men derimod en markant omstrukturering. I den første gruppe ser man et svagt fald fra 13 26 Zuckerman, 2008, s. 21 27 http://www.km.dk/folkekirken/folkekirken/ 28 Gundelach, 2011, s. 80-82 12

pct. regelmæssige kirkegængere til 10 pct. Ser man derimod på de to andre grupper, vil man se den markante omstrukturering. Kigger man på de kirkefremmede, så udgjorde de i 1981 70 pct. af danskerne, og i 2008 var dette tal faldet til 59 pct. De traditionelle kirkegængere udgjorde i 1981 17 pct. og i 2008 var de steget til lidt over 31 pct. Det må antages, at denne gruppe af højtidskirkegængere benytter kirken mere som en højtidelig ramme end for at være en del af den kristne menighed. Ved at gå i kirke med familie og venner inden julemad og gaver får de sat den traditionelle familiefest ind i en større, måske kosmisk ramme. 29 Denne udvikling og markante stigning inden for de traditionelle kirkegængere, må siges at fremhæve Zuckermans teori om, at danskerne er mere kulturreligiøse frem for religiøse. Der kunne tegne sig et billede af, at danskerne i kontekst til en teologisk opfattelse af kristendommen er blevet mere kulturreligiøse, men jeg vil ikke mene, at vi kan tale om et ireligiøst samfund i Danmark. Vi lever som sagt i et senmoderne samfund, hvor individualitet og det frie valg er i højsæde, og i Grundlovens paragraf 67, fremgår det da også, at vi har religionsfrihed, altså at individet selv har ret til, at vælge dets tro og overbevisning: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden 30. Der er ikke længere nogen religiøse autoriteter, der pådutter individet retningslinjer for, hvad der karakteriserer en god eller rigtig troende. Da religion netop er blevet et individuelt valg, betyder det at religion vil blive ved med at eksistere på individniveau. Som paragraffen antyder i grundloven, skal man dyrke Gud på den måde, der stemmer med ens overbevisning. Sekulariseringsteorien påstår, at al religion med tiden svækkes, men i stedet ser vi i Danmark en øget eller i hvert fald en ikke faldende religiøsitet hvis denne forstås bredere end de traditionelle trossamfund, og i en forandret form. For eksempel spiritualitet, new age eller muligheden for at kombinere trosforestillinger, der ud fra en teologisk opfattelse er uforenelige. 31 Om alt er, uddør religionen ikke, men den omstruktureres eller får ny form og anden betydning. 29 Gundelach, 2011, s.82 30 www.grundloven.dk 31 Gundelach, 2011, s. 79 13

En sekulariseret folkeskole? Sekulariseringsprocessen er ikke blot synlig i et bredt samfundsperspektiv, men processen kan også spores i den danske folkeskole. I det følgende afsnit vil jeg derfor se nærmere på, hvorledes religion kommer til udtryk i dagens folkeskole. Evangelisk-luthersk kristendom har været den dominerende religion i Danmark siden reformationen i 1536, og udgør stadig den dag i dag majoritetsreligionen. Før grundlovens indførsel i 1849, anså man kongen som kirkens overhoved, og indbyggerne skulle som kongen være evangelisk-luthersk kristne. Dette sætter sig nogle spor i, hvordan vi tænker, handler og har af vaner i dag. Dette kan også betragtes som kulturelle selvfølgeligheder, forstået på den måde, at vi ikke sætter spørgsmålstegn ved de ting vi gør, for sådan har vi jo altid gjort. 32 Mange vil formentlig opfatte den danske folkeskole som sekulariseret, og at religion ikke fylder i skolen. Men er det nu også tilfældet? I den danske folkeskole er majoritetsreligionen den evangelisk-luthersk kristne den dominerende, og det understreges for eksempel i 6 i folkeskoleloven: Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisklutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser. 33 Paragraffen viser, at den danske folkekirke har en privilegeret status i den danske folkeskole. Formuleringen fremmede religioner viser også, at man her i folkeskoleloven betragter religioner ud fra et kristent synspunkt. En dansk muslim, jøde eller buddhist opfatter jo ikke sin egen religion som fremmed, blot fordi den er en minoritetsreligion. 34 I den danske folkeskole skal der først undervises i ikke-kristne religioner i udskolingen, dog med den tilføjelse, at det godt må gøres før. Ydermere ser vi evangelisk-luthersk kristendoms forrang, nemlig i forhold til helligdage. Feriekalenderen er indrettet efter den danske folkekirke. Og i Danmark har man som udgangspunkt fri, når kirken holder fest, og vi tager ikke hensyn til andre religiøse højtider som for eksempel eid. 35 32 Brandt og Böwadt, 2014, s. 29-31 33 Folkeskoleloven 34 Brandt og Böwadt, 2014, s 70 35 Brandt og Böwadt, 2014, s 85 14

Trods en almen opfattelse af folkeskolen som værende sekulariseret, er det ikke muligt at se bort fra, at religion, og især den evangelisk-luthersk kristendom, fortsat har en grundlæggende betydning for folkeskolen. Kristendommen og den kristne tradition har derfor også indflydelse på folkeskolens primære opgave at danne eleverne til at deltage i det danske samfund. Jeg vil i det næste afsnit give en detaljeret beskrivelse af dannelse med udgangspunkt i Wolfgang Klafkis forståelse af selvsamme begreb. Afsnittet skal give et overblik over det dannelsessyn som præger folkeskolen i dag. Dannelse Hvad er dannelse og eksisterer dannelse når det ikke kan måles og vejes? Sådan som uddannelse kan det. Når man beskæftiger sig med uddannelse er det umuligt ikke også at tale om dannelse. Uddannelse handler om tilegnelse af kundskaber og færdigheder hvor hovedkriteriet, banalt sagt, er dygtighed. Det er noget man tilegner sig eller erhverver sig som noget objektivt, teknisk og udvendigt. Det er med til at forberede det enkelte individ til at tage del i samfundets værdiskabelse. 36 Dannelse handler også om kundskaber og færdigheder, men drejer sig om noget mere omfattende, dybtgående og personligt. Dannelse betyder formning, og at blive dannet er at blive formet. Der er altså tale om mere end blot tilegnelse af viden og færdigheder. Det er måden, hvorpå man opnår viden og færdighed, som kan være dannende. Dannelse er resultat af en påvirkning fra den kultur man vokser op i, dannet bliver man således i alle samfund, men dannelsesidealerne eller forestillingerne om, hvad det vil sige at være et dannet menneske vil være forskelligt. Ligeså er de dannelsesmidler/de processer hvorigennem dannelsen sker forskellig fra sted til sted og tidmæssigt. Dannelsesbegrebet er derfor ikke entydig og er ligeledes blevet tolket gennem tiderne af adskillige teoretikere. 37 En af de mest fremtrædende, er den tyske didaktiker Wolfgang Klafki. Han ser dannelse som en sammenhæng mellem tre grundlæggende evner, selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Disse evner er ifølge Klafki en proces og del af en menneskelig udvikling. Alle tre grundlæggende evner er noget som det enkelte individ skal prøve at arbejde sig frem imod, og selv tage ansvar for. 38 36 Kristensen og Laursen, 2011, s.45 37 Kristensen og Laursen, 2011, s.23f 38 Klafki, 2001, s.68 15

Ifølge dette dannelsessyn kan man hævde, at individet skal være i stand til at indgå i et fællesskab og se dets relevans. Her er det refleksive individ ikke nok i sig selv, det enkelte individ må se ud over sine egne behov og på sin vis gå på kompromis for noget større end sig selv? Dette dannelsessyn synes formålsformuleringen for folkeskolen at bakke op. I 1 stk. 1 tilgodeses både individdimensionen den enkelte elevs alsidige udvikling, og fællesskabsdimensionen deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre 39. I de tre grundlæggende evner sammentænkes Klafkis begreb kategorial dannelse, der sammenfattes af material- og formal dannelse og som er Klafkis optimale og ultimative mål for dannelsen. De tre evner, medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet, lægger dog mest op af den formale dannelse. Den formale dannelse lægger nemlig sin vægt på den individuelles dannelse og udvikling. Det ses som noget subjektivt eller indre så at sige. Sigtet er at træne individets evne i at tænke, iagttage, bedømme og vurdere. Men det enkelte individ skal ud over sin individuelle dannelse og udvikling også være i stand til at samarbejde, udvise empati og tolerance. Den materiale dannelse derimod lægger vægt på det objektive. Det er et spørgsmål om tilegnelse af en bestemt viden og bestemte kundskaber. Man kigger på den dannelseseffekt et bestemt indhold har på individet. 40 Det er ifølge Klafki ikke tilstrækkeligt kun at tage udgangspunkt i den formale- eller materiale dannelse. Den kategoriale dannelse positionerer sig mellem den materiale og formale dannelse, og hensigten, i skoleregi, er at føre indhold og elev sammen. Den virkelighed, vi erfarer, skal åbnes for os, så vi kan åbnes for virkeligheden. Der skal dannes kategorier og bevidsthedsformer, der hjælper os til at begribe os selv og omverdenen. Dette kalder Klafki også for den dobbelte åbning. 41 Ser man på folkeskolens fag, i forhold til Klafkis kategoriale dannelse, så må de siges både at indeholde det formale og det materiale aspekt. Lidt karikeret kan man opstille følgende fag: I klassens time lærer eleverne at diskutere og tage beslutninger på demokratisk vis. De indgår i gruppearbejde og projektuger i dansk og engelsk, hvor det blandt andet handler om samarbejde. Her er det den formale dannelse som kommer til udtryk. I matematik og fysik skal de opnå kundskaber og færdigheder som lader sig kategorisere under material dannelse. Disse færdigheder kan, modsat de 39 Folkeskolens formål 40 Lauersen, 2002, s. 22 41 Klafki, 2001, s. 17 16

formale færdigheder, måles og vejes i form karaktergivning og nationale test. Eksemplet viser, lidt karikeret, hvordan folkeskolens fag veksler mellem material og formal dannelse. Selvsamme kommer til udtryk i nedenstående paragraf: 1. stk. 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. 42 Det er svært at definere et tilstræbelsesværdigt dannelsesideal, da dannelse i det senmoderne samfund både skal indeholde refleksivitet og demokratiske værdier. Individet skal i dag danne sig sin egen personlighed og gerne en særlig personlighed, men skal samtidig indpasse sig under samfundets rammer, som forudsætter medansvar og deltagelse. Det er væsentligt at fremhæve, at dannelse ikke er et produkt, men en proces der konstant konstrueres og hele tiden er under forandring. Med udgangspunkt i dannelse som en foranderlig proces der følger samfundets udvikling, vil jeg afslutte mit teoretiske afsnit med en redegørelse af, hvorledes faget kristendomskundskab har udviklet sig gennem tiden. Kristendomskundskabsfagets udvikling Undervisning i kristendom går helt tilbage til år 1814. Det var i dette år, at folkeskolen kom til verden, og som på dette tidspunkt hed almueskolen. I 1814-loven paragraf 22 fremgår det at undervisningen, i overensstemmelse med den evangelisk-kristne lære, skal forsøge at danne eleverne til gode og retskafne mennesker. Ydermere skal undervisningen bibringe eleverne de kundskaber og færdigheder, der er dem nødvendige for at blive nyttige borgere. 43 Den evangelisk-kristelige lære er altså på dette tidspunkt værdigrundlag for skolens virke, og bære tydeligt præg af en forkyndende karakter. Der kan altså sættes lighedstegn mellem det at være kristen, og det at være et godt og lovlydigt menneske. Menneskesynet minder på dette tidspunkt om renæssancens menneskesyn, hvor mennesket anses for at være en tom skal, der skal fyldes. I skoleregi 42 Folkeskolens formål 43 Buchardt, 2011, s. 75 17

skal denne tomme skal fyldes med dannende stof, som her tager udgangspunkt i den evangeliskkristelige lære, og som danner ramme for skolens etiske projekt, nemlig at danne gode og retskafne mennesker. 44 Faget udvikler sig herefter i en lang årerække, og kommer gradvist til at have en elevcentreret og oplysende karakter. Barnet anses ikke længere for værende en tom skal, men tillægges efterhånden egne evner, der skal udvikles. Vi skal helt hen til år 1975, før kristendomsundervisningen mister sin konfessionelle binding til folkekirken, og hvor faget ændrer navn fra kristendomsundervisning til kristendomskundskab. Dette skal indikere, at der skal undervises om og ikke i kristendom. Navneskiftet skal desuden tydeliggøre undervisningens kundskabsmeddelende hensigt. Undervisningens centrale kundskabsområde er nu den evangelisk-lutherske kristendom, og ikke-kristne religioner og livsanskuelser indgår nu også i faget. Det muliggøres endvidere, at blive fritaget fra undervisningen. Kristendomskundskabsfaget ændres løbende, som det kan ses i formålsparagrafferne. Foruden at faget ved lodtrækning bliver gjort til et prøvefag, sammen med historie og samfundsfag, tillægges livsfilosofi og etik nu også en langt større betydning, dette ses ved, at de figurerer som kundskabsområde. 45 I dag skal kristendomskundskabsfaget leve op til følgende fagformål: Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser. Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund. 46 44 Buchardt, 2011, s. 76 45 Buchardt, 2011, s. 77-103 46 Forenklede fælles mål 18

Med afsæt i beskrivelsen af det senmoderne samfund, sekulariseringsprocessen, folkeskolens dannelsesopgave og kristendomsfagets udvikling, vil jeg i det efterfølgende afsnit analysere min indsamlede empiri. Analyse af spørgeskemaundersøgelse Analysegrundlag Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet på en større folkeskole på Frederiksberg. Spørgeskemaet er sendt ud til alle elever fra 5. 9. klassetrin via skolens personale og elevintra. Potentielt gav dette mulighed for 472 besvarelser. Ud af de 472 mulige var der 203, der besvarede og gennemførte alle ti spørgsmål. Endvidere var der 6 elever, der besvarede nogle af spørgsmålene, herunder alle de kvantitative, men som har undladt at besvare det kvalitative spørgsmål. Al analyse af de kvantitative spørgsmål er derfor baseret på 209 besvarelser. Ud af de 209 besvarelser udgør pigerne 124 -og drengene 85 besvarelser. 47 Fordelingen på klassetrin demonstreres af figuren herunder, hvor der ses en overvægt af elever fra 5., 6. og 9. klassetrin, som har besvaret spørgeskemaet. 47 Se bilag 2 19

Religiøsitet I spørgeskemaet undersøger jeg, hvilken trosretning eleverne bekender sig til. Som det fremgår af figuren nedenfor ses der en markant overvægt af elever, der bekender sig til Kristendommen. Da procentdelen af elever, der bekender sig til trosretningen Islam og Andet er minimal, har jeg valgt at slå trosretningerne kristendom, islam og andet sammen til kategorien troende. Dette er gjort med tanke på efterfølgende krydstabulering, hvor jeg blandt andet vil undersøge, hvor ofte de troende og ikke troende praktiserer deres religion. Da procentdelen for Islam og Andet er relativt begrænset, har jeg valgt at lavet en ny variabel, der opdeler besvarelserne i Troende og Ikke troende. Troende og Ikke troende Antal Procent Troende Ikke troende Total 143 68,4 66 31,6 209 100,0 20

Som det fremgår af ovenstående figur ses en overvægt af elever, der definerer sig selv som troende. Det skal dog pointeres, at der i vores samtid ikke er en fælles kodeks eller facit på det at være troende. Det er som så meget andet et individuelt anliggende, og op til den enkelte selv at definere. På trods af, at der ikke er et facit på det at være troende, ville jeg gerne have indsigt i, hvor ofte eleverne praktiserede deres religion. Denne indsigt eller viden kunne måske, trods manglende definition, give et fingerpeg om, hvor dybt de er troende. Jeg derfor lavet denne krydstabulering. Troende/Ikke troende Hvor ofte praktiserer du din religion Ofte Dagligt Ugentligt Månedligt Årligt Kun ved særlige højtider Aldrig Jeg er ikke religiøs Total Troende Antal 12 21 12 5 72 13 8 143 Procent 8,4% 14,7% 8,4% 3,5% 50,3% 9,1% 5,6% 100,0% Ikke Antal 0 0 0 0 10 7 49 66 Troende Procent 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 15,2% 10,6% 74,2% 100,0% Total Antal 12 21 12 5 82 20 57 209 Procent 5,7% 10,0% 5,7% 2,4% 39,2% 9,6% 27,3% 100,0% I tabellen ovenfor er der ikke foretaget en Chi^2-test, men vi ser dog en markant overvægt af troende (50,3 pct.), der praktiserer deres trosretning kun ved særlige højtider. Da langt størstedelen af de troende bekender sig til kristendommen 48 antager jeg, at elevernes forforståelse af begrebet særlige højtider her blandt andet omfatter julen, påsken og pinsen. Denne markante procentdel stemmer godt overens med den fremgang, som de traditionelle kirkegængere har haft. Altså, at der ses en større tendens til, at kirken benyttes som samlingspunkt for overgangsritualer, traditioner og familiebegivenheder fremfor at være samlingspunkt for et kristent fællesskab, hvor der lyttes til det kristne budskab. Man kunne have en formodning om, at de ikke troende ikke praktiserede religion, idet de ikke har nogen religiøs overbevisning. Det er derfor interessant at se, at hele 15, 2 pct. af de ikke troende også 48 Se bilag 2 21

praktiserer religion kun ved særlige højtider. Da undersøgelsen er lavet på en skole på Frederiksberg, hvor størstedelen af eleverne er af dansk etnisk herkomst, og hvor størstedelen af de troende bekender sig til kristendommen, vil jeg antage at denne gruppe ikke troende ligeledes anser kun ved særlige højtider som værende for eksempel julen og andre familiebegivenheder. Med denne antagelse formoder jeg, at de ikke troende ikke selv forbinder julen med tro eller noget religiøst. Denne gruppe kan, ifølge Zuckerman, derfor betragtes som kulturreligiøse. De anser ikke sig selv som værende religiøse/troende, men praktiserer alligevel religionen ved særlige højtider. Som tidligere nævnt kan man ikke definere det, at være troende og tilsvarende vil det også være individuelt, hvad der ligger i begrebet at praktisere. Jeg formoder at de ikke troende opfatter det, at praktisere kun ved særlige højtider mere som en deltagelse i kirkelige traditioner end i en religiøs forstand. Hvor ofte man praktiserer sin trosretning indikerer nødvendigvis ikke, hvor meget betydning man som individ tilskriver religionen. I mit spørgeskema spurgte jeg derfor: På en skala fra 1-10, hvor stor betydning har religion for dig? 49 Svarernes procentfordeling er angivet i figuren nedenfor. 49 Se bilag 1 22

Som figuren viser, er der hele 47 pct. af eleverne der tillægger religionen ingen eller mindre betydning, (skala 1-3). Dette kan tolkes, og give et billede på, at vi netop befinder os i senmoderniteten. Eleverne er ikke underlagt tidligere generationers tilhørsforhold, traditioner og tro med dertilhørende regler. Eleverne står derimod overfor ubegrænsede valg, for selv at forme sin tilværelse og identitet. De mange muligheder omfatter ikke blot evnen til at kunne vælge til, men også muligheden for at vælge fra. Eleverne anser altså ikke religion som noget, der har betydning for dem, og vælger det så at sige fra. Kristendomskundskabsfagets relevans En ting er, at tage stilling og tillægge noget betydning ud fra eget perspektiv, men hvordan ser og opfatter eleverne faget Kristendomskundskab i skoleregi? Tilsvarende som forrige spørgsmål skulle eleverne sætte kryds fra 1 10, men denne gang var det med henblik på fagets relevans i folkeskolen. På en skala fra 1-10, hvor relevant finder du Kristendomskundskab i skolen? 50 Her tegner der sig et billede af, at relevansen er nogenlunde ligeligt fordelt. Dog er der meget få, 7 pct., der har angivet meget relevant (skala 9-10). 50 Se bilag 3 23

Det kunne være interessant at se, hvem det er, der finder faget meget relevant eller ikke relevant. For at belyse det, vil jeg bruge opdelingen troende og ikke troende. Krydstabuleringen nedenfor viser, at det i højere grad er de troende, som finder faget relevant, og modsat at de ikke troende i højere grad ikke finder det relevant. Troende/Ikke troende Kristendomskundskabs relevans Relevans 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Total Troende Antal 6 10 18 19 21 23 22 12 2 10 143 Procent 4,2% 7,0% 12,6% 13,3% 14,7% 16,1% 15,4% 8,4% 1,4% 7,0% 100,0 % Ikke Antal 18 10 9 7 8 3 4 5 0 2 66 troende Procent 100,0 27,3% 15,2% 13,6% 10,6% 12,1% 4,5% 6,1% 7,6% 0,0% 3,0% % Total Antal 24 20 27 26 29 26 26 17 2 12 209 Procent 11,5% 9,6% 12,9% 12,4% 13,9% 12,4% 12,4% 8,1% 1,0% 5,7% 100,0 % Da der ikke kan laves en Chi^2-test på ovenstående tabel, har jeg valgt at slå flere af observationerne sammen, hvormed det bliver muligt at teste om der et mønster. Jeg har slået observationer i 1-5 sammen til én kategori, der skal betegne lidt relevant, og slået observationerne i 6-10 sammen, som skal angive meget relevant. Krydstabuleringen ser derfor således ud: 24

Troende/Ikke troende Kristendomskundskabs relevans (slået sammen) Relevans Lidt relevant meget relevant Total Troende Antal 74 69 143 Procent 51,7% 48,3% 100,0% Ikke Troende Antal 52 14 66 Procent 78,8% 21,2% 100,0% Total Antal 126 83 209 Procent 60,3% 39,7% 100,0% p = 0,00 Efter den nye inddeling ses det tydeligt, at hele 78,8 % af de ikke troende ikke finder kristendomskundskab i folkeskolen særlig relevant. Derimod er de troende mere ligeligt fordelt i deres opfattelse af fagets relevans, og en markant større andel finder faget meget relevant sammenlignet med ikke troende. Fravælgelse af Kristendomskundskab Ovenstående iagttagelser er interessante, og det leder mig derfor hen til undersøgelsen af, hvem der ville fravælge faget, hvis muligheden bød sig. For at sammenholde det med ovenstående figur vil jeg også her tage udgangspunkt i de troende og ikke troende. Ville du fravælge faget Kristendomskundskab, hvis du fik valget?. 51 51 Se bilag 4 25

Troende/Ikke troende - Fravalg af kristendomskundskab Fravalg Ja Nej Ved ikke Total Troende Antal 31 74 38 143 Procent 21,7% 51,7% 26,6% 100,0% Ikke troende Antal 32 19 15 66 Procent 48,5% 28,8% 22,7% 100,0% Total Antal 63 93 53 209 Procent 30,1% 44,5% 25,4% 100,0% p = 0,00 Som tabellen viser er der en tydelig overvægt af ikke troende, der ville fravælge faget, hvis de fik muligheden for det. Og modsat er der en overvægt, hele 51,7 pct. af de troende, der ikke ville vælge faget fra. Er dette et udtryk for, at de ikke troende, som førnævnte figur viste, ikke kan finde relevans i faget? At faget ikke har formået at være kundskabsmeddelende og oplysende? At faget kun er relevant, hvis man definerer sig selv som troende? Det kunne være interessant at se lidt nærmere på årsagerne til, hvorfor nogle af eleverne gerne vil fravælge faget. I spørgeskemaundersøgelsen spurgte jeg ind til, hvorfor faget kristendomskundskab i folkeskolen var relevant for dem, med dertilhørende seks svarmuligheder. Se nedenstående skema. Jeg har derfor krydstabuleret og konstrueret en tabel, som viser hvilken relevans faget har for både de elever, der kunne tænke sig at fravælge, og de som ikke ønsker at fravælge. 26

Fravalg Hvorfor er kristendomskundskab relevant Hvorfor er det relevant Indsigt Forståelse Åbner Eksamen Ikke relevant Andet Total Ja Antal 4 12 7 9 26 5 63 Procent 6,3% 19,0% 11,1% 14,3% 41,3% 7,9% 100,0% Nej Antal 16 56 9 4 4 4 93 Procent 17,2% 60,2% 9,7% 4,3% 4,3% 4,3% 100,0% Ved ikke Antal 13 22 4 5 7 2 53 Procent 24,5% 41,5% 7,5% 9,4% 13,2% 3,8% 100,0% Total Antal 33 90 20 18 37 11 209 Procent 15,8% 43,1% 9,6% 8,6% 17,7% 5,3% 100,0% Kigger vi på ovenstående tabel, tegner der sig et billede af, at de elever, som ville vælge faget fra heller ikke finder faget relevant, hele 41,3 pct. har sat kryds i denne kategori. Overraskende har 19 pct. af dem, der ville fravælge angivet forståelse. Det kan eventuelt skyldes at spørgsmålet med kristendomskundskabsfagets relevans er stillet før stillingtagen til spørgsmålet om fravalg. Det må derfor betegnes som en mulig usikkerhedsfaktor. Men det fortæller også, at nogle af de elever der ville fravælge trods alt mener, at faget har en vis forståelse for andre mennesker og kulturer. Blandt dem der vil fastholde faget, angiver hele 60,2 pct. at forståelse er det vigtigste i forbindelse med fagets relevans. Det er tankevækkende, at hele 17,7 pct. af eleverne ikke finder faget relevant overhovedet. Det kan der givetvis være flere årsager til, for som hermeneutikken foreskriver, kan vi ikke se tingene ud fra dets enkelte dele, vi må se anskue det ud fra en helhedsbetragtning. 27

Derfor har jeg lavet endnu en krydstabulering, som måske kan være med til at forklare, hvem der ikke finder faget relevant og gerne vil vælge det fra. Tabellen består af 5. 9. klassetrin, som er de klassetrin der er med i undersøgelsen, og deres svar om fravalg. Klassetrin - Fravalg af kristendomskundskab Fravalg Ja Nej Ved ikke Total Klassetrin 5. klasse Antal 22 17 21 60 Procent 36,7% 28,3% 35,0% 100,0% 6. klasse Antal 16 17 16 49 Procent 32,7% 34,7% 32,7% 100,0% 7. klasse Antal 6 11 7 24 Procent 25,0% 45,8% 29,2% 100,0% 8. klasse Antal 3 14 5 22 Procent 13,6% 63,6% 22,7% 100,0% 9. klasse Antal 16 34 4 54 Procent 29,6% 63,0% 7,4% 100,0% Total Antal 63 93 53 209 Procent 30,1% 44,5% 25,4% 100,0% I tabellen tegner der sig et billede af, at det er eleverne fra 5. 6. klassetrin, der især ville fravælge faget. For at give et tydeligere billede har jeg slået kategorierne 5. klasse og 6. klasse sammen til mellemtrin og 7. 9. klasse har jeg slået sammen til udskoling. En krydstabulering med de nye kategorier er således ud 28

Mellemtrin/udskoling Fravalg af kristendomskundskab Fravalg Ja Nej Ved ikke Total Mellemtrin Antal 38 34 37 109 Procent 34,9% 31,2% 33,9% 100,0% Udskoling Antal 25 59 16 100 Procent 25,0% 59,0% 16,0% 100,0% Total Antal 63 93 53 209 Procent 30,1% 44,5% 25,4% 100,0% p = 0,00 Ovenstående krydstabulering tydeliggør billedet fra forrige tabel. Andelen af elever på mellemtrinnet som ville fravælge kristendomskundskab, hvis de fik muligeden, er større end den tilsvarende andel i udskolingsklasserne. Samtidig har mellemtrinnet også en stor procentdel i feltet ved ikke. Man må antage, at refleksionsniveauet i 5. - 6. klasse ikke er lige så højt som i 7. - 9. klasse. Dette antydes måske ved den store procentdel i feltet ved ikke. Det er et relativt komplekst spørgsmål, og eleverne kan på dette niveau muligvis ikke forholde sig til dets størrelse eller konsekvens. Det afspejler hvor samtids vilkår, nemlig at være stillingtagene og tage ansvar for egne handlinger. Her kan skolen være det sted, hvor eleverne udvikler egne egenskaber og forberedes til et samfund, der bærer præg af handlekraft. Således fremgår det også af formålsparagraffen stk. 2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle 52. Tabellen viser også tydeligt, at eleverne i 9. klasse er langt bedre til at tage stilling. Fordelingen i nej og ved ikke felterne er interessante. Der er kun 7, 4 pct. i ved ikke, dette antyder, at eleverne i 9. klasse i langt højere grad kan forholde sig til og tage stilling til spørgsmålet. Samtidig er der hele 63 pct. der svarer nej til at fravælge. 52 Folkeskolens formålsparagraf 29

De der især kunne tænke sig at fravælge faget, er elever i de lavere klassetrin, hvor refleksionsniveauet må antages at være lavere end i de ældre klasser. Det kan eventuelt betyde, at disse elever gerne vil fravælge faget eller vælger feltet ved ikke, fordi de ikke kan tage stilling. Dette kan måske forklare sammenhængen mellem den store procentdel af ikke troende og fravælgelsen af kristendomskundskabsfaget? Altså, at størstedelen af fravælgelsesprocenten udgøres af elever fra 5.- 6. klasse, hvor refleksionsniveauet må antages at være mindre end i de ældre klasser. Det har muligvis haft den konsekvens, at eleverne har valgt faget fra, eller som det ses i tabellen ikke kan tage stilling, og derfor vælger feltet ved ikke. På trods af antagelsen om manglende refleksionsniveau hos de yngste elever, kan man dog ikke se bort fra, at en stor procentdel ville vælge faget fra. Hvorfor vil de så det? I spørgeskemaet var der givet mulighed for ét kvalitativt svar, og i det kunne/skulle eleverne begrunde, hvorfor de ville beholde eller fravælge faget Kristendomskundskab. I det følgende har jeg set nærmere på nogle typiske svar. En del svarer med den begrundelse, at faget er kedeligt. De fleste skriver ikke hvorfor det er kedeligt, om det er indhold, metode eller arbejdsform, men blot at det er kedeligt i et eller andet omfang. Jeg synes faget er kedeligt 53 Det er mega kedeligt 54 Det er megeeet kedeligt 55 Andre giver udtryk for, at det ikke er relevant for dem, når de ikke er troende. jeg er ikke så vild med det og jeg forstår heller ikke hvorfor at man skal have det hvis man ikke er religiøs. 56 Jeg er ikke så troende. Derfor vil jeg hellere bruge mine kræfter på nogle andre fag som kommer til at have stor betydning i min frmtidige karriere. 57 53 Se bilag 8 54 Se bilag 8 55 Se bilag 7 56 Se bilag 4 57 Se bilag 8 30

Flere forbinder kun faget med kristendom og oplever, at kristendommen har en vis forrang til fordel for andre religioner, og at undervisningen stort set kun tager udgangspunkt i denne. er ikke kristen og syntes det er åndsvagt for mig 58 fordi mange gange er det et handler det meget om hvordan kristne har det i stedet for at have det mere bredt med andre religioner 59 man lærer næsten kun om kristendom, og næsten aldrig om alle de Andre religioner 60 den undervisning vi for handler kun om at huske de bibelske fortællinger og andre urelevante ting. jeg syntes at det ville være spændende vis vi arbejdede med radikalition og religion i forhold til samfundet. 61 For eleverne her, har faget/lærerne altså ikke formået, at fremhæve de kundskabsområder, der favner bredere og beskæftiger sig med andre ting end kristendommen. I forhold til, hvorvidt Danmark og rettere den danske folkeskole er sekulariseret, kunne nævnte citater tyde på, at den ikke er det. Eleverne her oplever i hvert fald, at faget Kristendomskundskab mere eller mindre kun består af kristendom, og dermed er undervisningen ikke neutraliseret i forhold religion. Andre elever kan dog godt se relevansen i faget, men begrunder ligeledes kun ud fra kristendommen. Synes det er vigtig at vide noget om Kristendommen, da religion har en stor betydning for mange i samfundet 62 fordi det er vigtigt for senere i dit/mit liv, og fordi der er bare godt genereelt, at vide lidt om kristendom. 63 En mulig forklaring kunne være, at en stor procentdel af besvarelserne udgøres af mellemtrinnet. På mellemtrinnet er det endnu ikke et krav, at der skal undervises i ikke-kristne religioner. Derfor kan nogle klasser måske opleve, at læreren ikke inddrager andre religioner. Kundskabsområdet livsfilosofi og etik indgår også som et krav, men kristendommen fremstår åbenbart stærkest for eleverne. 64 58 Se bilag 8 59 Se bilag 7 60 Se bilag 9 61 Se bilag 7 62 Se bilag 7 63 Se bilag 8 64 Forenklede fælles mål 31

En anden forklaring kan også være, at det er et udtryk for elevernes forståelse og opfattelse af betegnelsen Kristendomskundskab. Forståelse og indsigt Der er dog mange elever, der gerne vil fastholde faget, frem for at fravælge. I det følgende vil jeg derfor se på, argumenterne for ikke at fravælge. Det fremgår af tabellen at 44 pct. ikke vil fravælge. En primær begrundelse herfor er, at faget er med til at give dem en forståelse/indsigt for andres kulturer og religion. fordi det giver et indblik i hvordan man i andre religioner bruger sin hverdag og hvordan man tænker i troen. 65 Jeg finder kristendomskundskab relevant, fordi at vi som mennesker burde lære at sætte os ind i andres situationer og respektere andres valg (om det så er mht. tro eller ej). Jeg føler personligt at jeg har fået et større syn på verden, og at jeg bedre kan forstå andre menneskers holdninger. 66 Her lægges der vægt på andres levemåde, kultur og religiøse overbevisning. Det er for eleverne vigtigt, at man har en forståelse for, hvordan andre lever og tænker. Citaterne her er blot et udpluk af mange besvarelser med lignende indhold. Denne evne til at kunne sætte sig i andres sted, kan også kategoriseres under et af Klafkis tre grundlæggende elementer inden for dannelse, nemlig solidaritet. Det enkelte individ kan altså se ud over egne behov, og på sin vis gå på kompromis for noget større 65 Se bilag 7 66 Se bilag 4 32

end sig selv? Denne indsigt og forståelse for andres levemåde etc. er måske med til, at skabe betingelserne for, at eleverne kan indgå i dette kompromis. Andre elever ville ikke fravælge faget, da det udover at give dem en forståelse for andre, også er med til at give dem en forståelse for deres egen tro, og hvad religion har haft af betydning i et historisk perspektiv. Jeg ville ikke fravælge det, da det, som sagt, åbner op for nye tanker, og det inspirerer mig til at tænke over min egen tro og dens betydning. 67 det er relevant at lære religion. det er vigtigt at få et indblik på andre mennesker og kulturer i verden. Vi bliver også klogere på fortiden og hvordan mennesker levede den gang. 68 Fordi jeg synes det er nødvendigt at få en hensigt i andre kulturenog fordi jeg mener alle bør kende til danskernes tro: kristendom 69 Andre fremhæver ligefrem, at faget åbner muligheder for refleksion og holdninger. Jeg ser kristendom som en unik mulighed at åbne sig for filosofien. 70 Det er vigtigt, at du forstår andre menneskers tro, religion og kultur. Det er også et fag, hvor du kan komme med dine egne holdninger, osv. Det er et nice fag, synes jeg... 71 Muligheden for at dele sine holdninger og tanker med andre, berører de elementer for dannelse som indgår i Klafkis dannelsesteori. I teorien indgår selvbestemmelse (se side 15-16). Som ordet antyder, er det retten til bestemme over sig selv og sit eget liv. I denne sammenhæng vil det også være op til den enkelte selv at bestemme, hvorvidt han/hun ønsker at dele sine holdninger og 67 Se bilag 5 68 Se bilag 5 69 Se bilag 6 70 Se bilag 5 71 Se bilag 7 33

tanker med de andre elever i klassen. Faget åbner dog op for muligheden, og dette kan være med til at give indsigt i andres holdninger og meninger, men også bane vejen for egne. Foruden argumenter for, fravalg eller ikke fravalg, kom der også nogle andre interessante aspekter frem i undersøgelsen. Eleverne til nedenstående citater forholder sig kritisk til betegnelsen kristendomskundskab, og angiver at faget burde hedde religion. for det første burde det hedde religion hvis man skulle have det. For det andet er jeg ikke selv religiøs så det påvirker mig ikke i hverdagen så jeg tænker ikke rigtig over det i hverdagen så jeg synes på måde at det er ligegyldigt at have 72 Hvis det skulle være dig, skulle det hede religion 73 Det er vigtigt at vide at alle ikke er ens og har den samme tankegang. Man lærer virkelig meget i kristendom. Ps det burde hedde religion og ikke kristendom 74 72 Se bilag 8 73 Se bilag 9 74 Se bilag 7 34

Analyse af Interview Min interviewperson (herefter benævnt IP) er som tidligere nævnt lærer på en større folkeskole på Frederiksberg. Han underviser blandt andet i kristendomskundskab, men er ikke linjefagsuddannet i det. Han har arbejdet som lærer i 16 år, og underviser primært på mellemtrinnet. De stillede spørgsmål, er taget ud fra nogle af de spørgsmål som figurerer i spørgeskemaet, og ud fra nogle af elevernes besvarelser i den kvalitative svarmulighed. Jeg starter interviewet ud med, at spørge: Ja. Hvorfor synes du, at man skal have kristendomskundskab i folkeskolen? 75 Til det er IPs primære begrundelse, at kristendommen afspejler vort samfund, dets værdier og traditioner. Det er altså det historiske perspektiv, der er interessant og væsentligt, da det præger den måde vi ser og lever på i dagens Danmark. Afslutningsvist nævner IP, at det også er vigtigt at eleverne lærer om alle de andre religioner. Det er vigtigt af den årsag, at der kan opstå mange misforståelser ude i verden. Ehm. Især lige her for tiden med, at alle muslimer pludselig er teorister, og sådan er det jo ikke. Mm. Så ja, derfor. 76 Eleverne skal altså have kristendomskundskab i folkeskolen for at tilegne sig viden om, og få indsigt i, hvad der lægger til grund for vor måde at leve, tænke og agere på. Ydermere skal eleverne lære om andre religioner for at undgå misforståelser, som for eksempel at anklage alle muslimer for at være terorister. I forlængelse heraf spørger jeg: Mmm. Du har været lidt inde på det før, men hvorledes synes du, at faget er relevant for eleverne? IPs svar tager endnu en gang udgangspunkt i kristendommen, som spiller en central rolle i hans argumentation for faget. Ja, øhm.. Jamen altså, jeg kunne jo også godt nævne noget med, at nu er vi jo lige ved juletid. Altså det er jo også relevant på den måde, at de forstår, at når der er de her ting som de her højtider og traditioner vi ellers har i landet, at ehmm, hvad der egentlig står bagud. 75 Bilag 10, fil Interview : 00,01 min 76 Bilag 10, fil Interview : 00,56 min 35

Der argumenteres således igen for fagets relevans i et historisk perspektiv. Der tegner sig et billede af, at det især er en forståelse for det omgivne samfund og kulturen, der er essentiel for IP. Jeg synes også det er relevant, det er måske også meget relevant i forhold til dansk historie, sådan når vi snakker nordiske guder, vikingetid osv. Ehmm. Jeg synes det er rigtig relevant i forhold til, at forstå det omgivne samfund. 77 Kristendommen synes at vægte en del i interviewpersonens svar for fagets relevans. Han forklarer da også, at der er megen forskel på, hvad kristendom er, og refererer blandt andet til USA og sydeuropa. Han nævner kun et par sætninger om, hvorvidt det er relevant, at lære om andres trosretninger og overbevisning (...) eller som jeg også var inde på lidt tidligere, når de nu i nyhederne ser noget med øh, omkring muslimer eller hinduer eller et eller andet, at de ikke forstår, at det er øh. en religion og trosretningen, og at det ikke er noget andet, øhh, og så måske også forstår lidt om den trosretning, hvad det så går ud på. 78 Overstående svar indikerer, at IP vægter kristendommen højest i sin undervisning. Dette leder mig derfor hen til et af mine andre spørgsmål, hvor jeg spørger ind til, om IP vægter alle fire kompetenceområder 79 i sin undervisning lige højt? Til det svarer IP: Ehm.. Ja ja, det gør jeg faktisk. Mmm og ja, og kan du sådan uddybe lidt, hvordan du? Ehmm. Ja man kan sige altså, igennem det bogmateriale vi har. Der øh, det plejer jeg altid at bruge, sådan så grundigt som jeg nu kan bruge det, så og så er jeg sikker på, at ligesom så har vi i hvert fald, Øh. hvad var det nu for nogle fire du nævnte? 80 At IP stiller spørgsmålstegn til de fire kompetenceområder kunne indikere, at hans kendskab til dem er lettere begrænset, og derfor vurderer jeg, at IP på trods af ovenstående udtalelse, ikke vægter dem alle lige højt. Senere i interviewet spørger jeg ind til, hvad faget kan i et samfundsmæssigt perspektiv, og her bliver det interessant. 77 Bilag 10, fil Interview : 02,04 min 78 Bilag 10, fil Interview : 02,11 min 79 Livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendommen og ikke-kristne religioner 80 Bilag 10, fil Interview : 04,11 min 36

Øh. Nu har du også igen været lidt inde på det, men hvad tænker du faget kan i et samfundsmæssigt perspektiv? IPs svar tager ikke afsæt i et historisk perspektiv som tidligere, men mere i det enkelte menneske, dets medborgere, og hvordan faget kan være med til at give os en forståelse af os selv og andre. Ja ehm, altså jeg synes især det kan noget, øh, der minder lidt om klassemødet. Eller. Eller minder lidt om samfundsfagsundervisningen, altså jo med at gi eleverne en forståelse af, hvordan vi skal ehmm.. behandle hinanden. Og være overfor hinanden, og så en forståelse af dem selv som mennesker. 81 ( ) Og til nogle mennesker, der også bedre kan forstå andre mennesker og som, og det også, og at forstå andre mennesker, mener jeg måske også, at forstå andres ehmm. følelser, andres etik og moral og andres ehmm. Bevæggrunde for at gøre forskellige ting. Og så er det jo et fag, der sådan kan tage de helt store spørgsmål op. 82 Faget relaterer sig altså, ifølge overstående, ikke udelukkende til et historisk perspektiv for forståelsen af normer og værdier i vort samfund, men bærer også præg af en dannende faktor og forståelse af individet selv. Faget er også med til at give eleverne en forståelse for, hvordan vi skal forstå og være overfor hinanden. Faget kan åbne op for nogle emner, tanker og følelser, som de fleste børn går rundt med, eller på et ellere andet tidpunkt kommer i berøring med. Gennem samtaler og åbenhed finder eleverne også ud af, at andre går med samme tanker. IP udtrykker det således: ( ) Altså, øh døden og fødslen og øhm sorg og øh, hvad hedder had og hævn og sådan nogle ting. Som jo er sådan nogle ting der rumsterer inde i børnene bare på et, selvfølgeligt lidt mindre plan. 83 Og så er det rigtig godt, at de får det gjort herover, og får det gjort i et stort forum, hvor de så kan mærke, at andre har nogle de samme tanker. Så de ikke føler sig alene. 84 81 Bilag 10, fil Interview : 05,50 min 82 Bilag 10, fil Interview : 06,25 min 83 Bilag 10, fil Interview : 06,45 min 84 Bilag 10, fil Interview : 07,10 min 37

Det er det, der blandt andet adskiller kristendomskundskab fra de andre fag. Faget kan foruden at beskæftige sig med religion, også tage fat på nogle af livets små og store spørgsmål. Det her med livsfilosofi og etik, og moral. Det kan det som ingen af de andre fag rigtig kan faktisk. 85 Burde kristendomskundskab være et valgfag og ikke et obligatorisk fag? 86 IP mener bestemt ikke, at det burde være et valgfag. IP giver udtryk for, at det ville være utrolig ærgerligt, og udviser bekymring for, at man derved ville miste faget. IP påstår, at det kun ville være de elever, eller forældre, med nogle bevæggrunde (min tolkning: at man for eksempel er troende kristen eller har den opfattelse, at barnet bør kende til andre kulturer ), der ville vælge faget til. Eller at faget kun ville blive valgt, fordi der ikke lige var plads på de andre hold. I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt faget skal være et valgfag eller ej, giver IP udtryk for, at faget burde hedde religion. ( ) jeg sys det skulle jo hedde religion. Og ikke kristendom, det er der jo så mange, der synes. Og det er der jo megen diskussion om 87 IP kan godt forstå, at andre ikke går ind for, at det kaldes religion, da vi er et kristent funderet samfund i Danmark. IP mener dog ikke, at det kristne bygger/fylder særligt i det danske samfund, og begrunder ligeledes med, at der er kommet flere religioner til som også fylder. ( )fordi der hvor jeg står eller ud for mit synspunkt. Så er det, så bygger det trods alt heller ikke mere. Øh i det danske samfund. Og øh, der er så mange af de andre religioner der fylder. 88 Dette svar harmonerer ikke helt med IPs tidligere udsagn, hvor jeg stillede spørgsmål om, hvorfor man skal have kristendomskundskab i folkeskolen. Her argumenterer IP for, at eleverne skal have kendskab til de kristne værdier, historie og kultur, da det har stor indvirkning på, og afspejler vort samfund i dag. 89 85 Bilag 10, fil Interview : 08,18 min 86 Bilag 10, fil Interview : 10,35 min 87 Bilag 10, fil Interview : 10,45 min 88 Bilag 10, fil Interview : 11,35 min 89 Bilag 10, fil Interview : 00,11 min 38

IP giver udtryk for, gerne at ville lidt mere rundt i de andre religioner, etik og livsfilosofi, og at kristendommen til tider fylder lidt for meget i undervisningen. Et andet og måske det vigtigste argument for, at faget skulle hedde religion er, at det så ville være lettere at holde på elever med anden etnisk baggrund, og man ville desuden med rette kunne undervise mere i andre religioner end kristendommen. ( ) man ville bedre ku holde på de der elever. Ehm med anden etnisk baggrund ogs. Og øh. Man ville også bedre som. Altså kristendomslærer eller så religionslærer kunne forsvare at øh. Øh. At øh komme lidt mere rundt om de andre religioner, nu bliver det såen. Sådan måske lidt meget kristendomsundervisning en gang i mellem sys jeg, 90 Faget hedder fortsat kristendomskundskab, og der vil formodentligt i fremtiden opstå situationer, hvor elever eller forældre vil vælge faget fra. Om det så er på grund af navnet eller ej, kan man kun gisne om. Da IP fremfører, at det ville være lettere at holde på elever med anden etnisk baggrund, hvis faget hed religion, kunne det være interessant, at finde ud af hvordan IP fastholder eleverne, når det hedder kristendomskundskab. Derfor stillede jeg nedenstående spørgsmål: Hvis en af dine elever eller forældrene ville fravælge faget, hvordan ville du så overtale dem til ikke at fravælge faget? 91 I sit svar referer IP til en episode med en far med muslimske rødder, og fortæller at de i første omgang fik overtalt faderen til at lade sønnen fortsætte med undervisningen. Dette gjorde skolen ved hjælp af bogsystemet, hvor de gav faderen indblik i undervisningens indhold, så han kunne se, at der ikke var et forkyndende budskab eller sigte. Og det gjorde vi ved at vi øhh viste ham bogen, bogsystemet. Som, hvor han ligesom kunne se jo, at der bliver jo ikke forkyndt i den der bog. Der bliver ikke prædkiet og der bliver ikke, øh bogen prøver ikke at overbevise nogen om en bestemt religion. 92 Faderen valgte dog senere, at trække sin søn ud af undervisningen, og IP giver ikke en egentlig grund til hvorfor, men fastholder at bogsystemet er en mulighed til at overtale elever og forældre til ikke at fravælge faget. 90 Bilag 10, fil Interview : 11,52 min 91 Bilag 10, fil Interview : 08,43 min 92 Bilag 10, fil Interview : 09,04 min 39

Ehm at det så senere desværre blev til, at han øh jo trak sin søn ud af undervisningen, men det var så lidt af andre grunde. Tror jeg i virkeligheden, men ehm, det er en anden snak. Men øh, men jeg tror faktisk godt man ved hjælp af bogsystemet kan overbevise de fleste om, at der ikke bliver forkyndt, at det ikk er øhm prædiken, at det ikk er noget med at overbevise nogen om at være kristen. 93 IP påpeger dog, at bogen hovedsageligt behandler kristendommen, fordi vi er et kristent land, men at den også behandler andre religioner. Selvom bogsystemet ikke har et forkyndende sigte, kan IP samtidig godt forstå, hvis folk med en anden religiøs overbevisning, kan finde det mærkeligt, at deres barn skal have et fag, der hedder kristendomskundskab. men jeg vil samtidig sige, at jeg måske godt kan forstå nogle gange, hvis man er en meget, en eller anden fast tro derhjemme i hjemmet, så kan det jo godt virke mærkeligt, at ens barn skal have kristendomsundervisning. Det er måske også derfor, at man burde kalde det noget andet? 94 93 Bilag 10, fil Interview : 09,50 min 94 Bilag 10, fil Interview : 10,19 min 40

Diskussion Min spørgeskemaundersøgelse er foretaget på en enkelt skole på Frederiksberg, og mine analytiske resultater kan der derfor ikke generaliseres til danske folkeskoler generelt. Det samme gør sig gældende for interviewet af læreren på selvsamme skole. Mine resultater kan dog være med til at give et indblik i, hvordan elever og en lærer fra en folkeskole i Københavnsområdet anskuer faget kristendomskundskab. I analysen er det interessant at se, at en stor andel eleverne på den undersøgte folkeskole har et skeptisk forhold til faget kristendomskundskab. Mange vil vælge faget fra, og mange ser faget som mindre relevant. Hertil kommer, at nogle af eleverne i forbindelse med den kvalitative svarmulighed i spørgeskemaet, i høj grad forbinder Kristendomskundskab med kristendom. Dette kan selvfølgelig skyldes, at kristendommen er majoritetsreligion i Danmark, og derfor har de fleste elever i den danske folkeskole også en kristen baggrund. Det fremgår også i folkeskoleloven, at undervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. Ydermere benævnes andre religioner som; ikke-kristne, og dermed ses andre religioner ud fra et kristent synspunkt. Dog kan elevernes association til kristendommen også skyldes fagets navn Kristendomskundskab. Fagets navn har da også, mig bekendt, været samtaleemne og til debat ved flere lejligheder. Et konkret eksempel på dette er, da Ålholm skole i 1999 søgte om tilladelse til at omdefinere faget til et obligatorisk religions-og livsanskuelsesfag. Baggrunden for ansøgningen var blandt andet, at skolen havde 40 % elever med muslimsk baggrund, og oplevede et stigende antal som ville fravælge faget. I første omgang fik skolen godkendt deres forslag af Borgerrepræsentationen, men efter en klage trak de godkendelsen tilbage, og faget blev ikke ændret. Daværende undervisningsminister Bertel Haarder ytrede også sin bekymring omkring anmodningen fra Ålholm skole, da hans syn på evangelisk luthersk kristendom var, at denne skulle ses som et bidrag til landets kultur, som altså består af gamle og kristne værdier. 95 Men kunne man ikke se alle religioner i samfundet som værende bidragende til kulturen? Vores kultur tager naturligvis udgangspunkt i kristendommen, da denne ligger til grund for megen af vor livsopfattelse, normer og værdier, men kulturen vil formentlig ikke forblive uforanderlig. 95 Buchardt, 2011, s. 95-97 41

Individualiseringen, de åbne landegrænser, teknologi, etc. gør, at individet også kan/og tillægger andre religioner/spiritualitet værdi, og det vil påvirke vores samlede kulturopfattelse, hvilket ikke nødvendigvis bør ses som en negativ ting. På den anden side, er det som skrevet kristendommen, der danner grundlag for vores samfundsværdier og traditioner, og det må derfor anses som værende relevant, at få indsigt og viden om, hvor disse stammer fra. Det er da også denne begrundelse interviewpersonen fremhæver ved spørgsmålet om, hvorfor eleverne skal have kristendomskundskab i folkeskolen? Jamen det synes jeg jo først og fremmest fordi, at øhmm.. at i det samfund vi har, der er der alligevel ret mange ting, der er bragt videre fra kristendommen, som ligger i vores traditioner og vores, øhh i alt hvad vi gør, og den måde vi tænker på og vores moral og sådan nogle ting 96 Der kan kun gisnes om, hvorfor en stor andel af eleverne ville fravælge faget hvis muligheden bød sig. Ud fra de kvalitative svar danner der sig dog et billede af, at de enten synes at kristendommen fylder for meget, eller ikke anser sig selv som værende kristne eller troende. Det kunne tyde på, at de elever der ikke anser sig selv som værende troende, ikke ser faget som andet end en formidling af kristendommen. Både den interviewede lærer og en del af de adspurgte elever fremhæver da også, at faget burde hedde Religion i stedet for Kristendomskundskab. En af lærerens begrundelser er, at det derved vil være nemmere at holde på de elever, der har anden etnisk baggrund, og ydermere ville man med rette kunne forsvare, at undervise mere i andre religioner end kristendommen. Det er her interessant, at dette argument fremføres af en lærer på en skole, hvor elever med anden etnisk baggrund udgør en forholdsvis lille andel, og hvor en stor del af de etnisk danske elever kunne tænke sig at fravælge kristendomskundskab. Det er dog ikke ensbetydende med, at ikke troende ville finde faget relevant, bare fordi det hed Religion. For som analysen viser tillægger de ikke troende ikke religion nogen afgørende betydning for deres liv. Det kunne tænkes, at man ved en navneændring af faget kunne tydeliggøre overfor eleverne, hvad faget rummer og dets formål. Her tænker jeg i særdeleshed på kundskabsområdet livsfilosofi og etik. Og det, 96 Bilag 10, fil Interview : 00,10 min 42

at faget udover at være religions formidlende også handler om: livsanskuelse, forståelse og følelser, og dermed er dannelsesskabende. Tager vi udgangspunkt i Klafkis tre grundelementer for dannelse: selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet, synes jeg, at faget kristendomskundskab favner dem alle tre. Dette kommer blandt andet til udtryk i fagets fagformål stk 3: Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund. 97 Her er der altså fokus på både den personlige udvikling, og evnen til at indgå i et fællesskab, som man må antage et demokratisk samfund er. Kristendomskundskab er derfor i højere grad, end flere andre fag, et fagområde der fordrer det Klafki kalder den formale dannelse. Dette dannelsessyn understreges også i interviewet med læreren der udtaler: ( ) Altså jeg synes især det kan noget, øh, der minder lidt om klassemødet. Eller. Eller minder lidt om samfundsfagsundervisningen, altså jo med at gi eleverne en forståelse af, hvordan vi skal ehmm.. behandle hinanden. Og være overfor hinanden, og så en forståelse af dem selv som mennesker. 98 Lærerens udtalelse tydeliggør, at faget kan noget som nogle af de andre fag ikke kan, selvom det ligger sig op af klassemødet og samfundsfagsundervisningen. Som beskrevet i afsnittet om Klafkis dannelsbegreb, indeholder den formale dannelse flere aspekter. Ved en lidt karikeret opdeling af disse aspekter kan man sige, at samfundsfagsundervisningen arbejder med elevernes kompetencer til at iagttage, tænke og vurdere, mens kristendomskundskaben gør eleverne i stand til at udvise empati og tolerance. Dette må siges at være i tråd med, hvad eleverne i spørgeskemaundersøgelsen finder relevant ved kristendomsundervisningen. Her svarer størstedelen af de troende, at faget kristendomskundskab er relevant, fordi det giver dem en forståelse for andre mennesker, kulturer og religioner. 97 Forenklede Fælles Mål 98 Bilag 10, fil Interview : 05,50 min 43

Ud fra min undersøgelse dannes der et billede af, at kristendomskundskab, med Klafkis teoretiske betegnelse, er et fag som i høj grad sigter efter den formale dannelse. Den formale dannelse er blot en del af Klafkis bestræbelsesværdige kategoriale dannelse. Man kan derfor se kristendomskundskab som en vigtig modvægt til den store andel af fag i folkeskolen, som bærer præg af et mere materialt dannelsessyn. Dette gælder blandt andet fag såsom matematik og fysik. Det er derfor ikke i det enkelte fag, at eleven skal opnå den kategoriale dannelse, men i folkeskolen som helhed. Når folkeskolen som helhed skal sigte mod at være kategorial dannende, er det vigtigt at den indeholder fag som både fokuserer på den formale og materiale dannelse, jeg vil derfor argumenterer for, at kristendomskundskab er relevant i den danske folkeskole i dag. 44

Konklusion Min teoretiske redegørelse for sekulariseringsprocessen indikerer, at religion stadig er tilstede i det danske senmoderne samfund. Den er ikke tilstede på samme måde som tidligere, hvor den var styrende for individets liv og hverdag. I dag er religion i højere grad en del af den danske kultur og er et individuelt anliggende. Religionen har ændret form. Tidligere var religion ensbetydende med traditionelle lærersætninger om Jesus og Gud, men i dag er religion mere en form for kulturel tradition. Netop dette kommer til udtryk i analysen, hvor 50,3 pct. af de troende og 15,2 pct. af de ikke-troende angiver, at de praktiserer religion kun ved særlige højtider. Hertil kommer at 47 pct. af eleverne tillægger religionen ingen eller mindre betydning. Trods et mere sekulariseret samfund står den evangelisk-lutherske kristendom fortsat indskrevet i grundloven og folkeskoleloven, og det har derfor været interessant at se nærmere på faget kristendomskundskab og elevernes forhold hertil. Analysen af spørgeskemaet viser tydeligt, at en stor andel af eleverne på folkeskolen ser kristendomskundskab som et mindre relevant fag. Denne tendens er især tydelig for den gruppe af elever, der definerer sig selv som værende ikke-troende. I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt eleverne ville vælge faget fra, fandt jeg et mønster som peger på, at det især er de yngre elever (mellemtrinnet) som ser kristendomskundskab som værende mindre eller ikke relevant. Det generelle billede er dog, at en stor andel af eleverne mener, at faget giver dem en forståelse for andre mennesker kulturer og religioner. Desuden påpeger læreren i interviewet, at faget foruden at give en forståelse for andre mennesker, religioner og kulturer, er med til at give eleverne en forståelse af sig selv som mennesker, og det omgivne samfund med dets dertilhørende kristne værdier og traditioner. Kristendomskundskab lægger sig tæt op ad Klafkis formale dannelse, og faget kan derfor ses som en vigtig modpol til de af folkeskolens fag som bære præg af et mere materialt dannelsessyn. Klafkis kategoriale dannelse indeholder begge dannelsessyn, og kristendomskundskab kan derfor ses som en vigtig brik i folkeskolens dannelsesopgave. Min undersøgelse viser også, at en del af de adspurgte elever og den interviewede lærer forholder sig kritiske overfor fagets benævnelse og dets primære indhold, som er kristendommen. Dette kan være en af grundende til, at nogle elever finder faget mindre relevant. Om dette er tilfældet, kan kun videre undersøgelse afklare. 45

Handleperspektiv Det er bemærkelsesværdigt, at en forholdsvis stor procentdel af eleverne I undersøgelsen, ikke finder faget Kristendomskundskab relevant, og sågar ville fravælge det. Som angivet i analysen og diskussionen kan der være flere årsager til dette. Jeg vil derfor I det følgende afsnit tage udgangspunkt i nogle af disse årsager, og prøve at beskrive nogle handlemuligheder, der måske fremadrettet, ville kunne gøre faget mere interessant og relevant for disse elever. Synlig læring At en stor procentdel af eleverne ville vælge faget fra, og ikke kan se dets relevans, kunne tyde på, at de ikke kan se formålet med faget. Hvad rummer faget, og hvad er dets formål? Det er for eleverne ikke tydeligt, hvad de kan -eller skal bruge faget til. Et fag som kristendomskundskab er da også et fag, der er svært at måle videns- og færdighedsmål på, sådan som man gør det med eksempelvis matematik. Kristendomskundskab er et livsoplysende- og dannelsesfag, og her er der ikke et facit, rigtigt eller forkert. Hvordan kan man så gøre det mere tydeligt for eleverne, hvad hensigten og formålet er, så kristendomskundskab bliver dem mere relevant? En måde at imødekomme dette på, kunne være at arbejde med synlig læring. Her tænker jeg ikke synlig læring, som kan måles og vejes i form af karaktere, eller at der i forbindelse med et spørgsmål er rigtigt og forkert. Men derimod synlig læring, der kan give eleverne nogle retningslinjer og pejlemærker, som de kan arbejde hen mod. Et eksempel på dette kunne være: Du skal kunne bidrage og indgå i klassens debat/diskussion om, hvorvidt man skal efterleve Islams fem søjler for at kunne definere sig selv som troende muslim. Spørgsmålet er lavet ud fra kundskabsområdet livsfilosofi og etik for 7.-9. klasse, hvor eleverne blandt andet skal kunne diskutere og forholde sig kritisk til enhver religions bud på tilværelsens grundspørgsmål. 99 Undersøgelser viser, at synlig læring kan være med til, at give læreren et bedre udgangspunkt for undervisningsdifferentiering og evaluering af læring, men viser også, at eleven trives -og lærer mere ved at kende, hvilke læringsmål de skal sigte mod. 100 99 Forenklede Fælles Mål 100 Hattie, 2013 46

Undervisningens indhold Foruden ikke at kende til fagets hensigt og formål, finder en del af eleverne i undersøgelsen også undervisningen træg og kedelig. Fordi det er kedeligt og jeg lære ikke noget 101 Jeg synes godt at man kunne prøve at gøre faget sjovere 102 En måde at gøre faget sjovere på, og skabe variation i undervisningen, kunne være at føre religionerne ind i klasserummet. Forstået på den måde, at man kunne benytte sig af udefrakommende med en religiøs overbevisning, som dermed kunne fungere som en slags gæstelærer. Gæstelæreren skulle så fungere som et slags supplement til undervisningens emne og indhold. Den personlige fortælling og perspektiv kunne måske være med til, at skabe nysgerrighed, undren og interesse hos eleverne. En anden mulighed kunne også være at tage eleverne med ud til nogle af trossamfundene. Flere og flere trossamfund er da også begyndt, at åbne op for skoleklasser, så eleverne kan få indsigt i og viden om deres religion. For eksempel kan man i Hvidover besøge Nusrat Djahan Moskéen, der gratis tilbyder foredrag, rundvisning og undervisningsforløb til folkeskoler og interesserede. 103 Eller man kunne besøge Center for Tibetansk Buddhisme 104, der ligeledes tilbyder studiebesøg for skole-, gymnasie- og seminarieklasser mod et bidragende beløb til centeret. Der er selvfølgelig nogle tids og ressourcemæssige aspekter, man som lærer og skole skal tage hensyn til. Endvidere kan det da også være omfattende, at skulle på tur eller have en person udefra ind i sin undervisning. Dette skal derfor blot ses som et supplement til undervisningen, som måske kan være med til, at vække interessen for de elever, der finder faget kedeligt og trægt. 101 Se bilag 6 102 Se bilag 7 103 http://jamaatwebsite.wix.com/moskeen 104 http://phendeling.dk/wp/ 47

Ændring af fagets navn og indhold En tredje mulighed kunne være, at ændre fagets navn og indholdsmæssige karakter. Flere af eleverne oplever, foruden fagets navn, undervisningens indhold som massivt kristent. man lærer næsten kun om kristendom, og næsten aldrig om alle de Andre religioner 105 Man kunne eventuelt benævne faget Kultur & Religion, for derved, at favne bredere i forhold til andre kulturer og religioner. Tanken er, at ingen religion skulle vinde særstatus i undervisningen, men alle religionerne skulle sidestilles med hinanden. Dermed skulle 6 i folkeskoleloven 106 ophæves, og fritagelsesmuligheden skulle ligeledes afskaffes. Med den nye betegnelse af faget, ville det måske for nogle af eleverne fremgå tydeligere, at undervisningen ikke blot handler om kristendom, men også andre religioner. Ligeledes kunne det for eleverne, også fremstå tydeligere hvorledes religionen har haft, og stadig kan have indvirkning på kultur. Hvis faget hed Religion & Kultur ville det også skærpe kravene til lærerne i indskolingen og på mellemtrinnet, det ville ikke længere blot være en mulighed, at undervise i ikke-kristne religioner, men et krav. Det er selvsagt ikke noget man bare lige gør, som eksemplet med Ålholm skole så fint illustrerer. Dog kan en ændring af fagets navn og indholdsområde på sigt blive en realitet, og for eleverne derved fremstå mere relevant? 105 Se bilag 9 106 Folkeskoleloven 48

Litteraturliste Bøger Andersen, Lars Ørum og Jakobsen, Karsten Ull: Introduktion til statistik med spss, Samfundslitteratur 2004 Andreasen, Esben, m.fl.: Religion og kultur en grundbog, Systime 2011 Boolsen, Merete Watt: Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene, Hans Reitzels Forlag 2008 Brandt, Ane Kirstine og Böwadt, Pia Rose: Gud i skolen Religiøse dilemmaer i skolens praksis, Forlaget UCC 2014 Buchardt, Mette: Religions didaktik, Gyldendal 2011 Gundelach, Peter: Små og store forandringer Danskernes værdier siden 1981, Hans Reitzels Forlag 2011 Illeris, Knud, m.fl.: Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering, Samfundslitteratur 2009 Klafki, Wolfgang: Dannelsesteori og didaktik nye studier, Klim 2001 Kristensen, Hans Jørgen og Laursen, Per Fibæk: Gyldendals pædagogik håndbog otte tilgange til pædagogik, Gyldendals lærerbibliotek 2011 Ludvigsen, Lise og Mikkelsen, Poul Storgaard: Religion i det senmoderne samfund, Systime 2007 Rydahl, John: Mening og sammenhæng En fagdidaktik til skolens religionsundervisning, RPF- Religionspædagogisk Forlag 2009 Zuckerman, Phil: Samfund uden Gud, Forlaget Univers 2008 49

Tidsskrifter Beck, Ulrich og Beck-Gernsheim, Elisabeth (2002): Tidsskrift for idéhistorie, Slagmark, nr. 34, s. 13-37 Laursen, Martin Holmgaard (2002): Wolfgang Klafkis nøgleproblemer et didaktisk udgangspunkt, Unge pædagoger, nr. 6, s. 17-32 Artikel Hattie, John (2013): Målstyret læring. Dafolo Hjemmesider Det Teologiske Fakultet, www.teol.ku.dk Folkeskolens Formålsparagraf, http://www.emu.dk/modul/folkeskolens-form%c3%a5lsparagraf Forenklede Fælles Mål, http://www.emu.dk/modul/dansk-m%c3%a5l-l%c3%a6seplan-og-vejledning- 0 Folkeskoleloven, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=176327 Grundloven, www.grundloven.dk Kirkeministeriet, http://www.km.dk/folkekirken/folkekirken/ Center for Tibetansk Buddhisme, http://phendeling.dk/wp/ Nusrat Djahan Moskéen, http://jamaatwebsite.wix.com/moskeen Billede til opgavens forside, https://www.google.dk/search?q=religion+i+det+senmoderne+samfund+:+mellem+kritik+og+forsvar& espv=2&biw=1920&bih=965&source=lnms&tbm=isch&sa=x&ved=0ahukewiwoibc9bhkahwhnw4khf8 eblkq_auibigb#tbs=sur:fc&tbm=isch&q=religion&imgdii=gtmx9pm5dplmzm%3a%3bgtmx9pm5dpl MZM%3A%3Bi1oMO43S8p75LM%3A&imgrc=gTMx9PM5DplMZM%3A 50

Bilag 1 Køn Klassetrin Religion og dig På en skala fra 1-10, hvor stor betydning har religion for dig? 51

Bilag 2 Samlet status Trosretning Hvilken tro bekender du dig til? Hvor ofte praktiserer du din religion? 52

Bilag 3 Faget Kristendomskundskab er blandt andet relevant for mig fordi... Kristendomskundskab i skolen På en skala fra 1-10, hvor relevant finder du Kristendomskundskab i skolen? 53

Bilag 4 Kristendomskundskab som fag i skolen Ville du fravælge faget Kristendomskundskab, hvis du fik valget? Kristendomskundskab som fag i skolen På baggrund af dit forrige svar bedes du begrunde dit valg Altså jeg syntes viden af faget er relevant, men ved ikke helt om jeg ville fravælge det hvis jeg havde valget. vi sidder bare på vores flade og læser op af en bog totalt kedeligt spørgsmål vil jeg gerne have mere af til den tekst vi læser, vi laver også små stykker til det er ret fedt men nej det er bare kedeligt. Jeg finder kristendomskundskab relevant, fordi at vi som mennesker burde lære at sætte os ind i andres situationer og respektere andres valg (om det så er mht. tro eller ej). Jeg føler personligt at jeg har fået et større syn på verden, og at jeg bedre kan forstå andre menneskers holdninger. Jeg ved ikke om Jeg ville fravælge det Alle fag er vigtige. Jeg ved ikke om jeg vil være kristen eller ej men det er vigtigt at vide hvordan at religionerne henger sammen sådan så man kan vælge om man vil være troende eller ej jeg er ikke så vild med det og jeg forstår heller ikke hvorfor at man skal have det hvis man ikke er religiøs. Jeg hved ikke rigtig hvad jeg ville sige det er svært at sige ja eller nej Det er ikke så vigtigt Det er ikke så vigtigt til senere Jeg ville ikke fravælge kristendom, fordi selvom jeg ikke er 100% religiøs, synes jeg stadig, det er godt at vide noget om det. Jeg synes det er godt at få et indblik i andres religion og levemåde. Det er ikke nødvendigvis noget jeg synes er vigtigt at gå til eksamen i, men bare at have lidt forståelse er rart. Jeg ville ikke fravælge kristendomskundskab, fordi selvom jeg ikke er 100% religiøs, synes jeg stadig det er godt at have noget viden om. Måske... Det er lidt kedeligt, jeg har aldrig haft nogle gode lærer, så derfor er jeg ret ligeglad som sådan med faget. Det er lidt ligegyldigt. 54

Bilag 5 Jeg er ofte træt af det efter 2 lektioner i træk Jeg ved det ikke det er relevant at lære religion. det er vigtigt at få et indblik på andre mennesker og kulturer i verden. Vi bliver også klogere på fortiden og hvordan mennesker levede den gang. Jeg ser kristendom som en unik mulighed at åbne sig for filosofien. Nej Fordi jeg ikke er troende nassaandf Jeg ville ikke fravælge det, da det, som sagt, åbner op for nye tanker, og det inspirerer mig til at tænke over min egen tro og dens betydning. Det er bare så kedeligt. nej fordi jeg skal op i det til eksamen ja Det er kedeligt. Hvad skal man bruge det til? kan det ikke være en del af historie? jeg kan godt lide det Det kommer an på om jeg bare fik fri istedet for. For så ville jeg gøre det. Jeg synes det er fint nok, men det er nogle gange ikke det vær Jeg ved det ikke er fucking lort lol?? vi havde en dårlig lære så vi lærte ikke så meget men ellers er det ok godt fordi at man har brug for at vide om andre troende men det er nogen gange også lidt ubrugeligt Kommer an på skema Fordi nogle gange laver vi sjove ting som at tegne men sndre gange er det keeedeligt jeg ved det ærligt talt ikke. Kristendomskundskab er et interesant fag nogle gange og andre er det bare kedeligt pga. at det ligger sidst i skemaet om mandagen, og man er kan blive meget træt. kan ikke lig kristendom og religion Jeg ved det ikke for nogle gange kan det være kedeligt og andre gange sjovt det er meget forskelligt Nej fordi man kan få forståelse for fx terorister Det er kedeligt Jeg ved det ikke fordi jeg både får ny lærdom og nogle gange er det også ret sjovt Ved ikke Jeg synes det er vigtigt at man lærer om det at være troende. Ikke kun kristendom men også inden for andre religioner. Jeg synes det er vigtigt at alle mennesker får et indblik i hvad det vil sige at være troende. Jeg ved ikke om mit svar er lidt rodet, men jeg kan ikke se alt hvad jeg skriver. Jeg håber du kan bruge mit svar til noget Ja fordi jeg syntes det det spændene Det kommer and på om det var i stedet for et andet fag- og hvilket andet fag det er en vigtig del af ens kultur nu om dage :) Det er vigtigt at have det kommer an på hvad jeg skal have istedet for Jeg ved det ikke 55

Bilag 6 jeg vil ikke fravælge kristendom fordi det er spændende Vi lærer ikke ting der har nogen relevans i forhold til religion. Efter jeg er begyndt til præst, har jeg fundet ud af at det vi har i skolen ærlig talt er noget lort. ved ikke... Jeg synes at giver mening at have det Jeg syntes at man kan bruge de ting man lære i kristendomskundskab Det er ikke spor interesant at høre om, i hvert fald ikke på den måde vi lærer det på. Jeg lærer ikke noget i faget det betyder ikke noget for mig osv Synes det er lidt kedeligt. Ved ikke Fordi det er irrelevant og kedeligt Jeg synes det er meget spændene at lære omkring, hvorfor andre tror osv.. Fordi det et sjovt Jeg syntes ikke det er vigtigt for mig Fordi jeg ikke føler det skal bruges til noget specielt. Men selfølgelig vil jeg gerne bestå eksamen Fordi jeg ikke ved det Kedeligt Jeg er ligeglad Nej fordi det er et ok fag men det betyder ikke så meget for mig ved ikke kedeligt Nej, det er et spændene fag Det er sjovt og jeg er selv pent meret religions Fordi jeg ikke er sikker på vad jeg skal velge Har ingen idé Kedelig Jeg har næsten aldrig kristendom. Fordi det er kedeligt og jeg lære ikke noget Fordi alt det er kedeligt Fordi jeg ikke er religiøs Man lærer noget om andre mennesker og kulturer. jeg synes ikke at det er særlig sjovt det ved jeg ikke Jeg ved det ikke fordi at det kan være meget kedeligt men også spændende Fordi det er kedeligt fordi jeg ik' er interesseret i faget xd Fordi jeg synes faget er spændende og det giver mig en forståelse for hvorfor andre er religiøse. sjovt og lærerigt Fordi jeg synes det er nødvendigt at få en hensigt i andre kulturenog fordi jeg mener alle bør kende til danskernes tro: kristendom Det er stadig godt at vide noget om kristendom så man ikke er helt blank omkring emnet. Kristendom er desuden en af de mest udbredte religioner, så det er nødvendigt at have en viden omkring det. 56

Bilag 7 fordi mange gange er det et handler det meget om hvordan kristne har det i stedet for at have det mere bredt med andre religioner jeg syntes det er godt at vide hvordan en egens eller andres religion er for man for ellers for man ikke noget at vide andet end hvis man går i kirke Jeg har ikke nogen tro så jeg mener ikke kristendom har nogen betydning for skolen. Ja man skal da have et indblik på hvilke slags troer der er og hvordan man skal opfører sig i selskabet med folk som har en tro. Man skal fx ikke servere bacon til en muslim. fordi jeg syes at det er vigtigt at have viden om andre religioner fordi det giver et indblik i hvordan man i andre religioner bruger sin hverdag og hvordan man tænker i troen. Det er ret vigtigt at vide noget indenfor kristendomskundskab. Det er vigtigt, at du forstår andre menneskers tro, religion og kultur. Det er også et fag, hvor du kan komme med dine egne holdninger, osv. Det er et nice fag, synes jeg... det er vigtig for mig at have kristendom fordi at jeg syndes det er vigtigt at man ved om andre religioner også skall man også have det til eksamen den undervisning vi for handler kun om at huske de bibelske fortællinger og andre urelevante ting. jeg syntes at det ville være spændende vis vi arbejdede med radikalition og religion i forhold til samfundet. Jeg er selv kristen men tror ikke på Gud, kun Jesus. Jeg deler dog også holdninger med Buddhismen. Jeg mener at det er relevant fordi det er noget der har skabt mange krige og konflikter i verden. Derfor syntes jeg at vi skal vide hvordan andre mennesker lever deres liv og hvorfor. fordi jeg syntes at det giver et bedre indblik i min religion og andres religioner. Det er vigtigt at vide noget om religioner, kulturer osv Jeg synes det spændende og se hvad andre religioner og kultere er end min egen. jeg interessere mig for faget Det er vigtigt at vide noget om andre religioner, Jeg synes det er rigtig vigtigt at man i folkeskolen har kristendomskundskab. Det giver ikke blot et indblik i andre religioner, men det giver også en forståelse for omverdenen. Man bliver som menneske mere forståelig og kan sætte sig ind i tingene. Synes det er vigtig at vide noget om Kristendommen, da religion har en stor betydning for mange i samfundet Google skal nok hjælpe dig med det DEt er Det er megeeet kedeligt Jeg ville ikke fravælge det, da jeg selv mener at det er et meget godt fag at have. Det er rellavant at man kan lære noget om kristendom????????????????????? for jeg syntes at man skal vide om den måde som andre lever på Det er vigtigt at vide at alle ikke er ens og har den samme tankegang. Man lærer virkelig meget i kristendom. Ps det burde hedde religion og ikke kristendom nej Jeg synes godt at man kunne prøve at gøre faget sjovere Man lære noget men det er ikke det fag man lære aller mest af.det er ikke mit yndlings fag men det er sjovt nok nogle gange. DeT Det er overhovedet ikke mit yndlings fag. Men nogle gange er fint nok. 57

Bilag 8 Det er kedeligt. for det første burde det hedde religion hvis man skulle have det. For det andet er jeg ikke selv religiøs så det påvirker mig ikke i hverdagen så jeg tænker ikke rigtig over det i hverdagen så jeg synes på måde at det er ligegyldigt at have Jeg kan rigtig godt lide det fordi jeg interessere mig meget for hvad andre mennesker tror på. Fordi jeg syns ikke man lærer noget. Det er mega kedeligt Jeg mener at det er meget vigtigt at lære om andre religioner men også om ens egen, og så har vi den bedste religions lærer (kasper) som gør det meget spænende (syntes jeg) Er et vigtigt fag da det åbner op for andre religioner og det er vigtigt da det kan give folk indblik i hvordan andre folk praktisere deres religioner. Foreksempel er der mange folk i Danmark der er bange for muslimer, men jeg tror,at hvis de finder ud hvad islam virkelig er, så ville der være færre islamofober. Eksemplet gælder også for abde religioner. Jeg ville fravælge faget fordi det er vigtigt for senere i dit/mit liv, og fordi der er bare godt genereelt, at vide lidt om kristendom. fordi det er vigtigt for senere i dit/mit liv, og fordi der er bare godt genereelt, at vide lidt om kristendom. Fordi det er kedeligt For kedeligt Jeg ved ikke om det skal blive eller ej, da det ikke betyder meget for nogle, men meget for andre. Det er vigtigt og interessant Jeg er ikke selv troende, men jeg synes stadig det er vigtigt at kende til de forskellige religioner, fordi det for mange mennesker udgør en stor del af deres kultur og deres dagligdag. Personligt mener jeg, at Kristendomskundskab burde være en del af "Historie", fordi de to fag har ekstremt meget til fælles. Men jeg synes også det ville være forkert, hvis skoleelever overhovet ikke fik noget indblik i de forskellige religioner. jeg er ikke ktisten er ikke kristen og syntes det er åndsvagt for mig Vi har jo allerede Historie jeg ved ikke om jeg syntes det er så spændende. Nogen gange meget interessant - andre gange kedeligt. Jeg synes faget er kedeligt Ved ikke Jeg er ikke så troende. Derfor vil jeg hellere bruge mine kræfter på nogle andre fag som kommer til at have stor betydning i min frmtidige karriere. Kristendom er meget kedeligt men hvis det blev sjovere ville jeg ikke fravælge det Jeg mener at det er vigtigt at forstå andre religioner end sin egen, og så siger en religion rigtig meget om det samfund det hører til. Faget kristendom ligger sig tæt op af andre fag såsom samfundsfag og historie - disse tre fag formår at have den samme røde tråd Fordi jeg ville ønske at de emner vi tog op i kristendom var en del af samfúndsfag - Jeg syntes det er et relavant fag Jeg syndes det er et relavant fag G Fordi nogen gange synes jeg vi om et spænde emne og andre gange ikke 58

Bilag 9 Ved ikke Ellers ved jeg ikke hvad de tror på og har forpligtelse til fordi jeg ikke er relgiøs og fordi jeg ikke er intreserret i kristendom indsigt i andre mennesker Det er både godt og skidt at lære det. Det er vigtigt at lære om andre trosretninger og at dyrke sin egen. Vigtigt at lære om religion Fordi faget er interessant Det er vigtigt at lære om kristendommen og andre religioner Nogen gange er det godt andre gange er det kedeligt Fordi man får kendskab til andre religioner det er et spændende fag Synes ikke det burde være et obligatorisk fag, men noget man kan vælge til Det er vigtigt at forstå andre menneskers religioner og kulturer i det samfund vi lever i idag.. det er lige så vigtigt som historie faget Jeg synes det er vigtigt, at forstå og vide noget om andre religioner. Jeg finder også religion spændende! Det at vi har religion i skolen, er med til at give en forståelse for andres tro, og det er da super vigtigt For jeg synes, man skal vide om religion hvis man skal vælge mellem kristendomskundskab og et rigtigt sejt fag Hvis det skulle være dig, skulle det hede religion man lærer næsten kun om kristendom, og næsten aldrig om alle de Andre religioner Kommer an på om det ligger i slutningen af dagen. Jeg synes det er sjovt Fordi det giver mig viden om verdens religioner Da kristendomskundskab er en meget vigtig del af dannelsen fordi jeg godt kan lide kristendomskundskab Fordi jeg kan Det kan være sjovt og kedeligt Der er kedligt Jeg synes det kan være kedeligt og langtrukkent, men jeg kan godt lide at have forståelse og viden om verden før og nu. fordi jeg tænker at det har en stor relevans det at lære noget om andre kulture og måder at leve på. Fordi man for brug for det og man kan blive præst hvis man vil som voksen jeg kan godt lide kristendom. det er ikke fordi jeg er dårlig til det. jeg kan bare ikke se noget brugbart i det. nu har vi jo lært det mest grundlæggende. hvem er jesus osv. men det er ikke livsvigtigt. specielt ikke for 'ateister' som mig. Fordi det er kedeligt Fordi jeg synes det er kedeligt og ikke får noget ud af det. Det er kedeligt og jeg får ikke noget ud af det. det er spændende Drop kristendom!!!!!!!!!!!! Jeg hved det ikke helt hvad jeg vil sige og jeg synes det er meget svært at svarer fordi at synes at faget er sjovt men nogen gang kedeligt Jeg synes det er vigtigt at lære om andre kulture og religioner. 59

Bilag 10 Jeg mener at de forskellige religiøse kulture er man nød til at vide noget om og forstå dem. Det er en vigtig del af folkeskolen Jeg kan godt lide faget Jeg syntes det er lidt kedeligt ok Alle fag er vigtige Fordi det er godt at diskutere livets store spørgsmål og er vigtigt at kende til andre menneskers kultur og religion. Faget burde dog hedde religion og ikke kristendom. Ved ikke Hved ikke hvad jeg skulle skriver her du kan kun bruge det vis du vil være præst eller ligene. synes det er helt urelevant at have i skolen. Lydfil Interview : https://www.dreambroker.com/channel/dv3q5d85/tbhfj6pq 60

61