Særlige danske knkurrenceparametre Bæredygtig ressurceudnyttelse Bidrag til ny GUDP strategi - wrkshps afhldt 12. september 2014 GUDP afhldt t wrkshps fr virksmheder, rganisatiner g andre interessenter i fødevaresektren fredag den 12. september 2014. Frmålet var at samle inputs g ideer til revisin af GUDP s strategi fr 2015 g frem. Ca. 90 deltagere var samlet g bidrg med inputs sm er samlet i et nærværende idekatalg g psamling på baggrund af mtiverende plæg g cases fra virksmheder g eksperter. Katalgets inputs er struktureret i t wrkshps, herunder en række nøglespørgsmål. Idekatalget i sin fulde længde indehlder mere end 100 inputs g kmmentarer fra ideudviklingswrkshppen g kan findes andetsteds på www.naturerhverv.dk. Nærværende dkument er en psummering g sammenskrivning af alle inputs i et antal færre, samlede temaer g inputs. Side 1 af 5 psummeret katalg
Wrkshp 1: Særlige danske knkurrenceparametre 1. Dyrevelfærd sm knkurrenceparameter Hvr er de største udækkede behv fr innvatin til frbedring af dyrevelfærd, sm samtidig sikrer vækst i primærprduktinen g agrindustrien? Styrket dyrevelfærd i svineprduktin. Der er knkrete behv fr nye løsninger til at nedbringe smågrise-dødeligheden, løse udfrdringer mkring halebid- g kupering g sikre smertefri kastratin. Dyreavl. Der er frtsat ptentialer fr at styrke dyrevelfærd gennem målrettet avlsarbejde. Prduktinssystemer g prduktivitet. Hvrdan får vi bedre dyrevelfærd til at gå hånd-ihånd med øget prduktivitet? Der er ptentialer g innvatinsbehv i nye staldsystemer, IT, vervågning, autmatisering, dyresundhed/medicinering. Det er vigtigt at have hele prduktinskæden med. Dkumentatin. Dkumentatin af dyrevelfærd er afgørende fr trværdighed g ptentiel merværdi. Det kan fx ske ved at udvikle metder til måling af frskellige typer af dyrevelfærd behv fr udvikling af nye løsninger. Samtænke dyrevelfærd med andre parametre. Eksempelvis kvalitet indehldt i et samlet kvalitetsmærke, sm giver sikkerhed fr eksakte dyrevelfærdsparametre kmbineret med fx kvalitet, miljø, smag g gastrnmi. Understøttes af Prfessr Peter Sandøe, sm på dagen fremhævede at trenden i NL g UK er merværdien ligger i kmbinatiner af dyrevelfærd g kvalitet samt andre parametre, sm frbrugerne vil betale mere fr. Markedsdrevet innvatin. Dyrevelfærd drives langt henad vejen af krav g ønsker fra frbrugere g detailkæder, ref. pkt. venfr. Der er behv fr at gøre dyrevelfærd g etik til en integreret del af udviklingen af nye prdukter målrettet krav g ønsker i markedet, herunder på eksprtmarkederne. 2. Human sundhed sm knkurrenceparameter: Hvr er de største udækkede behv fr innvatin i prduktinen af sunde fødevarer, g hvrdan kan disse anvendes til at fremme human sundhed sm knkurrenceparameter? Tværgående løsninger. På tværs af det enkelte prdukt, råvare, ingrediens er der ptentialer i at udvikle løsninger, herunder måltidsløsninger, på flks sundhedsudfrdringer. Det kan fx være sam-reduktin af salt, fedt, sukker eller unikke sundhedsvirkninger ved kmbinatiner af flere prteiner/ingredienser. Side 2 af 5 psummeret katalg
Design af sunde fødevareprdukter fra brd-til-jrd. Der er innvatinsptentialer langs hele værdikæden i design af fødevareprdukter, sm er sundhedsfremmende g sundhedsfrebyggende: I prdukter sm er målrettet bestemte målgrupper fx mænd, kvinder, gravide, børn, diabetikere m.fl. I frædlede prdukter, herunder funktinelle prdukter, ved nye teknlgier g prcesser der løser de ibende knflikter mellem sundhed vs. frædling, smag, hldbarhed g kvalitet sunde prdukter skal være lækre g smage gdt! I primærprduktinen ved avlsarbejde g fder fr at ændre sammensætningen af indhldsstffer i mælk g kød i en endnu mere sund retning g ved udvikling af sundere plantebeskyttelsesmidler g metder. Gør biprdukter til hvedprdukter. Frtsat stre ptentialer i udnyttelse g parbejdelse af prteiner, enzymer g andre indhldsstffer fra biprdukter fra kød g fisk, herunder fiskeaffald g ilandbragte fisk sm følge af det kmmende discardfrbud. Kan i sig selv blive sunde hvedprdukter g kan gøre andre prdukter sundere ved at tilføre dem funktinelle egenskaber ( valle-prtein, der gør mdermælkserstatning sundere ). Dkumentatin. Af sundsværdier, herunder udvikling/implementering af anerkendte metder til screening g gdkendelse af sunde fødevarer 3. Fødevaresikkerhed sm knkurrenceparameter Hvr er de største udækkede behv indenfr innvatin af sikre fødevarer herunder metder g teknlgier, g hvrdan kan disse anvendes til at fremme knkurrenceevnen? Nye knserveringsmetder g emballager. Ptentialer frbundet med knservering g teknikker til øget hldbarhed (sm gså kan føre til mindre madspild) inden fr: Biknservering/naturlige knserveringsmidler Dekntamineringsmetder Tørknservering g mikrbilgiske metder Udbredelse af hurdle-teknikken Udvikling af nye/bedre emballeringsteknlgier Intelligente løsninger. Innvatinsptentialer fr nye teknlgiske løsninger g metder langs værdikæden inden fr: Hurtigere metder til bestemmelse af patgene bakterier g fremmedlegemer i fødevaren Mere effektive g intelligente egenkntrlsystemer Sensrteknlgier i hele værdikæden Værktøjer til at frudsige sikkerhed g hldbarhed Ny teknlgier g viden m hygiejnisk design g rengøring af udstyr, genbrug af vand, intelligent brug af bicider mm. Systemer i frbindelse med sikring af kølekæder under transprt g lgistik Side 3 af 5 psummeret katalg
I de tidligere led fr at undgå behv fr kemisk behandling senere i værdikæden g fr at mindske brug af medicin Generelt mere integrerede systemer til fødevaresikkerhed langs værdikæden. Dkumentatin g sprbarhed. Ptentialer fr nye løsninger til dkumentatin g sprbarhed langs hele værdikæden, herunder ptentialer fr teknlgieksprt. Små prducenter. Løsninger sm passer specielt til små fødevareprducenter med begrænsede ressurcer. Wrkshp 2: Bæredygtig ressurceudnyttelse Identificér fem centrale styrker i fødevaresektren i frhld til at prducere mere med mindre altså styrke den bæredygtige ressurceudnyttelse, gerne pririteret. Struktur Stærke vertikale værdikæder Stærk ingrediens- g maskinindustri Tænker glbalt, stærke på eksprt g gdt købmandskab Organisering Samspil mellem virksmheder, rådgivningssystem g vidensinstitutiner Stærk rganisering i få rganisatiner Tværfagligt samarbejde, netværk g videndeling, mange fælles prjekter Implementeringsevne Krt vej fra ide til handling Krt reaktinshastighed g mstillingsparathed Stærke på at implementere nye teknlgiske løsninger g øge prduktiviteten i primærprduktinen Kmpetencer g erfaring Lang fødevareprduktinserfaring Højt vidensniveau generelt Samfund g regulering Hmgent g ikke-krrupt samfund Regulering mtiverer fr øget utput fr færre ressurcer, herunder med invlvering g accept fra fødevaresektren Grønt image internatinalt Side 4 af 5 psummeret katalg
Identificér fem centrale svagheder/barrierer i fødevaresektren i frhld til at prducere mere med mindre altså styrke den bæredygtige ressurceudnyttelse, gerne pririteret. Siltænkning Fr megen siltænkning i sektrerne/brancherne Frskellige værdikæder spiller ikke sammen - skala g værdimæssigt Afstand mellem frretning g frskning. Frskellige kulturer Omkstninger Danske mkstningsniveau er en hindring Barrierer fr SMV ere at investere i R&D g innvatin Regulering Regulatriske barrierer, fx på gødning, afgifter mm. Fr bøvlet fr SMV ere at deltage i prjekter Innvatin Manglende risikvillig kapital i fødevaresektren Vi er ikke gde nk til at vurdere risik i frbindelse med nyudviklinger Fr langsmme til at udnytte nye muligheder, fx nye prteinkilder Vidensverførsel fr dårlig Helhedstanken Manglende helhedsrienteret tilgang Behv fr at sammentænke ressurce effektivitet fr hele prduktinen Side 5 af 5 psummeret katalg