Uddannelsesevaluering International Handel og Markedsføring

Transkript

1 Frår 2018 Uddannelsesevaluering Internatinal Handel g Markedsføring Knklusin fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfr udvalgte temaer 0

2 Indhld 1. Indledning Indhld i rapprten Frmål Drøftelser på evalueringsdagen Drøftelser g anbefalinger i relatin til tema m behv g relevans Markedsføring af uddannelsen De studerendes mtivatin g passin fr studie g erhverv De studerendes evne til selvledelse Uddannelsens videngrundlag Undervisernes muligheder fr læringsfællesskaber g videndeling Uddannelsens tilrettelæggelse g gennemførelse Udviklingen af kritiske, reflekterende g selvledende studerende Pædaggisk didaktisk tilgang Feedback til de studerende Bilag 1. Temaer ved uddannelsesevaluering Tema 1: Behv g relevans Tema 2: Uddannelsens videngrundlag Tema 3: Uddannelsens tilrettelæggelse g gennemførelse

3 1. Indledning 1.1 Indhld i rapprten Denne rapprt er udarbejdet på baggrund af evalueringsdagens drøftelser d. 11. juni 2018 på uddannelsen: Internatinal Handel g Markedsføring (ISM). Omdrejningspunkter fr evalueringsdagen var nedenstående tre temaer, sm beskriver ngle væsentlige frhld på uddannelsen (se beskrivelsen af de enkelte temaer i bilag 1): Behv g relevans Uddannelsens videngrundlag Uddannelsens tilrettelæggelse g gennemførelse De tre temaer er udvalgt af evalueringspanelet på baggrund af den statusrapprt fr Internatinal Handel g Markedsføring, sm er udarbejdet netp til brug ved denne uddannelsesevaluering. Evalueringspanelet bestd ved denne evaluering af en aftager, en ekspert inden fr uddannelsens fagmråde (frskning g udvikling) samt en ekspert inden fr uddannelsesmrådet. Herudver deltg ledelsen fr uddannelsen, tre undervisere samt tre studerende, fruden repræsentanter fra UCN Kvalitetskntr. 1.2 Frmål Det verrdnede frmål med uddannelsesevalueringen er at understøtte udviklingen af uddannelsen med fkus på niveau af kvalitet i mål, indhld g tilrettelæggelse. Med udgangspunkt i relevant baggrundsmateriale g udvalgte fkusmråder er der gennemført en evalueringsprces med deltagelse af eksterne eksperter, sm har bidraget med ny g kvalificeret viden til fremadrettede udviklingsinitiativer. Drøftelserne på evalueringsdagen er gennemført i et fremadskuende perspektiv med fkus på, hvrdan Internatinal Handel g Markedsføring kan blive endnu bedre. På denne uddannelsesevaluering var der et blik fr både uddannelsens danske g engelske udbud. Indeværende rapprt beskriver frslag til nye initiativer g vervejelser til uddannelsen i frhld til de tre udvalgte temaer. Rapprten har til frmål at indgå i uddannelsens kvalitets- g udviklingsarbejde, g skal videre indgå sm en del af baggrundsmaterialet i tpledelsens refleksiner ver uddannelsesprteføljen. 1.3 Drøftelser på evalueringsdagen I løbet af evalueringsdagen blev temaerne drøftet med uddannelsesledelsen samt repræsentanter fra de studerende g fra underviserne. Det var ikke alle tre temaer, der blev drøftet lige indgående på evalueringsdagen, men der var en rød tråd i drøftelserne med uddannelsesledelsen, de studerende g underviserne, således at de samme temaer blev drøftet med alle grupper. 2

4 Uddannelsesevalueringsknceptet har et fremadskuende perspektiv med fkus på, hvrdan uddannelsen kan sikre kvaliteten g blive endnu bedre. Denne rapprt har således til frmål at fkusere på anbefalinger til de udviklingsptentialer, sm drøftelserne på dagen gav anledning til. Inden anbefalinger under de enkelte temaer præsenteres i de følgende afsnit, fremsættes pinter evalueringspanelet rser uddannelsen fr. Generelt påpeger evalueringspanelet, at uddannelsen er spændende g velfungerende. Tre aspekter udpeges sm særlige i denne sammenhæng: Der vises str dedikatin fra hele uddannelsen det være sig ledelse, undervisere g studerende, der alle udviser str interesse fr uddannelsen g engagement i frhld til at skabe en nærværende g relevant prfessinsbachelr-tp-up. Uddannelsen virker lydhør verfr de studerende g mverdenen både i det daglige g i frbindelse med frmelle evalueringer. Sm eksempel frtæller de studerende, at hvis de ikke lærer nget af en bestemt didaktisk tilgang, nævner de det fr underviser, der så justerer tilgangen. Uddannelsen g uddannelsens aktører besidder en rummelighed ver fr de studerende, der er beundringsværdig. 2. Drøftelser g anbefalinger i relatin til tema m behv g relevans Dette tema kredsede særligt m markedsføring af uddannelsen, de studerendes mtivatin fr både uddannelse g erhverv samt hvrvidt de studerende er rustede til jb g tilegner sig relevante kmpetencer, sm eksempelvis evnen til selvledelse. 2.1 Markedsføring af uddannelsen I løbet af dagens dialger drøftedes det, hvrvidt Internatinal Handel g Markedsføring prmveres i en tilstrækkelig høj grad. Evalueringspanelet anbefaler i denne sammenhæng, at der fkuseres på t aspekter i markedsføringen: Den bredde uddannelsen har g de mangfldige jbmuligheder, sm følger heraf - rettet md nye studerende. Den bredde uddannelsens dimittendprfiler har - rettet md virksmheder i det mkringliggende samfund. Der er meget ptentiale i dimittendernes prfiler, g de mkringliggende virksmheder skal gerne kende til disse. 2.2 De studerendes mtivatin g passin fr studie g erhverv Et centralt emne på evalueringsdagen mhandlede de studerendes mtivatin fr studie g fr kmmende erhverv. Evalueringspanelet kredsede m vigtigheden af, at de studerende finder en passin g et hverv, de brænder fr. Jf. Dimittendundersøgelsen angiver dimittender fra Internatinal Handel g Markedsføring, at de ikke i tilstrækkelig høj grad har tilegnet sig evnen til at sikre egen mtivatin, g evalueringspanelet anbefaler derfr, at uddannelsen sætter ekstra fkus på at fremme de studerendes passin g mtivatin. 3

5 Panelet anbefaler, at uddannelsen så hurtigt sm muligt efter studiestart finder ud af, hvad den enkelte studerende virkelig interesserer sig fr. Et redskab til dette kan evt. være en mere detaljeret beskrivelse af de jbs, sm uddannelsen kan lede til eksempelvis via plæg fra virksmheder g persner, der frtæller m erfaringer med frskellige jbfunktiner. Igennem en grundig jbbeskrivelse (herunder en nuanceret beskrivelse af sælger-funktinen) vil de studerende muligvis pnå en frståelse fr hvilken retning, de vil gå, tidligere i uddannelsesfrløbet. Evalueringspanelet påpeger yderligere, at det nye tiltag med pstartssamtaler g udviklingsdkumenter (fra september 2018) er en rigtig gd idé, der vil give uddannelsen mulighed fr at sætte fkus på dét, de studerende brænder fr, g hvad de skal lære fr at nå dertil. Panelet nterer yderligere, at valgfrit element, valgfag samt semesterprjekter, hvr prjektet udarbejdes, mens der mdtages løbende teretisk undervisning, nævnes sm meget mtiverende aktiviteter af de studerende. De studerende mtiveres af valgfriheden, samt at kunne relatere terien direkte til det skriftlige prdukt, sm har udgangspunkt i en virkelighedsnær prblemstilling. 2.3 De studerendes evne til selvledelse Dimittendundersøgelsen angiver yderligere, at dimittender plever at de ikke har tilegnet sig evnen til at arbejde selvstændigt g tilrettelægge eget arbejde i den grad, dette efterspørges på arbejdsmarkedet. Evalueringspanelets eksperter er enige m, at denne kmpetence er central fr såvel muligheder i erhvervslivet sm muligheder i relatin til videreuddannelse. Evalueringspanelet anbefaler, at uddannelsen sætter ekstra fkus på at lære de studerende evnen til selvledelse. Knkrete frslag til initiativer ses under afsnit 4.1 i indeværende rapprt. 3. Uddannelsens videngrundlag Dette tema kredsede m, hvrdan uddannelsen kan sikre, at undervisningen bygger på nyeste viden, g at de studerende derigennem pnår viden sm er relevant fr deres fremtidige jbs. 3.1 Undervisernes muligheder fr læringsfællesskaber g videndeling I frbindelse med drøftelser m videngrundlaget g inddragelse af nyeste frskning, blev undervisernes muligheder fr videndeling debatteret. Særligt blev det drøftet, hvrvidt frskerkmpetencer (Ph.d.) bliver sat i spil på uddannelsen, så det underviste curriculum pdateres g relaterer sig til den virkelighed uddannelsens erhverv plever. Evalueringspanelet anbefaler på baggrund af drøftelserne: 4

6 At ledelsen arbejder på at give tid g rum fr læringsfællesskaber underviserne imellem således at kllegial sparring g videndeling kan frekmme. Derigennem kan den nyeste frskningsviden ikke blt kmme den enkelte underviser g dennes studerende til gde, men hele teamets undervisere g derved alle uddannelsens studerende. 4. Uddannelsens tilrettelæggelse g gennemførelse Dette tema kredsede særligt m de studerendes vergang fra KVU til Tp Up, prgressinen i de studerendes læring samt pædaggisk-didaktisk tilgang. 4.1 Udviklingen af kritiske, reflekterende g selvledende studerende I løbet af evalueringsdagen handlede en str del af drøftelserne m de studerendes kmpetencer (se gså afsnit 2.3 i indeværende rapprt). Debatten gik på, hvrdan det sikres, at de studerende pnår evnen til at kunne frhlde sig kritisk til empiri g teri, reflekterende ver egne evner g pgaver, selvledende g selvstændige samt i stand til at tilegne sig nyt stf. Nedenfr gengives ngle af hvedtrækkene i drøftelserne. I dialgen med de studerende viste der sig et skisma; på den ene side satte de studerende pris på struktur g skemalægning, g kunne pleve frvirring, såfremt aktiviteter ikke var planlagt af uddannelsen. På den anden side nævnte de aktiviteter med høj grad af selvbestemmelse g selvstændighed, sm de aktiviteter de havde lært mest af. Både studerende g undervisere tilkendegiver, at der i relatin til tilrettelæggelsen g gennemførelsen af uddannelsesfrløbet er et skifte fra 1. til 2. semester. Dette skift plever de studerende sm strt g krævende. Knkret kmmer det til udtryk ved, at hvr 1. semester er meget struktureret g planlagt, pleves 2. semester sm frvirrende g mindre seriøst. De studerende kmmer fra en KVU, g det kan således tyde på, at den prgressin de studerende er i fra deres adgangsgivende uddannelse ikke udnyttes på tp-up en. Studieaktivitetsmdellen anses sm et udmærket værktøj, men det kan være svært fr underviserne at tilrettelægge uddannelsen ud fra alle fire kvadranter. Særligt er kvadrant 3 (initieret af studerende fr studerende) svær at have med at gøre. Med afsæt i venstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger g ideer til arbejdet med at tilrettelæggelsen g gennemførelsen af uddannelsen understøtter, at de studerende pnår kritiske, reflekterende g selvledende egenskaber: Overvej m der skal revideres i n-barding frløbet kan der evt. gøres mere fr at frberede de studerende på, at de skal tage mere ansvar fr egen læring, da de ikke er 1. semester studerende men 5. semester studerende? En anbefaling kunne være at anvende benævnelsen 5. semester fremfr 1. semester, fr at synliggøre, at de studerende frtsætter en allerede igangsat prgressin. Overvej m den prgressin de studerende kmmer med fra adgangsgivende uddannelse, kan udnyttes til frtsat prgressin på ISM. 5

7 Evalueringspanelet anbefaler uddannelsen at arbejde mere med vergangen fra KVU til tp-up. Skab mere tid g bedre rammer fr brbygningen, så der kan skabes en mere naturlig prgressin g frventningsafstemning så de studerende er frberedte på verbygningen g krav i relatin hertil. Evalueringspanelet anbefaler, at der arbejdes med vergangen fra 1. til 2. semester, så de studerende ikke plever så strt et skifte. I henhld til venstående bullet, anbefaler panelet, at der tænkes i 80 % fag, 20 % dannelse fra uddannelsens start. Der kan, ifølge evalueringspanelet, lægges større fkus på de studerendes selvstændighed g refleksivitet. Overvej i frlængelse af dette, m det curriculum, der undervises i, er det rette (se gså afsnit 4.2 i indeværende rapprt). Sm redskab til at lægge større fkus på de studerendes selvstændighed g refleksivitet anbefaler evalueringspanelet, at uddannelsen arbejder mere intenst med Studieaktivitetsmdellen. På baggrund af drøftelser på evalueringsdagen vurderer panelet, at der ligger et udviklingsptentiale i frhld til anvendelsen af mdellen særligt i frbindelse med videreudvikling af mdellens kvadrant 3 g aktiviteter heri (initieret af studerende fr studerende). Dette indebærer, at der skabes et miljø, hvr kvadrant 3 bliver en mere naturlig del af undervisernes repertirer. Evt. kan der samarbejdes på tværs af Business-mrådet m at lave en værktøjskasse med knkrete aktiviteter, der kan ligge i de enkelte kvadranter i mdellen, men særligt i frhld til kvadrant 3, hvr underviserne plever udfrdringer. 4.2 Pædaggisk didaktisk tilgang I frlængelse af venstående drøftede deltagerne gså den didaktiske tilgang. Evalueringspanelet påpeger eksempelvis, at det kan vervejes, hvrvidt den skriftlige eksamen på 1. semester kan mlægges til fx mundtlig/prjekteksamen, såfremt eksamensfrmen er begrænsende fr den pædaggiskdidaktiske tilgang, aktiviteter i kvadrant 3 frdrer. Evalueringspanelet anbefaler i denne sammenhæng: Overvej m der skal sættes større fkus på prces g læring i curriculum. Overvej et større fkus på didaktisk efteruddannelse af undervisere. Keep it simple : Hld frsat fkus på at det er en prfessinsbachelr, der uddanner til praksis. Med respekt fr læringsmålene i studierdningen, at sikre en sammenhæng mellem teri g anvendelse i praksis. 4.3 Feedback til de studerende I dialgen med de studerende fik evalueringspanelet indtryk af, at uddannelsen er meget lydhør verfr de studerendes kmmentarer g feedback. Yderligere har de studerende en plevelse af at få gd feedback på deres faglige input. 6

8 Skulle uddannelsen alligevel have behv fr at videreudvikle dette arbejde, har evalueringspanelet følgende anbefalinger: Underviserne plever, at værktøjer til at give de studerende feedback er til stede (fx via Canvas), men har behv fr mere tid til at anvende dem knstruktivt. Et frslag kan være at skemalægge en krt tilbagemelding til de studerendende, g give mulighed fr en slags speed-dating feedback, hvr underviser giver de studerende mundtlig tilbagemelding uden megen efterfølgende debat. Et andet frslag kan være at nytænke frdelingen af timer, g mlægge knfrntatinstimer til vejledning eller en anden type undervisningsfrm i Studieaktivitetsmdellens kvadrant 4, hvr studerende kan kmme med knkrete spørgsmål g frespørgsler til indhld. Dette er en mdel, de anvender på Erhvervsakademi Lillebælt. 7

9 5. Bilag 1. Temaer ved uddannelsesevaluering Nedenstående er de udvalgte temaer, sm skal være mdrejningspunkt på evalueringsdagen d. 11. juni 2018 på Internatinal Handel g Markedsføring. Temaerne er udvalgt på baggrund af indstillinger fra de tre eksterne deltagere ved uddannelsesevalueringen. 5.1 Tema 1: Behv g relevans Dette tema har fkus på behv g relevans g kredser særligt m: 1. Erhvervslivets kendskab til uddannelsens indhld g dimittenders kmpetencer 2. De studerendes kendskab til g frståelse fr jbbets indhld 3. Dimittenders færdigheder g kmpetencer Der ønskes bl.a. en drøftelse af: Hvis relevante virksmheder ikke kender uddannelsen gdt nk (bl.a. indkøb, sælger, HR, lgistik, prduktchef), så vil de ikke aktivt kigge efter studerende, der har venstående uddannelse. Udnytter UCN det mkringliggende erhvervsliv gdt nk? De studerendes mtivatin fr uddannelse/jbprfil: Det er utrlig vigtigt, man kan lide det jb, man bestrider samt studie. Hvis den studerende ikke er mtiveret fr studiet, vil vedkmmende aldrig føle sig rustet (jf. Dimittendundersøgelsen Rustet til jb ). Hvis de studerende ikke frstår de enkelte stillinger (HR, sælger sv.), så ved de heller ikke, hvilke kmpetencer de skal erhverve sig fr at føle sig rustet til den stilling, de måtte vælge (jf. Dimittendundersøgelsen Rustet til jb ). Udvikling af kmpetencer: Der er en masse psyklgi både i at sælge, indkøbe g i det hele taget lede mennesker, så er der gjrt nk ud af dette? Disciplin er en utrlig vigtig ting, så kan man lede sig selv g styre sin egen hverdag på den måde, at man kan priritere g melde tilbage? En ekspert freslår, at det vil være en klar frdel, hvis det gså var nget, der var en del af studierne, fx med Stephen Cvey s 7 gde vaner sm udgangspunkt, da er det utrligt vigtigt at kunne priritere sin tid g have disciplin nk til at lede sig selv i en travl hverdag med pres fra mange sider. Dannelse g kritisk refleksin: Det vigtigste vi kan lære de unge er videnskabsfilsfi, sm er grundlaget fr den kritiske tilgang. Prfessinsbachelrers videreuddannelsesmuligheder: Det er afgørende vigtigt at en uddannelse åbner nye døre. 5.2 Tema 2: Uddannelsens videngrundlag Dette tema har fkus på uddannelsens videngrundlag g kredser særligt m: 8

10 1. Undervisernes faglige kvalifikatiner g kmpetencer samt kntakt til relevante vidensmiljøer g beskæftigelsesmråder Der ønskes bl.a. en drøftelse af: Det frskningsbaserede element i uddannelsen: undervisernes aktuelle kmpetencer g tilknytning til frskning. Hvrdan sikres et pdateret videngrundlag? Hvis underviser/timelærer ikke er pdateret fra den virkelige verden g kan frmidle budskaber, sm gør dem spændende g relevante, er det sværere at frstå de enkelte stillinger, de studerende kan besidde sm dimittender. 5.3 Tema 3: Uddannelsens tilrettelæggelse g gennemførelse Dette tema har fkus på uddannelsens tilrettelæggelse g gennemførelse g kredser særligt m: 1. Uddannelsens kbling til praksis 2. Anvendelse af Studieaktivitetsmdellen samt studenterinddragelse g -invlvering 3. Didaktik g pædaggiske vervejelser Der ønskes bl.a. en drøftelse af: Business/erhvervsakademiets dna, det praksisbaserede: Hvrdan er virksmhedssamarbejde indlejret i den daglige læringspraksis ud ver praktik? Når der ses på kmpetencer g hvad de studerende lærer, er det meget impnerende. Kunne man tænke, de først tg uddannelsen, efter de har fået nget erhvervserfaring? Hvrdan arbejder man på uddannelsen i praksis med studieaktivitetsmdellen, i lektinsplaner, skema, uddannelsesplanlægning? Studenterinddragelse g invlvering: fx hvrdan kmmer de studerende på banen? Hvrdan bliver der skabt ansvar fr egen læring? Er den valgte curriculum undervisning stadig den rigtige? 9