Studiedesigns: Alternative designs



Relaterede dokumenter
Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Effektmålsmodifikation

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Population attributable fraction

Epidemiologiske associationsmål

Effektmålsmodifikation

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologiske associationsmål

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologisk evidens og opsummering

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Epidemiologiske mål Studiedesign

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Introduktion til epidemiologi

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Introduktion til epidemiologi

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Estimation

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Longitudinale undersøgelser:

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Sundhedsprofilen 2017

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

FOA-medlemmernes sundhed

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Epidemiologiske metoder

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Sociale relationers betydning for fysisk funktionsevne

Epidemiologiske metoder

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Hvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau

Forskningsenheden for Maritim Medicin

Trin 1: Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H 0 : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse

AARHUS AU UNIVERSITET

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Transkript:

Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1

Sidste gang Vi snakkede om Case-kontrol designet er velegnet ved sjældne udfald, mange eksponeringer, dyre analyser Udgangspunkt i udfald Tre typer: case-noncase, density sampling, case-kohorte Vi beregner OR, som i nogle tilfælde er et direkte estimat af IRR eller RR Største udfordringer er at finde meningsfulde kontroller, recall bias, og at afgøre temporaliteten It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 2

Epidemiologiske studier It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 3

Alternative designs Tværsnitsundersøgelser Oplysninger om eksponering og udfald er indsamlet på samme tidspunkt, individniveau Økologiske undersøgelser Sammenligninger over tid, geografiske lokaliteter mv., gruppeniveau Overvågningsundersøgelser Kun oplysning om udfald, individ- eller gruppeniveau It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 4

Hvorfor alternative designs? Nemt, hurtigt og billigt Kan bruges til f.eks. at generere hypoteser, at planlægge sundhed, at følge udvikling over tid Er den første tå i vandet Kan kun udtale sig om fordeling af variable uden hensyntagen til kausalitet It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 5

Tværsnitsundersøgelser Kan bruges til at vurdere prævalensen af en variabel på et givent tidspunkt. Eksempel på næste slide Kan bruges til at vurdere om eksponering og udfald samvarierer. Eksempel på næste slide Kan gentages for at vurdere udviklingen over tid, f.eks. selvrapporteret diabetes i SUSY It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 6

Tværsnitsundersøgelser Eksempel fra www.sundhedsprofil2010.dk It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 7

Tværsnitsundersøgelser Samvariation Har de deltagere der vurderer deres mentale helbred som godt i højere grad ressourcer og lyst til at gennemføre en lang videregående uddannelse? ELLER Befinder de deltagere som har gennemført en lang videregående uddannelse sig i et arbejdsmiljø som er mindre mentalt belastende? Disse hypoteser kan ikke testes i en tværsnitsundersøgelse. Til det kræves et studie hvor eksponering og udfald ikke er indsamlet på samme tidspunkt It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 8

Prævalens It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 9

Sygdomsvarighed I en tværsnitsundersøgelse vil patienter med et langt sygdomsforløb være hyppigere repræsenteret Hvis en eksponering medfører et langvarigt sygdomsforløb som patienten ikke dør af, vil eksponeringen være stærkt associeret med sygdommen F.eks. elitesport og forstuvning (kort) vs. slidgigt (langt) U1 U2 It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 10

Tværsnitsundersøgelser STYRKER SVAGHEDER Hurtigt, nemt og billigt at udføre Oftest ikke mulighed for at bestemme temporalitet Kan beskrive forholdene i en bestemt gruppe. Kan generere hypoteser Omvendt kausalitet (brandmænd) Beskriver kun eksponeringers sammenhæng med at være syg, ikke betydningen for at blive syg It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 11

Økologiske undersøgelser Association mellem aggregerede eksponeringer og udfald F.eks. andel rygere, BNP, forureningsmåling, middellevetid, fertilitetsrate mv. Benytter oftest allerede offentliggjorte statistikker Sammenligner geografiske enheder, tidsrækker, organisationer osv. It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 12

Økologiske undersøgelser Indkomst og middellevetid It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 13

Økologiske undersøgelser Arbejdsløshed og selvmord It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 14

Den økologiske fejlslutning Man kan ikke nødvendigvis slutte fra sammenhænge på gruppeniveau til sammenhænge på individniveau It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 15

Hvilket alternativt design? Dagens afstemning på www.madskamper.dk/afstemning It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 16

Overvågningsundersøgelser Formål Identifikation af nye mønstre Bruges til Sundhedsplanlægning Evaluering af forebyggelse, behandling mm. It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 17

Overvågningsundersøgelser Rutinedata Spædbørnsdødelighed, cancer, diabetes, HIV osv. It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 18

Overvågningsundersøgelser Udbrud Infektioner ifm. fødevarer, klimaændring, manglende vaccination osv. It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 19

Andre designs Kasuistikker Beskrivelse af en eller flere cases. Kan henlede opmærksomheden på et nyt fænomen f.eks. HIV Tvillinge-/søskendestudier Kun tvillinge/søskendepar indgår i undersøgelsen. Særligt velegnede hvis formålet er at undersøge betydningen af genetik vs. miljø f.eks. motion og hjertedødelighed Case-only Afart af case-kontrol designet som kun involverer cases f.eks. niveau af føtale celler ift. tid til cancerudvikling It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 20

Andre designs Crossover design Svarer til RCT, men deltagere indgår på skift i interventions- og kontrolgruppen. Kræver at effekten af interventionen forsvinder hurtigt f.eks. epilepsimedicin og antal anfald Case-crossover Afart af case-kontrol designet. Cases matches med sig selv. Kan bruges til at undersøge eksponeringer med en umiddelbar effekt f.eks. mobiltelefonbrug og trafikskader En person er sin egen bedste kontrol, fordi man undgår en masse variation mellem individer It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 21

Næste gang Skal I lære om informationsbias Dvs. at informationen om medlemmerne af stikprøven er forkert It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 22