MOTORVEJE I VENDSYSSEL // HOVEDRAPPORT

MOTORVEJE I VENDSYSSEL // HOVEDRAPPORT

Sven Allan Jensen as

MOTORVEJE I VENDSYSSEL September 2005 Hovedrapport

S 4 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT Indholdsfortegnelse 1. Forord... 6 2. Resumé... 7 3. Projektet og projekts metode...11 3.1. Projekt: Motorveje i Vendsyssel formål og indhold... 11 3.1.1. Analyse og udvikling... 11 3.1.2. Et betydeligt baggrundsmateriale samt databank... 11 3.1.3. Positive teser til inspiration for analyserne... 12 4. Effekter: Motorveje og hvad så?...14 4.1. Vurdering af effekter... 14 4.1.1. Hvad er effekter hvad er positivt og hvad er negativt?... 14 4.1.2. Motorvejene samlet en positiv effekt for landsdelen... 16 4.2. Trafikale effekter... 16 4.2.1. Rejsetid, pålidelighed og komfort er forbedret pga. af motorvejene... 17 4.2.2. Pendlingsmønsteret er ændret - motorveje er formentlig kun én blandt flere årsager... 17 4.2.3. Motorvejene har øget trafikmængderne... 20 4.2.4. Godstransporten i Nordjylland er øget overgennemsnitligt... 20 4.2.5. Nordjyske havne og Nordic Link har klaret sig på trods... 22 4.2.6. Kollektiv trafik under pres fra motorvejene... 23 4.3. Erhvervsmæssige effekter af motorvejen...25 4.3.1. Det er vanskeligt at måle påvirkningen af erhvervsudvikling... 25 4.3.2. Motorvejene har positive effekter for mange virksomheder... 26 4.3.3. Motorvejenes effekt på erhvervsbyggeriet... 28 4.3.4. Beskæftigelsen stiger generelt langs motorvejen... 30 4.3.5. Detailhandlen oplever spredt koncentration...32 4.3.6. Turisme og kultur: Øget opland og mobilitet...34 4.3.7. Transportsektoren... 36 4.4. Byudviklingsmæssige effekter af motorvejene... 37 4.4.1. Effekter på byudviklingen er langsigtede, men markante... 37 4.4.2. Kommunerne planlægger for effekter af motorvejene ifht. både erhverv og bosætning...37 4.4.3. Kommuner med motorveje har som hovedregel opnået stor vækst... 37 4.4.4. Byudvikling i Nordjylland og Vendsyssel... 39 4.4.5. Nærhed til motorvej er én parametre ved flytning, men sjældent den afgørende... 39 4.4.6. Erhvervsbyggeri koncentreres ved motorveje parcelhusbyggeriet er mere spredt... 41 4.4.7. Ingen indikationer på sammenhænge mellem motorveje og huspriser... 42 4.4.8. Vidt forskellige tendenser i byudviklingen... 43

// MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 5 5. Fra scenarier til initiativer med motorvejene som løftestang...44 5.1. Udgangspunkt for udvikling af initiativer... 44 5.1.1. Visioner for motorvejenes rolle i udviklingen af Vendsyssel... 44 5.1.2. Visioner for motorvejen til det attraktive, innovative, kompetente og tilgængelige Vendsyssel... 44 5.2. Elementer til en motorvejsrelateret strategi... 45 5.2.1. Elementer til markedsføringsstrategi for motorvejene... 45 5.2.2. Elementer til planlægningsstrategi for motorvejene... 45 5.2.3. Elementer til koncept- og serviceudviklingsstrategi omkring motorvejene... 46 5.3. Mulige initiativer til markedsføring, planlægning og udvikling omkring motorvejene... 47 5.3.1. Synliggørelse af tilgængelighed til Vendsyssel for hel- eller deltidsbosættelser... 47 5.3.2. Synliggørelse af tilgængelighed for pendlere og uddannelsessøgende... 47 5.3.3. Synliggørelse af landsdelens seværdigheder og natur etc... 48 5.3.4. Udvidelse af markedsopland for markedsføring til dele af det øvrige Skandinavien... 48 5.3.5. Formidling af succeshistorier... 49 5.3.6. Udvikling af fælles vision og principper for den fysiske udvikling langs motorvejene... 49 5.3.7. Identificering og kategorisering af knudepunkter og områder langs motorvejene... 50 5.3.8. Detailplanlægning langs motorvejen, der understøtter rollefordeling og udnyttelse af særlige styrker og kvaliteter... 50 5.3.9. Vurdering af muligheder for større grad af synergi mellem motorvejene og den kollektive trafik... 51 5.3.10. Dynamisk information og udvidet service til trafikanter på rastepladser... 51 5.3.11. Udvikling af rastepladser som oplevelsesområder i respekt af naturen... 52 5.3.12. Konceptudvikling af særlige, specialiserede erhvervsområder langs motorvejen... 53 5.3.13. Udvikling af den landskabelige variation og oplevelsesværdien for trafikanter... 53

S 6 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT 1. Forord I oktober 2004 åbnede Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary det sidste stykke motorvej i Vendsyssel. Dette var afslutningen på mange års planlægning og et stort anlægsarbejde i det nordjyske, hvor de første motorvejsetaper i Vendsyssel blev taget i brug i årene 1996, 1999, 2000, 2001 og 2002. Motorvejene giver samlet en kraftig styrkelse af forbindelserne mellem Vendsyssel og det øvrige Danmark og kontinentet i øvrigt. Det er herefter primært op til landsdelens egne aktører at få de fulde effekter af den forbedrede infrastruktur. Nærværende rapport samler hovedresultaterne af projektet»motorveje i Vendsyssel«, som blev igangsat i august 2002 af Nordjyllands Amt og Vejdirektoratet med støtte fra EU s Mål 2-program. Projektet har igennem de seneste ca. 2½ år haft til Kilde: www.vd.dk formål at analysere effekterne af motorvejsudbygningen samt at inspirere til udnyttelse af de fordele, som motorvejene muliggør. Projektet er gennemført af en rådgivergruppe under ledelse af Rambøll Management A/S i samarbejde med Sven Allan Jensen as, Rambøll Nyvig A/S og Jørgen Kristiansen og Lars Gelsing fra Aalborg Universitet. Nærværende rapport indeholder det, der vurderes at være hovedkonklusionerne og hovedresultaterne af projektet. Undervejs henvises til det omfattende baggrundsmateriale, som danner grundlaget for hovedrapporten. En lang række aktører har bidraget i projektets mange aktiviteter. En følgegruppe har løbende fulgt projektets resultater, temagrupper omkring såvel fysisk planlægning som erhvervs- og virksomhedsudvikling har bidraget med input, og en række enkeltpersoner, organisationer og virksomheder har stillet op til personlige interviews og svaret på spørgeskemaer. Gennem to internet- og telefonbaserede spørgeskemaundersøgelser er der indsamlet i alt 517 besvarelser fra private nordjyske husholdninger og 549 besvarelser fra nordjyske virksomheder. Motorvejskort over Nordjylland

// MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 7 2. Resumé Projektet»Motorveje i Vendsyssel«er gennemført med to formål. For det første har målet være at analysere effekterne af motorvejene på udvalgte områder, nemlig trafik, erhvervsudvikling og byudvikling. For det andet har formålet været at udvikle scenarier, visioner, strategielementer og konkrete initiativforslag i forhold til at styrke motorvejenes løftestangsfunktion for udvikling samt at inspirere den fremtidige planlægning. Hovedkonklusioner Motorvejene har haft effekter, men de er vanskelige at dokumentere. Oplevede effekter er store og primært positive. Mere vejtrafik og hjælp til Nordic Link-korridoren. Virksomheder oplever motorvejsbestemt vækst, men der kan ikke konstateres effekt på beskæftigelsen. En generel koncentration af erhvervsbyggeri langs motorvejene. Større oplande til detailhandel god hjælp til turist- og kulturlivet. Svage effekter på byudvikling og boligbyggeri. Motorvejene har haft effekter, men de er vanskelige at dokumentere Motorvejene i Vendsyssel har haft betydning for landsdelen, men omfanget af disse effekter er meget vanskeligt at dokumentere og isolere fra det betydelige antal andre faktorer, som har samme eller større betydning for såvel trafik-, erhvervs- og byudviklingen. Der kan gives en række konkrete eksempler på effekter, som ikke ville have vist sig uden motorvejene. Blandt disse er naturligvis i første omgang de relativt få, men dog relevante virksomhedsetableringer og flytninger, som er sket i Vendsyssel, de igangværende erhvervsbyggerier på nye erhvervsområder ved motorvejene og de udsagn, som er indsamlet omkring enkeltstående investeringsprojekter. Sådanne forhold dokumenterer kun, at der er effekter, men ikke hvorvidt det samlet har været positivt for landsdelen. Oplevede effekter er store og primært positive Baseret på interviews og internet- og telefonbaserede spørgeskemaundersøgelser må det umiddelbart konstateres, at de oplevede effekter er større end den effekt, som kan eller måske burde kunne aflæses af eksempelvis beskæftigelsestal, trafiktal, tal for byggeri osv. Det vurderes, at effekterne vil vise sig tydeligere på lidt længere sigt. Det kan dokumenteres, at motorvejene, med afsæt i en konkret og mærkbar reduktion af transporttiderne, har skabt en mental forandring omkring afstande, som har betydet større mobilitet og ikke mindst større vilje til mobilitet i og omkring Vendsyssel. Dette er en klart positiv effekt for landsdelen og landsdelens erhvervsliv. Fordelene knytter sig både til adgang til arbejdskraft og specialiseret arbejdskraft, men også til en generel forøgelse af markedet for eksempelvis turisme- og kultursektoren og større oplande for detailhandlen såvel tæt på som i større afstand fra motorvejene. Direkte adspurgt svarer ca. hver fjerde af de virksomheder, der har deltaget i internet- og telefonbaserede spørgeskemaundersøgelser, at motorvejene helt eller delvist har medført højere aktivitetsniveau. Endnu flere tilkendegiver, at kontakten til markedet, leverandører og arbejdskraft er styrket. Disse effekter er mest udtalt for virksomheder, som ligger relativt tæt på motorvejene, men meget tyder også på, at også virksomheder længere væk fra motorvejsnettet samlet set oplever fordele ved den nye infrastruktur. Enkelte af disse oplever dog også større konkurrence om f.eks. arbejdskraften som følge af motorvejene. Mere vejtrafi k og hjælp til Nordic Link-korridoren Analyserne peger også på, at motorvejene har skabt mere trafik på det samlede vejnet i landsdelen, at den trafikale vækst ligger over landsudviklingen, og at

S 8 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT stigningen sker i spring, som afspejler tidspunkterne for motorvejenes etablering. Pendlingsudviklingen har således også været lidt stærkere i Vendsyssel end landsgennemsnittet, men har samlet set været størst for kommuner uden direkte adgang til motorvejene og på pendlerstrækninger, hvor motorvejene udgør en betydelig del af den samlede strækning eksempelvis mellem Frederikshavn/Hjørring og Aalborg. Det er dog væsentlig at bemærke, at motorvejene kun er en del af begrundelsen for den trafikale udvikling i Vendsyssel. På godstransporten tegner der sig ligeledes et svagt billede af motorvejenes betydning. Målt i antal tunge køretøjer på vejnettet i Vendsyssel kan der konstateres en relativt stærk trafikal vækst, men udviklingen kan ikke umiddelbart forklares ved større transportarbejde for indenrigs- eller udenrigsgodstransport i, til/fra og igennem landsdelen. Selv om indenrigsgodstransport (opgjort i tonkm) til/fra samt i Nordjylland udviser en overgennemsnitlig vækst, er denne vækst ikke tilstrækkelig til at kunne forklare udviklingen i antallet af køretøjer på vejnettet i Vendsyssel. Den internationale godstrafik til/fra eller igennem landsdelen vurderes heller ikke at kunne forklare de trafikale spring. Tilbage står så, at de trafikale spring måske skyldes en generel forøgelse af transportfrekvensen dvs. flere kørte km. pr. transporteret mængde eller de generelle svagheder, som knytter sig til det statistiske billede af transportarbejdet. På et punkt er der dog fundet belæg for en vis positiv betydning af den nye infrastruktur, nemlig i forhold til den nordjyske del af Nordic Link-transportkorridoren, som på trods af massive forbedringer på den konkurrerende korridor Scan Link stort set har formået at fastholde sin markedsandel. Virksomheder oplever motorvejsbestemt vækst I sig selv er det meget positivt, at op imod 25% af de nordjyske virksomheder vurderer at have haft stigende aktivitetsniveau som følge af motorvejene, og at der også udtales positive effekter på andre forhold som markedsadgang, adgang til arbejdskraft mv. Selv om de oplevede og positive effekter af motorvejene er størst for virksomheder, der ligger relativt tæt på motorvejsnettet samt de større byer og herunder ikke mindst Aalborg - er det positivt, at effekterne også synes at brede sig til områder uden samme nærhed til motorvejsnettet. Begrænsede eller ingen effekter på beskæftigelsen Imidlertid må det konstateres, at de positive effekter endnu ikke har været mulige at aflæse direkte igennem de statistiske analyser. Der er på landsplan en tendens til, at beskæftigelsen stiger langs motorvejene. Denne udvikling er ikke set i Vendsyssel, hvilket bl.a. kan forklares ved de store, enkeltstående virksomhedslukninger, som er sket i kommuner med motorveje. Erfaringer fra Himmerland viser også, at der ikke samlet kan spores en væsentlig beskæftigelsesudvikling af motorvejene, men her er mønstret dog, at motorvejskommunerne har den mest gunstige udvikling. En generel koncentration af erhvervsbyggeri langs motorvejene Belyst ved det samlede erhvervsbyggeri er det heller ikke muligt at konstatere en statistisk sammenhæng mellem motorvejsudbygningen og byggeriet. Erhvervsbyggeriet i Vendsyssel har været relativt stabilt eller svagt faldende frem til 2003. Det fremgår dog af specialanalyser, at erhvervsbyggeriet også i Nordjylland i stigende grad koncentrerer sig omkring de motorvejsnære områder. Dette dokumenteres også af interviews, hvor det fremgår, at mange virksomheder gerne vil have let adgang til motorvejene. Erhvervsbyggeriet i Aalborg spiller en meget dominerende rolle med knudepunkter som f.eks.. havnefronterne, universitetet og Bouet, som alle har god adgang til motorvejen. Større oplande til detailhandel god hjælp til turist- og kulturlivet For detailhandlens vedkommende konkluderes, at den forøgede mobilitet skaber gode udviklingsmuligheder og større oplande for de stærkere detail-

// MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 9 handelsområder typisk i de store eller mellemstore byer og delvist uafhængig af, om disse ligger umiddelbart ved motorvejene. Et tilsvarende og måske skærpet, positivt billede ses for turisme- og kulturlivet. Her opleves en generel forøgelse af markedsoplandet og en væsentlig større effekt på f.eks. aktivitetsniveauet end gennemsnittet af de adspurgte virksomheder. Svage effekter på byudviklingen Det er for tidligt at vurdere motorvejenes samlede effekter på byudviklingen i Vendsyssel. På det generelle niveau kan der som nævnt spores en tendens til, at motorvejskommuner opnår en større beskæftigelses- og befolkningsudvikling end kommuner uden motorvej. Dette gør sig kun gældende for så vidt angår befolkningsudviklingen i Vendsyssel, og tendenserne er relativt svage i sammenligning med kommuner uden for landsdelen. En yderst begrænset del af de private husholdninger, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelserne, har aktuelle planer om at flytte bopæl som følge af motorvejene. Belyst ved parcelhusbyggeriet kan der således også kun konstateres svage eller ingen ændringer i fordelingen af husbyggeri tæt ved eller langt fra motorvejene. Der er heller ingen konstaterbar sammenhæng mellem udviklingen i huspriser og motorvejene. En væsentlig forklaring er, at mange forhold trækker i forskellig retning herunder adgang til vejnettet over for nærheden til natur, kyst og bymiljø. På længere sigt er der dog enkelte forhold, som kunne indikere, at motorvejsnærheden bliver mere afgørende. Således har en relativt stor andel af de private husholdninger, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelserne, tilkendegivet, at nærheden til motorvejene vil være en vigtig parameter ved en eventuel flytning. Dette er som nævnt ikke så stærk en parameter, at den isoleret set får folk til at overveje flytning. Scenarier, visioner, strategielementer og initiativforslag Projektets udviklingsdel har fokuseret på at udvikle scenarier, visioner og strategielementer samt inspiration til konkrete tiltag, som kan være relevante i forhold til at øge motorvejenes løftestangsfunktion for trafik-, erhvervs- og byudviklingen. Motorvejen til det attraktive, innovative, kompetente og tilgængelige Vendsyssel Visionen for motorvejene tager afsæt i et netop afsluttet strategiarbejde hos Vendsyssel Udviklingsråd og er formuleret således, at»motorvejene i Vendsyssel skal fungere som vejen til og medvirke til at fastholde og udvikle de gode oplevelser i det attraktive Vendsyssel. Motorvejene i Vendsyssel skal endvidere sikre tilgængeligheden til og indgå som fysisk element i det innovative og kompetente Vendsyssel«. Strategielementer i forhold til markedsføring, planlægning og konceptudvikling Der foreslås elementer til en motorvejsrelateret strategi på tre områder. For det første lægges der op til at udnytte motorvejene stærkere i en - i bred forstand - markedsføring og profilering af landsdelen. Strategien handler om

S 10 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT at synliggøre de regionale styrker, der kan bygges videre på. For det andet lægges op til mere koordineret planlægning med fokus på de arealer og områder, der ligger i umiddelbar nærhed af motorvejsnettet. De foreslåede elementer i en planlægningsstrategi baseres på en klarere rollefordeling mellem byer og lokalområder samt fokus på også at imødegå mulige negative effekter af motorvejene. En sådan planlægningsstrategi vurderes at kunne fremmes af den forestående kommunalreform. For det tredje lægges der op til en strategi for koncept- og serviceudvikling, som i vid udstrækning fokuserer på at udvikle den trafikale oplevelse på motorvejene, at udvikle serviceniveauet over for trafikanter og at udvikle særligt gunstige erhvervsområder for udvalgte brancher eller virksomhedsklynger. Det skal understreges, at de foreslåede initiativer i sin rendyrkede form ikke alle vil være realiserbare i henhold til Regionplan 2001 og Regionplan 2005, Natur- og landskabspolitikken samt gældende regler for eksempelvis skiltning. Når sådanne initiativer alligevel er beskrevet, er det dels i respekt for de forslag, som er fremsat fra forskellige interessenters side undervejs i projektet, og dels af hensyn til den langsigtede inspiration, der kan ligge i en helt eller delvis realisering af initiativerne. Initiativforslagene er således ikke udtryk for politikændringer i Vejdirektoratet eller Nordjyllands Amt. Initiativforslagene er vist nedenfor. 13 initiativforslag bl.a. til inspiration for den fremtidige planlægning Der fremlægges inden for hvert af ovenstående strategiområder markedsføring, planlægning og konceptudvikling en række initiativforslag, som stiller krav om en indsats fra forskellig side. Realiseringen af de foreslåede ideer kræver således initiativ fra såvel offentlig som privat side. Forslag til initiativer vedrørende motorvejene Markedsføring Synliggørelse af tilgængeligheden til Vendsyssel for hel- eller deltidsbosættelser Synliggørelse af tilgængeligheden for pendlere og uddannelsessøgende Synliggørelse af landsdelens seværdigheder og natur etc. Udvidelse af markedsopland for markedsføring til dele af det øvrige Skandinavien Formidling af succeshistorier Planlægning Udvikling af fælles vision og principper for den fysiske udvikling langs motorvejene Identifikation og kategorisering af knudepunkter og områder langs motorvejene Detailplanlægning langs motorvejen, der understøtter rollefordeling og udnyttelse af særlige styrker og kvaliteter Vurdering af muligheder for større grad af synergi mellem motorvejene og den kollektive trafik Koncept- og serviceudvikling Dynamisk information og udvidet services til trafikanter på rastepladser Udvikling af rastepladser som oplevelsesområder i respekt for naturen Konceptudvikling af særlige, specialiserede erhvervsområder langs motorvejen Udvikling af den landskabelige variation og oplevelsesværdien for trafikanter

// MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 11 3. Projektet og projektets metode 3.1. Projekt:»Motorveje i Vendsyssel«formål og indhold Nordjyllands Amt og Vejdirektoratet har med projektet ønsket at tilgodese to formål: At analysere effekterne af motorvejene i Vendsyssel med særlig fokus på trafikale, erhvervs- og byudviklingsmæssige forhold. At bidrage med ideer til fremtidige scenarier, visioner, strategier og initiativer, der kan medvirke til at nyttiggøre motorvejene som løftestang for udvikling i landsdelen og herunder inspirere den offentlige og private planlægning. 3.1.1. Analyse og udvikling Det vurderes, at projekt»motorveje i Vendsyssel«er blandt de mest omfattende af sin art i Danmark og til dels i Norden. Projektet har været gennemført igennem fire arbejdsfaser i to parallelle og gensidigt inspirerende dele en analysedel og en udviklingsdel. Analysedelen har været omfattende. I 2002 besvarede 246 private husholdninger og 272 virksomheder i Nordjylland en internet- og telefonbaseret spørgeskemaundersøgelse om deres oplevede og forventede effekter af motorvejene. I 2004 blev samme undersøgelse gennemført igen med besvarelser fra 271 private husholdninger og 277 virksomheder. Trafiktal, pendlerstatistikker, godsbevægelser, transporttidsudviklinger er blevet analyseret. Demografiske og erhvervsmæssige data på overordnet og detaljeret niveau har været genstand for statistiske særkørsler og udtræk og er blevet analyseret for udviklinger før og efter motorvejene og i sammenligning med andre regioner. Der er gennemført benchmarking af såvel trafik, erhvervs- og byudviklingsdata mellem regioner og internt mellem f.eks. motorvejsnære og motorvejsfjernere kommuner i og uden for Vendsyssel. Data er samlet i en databank, som gøres tilgængelig for andre. Der er endvidere indsamlet erfaringer fra analyser i ind- og udland. Endeligt er der gennemført en række kvalitative caseanalyser og individuelle interviews med enkeltpersoner, interesseorganisationer, virksomheder fra en række brancher og repræsentanter fra forskellige geografiske områder. Udviklingsdelen, som har sigtet på at inspirere til udnyttelse af de muligheder, som motorvejene giver, er gennemført i vekselvirkning med analyserne. Der er udarbejdet oplæg til scenarier for udviklingen i Vendsyssel. Der er afholdt konferencer omkring motorvejene, hvor infrastrukturen og andre relevante emner er debatteret. Der har været gennemført møder i to omgange i temagrupper med repræsentanter fra myndigheder og private virksomheder, hvor effekter er diskuteret, og hvor der igennem gruppearbejde mv. er leveret input til formulering af visioner og mere konkrete ideer. Endelig har også drøftelser i følgegruppen og ikke mindst interviews med en række enkeltpersoner fra kommuner, interesseorganisationer og virksomheder bidraget til udviklingsdelen. 3.1.2. Et betydeligt baggrundsmateriale samt databank De gennemførte analyser er igennem hele projektforløbet blevet dokumenteret i en række arbejdsnotater, Faseoversigt Fase 1: Opstart Fase 2: Effektkortlægning og scenarier Fase 3: Effektanalyse og strategier Fase 4: Rapport og initiativer Analyse Udvikling

S 12 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT som har været tilgængelige for og drøftet af følgegruppen. Med undtagelse af dokumentationen for de individuelle interviews samt en afsluttende intern evaluering af projektforløbet er arbejdsnotaterne til rådighed på www.nordjyskemotorveje.dk. De kan også rekvireres hos Plankontoret, Nordjyllands Amt. Tilsvarende er et væsentligt statistisk datamateriale løbende opsamlet og gjort tilgængeligt i en struktureret form i en elektronisk databank. Databanken indeholder bl.a. data med større detaljeringsgrad end det, der normalt er tilgængeligt og nye data i form af rådata fra de gennemførte spørgeskemaundersøgelser blandt husholdninger og virksomheder i Nordjylland. 3.1.3. Positive teser til inspiration for analyserne Analysen af motorvejseffekterne er sket på en række niveauer fra generel indsamling af resultater fra andre analyser i ind- og udland og overordnede statistiske analyser til studier af mulige udviklingstræk Mere om projektet Se materialet»motorveje i Vendsyssel: Regionale effekter af motorveje i Vendsyssel projektbeskrivelse, juni 2002,«som findes på www.nordjyskemotorveje.dk Mere om teserne Se materialet»motorveje i Vendsyssel: Teser og overordnede metoder, april 2003«. Oversigt over baggrundsrapporter Projektfase Fase 1: Opstart Fase 2: Effektkortlægning og scenarier Fase 3: Effektanalyse og strategier Fase 4: Rapportering Baggrundsrapporter og arbejdsnotater Motorveje i Vendsyssel: Regionale effekter af motorveje i Vendsyssel projektbeskrivelse, juni 2002 Motorveje i Vendsyssel: Resultater af undersøgelse blandt virksomheder og private, november 2002 (surveys) Motorveje i Vendsyssel: Kortlægning af de direkte effekter ved motorvejen, november 2002 (senere delvist opdateret i fase 4) Motorveje i Vendsyssel: Desk Research (I), november 2002 (senere opdateret i fase 3 og 4) Motorveje i Vendsyssel: Noter fra indledende interviews, november 2002 Motorveje i Vendsyssel: Landsdækkende statistikanalyse af effekter af motorveje (I), november 2002 Motorveje i Vendsyssel: Data- og Benchmarkinganalyse, januar 2003 (senere delvist opdateret med nye tal) Motorveje i Vendsyssel: Baggrundsscenarier for de kommende års udvikling, marts 2003 Motorveje i Vendsyssel: Teser og overordnede metoder, april 2003 Motorveje i Vendsyssel: Desk Research (II), Juni 2004 Motorveje i Vendsyssel: Vurdering af by- og egnsroller, maj 2005 Motorveje i Vendsyssel: Analyse af planlægningen i tilknytning til motorvejene, maj 2005 Motorveje i Vendsyssel: Transportanalyse, december 2004 Motorveje i Vendsyssel: Caseanalyse, december 2004 Motorveje i Vendsyssel: Interviewrunde, december 2004 (ikke offentliggjort) Motorveje i Vendsyssel: Survey 2004, december 2004 (resultater af survey blandt virksomheder og private) Motorveje i Vendsyssel: Data- og benchmarkinganalyse opdatering 2005, januar 2005 (delvis opdatering med nye data) Motorveje i Vendsyssel: Desk Research (III), januar 2005 Motorveje i Vendsyssel: Kortlægning af de direkte effekter ved motorvejene delvis opdatering, januar 2005 Motorveje i Vendsyssel: Intern evaluering, juni 2005 (intern)

// MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 13 på f.eks. byniveau og i privatpersoners og virksomheders adfærd i forhold til f.eks. detailhandel, transport og markedsadgang. Til inspiration for analyserne af trafik, erhvervs- og byudvikling er der undervejs i forløbet udviklet nogle generelle og specifikke teser omkring mulige effekter på kort og lang sigt. Generelle teser om, at motorvejene samlet er positive for landsdelen, at konkrete effekter er vanskelige at adskille fra øvrige strukturforandringer i samfundet, og at effekter på langt sigt ikke kommer uden regionale og lokale initiativer danner en overordnet ramme for analyserne. De mere konkrete effektteser er som følge heraf opstillet som konsekvenser af et positivt forløb, hvor de forbedrede trafikforhold skaber en mental forandring for transport, som medfører forbedrede markedsvilkår og større mobilitet på arbejdsmarkedet med deraf følgende regional vækst og forandrede strukturer inden for f.eks. detailhandel, turisme mv. Tesefigur Ny motorvej Bedre transportmulighed Større fleksibilitet Mental forandring Nye markedsvilkår for handel, produktion, turisme og arbejdsmarked Øget mobilitet og persontrafik Vækst i erhverv og transport? Regional vækst og udvikling af eksisterende og ny aktivitet? Lokalisering og udnyttelse af styrker? Stærkere erhvervscentre/klynger i nye erhvervsområder? Nye boligområder? Koncentration af detailhandel og kultur? Spredning af erhvervscentre og turisme?

S 14 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT 4. Effekter: Motorveje og hvad så? Motorveje er for trafi k, erhvervs- og byudviklingen, hvad det 3. krydderi er for kogekunsten. I sig selv smager det ikke af meget, men det kan forstærke effekten af de øvrige ingredienser. 4.1. Vurdering af effekter Igennem hele projektet har der været en erkendelse af, at motorvejseffekter såvel positive som negative er vanskelige at dokumentere. Resultaterne af analyserne skal læses i dette lys selv om der igennem metodevalg, herunder ikke mindst kombinationer af statistiske analyser, benchmarking, internet- og telefonbaserede spørgeskemaundersøgelser og kvalitative input, er lagt vægt på at komme så tæt på effekterne som muligt. Almindelige konjunkturer i markedet, naturlige, strukturelle forskydninger på demografiske forhold og i erhvervssektorer og mere eller mindre tilfældige, men betydelige hændelser ifm. virksomhedsetablering eller lukning er blot få eksempler på forhold som med eller uden motorveje vil påvirke det statistiske billede og profilen på en landsdel som f.eks. Vendsyssel. Andre nationale og internationale undersøgelser af infrastrukturens faktiske indvirkning på den regionale udvikling peger i samme retning, som nærværende analyse. Motorveje kan både medvirke til at forstærke eller afbøje effekterne af forskellige udviklingstræk og tiltag, men blot som ét af mange elementer. Netop derfor, er det vanskeligt at isolere motorvejenes effekter. Følgelig er der derfor relativt få forhold, som med sikkerhed kan dokumenteres eller bekræftes som værende primært påvirket af motorvejene. Tidsaspektet er en anden væsentlig udfordring i forhold til at vurdere effekter af ny infrastruktur. Bl.a. undersøgelser fra USA viser, at en effektkortlægning bør foregå over en længere årrække, ligesom egentlige statistiske udviklingstræk i f.eks. beskæftigelsen, den økonomiske aktivitet eller virksomhedsetablering først vil kunne spores måske 10 år efter infrastrukturinvesteringen. Andre effekter som Mere om andre danske og udenlandske undersøgelser Se materialet:»motorveje i Vendsyssel: Desk Research (I), (II) og (III) af h.h.v. november 2002, juni 2004 og januar 2005«. stigende grundpriser og evt. salg af erhvervsgrunde kan derimod vise sig år, før den fysiske infrastruktur er etableret. 4.1.1. Hvad er effekter hvad er positivt og hvad er negativt? Hvis der er sket ændringer, forskydninger og udvikling, som ikke ville være sket uden motorvejene, er der i sin enkelthed tale om en motorvejseffekt. Derfor er det korte svar på analysen, at der naturligvis har været en effekt af den forbedrede infrastruktur. Mange andre analyser af infrastrukturelle effekter tager afsæt i betydningen af selve anlægsarbejdet og den direkte beskæftigelses- og omsætningseffekt heraf. Typisk foretages analyserne også, før infrastrukturen er etableret, og der opregnes samfundsøkonomiske nytteværdier og interne forretninger af investeringen ud fra en række grundantagelser af værdien af sparet transporttid, øget beskæftigelse mv. Perspektivet i nærværende analyse er anderledes. Den er gennemført helt eller delvist, efter motorvejene i Vendsyssel er etableret, den fokuserer ikke på selve anlægsarbejdet, men langt bredere på såvel trafikale, erhvervsmæssige som byudviklingsmæssige effekter også på længere sigt og den har ikke som ambition at opregne et udtryk for den samlede samfunds- eller regionaløkonomiske effekt. Analysen har som mål at give en samlet vurdering af effekterne

// MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 15 på de udvalgte områder, at fokusere på de forhold, som påvirker konklusionerne, samt at give eksempler på konkrete effekter. Motorvejenes effekter på regionens udvikling kan måles på en række parametre, som hver for sig kan vurderes positive eller negative. Analysens tre hovedtemaer er som nævnt trafik-, erhvervs- og byudvikling, som i høj grad afspejler forskellige aspekter af samme, overordnede udvikling. I analysen skelnes der mellem positive og negative effekter inden for hvert af de tre temaer. Øget trafik såvel persontrafik som godstrafik er som udgangspunkt forbundet med negative miljømæssige konsekvenser. Først når trafik og transport er udtryk for en hensigtsmæssig udvikling i personers mobilitet og virksomheders aktivitetsniveau, kan man tale om en positiv effekt. Sidstnævnte er perspektivet i nærværende analyse, og det antages, at øget trafik skal ses som udtryk for en positiv udvikling på trods af de anerkendte ulemper herved. Motorvejene er ikke bygget for at mindske trafikken, men i første omgang for at give plads til en allerede eksisterende eller forventet trafikal vækst i landsdelen. Disse forudsætninger og argumenter for motorvejenes etablering har holdt stik. Erhvervsudvikling forstået som f.eks. øget beskæftigelse, etablering af nye virksomheder og større aktivitet i eksisterende vil vanskeligt kunne betragtes som andet end en hensigtsmæssig udvikling. Det vanskelige er derimod at fastslå, hvorvidt en positiv eller negativ erhvervsudvikling skyldes motorvejene eller helt andre forhold, og hvorledes udviklingen havde været uden motorvejene. Motorvejene i Vendsyssel er ikke etableret i klar forventning om, men naturligvis i et vist håb om at skabe en positiv erhvervsudvikling. Den gennemførte analyse giver ingen direkte beviser for en sammenhæng mellem motorvejsetablering og erhvervsudvikling, men der er områder, som indikeres at være påvirket af infrastrukturen. Ikke mindst baseret på de gennemførte internet- og telefonbaserede spørgeskemaundersøgelser er der således basis for at konkludere, at motorvejene f.eks. har haft positiv effekt på arbejdsstyrkens mobilitet samt et stigende antal virksomheders aktivitetsniveau. Byudvikling er vanskelig at vurdere i forhold til, hvad der er positivt, og hvad der er negativt. Der vil naturligt være lokal fokus på at skabe vækst i befolkningsgrundlaget og/eller grundlaget for arbejdspladser og erhvervsliv i lokalområdet. For landsdelen samlet kan det omvendt også være ønskeligt med en specialisering og evt. centralisering af kompetencer, bymiljøer osv., som kan være den direkte eller indirekte årsag til, at nogle byer oplever vækst, mens andre rammes af tilbagegang. Motorvejene i Vendsyssel er ikke etableret i forventning om, at alle ville få samme effekt af den nye infrastruktur. Analysen af byudviklingen viser kun svage tendenser, og det er vanskeligt at konkludere, om de samlet set er positive eller negative. Motorvejene har hidtil ikke været en stærk parameter i befolkningens valg af boligsted, og en række andre Erhvervsbyggeri i Hjørring ved motorvejen

S 16 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT faktorer som nærhed til kyst og natur samt bymiljø spiller i særlig grad også ind. På lang sigt er der dog en vis forventning om, at motorvejene vil få større betydning for befolkningens valg af boligsted til svag fordel for de motorvejsnære områder. Udgangspunktet er dog, at hele landsdelen som sådan har opnået styrket grundlag - eksempelvis i forhold til fritidsindbyggere og i form af øget mobilitet på arbejdsmarkedet. 4.1.2. Motorvejene samlet set en positiv effekt for landsdelen På overordnet niveau viser analyserne, at motorvejene i Vendsyssel samlet set har en positiv indvirkning på landsdelens muligheder og faktiske udvikling. Analyserne peger også på, at egentlige negative effekter, eksempelvis»udsugning«af udviklingen i visse dele af regionen f.eks. gennem en voldsom koncentration af udviklingen i Aalborg endnu ikke har vist sig så udtalte, som oprindeligt antaget i undersøgelsens tidlige fase. Dette er selvsagt ikke tilstrækkelig som dokumentation for, at motorvejseffekterne udelukkende er positive og markante, men det medvirker til den helt overordnede og fortrinsvis positive konklusion. Motorvejene i Vendsyssel forventes således også på sigt at forblive en fordel for landsdelen. Et gennemgående tema i analyserne af motorvejseffekten i Vendsyssel har samtidig været, at udviklingen ikke kommer af sig selv, men at mulighederne, som motorvejene skaber, skal udnyttes aktivt. Dette hører også til blandt konklusionerne i analysen. Som det vil fremgå er der naturligvis nogle direkte effekter i relation til transporttid og holdning til transporttid, som er en direkte følge af den forbedrede infrastruktur, men der er også mange indikationer på, at motorvejene samlet blot er ét element i en række forhold, som påvirker trafikbilledet, erhvervsudviklingen og byudviklingen. Motorvejene skaber eksempelvis i sig selv ikke en»lemmingeffekt«på virksomhedsetableringer. 4.2. Trafikale effekter Motorvejene i Vendsyssel har haft en trafikal effekt, der især er kommet til udtryk gennem en betydelig reduktion af rejsetid, forøgede trafikmængder og en relativ styrkelse af de nordjyske havnes markedsposition. Desuden har der sandsynligvis været en indvirkning på pendlingsmønsteret og den kollektive trafik. Tidsbesparelse for biler i 2005 Køretidsbesparelser fra Aalborg til Vendsyssel forårsaget af motorvejene. Mørke områder illustrerer størst tidsbesparelse. Baseret på modelberegninger. Mere om rejsetider Rejsetider behandles i afrapporteringsnotatet»motorveje i Vendsyssel: Kortlægning af de direkte effekter ved motorvejen, november 2002«og»Motorveje i Vendsyssel: Kortlægning af de direkte effekter ved motorvejene delvis opdatering, januar 2005«.

S 17 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPP O RT 4.2.1. Rejsetid, pålidelighed og komfort er forbedret pga. af motorvejene Pendling på landsplan 1982 Motorvejene har klart forbedret rejsetiden og tilgængeligheden i bil i Vendsyssel. Mellem Aalborg og området nord for henholdsvis Hjørring og Sæby er der således besparelser i rejsetiden på op mod 15 minutter. Ikke alene er der tidsbesparelser forbundet med etableringen af motorvejene, men der er også en forbedring af pålideligheden af den forventede rejsetid langsom trafik og kødannelser vil i langt mindre grad kunne medføre udsving i en rejses længde. Endelig er også rejsekomforten øget. 4.2.2. Pendlingsmønsteret er ændret - motorveje er formentlig kun én blandt flere årsager Pendlingen i Danmark er gennem en årrække øget markant. Udviklingen har især været stærk i regioner med en kombination af stor befolkningstæthed og en udbygget infrastruktur - bl.a. motorveje, men også jernbaner. Kilde: Forskningsprojekt»Byen, Vejen og Landskabet«Pendling på landsplan 1992 Pendling på landsplan 2002 Kilde: Forskningsprojekt»Byen, Vejen og Landskabet«Kilde: Forskningsprojekt»Byen, Vejen og Landskabet«

S 18 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT Set over de seneste 20 år er antallet af personer, der pendler langt, øget markant. Etableringen af store infrastrukturanlæg f.eks.. Storebæltsbroen har muliggjort en massiv pendling på strækninger, hvor der tidligere stort set ikke blev pendlet. Det afspejler sig tydeligt i en kortlægning af danskernes pendlingsmønstre, som også viser, at Udviklingen i bruttopendlingen i motorvejsregioner Vendsyssel Vendsyssel Himmerland Himmerland Hobro-Århus Hobro-Århus Århus-Trekantområdet Århus-Trekantområdet Kolding-Esbjerg Kolding-Esbjerg Fyn Fyn Vestsjælland Vestsjælland Sydsjælland og Lolland-Falster Sydsjælland og Lolland-Falster Viborg-Holstebro-Herning-området 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Bruttopendlingen er beregnet som summen af ind- og udpendlingen pendlingen ikke kun er øget langs motorvejene, men også»på tværs«. Det er f.eks. meget tydeligt i Århusområdet, hvor pendlingen mellem Århus og oplandet er øget markant de senere år. I Nordjylland er pendlingen også øget i omfang. Aalborg har øget sit pendlingsopland væsentligt mod syd langs den sydgående, Nordjyske Motorvej, men Kommuner med motorvej Kommuner uden motorvej Kilde: Danmarks Statistik også markant mod vest både nord og syd for Limfjorden, dvs. mod områder, som ikke har direkte motorvejsadgang. Kommuner med motorveje har haft de største stigninger i pendlingen i perioden 1993-2003. Det har dog ikke været tilfældet for Himmerland og Vendsyssel. Specielt i Vendsyssel har kommuner uden motorvej gennem de sidste 10 år oplevet de største vækstrater. Udviklingen i de større byers pendlingsoplande i 1992 og 2000 Kilde: Landsplanredegørelse 2003, Miljøministeriet. Farveforskelle har alene til formål at adskille de enkelte pendlingsplande fra hinanden og har således ingen signaturmæssig betydning.

// MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 19 Pendlingen i Vendsyssel er over de sidste 10 år steget endnu mere end på landsplan. Her har især Fjerritslev, Brovst og Pandrup haft betragtelige stigninger på op mod 55% i bruttopendlingen, som er et samlet tal for ind- og udpendling til/fra kommunen. En del af denne stigning kan sandsynligvis direkte forklares med pendling relateret til det tidligere Flextronics i Pandrup. I trekanten Aalborg Hjørring Frederikshavn kan der konstateres en høj vækst i pendlingen mellem Aalborg og de to øvrige byer i perioden 1993-2003. Derimod har pendlingen mellem Hjørring og Frederikshavn været stort set konstant i samme periode. Pendling mellem Hjørring, Frederikshavn og Aalborg 1993-2003 Antal pendlere 1000 900 800 700 600 500 400 300 Hjørring-Frederikshavn Aalborg-Frederikshavn Frederikshavn-Hjørring Aalborg-Hjørring Frederikshavn-Aalborg Hjørring-Aalborg 200 100 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Kilde: Danmarks Statistik Bruttopendling i 2003 og udvikling i bruttopendling 1993-2003 Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik

S 20 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT Mere om pendling Pendlingsudviklingen behandles i arbejdsnotatet»motorveje i Vendsyssel: Data- og benchmarkinganalyse, januar 2003«og»Motorveje i Vendsyssel: Data- og benchmarkinganalyse opdatering 2005, januar 2005«samt»Motorveje i Vendsyssel: Case Analyse, december 2004«. i forbindelse med motorvejsåbningerne. Den lave vækst på strækningen Sæby Frederikshavn hænger sammen med, at denne strækning allerede før motorvejsetableringerne var udbygget med en firsporet vej. Desuden har Frederikshavn været særligt ramt af virksomhedslukninger og bortfaldet af det toldfrie salg. Det er dog ikke kun pendlingen til Aalborg, der forøges. Procentvis sker der også en stor påvirkning af strømmen af pendlere ud af Aalborg. Motorvejens påvirkning af pendlingens omfang bekræftes i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse i 2004, hvor 50% af de adspurgte angiver, at de accepterer at køre længere på grund af de nye motorveje, og 17% angiver, at de rent faktisk gør det. Hvis der ses ud over egentlig pendlingsaktivitet, viser undersøgelsen også, at motorvejen for 22% af de adspurgte har betydet, at de generelt kører længere til fritidsaktiviteter, samt for 16-20% vedkommende at de kører længere for indkøb. Motorvejene har således også influeret på det øvrige kørselsmønster. Årsdøgntrafi kken i snittene på strækningerne Aalborg Hirtshals og Aalborg Frederikshavn Indeks 1995=100 225 200 175 150 125 100 75 Hjørring - Bjergby Nørresundby - Brønderslev Brønderslev - Hjørring 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Nørresundby- Brønderslev Brønderslev- Hjørring Hjørring- Hirtshals Landsplan 4.2.3. Motorvejene har øget trafi kmængderne Motorvejsetableringerne i Vendsyssel synes at have øget trafikmængderne i de trafikale snit på vejstrækningerne Aalborg Hirtshals og til dels Aalborg Frederikshavn. Således har der på disse strækninger over årene 1995-2003 været en betragtelig forøgelse af årsdøgntrafikken 1. Indeks 1995=100 225 200 175 150 125 100 75 Sæby - Frederikshavn Vodskov - Jyske Ås Jyske Ås - Sæby 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Nørresundby- Hjallerup Landsplan Sæby- Frederikshavn Nørresundby Brønderslev: 77% Brønderslev Hjørring: 38% Hjørring Hirtshals: 34% Nørresundby-Hjallerup: 97% Sæby Frederikshavn: 11% Alle strækninger med undtagelse af Sæby Frederikshavn har haft stigninger markant over landsgennemsnittet på 17%. Stigningerne er sket i spring Kilde: Vejdirektoratet 4.2.4. Godstransporten i Nordjylland er øget overgennemsnitligt Udviklingen i årsdøgntrafikken for tunge køretøjer 2 i de trafikale snit på strækningerne Aalborg Hirtshals og Aalborg Frederikshavn følger i nogen grad 1 Det gennemsnitlige antal køretøjer på et døgn målt over et år. Tallet er opgjort i snit på nye og gamle veje. 2 Årsdøgntrafik for køretøjer over 3,5 tons. Tallene er opgjort i snit på nye og gamle veje.

// MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 21 udviklingen i den samlede årsdøgntrafik. Dog har vækstraterne været højere for den tunge trafik. I perioden 1995-2003 for den tunge trafik registreret følgende stigninger i årsdøgntrafikken: Årsdøgntrafik i snit for tunge køretøjer på strækningerne Aalborg Hirtshals og Aalborg Frederikshavn Indeks 1995=100 Indeks 1995=100 275 250 225 200 175 150 125 100 75 275 250 225 200 175 150 125 100 75 Hjørring - Bjergby Sæby - Frederikshavn Vodskov - Jyske Ås Nørresundby - Brønderslev Jyske Ås - Sæby Brønderslev - Hjørring 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Kilde: Vejdirektoratet Hjørring- Hirtshals Nørresundby- Brønderslev Brønderslev- Hjørring Landsplan Nørresundby- Hjallerup Sæby- Frederikshavn Landsplan Nørresundby Brønderslev: 63% Brønderslev Hjørring: 22% Hjørring Hirtshals: 165% Nørresundby Hjallerup: 170% Sæby Frederikshavn: 17% Med en vækst på estimeret 14% på landsplan for tunge køretøjer er det derfor igen kun delstrækningen Sæby Frederikshavn, der ikke markant overstiger denne. Også her sker udviklingen i spring i forbindelse med åbning af motorvejsstrækningerne Vodskov Jyske Ås, Jyske Ås Sæby og Hjørring Bjergby. På strækningerne Sæby Frederikshavn og Nørresundby Brønderslev sker der mindre fald i den tunge trafik i årene for åbningen af de respektive motorvejsstrækninger. Trafiktællingerne for den tunge trafik kan sammenholdt med transportarbejdet på de samme strækninger medvirke til at forklare udviklingen i det samlede godstransportomfang. I perioden 1993-2002 har der været en gennemgående positiv udvikling i transportarbejdet (tonkm) 3 i Nordjyllands Amt. Transportarbejdet består her både af internt transportarbejde i Nordjyllands Amt og af nationalt transportarbejde til og fra Nordjyllands Amt, men ikke transit og international 3 Én tonkm svarer til ét ton gods transporteret én kilometer. Nationalt vejtransportarbejde Ton/km for udvalgte amter samt hele landet BNP for udvalgte amter samt hele landet 200 140 175 Vejle Amt 130 Vejle Amt Hele landet Indeks 1993=100 150 125 Nordjyllands Amt Dansk national vejgodstransport Indeks 1993=100 120 110 Fyns Amt Nordjyllands Amt 100 Fyns Amt 100 75 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 90 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Kilde: Danmarks Statistik

S 22 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT trafik. I forhold til den danske nationale vejgodstransport (tonkm) har transportarbejdet i Nordjyllands Amt udviklet sig stærkere end landsgennemsnittet med den største vækst først i perioden. Til sammenligning har Vejle Amt tilnærmelsesvis oplevet samme stigninger som Nordjyllands Amt indtil 2001. Det modsatte har været tilfældet for Fyns Amt, der samlet set over hele perioden har ligget under landsgennemsnittet. Hvor der for Vejle og Fyns amter er forventelige forløb med enten høj økonomisk vækst sammen med en stærk udvikling i transportarbejdet eller lav økonomisk vækst sammen med en langsom udvikling i transportarbejdet, har Nordjyllands Amt haft en jævn vækst i transportarbejdet over landsgennemsnittet samtidig med en økonomisk udvikling, der har ligget under niveauet på landsplan. Dette mønster kan sandsynligvis ikke tilskrives etableringen af motorvejene i Vendsyssel. Andre faktorer såsom udviklingen i den nordjyske erhvervsstruktur må i højere grad tages i betragtning som årsag. Derimod reflekteres den stærke udvikling i årsdøgntrafikken for tunge køretøjer i forbindelse med motorvejsåbningerne ikke i den gradvise udvikling i transportarbejdet, der ganske vist ikke omfatter international godstransport. 4.2.5. Nordjyske havne og Nordic Link har klaret sig på trods Der kan ikke dokumenteres nogen direkte positiv motorvejseffekt for de nordjyske havne. Noget tyder imidlertid på, at de nye motorveje i Vendsyssel har haft en vis neutraliserende effekt i forhold til de store infrastrukturelle udbygninger i det østlige Danmark. Hirtshals og Frederikshavn havne, der udgør det nordjyske Nordic Link, har fremgang i 1998 i den motorvejsrelaterede havnegods 4, hvorefter der i de efterfølgende tre år frem til 2001 sker et fald. Udviklingen vender igen i 2002, således at der over hele perioden for det nordjyske Nordic Link er tale om en Nordic Link og Scan Link Mere om trafi k med tunge køretøjer I arbejdsnotatet»motorveje i Vendsyssel: Transportanalyse, december 2004«findes der en uddybende gennemgang af trafiktællingerne for tunge køretøjer. Motorvejsrelateret havnegods (ton) og markedsandele 120 115 Storebæltsbroens åbning Øresundsbroens åbning 60 50 Scan Link Indeks 1997=100 110 105 100 Vodskov- Jyske Ås Jyske Ås- Sæby Nørresundby- Brønderslev Scan Link Nordjyske Nordic Link Markedsandel i pct. 40 30 20 Østersøen Nordjyske Nordic Link 95 10 Esbjerg 90 1997 1998 1999 2000 2001 2002 0 Grenå Hanstholm 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Kilde: Danmarks Statistik

// MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 23 stigning på sammenlagt 2% i havnegodsmængden. Sammenlignes der med Scan Link (havnene i Helsingør og København og Øresundsbroen) fremgår det, at denne korridor over samme periode har haft en sammenlagt forøgelse af havnegodsmængden på 10%. Bag denne forøgelse ligger der stor variation over årene med højdepunkter i både 1998 og 2000. Dette er også årene for åbningen af henholdsvis Storebæltsbroen og Øresundsbroen, der som udgangspunkt må antages at være til størst gavn for Scan Link-korridoren. I årene for åbningerne af broerne viser det nordjyske Nordic Link faldende havnegodsomsætning, hvilket ikke kan udelukkes skyldes den forbedrede infrastruktur i Scan Link-korridoren. Og omvendt kan den positive udvikling for det nordjyske Nordic Link mod slutningen af perioden ikke udelukkes at hænge sammen med etableringen af motorvejene i Vendsyssel. Etableringen af motorvejene i Vendsyssel og dermed i Nordic Link kan derfor tænkes at have haft en kompenserende effekt, som har udlignet større markedsforskydninger, der ellers kunne være opstået som konsekvens af de massive investeringer i transportforbindelser i Østdanmark. Det nordjyske Nordic Link formår i 2002 at bevare sin markedsandel på 17% fra 1997. Ligesom udviklingen i transportarbejdet kan udviklingen i den motorvejsrelaterede havnegods over nordjyske havne eller transittrafikken gennem Vendsyssel heller ikke forklare de positive spring i trafikmængderne for tunge køretøjer på strækningerne Aalborg Hirtshals og Aalborg Frederikshavn i forbindelse med åbningen af motorvejsstrækningerne. Den tunge internationale trafik til og fra Vendsyssel sydover virker heller ikke som en plausibel årsag til de markante spring i trafikmængderne. Derfor er den sandsynlige forklaring, at motorvejene har øget mulighederne for og også medført en større transportfrekvens i tråd med Just In Time - produktionsog transportprincippet. 4.2.6. Kollektiv trafik under pres fra motorvejene Erfaringsmæssigt falder anvendelsen af kollektiv trafik i forhold til bil, når tidsforskellen i rejsetid øges. Generelle erfaringer viser, at den kollektive trafik har meget vanskelige markedsvilkår på strækninger, hvor Ændring i rejsetidsforholdet mellem bil og kollektiv trafi k (eksempel Aalborg) - - - - - - - - - - - - 4 Der er tale om container-, ro-ro-, færge- og stykgods, men ikke bulk. Gods over Øresundsbroen er medtaget for Scan Link fra 2000. Mere om havnene Havnenes og korridorenes udvikling gennemgåes mere indgående i arbejdsnotatet:»motorveje i Vendsyssel: Transportanalyse, december 2004«. Mere om godstransport Godstransporten i Nordjyllands Amt gennemgåes mere indgående i arbejdsnotatet»motorveje i Vendsyssel: Transportanalyse, december 2004«. Mørkere områder illustrerer med udgangspunkt i modelberegninger for kollektiv trafik til/fra Aalborg, hvor rejsetidsforholdet mellem kollektiv trafik og biltrafik påvirkes kraftigst af motorvejene. I tilfælde hvor forskydningen er 0,5 eller derover, vil kollektiv trafik være minimum 50% mere tidskrævende end biltrafik efter motorvejenes etablering.