Sportspsykologisk grundkursus for Trænere

Sportspsykologisk grundkursus for Trænere

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til sportspsykologi for Trænere...3 Formålet med grundkurset i sportspsykologi...4 Team Danmarks Sportspsykologiske Model...4 Personlighed og identitet...6 Livet som eliteatlet & life skills...7 Det mentale hjul...8 De ydre påvirkninger...9 Fortælling fra fremtiden...10 Life Skills - Livet som eliteatlet...13 Dine udøveres skift i og udenfor sporten...14 Eksempel på en atlets kommende skift i og udenfor sporten...15 Life skills Hvordan ser din udøvers hverdag ud?...16 Eksempel på tre atleters udfyldning...17 Stress og Genopladning...18 Nøglepersoner, der kan støtte min udøver i de sportslige planer...19 Dette er et eksempel på hvor mange støtter og barriere der kan være omkring en atlet:...21 Teampsykologi...22 Teams og grupper...23 Teamets ressourcer...24 Hvilke ressourcer er vigtige i teamet i din sport?...24 Træningsmiljøet...25 Sammenhæng mellem miljø og individuel målorientering...26 Læring...26 Læring...27 Introduktion til mental træning...28 Den optimale præstation...29 Det mentale hjørne...30 Det mentale hjul...31 Den mentale kompetenceprofil...32 Eksempel på en atlets mentale kompetenceprofil...33 Den psykologiske diamant - Psykologiens fire hjørner...34 Koncentration...35 Koncentration...36 Koncentrationsgrid...37 Den indre dialog...39 Spændingsregulering - Vejrtrækning og visualisering...40 2. træning...41 3. træning...41 Læring...44 Til egne noter:...45 2

Introduktion til sportspsykologi for Trænere 3

Formålet med grundkurset i sportspsykologi Formålet med kurset er at give dig en grundlæggende forståelse og viden om hvad sportspsykologien rummer, samt give en introduktion til hvordan du kan arbejde med de forskellige elementer i forhold til dine udøvere. Kurset er således ikke være tilstrækkelig til, at du efterfølgende mestrer alle sportspsykologiske færdigheder, men det giver dig en bevidsthed og en viden, som du selv kan arbejde videre med fremover sammen med dine udøvere. Kurset følges op af et videregående sportspsykologisk kursus, bygget op som et træningskursus, hvor du via modeltræning, øver dig i at integrere de sportspsykologiske elementer i dit virke som træner. Team Danmarks Sportspsykologiske Model Sportspsykologien i Team Danmark tager udgangspunkt i nedenstående model. Modellen synliggør hvilke faktorer, man skal arbejde med og optimere for at kunne levere toppræstationer. Modellens centrum er en trekant, der repræsenterer atleten. Trekanten indeholder tre niveauer: personlighed & identitet, livet som eliteatlet og mentale færdigheder. Rundt om atleten er konteksten; både situationen her & nu, miljøet udenfor sporten og selve træningsmiljøet. Alle disse faktorer og niveauer skal spille sammen og fungere for at en atlet kan præstere optimalt. 4

Team Danmarks sportspsykologiske model 5

Personlighed og identitet Det nederste lag i modellen handler om atletens personlighed og identitet. Personlighed handler om, hvordan vi hver især grundlæggende er som person. Identitet handler om, hvordan vi definerer og forstår os selv. Identitet kan sidestilles med selvopfattelse. I vores personlighed og identitet ligger vores selvværd, vores motiver, vores værdier og vores typiske adfærd. Selvværd Selvværd handler om, hvorvidt en person værdsætter og accepterer sig selv, som den man er. En eliteatlets selvværd bør være uafhængig af præstationerne. Du er okay, som menneske, også selvom du taber nogle kampe eller laver fejl. Det er ikke alle atleter, der naturligt tænker sådan, hvorfor det er en vigtig rolle i sportspsykologien at lære atleter at adskille præstation og selvværd. Motiver Vi har som mennesker en række motiver, som vi er motiveret til at forfølge. Eliteatleter har et stærkt motiv for at dyrke deres elitekarriere og nå de mål, de har sat sig. Men der kan også være modstridende motiver i form af f.eks. venner, man gerne vil dyrke, familie eller et studie. Atleter bør kende sine egne motiver, og være bevidst om, hvordan man håndterer motiver, der peger i forskellige retninger. Værdier Værdier afspejler, hvad der er vigtigt og har værdi for os. Det kan være personlige værdier som målrettethed, beslutsomhed, ordentlighed og/eller variation eller mellemmenneskelige værdier som ledelse, støtte, anerkendelse og/eller uafhængighed. Det er en fordel, hvis eliteatleten er bevidst om egne værdier, så atleten kan blive afklaret med om hvorvidt en elitekarriere harmonerer med de værdier, eller om atleten har værdier som han må gå på kompromis med, og om hvorvidt han er villig til at foretage dette kompromis. Typisk adfærd Hvis vi kigger på en eliteatlets adfærd over tid, er der adfærdselementer, som går igen hos denne person, og der afspejler sig både i træning og kamp. Det er den adfærd, som vi kalder typisk adfærd, og som knytter sig til eliteatletens sportspersonlighed. Ved at blive bevidst om egne typiske adfærdsmønstre kan man finde styrker og udviklingsområder hos sig selv. Åbenhed og bevidsthed omkring sportspersonlighed og typisk adfærd er også en fordel, når man indgår i team for at opnå synergien og undgå eller bearbejde konflikterne. 6

Livet som eliteatlet & life skills Det midterste lag i modellen handler om at håndtere livet som eliteatlet og mestre de life-skills, der er nødvendige for at kunne agere som eliteatlet. Det handler om atletens commitment, planlægning, karrierefaser, samarbejde og sport-life balance. Commitment Commitment handler om, hvorvidt eliteatleten har hjertet med i elitetilværelsen; altså motivation og engagement, samt i hvilken grad eliteatleten føler sig forpligtet overfor sig selv og prioriterer elitekarrieren. Planlægning Planlægning handler om de grundlæggende planlægningsfærdigheder. Det er vigtigt at kunne planlægge sin hverdag med træning, spisning, hvile, studie, arbejde, familie og venner. Karrierefaser En idrætskarriere forløber gennem en række naturlige faser, der har sine udfordringer. Skiftene imellem disse faser er centrale udfordringer for atleten og indeholder potentiale for krise eller vækst. Eliteatleterne skal lære at håndtere overgangene mellem disse faser. Samarbejde En eliteatlet er afhængig af at samarbejde med andre personer. Atleten skal kunne samarbejde med trænere, holdkammerater, eksperter og andre samarbejdspartnere. Derfor er samarbejde og kommunikation et centralt indsatsområde i sportspsykologien. Sport-life balance En eliteatlet er eliteatlet 24 timer i døgnet. Det kræver engagement og commitment. Samtidig udvikles og præsterer eliteatleter bedst i det lange løb, når deres identitet er bredere defineret end sporten, og selvværd ikke kun afhænger af sportslige resultater. 7

Det mentale hjul I det øverste lag i den sportspsykologiske model ligger det mentale hjul. Det mentale hjul indeholder otte centrale mentale færdigheder, som er vigtige for en eliteatlet at beherske for at præstere optimalt. Træning af de otte mentale færdigheder er et vigtigt element i en eliteatlets daglige træning og karriere. Målsætning At arbejde målrettet vha. målsætninger i både træning og konkurrence er en central færdighed som eliteatleter skal mestre. Målsætninger giver retning, fokus og motivation. Typisk har eliteatleter en række resultatmål, men atleter der opnår succes finder ligeså stor motivation og mening i at arbejde hårdt med procesmål. Konstruktive evalueringer At evaluere sine mål og sine præstationer er en vigtigt forudsætning for at udvikle sig og skabe læring. Konstruktive evalueringer er en færdighed, atleterne skal lære. Konstruktiv betyder i denne sammenhæng at atleterne primært fokuserer på sig selv for herigennem at skabe læring og fornyet motivation. Negative evalueringer går ofte på ydre faktorer som modstandere, trænere, dommere, eller hvis det er indre faktorer, så sker det på en måde, så man nedgør sig selv, og kan derved blive ramt på selvtillid og motivation (og i værste fald selvværd, se tidligere om selvværd). Koncentration Koncentration handler om at skabe fokus og rette sin opmærksomhed mod de relevante informationer med den rette intensitet. Det handler også om at have evnen til at refokusere, når noget uventet sker, eller hvis man oplever forstyrrelser. 8

Indre dialog Den indre dialog er den dialog, der finder sted i vores tanker. Nogle gange lyder det som en enkelt stemme, andre gange sker det som en dialog mellem flere sider i personen. Det kan være en resultatorienteret side, der debatterer med en procesorienteret, eller en negativ side, der diskuterer med en positiv. At lære at styre denne indre dialog hen mod støttende og motiverende sider er en vigtig forudsætning for at præstere og lære. Selvtillid Evnen til at tro på sig selv i afgørende situationer i både træning og konkurrence påvirker vores præstationer og vores læring i en positiv retning. Selvtillid kan opbygges ved hjælp af en række metoder, som atleterne kan lære. Spændingsregulering At finde den rette balance i tænding, energi og anspændthed/afslappethed med de rette følelser, er afgørende for at præstere optimalt. Det er forskelligt, hvor højt en atlets spændingsniveau skal være, men gennem øget bevidsthed om sine bedste præstationer, kan atleten lære, hvad hans spændingsniveau optimalt set er, og hvordan han finder ind i denne optimale tilstand. Visualisering Visualisering er, hvor vi via vores sanser, skaber mentale forestillinger. Man bruger så mange sanser som muligt for at hjernen og kroppen oplever, at man er der i virkeligheden. Forskning har vist at nervebaner og muskler aktiveres gennem den mentale forestilling, som havde man foretager handlingerne i virkeligheden. Blot ikke med samme styrke. Derved kan man via sine mentale forestillinger træne og forberede sig selv på konkurrence- og træningssituationer. Konkurrencestrategier Konkurrencestrategier handler om at have nogle klare praktiske og mentale strategier og rutiner for tiden op til konkurrence, under konkurrence og efter konkurrence. Det skaber ro og fokus, og hjælper én til at finde det rette spændingsniveau. De ydre påvirkninger Uden om trekanten findes de forskellige faktorer, som påvirker atleten udefra. Det er ikke muligt at forstå en atlet uden at forstå hele hans/hendes miljø og relationer til personerne i miljøet. Miljøet i fokus er både sportsmiljøet og miljøet uden for sporten samt den specifikke situation, som atleten befinder sig i. I sportsmiljøet er det vigtigt at forholde sig til både trænings- og konkurrencemiljøet, hvor nøglepersonerne bl.a. er træneren, holdkammerater, konkurrenter. Familie, kæreste, venner er nøglepersoner i miljøet udenfor sporten, hvor uddannelse, job og det sociale liv spiller en vigtig rolle. Alle indre og ydre påvirkninger formes i den specifikke situation og i høj grad hvordan situationen opleves af atleten. 9

Fortælling fra fremtiden Skriv et essay. Forestil dig, at flere udøvere i din trup har nået verdenseliten. En journalist spørger dig: Hvordan kan det være, at det netop blev jeres miljø, der skabte alle disse udøvere?. Om aftenen reflekterer du videre, og nu skriver du disse tanker ned. Skriv i 15-20 minutter. Spørgsmål, der kan hjælpe dig på vej: Hvad kendetegnede vores miljø? Hvilke relationer var særligt stærke? Hvordan blev miljøet til en hjælp i udøvernes udvikling? Hvad gjorde jeg som træner for, at alle delene i miljøet arbejdede samme vej? Mine udøvere var altid fokuserede hvad gjorde vi egentlig for at hjælpe dem til at holde fokus og blive i sporten trods store ændringer i forhold til familie, skole, venner osv.? Hvilke værdier var særligt fremherskende i vores daglige træning hvordan var de synlige? Navn: Sportsgren: 10

11

12

Life Skills - Livet som eliteatlet 13

Dine udøveres skift i og udenfor sporten En sportskarriere indeholder en række skift både i og udenfor sporten. Personlig udvikling Barndom Pubertet Ungdom Voksen Sportens udvikling Prøve-årene Specialiseringsårene Talent Investeringsårene Elite Toppræstationsårene Karriere afvikling Nøglepersoner Forældre Søskende Venner Venner Træner Forældre Holdkammerater Træner Konkurrenter Partner Familie Venner Træner Kollegaer Uddannelse og erhvervsmæssig udvikling Folkeskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse/ erhvervsarbejde/ professionel sportsudøver Professionel sportsudøver/ Erhvervsarbejde 14

Eksempel på en atlets kommende skift i og udenfor sporten Beskriv dine planer samt det, som du forventer, vil ske på de nævnte områder Nu/Snart Indenfor det næste år Indenfor de næste 3 år Engang i fremtiden Sport Ungdomslandshold Ungdom højeste niveau Senior Skifte til storklub Stadig ungdomslands-hold Fast mand på 1. hold Deltidsprof. Landsholdspiller Professional Landsholdspiller Uddannelse 2 g. på Team DK Gymnasium 3. g Universitet Studerer idræt Job Deltidsprof. Professionel spiller og længere fremme træner Socialt og familieliv Kæreste Bor på kollegium Flytte sammen med kæreste Have en lækker lejlighed Blive gift få børn 15

Life skills Hvordan ser din udøvers hverdag ud? Formel træning med træner/hold (fysisk, teknisk ) Ekstra træning på egen hånd, egne øvelser Anden sport (% relation til egen sport) Sove Tidsforbrug standarddag Optimalt for en seriøs eliteudøver Spise Studier (skole, lektier, transport mm.) Arbejde Transport (til/fra træning) Husarbejde (rengøring, indkøb, madlavning, tøj vask) Hvile (massage, lur, afslapning) Samvær med familie og venner TV, Computerspil og Pengespil på nettet Andet (hvad) I alt Hvornår skal han/hun gå i seng? Hvornår skal han/hun stå op? 16

Eksempel på tre atleters udfyldning Teenage svømmer Semi prof. håndboldspiller Ung kunstskøjteløber Formel træning med træner/hold (fysisk, teknisk ) Ekstra træning på egen hånd, egne øvelser Anden sport (% relation til egen sport) 4 3 4 1 1½ 1 0 0 0 Sove 8 7 8 Spise 1 1½ 2 Studier (skole, lektier, transport mm.) 8 4 6 Arbejde 0 0 0 Transport (til/fra træning) 1½ 3 1 Husarbejde (rengøring, indkøb, madlavning, tøj vask) Hvile (massage, lur, afslapning) 0 1½ ½ 0 ½ ½ Samvær med familie og venner ½ 0 1 TV, Computerspil og Pengespil på nettet ½ 3 1 Andet (hvad) 0 0 0 I alt 24½ 25 25 17

Stress og Genopladning Stress Genopladning Stress Genopladning Genopladning Stress Genopladning Stress Rest Q- sport Eksempel på test, der måler atleters og træneres stress og genopladning. Generel stress Emotionel stress Social stress Konflikter/pres Træthed Mangel på energi Fysiske klager Succes Social genopladning Fysisk genopladning Generel trivsel Søvn kvalitet Forstyrrede pauser Udbrændthed Fysisk form: Skader Fysisk form: føle sig i form Personlige præstationer Tro på sig selv Selvregulering Mental stresset, ude af balance, ingen ro Irritation, aggression Skænderier, irriteret på andre, mangel på humor Uløste konflikter, uopnåede mål Søvn mangel, oplevet tidspres Ude af stand til at koncentrere sig, dårlige beslutninger Smerter / ubehag i kroppen Kreativitet, succes på arbejdet Hyppige og gode sociale kontakter Fysisk velbehag Humør, generel afspændt tilstand Nok, effektiv og uforstyrret søvn Forstyrret genopladning Emotionel udbrændthed lyst til at give op Aktuelle skader og sårbarhed Vitalitet Føle sig en del af holdet, god kommunikation Positive forventninger til sig selv Brug af mentale færdigheder 18

Nøglepersoner, der kan støtte min udøver i de sportslige planer Far Du bør satse på sporten. Men han er der aldrig Stedfar du skal gøre det du selv vil Mor sats på uddannelse KlubTræner 1. God til at udvikle 2. Kan ødelægge selvtillid/motivation Assistent træner God til fejlretning Kæreste Kan ikke helt forstå min ambition og den mængde tid Holdkam. Kan lære af hinanden, men også konkurrenter Veninde 2 Støtter mig i mine drømme, synes det er sejt MIG Veninde 1 Støtter men kan også lokke til bytur mm. Gammel træner Følger og støtter mig Landstræner Du er for lille. Du får nok svært ved at nå det 19

Beskriv denne person: Far Er der til alle konkurrencer. Vi taler altid om sport. Mor Hende kan jeg snakke med alt om Holdkammerater Vi er konkurrenter. Enhver er sin egen lykkes smed MIG Træner 1. God til at udvikle en 2. Kan bryde min selvtillid/motivation ned Gamle venner Hvorfor bruger du al den tid på sport? Du er ung, nyd livet Klassekam. Sportsmand, forstår at jeg vil bruge meget tid, og jeg kan tale om pres osv. 20

Dette er et eksempel på hvor mange støtter og barriere der kan være omkring en atlet: Far, Mor Søster, bror Stedfar, stedmor, Kæreste, eks. kæreste Veninder, venner Klassekammerater Lærer/skolen Træner, tidligere træner, disciplin træner Fysioterapeut Klub Holdkammerater Forbund Team Danmark Sponsorer Medier 21

Teampsykologi 22

Teams og grupper Et team er ikke det samme som en gruppe. Den afgørende forskel er om der er en fælles målsætning og om teammedlemmerne er afhængige af hinanden. I holdsport er det klart at man arbejder efter at skabe et godt sammentømret team, der præsterer godt sammen, har en høj motivation sammen og trives for at sikre en lang levedygtighed. I individuelle idrætsgrene er man ikke på samme måde naturligt et team, men alligevel er man tit afhængig af hinanden i træningen. Derfor kan det give mening at forsøge at skabe et teamorienteret træningsmiljø, hvor den fælles målsætning kan være at alle skal blive bedre, og det er man afhængige af hinanden i. Teamhuset herunder viser hvilke elementer som man bør være opmærksom på og arbejde på at optimere, for at skabe et velfungere team. Teamhuset Samarbejde: Relationelle og kommunikative mønstre og færdigheder Værdier, normer og holdninger Social og opgavemæssig sammenbinding Målsætning og strategi Teamets potentiale Individuelle kompetencer, personligheder, holdninger og mål Struktur Struktur og roller og roller Teamets Vision/Formål 23

Teamets ressourcer Pulling vs. adding resources 1+1+1+1 = 2 1+1+1+1 = 5 Hvilke ressourcer er vigtige i teamet i din sport? 24

Træningsmiljøet 25

Sammenhæng mellem miljø og individuel målorientering Involvering Ift. At demonstrere kompetence Ego- eller opgaveorientering Udøverens målorientering Motivationsklima Konkurrenceorientering Opgaveorientering Mestringsklima Konkurrenceklima Fokusering på at demonstrere overlegenhed Den sociale sammenligning Social fremgang Fokus på at demonstrere mestring og anstrengelse Selvreference Personlig fremgang og udvikling Fokus på udvikling, forbedring og læring af nye færdigheder Fokus på anstrengelse og indsats Fejl er en del af udviklingen Fokus på social sammenligning og indbyrdes konkurrence Resultater (vind/tab) er afgørende Fokus på vinderadfærd og vinderattitude Det er okay at ville vinde Kompetitiv træning (evt. med konsekvenser) 26

Læring Hvad tager du med dig herfra? Hvordan vil dine udøvere i den daglige træning kunne se og mærke at du har været på dette kursus? 27

Introduktion til mental træning 28

Den optimale præstation 1. Hvor vigtig er hver af de fire hjørnesten? Du har 100 %, som du må fordele. Skriv ud for 1- tallerne. Den optimale præstation 1. Fysik Teknik 1. 2. 2. 1. 2. Taktik Psyke 1. 2. 2. 29

Det mentale hjørne Hvilke færdigheder ligger der i det psykiske hjørne? Hvad skal man kunne mestre? Skriv en liste over mentale færdigheder. 30

Det mentale hjul 31

Den mentale kompetenceprofil Sæt en score (1-7) for vigtigheden af hver af de mentale kompetencer i din sport først i forhold til træningen og efterfølgende i konkurrencesituationen. Træning Spændingsregulering 7 Visualisering 6 Selvtillid 5 4 Målsætning 3 2 1 Indre dialog Konstruktive evalueringer Koncentration Konkurrence Spændingsregulering 7 Visualisering 6 Selvtillid 5 4 Målsætning 3 2 1 Indre dialog Konstruktive evalueringer Koncentration Konkurrencestrategier 32

Eksempel på en atlets mentale kompetenceprofil Træning Visualisering Selvtillid Målsætning Indre dialog Konstruktive evalueringer Koncentration Træningsstrategier Konkurrence Spændingsregulering Spændingsregulering Visualisering Selvtillid Målsætning Indre dialog Konstruktive evalueringer Koncentration Konkurrencestrategier 33

Den psykologiske diamant - Psykologiens fire hjørner Psykologi er både tanker, følelser, fysiologi og adfærd (i sportens verden er adfærd blandt andet vores præstationer). Det er sammenspillet mellem de fire hjørner, der er interessant. Et muligt scenarium er følgende: en håndboldspiller skal kort før tid tage et afgørende straffekast. Mulighed 1. Tanke: Jeg må ikke brænde, så er det min skyld at vi taber. Følelse: Angst og nervøsitet Fysiologi: Pulsen stiger, blodtrykket stiger, svedudskillelsen stiger, stresshormoner udskilles, muskelspænding stiger Adfærd: Skyder forkrampet brænder. Mulighed 2. Tanke: Det her er et straffe som alle andre. Der er syv meter til pletten, og jeg plejer at score på denne målmand. Jeg skal gøre som jeg plejer. Det er en spændende udfordring. Følelse: Rolig men årvågen. Fysiologi: Pulsen og blodtryk ligger på et optimalt niveau for at præstere, musklerne er tilpas afslappet Adfærd: Skyder sikkert - scorer. Fysiologi Tanker Følelser Adfærd 34

Koncentration 35

Koncentration Om lidt skal du lave en koncentrationsøvelse, hvor du vil skulle bruge den subjektive vurdering af din koncentration udefra nedenstående cirkel. 6 5 4 3 2 1 1. Fuldt fokus på opgaven nærvær 2. Konkrete (ydre) distraktioner (modstander, dommer, vejr, baneforhold, udstyr osv.) 3. Reel præstation vs. ønsket præstation sammenligning 4. Vind/tab - succes/fiasko 5. Konsekvenser af vind/tab succes/fiasko 6. Stiller spørgsmål ved formål. (Hvad laver jeg her? Er det indsatsen værd? Stop!) 36

Koncentrationsgrid 32 42 39 34 99 19 84 44 03 77 37 97 92 18 90 53 04 72 51 65 95 40 33 86 45 81 67 13 59 58 69 78 57 68 87 05 79 15 28 36 09 26 62 89 91 47 52 61 64 29 00 60 75 02 22 08 74 17 16 12 76 25 48 71 70 83 06 49 41 07 10 31 98 96 11 63 56 66 50 24 20 01 54 46 82 14 38 23 73 94 43 88 85 30 21 27 80 93 35 55 Tabel 1: Koncentrationstabel 37

SCOREKORT 1. runde Præstationen: (antal felter) Koncentration: (Score 1-6 & beskriv evt. skift) Følelse: God(10) Dårlig(1) Noter: 2.runde 3.runde 4.runde 5.runde 38

Den indre dialog Indre dialog har mange former, men her har vi groft delt den op i to kategorier; positiv og negativ. Teknik Motivation Udholdenhed Positiv indre dialog Helt op på tæerne Der var den næsten Jeg føler mig hurtig i dag Eksplosion ud af startblokken Bare hold rytmen Jeg er stærk Negativ indre dialog Nej, hvor er det svært Jeg får det aldrig lært Vejret er ikke lige min kop te Det her kan jeg godt opgive Puh, det var hårdt Der er langt hjem Figur 1: Eksempler på Indre dialog Formålet med denne øvelse er at arbejde med koncentration og den indre dialog i forbindelse med udholdenhed. Hvordan kunne din positive indre dialog se ud? Hvad ville du sige til dig selv for at forblive positiv? I nedenstående skema vurderer du din koncentration og indre dialog. Retning (fordel 100 %) Den indre dialog (fordel 100 %) Den indre dialog (fordel 100 %) Indre Ydre Positiv Negativ Teknik Motivation Udholdenhed Ændrede din indre dialog sig i løbet af konkurrencen? Hvad gjorde du for at refokusere? 39

Spændingsregulering - Vejrtrækning og visualisering Formålet med øvelsen er at demonstrere hvordan de mentale færdigheder; Vejrtrækning og Visualisering kan bruges i den daglige træning og konkurrence. SCOREKORT Aktivitet Skud Noter 1. træning 2. træning - vejrtrækning 3. træning - visualisering Konkurrence 40

Evalueringer til runderne 2. træning Formålet med øvelsen er at træne vejrtrækningen i forbindelse med teknisk træning Beskriv din oplevelse af vejrtrækningen? Det var nemt --------------------------------------------------------- Det var svært Jeg var afslappet --------------------------------------------------------- Jeg var spændt Svar på nedenstående spørgsmål efter træningssamlingen: Hvordan var fornemmelsen af de 5 træningsskud i virkeligheden efter at have brugt vejrtrækningen? (bedre/dårligere) Hvordan var resultatet af skuddene i virkeligheden? (bedre/dårligere end 1. runde) 3. træning Formålet med øvelsen er at træne visualisering i forbindelse med teknisk træning Beskriv din oplevelse af den indre visualisering? Det var nemt --------------------------------------------------------- Det var svært Jeg var afslappet --------------------------------------------------------- Jeg var spændt Billederne var tydelige --------------------------------------------------------- Billederne var sløret Jeg hørte alt --------------------------------------------------------- Jeg hørte intet Jeg fornemmede alt --------------------------------------------------------- Jeg fornemmede intet Jeg kunne smage alt --------------------------------------------------------- Jeg smagte ingenting Jeg kunne lugte alt --------------------------------------------------------- Jeg lugtede ingenting 41

Beskriv din oplevelse af den ydre visualisering? Det var nemt --------------------------------------------------------- Det var svært Jeg var afslappet --------------------------------------------------------- Jeg var spændt Billederne var tydelige --------------------------------------------------------- Billederne var sløret Jeg hørte alt --------------------------------------------------------- Jeg hørte intet Svar på nedenstående spørgsmål efter træningssamlingen: Hvordan var fornemmelsen af de 5 træningsskud i virkeligheden efter at have visualiseret dem? (bedre/dårligere) Hvordan var resultatet af skuddene i virkeligheden? (bedre/dårligere end 1. runde) 42

43

Læring Hvad tager du med dig herfra? Hvordan vil dine udøvere i den daglige træning kunne se og mærke at du har været på dette kursus? 44

45 Til egne noter: