En flowkultur kommer frem i lyset



Relaterede dokumenter
Flowkulturens betydning for de sundhedsprofessionelles brug af forskningsbaseret viden i Akutmodtagelsen

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Hvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis?

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Knowledge translation within occupational therapy

Learning by developing. Samarbejde mellem profession og uddannelse om udvikling af professionen. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

FORSKNING I SYGEPLEJEN

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Pakke udredning i specialiserede enheder

Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv

VISION Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

NÅR SYGEPLEJERSKER KOORDINERER Samspil mellem formel og uformel inter-organisatorisk koordination

Interview i klinisk praksis

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Mål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Kvalitet. Dagens Mål

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer - september 2010 til januar 2011.

SUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Improvement Science. Skab vilje, ideer og handling

Ledelse på Tværs

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Den strategisk platform

Videokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D.

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Patientinddragelse i forskning

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November /12/13

Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Patientcentering Partnerskab

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

- og bedre informerede klinikere

DEN DIGITALISEREDE LÆGESEKRETÆR

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Fra integration til inklusion

Medicin er vigtig også på botilbud

Forflytningskultur. - en metode til at få kollegernes oplevelse af forflytning - og hvad der skal til for at ændre forflytningsvaner

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Effekten af elektroniske overblikstavler på akutafdelinger

Implementering hvad er problemet?

Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Transkript:

En flowkultur kommer frem i lyset Implementeringsforskning Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin 27. november 2013 Jeane&e Wassar Kirk, sygeplejerske, cand. cur, ph.d. studerende

Kirurgi Medicin Ramme for ph.d projektet Medicinsk pa?ent RegionH Linköbing Universitet Klinisk Forskningscenter Ph.projekt Århus Universitet, IUP Udviklings- og kvalitetsafdelingen

Men.hvad mener vi egentlig når vi siger implementering og taler vi om det samme?

Samme mål forskellige indgange? Policy Implemente- ring Research diffusion Knowledge unlizanon/ Research unlizanon InnovaNon EBM ImplementaNon science Improvement science Knowledge translanon

Baggrund Viden Forskning Viden når ud Nl praksis på beslutningsniveau Knowledge gap Implementering Beslutning om at omsæwe viden Nl praksis Planlægning og arrangering Forandring Praksis IntegraNon Evaluering og Nlpasning InsNtuNonalisering Vedligeholdelse (Sundhedsstyrelsen, 2010 )

Baggrund Organisatoriske niveau - kontekst og kultur Hvor godt forstår vi den praksis, som vi ønsker skal implementere viden fra OPTIMED? 27/11/13 Udarbejdet af Jeane&e Kirk

Et ph.d. projekt om implementering 1. Hvad er det i den lokale kultur som former sundhedsprofessionelles adfærd? 2. På hvilken måde får lokal kultur og læreprocesser betydning for sundhedsprofessionelles prioriteringer af handlinger, i forhold Il brugen og implementeringen af evidensbaseret viden?

Kultur begrebet Kultur er noget en organisa?on har eller er (Sco& Findlay & Estabrooks, 2006) Kultur er noget vi gør, al9d i bevægelse Doing culture is learning about connec?ons between materiality and importance of social and physical space (Hasse, 2002).

Videnskabsteore?ske ståsted Empiriske felt Analy?sk felt Metode

Kulturanalyse af Akut Modtagelsen Metode Etnografisk feltstudie Perioden sep.- dec. 2011 Ca. 500?mer i dag og a\envagt Sygeplejersker, læger og lægesekretærer blev fulgt Profession Median clinical expirence 4 medical secretaries 5 years 3 doctors 8 years 27 nurses 7,5 years Tema?sk analyse af feltnoter (Hsieh HF & Shanon SE, 2005)

Metode Udarbejdelse af interviewguide 14 semi- struktureret interviews med sygeplejersker, læger og lægesekretærer Perioden maj- juni 2012 Tema?ske analyse som fremkom med 5 temaer

TemaNkker Flowkultur Implementering Professionel Retningslinjer Innova?on

KriNsk realisnsk ståsted Videnskabsteore?ske ståsted Det empiriske domæne (iag&agelser) Det fak?ske domæne (hændelser) Det virkelige domæne (genera?ve mekanismer) Virkelighedens tre domæner

Cultural Historical AcNvity Theory (CHAT) Analy?sk felt Individuel acnon CollecNve acnvity - monve AcIvity defineres som en genstands og målrewet aknvitet og betegner et dynamisk samspil mellem individuelle og kolleknve handlinger, medieret af artefakter og kontekst. Engeström Y, 1994, Säljö R, 2003)

Teore?ske perspek?v Artefakter subjekt objekt (Vygotsky, 1978; Engeström,1987)

Resultat: En flowkultur kommer frem i lyset. Historisk strukturel ændring Hospitalsplanen skaber færre akut modtagelser Historisk ændret lokalt pa?ent flow i afdelingen (8%). Pa?enterne kommer igennem afdelingen hele døgnet, høj udskrivelsesprocent, konstant udski\ning af pa?enter i sengene samt kan ligge i afdelingen i op?l 4 døgn Objektet at sikre en ledig seng Jeg skal stå klar hele Iden være på forkant, så jeg kan sikre at der er plads Il den næste paient! (sygeplejerske fra afdelingen)

Hvordan viser det at stå klar sig i hverdagspraksis? Fysiske rum flydende arbejdsplaner - overblik Handlinger hos pa?enten tager o\e ikke lang?d Klinikerne søger mod det central rum, hvor læger, sygeplejersker og lægesekretærer opholder sig Vil du gå ind og hører hvor mange paienter der er på vej? Jeg er låst her. Jeg skal vide om jeg kan gå i gang med den store eller lille vask (sygeplejerske i afd.)

Resultat: En flowkultur kommer frem i lyset. C- trea tavlen C- trea tavlen bliver et medierende redskab,?l understø&else af en flowkultur Forskeren lærer hur?gt, at orientering via c- trea tavlen skaber anerkendelse i kollek?vet En opdateret c- trea tavlen understø&er lægers, sygeplejerskers og lægesekretærs arbejde understø&er sikring af flow Der er mange paienter på vej, så vi kører paienten på stue x op på endokrinologisk afdeling, trods vi ikke har nået at vaske hende (sygeplejerske i afd.)

Resultat: En flowkultur kommer frem i lyset. Ledelse Ledelsen understø&er flowkultur via objek?vering Særlig sproglig diskurs Ledelsen re og konstruerer in og eksklusioner Min leder kommer hver dag og følger op på om der er plads Il nye paienter hun følger ikke op på om vi har ernæringsscreenet (sygeplejerske i afd.)

Resultat: En flowkultur kommer frem i lyset. Kliniske retningslinjer Beny&es ved særlige sjældne eller komplicerede faglige problems?llinger Nogle retningslinjer står i kontrast?l aku&e behandlingsforløb, fx retningslinjer for ernæring og mobilisering Skal være så enkel som muligt og skal e\erspørges Retningslinjer benytes særligt hvis andre personalegrupper er auængige af en, auængig af, at det jeg gør er rigigt og kan sikre, at paienten kan komme videre (sygeplejerske i afd.)

Resultat: En flowkultur kommer frem i lyset. Flow- stop Handlinger som tager lang?d inden hos pa?enten, kan skabe uro og virke forstyrrende for overblikket Denne uro viser sig ved at tonen mellem klinikerne bliver skarpere Klinikere som s?ller spørgsmålstegn ved handlinger, som ikke understø&er flow, ire&esæ&es af kollek?vet Klinikere ekskludere hinanden Professionerne lægger pres på hinanden ved at det forventes, at alle kan bevarer overblik ellers opstår flowstop. Jeg oplever, at når sygeplejerskerne mister overblik så går flowet i hårknude (læge i afdelingen)

AkNvitetssystem analyse C- trea tavler, retningslinjer, fysiske rum Sygeplejersker, læger og sekretærer Skabelse af ledige sengepladser (objekt) Sikring af flow Akkrediteringskrav, retningslinjer, strategier, standarder, retningslinjer og formelle og uformelle lokale bestemmelser De ansawe i afdelingen, hospitalet og region H Ledelse, fysiske rum, faglighed

En flow- kultur defined of the researcher, as a (cultural- historical) ac?vity system, mediated by artefacts, where the object for the nursing staff is primarily to secure free beds in order to secure a flow of pa?ents.

Konklusion The concept of a flow- culture as an ac?vity- system guided by a flow of pa?ents, can help enhancing an understanding of how local culture work with and against and cause tension when research- based knowledge as flow- stoppere, threaten to lower the flow.

Konklusioner Evidensbaseret viden som understø&er en flowkultur, har større mulighed for at blive implementeret og beny&et.

Tak for jeres opmærksomhed. Jeane&e Wassar Kirk, ph.d studerende 2013