Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med på vognen, og så blev det bare ved indtil min hjerne og krop ikke rigtig kunne klare det længere. Så fik jeg sådan en sindssyg fed mulighed for at komme på et behandlingssted i Jylland, som jeg tilbragte et halvt år på. Og når du er i Jylland på Lars Tyndskids mark så er det jo ikke bare at få fat på de stoffer, så jeg nåede at holde mig clean derude og det var simpelthen det jeg havde brug for så. Siden jeg er kommet hjem, som snart er 1,5 år siden, så har jeg været clean siden. Og så har jeg holdt det på det rene spor og hoppet fra de gamle homies, prøvet at komme i gang med mit liv og så bevise overfor mig selv, at jeg kan finde den mand, som er inderst inde. Så det har været en kamp, mand. Men det er på vej fremad i hvert fald. Så det er super fedt. Interviewer1: Hvordan gør man det der med at komme fra sine gamle venner? Er det ikke svært? Chris: Det er noget pisselort. For det er nogen man har en kæmpe baggrund med, det du er vokset op med, brugt mange år på. Så det er svært at lægge bag sig. Men det har været nødvendigt for mig. Fordi hvis jeg går sammen med dem, så ved jeg dælme godt at jeg ender på et sidespor igen. Det som jeg syntes var spændende på det tidspunkt var det der miljø og homies og tage nogle stoffer, være i byen og bare leve det der partylife. Jeg prøver at holde mig fra dem, og det fungerer fint, men jeg snakker stadig med nogen af dem. Men jeg er godt klar over at hvis jeg skal ud på et andet spor så skal jeg have et arbejde og køre den der rigtige stil og tjene nogle ordentlige penge, holde mig clean. Så det er ikke det miljø jeg skal være i. Hvis jeg bare ryger en joint eller tager lidt stoffer BUM så er jeg på den igen. Og jeg gider fandme ikke at sidde i Jylland igen i et halvt år du. Interviewer1: Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre lidt om den mand du er indeni hvem er det? Chris: Jamen det er mig. Jeg vil gerne se mig selv som selvstændig og tjene mine egne penge, og bare holde den rene stil og få mig en familie og det normale. Som de fleste nok tænker på. Som er fornuftigt nok oppe i hovedet. Hvis jeg var blevet ved med den der stil, så havde jeg ikke et arbejde forude, tjene mine egne penge. Og så havde jeg nok ikke fået en ordentlig familie, måske mødt nogen forkerte mennesker. Så det er vigtigt for mig selv, at bevise over for mig selv at jeg er mand nok til at have en familie og passe på dem på den der ordentlige måde. Jeg vil holde den rene stil og Side 1 af 6
bevise over for mig selv at det kan jeg. Jeg er stærk nok mand. Jeg vil ikke leve som en stodder resten af mit liv. Det gider jeg sgu ikke. Interviewer1: Rigtig god forklaring. Kan du fortælle lidt om det du laver nu og hvad det er det giver dig? Chris: Det jeg laver nu det er at jeg arbejder på et cykelværksted. Der er fandme meget at lave. Vi har 300 cykler inde på deres værksted, så du har hele tiden noget at lave. Så det er fedt nok. Så er jeg i gang hele tiden og bruger min hjerne hele tiden. Det er et cool miljø, det er god karma derinde. Intervewer2: Er der nogen ulemper ved at tage denne her uddannelse? Eller at tage det her forløb? Chris: Jeg kan ikke se nogle ulemper som sådan. Det er kun noget positivt. Interviewer1: Er det noget du gerne vil bruge i fremtiden også? Hvad drømmer du om i fremtiden? Chris: Jeg er lidt usikker. Jeg tænker at jeg kan finde ud af at lave cykler, mens jeg røg så lavede jeg det for at tjene nogle penge ved siden af. Og det synes jeg er spændende nok at lave når jeg laver det derhjemme ik? Hvis jeg skal have en uddannelse inden for noget, så kan jeg finde ud af at lave cykler, så hvorfor ikke bare blive cykelmekaniker? Et eller andet sted, så skal jeg have en uddannelse og det er vigtigt for mig at have en uddannelse på mine skuldre, så jeg har en erfaring med et eller andet. Og så jeg kan bevise overfor nogen at jeg er uddannet. Så er det også nemmere for mig i fremtiden at få arbejde. Så det ligger mig vigtigt at have en uddannelse. Interviewer1: Er der nogen prestige i at tjene sine egne penge? Chris: Det er det da 100%. Det er da fedt. Så ved man at man selv har tjent sine penge og man har arbejdet for dem og så smager maden sikkert også bedre. Interviewer1: Har du lyst til at fortælle lidt om hvad du har lavet af kriminelle ting? Chris: Det er ikke fordi at jeg er storkriminel og at jeg er ude at fuldstændig smadre folk. Jeg har levet på den forkerte side af loven. Salg af narkotika, sådan noget habengut hash og you name it. Og så har jeg også lavet nogle andre små ting ind imellem. Så jeg har levet på den anden side af loven, men på den anden side, så skulle man jo tjene sig nogle gode penge ved siden af. Jeg har aldrig været inde og afsone en dom. I min forstand så burde jeg nok have været det på et eller andet tidspunkt, men hvor jeg er sluppet sådan rimelig heldigt fra det. Jeg har også lavet nogle sindssyg dumme ting, hvor jeg i min fuldstændige rus har lavet indbrud på lufthavnsområdet, jeg fik en dom Side 2 af 6
for hærværk for det og indbrud på statens ejendom og fik en bøde på 18.000 kroner, så det var fandme nedern. Interviewer1: Du har ingen voldsrelaterede domme? Chris: Jeg har ikke nogen dom for vold i hvert fald. Intervewer2: Hvorfor siger du at du har været heldig? Chris: Fordi at jeg er sluppet rimelig heldigt for nogen af de ting synes jeg. Jeg kunne være endt inde i spjældet for det der med lufthavnen fx og der er også andre ting hvor jeg er sluppet nemt fra det. Interviewer1: Hvordan kom du ind i at lave nogle kriminelle småting? Chris: Det var igennem mine venner, og når man begynder at ryge som 15-årig. Når man kom lidt ind på Staden og så kørte den derfra fik nogle venner derinde og lærte nogle fra Xxxxxx at kende som er stemplede som Bad-ass. Jeg syntes at det var en fed levestil, jeg blev tiltrukket af det der gademiljø. Interviewer2: Hvor gammel er du så i dag? Chris: 24. Interviewer1: Hvordan tror du at andre unge kriminelle kommer bedst videre med deres liv? Chris: Jeg tror at familie er rimelig vigtigt. Det var i hvert fald det der fik mig til at indse at jeg havde et problem. At min bror tog fat på mig på et tidtspunkt og ikke smadrede mig, men han gav mig et par høvl. Jeg har en meget flink familie, altså de er meget flinke, de er flinke mennesker. Og jeg ved egentlig ikke hvordan det kan være at jeg kom ud på det plan der. Det var jo igennem mine venner, men jeg havde fået at vide at jeg skulle lade være du ved, alt det der en mor og far skal sige. Men jeg tror, at det der skulle til for, at jeg vågnede op fra den her rus var, at min bror blev fysisk han gik i flæsket på mig. Og så gik det op for mig, at jeg har sgu et problem. Interviewer1: Vil du mene at det ikke kommer indefra at man stopper? Chris: Det kan det godt. Men så skal man fandme have nogle løg på størrelser med elefant. Intervewer1: Kender du nogen der er kommet ud af det, ved at sige at de bare ikke ville længere? Chris: Ikke nogen der var så langt inde i det eller havde problemer på et format at det var så stort. Men ellers nej, det gør jeg ikke. Det er svært. Man skal virkelig være fysisk/mental stabil og stærk indvendig, det kommer helt an på hvilken plan du er på og hvad du roder dig ud i. Side 3 af 6
Interviewer1: Men hvis man var så meget inde i det som du var det? Chris: Det er svært at komme ud af det i hvert fald Det er alle dine kammerater og det liv du har opbygget. Så det er skide svært mand. I det der halve år hvor jeg var på behandlingshjem, der var jeg jo nødsaget til at, der kunne jeg ikke komme i kontakt med Man måtte ikke have telefon, det måtte man ikke have i tre måneder, så jeg snakkede ikke med så mange af dem, så det var ligesom at min hjerne kom på plads, og kunne starte på en frisk på et eller andet format. Jeg ville gerne være blevet ved på et eller andet format, men jeg vil hellere være her hvor jeg er nu, men det er svært at danne sig det her nye liv ik? og få nye kammerater. Interviewer1: Er der nogle af de andre venner der også er kommet videre ligesom du er? Chris: Ikke hvad jeg ved af. Interviewer2: Har du så nogle rigtige venner i dag? Chris: Jaja, jeg har et par stykker. Men det er bare ikke det samme, det er anderledes, men det fungerer fint nok. Interviewer1: Det tager tid sådan noget. Chris: Det er ikke det broderskab som det var, men det er fint nok. Interviewer2: Men hvorfor tror du at I havde et andet bånd, end hvad du har med dine venner i dag? Chris: Det er svært at forklare. Men det var ligesom det var en familie på en eller anden måde. Interviewer2: Men hvorfor tror du at I ikke er der for hinanden i dag? Chris: Det er vi jo også. Men det er bare på et andet plan. Interviewer1: Hvad med dengang ifht da du var 15 år, og du begyndte at ryge hash altså den tankegang du havde dengang, hvordan er den ifht den du har nu? Hvad er forskellen? Chris: Jeg tror at jeg er blevet mere selvstændig og stabil i mit hoved til at træffe de rigtige beslutninger. Interviewer1: Så det har også noget med alder at gøre? Chris: Tror det spiller en hel del, men jeg kunne jo også ende på et sidespor nu, hvis jeg ikke var fornuftig. Jeg tror at ældre du bliver, så indser du nogle ting. Jeg tror du bliver lidt klogere på verden på et eller andet format. Det er nu jeg skal tage mig sammen og gøre noget ved det. Side 4 af 6
Interviewer1: Så det hører lidt mere ungdommen til at? Chris: Ja. Så var man ung og ville være ung for evigt og partylife! Det var sgu nok bare ung for evigt! At leve på den gale side af loven og det var lidt halvt sejt og sådan der. Og så tænkte man ikke længere over at det var sejt, så var det bare sådan det var. Jeg tror at ældre du bliver, jo mere fornuftig bliver man. Hvis jeg ikke havde været i behandling og så kommet hjem stoffri, så havde jeg stadig tænkt på den der måde der er bare stor forskel på at tage stoffer og ryge og alt det der og så når man er clean så siger ens tankegang bare Du får en helt anden mentalisme. Så klart bliver du mere fornuftig. Interviewer1: Hvordan kom du på det her behandlingshjem? Chris: Det var igennem min kommune. Jeg havde sagt til dem i tre år at det er noget jeg havde brug for. Og så fik jeg så endelig chancen og så dagen efter pakkede jeg mine ting og tog afsted med det samme. Så det var her og nu og vi ses! Så jeg ikke kunne tænke hvis nu om det var noget jeg skulle til. Ud af døren! Interviewer2: Så det har været dig selv der har haft det der nødråb til kommunen: Jeg vil i behandling? Chris: Ja. Ja. Interviewer2: Hvorfor kunne du ikke komme i behandling tidligere? Chris: Spørg kommunen. Interviewer1: Hvad sagde dine venner til det at du tog afsted? Chris: Nogen blev lidt vrede andre blev lidt: Hvorfor har du ikke ringet til os? Hvorfor har du ikke skrevet til os? Det er jo ikke sådan at de siger: Waw det er fedt gået mand Forstår I hvad jeg mener? Og det gik også lidt op for mig der, hvad det var for venner jeg havde. Hvor meget venner var de, mere end bare tage stoffer og leve fucked up og lave fucked up ting sammen. Man havde jo de her ting tilfælles og levede sammen som en lille familie. Men når jeg tænker tilbage så var vi jo nok ikke så gode venner alligevel. Men de var mine venner på det tidspunkt. Og det har jeg respekt for. Interviewer1: Tror du ikke at nogen af dem misunder dig, for at kunne komme videre? Chris: Måske. Jeg har ingen ide. Side 5 af 6
Interviewer1: Tror du at det er muligt at lægge den kriminelle baggrund bag sig? Chris: Ja. Det er det. Men det er en lang vej. Det kommer lidt an på hvor langt inde i det kriminelle du er. Men selvfølgelig kan du lægge det bag dig. Interviewer2: Kan man uddanne sig ud af kriminalitet? Chris: Samme spørgsmål. Samme svar. Interviewer2: Nu var du jo meget ung, da du var misbruger. Fik du taget din folkeskole færdig? Chris: Jeg fik taget 9. Klasse. Jeg tog 10. klasse to steder. Jeg flyttede fordi at jeg tænkte at det ville være godt at komme lidt væk fra mit miljø, min far bor et andet sted med sin dame. Og så ville jeg tage 10. klasse derude for at se om det kunne lade sig gøre for mig at blive clean. Men jeg blev hurtigt trukket igen til mit gamle miljø, selv om jeg boede et andet sted. Og så startede jeg i en klasse derude hvor jeg gik i en klasse med 15 piger og 1 dreng udover mig og 10 piger fra den her klasse røg den fede hver dag. Så det gik ikke så godt. Og efter noget tid, så kom jeg op at skændes med læreren og blev smidt ud af skolen. Interviewer2: Hvad har du så lavet efter folkeskolen? Chris: Jeg har prøvet at uddanne mig til tømrer. Jeg har været maler på et tidspunkt i mesterlære. Jeg har prøvet mange forskellige ting, men alt bunder i at jeg har taget stoffer og har været lige glad med det hele. For jeg har ikke fuldført en skid af dem. Det pisser mig lidt af, når jeg tænker tilbage, at man aldrig har fuldført noget. Interviewer1: Hvordan ser dine fremtidsplaner ud? Chris: Jeg ser gerne mig selv som uddannet cykelmekaniker. Ellers så ved jeg sgu ikke. Jeg tænker ikke så langt frem. Interviewer1: Men du har alligevel tænkt, at du ikke vil være kriminel hvis du fx skal have børn? Chris: For at få en velfungerende fam Du kan sagtens have en velfungerende familie selvom du er kriminel. Jeg vil bare gerne have noget normalt forstår du hvad jeg mener? Jeg tænker i hvert fald at det vil være federe for mig at jeg er stabil nok oppe i mit hoved til at Jeg vil være sikker på mig selv, før jeg får børn. Jeg vil fandme være sikker på at jeg kan tage mig af det her barn. Det ligger mig vigtigt at jeg kan tage hånd om min familie. Interviewer1: Og jeg synes, at det er nogle gode ord at slutte dette interview af med. Side 6 af 6