Identifikation af hvilke afsnit, der er udført er de to specialeforfattere Louise Ulff-Møller Nielsen Kapitel 1: Indledende del, kapitel 8: Diskussion, kapitel 9: Konklusion, kapitel 10: Anbefalinger Kapitel 2: Litteraturgennemgang: Afsnit 2.1, 2.3, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.4 Kapitel 3: Teoretisk referenceramme: 3.1, 3.3, 3.6 Kapitel 4: Kvantitative design og metode: 4.4.1, 4.3, 4.4, 4.4.3, 4.6, 4.8 Kapitel 5: Kvalitative design og metode: 5.1, 5.5 Kapitel 6: Kvantitative resultater: 6.3, 6.4, 6.5 Kapitel 7: Kvalitative resultater: 7.2, 7.4, 7.6, 7.7 Camilla Freltoft Junge Kapitel 1: Indledende del, kapitel 8: Diskussion, kapitel 9: Konklusion, kapitel 10: Anbefalinger Kapitel 2: Litteraturgennemgang: Afsnit 2.2, 2.3.3, 2.3.5, 2.3.6 Kapitel 3: Teoretisk referenceramme: 3.2, 3.4, 3.5 Kapitel 4: Kvantitative design og metode: 4.1, 4.2, 4.4.2, 4.5, 4.5.1, 4.6, 4.7 Kapitel 5: Kvalitative design og metode: 5.2, 5.3, 5.4 Kapitel 6: Kvantitative resultater: 6.1, 6.2, Kapitel 7: Kvalitative resultater: 7.1, 7.3, 7.5, 7.8 1
Forord Stor tak til Kræftens Bekæmpelses køkkenchef og køkkenpersonale, som har stillet sig til rådighed og medvirket til, at denne undersøgelse har kunnet finde sted. Ligeledes stor tak til bivejleder Gitte Laub Hansen for det gode samarbejde, sparring og opbakning i hele specialeprocessen. Stor tak til alle i Forebyggelse & Oplysning gruppen for fysisk aktivitet og kost, Kræftens Bekæmpelses, som har bidraget til et godt arbejdsmiljø og sparring i hverdagen. Derudover stor tak til statistiker Anne Mette Kejs, som har hjulpet med at foretage de statistiske beregninger. Stor tak til multimediedesigner Tina Rosenvinge Berggreen for udarbejdelse af forside samt informationsmateriale, som er anvendt i interventionsprojektet. En stor tak er rettet til de ansatte i Kræftens Bekæmpelse, som har medvirket i interventionsprojektet samt interviewundersøgelsen. Endelig stor tak til hovedvejleder Eva Ladekjær Larsen for kompetent vejledning. 2
Abstract Background and objectives: In Denmark it is recommended to consume 75 g. whole grains a day to prevent lifestyle diseases as bowel cancer, cardiovascular, diabetes and obesity. A health behaviour theory that is more frequent applied in health promotion - is the strategy nudging. Nudging can shove people to change behavior by making simple and cheap changes in the choice architecture without limiting people s choice. The purpose of the thesis is to examine if an eight week intervention in The Cancer Society s staff canteen (spring 2014) concerning five nudges, in combination, can demonstrate an effect on the employees choice of whole wheat bread compared to non-whole wheat bread. Methods: The thesis research has been based on a mixed methods design, whereby a quantitative intervention formed the basis of a qualitative evaluation. The five nudges have consisted of changing the variant, location, presentation, availability of the whole wheat bread in the canteen and setting information near by the bread. The intervention s design is a sub category to kvasiexperimental design called interrupted time series design. The quantitative data has been collected by weighing the bread before and after lunch in the canteen. For the one-group study population this has been performed in the pre-testing period, the intervention part 1 and part 2 and post-testing period. A sample of 298 employees, on average per day, of The Cancer Society has participated in the intervention. Data analysis has involved descriptive statistics and analysis of correlations using two-by-two tables to calculate odds ratios and the 95 % -confidence intervals. The qualitative data has been collected through three semi structured focus group interviews with a total of 15 employees. The data analysis involved transcribing, coding, meaning condensation and meaning interpretation. Results: Significant results have been identified as the odds of the employees have chosen whole wheat bread compared to non-whole wheat bread in the intervention part 1 and part 2 is about 4 times as big as the pre-testing period. OR = 4,36, 95% CI [2,98-6,37], OR=3,82, 95% CI [2,61-5,60]. The qualitative results have shown that the nudges variant, location and the whole grain logo (part of the nudge information) have a specific influence on the employees choice of whole wheat bread. 3
Læsevejledning Nærværende speciale opbygges af i alt ti kapitler. Kapitel 1 indeholder indledning, problemformulering, hypotese, afgrænsning, formål samt begrebsafklaring. Dernæst handler kapitel 2 om litteraturgennemgangen og litteratursøgning, hvorefter undersøgelser af udvalgte nudges præsenteres. Kapitel 3 indeholder specialets teoretiske referenceramme. Kapitel 4 omhandler det kvantitative design og metode. Hvorefter kapitel 5 består af det kvalitative design og metode. I kapitel 6 præsenteres de kvantitative resultater og kapitel 7 præsenterer de kvalitative resultater. Herefter handler kapitel 8 om diskussionen af de kvantitative samt kvalitative resultater, den anvendte teori samt metode. Sluttelig består kapitel 9 af konklusionen samt kapitel 10 indeholder anbefalinger. Referencer opstilles efter Harvard Reference Style og bilag beskrives på følgende måde (bilag 1, bilag 2 etc.). 4
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledende del... 11 1.1. Indledning... 11 1.2. Problemformulering og hypotese... 13 1.3. Afgrænsning... 14 1.4. Formål... 14 1.5. Begrebsafklaringer... 14 Kapitel 2: Litteraturgennemgang... 16 2.1. Litteratursøgning... 16 2.2. Søgestrategi... 16 2.3. Valg af nudges... 17 2.3.1. Variation af fødevarer... 17 2.3.2. Placering af fødevarer... 18 2.3.3. Præsentation af fødevarer... 19 2.3.4. Tilgængelighed af fødevarer... 20 2.3.5. Informationsmateriale om fødevarer... 21 2.3.6. Rationale for yderligere forskning... 22 Kapitel 3: Teoretisk referenceramme... 23 3.1. Adfærdsteori... 23 3.2. Nudging... 24 3.3. Valgarkitektur... 25 3.4. Dual proces teorien... 25 3.5. Nudge typologi... 26 3.6. MINDSPACE-rapporten... 26 Kapitel 4: Kvantitativ design og metode... 28 5
4.1. Overordnet forskningsdesign... 28 4.2. Kvasi-eksperimentelt design... 29 4.3. Struktur for interventionsprojektet... 30 4.4. Problemafklaring og analyse af adfærden... 31 4.4.1. Observationsstudie... 32 4.4.2. Studiepopulation... 32 4.4.3. Bakkeoptælling... 32 4.5. Planlægning af de fem nudges... 33 4.5.1. Formidling om interventionsprojektet... 37 4.6. Motiverne bag de fem nudges... 38 4.7. Iværksættelse og test af interventionsprojektet... 40 4.8. Statistisk metode... 42 Kapitel 5: Kvalitativ design og metode... 43 5.1. Videnskabsteoretisk ramme... 43 5.2. Rekruttering af interviewpersoner... 44 5.2.1. Udvælgelseskriterier for fokusgrupper... 45 5.3. Planlægning af interviewundersøgelsen... 46 5.3.1. Konstruktion af interviewguide... 46 5.3.2. Interviewundersøgelsens lokalisering og praktiske opgaver... 48 5.3.3. Etiske aspekter... 48 5.4. Gennemførelse af interviewundersøgelsen... 48 5.4.1. Introduktion... 49 5.4.2. Interviewundersøgelsens indhold... 49 5.4.3. Debriefing... 50 6
5.5. Bearbejdelse af fokusgruppedata... 50 5.5.1. Transskribering... 50 5.5.2. Helhedsindtryk af datamaterialet... 51 5.5.3. Meningsbærende enheder, udarbejdelse af kodebøger og kondensering... 51 5.5.4. Sammenfatning... 52 Kapitel 6: Kvantitative resultater... 53 6.1. Relative andele af de ansattes valg af fuldkornsbrød... 53 6.2. Odds, odds ratios og konfidensintervaller... 55 6.3. Gennemsnitlige daglige indtag af fuldkornsbrød... 59 6.4. Styrkeberegning... 60 6.5. Delkonklusion af de kvantitative resultater... 61 Kapitel 7: Kvalitative resultater... 64 7.1. Fuldkornsbrød i en anden variant... 64 7.1.1. Fuldkornsbollernes smag... 64 7.1.2. Fuldkornsbrødets anvendelse til øvrige retter... 65 7.2. Placering af de to brødtyper... 66 7.2.1. Synlig placering af fuldkornsbrød... 67 7.2.2. Lettere adgang til fuldkornsbrød... 68 7.3. Præsentation af fuldkornsbrød... 69 7.3.1. Æstetikkens generelle betydning... 70 7.4. Tilgængelighed af ikke-fuldkornsbrød... 72 7.4.1. Kollegialt hensynstagen... 72 7.4.2. Effekten af overflod... 73 7.5. Informationsmateriale... 74 7
7.5.1. Genkendeligt fuldkornslogo... 74 7.5.2. Skiltet Vidste du?... 76 7.5.3. Ideer til informationsmateriale... 77 7.6. Nudging som strategi... 78 7.6.1. Manipulation... 80 7.7. De interviewedes vurdering af interventionsprojektet... 81 7.7.1 Alternative nudges... 82 7.8. Delkonklusion af de kvalitative resultater... 84 Kapitel 8: Diskussion... 86 8.1. Diskussion af kvantitative og kvalitative resultater... 86 8.1.1. Effekten af de fem nudges i kombination... 86 8.1.2. Variant... 87 8.1.3. Placering... 88 8.1.4. Præsentation... 88 8.1.5. Tilgængelighed... 89 8.1.6. Informationsmateriale... 90 8.1.7. De ansattes gennemsnitlige fuldkornsindtag... 91 8.1.8. Øget brødindtag... 92 8.2. Diskussion af den teoretiske referenceramme... 92 8.2.1. Nudging... 92 8.3. Diskussion af mixed methods... 95 8.4. Diskussion af kvantitative metode... 95 8.4.1. Design og studiepopulation... 95 8.4.2. Planlægning og iværksættelse af interventionsprojektet... 97 8
8.4.3. Samarbejde med køkkenpersonale... 97 8.5. Diskussion af kvalitativ metode... 98 8.5.1. Fokusgruppeinterviews som design... 98 8.5.2. Rekrutteringsprocessen... 99 8.5.3. Fokusgrupper... 99 8.5.4. Moderatorens og observatørens roller... 100 Kapitel 9: Konklusion... 102 Kapitel 10: Anbefalinger... 106 Referencer... 108 Bilag: 1 Antallet af ansatte på KB... 115 Bilag: 2 Søgematrice... 116 Bilag: 3 Feltnoter fra observationsstudie... 117 Bilag: 4 Data fra observationsstudie... 118 Bilag: 5 Feltnoter om stikprøveobservation... 119 Bilag: 6 Billede af nudget Variant... 120 Bilag: 7 Billede af nudget Placering... 121 Bilag: 8 Billede af nudget Præsentation... 122 Bilag: 9 Billede af nudget tilgængelighed... 123 Bilag: 10 Billede af nudget informationsmateriale... 124 Bilag: 11 Opskrift på fuldkornsboller... 125 Bilag: 12 Fuldkornsberegner for fuldkornsbrød... 126 Bilag: 13 Information på Insite... 127 Bilag: 14 Registreringsskema af de to brødtyper... 128 Bilag: 15 Daglige feltnoter... 136 Bilag: 16 Mail til interesserede interviewpersoner... 138 Bilag: 17 Introduktionsbrev... 139 Bilag: 18 Interviewpersoner... 140 Bilag: 19 Interviewguide til interviewundersøgelsen... 141 Bilag: 20 Lokalebookning på KB... 145 Bilag: 21 Observatørens noter... 147 9
Bilag: 22 Kodebøger... 148 Bilag: 23 Beregninger af odds ratio og 95 % -konfidensintervaller... 166 Bilag: 24 Udregning af de ansattes daglige gennemsnitlige fuldkornsindtag... 167 Bilag: 25 Styrkeberegninger i STATA... 168 Bilag: 26 Brødskala... 169 10
Kapitel 1: Indledende del 1.1. Indledning World Health Organisation formoder, at faktorer relateret til menneskers livstil, såsom usund kost og fysisk inaktivitet, vil være årsag til 70 procent af alle sygdomme i år 2020 (Kræftens Bekæmpelse, 2011). Således er livstilssygdomme et stærkt stigende problem, som på sigt udfordrer det danske samfund økonomisk, hvorfor en offentlig debat indenfor sundhedsvæsenet har fundet sted de senere år (Det Etiske Råd, 2013). En forebyggelsesindsats overfor livstilssygdomme, som blandt andet anbefalingen De officielle Kostråd, udarbejdet af Fødevarestyrelsen, har til hensigt at få danskerne til at spise sundere (Sundhedsstyrelsen, 2013). Ét af de ti officielle kostråd er Vælg fuldkorn, som har til hensigt at anbefale en fuldkornsrig kost, idet det reducerer risikoen for udvikling af livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, overvægt samt tarmkræft (Fødevarestyrelsen, 2013) (World Health Organisation, 2014). Danskerne har tradition for at have et højt indtag af fuldkorn sammenlignet med lande i resten af verden og siden 2007 har fuldkorn været et essentielt forskningsområde i Danmark (Kræftens Bekæmpelse, 2013). Definitionen af fuldkorn er fra 2008 samme år, som etableringen af Fuldkornspartnerskabet har fundet sted. I dag samarbejder Fuldkornspartnerskabet, Fødevarestyrelsen, sundhedsorganisationer, brødproducenter og detailhandlen målrettet på at fremme folkesundheden ved blandet andet oplysning om øget tilgængelighed af fuldkornsprodukter (Fuldkornspartnerskabet, 2014) (DTU Fødevareinstituttet, 2013). Nationalt set har danskerne sat fuldkornsrekord siden maj 2014 og indtager i dag i gennemsnit 63 g. fuldkorn dagligt. Hermed lever 30 procent af den danske befolkning op til de anbefalede 75 g. fuldkorn pr. dag sammenholdt med blot seks procent i 2000 (DTU Fødevareinstituttet, 2014). På trods af den positive fremgang er der stadig mange danskere, der ikke får tilstrækkeligt med fuldkorn (Fuldkornspartnerskabet, 2014). For at fremme en sundere spiseadfærd, eksempelvis ved at spise mere fuldkorn, anses arbejdspladsen at være en relevant arena at fokusere på, idet danskerne i arbejde indtager mellem 25 40 % af deres daglige kost på arbejdspladsen (Fødevarestyrelsen, 2010). Sundhedsfremme på arbejdspladsen er for alvor kommet på dagsordenen efter, at EU i 1997 har valgt at støtte 11
initiativet til etablering af European Network for Work Place Health Promotion. Formålet med initiativet har været at øge opmærksomheden og indsatsen i forbindelse med at forbedre sundheden på arbejdspladsen således, at der skabes gevinster for både arbejdsgivere, ansatte og samfundet (ENWHP, 2012). Sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladser er steget markant i Danmark siden år 2000, og ifølge Sundhedsstyrelsen viser undersøgelser, at sundhedsfremmende indsatser ofte består af sund mad som personalegode. Sundhedsfremmende indsatser bygger ofte på Sundhedsstyrelsens KRAM-faktorer 1 (Videncenter for arbejdsmiljø, 2013). På trods af gode hensigter og indsatser opstår barrierer, som eksempelvis fristelser og stress, der gør, at vi ofte ender med at træffe usunde valg. Undersøgelser foretaget af Trygfonden viser, at flere danskere faktisk ønsker at få hjælp til at leve sundere (Trygfonden, 2008). Yderligere er det ofte et problem med sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen, at det ofte kun er strategien, der er i fokus. Herforuden mangler der opmærksomhed i forhold til, hvordan ansatte kan leve sundere ved, at de selv skal handle på de påvirkninger, som de er udsat for. Netop her har nudgingtilgangen potentiale (Videncenter for arbejdsmiljø, 2014). Begrebet nudging stammer fra bogen: Nudge Improving Decisions About Health, Wealth and Happiness som er skrevet af adfærdsøkonom Richard H. Thaler og juristprofessor Cass R. Sunstein (Thaler & Sunstein, 2009). Nudging har haft en stigende interesse indenfor det folkesundhedsfremmende område de seneste år, på trods af, at nudging har været anvendt indenfor marketing mange år forinden. Her har særlig effekten af fødevarers placering i butikker været undersøgt (Mørk et al., 2014). Nudging, som strategi, har til hensigt at influere på menneskers adfærd ved hjælp af mindre forandringer i miljøet - kaldet valgarkitektur. Princippet ved de såkaldte valgarkitekturændringer er, at disse skal kunne udføres på en billig og simpel måde, uden at begrænse individets valgmuligheder. Nudging-tilgangen tager udgangspunkt i, at mennesket indimellem træffer irrationelle valg. Selvom mennesket har gode intentioner om at leve et sundere liv, kan det være vanskeligt at udføre dette i praksis. For at hjælpe og støtte mennesket er formålet med nudging at opsætte simple rammer således, at de hensigtsmæssige valg er lettere at træffe (Thaler & Sunstein, 2009). Nudging anvendes som strategi i Kræftens Bekæmpelses (KB) arbejde, hvor målet er at skabe en ny vinkel på det sundhedsfremmende og forebyggende område. Ved systematisk at re-designe 1 KRAM-faktorer er en forkortelse af kost, rygning, alkohol og motion (Videncenter for arbejdsmiljø, 2013). 12
omgivelserne mennesket færdes i, kan strategien have intentioner om at fremme adfærd, som går i en sundere og mere hensigtsmæssig retning (Kræftens Bekæmpelse, 2013). Specialets emne er valgt på baggrund af vores interesse for adfærdsstrategien nudging samt en praktisk mulighed for selvstændigt at kunne planlægge og iværksætte et interventionsprojekt i KBs personalekantine. Efterfølgende er der foretaget en kvantitativ effektmåling samt en kvalitativ evaluering af interventionsprojektet. 1.2. Problemformulering og hypotese I følgende afsnit er specialets problemformulering samt hypotese præsenteret: 1) Hvilken kvantitativ effekt har iværksættelse af fem nudges, i Kræftens Bekæmpelses personalekantine, på de ansattes valg af fuldkornsbrød i forhold til ikke-fuldkornsbrød? 2) Hvordan oplever de ansatte interventionsprojektet og dennes betydning for valget af fuldkornsbrød i forhold til ikke-fuldkornsbrød - ud fra en kvalitativ evaluering? På baggrund af manglende forskning inden for nærværende problemfelt er hypotesens fastsatte procentandel (> 10 %) foretaget i samråd med en ernæringsekspert 2. For specialets kvantitative del er følgende hypotese opstillet: I løbet af interventionsperiodens del 1 og del 2 har de ansattes valgt > 10 % fuldkornsbrød i forhold til ikke-fuldkornsbrød, målt som indtag (kg.), sammenlignet med pre-testperioden. 2 Ernæringsekspert er projektchefen for Fysisk aktivitet og kost, Forebyggelse og Oplysning, KB. 13
1.3. Afgrænsning Interventionsprojektet er foretaget på en dansk arbejdsplads, nærmere betegnet i KBs personalekantine, med 442 ansatte (bilag 1). Denne afgrænsning er foretaget, idet nudging som strategi netop lægger op til at påvirke større grupper af individer (Mørk et al., 2014). Herforuden har ønsket været at tage udgangspunkt i en studiepopulation bestående af raske individer. Ud fra et ønske om at afprøve fem udvalgte nudges i organisationens personalekantine, har vi valgt at afgrænse problemfeltet til kun at omhandle kantinens brød. Dermed er der set bort fra de øvrige fødevarer i personalekantinen. Yderligere vil nudging-begrebet udelukkende blive betragtet ud fra en sundhedsmæssig tilgang, hvor hverken områder som politiske eller økonomiske incitamenter er berørt. I henhold til den kvalitative evaluering af interventionsprojektet er der foretaget en afgrænsning, idet det har været et krav, at interviewpersonerne har været ansatte på KB, som dagligt har anvendt arbejdspladsens personalekantine. 1.4. Formål Specialets formål har været at iværksætte et interventionsprojekt, hvor fem nudges: Variant, placering, præsentation, tilgængelighed og informationsmateriale har været testet i KBs personalekantine. Hensigten hermed har været at påvise en kvantitativ effekt af interventionsprojektet ved at påvirke de ansatte til at vælge fuldkornsbrød i forhold til ikke-fuldkornsbrød. Efterfølgende har formålet været at foretage en kvalitativ evaluering, hvor der er opnået forståelse for de ansattes oplevelser af interventionsprojektet, samt dennes betydning for valget af fuldkornsbrød i forhold til ikkefuldkornsbrød. Yderligere har ønsket været, at specialets resultater kan benyttes som konkrete anbefalinger, der kan anvendes i lignende kantine-settings, hvor målet er at påvirke kantinegæster til at vælge fuldkornsbrød. 1.5. Begrebsafklaringer I det følgende beskrives centrale begreber, som løbende anvendes i specialet: Nudging: Et aspekt i valgarkitekturen, som påvirker menneskers adfærd på en forudsigelig måde, uden 14
at forbyde valgmuligheder eller ændre i de økonomiske incitamenter. Et nudge bør kunne udføres simpelt og billigt (Thaler & Sunstein, 2009). Valg: De ansattes valg af fuldbrødsbrød eller ikke-fuldkornsbrød, der er målt som de ansattes indtag (kg.) af fuldkornsbrød eller ikke-fuldkornsbrød. Fuldkornsbrød: Brød der lever op til kravene for certificering med fuldkornslogo 3 (Fødevarestyrelsen, 2013). Fuldkornsbrød er i nærværende speciale en samlet betegnelse for fuldkornsrugbrød samt fuldkornsboller. Ikke-fuldkornsbrød: Brød der ikke lever op til kravene for certificering med fuldkornslogo (Fuldkornspartnerskabet, 2013). De to brødtyper: Samlet betegnelse for fuldkornsbrød og ikke-fuldkornsbrød. 3 For at et brødprodukt kan bære fuldkornslogoet skal følgende aspekter være opfyldt. Minimum 50 % af produktets tørstof skal være fuldkorn, samt at minimum 30 % fuldkorn er beregnet i QUID (QUID er forholdet mellem vægten af alle fuldkornsingredienserne og vægten af det færdig brød regnet i %). Yderligere indebærer kravene, at der maksimum må være 7g./100g. fedt, maksimum 5g./100g. sukker, maksimum 0,5g./100g. natrium samt minimum 5g./100g kostfibre (Fuldkornspartnerskabet, 2013). 15
Kapitel 2: Litteraturgennemgang En systematisk litteraturgennemgang af den sparsomme forskning indenfor dette speciales problemfelt har skabt mulighed for at opnå kendskab til eksisterende undersøgelser, der har anvendt nudging som strategi. Kapitlet er indledt med en beskrivelse af en litteratursøgningsstrategi, hvorefter de eksisterende studier, som har skabt et videnskabeligt fundament for valget af de fem nudges, er vurderet. 2.1. Litteratursøgning Vores første spæde fase i litteratursøgningsarbejdet har bestået af en bevidst tilfældig søgning (Rienecker & Jørgensen, 2005) i søgemaskinerne Google og Google Scholar. I disse søgemaskiner har vi anvendt simple søgninger, bestående af både danske og engelske søgetermer, som har haft til formål at afdække, hvad der har rørt sig inden for nudging-tilgangen overordnet. Der er ligeledes stiftet bekendtskab med Danish Nudging Network s hjemmeside inudgeyou, som arbejder med den nyeste forskning indenfor nudging på nationalt plan (inudgeyou, 2014). Efterfølgende er søgestrategien foregået mere systematisk. Der er søgt i internationale databaser indenfor det sociologiske, psykologiske og sundhedsvidenskabelige felt, idet der er valgt en tilgang til nudging, funderet i disse tre videnskaber. Litteratursøgning har primært været foretaget i databaserne PubMed, PsycINFO og SocINDEX, hvor vi har foretaget bloksøgninger med søgetermer relateret til problemfeltet. Søgetermerne er opstillet i en søgematrice (bilag 2), hvor hver kolonne består af synonymer eller beslægtede termer og er anvendt enkeltvis eller i kombination. 2.2. Søgestrategi I det følgende er der vist et eksempel på en søgestreng i PubMed, foretaget på baggrund af ovenstående søgematrice (bilag 2). (("choice architecture"[all Fields] OR "nudge"[all Fields]) OR "micro-environment"[all Fields]) AND ("diet"[mesh Terms] OR "diet"[all Fields]) 16
Denne søgning har bidraget med 18 hits. På baggrund af titlernes umiddelbare relevans samt læsning af abstracts, har vi fundet to relevante studier: Skov et al., 2012 og Hollands et al., 2013. Ud fra referencelisterne fra de to udvalgte artikler har der været foretaget kædesøgninger (Rienecker & Jørgensen, 2005), som har resulteret i artiklerne: Rozin et al., 2011 og Wansink, 2004 samt herforuden bogen: Nudge. Improving Decision About Health, Wealth, and Happiness (Thaler & Sunstein, 2009). I litteratursøgningsprocessen har eksklusionskriterierne været studier, hvor økonomiske og politiske incitamenter har haft indflydelse på valget af fødevareemner. Herforuden er studier ekskluderet, som har været foretaget i restauranter og detailhandlen. 2.3. Valg af nudges I det følgende er der foretaget en vurdering af de studier, som har dannet rammen for interventionsprojektets fem udvalgte nudges. Studierne har påvist både signifikante som insignifikante resultater. Endvidere er studierne foretaget i forskellige settings, i forskellige vestlige lande samt indenfor forskellige fødevareområder. 2.3.1. Variation af fødevarer I et studie foretaget af Kahn & Wansink er formålet at undersøge, hvilken indflydelse forskellige varianter af fødevareemner har i en beslutningsproces i forhold til mængden af fødevaren, som indtages (Kahn & Wansink, 2004). I litteraturen fremhæves det, at flere varianter kan medvirke til øget indtag af fødevarer i selvbetjeningsmiljøer, idet disse appellerer til, at kantinegæsterne skal smage flere forskellige fødevarer i buffeten (Stroebele & De castro, 2004). I studiet af Kahn & Wansink får en gruppe testpersoner udleveret en skål med M&Ms chokoladeknapper. Halvdelen af testpersonerne får en skål indeholdende M&Ms i syv forskellige farver. Den anden halvdel får en skål med ti forskellige farver. Smagen i alle M&Ms er ens. I løbet af én time indtager testpersonerne med M&Ms i ti forskellige farver 43 % flere M&Ms end testpersonerne med M&Ms i syv forskellige farver (91 stk. versus 64 stk.). Dog fremgår det ikke af studiets resultater, om disse er signifikante eller ej (Kahn & Wansink, 2004). 17
På trods af, at dette studie har været foretaget på baggrund af testpersoners indtag af slik, et nydelsesmiddel, og ikke en decideret fødevare som brød er studiet alligevel vurderet egnet. Dette begrundes med, at studiet kan give en illustration af, hvad varianter af fødevarer har af betydning for individets indtagelse heraf. Dog er testpersonernes indtag af M&Ms baseret på en i forvejen fastsat mængde, hvorfor resultaterne ikke har været direkte overførebare til et selvbetjeningsmiljø, som nærværende speciale har taget udgangspunkt i. Ovenstående fund understøttes i et lignende studie foretaget af Rolls et al. I dette studie indgår to grupper med tolv testpersoner i hver. Den ene halvdel af testpersonerne har adgang til tre forskellige yoghurtvarianter, mens den resterende halvdel blot har adgang til én enkelt yoghurtvariant. Resultatet viser, at testpersonerne, som har adgang til tre yoghurtvarianter i gennemsnit spiser 23 % mere yoghurt sammenlignet med testpersonerne, der blot har adgang til én yoghurtvariant. Resultaterne er signifikante (P < 0,001) (Roll et al, 1980), (Wansink, 2004). Ovenstående studie har vist en mærkbar stigning af testpersonerne indtag af yoghurt, hvor mulighed for at vælge imellem flere varianter, har været til stede. Disse to studier har givet os inspiration til at afprøve, hvorvidt flere varianter af fuldkornsbrød i KBs personalekantine har haft effekt på de ansattes valg. 2.3.2. Placering af fødevarer Eksisterende studier har ligeledes vist, at placering af fødevarer kan have en væsentlig betydning for menneskers valg (Engell et al., 1996) (Wansink, Painter & Lee, 2006) (Rozin et al., 2011). Engell et al. undersøger, hvordan placeringen af postevand hos 36 ansatte i en frokostkantine influerer på deres indtag af vand. Testpersonerne drikker signifikant mere vand, når vandet placeres i kander på bordet i forhold til, når vandet placeres i dispenserer henhold vis 6 og 12 meter fra bordet. Testpersonerne drikker i gennemsnit 444 g. vand, når vandet placeres i kander på bordene; 197 g. når vandet placeres 6 meter væk samt 186 g. når vandet placeres 12 meter væk. Ovenstående studie viser altså, at testpersonerne drikker over dobbelt så meget vand, når vandkanderne er placeret tæt på testpersonerne i forhold til, når de står 12 meter væk. Resultaterne er signifikante (P < 0,001) (Engell et al., 1996). 18
Et lignende studie foretaget af Wansink et al. undersøger, hvordan chokoladeindtaget blandt 40 sekretærer ændrer sig i forhold til, hvor synlig chokoladen er. Gennemsnitligt indtager testpersonerne 1,8 gange mere chokolade, når den placeres på testpersonernes skrivebord sammenholdt med, når den placeres 2 meter derfra. Resultaterne er signifikante (P < 0,05) (Wansink, Painter & Lee, 2006). På trods af studiet af Wansink et al. undersøger et nydelsesmiddel, har vi anset, at der formegentligt vil blive sammenlignelige tendenser med en fødevare som fuldkornsbrød. Et studie fortaget af Rozin et al. foregår i en personalekantine på en arbejdsplads med tusind ansatte. Her undersøges det, hvordan valget af fødevarer, som placeres midterst i salatbaren og dermed er vanskeligst at komme til, reduceres med 13,4 % sammenlignet med fødevarer, som placeres i salatbarens to yderste rækker og derved er lettere at komme til (Rozin et al., 2011). Dette resultat er signifikante (P < 0,001). Resultaterne fra de tre ovenstående studier har vist en tendens til at placering af fødevarer kan have effekt på testpersonernes indtag heraf, idet der indtages mindre fødevarer placeret uden for rækkevidde. For nærværende interventionsprojekt har vi ønsket at afprøve, hvorvidt en ændring af placeringen af de to brødtyper, fuldkornsbrød og ikke-fuldkornsbrød, har haft effekt på KBs ansatte valg af brød. Det sidstnævnte studie er særligt inspirerende for os, idet studiet foregår i en lignende kontekst, hvor ansatte vælger mad i en selvbetjeningsbuffet (Rozin et al., 2011). 2.3.3. Præsentation af fødevarer Der er fundet begrænset forskning vedrørende, hvilken betydning æstetik har i forhold til valg af fødevarer i kantiner. Dog viser en kvalitativ undersøgelse, at præsentationen af fødevarerne i en skolekantine, herunder det visuelle udseende af maden, har indflydelse på skoleelevers madvalg (McEvoy, 2014). Et studie af Wansink, fortaget i tre skolekantiner viser ligeledes, at det gennemsnitlige frugtindtag øges med 105 % på alle tre skoler efter, at frugten i interventionsperioden har været præsenteret i farverige frugtkurve frem for metalbakker. Da undersøgelsen ikke er publiceret, er det uvist om ovenstående resultater er signifikante (Wansink, 2011). 19
På trods af, at de to ovenstående studier er foretaget i skolekantiner og studiepopulationen dermed er børn, frem for ansatte på en arbejdsplads, er studierne dog anset som anvendelige. Dette er begrundet med, at studierne viser, hvorledes præsentationen og æstetikken af madvarer kan påvirke kantinegæsters valg af fødevarer. 2.3.4. Tilgængelighed af fødevarer Størrelsen på serveringsbeholdere har vist at have en ubevidst påvirkning af fødevarevalget, der er serveret heri (Wansink & Kim, 2005) (Wansink & Cheney, 2005). Et studie af Wansink et al. viser, at størrelsen på popcornbeholdere, og dermed tilgængeligheden af popcorn, har indflydelse på biografgæsters popcornsindtag. Indtaget af popcorn er 45,3 % højere hos testpersonerne, som udleveres en stor beholder med friske popcorn i forhold testpersonerne, som udleveres en mellemstor beholder. Dette gør sig ligeledes gældende, når testpersonerne udleveres 14 dage gamle popcorn. Her er indtaget af popcorn 33,6 % højere hos testpersonerne, som udleves store beholdere med gamle popcorn end hos testpersonerne som udleveres mellemstore beholdere med gamle popcorn. Begge resultater er signifikante (P < 0,01) (Wansink & Kim, 2005). Studiet har taget udgangspunkt i en i forvejen fastsat portionsstørrelse og har således ikke direkte undersøgt tilgængeligheden af fødevarer i et selvbetjeningsmiljø. På trods heraf, har vi vurderet, at dette giver et generelt billede af, hvad serveringsbeholderes størrelse og tilgængeligheden af en fødevare har af betydning for valget, og indtaget af denne. Dette underbygges i et andet studie af Wansink et al. I dette studie bliver 40 testpersoner præsenteret for en snack-buffet. Snackene er præsenteret i henholdsvis to 4 liters beholdere, eller fire 2 liters beholdere. Testpersonerne skal selv dosere snackene fra enten de store beholdere eller de mindre beholdere, alt efter hvilken beholdere de bliver bedt om at tage fra. Testpersonerne, som tager snacks fra de store beholdere, og hermed oplever større tilgængelighed, spiser 56 % mere sammenlignet med testpersonerne, som tager snacks fra de mindre beholdere. Resultaterne er signifikante (P = 0,01) (Wansink & Cheney, 2005). 20
2.3.5. Informationsmateriale om fødevarer Iøjnefaldende logoer samt informationsmateriale om sundhed placeret tæt på sunde fødevarer, har en effekt på menneskers valg heraf (Skov et al., 2012) (Vanderlee & Hammond, 2013). Et studie af Levin, der er foretaget i kantiner på 27 arbejdspladser viser, at opsætning af hjertesymboler ved fedtfattige retter og en synlig plakat, med information om sund mad, i kantinen medfører et øget salg af fedtfattige retter og frugt. Ved sammenligning af en case- og kontrolgruppe øges salget af fedtfattige retter både efter 4 uger (P < 0,001) og efter 28 uger (P < 0,01) hos case-gruppen. Ligeledes viser studiet, at i kantiner hvor et Choice logo opsættes ved to sunde retter, øges salget af frugt både interventionsperioden (P=0,001) og postinterventionsperioden (P=0,001) Resultaterne er signifikante (Levin, 1996). Studiet omhandler salget af fødevareemner, som vi har sidestillet med valg af fødevareemner, idet det ændrede salg ikke skyldes økonomiske incitamenter. Dermed har vi vurderet, at studiets resultater kan være medvirkende til at give en idé om, hvorledes en lignende opsætning af logoer og informationsmateriale, relateret til fuldkornsbrød, i KBs kantine kan have effekt i nærværende interventionsprojekt. Yderligere viser et studie af Vanderlee & Hammond, at informationsmateriale, omhandlende sund kost, har betydning for 1003 personers valg af mad i to hospitalskantiner. I interventionskantinen opsættes fem digitale menutavler indeholdende en næringsdeklaration, samt sundhedslogoer ud for de fødevarer, som har færrest kalorier. De sunde menuer fremhæves på menutavlen, og tilsvarende opsættes plakater samt pjecer, indeholdende sundhedsinformation flere steder i kantinen. I kontrolkantinen er næringsdeklaration og informationsmateriale også tilstede, men i begrænset omfang. Resultater viser, at 79,5 % flere personer bemærker informationsmaterialet i interventionskantinen sammenlignet med kontrolkantinen, hvor kun 36,2 % personer bemærker dette (P<0,001). Tilsvarende er 26,6 % af testpersonerne fra interventionskantinen påvirket af informationsmaterialet sammenlignet med 10,7 % af testpersonerne fra kontrolkantinen (P<0,001). Af testpersonerne fra interventionskantinen, som påvirkes af informationsmaterialet, vælger 30,6 % fødevarer med færre kalorier. Resultaterne er signifikant (Vanderlee & Hammond, 2013). Ud fra de to ovenstående studier har det tydet på, at informationsmateriale har en effekt på menneskers valg af sunde fødevarer i kantiner. Ligeledes er begge studier foretaget i kantiner på 21
arbejdspladser, hvilket vi mener, har gjort disse studier sammenlignelige med nærværende interventionsprojekt. 2.3.6. Rationale for yderligere forskning Ovenstående studier har inspireret os til de fem udvalgte nudges, som danner ramme for nærværende interventionsprojekt. Ingen af studierne er foretaget i en dansk kontekst. Overvejende er studierne foretaget i USA, hvorfor kulturelle forskelle som vaner og motivation for sund kost kan have påvirket resultaterne, som således begrænser overførbarhed til nærværende interventionsprojekt. Studierne er alle udført på baggrund af forskellige ændringer i valgarkitekturen, som har til formål at påvirke testpersoners valg af fødevarer, sunde som usunde, i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. Dog har ingen af studierne til hensigt at ændre på valgarkitekturen direkte målrettet fuldkornsbrød. Således ser vi behov for flere undersøgelser på netop dette område. 22
Kapitel 3: Teoretisk referenceramme Mange psykologiske teorier har beskæftiget sig med, hvordan menneskets adfærd kan påvirkes og forudsiges. Litteraturen har peget i mange forskellige retninger, hvad dette angår. Inden for sundhedsadfærd er der hovedsageligt lagt vægt på betingelserne og mekanismerne i menneskets sociale og fysiske miljø (Bartholomew, 2011). Som start på nærværende afsnit er der indledt med en kort beskrivelse af et par betydningsfulde adfærdsteorier, som hyppigt er anvendt indenfor det sundhedsfremmende felt. Efterfølgende er nudging-teorien, der er valgt som teoretisk referenceramme for nærværende speciale, præsenteret. 3.1. Adfærdsteori I The Health Belief Model (Bartholomew, 2011) anskues sundhedsadfærd, som værende afhængig af en estimering af sandsynligheden for, at en given handling fører til et givet mål. I modellen er det styrende for menneskets sundhedsvaner, hvordan det personligt opfattes om dennes adfærd er medvirkende til en potentiel sygdomstrussel. Med andre ord foretager mennesket løbende en vægtning af de fordele og ulemper, der er forbundet med en sygdomstrussel og en eventuel adfærdsændring. Modellen beskæftiger sig således primært med den bevidsthedsmæssige indflydelse på adfærden og inkluderer ikke faktorer som personlighed og det omgivende miljø (Ibid). En anden hyppig anvendt adfærdsteori er Social Cognitive Theory (Ibid), som forklarer den menneskelige adfærd, som en interaktion imellem mange faktorer, hvor særligt det interpersonelle aspekt i miljøet spiller en centrale rolle for vores adfærd. Som mennesker lærer vi ikke ny adfærd alene ved at udføre handlinger, som enten medfører succes eller fiasko, men i endnu højere grad ud fra kopiering og observering af andres ageren. Således omfatter teorien et samspil imellem individet selv og dets omgivne miljø, det sociale netværk, som værende betydningsfuldt for vores adfærd samt individets self-efficacy. Betydningen af self-efficacy er individets egen forventning til at kunne gennemføre en given adfærd (Ibid). I henhold til nærværende problemformulering har vi ønsket at anvende en adfærdsteoretisk ramme, som belyser, hvordan faktorer i det fysiske miljø kan have betydning for mennesket adfærd. Derfor har vi fundet det relevant at anvende nudging, som adfærdsteori, i nærværende 23
interventionsprojekt samt kvalitative evaluering. Nudging-teorien ser hverken bort fra individets opvejning af fordele og ulemper ved en given adfærdsændring, eller bort fra betydningen af individets påvirkning af den sociale kontekst det befinder sig i. Selve udgangspunktet for nudging, hviler på betingelserne i det fysiske miljø. Herforuden bygger nudging overvejende på en impulsiv og automatisk adfærd, som ingen af de øvrige adfærdsteorier vægtlægger i samme grad (Thaler & Sunstein, 2009) (Institute for Government, 2011). 3.2. Nudging Det engelske ord nudge, betyder at puffe. Nudging-teorien drejer sig netop om at puffe mennesket til at træffe det rigtige valg, som indenfor folkesundheden omhandler det sunde valg. I strategien nudging er det primære formål at påvirke mennesket til at foretage adfærdsændringer og hermed træffe mere hensigtsmæssige valg ved hjælp af mindre forandringer i det fysiske miljø. Hverken brug af forbud, regler eller økonomiske incitamenter må ifølge Thaler og Sunstein forekomme og nudge-interventioner karakteriseres ved at være billig samt lette at udføre (Thaler & Sunstein, 2009). Nudging danner den ideologiske ramme bag grundholdningerne i den amerikanske bevægelse libertarian paternalism. Bevægelsen bygger på de to ideologier: Liberterianisme og paternalisme. Liberterianisme læner sig op af liberalisme og handler om, at mennesket har frihed til at vælge, hvordan vedkommende vil leve sit liv. Yderligere bruges liberterianisme for at nedtone paternalisme. Det paternalistiske aspekt skal forstås som, at det er acceptabelt, at valgarkitekter 4 påvirker menneskets adfærd på en sådan måde, at vi selv føler, at det er nemmere at træffe et mere hensigtsmæssigt valg. Samtidig står det individet frit at afvige fra valget, hvis dette ønskes. Liberterianistisk-paternalisme er en svag form for paternalisme med vægt på, at mennesket ikke bliver tvunget til at træffe et valg mod sin vilje. Et eksempel på dette er, at hvis individet ønsker at spise usundt, vil retten hertil aldrig blive frataget, hvis nudging-tilgangen anvendes (Ibid) (Hansen & Jespersen, 2013). 4 Valgarkitekter er ansvarlige for reorganiseringen af det fysiske miljø indenfor nudging (Thaler & Sunstein, 2009) 24
3.3. Valgarkitektur Valgarkitektur er et centralt aspekt i nudging-teorien. Det skildrer det fysiske miljø, som mennesket færdes i, når der træffes beslutninger. Valgarkitektens ansvarsområde handler indirekte om at påvirke menneskers valg ved en mindre reorganisering af omgivelserne, som vi færdes i. Ændringen i valgarkitekturen bør afspejle en god forståelse for, hvordan mennesker agerer, hvis det skal lykkes at påvirke valget (Thaler & Sunstein, 2009). Et eksempel på en valgarkitekt kan være en kantinechef, som beslutter, hvordan maden i en kantine skal være placeret i forhold til hinanden (Hansen & Jespersen, 2013). Thaler og Sunstein omtaler, at valgarkitektur eksisterer uden, at der nødvendigvis står en valgarkitekt bag. Det hævdes, at arkitekturen i individets omgivelser aldrig vil have et neutralt design, hvilket betyder, at nudging altid vil foregå, om vi vil det eller ej (Ibid) (Thaler & Sunstein, 2009). Valgarkitektur eksisterer endvidere i form af at videregive information. Formidling af information bør være meningsfuld, simpel samt guidende for den enkelte modtager. Derfor er det valgarkitektens opgave at være opmærksom på, hvordan informationen bliver udfærdiget, anvendt og modtaget (Sunstein, 2013). 3.4. Dual proces teorien Nudging bygger på den kognitive-psykologiske teori: Dual proces teorien, som er udviklet af psykolog Daniel Kahneman. Denne teoretiske referenceramme forklarer, hvordan nudging influerer på menneskets adfærd og kan være med til at give en forståelse af, hvorfor nudging virker (Hansen & Jespersen, 2013) (Kahneman, 2013). Dual proces teorien handler om hjernens funktion og skelner imellem to måder at tænke på. Den ene tænkemåde fungerer automatisk, intuitiv og ukontrolleret og er derved karakteriseret ved at være hurtig og kræver meget lidt anstrengelse. Kahneman kalder denne tænkemåde for system 1, dog er der valgt at bruge Thaler og Sunsteins betegnelse det automatiske system (Thaler & Sunstein, 2009). Tilsvarende betegnes Kahnemans system 2, som det refleksive system (Ibid), der er karakteriseret ved at fungere rationelt og kontrolleret, hvor tænkemåden er langsom og kræver mange mentale anstrengelser. Pointen med Dual proces teorien er, at enhver adfærd kan være påvirket af begge tænkemåder. Det automatiske system giver løbende indtryk og intuitioner, som det refleksive system kan 25
understøtte, hvis situationen kræver dette. Hvis dette sker ændres de impulsive tanker til viljestyret handlinger, for eksempel ved at ubevidste valg ændres til bevidste (Kahneman, 2013) (Hansen & Jespersen, 2013). 3.5. Nudge typologi Nudging påvirker ofte menneskets automatiske system og sjældnere det refleksive system. Derved skelnes der i litteraturen mellem forskellige typer af nudges, som kaldes type 1 nudges og type 2 nudges (Hansen & Jespersen, 2013). Type 1 nudges påvirker menneskets adfærd ved at aktivere de automatiske tankemønstre. Et eksempel på type 1 nudge er at reducere kantinegæsters kalorieindtag ved at ændre på tallerkenstørrelsen. Kantinegæsternes automatiske system aktiveres og ubevidst bliver gæsterne nudget til at spise mindre uden, at de er bevidste herom. Type 2 nudges influerer derimod menneskets adfærd ved at aktivere det refleksive system. Et eksempel på type 2 nudges er fluen-i-urinalen i Amsterdams lufthavn, som først aktiverer det automatiske system ved, at mændene får øje på en flue i pissoiret. Herefter aktiverer type 2 nudget det refleksive system, idet mændene bevidst begynder at reflektere over, om de vil ramme fluen eller ej (Ibid) (urinalfly.com, 2014). I litteraturen diskuteres det, om nudging kan anskues for at være en manipulerende tilgang, når det handler om at ændre menneskets adfærd. Thaler og Sunstein skelner type 1 nudges og type 2 nudges ud fra begreberne transparency og non-transparency (Hansen & Jespersen, 2013). Type 2 nudges anskues oftest som værende et transparent nudge, idet intentionen samt gennemskueligheden, bag den ønskede adfærdsændring, forekommer individet klart. Type 1 nudges derimod betegnes oftest, som non-transparent, idet det for individet ikke er muligt at gennemskue intentionen og midlerne bag den tilstræbte adfærdsændring (Ibid). 3.6. MINDSPACE-rapporten Det britiske Institute for Government har publiceret rapporten MINDSPACE Influencing behaviour through public policy (Institute for Government, 2011), som et redskab for politiske beslutningstagere i arbejdet med adfærdsændring - blandt andet inden for det sundhedsfremmende felt. Rapporten skildrer ni motiver, der kan have indflydelse på menneskets 26
adfærd i valgsituationer og trækker kraftigt på nudge-tilgangen. Hensigten er at anvende motiverne i planlægningen af interventionsprojekter således, at de enkelte nudges appellere til, at der træffes gode og rigtige valg, hos individet der er udsat herfor. De ni motiver er karakteriseret som robuste i forhold til faktorer, der opererer på det automatiske og ubevidste plan i menneskets adfærd (Ibid). Tabel 1: Ni motiver fra MINDSPACE-rapporten Messenger: Incentives: Norms: Defaults: Salience: Priming: Affect: Commitment: Ego: Motivet omhandler, hvordan individer påvirkes af, hvem vi modtager informationen fra. Særligt handles der på baggrund af information, som formidles af eksperter, venner samt folk, som vi sammenligner os med. Motivet omhandler, hvordan individet foretager valg på baggrund af om udkommet forekommer os betydningsfuldt eller ej. Vi vejer fordele og ulemper og træffer valg på baggrund af, hvad der medfører det mindste tab for os. Motivet omhandler, hvordan vi, som individer påvirkes af, hvordan vores medmennesker handler. Herforuden på baggrund af, hvad der er socialt samt kulturelt accepteret i miljøet vi færdes i. Således er normerne, i det samfund vi lever i, regler, der bestemmer, hvad der er acceptabelt. Motivet omhandler, hvordan de beslutninger, som individet foretager, har en standardindstilling, som gør, at der i forvejen er truffet et valg for os og som vi skal yde en aktiv indsats for ikke at følge. Herved har vi en tendens til følge dette i forvejen trufne valg. Motivet omhandler, hvordan individets adfærd påvirkes af de stimuli, som drager vores opmærksomhed, personlige interesse, er lette tilgængelige samt er simple for os at afkode. Vi sorterer således ubevidst for at nærme os de indtryk, som vi finder mest relevante. Motivet omhandler, hvordan individet ubevidst påvirkes af eksempelvis ord, lugte, sanseindtryk eller stemninger. Således er hensigten med priming, på baggrund af ovenstående stimuli, at motivere individet til at udføre en ønsket adfærd. Motivet omhandler oplevelsen af følelser. En følelsesmæssig respons fra eksempelvis billeder, ord eller begivenheder foregår hurtigt og automatisk og udløser en ubevidst adfærdsmæssig reaktion. Motivet omhandler, hvordan individet når et ønsket mål, trods begrænset viljestyrke. Herforuden handler motivet om situationer, hvor individet føler sig forpligtet, i forhold til noget eller nogen, hvilket kan øge sandsynligheden for, at målet nås. Motivet omhandler, hvordan individer påvirkes af, hvordan andre opfatter os. Individet er konstant bevidste om, at måden hvorpå vi handler, er i overensstemmelse med det billede vi ønsker, at omgivelserne skal have af os. 27
Kapitel 4: Kvantitativ design og metode I kapitel 4 og kapitel 5 er den kvantitative og kvalitative metode, som er anvendt i forbindelse med indsamling og bearbejdning af de empiriske data, præsenteret. Herforuden er de videnskabsteoretiske overvejelser, indenfor de to paradigmer, skildret. I nedenstående afsnit er det overordnede forskningsdesign for begge metoder præsenteret. 4.1. Overordnet forskningsdesign Dataindsamlingen i nærværende interventionsprojekt har bestået af en kombination af såvel kvantitative som kvalitative data i ét og samme forskningsprojekt. Derfor kan specialets overordnede design karakteriseres som værende mixed methods (Robson, 2011). Dette valg er truffet på baggrund af et ønsket om at anvende en forskningsmetodologi, som har kunnet bidrage til at skabe et nuanceret og mangfoldigt billede, som har kunnet belyse forskellige dimensioner af problemfeltet. Vi har ønsket at undersøge om, der forekommer kausalitet mellem fem udvalgte nudges og de ansattes valg af fuldkornsbrød. Ligeledes har hensigten været at opnå forståelse for de ansattes oplevelser af interventionsprojektet og betydningen heraf i forhold til deres valg af fuldkornsbrød (Fjelland & Gjenge, 2005) (Malterud, 2004). Den kvantitative metode tager udgangspunkt i et positivistisk paradigme, hvor objektet er i fokus, og resultater fremkommer på baggrund af målinger og statistiske beregninger, som kan forklare årsagssammenhænge imellem to variabler (Robson, 2011) (Larsen & Vejleskov, 2004). Rammerne for interventionsprojektet er naturlige omgivelser, idet det foregår på en arbejdsplads, i modsætning til eksempelvis et laboratorie (Robson, 2011). Baggrunden for interventionsprojektets setting bunder i et ønske om at afprøve og undersøge elementer af nudging-teorien i et realistisk og autentisk miljø, hvorfor valget har været KBs personalekantine. Den kvalitative metode er en interviewundersøgelse med ansatte i KB. Gennem tre fokusgruppeinterviews foretages der en evaluering af de ansattes subjektive erfaringer og oplevelser af interventionsprojektet samt nudging som strategi. Resultaterne fra den kvantitative del vil fremstå i kombineret form, hvorfor det ikke har været muligt at skelne imellem, hvilke af de fem nudges, der har haft størst, mindre eller slet ingen 28
effekt på resultaterne. Hvorimod den kvalitative evaluering har skabt mulighed for at få en forståelse for de ansattes oplevelser af de enkelte fem nudges og betydning for deres valg fuldkornsbrød. Ved at kombinere kvantitative med kvalitative metoder er der tale om triangulering (Malterud, 2004). I trianguleringsarbejdet foregår hver dataindsamling enkeltvis og analyseres opdelt. Først når resultaterne fra de to analyser fremkommer, sker en sammenligning af resultaterne fra de to videnskabelige paradigmer (Larsen & Vejleskov, 2004) (Malterud, 2004). I specialet er data fra interventionsprojektet således først indsamlet og bearbejdet, hvorefter interviewundersøgelsen har været gennemført og en analyse er udført. Slutteligt er resultaterne fra de to forskningsmetoder sammenlignet og diskuteret. 4.2. Kvasi-eksperimentelt design Designet for interventionsprojektet i KBs personalekantine er karakteriseret ved et kvasieksperimentelt design, som Campell og Stanley (1963) definerer som: A research design involving an experimental approach but where random assignment to treatment and comparison groups has not been used (Robson, 2011 s.109). I et kvasi-eksperimentelt design er der tale om pre-testing og post-testing i forbindelse med udførelse af et interventionsprojekt. Det er centralt ved kvasi-eksperimentelt designs, at der reflekteres over konteksten, hvori interventionsprojektet foregår. Således kan designet påvise, hvad der realistisk set har en effekt, under hvilke omstændigheder og for hvilke personer (Robson, 2011). Mere specifikt har vi valgt at anvende en underkategori af kvasi-eksperimentelt design, som betegnes Interrupted time series design, hvilket betyder, at gentagende målinger eller observationer foretages før, under og efter en interventionsperiode for én og samme studiepopulation (Ibid). I interventionsprojektet har målingerne foregået ved at veje fuldkornsbrødet og ikke-fuldkornsbrødet før og efter frokostmåltidet i KBs personalekantine. Målingerne er udført i ugens hverdage i henholdsvis pre-testperioden, interventionsperiodens del 29