Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting.

Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender januar 2014

Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting. Henvendelser om publikationen kan ske til: Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Imaneq 4 Postboks 1037 3900 Nuuk Telefon: (+299) 34 50 00 Telefax: (+299) 32 46 14 Email: oed@nanoq.gl Publikationen kan hentes på Departementet for Finanser og Indenrigsanliggenders hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender, webudgave, januar 2014

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 2 Den gode samfundsøkonomiske konsekvensvurdering... 7 Formål... 7 Investering og drift (input)... 7 Nye fysiske rammer (output)... 8 Forandring... 8 Effekt... 8 3 Hvornår skal analyserne gennemføres?... 10 4 Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering i praksis... 12 4.1 Formål (trin 1)... 13 4.2 Indsatser og opstilling af alternativer (trin 2)... 13 4.2.1 Basisscenariet... 13 4.2.2 Alternative scenarier... 15 4.3 Velfærdsøkonomisk analyse (trin 3)... 17 4.3.1 Identificere fordele og ulemper... 17 4.3.2 Kvantificere fordele og ulemper... 18 4.3.3 Værdisætte fordele og ulemper... 18 4.3.4 Diskontere fordele og ulemper... 19 4.4 Budgetøkonomiske analyser (trin 4)... 20 4.4.1 Finanspolitisk holdbarhed... 21 4.5 Bæredygtig udvikling (trin 5)... 21 4.5.1 Social og miljømæssig bæredygtighed... 22 4.5.2 Regionale og nationale konsekvenser... 22 4.6 Gældsudviklingen (trin 6)... 22 4.7 Risikoanalyse (trin 7)... 23 4.8 Følsomhedsanalyse (trin 8)... 24 4.9 Præsentation af resultater (trin 9)... 24 5 Referencer... 29 6 Bilag... 30 Bilag 6.1. Kvantificere og værdisætte fordele og ulemper... 30 Bilag 6.2. Nøgletalskatalog... 33

Forord Naalakkersuisut har, både i koalitionsaftalen og siden i den klart formulerede politik, som ambition at styre landets økonomi ansvarligt og stabilt. Denne vejledning er et redskab til at styre landets økonomi ansvarligt og stabilt. Gode redskaber til styring af den offentlige økonomi er et vigtigt redskab i målsætningen om at reducere den økonomiske afhængighed af bloktilskud. De gennemgående principper i nærværende vejledning udspringer af de samme principper, som et enigt Inatsisartut diskuterede på FM2012 i forbindelse med det daværende Naalakkersuisuts fremlæggelse af Gælds- og Investeringsstrategien oplæg til national anlægsplan. Det er glædeligt, at der kunne opnås enighed på et for landets økonomi så vigtigt område. Derfor er det også glædeligt, at der med denne vejledning er udsigt til en øget anvendelse af disse principper i de årlige finanslovsprioriteringer. Denne vejledning er primært fokuseret mod anvendelse i Selvstyret. Det er dog også vigtigt at fremhæve, at landets økonomi er kendetegnet ved sammenhænge mellem Selvstyret og kommunerne og på nogle områder også en sammenhæng til de selvstyreejede aktieselskaber. Det fordrer, at vi gør en stor indsats for at sikre koordinering af investeringer og indsatser på tværs af disse skel. Det vil øge sammenligneligheden, hvis nærværende principper blev udbredt i flere sammenhænge. I det omfang der planlægges større investeringer i kommuner eller aktieselskaber, som påvirker landskassens kreditværdighed eller kræver direkte tilskud på finansloven, så er det Naalakkersuisuts politik, at disse investeringer skal vurderes efter nærværende principper og indgå i den samlede finanslovsprioritering.

1 Indledning Det er grundlæggende vanskelligt at træffe beslutning om, hvilke investeringer der i fremtiden giver det bedste afkast til samfundet. Investeringer i f.eks. infrastruktur giver nye muligheder allerede fra projektet er færdigt og effekterne kan i høj grad omsættes til økonomisk værdi. Investeringer i f.eks. at højne uddannelsesniveauet giver fordele på langt sigt og giver bedre muligheder for den enkelte; bedre muligheder for at komme i beskæftigelse, at opnå højere lønindkomst og generelt at opnå større overblik over vanskellige beslutninger i livet. En væsentlig del af effekterne, særligt fordelene, er svære at kvantificere og værdisætte, men kan være essentielle for investeringsbeslutningen. Investeringer indebærer generelt, at der afholdes omkostninger i dag, og at de forventede fordele høstes i fremtiden. Denne egenskab indeholder en række problemstillinger omkring håndtering af tidspræferencer. Denne vejledning sætter en standard for, hvordan dette generelle problem skal løses. Der fastsættes således en diskonteringsrente og angives nøgletal, som projekterne skal evalueres efter, f.eks. nettonutidsværdi. De valgte standarder lægger sig tæt op ad lignende internationale vejledninger, men der findes ikke en entydig standard, som kan implementeres. Det væsentligste er, at forskellige projekter måles efter samme standarder, så de kan sammenlignes og prioriteres. Der er behov for en struktureret tilgang til dels at vurdere konsekvenserne af det enkelte projekt og dels at sammenligne forskellige investeringsmuligheder. Denne vejledning har til formål at give en konkret beskrivelse af kravene til udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger ved anlægsinvesteringer. På baggrund af erfaringer med vejledningen ved anlægsinvesteringer kan anvendelse af vejledningen evt. senere udvides til at omfatte mere driftsorienterede investeringer. Ved store driftsinvesteringer lægges der på nuværende tidspunkt op til, at man så vidt muligt anvender businesscases. En god samfundsøkonomisk konsekvensvurdering giver et tydeligt billede af effekterne ved et projekt både fordele og ulemper. Resultatet kan først og fremmest bidrage til det samlede beslutningsgrundlag i den politiske prioritering, men kan også anvendes både internt i departementerne. En konsistent brug af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger vil gøre det lettere for politiske beslutningstagere at vurdere, om projektet er i overensstemmelse med de politiske visioner. Denne vejledning er bygget op om fire centrale analyser: en velfærdsøkonomisk analyse en budgetøkonomisk analyse en analyse af den sociale og miljømæssige bæredygtighed en analyse af den regionale og nationale udvikling De to første analyser kvantificerer og værdisætter effekterne, som det gøres i klassiske samfundsøkonomiske analyser. Den velfærdsøkonomiske analyse sammenholder alle fordele og ulemper for samfundet som helhed, mens den budgetøkonomiske analyse fordeler ulemper og fordele på alle 5

relevante aktører i forbindelse med en investering. Selvom samfundet som helhed har en fordel ved at gennemføre en investering, så kan nogle aktører blive dårligere stillet ved investeringen. Det vil den budgetøkonomiske analyse illustrere. Resultaterne af de to sidste analyser giver en kvalitativ beskrivelse af de konsekvenser, der ikke kan værdisættes, men som kan have betydning i den samlede beslutningsproces. Denne vejledning er bygget op med en anvendelsesorienteret tilgang. Det betyder, at der er lagt vægt på både, at administrationen skal være i stand til at gennemføre analyserne, og at resultaterne er tydelige og nemme at formidle. I høringsprocessen hos departementerne blev der udtrykt behov for assistance til at udarbejde analyserne. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender vil derfor stå til rådighed med sparring ved benyttelse af vejledningen. Hertil skal tilføjes, at et samarbejde på tværs af departementerne er vigtigt ved udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, da investeringer i et departement kan have effekter på andre departementers ressortområder. For de læsere, der er interesseret i at vide mere om de bagvedliggende principper i vejledningen, henvises til de publikationer, der fremgår af litteraturlisten, som er udvalgt fra en omfattende litteratur på området. Kapitel 2 giver en beskrivelse af den nødvendige proces i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Kapitel 3 beskriver, hvilke projekter der bør omfattes af nærværnede krav. Kapitel 4 giver en konkret beskrivelse af de enkelte trin, som man bør følge i udarbejdelse af analyserne og i præsentationen af resultaterne. Bilagene indeholder uddybende overvejelser om særligt kvantificering og værdisætning samt et nøgletalskatalog, hvor de væsentligste nøgletal er fastsat. Det er hensigten, at nøgletalskataloget kan opdateres uden, at principperne og analyserne i vejledningen i øvrigt skal revideres. Sideløbende med færdiggørelse af denne vejledning er der udarbejdet to konkrete cases. Det drejer sig om udvidelse af containerhavnen ved Nuuk og investeringer der øger kapaciteten på erhvervsuddannelserne. Der er i vejledningen givet eksempler fra de to cases. Det bemærkes, at de to cases er færdiggjort på baggrund af et først udkast til vejledningen, som efterfølgende gav anledning til mindre rettelser, men som rent metodisk ikke afviger fra nærværende vejledning. 6

2 Den gode samfundsøkonomiske konsekvensvurdering En samfundsøkonomisk konsekvensvurdering opstiller effekterne af en mulig investering systematisk og tydeligt. Formålet med investeringen skal være klart formuleret, så det er muligt at måle og evaluere både den forventede og realiserede effekt. Denne vejledning tager udgangspunkt i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger af anlægsinvesteringer. Det er klart, at succeskriterierne ikke er anlæggelse af et nyt byggeri, men effekterne ved brugen af dette byggeri. Evalueringen skal således ske på baggrund af den forventede og realiserede effekt i forhold til de sektorpolitiske målsætninger på området. Figuren nedenfor viser den procestankegang, der ligger bag gode samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Figur 1 Procestankegang Formål Investering og drift (input) Nye fysiske rammer (output) Forandring Effekt Kilde: Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Formål Overordnet set vil formålet med en anlægsinvestering ofte være begrundet i et identificeret behov, en strategisk målsætning om bedre velfærd eller en kombination af de to. Et eksempel på et identificeret behov er illustreret ved case med Nuuk havn, hvor udviklingen i godsmængderne forventes at overstige den eksisterende havns kapacitetsmaksimum. Dermed er der identificeret et problem, som skal løses under hensyntagen til omkostningerne. Et eksempel på en strategisk målsætning er illustreret ved casen om investering i erhvervsuddannelserne. Her er det en målsætning på kort sigt at forøge optaget af studerende på erhvervsuddannelserne og på længere sigt at øge arbejdsstyrkens samlede uddannelsesniveau. Det er væsentligt for opstilling af succeskriterier, at formålet er klart defineret. Investering og drift (input) Der skal opstilles relevante alternative investeringer til opnåelse af formålet. Disse investeringer er karakteriseret ved forskellige tekniske, organisatoriske og finansielle karakteristika. Det er vigtigt at pointere, at det samlede input også inkluderer efterfølgende drift og vedligehold af anlæggene. 7

I den gode samfundsøkonomiske konsekvensvurdering fremlægges flere alternative investeringer, som kan bidrage til at opnå det opstillede formål. Det er relevant at vurdere disse alternative indsatser i forhold til et basisscenarie; et scenarie, hvor der ikke gennemføres en investering. Se case med samfundsøkonomisk konsekvensvurdering af en investering i en ny havn i Nuuk for et eksempel, hvor der bliver opstillet forskellige alternative scenarier i form af forskellige ejerskabs- og finansieringsmodeller. Nye fysiske rammer (output) En god samfundsøkonomisk konsekvensvurdering beskriver det direkte output af investeringen i form af nye/forbedrede fysiske rammer,. I forbindelse med projektplanlægningen skal der gøres overvejelser om bl.a. de samlede forventede anlægsomkostninger og tidshorisonten for projektet. Projektplanlægning og anlægsestimater er naturligt forbundet med usikkerhed som bør indgå i den samlede beslutningsproces som en del af en samlet risikoanalyse og følsomhedsanalyse for projektet. Men det er vigtigt at fokus for en evaluering af en given investering måles ved det afkast, som er en konsekvens af forandringer i brugernes adfærd. For eksempel giver ny infrastruktur nye og bedre erhvervsmuligheder for virksomheder og sparet transporttid for borgerne. Effekten af investeringen er således ikke alene anlægsinvesteringens størrelse, men i høj grad de adfærdsmæssige ændringer, som investeringen muliggør. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan man kan forvente at borgere, virksomheder og andre påvirkede parter agerer når der kommer ny infrastruktur. Forandring Når en investering overvejes, skal det vurderes, hvordan den vil påvirke de potentielle brugeres adfærd. Der kan med fordel opstilles en konkret beskrivelse af dette. I eksemplet med udvidelse af Nuuk havn får Royal Arctic Line A/S nye muligheder for at optimere deres sejllogistik. Det har afledte konsekvenser for fragtraterne, som er et centralt element i den samlede omkostningsstruktur for varer i landet. Tilsvarende i eksemplet med udvidelse af erhvervsuddannelserne - giver flere kollegier og flere uddannelsesinstitutioner mulighed for at optage og uddanne flere studerende. I de konkrete analyser, der anbefales i kapitel 4, indgår forandringsprocessen i forbindelse med identifikation og kvantificering af effekterne. Effekt På baggrund af de nye fysiske rammer og den efterfølgende ændring i brugernes adfærd er det muligt at beskrive de samlede effekter både fordele og ulemper af en given investering. Det bør som udgangspunkt være muligt at måle effekterne og sammenholde disse med investeringens formål. Der bør så vidt muligt opstilles målbare succeskriterier med udgangspunkt i de forventede effekter, som kan bruges i forbindelse med en efterfølgende evaluering af investeringen. Det kan f.eks. være at flere gennemfører en erhvervsuddannelse eller at fragtraterne ikke stiger over et bestemt niveau. 8

I de konkrete økonomiske analyser, der er beskrevet i kapitel 4, indgår effektmålingen ved at værdisætte (og diskontere) de effekter, der er identificeret og kvantificeret. Resultatet af de kvantitative økonomiske analyser vil blive gengivet som en sammenvejning af fordele og ulemper i kroner og ører. En del effekter kan ikke umiddelbart opgøres i økonomiske enheder men skal også beskrives, jf. de kvalitative analyser i kapitel 4. 9

3 Hvornår skal analyserne gennemføres? Denne vejledning er målrettet beslutninger, der har betydning for landskassens økonomi. Kombineret med budgetlovens principper om en samlet prioritering på finansloven er det centralt, at større anlægsinvesteringer i forbindelse med finanslovsprioriteringerne anvender nærværende principper. Det gælder både store enkeltstående projekter og store sammenhængende sektorplaner. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender anbefaler, at analyser af investeringer, der har konsekvenser i f.eks. finansår 2015, er færdiggjort senest 1. maj 2014, så de kan indgå i de samlede prioriteringer til Forslag til Finanslov 2015. Der har i de seneste år været eksempler på akutte anlægsbehov særligt pga. skimmelsvamp, hvorfor det ikke i alle tilfælde er muligt at færdiggøre analyserne i forbindelse med finanslovsprioriteringerne. Det bør dog efterstræbes i planlægningen. Gældssætning i kommuner og selvstyreejede aktieselskaber påvirker både direkte og indirekte landskassens samlede kreditværdighed og muligheder for at optage lån til andre formål. I finanslovsprioriteringen kan det derfor være nødvendigt at sammenligne investeringer, som har forskelligt udspring og formål, men som har effekt på landskassens muligheder for finansiering af politiske initiativer. Derfor skal investeringer i Selvstyret, kommuner og helt selvstyreejede aktieselskaber, der finansieres helt eller delvist gennem låneoptagelse, koordineres. For at sikre en koordinering og sammenligneligt grundlag for prioriteringer anbefales det derfor, at der gennemføres analyser efter nærværende vejlednings principper. Kommunerne Nærværende vejledning er udarbejdet med henblik på at optimere prioriteringsprocesser internt i Selvstyret. Kommunerne må derfor forvente at blive anmodet om analyser, der følger nærværende vejledning, når der ansøges om tilskud fra Selvstyret. Ligeledes skal vejledningen bruges, når kommunen i henhold Inatsisartutlov om den kommunale styrelse søger Naalakkersuisut om adgang til at: 1) optage lån og at påtage sig andre gældsforpligtelser, 2) påtage sig garanti- og andre eventualforpligtelser, 3) indgå leje- og leasingaftaler og/eller 4) give tilsagn om regelmæssige ydelser eller lignende, som kommunerne ikke efter denne lov er forpligtet til at præstere Selvstyreejede aktieselskaber Det er ikke et krav, at 100 pct. selvstyreejede aktieselskaber udarbejder samfundsøkonomiske vurderinger, der følger denne vejlednings principper. Selskaberne bør dog være opmærksomme på, at projekter, som 10

påvirker Selvstyret mærkbart eller kræver Selvstyrets deltagelse, skal vurderes i overensstemmelse med denne vejledning, således at Naalakkersuisut kan træffe beslutning på et ensartet og oplyst grundlag. Dette kunne eksempelvis være investeringer, som kræver Selvstyrets garanti til kreditorer, væsentlige ændringer af servicekontrakter eller investeringer, som påvirker landskassens konsoliderede gæld væsentligt. 11

4 Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering i praksis Denne vejledning bygger på fire grundlæggende kriterier, som større offentlige anlægsinvesteringer bør måles på. Disse kriterier indgår alle i grundlaget for vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved offentlige investeringer. Tabellen nedenfor præsenterer de fire kriterier.. Tabel 1 vurdering af kriterier Kriterium Samfundsøkonomisk rentabelt Ja/nej Projektets nettonutidsværdi er positiv i den velfærdsøkonomiske analyse Finanspolitisk holdbarhed Ja/nej Summen af Selvstyrets og kommunernes nettonutidsværdi er positiv i den budgetøkonomiske analyse Social og miljømæssigt bæredygtig Ja/nej Ud fa de kvalitative analyser vurderes den sociale og miljømæssige udvikling at være bæredygtig National og regional udvikling Ja/nej Ud fa de kvalitative analyser vurderes den nationale og regionale udvikling at være bæredygtig For hvert af de fire kriterier skal der tages stilling til om et projekt er rentabelt eller ej ved at svare på det underliggende udsagn med et ja eller et nej. Tabellen skal indgå i det konkluderende afsnit.. De valgte kriterier er en blanding af en traditionel samfundsøkonomisk analyse i form af de økonomiske analyser tillagt en beskrivelse af de mere kvalitative aspekter. Hermed er det forsøgt at gøre beslutningsgrundlaget mere nuanceret end en klassisk samfundsøkonomisk analyse. Det er ikke nødvendigt, at alle fire kriterier er opfyldt for at igangsætte et projekt. Der kan være relevante politiske forhold, som ikke afdækkes i analyserne. Herudover kan fordele ved et kriterium potentielt opveje tab på et andet kriterium. Det skal bemærkes, at i forbindelse med låneoptagelse til finansiering af en investering er det nødvendigt, at projektet er økonomisk rentabelt. Overordnet set indgår følgende ni trin i en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering: 1. Formål 2. Indsatser og opstilling af alternativer 3. Velfærdsøkonomisk analyse [kriterium om samfundsøkonomisk rentabilitet] 4. Budgetøkonomisk analyse [kriterium om finanspolitisk holdbarhed] 5. Kvalitativ analyse af den bæredygtige udvikling [kriterier om bæredygtighed] 6. Gældsudviklingsanalyse 7. Risikoanalyse 8. Følsomhedsanalyse 9. Præsentation og sammenligning af resultater 12

Gennemføres disse trin sikres det, at de fire prioriteringskriterier alle behandles, samt at den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering gennemføres på en struktureret og gennemsigtig måde. I de følgende afsnit er hvert trin gennemgået i detaljer. En række metodiske spørgsmål er henlagt til bilag. Trin 1 og 2 opstiller rammerne for de analyser, der skal laves i trin 3 8 og resultaterne opsummeres i trin 9. 4.1 Formål (trin 1) I det første trin er det nødvendigt at definere og afgrænse formålet med den offentlige investering. En præcis beskrivelse af formålet gør det muligt at afgrænse analysen og efterfølgende evaluere, hvorvidt formålet er opnået. Det er afgørende for analysernes troværdighed og relevans, at formålet er formuleret præcist. En upræcis formulering medfører risiko for, at de efterfølgende analyser også bliver upræcise, og dermed ikke bidrager til et bedre beslutningsgrundlag. Som gennemgående eksempel for hvordan de forskellige trin kan løses, er der taget udgangspunkt i en konkret case om udvidelse af containerhavnen ved Nuuk, som er udarbejdet efter nærværende vejlednings principper. Boks 1: Beskrivelse af formål, Nuuk havn-case. Nuuk havn oplever allerede i dag kapacitetsproblemer på containerterminalen, som betyder, at havnedriften ikke er effektiv. Endvidere er der pladsmangel på havneområdet, hvorfor forskellige aktører i dag lejer ekstra depotplads andre steder uden for havnen. Dette medfører stigende ineffektivitet og relaterede omkostninger, der fremadrettet vil påvirke fragtrateniveauet negativt. Fragtmængderne til og fra Nuuk havn forventes at stige de kommende år, hvilket medfører, at fragtraterne i fremtiden kan forventes at stige yderligere. Denne fragtprisstigning vil have en direkte betydning for de priser, forbrugerne skal betale for varer i Grønland, og vil således have en økonomisk negativ konsekvens for det grønlandske samfund. Formålet med udvidelsen af Nuuk havn er at reducere behovet for fremtidige fragtratestigninger, og tilvejebringe en fremtidssikret infrastruktur, der kan imødekomme fremtidig vækst. 4.2 Indsatser og opstilling af alternativer (trin 2) Der bør opstilles flere alternativer, hvor hvert alternativ repræsenterer en mulig måde til at opnå det ønskede formål. I en god samfundsøkonomisk konsekvensvurdering er det centralt, at der opstilles flere scenarier til opnåelse af samme målsætning. 4.2.1 Basisscenariet Basisscenariet er analysens fundament, som de opstillede alternativer sammenlignes med. Det er vigtigt, at understrege, at basisscenariet ikke beskriver situationen i dag, men den forventede udvikling uden den konkrete investering. I basisscenariet skal der medregnes en evt. underliggende udvikling, som ikke skyldes den konkrete investering men en række andre forhold i samfundet (f. eks. generel teknologisk eller 13

2013 =100 samfundsmæssig udvikling). I opstillingen af basisscenariet kan der kun medtages politiske initiativer, som allerede er vedtaget i de relevante politiske beslutningsorganer. Nedenfor er en stiliseret figur, der viser, at der er forskel på fremskrivning af udviklingen i dag (status quo) og den forventede udvikling inklusive den underliggende udvikling (basisscenariet). Figur 2 Stiliseret illustration af forskel i status quo og basisscenarier 120 115 110 105 100 95 90 85 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Status quo Basisscenarie Figuren illustrerer yderligere, at usikkerhed i basisscenariet har betydning for den fremtidige forventede udvikling uden en investering. Denne usikkerhed afhænger af en konkret vurdering af det pågældende anlægsprojekt. Er der stor usikkerhed om et eller flere grundlæggende parametre, kan det være relevant at gennemføre følsomhedsanalyser af basisscenariet og ikke kun af alternativscenarierne. Mobilitet og demografisk udvikling Der er en underliggende trend i befolkningens vandringsmønster og en generel demografisk udvikling i Grønland, som er vigtig at inddrage både i forbindelse med opstillingen af basisscenariet og alternativscenariet. Inden for f. eks. uddannelsesområdet vil det være mest hensigtsmæssigt at etablere nye skoler, hvor der er en forventning om, at der også på længere sigt vil være tilstrækkelig efterspørgsel. Tilsvarende viser demografiske fremskrivninger, at antallet af ældre bliver større, og dermed øges efterspørgslen efter ældreinstitutioner generelt. Det er derfor vigtigt, at der inddrages viden om den demografiske udvikling for den eller de dele af befolkningen, som den offentlige investering forventes at påvirke. I eksemplet med udvidelsen af Nuuk havn forventes ændringer i befolkningens mobilitet og den demografiske udvikling ikke at påvirke fragtpriserne, hvorfor dette ikke indgår i basisscenariet. 14

4.2.2 Alternative scenarier Der er altid mindst ét alternativ scenarie til basisscenariet ellers ville det ikke være muligt at foretage en politisk prioritering. Men der er ofte flere alternative muligheder for at opnå det ønskede mål. Det anbefales at starte med en bred vifte af alternativer, og herefter udvælge ét eller flere alternativer til en nærmere analyse. Det er en vurdering fra projekt til projekt, hvor mange alternative scenarier der opstilles. Ved opstilling af alternativscenarier anbefales det, at så mange muligheder som muligt tages med i den indledende fase. Ud fra de opstillede alternativer kan der efterfølgende inkluderes 2-4 alternative scenarier i analyserne. Disse alternativer skal udvælges ud fra principperne om i) at alternativerne er relevante og realistiske, ii) at der skal være forskel på alternativerne iii) de valgte alternativer tilsammen er repræsentative for de faktiske valgmuligheder Det skal understreges, at opstilling af relevante alternativer er essentielt for at få brugbare resultater af nedenstående analyser og for at sikre, at den mest optimale investering er medtaget i analyserne. Formålet med analyserne er at sikre et beslutningsgrundlag, og det er derfor nødvendigt, at analyserne bygger på realistiske og relevante alternative scenarier. Beskrivelse af formål og opstilling af alternativer skal derfor overvejes grundigt inden nedenstående analysearbejde igangsættes. I eksemplet med udvidelsen af Nuuk havn er effekterne af en udvidelse af det eksisterende havneareal sammenlignet med effekterne ved at anlægge en ny containerhavn ved Qeqertat tidligere blevet analyseret (Nuup Kommunea og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, 2006). Rapporten konkluderer, at anlæggelse af en ny havn vil være at foretrække, hvorfor der kun arbejdes videre med dette ene fysiske alternativ. I analyserne er der dog opstillet forskellige alternative scenarier for hhv. ejerskab og finansiering (se boks 2 nedenfor). 15

Boks 2: Opstilling af scenarier, Nuuk havn-case. Basisscenariet: I basisscenariet bliver der ikke investeret i en ny havn. Der antages stigende godsmængder med 1,5 pct. for den nordgående trafik, og 1,0 pct. for hele Grønland om året og havnen ejes som i dag af selvstyret og den daglige drift varetages gennem kontrakter med RAL. De stigende godsmængder betyder øgede omkostninger for RAL, som medfører øgede fragtrater. Scenarie 1: I scenarie 1 antages det, at Nuuk Havn A/S er 100 pct. ejet af selvstyret. Udvidelsen af havnen finansieres ved et kapitalindskud på 80 mio. kr. (50 mio. kr. fra reduceret udlån til Nukissiorfiit og 30 mio. kr. fra øvrige drift). Den resterende del af investeringen (390 mio. kr.) finansieres via et serielån i landskassen med en årlig realrente på 3,5 pct. og en løbetid på 25 år. De initiale kapitalomkostninger, som ikke kan dækkes af øgede effektiviseringsgevinster i bl.a. RAL medfører et finansieringsbehov, i denne rapport også kaldet investeringsbidraget. I dette scenarie finansieres dette gennem øgede fragtrater. Scenarie 2: I scenarie 2 er ejerskabsmodellen den samme som i scenarie 1. Infrastrukturbidraget skattefinansieres derimod via landskassen. Scenarie 3: I scenarie 3 antages det, at ejerskabet af Nuuk Havn A/S deles mellem selvstyret (1/3), RAL (1/6), Kommuneqarfik Sermersooq (1/3) og Aalborg Havn A/S (1/6). Selvstyret indskyder et apportindskud bestående af den eksisterende havn. De øvrige tre parter indskyder i alt 80 mio. kr. Den resterende del af investeringen (390 mio. kr.) finansieres på markedsvilkår ved et serielån til 5,5 pct. i realrente over en 20-årig periode. Infrastrukturbidraget finansieres som i scenarie 1 via en stigning i fragtraterne. Scenarie 4: I scenarie 4 er ejerskabsmodellen den samme som i scenarie 3, mens infrastrukturbidraget finansieres via tilskud fra landskassen som i scenarie 2. 16

4.3 Velfærdsøkonomisk analyse (trin 3) I det samlede beslutningsgrundlag skal det vurderes om en given investering har en positiv eller negativ effekt på samfundsøkonomien. En konsekvent tilgang til analysen indebærer, at Identificere fordele og ulemper Kvantificere fordele og ulemper Værdisætte fordele og ulemper Diskontere fordele og ulemper I det efterfølgende vil de fire skridt blive beskrevet med et anvendelsesorienteret fokus. Tekniske beskrivelser er henlagt til bilag 6.1. 4.3.1 Identificere fordele og ulemper Det anbefales, at der anlægges en bred fortolkning af en given investerings konsekvenser. Det betyder, at alle relevante konsekvenser om muligt skal medtages i analysen, herunder de langsigtede og afledte konsekvenser af investeringen. Afledte konsekvenser kan f. eks. være miljøeffekter eller sparede omkostninger hos andre parter som konsekvens af investeringen. For at lette overskueligheden kan de identificerede konsekvenser opstilles i et effektskema. Et eksempel på et effektskema i forbindelse med casen om udbygningen af Nuuk havn fremgår nedenfor. Tabel 2 - Effektskema Enhed Berørt part Input Anlægsomkostninger Kr. Nuuk havn A/S Finansieringsomkostninger Kr. Nuuk havn A/S Driftsomkostninger Kr. Nuuk havn A/S Vedligeholdelsesomkostninger Kr. Nuuk havn A/S Konsekvenser Effektiv håndtering f. eks. tidsforbrug. pr. tons RAL A/S gods Effektiv Atlantsejlads f. eks. tons fragt pr. skib RAL A/S Sparet ventetid for vognmænd f. eks. antal min. pr. læs Vognmænd CO2-udledning f. eks. tons CO2 - Øget lastbiltrafik f. eks. antal lastbiler pr. dag - Konsekvenserne i forbindelse med etableringen af en ny containerhavn kunne, som beskrevet i skemaet ovenfor, f. eks. være mere effektiv håndtering af gods på havnen, mere effektiv atlantsejlads, sparet ventetid for vognmænd, mindre CO 2 -udledning da udbygningen af havnen medfører, at der kan bruges større og mere miljøvenlige skibe til transporten. Endelig kan den nye havn medføre mere lastbildrift, hvilket kan føre til gener for de omkringliggende beboere. Inputtene er i dette tilfælde f. eks. investeringsomkostningerne, omkostninger i forbindelse med driften samt vedligeholdelsesomkostninger 17

4.3.2 Kvantificere fordele og ulemper Når samtlige konsekvenser er identificeret, skal deres størrelser kvantificeres. I eksemplet med Nuuk havn kan det f. eks. være en kvantificering af, hvor meget mere effektiv håndteringen af godset på havnen forventes at blive, eller hvor meget tid vognmændene forventes at kunne spare. Disse opgørelser kræver ofte, at det er nødvendigt at indhente specialiseret viden fra de deltagende aktører. Valg af metode til kvantificering af konsekvenser afhænger af det konkrete projekt. F. eks. kan det på trafikområdet være relevant at anvende trafikmodeller, mens det på uddannelsesområdet kan være relevant med modeller for sammenhængen mellem uddannelsesniveau og indkomst. Fælles for disse modeller er, at de består af en struktureret tilgang til den forventede adfærdsændring, som forventes affødt af en given investering. I forhold til den underliggende procestankegang, som er illustreret i kapitel 2, så handler kvantificering om at beskrive den forventede forandring på en måde, som gør det muligt at anvende resultaterne i de videre analyser. En nærmere beskrivelse af metoder til kvantificering af fordele og ulemper fremgår af bilag 6.1. 4.3.3 Værdisætte fordele og ulemper En del af effekterne ved en investering opgøres i kroner og øre og kan indgå direkte i de økonomiske analyser. Ofte er der også andre væsentlige effekter, der ikke opgøres i en økonomisk enhed, men som skal inkluderes i analyserne. Derfor er det nødvendigt, at disse ikke-markedsomsatte effekter værdisættes, så de kan indgå i de samlede økonomiske analyser. En del af de ikke-markedsomsatte effekter kan værdisættes efter standarder, der er angivet i bilag 6.2 (nøgletalskatalog),.i bilag 6.1 er der endvidere en kort generel gennemgang af overvejelser omkring værdisætning af ikke-markedsomsatte goder. I forhold til den underliggende procestankegang, som er illustreret i kapitel 2, så indgår værdisætning som et nødvendigt led i at sammenfatte konsekvenserne i en og samme økonomiske enhed. Der findes også effekter, som ikke kan værdisættes entydigt i kroner og øre, eller hvor en værdiansættelse er kompliceret og ressourcekrævede uden samtidig at have stor betydning i det samlede billede. Disse ikkemarkedsomsatte effekter, som ikke meningsfyldt kan værdisættes, skal indgå i de kvalitative analyser, jf. afsnit 4.5 og 4.6. Hvis en offentlig investering medfører en nettobelastning for de offentlige kasser, vil dette uafhængig af den aktuelle finansieringsform i sidste ende altid blive finansieret gennem beskatning af andre aktiviteter i samfundet. Det medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien. Som eksempel formodes beskatning af arbejdskraft at medføre et lavere arbejdsudbud end i en situation uden arbejdskraftsbeskatning. Dette forvridningstab ved skattefinansieringen kaldes skatteforvridningstabet og er fastsat i nøgletalskataloget. 18

Boks 3: Skatteforvridningstabet Antag, at der skal gennemføres en offentlig investering med en samlet anlægssum på 100 mio. kr. Denne belastning af de offentlige kasser skal finansiere gennem en øget skatteopkrævning. For at tage højde for skatteforvridningstabet ved at opkræve skatter skal der lægges 15 mio. kr. oveni, svarende til et skatteforvridningstab på 15 pct. Antag, at investeringen samtidig forventes at generere et overskud til de offentlige kasser på 50 mio. kr. i form af øgede skatteindtægter. For at tage højde for skatteforvridningen skal fordelene således også tillægges 15 pct., så den samlede fordel i analysen opgøres til 57,5 mio. kr. Argumentet er, at hvis skatterne blev sat ned med 50 mio. kr. reduceres skatteforvridningstabet, så den samlede samfundsøkonomiske effekt er 57,5 mio. kr. Det samlede rengestykke ville i dette stiliserede eksempel se således ud: Anlægsomkostninger: 100 mio. kr. + Skatteforvridningstab: 15 mio. kr. = 115 mio. kr. Øgede skatteindtægter: 50 mio. kr. + Skatteforvridningstab: 7,5 mio. kr. = 57,5 mio. kr. Samlet nettoeffekt: øgede skatteindtægter: 57,5 mio. kr. anlægsomkostninger: 115 mio. kr. = -57,5 mio. kr. En nærmere bekskrivelse af værdisætning af ikke-markedsgoder samt en række standardværdisætninger kan findes i nøgletalskataloget i bilag 6.2. 4.3.4 Diskontere fordele og ulemper Offentlige investeringer kan have væsentlige konsekvenser, der strækker sig over flere år. Oftest vil det gælde, at mens hoveddelen af anlægsomkostningerne falder i starten af tidsperioden, vil fordelene falde i over flere år i fremtiden. For at kunne foretage en konsistent sammenligning af beløb i forskellige tidsperioder, er det nødvendigt, at alle fremtidige fordele og ulemper tilbagediskonteres, så de udtrykkes i samme enhed - kaldet nettonutidsværdien. Fremgangsmåden til diskontering af fremtidige indtægter og omkostninger er beskrevet matematisk i nedenstående boks. Boks 4: Den matematiske formel for diskontering Den matematiske formel for diskontering fremgår af nedenstående formel. Nettonutidsværdien af en pengestrøm NNV, beregnes ved hjælp af summen af værdien af pengestrømmene på tidspunkt t ( ) divideret med 1 + diskonteringsrenten (r) opløftet i tidspunktet for, hvornår pengestrømmen falder (t). 19

Nedenstående tabel viser, hvordan diskontering anvendes i praksis. Nedenstående tal stammer fra eksemplet med en udvidelse af Nuuk havn, hvor anlægsomkostningerne tilbagediskonteres til år 2013 ved en tilbagediskonteringsrente på 4 pct. Mio. kr. 2013 (år 0) 2014 (år 1) 2015 (år 2) Anlægsomkostninger (2013-priser) 117,4 117,4 117,4 Formel for tilbagediskontering Anlægsomkostninger (nettonutidsværdi) 117,4 112,9 108,5 Diskonteringsrenten afspejler samfundets forventninger til offentlige investeringer. Diskonteringsrenten indeholder bl.a. forventninger til fremtidig teknologisk udvikling, kompensation for påtaget risiko og alternative investeringsmuligheder. Diskonteringsrenten ligger ofte på niveau omkring den langsigtede risikofrie markedsrente. Det er vigtigt, at den samme diskonteringsrente anvendes til vurdering af samtlige investeringer for at gøre vurderingerne sammenlignelige. Diskonteringsrenten er fastsat i nøgletalskataloget i bilag 6.2. I forbindelse med investeringer, der har et meget langsigtet perspektiv, kan det overvejes at anvende en lavere diskonteringsrente. Dette gælder særligt investeringer i forbedringer af klimaet. Afvigelser fra standarden, som angivet i nøgletalskataloget, skal aftales i samarbejde med Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender. Gennemføres analysen som beskrevet, er det muligt at tillægge en konkret investering en samfundsøkonomisk værdi. På den baggrund er det muligt at svare på spørgsmålet, om investeringen er samfundsøkonomisk rentabel. I afsnit 4.9 er det nærmere beskrevet, hvordan resultaterne skal gengives, og hvordan resultaterne skal fortolkes. 4.4 Budgetøkonomiske analyser (trin 4) I den velfærdsøkonomiske analyse belyses de samlede samfundsøkonomiske fordele og omkostninger ved en given investering. Den budgetøkonomiske analyses fokus er på de fordelingsmæssige konsekvenser ved investeringen mellem de forskellige parter f. eks. de offentlige kasser, private aktører samt befolkningen. I casen med udvidelsen af Nuuk havn er de forskellige aktører f. eks. Selvstyret, Kommuneqarfiik Sermersooq, Royal Arctic Line A/S, de private vognmænd samt forbrugerne. I modsætning til den velfærdsøkonomiske analyse benytter den budgetøkonomiske analyse de faktiske priser, som de enkelte aktører står overfor. Samtidig medtages kun konsekvenser, som medfører ændringer i de deltagendes parters økonomiske forhold. Således medtages miljømæssige konsekvenser og konsekvenserne i forbindelse med støj ikke i analysen. 20

Den budgetøkonomiske analyse gennemføres ved hjælp af de samme trin som den velfærdsøkonomiske analyse dvs.: Identificere fordele og ulemper Kvantificere fordele og ulemper Værdisætte fordele og ulemper Diskontere fordele og ulemper Der kan med fordel tages udgangspunkt i de samme identificerede fordele og ulemper som i den velfærdsøkonomiske analyse. Fra denne bruttoliste udvælges de konsekvenser, som har en markedsværdi og dermed driftsøkonomisk påvirkning for de enkelte parter. Værdisætningen sker uden indregning af skatteforvridningstab og med udgangspunkt i de driftsøkonomiske priser, som de enkelte parter står overfor. I mange tilfælde er der interessekonflikter tilknyttet offentlige projekter. I den endelige beslutningsmodel kan den budgetøkonomiske analyse bruges til at tydeliggøre, hvilke kompensations- og omfordelingsmekanismer, der kan være relevante at inddrage. I forhold til landskassens involvering og cash flow bidrager analysen til en vurdering af, hvorvidt et givent projekt forværrer eller forbedrer den finanspolitiske holdbarhed. Se også afsnit 4.9 for en nærmere gennemgang af, hvordan resultaterne skal præsenteres. 4.4.1 Finanspolitisk holdbarhed En offentlig investering skal udover de generelle fordelingsmæssige konsekvenser også vurderes i forhold til påvirkningen af den finanspolitiske holdbarhed. Dette skyldes, at det er dokumenteret af Økonomisk Råd (f.eks. Økonomisk Råd 2011), at den offentlige økonomi har et finanspolitisk holdbarhedsproblem på langt sigt, idet de forventede offentlige omkostninger langt overstiger de forventede indtægter. Vurderingen af, hvorvidt et projekt reducerer eller forværrer det finanspolitiske holdbarhedsproblem, bygger som udgangspunkt på en samlet vurdering af konsekvenserne for Selvstyret og kommunerne. Ved meget store projekter, kan det være relevant at lave en særkørsel i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggenders holdbarhedsmodel for at beregne effekten på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed af en given investering. Det anbefales, at der tages kontakt til Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender med henblik på at kvalitetssikre input til modellen og gennemførsel af disse beregninger. 4.5 Bæredygtig udvikling (trin 5) I et samlet beslutningsoplæg er det også relevant at se på effekter, der ikke kan værdisættes. Det anbefales, at disse hovedsagligt behandles kvalitativt. De kvalitative analyser kan opdeles i to. Der skal således både gennemføres en kvalitativ analyse af den sociale- og miljømæssige bæredygtighed af projektet og en analyse af den regionale og nationale udvikling. 21

4.5.1 Social og miljømæssig bæredygtighed Offentlige investeringer kan understøtte den sociale og miljømæssige bæredygtige udvikling uafhængigt af om, investeringen rent samfundsøkonomisk eller budgetøkonomisk er fordelagtig at gennemføre (opgjort som en positiv nettonutidsværdi). Det er således afgørende, at der i den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering analyseres, hvilke konsekvenser en given investering har på den sociale- og miljømæssige bæredygtig udvikling. Det skal så vidt muligt konkluderes, om de samlede effekter forbedrer eller forværrer den sociale og miljømæssige bæredygtighed. I eksemplet med Nuuk havn kan analysen f. eks. indeholde en beskrivelse af, hvorledes etableringen af en ny containerhavn i Nuuk underbygger den miljømæssige bæredygtige udvikling ved, at der kan anvendes større og mere miljøvenlige skibe til godstransporten. 4.5.2 Regionale og nationale konsekvenser Større investeringer kan have forskellige konsekvenser for lokalsamfund, den regionale udvikling og den samlede nationale udvikling. I et samlet beslutningsoplæg skal der derfor laves en kvalitativ analyse af både direkte og indirekte konsekvenser for de områder, der påvirkes af en investering. Disse analyser kan med fordel både indeholde overvejelser om betydningen for mobiliteten og analyser af, hvorvidt den grundlæggende urbanisering, der er observeret siden 1950 erne, har betydning for investeringen. Offentlige investeringer, der er økonomisk rentable, og som bidrager til en bæredygtig udvikling, skal gennemføres i områder, hvor der på længere sigt forventes at være erhvervsudvikling og vækst i befolkningen. Det skal så vidt muligt konkluderes, om de samlede effekter bidrager positivt eller negativt til både regional og national udvikling. 4.6 Gældsudviklingen (trin 6) I trin 6 i den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering er fokus på den offentlige gældsudvikling. De seneste års udvikling på de finansielle markeder har understreget behovet for konstant at overvåge og vurdere den samlede gældssætning i den offentlige økonomi. Der offentliggøres hvert år en samlet oversigt over den offentlige gæld i Politisk-Økonomisk Beretning. I forbindelse med vurderingen af et projekt, skal der opstilles en tabel, der viser nettoeffekten af den forventede udvikling i landskassens konsoliderede gæld som følge af gennemførelse af investeringen. Den konsoliderede gældssætning er defineret som summen af landskassens nettorentebærende gæld og 22

summen af den nettorentebærende gæld i de selskaber, som Selvstyret ejer, som denne gæld, der er opgjort i hvert relevant selskabs reviderede årsregnskab 1. Tabel 3: Nettoeffekt på konsolideret gæld for ny havn ved Nuuk 2013 2014 2015 2016 Brutto rentebærende gæld 0 574 559 543 Netto rentebærende gæld 0 551 531 512 Offentlige investeringer, som påvirker landskassens samlede konsoliderede gældssætning skal sammenholdes med den senest offentliggjorte opgørelse. Der laves årlige opgørelser i Politisk-Økonomisk Beretning, men der bør under alle omstændigheder tages kontakt til Departementet for Finanser ved udarbejdelse af gældsanalysen. 4.7 Risikoanalyse (trin 7) En række af inputtene i en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering bygger på skøn. Da skøn altid dækker over, at den sande værdi ikke er kendt, er det ofte relevant at gennemføre en risikoanalyse af de forskellige input. Det er vigtigt, at risikoanalysen inkluderer både input i basisscenariet og i de opstillede alternative scenarier. Risikoanalysen kan med fordel opstilles i nedenstående skema. Formålet med tabellen er,at sikre en struktureret tilgang til risikoanalysen, som kan indgå direkte i beslutningsprocessen, men også som et grundlag for vurdering af behovet for følsomhedsanalyser, jf. afsnit 4.8. Tabel 4: Identifikation af risici Risikofaktor Sandsynlighed (1-4 hvor 1 er lidt sandsynlig) Konsekvens (1-4, hvor 1 er lille konsekvens) Risikotal (Sandsynlighed x konsekvens) Tiltag Udfyldelsen af tabellen skal gøres med udgangspunkt i følgende overvejelser. Først identificeres risikofaktorer, hvor det vurderes, at der er usikkerhed om de anvendte data. Herefter skal det angives for hver risikofaktor om det er meget eller lidt sandsynligt, at den anvendte værdi i analyserne ikke realiseres. 1 De selskaber der indgår, er defineret som selskaber selvstyret ejer enten gennem direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 pct. af aktierne og/eller gennem direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet. 23

Endelig skal det angives, hvor stor en konsekvens det vil have for det samlede projekt, hvis den pågældende faktor realiserer sig højere eller lavere end forventet.. Det kan f.eks. være økonomiske, tidsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. Der er tale om en ex ante vurdering af de mulige konsekvenser, som ikke nødvendigvis har grund i dybdegående analyser. For hver risikofaktorer skal der på baggrund af de to input, sandsynlighed og konsekvens, beregnes et risikotal. På baggrund af risikotallet kan de væsentligste risici for projektet overordnet set identificeres. Det foreslås samtidig, at der for hver risikofaktor beskrives, hvilke tiltag man kan iværksætte for at reducere risikotallet. Se case for udvidelse af Nuuk havn for eksempel. 4.8 Følsomhedsanalyse (trin 8) I dette trin i den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering gennemføres en følsomhedsanalyse af de centrale risici samt andre centrale input. I trin 7 er de væsentligste risikofaktorer identificeret, og det er naturligt, at der gennemføres følsomhedsanalyse på de faktorer med størst risikotal. Det bør endvidere altid gennemføres følsomhedsanalyser på følgende input: Diskonteringsrente (+/- 2 procentpoint) Ændrede investerings- og driftsomkostninger (+/- 25 pct.) Ved at ændre størrelsen på inputtene i følsomhedsanalysen synliggøres, hvorvidt investeringens økonomiske rentabilitet (netto-nutidsværdi) påvirkes. Det er nødvendigt, at alle ovenstående følsomhedsanalyser gennemføres, men det er tilstrækkeligt, at analyserne kun gengives i et beskrivende afsnit i den endelige afrapportering. Hvis den økonomiske rentabilitet ikke påvirkes af følsomhedsanalysen på én eller flere input har værdien af inputtene ingen betydning for analysens resultater. Hvis følsomhedsanalysen derimod viser, at analysens resultater ændres er det afgørende, at der i den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering argumenteres fyldestgørende for, hvorfor den bestemte værdi for inputtet er valgt. 4.9 Præsentation af resultater (trin 9) Dispositionen i præsentationen af resultaterne af den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering bør følge strukturen for gennemførelsen af analysen (trin 1-8), samt et opsamlende kapitel. Nedenfor er der angivet hvilke nøgletal, der skal indgå i afrapporteringen, og hvordan de bør rapporteres. Endvidere skal forudsætninger og datamaterialet fremlægges, og den anvendte beregningsmodel skal vedlægges i Excelformat. Beskrivelse af formål Formålet med den offentlige investering beskrives og afgrænses i en tekstboks. 24

Indsatser og opstilling af alternativer Nedenfor beskrives basisscenariet samt alternativscenariet eller alternativscenarierne hver for sig i prosa. Det er afgørende, at beskrivelsen af de enkelte scenarier understøtter forståelsen af investeringen og fortolkningen af analysens resultater. Det er vigtigt, at der gives en beskrivelse af de forandringer, der er nødvendige for at høste de forventede effekter, se kapitel 2. Basisscenarie: Alternativscenarie 1: Alternativscenarie x: Velfærdsøkonomisk analyse Nedenstående tabel opsummerer resultaterne af den velfærdsøkonomiske analyse. Under tabellen anbefales det, at analysens resultater beskrives og forklares i punktform. Endvidere kan der her gøres opmærksomhed på afgørende forhold i analysen. Nøgletal Nettonutidsværdi (mio. kr.) Værdi Anlægsomkostninger (mio. kr.) Samlede driftsomkostninger i perioden (mio. kr.) Værdisætning af ikke-budgetmæssige konsekvenser (mio. kr.) Projektets nettonutidsværdi er opgjort til xx mio. kr. Projektets positive nettonutidsværdi skyldes primært, at xxxx. 25

Som et supplement til nettonutidsværdien kan der i præsentationen af resultaterne tilføjes en figur, der illustrerer udviklingen af de akkumulerede samfundseffekter. Nedenfor er en figur, der illustrerer den typiske tidsprofil på en investering, hvor omkostningerne fylder mest i starten af perioden, indtil fordelene realiseres og akkumuleres. Figur 3 Illustration af typisk tidsprofil på de værdisatte nettoeffekter Mio. kr. 1.000 800 600 400 200 - -200 Årstal 2014 2018 2022 2026 2030 2034 2038 2042 2046 2050 2054 2058-400 -600-800 -1.000 Budgetøkonomisk analyse De fordelingsmæssige budget-økonomiske konsekvenser af investeringen fremgår af den budgetøkonomiske analyse og afrapporteres i nedenstående tabel. Under tabellen anbefales det, at analysens resultater beskrives og forklares i punktform. Nettonutidsværdi Investering Basisscenarie Alternativscenarie 1 Part 1 Part 2 Part N Alternativscenarie x Investeringens størrelse skal opgøres i et beløb, som svarer til de samlede anlægsomkostninger i startårets priser. Hvis anlægsfasen varer flere år skal beløbene diskonteres tilbage til startåret. Det kan være relevant, at beskrive den enkelte parts finansieringsmodel. Såfremt det indebærer låneoptagelse skal det uddybes i gældsanalysen. 26

Projektets nettonutidsværdi er for part 1 opgjort til xx mio. kr.... Kvalitativ analyse af den bæredygtige udvikling I afrapporteringen anbefales det, at den samlede kvalitative analyse indgår som et tekstafsnit evt. med illustrationer og figurer. Samtidig anbefales det, at der indarbejdes et kort konkluderende afsnit, som så vidt muligt gør det muligt at give en entydig vurdering af investeringens påvirkning af bæredygtigheden. Udgangspunktet er resultatet af analyserne i 4.5 og bør opdeles i social- og miljømæssig bæredygtighed samt konsekvenser for regional og lokal udvikling. Gældsudviklingsanalyse Analysen af gældsudviklingen består af to dele. 1) Gældsoversigten fra Politiks-Økonomisk Beretning opdateres med udgangspunkt i den seneste offentliggjorte udgave. 2) En særskilt analyse af landskassens samlede konsoliderede gældssætning. Gældsoversigten udarbejdes i nedenstående tabel. Under tabellen kan investeringens påvirkning af landskassens konsoliderede gæld uddybes. Brutto rentebærende gæld Netto rentebærende gæld 2013 2014 2015 2016... Risikoanalyse Risikoanalysen afrapporteres ved hjælp skemaet, der er udarbejdet i trin 7, og som er gengivet nedenfor. Under skemaet anbefales det, at hovedresultaterne af risikoanalysen beskrives i punktform. I beskrivelsen af resultaterne skal der lægges særligt vægt på de risici, der er særligt risikofyldte. 27