AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE LÆNGDEPROFIL VED GIBER Å ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Længdeprofilet ved Giber Å 1 2.1 Faunapassager 2 2.2 Vejtekniske forhold for Bering-Beder vejen 6 2.3 Vejtekniske forhold for Testrupvej 8 1 Baggrund I forbindelse med den politiske behandling af VVM-redegørelsen for Bering- Beder Vejen syd for Aarhus har Aarhus Kommune anmodet COWI om at få belyst en række spørgsmål vedrørende konsekvenserne ved at sænke Bering- Beder Vejen (Forslag A) ved krydsningen af Giber Å, hvor vejen er placeret på en 2-6 m høj dæmning. Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelsen. 2 Længdeprofilet ved Giber Å Bering-Beder Vejens længdeprofil er fastlagt primært ud fra hensyn til etablering af faunapassager, underføring af vandløb, vejens afvandingssystem og indpasning i landskabet. En sænkning af Bering-Beder Vejens længdeprofil ved Giber Å vil påvirke følgende parametre: Frihøjde ved faunapassager Vejtekniske løsninger for Bering Beder Vejen Vejtekniske løsninger for Testrupvej Konsekvenser for de enkelte parametre er gennemgået i de følgende afsnit. Priser i det følgende er angivet som fysikoverslag PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A002306 010 VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 3. august 2016 ULBA/LIPR/OWJ KSC/MIPE OWJ http://projects.cowiportal.com/ps/a002306/documents/3 Projekt dokumenter/opfølgende spørgsmål til VVM/Dæmning ved Giber Å og trafikstøj/vurderinger vedr Giber Å.docx
2 BERING-BEDER VEJEN 2.1 Faunapassager I forbindelse med VVM-redegørelsen er det vurderet, at der ved Giber Å skal etableres en faunapassage med en frihøjde på 4,0 m af hensyn til rådyr. Aarhus Kommune har spurgt til, hvad konsekvenserne vil være for dyrelivet og for trafiksikkerheden, hvis faunapassagen for rådyr fjernes og Bering-Beder Vejen sænkes. En reduktion af frihøjden ved Giber Å vil have indvirkning på en større del af længdeprofilet for Bering-Beder Vejen. Frihøjderne for faunapassagerne ved henholdsvis Ballebæk og vandløbet syd for Giber Å vil derfor ligeledes blive reduceret, hvis frihøjden ved Giber Å bliver reduceret. Ved Ballebæk og vandløbet syd for Giber Å vil frihøjden blive reduceret fra 4,0 m til henholdsvis 2,0 m og 3,5 m. Dette indebærer, at ingen af de tre faunapassager vil have en frihøjde der tilgodeser rådyrs passage under Bering-Beder Vejen. 2.1.1 Datagrundlag I forbindelse med forundersøgelserne for VVM-undersøgelsen blev der i 2010 gennemført en kortlægning af naturinteresserne, hvor området omkring Giber Å blev besigtiget. Der blev i den forbindelse ikke konstateret forekomst af spor fra større vildt som rådyr eller krondyr. Der i forbindelse med udarbejdelse af dette notat ikke gennemført en ny besigtigelse/kortlægning. Der i stedet søgt supplerende/opdateret viden hos en række andre kilder med viden om bestanden af hjortevildt i Aarhus Kommune. Biolog Keld Henriksen fra Aarhus Kommune har oplyst, at kommunen ikke har en opgørelse over bestanden af rådyr. Han berettede, at bestanden af rådyr er gået kraftigt frem de sidste 20-25 år. Det er hans vurdering, at bestanden i den sydlige del af Århus kommune er stor. Vildtkonsulent Lars Bruun Hansen fra Naturstyrelsen har oplyst, at der ikke findes data om bestandenes størrelser, men at området syd for Aarhus har en af de højeste bestande af rådyr i Danmark. Han oplyste desuden, at der er kronhjorte i området syd for Aarhus og, at bestandene af råvildt er i rivende udvikling. Jægerforbundet har i deres Hjortevildtoversigt fra 2015 estimeret antallet af kronvildt 1. For området "Odder" er der angivet en vækst fra 50 dyr i 2012 til 80-100 dyr i 2015. For rådyr foreligger der ikke konkrete tal. Der påkøres årligt over 3000 rådyr i Danmark, hvilket svarer til 88% af det samlede antal registrerede påkørte individer (rådyr, dådyr, krondyr, sika, ræv, andre) 2. Af Miljøgis 3 fremgår registrering af trafikdræbt hjortevildt. Heraf ses, at der omkring Mårslet i perioden 2005-2012 er registreret påkørsler af to krondyr og 13 1 http://www.jaegerforbundet.dk/media/1684/hjortevildtoversigten- 2015.pdfhttp://www.jaegerforbundet.dk/media/1684/hjortevildtoversigten-2015.pdf 2 DCE, "Påkørte større vilde dyr i Danmark 2003-2012, 2014.
BERING-BEDER VEJEN 3 rådyr inden for en radius af 2,5 km fra forslag A's krydsning af Giber Å. Dertil kommer ca. 20 påkørsler i området omkring Oddervej, som ligger ca. 4 km fra faunapassagen ved Giber Å. Figur 1 Registrerede trafikdræbte dyr (hjortevildt). Kilde: Miljøgis. Det er værd at bemærke, at nogle af påkørslerne er sket på veje i afstand af de større skovområder herunder umiddelbart vest for Mårslet. Det sandsynliggør, at der også i det åbne land på tværs af korridoren for Bering-Beder vejen færdes en del hjortevildt. Påkørslerne på relativt lavt trafikerede veje kan måske indikere en større forekomst af hjortevildt i området, men det er meget usikkert. 2.1.2 Minimumskrav til faunapassage B1 faunapassage Der færdes Odder i Giber Å systemet. Odderen er opført på Habitatsdirektivets bilag IV, hvilket indebærer, at der stilles særligt krævende beskyttelseskrav. Det betyder, at faunapassagen som minimum skal være en type B1, hvor frihøjden skal være mindst 1,0 m. 2.1.3 Konsekvenser ved ændret faunapassage Påkørselsrisiko En reduktion af faunapassagens frihøjde fra 4 til 1 m vil medføre, at rådyr ikke kan komme under vejen. 3 http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?selectorgroups=themecontainer&mapext=560760.7625+6208941. 3699844+582264.7625+6218541.3699844&layers=theme-gst-dtkskaerm+themepaakoertehjorte&mapheight=751&mapwidth=1685&profile=miljoegis-nst&ignorefavorite=true
4 BERING-BEDER VEJEN Nogle individer vil i stedet vil søge at komme over vejen og derved være til fare for bilister direkte som konsekvens af de skader der kan opstå påkørsler, eller indirekte ved følgeuheld hvor bilisten forsøger at undvige vildtet. Da rådyr udgør den største andel af de påkørte dyr registreret i Danmark, og da der er registreret forholdsvis mange påkørte rådyr i området, vurderes der at være en reel risiko for påkørte rådyr på Bering-Beder vejen. Da hastigheden på Bering-Beder Vejen er høj vil påkørsel kunne medføre betydelige konsekvenser for de mennesker, der sidder i de implicerede køretøjer. Vildtet må påregnes dræbt eller alvorligt skadet ved kollisionen. Figur 2 Eksemplificering af sammenhængen mellem dyrets vægt og den kraft bilen påvirkes af ved påkørsel af forskelligt dyrevildt. Klide: FDM Hegning For at sikre at dyrene ikke bevæger sig ud på kørebanen, kan der opsættes vildthegn langs med Bering-Beder Vejen. Dette indebærer imidlertid, vejens barriereeffekt øges og kollisionsrisikoen kan stige dér, hvor hegnene afsluttes. Det er bl.a. vanskeligt at få en effektiv hegning ved kryds og tværgående veje. Erfaringer fra hegnede strækninger viser derfor også, at der er en risiko for at dyr blive fanget inde på vejen, hvorved hegnet helt modsat intentionen kommer til at forstærke en kollisionsrisiko. Vildthegn koster i størrelsesordenen 150 kr./m. En hegning af hele vejen vil derfor kunne beløbe sig til i størrelsesordenen 3-4 mio. kr.
BERING-BEDER VEJEN 5 Fragmentering af dyrenes levesteder Det er i forbindelse med VVM-redegørelsen beregnet, at der vil komme til at køre 14.000 biler i døgnet (ÅDT) på den aktuelle del af Bering-Beder Vejen. Af håndbogen "Fauna- og menneskepassager en vejledning" fremgår, at vejstrækninger med en ÅDT større end 10.000 biler i døgnet vil være en meget stor barriere for alle pattedyr (se figur 3). Figur 3 Sammenhæng mellem trafiktæthed (ÅDT) og vejens barrierevirkning. Kilde: Vejdirektoratet, Fauna- og Menneskepassager en vejledning, 2011. Vejen må derfor uden faunapassager for råvildt påregnes at føre til en højre grad af opsplitning af de bestande, som findes i området. Fragmenteringen af dyrenes levesteder og isoleringen af lokale bestande kan føre til at dyrene forsvinder og, at deres levesteder begrænses. 2.1.4 Sammenfatning Der færdes hjortevildt i området syd og vest for Mårslet, men størrelsen af bestande og nøjere viden om deres færden i området findes ikke. Sænkning af Bering-Beder Vejen vil indebære, at der i området omkring Giber Å ikke vil være faunapassager, der kan tilgodese rådyrs krydsning af vejen, idet de nærliggende passager også vil være påvirket af ændringen i længdeprofilet. En konsekvens heraf vil være en øget risiko for kollisioner mellem biler og rådyr og dermed for skader på trafikanter, biler og rådyr. Der vil ligeledes være en risiko for uheld, som følge af at trafikanter forsøger at undvige krydsende vildt. Hegn kan begrænse dyrevildtets muligheder for at krydse vejen, men indebærer også en risiko for, at dyr, der forvilder sig ind på vejstrækningen f.eks. ved krydsende veje fanges på strækningen og dermed øger risikoen for uheld. For hjortevildtet i området vil manglende faunapassager og eventuel hegning resultere i en fragmentering af dyrenes levesteder, hvilket kan have konsekvenser for bestandene.
6 BERING-BEDER VEJEN 2.2 Vejtekniske forhold for Bering-Beder vejen Bering-Beder vejens længdeprofil og placering i terrænet har stor betydning for bl.a. jordbalance og for hvordan vejen kan afvandes. Virkningen af at sænke Bering-Beder Vejen ved krydsningen af Giber Å er belyst i det følgende. Vurderingen tager udgangspunkt i det foreliggende skitseprojekt og kravet om en frihøjde på 1,0 m ved passage af Giber Å, som skal sikre opfyldelse af Habitatdirektivets krav. Da det foreliggende skitseprojekt er baseret på en grov terrænmodel, er det nødvendigt at arbejde med en vis sikkerhed i forhold til koter for vandspejl. Tilpasning af geometri Sænkningen af længdeprofilet kan opnås ved at der på strækningen fra st. 4.200 til st. 7.700 introduceres en række supplerende vertikale kurveelementer, som er tilpasset vejens horisontale geometri. Ændringen vil som nævnt i afsnit 2.1 indebære, at frihøjden ved krydsningen af Ballebæk (st. 6.500) og vandløbet sydøst for Giber Å (nær st. 5.000) også reduceres. Frihøjden i de to krydsninger vil være hhv. 2,0 m og 3,5 m. Disse vil således heller ikke have tilstrækkelig frihøjde til at leve op til kravene som faunapassage for rådyr. Jordbalance Et sænket længdeprofil for Bering-Beder medfører en ændret jordbalance. En dybere beliggende vej indebærer, at afgravninger som eksempelvis mellem st. 4.400 til st. 4.900 bliver dybere, samtidig med at forbruget af overskudsjord til dæmninger bliver mindre. Ændringen anslås til at resultere i, at jordoverskuddet ved realisering af vejen øges fra 47.000 m 3 til 106.000 m 3. Antages en enhedspris til bortkørsel på 75 km/m 3 vil meromkostningen herved udgøre knap 4,5 mio. kr. Afvandingssystem Opsamling af overfladevand på og drænvand i omfartsvejen sker til vejens afvandingssystem. Vejvand føres i åbne eller lukkede ledninger mod recipienten, hvor det inden udledningen neddrosles og bundfældes i regnvandsbassiner. Ledninger, der skal afvande vejkonstruktionen skal kunne afvande vejens drænkonstruktion, der ligger under vejkassen ca. 1 m under vejens overflade. Vejvandet ledes til regnvandsbassiner, hvor det under regn tilbageholdes og opstuves. Opstuvningen må ikke medføre tilbagestuvning i vejkassen, da dette vil påvirke vejens stabilitet. Der er derfor afsat 1 m til opstuvning fra bassin. Gradienter Regnvandsledninger kan over korte strækninger lægges og fungere med et meget lille fald. Ledningens fald har bl.a. betydning for ledningsdimensionen og for ledningens evne til at holde sig selv renset for aflejringer (selvrensningsevnen). Det frarådes normalt at lægge vejafvandingsledninger med mindre fald end 3. For at sænke længdeprofilet er der anvendt længdefald på 2,0-2,5 på en ca. 2 km lang strækning vest for Giber Å. Begge er meget små længdefald. Vejen har dog samtidig et sidefald på ca. 25. Dette indebærer, at det på trods af det lille længdefald er muligt at afvande vejens overflade.
BERING-BEDER VEJEN 7 Det er dog en løsning som gør, at afvandingen vil være et særligt opmærksomhedspunkt i de kommende projekteringsfaser så overfladeafvandingen langs vejens sider sikres. Når dræn og overfladevand ikke kan løbe bort fra vejen ved naturlig gravitation, kan man over kortere strækninger etablere vejen med en tæt vejkasse (underbund) og pumpe indsivende vand, og vand der falder på overfladen, til recipienten. Dette må påregnes at blive nødvendigt. Omkostninger til etablering af pumpesump og opstilling af pumpe anslås at kunne andrage i størrelsesordenen 300.000 kr. hvortil skal lægges årlige driftsomkostninger på skønsmæssigt 30.000 kr. Oversvømmelsesrisiko Det har tidligere i forbindelse med udarbejdelsen af VVM-projektet været fremhævet som et ønske fra Aarhus Kommune, at der ledes mere vand til Giber Å. Det er vigtigt, at det senere i forbindelse med de kommende projekteringsfaser vurderes, om der er nødvendigt fritrum i faunapassagen til de øgede vandmængder, såfremt der arbejdes videre med en sænkning af Bering-Beder Vejen. Figur 4 Oversvømmelseskort fra Aarhus Kommunes Klimatilpasningsplan Sænkes Bering-Beder Vejens kotering, så den alene tilgodeser Habitatdirektivets krav kan en konsekvens være, at projektet ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den oversvømmelsesrisiko, der kan opstå ved skybrud. Af Aarhus Kommunens oversvømmelseskort fremgår det at vandstanden omkring Giber Å ved skybrud kan blive op til 2,5 m højere end vandløbskoten 4. Det kan resultere i at der ved skybrudshændelser kommer til at stå vand i vejkassen, hvilket vil påvirke dennes stabilitet. 2.2.1 Sammenfatning Sænkning af længdeprofilet ved Giber Å vil påvirke højden af de to nærliggende faunapassager øst og vest for denne, således at ingen af disse vil leve op til kravene til råvildtpassager. 4 http://webgis.aarhus.dk/klimatilpasning/kort.htm
8 BERING-BEDER VEJEN Der vil ved sænkning af længdeprofilet opstå et større jordoverskud, hvorved omkostningerne til bortskaffelse af overskudsjord må påregnes at blive 4,5 mio. højere end hidtil forudsat. Afvandingen af vejen vil ikke alene kunne ske ved naturlig gravitation. Der vil derfor blive meromkostninger til bortpumpning af vejvand i størrelsesordenen 300.000 kr., hvortil kommer årlige driftsomkostninger. Der vil ved Giber Å være en risiko for, at sænkningen af vejprofilet kan komme til at betyde, at der ved skybrudshændelser kan komme til at stå vand i vejkassen, som kan påvirke vejens stabilitet. 2.3 Vejtekniske forhold for Testrupvej Baggrund Testrupvej er i forslag A ført under Bering-Beder Vejen. Bering-Beder Vejen ligger i denne løsning ca. 2 m over terræn ved Testrupvej. Aarhus Kommune har spurgt til, hvad konsekvenserne vil være for Testrupvej, hvis Bering-Beder Vejens længdeprofil sænkes. Principielt kan der tænkes to alternativer at Testrupvej fortsat underføres Bering-Beder Vejen, men sænkes svarende til sænkningen af Bering-Beder Vej eller at Testrupvej føres over Bering-Beder Vejen. Figur 5 Visualisering af Testrupvejs krydsning af Bering-Beder Vejen fra VVM Underføring af Testrupvej Ved krydsningen med Testrupvej vil Bering-Beder Vejen i den sænkede udgave ligge knap 1 m lavere end det eksisterende terræn. Underføringen af Testrupvej vil derfor komme til at ligge i en meget dyb afgravning godt 6,6 m under terræn. En konsekvens heraf vil være en større arealbehov til skråningsanlæg. Det vil dreje sig om i størrelsesordenen 6 m yderligere areal på hver side af Testrupvej. Anlægget vil derved komme tættere på nabobebyggelsen. Der er i det forelig-
BERING-BEDER VEJEN 9 gende skitseprojekt kun ca. 10 m fra skråningstoppen til hjørnet af nærmest liggende bebyggelse øst for Testrupvej. Yderligere reduktion af denne afstand kan indebære udfordringer. Den dybe afgravning vil i sig selv kunne være en udfordring, idet der er en risiko for at vejkoten for Testrupvej vil kunne vise sig at ligge lavere end grundvandsspejlet. En boring øst for Testrupvej 5 viser en kote for grundvandsspejlet på 51,44 m mens vejkoten i skæringen vil ligge på 49,90 m. Dataene er imidlertid meget gamle, hvorfor oplysningen må tages med forbehold. Det vides ikke, hvordan grundvandsspejlet forløber i området, men tallene sandsynliggør, at der kan være et problem med grundvand. Håndtering af et eventuelt problem kan forudsætte etablering af en tæt, opdriftssikret konstruktion eller en permanent grundvandssænkning i området. Begge løsninger indebærer meromkostninger, og sidstnævnte kan have uønskede konsekvenser i nærområdet både i relation til vådområder og bebyggelsen i Testrup. Afvandingen af den sænkede Testrupvej vil i sig selv indebære, at bortledningen af vejvand kun kan ske ved pumpning. Omkostningen hertil vil være i størrelsesordenen 200.000 kr., hvortil kommer årlige driftsomkostninger. Det vil kræve en større rampelængde at komme fra underføringen til eksisterende kote for Testrupvej, hvilket vil betyde at rampen vil række længere ind i Testrup end i forslag A. Overføring af Testrupvej Hvis Bering-Beder Vejen ligger i afgravning vil en mere oplagt løsning for krydsningen måske være at føre Testrupvej over Bering-Beder Vejen. Broen vil ved krydsningen komme til at ligge godt 4,6 m over eksisterende terræn. Testrupvej skal således hæves frem mod broen og vil på denne strækning komme til at ligge på en dæmning. Det vil kræve en større rampelængde at komme fra overføringen til eksisterende kote for Testrupvej, hvilket vil betyde at rampen vil række længere ind i Testrup end i forslag A. Vejdæmningen vil i sig selv komme til at udgøre en visuel barriere mest markant i Testrup men også for udsigten fra Mårslet mod nordvest. Testrupvej vil ligge godt 2,6 m højere end den projekterede kote for Bering-Beder vejen i forslag A og det samlede anlæg vil med løsningen derfor ikke blive mindre synligt. 2.3.1 Sammenfatning Sænkning af Bering-Beder Vejens længdeprofil ved Giber Å vil enten forudsætte en dybere underføring af Testrupvej eller en overføring af Testrupvej ved krydsningen. Underføringen vil blive meget dyb og rumme udfordringer i forhold til afvanding af vejen, hvor bortledning af vejvand skal ske ved pumpning. Den rummer end- 5 http://data.geus.dk/jupiterwww/borerapport.jsp?borid=84024
10 BERING-BEDER VEJEN videre risiko for indtrængende grundvand og indebærer et arealbehov, der kan påvirke den nærmest liggende bebyggelse. Overføringen vil resultere i anlæg, der ligger højere i terrænet, end det der er indeholdt i forslag A. Visuelt vil løsningen derfor have konsekvenser i Testrup og Mårslet.