NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene har til opgave at udarbejde en praksisplan, der udover kapacitet og placering af ydernumre også skal beskrive almen praksis opgaver. I lovens bemærkninger fremgår at Praksisplaner vil fremover være den ramme, der sikrer kommunernes indflydelse på decentrale aftaler med de praktiserende læger, sikrer grundlaget for sundhedsaftalers gennemførelse og dermed tilgodeser behovet for samarbejde med på konkrete områder. I praksisplanerne defineres således rammen for de opgaver, som ønskes løst af almen praksis. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter fortsat, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor implementering og ressourcer aftales. Den 6. februar 2014 Sags ID: SAG-2014-00954 Dok.ID: 1812076 JHP@kl.dk Direkte Mobil 3050 6045 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens www.kl.dk/kkr-midtjylland Side 1/6 Praksisplanudvalget består af 3 medlemmer (heraf 1 formand) fra Regionsrådet, 5 medlemmer fra kommunerne og 2 repræsentanter fra almen praksis (PLO regionalt). Regionen står for sekretariatsbetjeningen af udvalget. Den største opgave for Praksisplanuvalget det kommende år bliver udarbejdelsen af praksisplanen 2014-2018. Den kommunale styregruppe på sundhedsområdet KOSU har nedsat en arbejdsgruppe, der har fået til opgave at igangsætte en proces med henblik på, at KKR Midtjylland på mødet den 14. marts 2014 kan drøfte fælles kommunale krav til praksisplanen til brug for de kommunale medlemmers arbejde i praksisplanudvalget.
Arbejdsgruppen har drøftet forslag til, hvilke emner kommunerne kan rejse i Praksisplanudvalget og ønsker at kommunen overvejer og begrunder hvilke krav og emner, kommuner ønsker tilføjet, gerne med begrundelser. Arbejdsgruppen forestiller sig, at drøftelserne foregår i et udvalg eller med formanden for udvalget hvad der tidsmæssigt kan lade sig gøre. Det skal bemærkes, at der vil være mulighed for yderligere politiske drøftelser undervejs for eksempel i en høringsfase. Fristen for tilbagemelding til arbejdsgruppen er den 27. februar 2014. Herefter samles de kommunale indspil i en bruttoliste, der forelægges KKR mødet den 14. marts 2014 til drøftelse og til brug for de kommunale medlemmers arbejde i praksisplanudvalget. Nedenfor oplistes de emner arbejdsgruppen har drøftet. Som I kan se er et gennemgående emne tilgængelighed til den praktiserende læge, fordi kommunerne på vegne af nogle af de svageste borgere har til opgave at henvende sig til de praktiserende. Vi har stillet nogle temaer op, som vi finder kan anvendes i jeres drøftelser. I bedes derfor forholde jer til emnerne relevans og indhold og om der er yderligere emner/krav I ønsker rejst. Tema 1. Medicinområdet Medicinhåndtering. Borgere, som bor i en kommunal plejebolig, eller som får hjælp fra den kommunale hjemmeplejen, har ofte brug for hjælp til medicinhåndtering. Det kan være hjælp til ophældning af medicin og/eller hjælp til at indtage medicin på den rigtige måde. Når kommunens medarbejdere hjælper borgerne med medicinhåndtering, sker dette i tæt samarbejde med den praktiserende læge. Lægen ordinerer lægemiddelbehandlingen og vurderer, om borgeren har brug for hjælp til medicinhåndtering. Herefter giver lægen opgaven videre til hjemmesygeplejen eller plejeboligens sundhedspersonale, hvis borgeren har brug for hjælp til medicinhåndtering. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at borgerens medicinske behandling gennemgås, når der er en faglig begrundelse for at revidere denne i forhold til borgerens helbredstilstand. Dette kan fx ske rutinemæssigt en gang årligt, 2
ved ordination af ny behandling eller i forbindelse med indflytning i plejebolig. Herefter har personalet ansvaret for at dokumentere og følge op på eventuelle ændringer i lægemiddelbehandlingen. I Region Midtjylland har de praktiserende læger fået tilbud fra regionens farmaceuter om kursus i medicingennemgang. En anden mulighed er, at lade de lokale apotekers farmaceuter i samarbejde med de praktiserende læger gennemgå borgernes medicin. Dette sker fx i Københavns Kommune. Arbejdsgruppen vil derfor foreslå at følgende emner tages op i Praksisplanudvalget: - at der sikres medicingennemgang ved indflytning i plejebolig - at der tilbydes årlige medicingennemgange for borgere, der modtager medicin og som bor i plejebolig eller modtager hjemmepleje - at der sikres medicingennemgang ved ordination af ny behandling Fælles Medicinkort (FMK) Kommunerne ser frem til implementeringen af det fælles medicinkort (FMK), og ser det som en mulighed for at fremme samarbejdet mellem kommuner, region og de praktiserende læger med forbedret medicinhåndtering og øget patientsikkerhed til følge. Der arbejdes aktuelt på integration af systemet til kommunernes omsorgssystemer og implementering af systemet i kommunerne. Når FMK også er udrullet på hospitalerne og hos de praktiserende læger, bliver det afgørende, at der sikres fuld implementering og anvendelse af systemet. Kommunerne drøfter løbende anvendelsen af FMK med de praktiserende læger bl.a. i regi af det Kommunal Lægelige Udvalg (KLU), mens regionen understøtter de praktiserende lægers praktiske implementering af FMK. Arbejdsgruppen vil derfor foreslå, at følgende emner tages op i Praksisplanudvalget: - at der tages initiativer, som kan understøtte de 3 parters anvendelse af systemet. Der kan eksempelvis etableres fælles læringsforløb i forhold til anvendelse af systemet. Tema 2. Arbejdsdeling 3
Arbejdsgruppen har drøftet om der er områder, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at drøfte arbejdsdeling med de praktiserende læger, - for eksempel delegation af opgaver til den kommunale sygepleje. Er der områder hvor kommunen vurderer, at man hensigtsmæssigt kan aftale en anden arbejdsdeling for eksempel, områder hvor lægen kan delegere arbejdsopgaver til den kommunale sygepleje? Kunne man for eksempel aftale en anden arbejdsdeling i forbindelse med almindelige midlertidige ophold typisk som en del af en plejeboligenhed og på plejecentre? Det er særligt vedrørende de midlertidige pladser vanskeligt at få lægerne til at køre dertil, særligt når afstanden bliver mere end 15 km. Kan der laves aftaler således at lægerne og sygeplejerskerne aftaler en arbejdsdeling, således at praksislægen kan reducere nogle af sine besøg? Er det relevant også at drøfte dette for plejeboliger? Og skal man i den forbindelse aftale en kompetenceudvikling som understøtter at opgaverne uddelegeres? Tema 3: Shared care løsninger Kommunerne ønsker en drøftelse med praktiserende læger om, hvordan vi indenfor rammerne af det nære sundhedsvæsen, sammen kan blive bedre til at løse udfordringerne med lægedækningen. En af modellerne kan være shared care, hvor kommuner og læger i samarbejde har ansvaret for borgerløbet. En samarbejdsmodel, der kan imødegå denne udfordring kan for eksempel indeholde telemedicin: En praksislæge kan yde hjælp/vejledning til en sygeplejerske via telemedicinsk opkobling. Dette forudsætter en fyldestgørende aftale om, hvordan man spiller sammen og om hvilke opgaver. Hvis kommunen ser disse muligheder må I gerne sende konkrete forslag. I den forbindelse spørges, om der er andre samarbejdsmodeller kommunen ønsker drøftet for at afhjælpe lægemangel? Tema 4: Særligt udsatte/sårbare målgruppe herunder psykiatrisk syge borgere 4
Kommuner og praktiserende læger har en fælles opgave omkring særligt sårbare herunder psykiatrisk syge borgere. Den viden og kompetence som sektorerne har kan udnyttes bedre, hvis samarbejdet udbygges. Arbejdsgruppen er optaget af, at der kommer forslag til, hvordan vi kan forbedre samarbejdet med almen praksis omkring særligt udsatte og sårbare målgrupper. Vi lægger op til at dette emne også er et emne, der drøftes i praksisplanudvalget og efterlyser hvilke behov for samarbejde kommunerne har her med lægerne (for eksempel orienteringsforpligtelse) Tema 5: Lægedækning/Samlokalisering Lægedækning er et centralt emne i Praksisplanen, herunder sikring af læger i kommuner, der er i risiko for lægemangel. Med henblik på at understøtte rekrutteringen af læger til områder med længere afstand til universitetsbyerne og hospitalerne, og hvor det derfor er vanskeligt at rekruttere læger, har Region Midtjylland tidligere understøttet samlokalisering i sundheds- og lægehuse med 2 aftaler. Aftalerne medfører økonomisk støtte til lægernes indflytning i sundheds- og lægehusene. Formålet har været at understøtte rekrutteringen af læger til området ved etableringen af attraktive fysiske rammer og stærke faglige miljøer. Denne praksis ser ud til i nogen udstrækning at have båret frugt og er derfor relevant at fortsætte. Det Nære Sundhedsvæsen forudsætter generelt et tættere samspil mellem både hospitaler og kommuner. Det er derfor relevant, at det også overvejes, hvordan samlokalisering mellem regionale og kommunale sundhedstilbud og praktiserende læger kan understøttes, også selvom der ikke umiddelbart er problemer med rekruttering af praktiserende læger til det pågældende område. Der kan eksempelvis være tale om konkret understøttelse af lægernes indflytning i sundheds- og lægehuse, men også etablering af regionale tilbud i sundheds- og lægehusene, som understøtter almen praksis. Det kan eksempelvis være ved etablering af røntgenfunktioner og laboratorium i læge- og sundhedshusene. Arbejdsgruppen foreslår at følgende drøftes i Praksisplanudvalget - samlokalisering mellem regionale og kommunale sundhedstilbud og praktiserende læger 5
Tema 6: Forebyggelsespakker/forløbsprogrammer Forløbsprogrammerne udgør et vigtigt redskab i tilrettelæggelsen af og samarbejdet om gode patientforløb af høj kvalitet. I Region Midtjylland er der indtil nu udarbejdet forløbsprogrammer for borgere med KOL, diabetes, hjertekarsygdom, depression og lænderygsmerter, og der foregår et omfattende arbejde i kommunerne med at implementere forløbsprogrammerne. En forudsætning for en succesfuld implementering af de nuværende og kommende forløbsprogrammer er dog, at alle sektorer prioriterer implementeringen af programmerne. Kommunernes forventer derfor, at almen praksis på lige fod med kommuner og hospitaler kender indholdet af de enkelte forløbsprogrammer og iværksætter nye udrednings- og behandlingstiltag, hvor det er relevant for at kunne leve op til kravene i forløbsprogrammerne. I forlængelse heraf forventes det også, at den praktiserende læge holder sig orienteret om kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud og henviser patienter til disse, hvor det er relevant. Arbejdsgruppen foreslår derfor at følgende drøftes i Praksisplanudvalget: - prioritering af implementeringen af forløbsprogrammerne - henvisning til de kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 6