Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Relaterede dokumenter
Jobcenterchefmøde d. 2. december

Beskæftigelsesudvalg

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

Regionale Medlemsmøder forår 2013

I dette notat opridses ændringerne i refusionssystemet kort. Desuden beskrives de umiddelbare økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Byrådet. Beslutningsprotokol

Beskæftigelsesplan 2016

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob

Omlægningen af refusionssystemet pr. 1. januar Oplæg, Jobcentre fra BREG Nordjylland, den 16. februar 2011

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobcenter/Stab/Udvikling. Økonomiske konsekvenser af finansloven indenfor beskæftigelsesområdet

Notat. Udarbejdet af Job & Velfærd Sekretariatet, beskæftigelse

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Beskæftigelsesudvalget

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Berigtigelser af refusionsopgørelse for

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479

Beskæftigelsesplan 2016

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

Reform af førtidspension og fleksjob

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

FTF-forslag til et nyt refusionssystem

Perspektivnotat for Serviceområde - 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer:

8. Arbejdsmarkedsudvalget

Temadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Møde nr.: 1 Mødedato: 21. februar 2011 Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Center for Job og Afklaring, Norgesvej 2 Ulrik Kragh

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen

Arbejdsmarkedsudvalget

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn.

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 01. december 2010 kl. 09:00 i Gæstekantinen, Jobcenteret

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning

Økonomiske temaer. v/ Klaus Christiansen. Hvordan påvirker overførselsområdet kommunens økonomi? Viborg Kommune

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Ved formand for Beskæftigelsesudvalget, Johannes Vesterby

Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen

Refusion. Lovbog om refusion Fra december 2010: L 67, L 69, L 71

Beskæftigelsesudvalget

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

BRØNDBY KOMMUNE. Dagsorden til Beskæftigelsesudvalgets møde. torsdag den 20. maj 2010 kl i mødelokale 1

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesplan 2011 hænger således godt sammen med regeringens hensigter i forbindelse med lovændringerne.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. Lovforslag nr. L 44 Folketinget

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. april 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Aktiveringsstrategi 2011

Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesudvalget

Ishøj og Vallensbæk Kommuners Beskæftigelsesplan 2011

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet

Aftale om justering af fleksjobordningen

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Vækstudvalget/Serviceudgifter 0. Vækstudvalget/Overførselsudgifter Skole- og klubområdet/serviceudgifter 0

UDKAST 14/ Forslag. til

Budgetforslag Beskæftigelsesudvalget Generelle bemærkninger

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Nye reformer - nye løsninger

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Beslutningsprotokol

BRØNDBY KOMMUNE. Udskrift af beslutningsprotokollen til Beskæftigelsesudvalgets møde. torsdag den 20. maj 2010 kl. 9.

Notat. Refusionsændringer og betydning for besparelsesmålet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. på sygedagpengeområdet.

Økonomi og Aktivitetsrapport 1/2011. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet

Transkript:

Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 10. januar 2011 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:00-15:40 Gitte Krogh, Formand (V) Ole Andersen (F) Adnan Jedon (A) Peter Mølbjerg (V) Marianne Jensen (A)

Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01 Valg af næstformand til Beskæftigelsesudvalget... 232 02 Evaluering af budgetproces... 233 03 Nye refusionsregler på beskæftigelsesområdet... 234 04 Orientering om "Regeringsudspil: Sammenhængende og tålmodig indsats skal forebygge førtidspension"... 236 05 Justering af beskæftigelsesplan for 2011... 239 06 Invitation til Politisk seminar i Ungepartnerskabsprojektet... 240 07 Orientering... 241 08 Lukket sag - Ny lejekontrakt... 242 09 Lukket sag - Orientering vedr. kontraktudløb på aktiveringsforløb for ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere... 243 10 Lukket sag - Orientering fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn... 244 11 Lukket sag - Orientering... 245

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 232 01 Valg af næstformand til Beskæftigelsesudvalget J.nr.: Resumé: 00.22.02P21/dwsvldf 09/29428 Åben sag BE Beskæftigelsesudvalget skal vælge en ny næstformand. Sagsfremstilling: Byrådet har imødekommet Benny Karlsens anmodning om at udtræde af Byrådet med udgangen af 2010. Benny Karlsen var valgt som næstformand i Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesudvalget skal derfor vælge en ny næstformand. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2011: Marianne Jensen blev valgt.

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 233 02 Evaluering af budgetproces J.nr.: Resumé: 00.30.00G01/dwupmkj 10/12174 Åben sag BE Borgmesteren har anmodet om en evaluering af budgetprocessen. Økonomiudvalget har i møde den 15. december 2010 godkendt, at der gennemføres en interviewerunde med alle udvalg i januar 2011. Sagsfremstilling: For at sikre den bedst mulige budgetproces er det vigtigt, at processen hvert år evalueres. Det vil ske på udvalgsmøderne i januar, hvor 2 fra stabsenhederne Center for Økonomi og Udvikling og Planlægning fra mødernes start vil interviewe udvalgsmedlemmerne om deres oplevelse af budgetprocessen ud fra følgende overordnede temaer: Fagudvalgenes rolle i forhold til afdækningskatalogerne. Kvaliteten af det udarbejdede materiale. Inddragelse af medarbejdere og ansatte. Perioden mellem 1. behandling og budgetseminaret. Budgetseminar. Evalueringen vil munde ud i et forslag til budgetproces 2011. Interview forventes at vare højst 30 minutter. Ud over interview med udvalgene vil de allerede udarbejdede evalueringer fra ansatte og brugere også blive inddraget. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2011: Der blev gennemført interview.

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 234 03 Nye refusionsregler på beskæftigelsesområdet J.nr.: Resumé: 15.20.00G01/dwsvldf 10/27374 Åben sag BE/ØK Folketinget har den 17. december 2010 vedtaget følgende aftaler, der træder i kraft den 1. januar 2011: 1. En grundlæggende ændring af finansieringen af den kommunale beskæftigelsesindsats ved at ændre refusionsreglerne og ved at indføre et ændret rådighedsbeløb pr. ledig helårsperson, indenfor hvilken kommunen kan opnå refusion. Brugen af anden aktør gøres mindre fordelagtig ved at fjerne refusion på administrationsomkostningerne. Der er ikke længere nogen forskel på om opgaverne udføres af Jobcentret eller af anden aktør. Det er kun aktiveringsindsatsen, der med fordel kan udlægges til andre aktører. 2. Sygedagpengeområdet, hvor der lægges vægt på, at der fortsat skal ydes en aktiv indsats for at sygemeldte hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, men de væsentlige elementer er en fritagelse af de kortvarigt syge og de alvorligt syge grupper, så indsatsen i stedet kan fokuseres på en indsats, der virker for de resterende. Der er opstillet 11 initiativer til en tilpasset indsats for alvorligt syge og sygemeldte, hvor der ligger en plan for snarlig genoptagelse af arbejdet. Jobcentret og Center for Økonomi er i samarbejde ved at beregne de økonomiske konsekvenser af aftalerne. Sagen fremsendes til orientering i Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget. Sagsfremstilling: Aftalepartierne har konstateret, at de kommunale jobcentre i dag sender for mange ledige på kurser i projekter uden tilstrækkeligt jobsigte og effekt. Aftalepartierne ønsker, at de ledige i stedet skal have en indsats på det ordinære arbejdsmarked. Mange undersøgelser har vist, at den bedste vej tilbage i job er, når den ledige på offentlige og private arbejdspladser løser opgaver i et kollektivt fællesskab. Derfor er aftalepartierne enige om at iværksætte initiativer, der sikrer, at flere ledige får en individuelt tilrettelagt hjælp på det ordinære arbejdsmarked og i tilbud med ordinær uddannelse. Initiativerne vil både give ledige en mere jobrettet indsats og bedre chancer for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I dag hjemtager kommunerne høj refusion i aktive perioder - uanset aktiveringstypen - og lav refusion i perioder med passiv forsørgelse. Refusionssatserne på dagpengeområdet er 75/50 procent og 65/35 procent på kontanthjælps-, ledighedsydelses- og sygedagpengeområdet. Refusionssatsen for revalidering er 65 procent. Aftalepartierne finder, at de nuværende refusionsprocenter giver en for stærk tilskyndelse for kommunerne til aktivering uden hensyntagen til, hvorfor, hvor meget og hvordan, der aktiveres.

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 235 Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at kommunerne fremover hjemtager 50 procent refusion af forsørgelsesudgifterne i perioder med virksomhedsrettet aktivering (virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud) samt ordinær uddannelse og 30 procent i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering, seks ugers selvvalgt uddannelse eller passiv forsørgelse. Kommunerne kan ikke længere hjemtage refusion for andre aktørers administrationsudgifter. Kommunernes styring forenkles ved, at der etableres et fælles driftsloft. Kommunernes driftsudgifter til aktive tilbud kan i gennemsnit udgøre 13.700 kr. pr. helårsperson, hvortil der kan opnås 50% refusion. Der er ingen refusion på udgifter herudover. Omlægningen af refusionssystemet indebærer, at kommunerne får mindre i direkte statslig refusion og mere i det generelle bloktilskud. Kommunerne under ét kompenseres fuldt ud via budgetgarantien og det særlige beskæftigelsestilskud. Der forventes at blive tale om visse forskydninger i de enkelte kommuners økonomi. På den baggrund indføres en overgangsordning i 2011, der kompenserer de kommuner, der vurderes at få et tab på mere end 0,05 procent af deres beskatningsgrundlag. De ændrede regler på sygedagpengeområdet og på refusionsområdet vil have den forventede konsekvens, at: den samlede aktiveringsindsats reduceres betydeligt, aktiveringsindsatsen bør have fokus på virksomhedsvendt aktivering, ordinær uddannelse og målrettede aktiviteter, der forkorter den lediges ophold i ydelsessystemet, rettidigheden skal overholdes, aktiveringsindsatsen primært vil blive rettet mod dem, der er lettest placerbare på arbejdsmarkedet, aktiviseringsindsatsen for tungere målgrupper primært vil blive fokuseret på ret og pligt. Fagenheden for Beskæftigelse fremsender sagen til Beskæftigelsesudvalgets orientering. Påtegning fra Center for Økonomi: Der arbejdes i øjeblikket på et notat vedrørende de forventede økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen. Dette notat eftersendes fredag den 7. januar 2011. Kirstine Røn vil deltage i Beskæftigelsesudvalgsmødet den 10. januar 2011 for at gennemgå notatet. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2011: Til orientering. Bilag: Aftale om aktiv beskæftigelsesindsats Nye rammer for sygefraværsindsatsen Oplæg til Beskæftigelsesudvalg den 10/1 2011

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 236 04 Orientering om "Regeringsudspil: Sammenhængende og tålmodig indsats skal forebygge førtidspension" J.nr.: Resumé: 15.20.00G01/dwsvldf 10/27373 Åben sag BE Regeringen har offentliggjort udspillet: Sammenhængende og tålmodig indsats skal forebygge førtidspension". Efter udspillet ændres der grundlæggende på fleksjobordningen og førtidspensionsområdet. Regeringen ønsker at nytænke hele området og fremlægger et udspil til en ny reform af førtidspension og fleksjob: Ingen unge under 40 år skal have førtidspension, med mindre det er helt åbenbart, at de aldrig kan få mulighed for at varetage et job. Unge skal i stedet have en sammenhængende, støttende og tålmodig indsats i et udviklingsforløb. Fleksjob skal være midlertidige, og ordningen skal målrettes personer med færrest ressourcer. Førtidspensionister skal have bedre muligheder for at komme i arbejde. Sagen fremsendes til orientering i Beskæftigelsesudvalget. Sagsfremstilling: Regeringen opstiller i udspillet "Sammenhængende og tålmodig indsats skal forebygge førtidspension" i alt 16 konkrete initiativer på fleksjob- og førtidspensionsområderne. Med udspillet vil Regeringen forebygge, at mennesker under 40 år kommer på førtidspension. Førtidspension skal kun være for personer, hvor det er helt åbenbart, at de aldrig kan få et liv med arbejde. I stedet skal alle unge under 40 år have hjælp til at genvinde arbejdsevnen i et udviklingsforløb, hvor der er lagt vægt på en sammenhængende, støttende og tålmodig indsats. De seneste 10 år har stadig flere personer fået førtidspension som følge af en psykisk lidelse. På landsplan gælder det godt halvdelen af dem, som i dag får tilkendt førtidspension. Personer, der får tilkendt førtidspension, bliver yngre og yngre. Andelen af personer under 40 år, der får tilkendt førtidspension, har været stigende i de senere år. I dag er mere end hver fjerde nye førtidspensionist på landsplan under 40 år. Kommunernes refusion af udgifter til førtidspension skal sættes ned fra 35 til 20 procent. Det vil blandt andet give kommunerne en øget tilskyndelse til at styrke den forebyggende indsats, så alle får hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet og ikke ender på en førtidspension i utide. Reformen skal også give mennesker med meget begrænset arbejdsevne bedre mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Derfor vil Regeringen målrette fleksjobordningen, så den ikke længere favoriserer de mere ressourcestærke personer. Det indebærer, at både kommuner og arbejdsgivere skal have større incitamenter til at hjælpe mennesker med en begrænset arbejdsevne i fleksjob. Og det skal bedre kunne betale sig for ansatte i fleksjob at øge deres arbejdstid,

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 237 hvis de med tiden får det bedre. I dag får alle fleksjobansatte fuld løn, uanset hvor mange timer om ugen de arbejder. Fleksjob skal være midlertidige og ordningen skal målrettes personer med færrest ressourcer. Kommunernes refusion for løntilskuddet i fleksjob sættes ned, så kommunerne får større tilskyndelse til at hjælpe den enkelte i et ordinært job frem for fleksjob. I dag får kommunerne refunderet 65 procent af udgifterne til et fleksjob. Det sættes ned til 50 procent af udgifterne til det første midlertidige fleksjob (max. 5 års varighed) og 30 procent af udgifterne til de efterfølgende fleksjob. Udspillet får ikke konsekvenser for de mennesker, der i dag er på førtidspension eller i fleksjob. Jobcentret og Center for Økonomi udarbejder i samarbejde en analyse over konsekvenserne af regeringens udspil. De 16 initiativer på fleksjob- og førtidspensionsområderne er følgende: En forstærket indsats skal forebygge førtidspension 1. Udviklingsforløb for unge. 2. Kampagne, guide og forsøg med udviklingsforløb. 3. Efteruddannelse for medarbejdere i jobcentrene. 4. Efteruddannelse for lægekonsulenter. 5. Efteruddannelse for socialforvaltninger om førtidspension. 6. Hotline til psykiater for sagsbehandlere i jobcentrene. 7. Kommunerne får nedsat refusion for førtidspension til 20 procent. En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer 8. En målrettet og mere rummelig fleksjobordning. 9. Lempeligere sanktionsregler for modtagere af ledighedsydelse. 10. Bedre forebyggelse af langtidsledighed blandt fleksjobvisiterede. 11. En mere aktiv indsats for ledige fleksjobvisiterede. 12. Den statslige fleksjobordning afskaffes for nye visitationer. Førtidspensionister skal have bedre muligheder for at få arbejde 13. Mulighed for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til førtidspensionister. 14. Mulighed for udviklingsforløb til førtidspensionister under 40 år. Målrettet merudgiftsydelse skal skabe tættere sammenhæng mellem ydelse og behov 15. De faste ydelsessatser for merudgiftsydelse ændres, og bagatelgrænsen reguleres. 16. Mulighed for merudgiftsydelse til alle personer med borgerstyret personlig assistance.

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 238 De 16 initiativer er kort beskrevet i vedlagte bilag. Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Påtegning fra Center for Økonomi: Ingen bemærkninger. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2011: Til orientering. Bilag: Oversigt over regeringens initiativer på førtidspensions- og fleksjobområdet Pjecen: Forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed (kun elektronisk)

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 239 05 Justering af beskæftigelsesplan for 2011 J.nr.: Resumé: 15.00.00P16/dwjctk 10/6637 Åben sag BE Fagenheden for Beskæftigelse har modtaget en henvendelse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. Beskæftigelsesregion Nordjylland ønsker en tilkendegivelse af, hvorvidt der er behov for at revidere beskæftigelsesplanen i forhold til de ændringer i refusionsreglerne, der træder i kraft pr. 1. januar 2011 på beskæftigelsesområdet. Fagenheden for beskæftigelse vurderer, at der er behov for at justere beskæftigelsesplanen for 2011, så der er sammenhæng mellem budget og strategi for indsatsen i 2011. Fagenheden har fremsendt svar til Beskæftigelsesregionen, om at det forventes, at beskæftigelsesplanen skal tilpasses de nye vilkår for indsatsen. Beskæftigelsesudvalget bedes tage stilling til, hvorvidt beskæftigelsesplanen skal tilpasses resultatet af beslutningerne fra strategiseminaret den 19. januar 2011. Sagsfremstilling: Beskæftigelsesplanen for 2011 blev vedtaget af byrådet den 13. oktober 2010. Pr. 1. januar 2011 ændres refusionsreglerne på beskæftigelsesområdet markant, dette sker som følge af finanslovsforliget for 2011. Beskæftigelsesregion Nordjylland har den 17. december 2010 henvendt sig til de Nordjyske jobcentre, med en forespørgsel om, hvorvidt jobcentrene forventer at skulle revidere beskæftigelsesplanerne for 2011, i forhold til de nye refusionsregler. Beskæftigelsesplan 2011 blev udarbejdet i forsommeren 2010, og tager således udgangspunkt i nogle andre økonomiske vilkår, end dem der er gældende fra 1. januar 2011. Fagenheden vurderer, at der er behov for at justere beskæftigelsesplanen for 2011, så der er overensstemmelse mellem beskæftigelsesplanen, budgettet og de beslutninger der tages ved strategiseminaret den 19. januar 2011. Idet der var frist for afgivelse af svar den 5. januar 2011, har Fagenheden orienteret Beskæftigelsesregion Nordjylland om, at beskæftigelsesplanen forventes tilpasset i løbet af januar måned 2011. Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager stilling til hvorvidt beskæftigelsesplanen for 2011 skal justeres i forhold til strategiseminaret for 2011. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2011: Beskæftigelsesplanen for 2011 justeres efter strategiseminaret. Bilag: Forespørgsel fra Beskæftigelsesregion Nordjylland vedr. beskæftigelsesplanenerne for 2011 (kun elektronisk)

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 240 06 Invitation til Politisk seminar i Ungepartnerskabsprojektet J.nr.: Resumé: 15.20.00P35/dwjclb 10/27389 Åben sag BE/BS Brønderslev Kommune deltager i Partnerskabsprojektet "En helhedsorienteret Ungeindsats" sammen med 18 andre kommuner og KL. Som led i dette partnerskabsprojekt indbyder KL til politikerseminar den 10. og 11. marts 2011. Seminaret henvender sig til politikere, direktører og projektledere på henholdsvis Beskæftigelsesområdet og Børne og Skoleområdet. Sagen fremsendes med henblik på tilmelding til seminaret. Sagsfremstilling: Kommunerne har i fællesskab gennem partnerskabsprojektet forpligtet sig til at arbejde på en mere sammenhængende og koordineret indsats overfor unge, og erfaringer fra andre projekter viser, at netop en mere sammenhængende indsats gør en forskel i indsatsen overfor de unge. For at sikre denne sammenhængende indsats er det vigtigt med en politisk ledelse og prioritering, hvorfor KL indbyder til seminar for politikere, direktører og projektledere. Seminaret foregår torsdag den 10. marts til fredag den 11. marts 2011 på Scandic Copenhagen, Vestersøgade 6, 1601 Kbh. V. Seminaret starter med frokost torsdag og afslutter fredag kl. 12.00 med frokost. Seminaret vil blive tilrettelagt som en kombination mellem oplæg i plenum og mindre workshops, hvor der vil blive mulighed for at drøfte de politiske udfordringer med kolleger fra andre kommuner. Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at medlemmerne i Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget tilmelder sig seminaret. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2011: Gitte Krogh deltager. Bilag: Politisk seminar + forandringsteoriseminar + datoer for netværksmøder - Invitation til politiske seminar i ungepartnerskabet

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 241 07 Orientering J.nr.: 00.01.00I06/dwjclb 11/177 Åben sag BE Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2011: Intet til referat.

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 242 08 Lukket sag - Ny lejekontrakt

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 243 09 Lukket sag - Orientering vedr. kontraktudløb på aktiveringsforløb for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 244 10 Lukket sag - Orientering fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn

Beskæftigelsesudvalget, den 10. januar 2011 Side 245 11 Lukket sag - Orientering