Referat. 1 Blodforbrug i regionen. Referat Transfusionsrådet i Region Nordjylland 15. september 2016

Relaterede dokumenter
3. Blodforbrug i regionen sammenlignet med resten af Danmark (JB)

Transfusionsrådsmøde 21. september Urban mødelokale 337

Transfusionsrådsmøde 27. september Urban mødelokale 337

Dansk Transfusionsdatabase

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Opsamling fra Workshop om Transfusion, d. 1. sept

Blodforbrug DK vs. RN % 13% 5.000

Aktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi

Dansk Transfusionsdatabase

National klinisk retningslinje om. indikation for transfusion med blodkomponenter

Dansk Transfusionsdatabase

Dansk Transfusionsdatabase

Dansk Transfusionsdatabase

VEJLEDNING OM TRANFUSIONSMEDICINSK BEHANDLING OG MONITORERING AF BLØDENDE PATIENTER

Dansk Transfusionsdatabase

Status-rapport Opsætningskontrol ved transfusion af blodkomponenter 2018

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Blodbankens InterInfo

National klinisk retningslinje for indikation for transfusion med blodkomponenter

E-læring i transfusionsmedicin - orientering til klinikledere

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Dansk Transfusionsdatabase

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014

Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

E-læring i transfusionsmedicin for læger

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010

Dansk Transfusionsdatabase

Der foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

24. august 2015 i Sundheds- og Kvartershuset

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Dansk Transfusionsdatabase. ÅRSRAPPORT januar december 2012

Hanne Brix Westergaard Formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, overlæge. Ph.d. Tlf.:

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

O P F Ø L G N IN G P Å P O L I T I S K E M Å L S Æ T N IN G E R J U N I

National klinisk retningslinje for indikation for transfusion med blodkomponenter HØRINGSVERSION

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Dansk Transfusionsdatabase. ÅRSRAPPORT januar december 2011

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008

Emneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse,

VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

O P F Ø L G N IN G P Å P O L I T I S K E M Å L S Æ T N IN G E R A P R I L

Vejledning om blodtransfusion

Vejen til god klinisk uddannelse af studerende

Transfusion af blodkomponenter

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION

Dansk Intensiv Database

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice

tirsdag den 5. april 2011 Herning

Dansk Intensiv Database

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

National klinisk retningslinje: for transfusion med blodkomponenter

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET Lægemiddelstyrelsen

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009

Blodtransfusion i sengeafsnit

OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH

Referat Forum for elektronisk kommunikation. 15. september 2014 i Mødelokale SAN, Koncern IT, Hadsundvej 190, 9000 Aalborg

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

Dansk Intensiv Database

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Dansk Intensiv Database

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

REDUCERING AF UTILSIGTEDE HÆNDELSER I DE UBEMANDEDE BLODDEPOTER PÅ AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

Analyser i Blodbanken

KPI-opfølgning, april 2016

Akut Kirurgi Databasen

Referat Projekt 2c: Analyse af udbredelsen af hjemmepleje-sygehus standarderne i psykiatrien / socialområdet.

Beskrivelse af formater for udtræk af data til Dansk Transfusionsdatabase (DTDB)

Dansk Intensiv Database

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007

LKT antibiotika - Hvad har vi opnået? Formandsskabet for ekspertgruppen Svend Ellermann-Eriksen Christian Backer Mogensen

Plan for øget produktivitet på Aarhus Universitetshospital. 1. Indledning

Transfusionscenter Vejle BLODBANK INFO. Vejledninger til de kliniske afdelinger. version 1.

På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 36 > 16. september 2009

Styregruppe for tværsektoriel sundheds-it

Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital

Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN

Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Dansk Intensiv Database

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

Varens vej. Nødblod Afrapportering på brugerundersøgelse, HAT fase 1

Transkript:

Transfusionsrådet i Region Nordjylland Klinisk Immunologi, Aalborg Universitetshospital Referat Transfusionsrådet i Region Nordjylland 15. september 2016 Mødelokale 240, Urban, Hobrovej Mødedeltagere Hansjörg Selter (HS), Peter-Diedrich Jensen (PDJ), Peder Bjerg Christensen (PBC), Morten Freundlich (MF), Nina Wensel (NW), Ellen Boelt (EB), John Bæch (JB), Yvonne Christoffersen (YCH), Helle Skotte (HMS) Mødeleder John Bæch, Referent Helle Skotte Dagsorden 1. Blodforbrug i regionen 2. Dansk Transfusionsdatabase 3. Nyt Blodtypelaboratorie på Syd 4. Nye antikoagulantia 5. Elektronisk opsætning af blodkomponenter 6. Kryopræcipitat pools 7. Balanceret blodkomponentterapi 4:4:1 8. Eventuelt Referat 1 Blodforbrug i regionen JB: Blodforbruget faldt i Region Nordjylland med 16% i 2015. Der var et fald på 10% for Aalborg Universitetshospital og et fald på 25% for Regionshospitalet Nordjylland.

Prognosen for 2016 er, at blodforbruget er stagneret for Aalborg Universitetshospital mens det ser ud til, at blodforbruget i Regionshospitalet Nordjylland bliver lidt lavere i 2016 end i 2015. Blodforbruget kan ses på Tjek blodforbrug http://personalenet.rn.dk/andreintranet/sundhed/blodforbrug/sider/default.aspx 2 Dansk Transfusionsdatabase JB: Sammenholdes transfusion af erytrocytsuspension pr. 1000 indbygger i Region Nordjylland med hele landet, ligger Region Nordjylland i den lave ende. Der er sket ændringer på de kliniske afsnit, hvor flere patienter først bliver transfunderet ved en lavere hæmoglobinkoncentration jf. de nationale kliniske retningslinjer. Flere patienter bliver transfunderet med en portion, hvorefter hæmoglobinkoncentrationen bliver målt, og kun hvis der er indikation for det, transfunderes endnu en portion. For eksempel transfunderes flere thoraxkirurgiske patienter nu med 1 erytrocytsuspension, hvor det tidligere var 2 erytrocytsuspension og hæmoglobinværdier målt efter sidste transfusion falder fortsat. Sammenligner vi os (Danmark) med andre lande, såsom Irland, England, Canada, Holland og Australien, der alle har et forbrug på <30 erytrocytsuspension pr. 1000 indbygger, så er der stadig noget at hente. EB: Spørger om der er nogle nationale mål. JB: Der er ingen nationale mål, men vi vil gerne ligge på linje med Holland, da vi demografisk ligner dem mest. Holland har et forbrug på 26 erytrocytsuspension pr. 1000 indbygger. PBC: Spørger om der er forskel på de enkelte afsnit. JB: Der er der. Det største fald i blodforbruget er på Thisted Sygehus, men de havde også det største forbrug i regionen. Derudover kan man se, at Hjørring Kir stadig oftest giver 2 Side 2 af 12

portioner erytrocytsuspensioner, hvor Aalborg Kir oftest giver 1 portion erytrocytsuspensioner. Der bliver løbende udført udvidet statistik på de blodforbrugende afsnit, Blodforbruget kan ses på Tjek blodforbrug http://personalenet.rn.dk/andreintranet/sundhed/blodforbrug/sider/default.aspx. Det er en tidskrævende procedure, så det er begrænset hvor tit der bliver udført detaljeret opgørelser på afsnitsniveau. Men ønsker et speciale/afsnit at lave en indsats for at nedbringe blodforbruget, vil vi altid gerne bistå med statistik. Det har også vist sig, at på afsnit, hvor man har lavet en målrettet indsats for at nedsætte blodforbruget, er der sket et drastisk fald. HS: Spørger til, hvordan går det patienten og hvordan påvirker det udskrivelsesdatoen, når man anvender restriktiv transfusionstrigger. JB: Der mangler studier indenfor dette felt mht. til de medicinske patienter. Der er nogle rigtige gode studier indenfor de kirurgiske og intensive patienter fx Postoperative anemia does not impede functional outcome and quality of life early after hip and knee arthroplasties Transfusion: 2011. Lower versus higher hemoglobin threshold for transfusion in septic shock. N Engl J Med: 2014 Oct 9;371(15):1381-91. MF: Var med i studiet vedr. instensive sepsis patienter. I dag anvender de 1 portions tankegangen, hvor de følger trigger (hæmoglobinkoncentrationen) og tilstræber at anvende de Nationale kliniske retningslinjer Hæmoglobinmålinger efter sidste transfusion JB: Hovedparten af målingerne er endt på med en hæmoglobinkoncentration >5,5 mmol/l. Det kan ikke undgås, at nogle hæmoglobinkoncentrationer ender omkring de 5,5 mmol/l, da der er patientgrupper, der skal ligge i dette lag samt det kan være svært at ramme en eksakt mål. Men der burde være meget få patienter, der ender med en hæmoglobinkoncentration på over 6 mmol/l. Side 3 af 12

JB: Region Nordjylland har en høj andel af patienter, der får blod under en indlæggelse i forhold til resten af landet JB: Målet er, at ved mindst 45% af transfusionsforløbene gives et ulige antal erytrocytsuspensioner. Region Nordjylland er ved at nå målet. Side 4 af 12

JB: Vi er rigtig gode i Region Nordjylland til at få målt hæmoglobin efter endt transfusionsforløb. Der er en bias i disse tal, da måling af hæmoglobinkoncentration efter endt transfusion ikke medtages, hvis det er målt samme dag som blodtransfusionen, da dette ikke pt. kan styres it-mæssigt. JB: Region Nordjylland ligger i den høje ende. Der er dog sket et fald fra 90% i 2013 til 77% i 2015. Der er ikke stor forskel mellem Aalborg, Thisted og Hjørring. Side 5 af 12

JB: Thisted har tidligere haft et stort forbrug af erytrocytsuspensioner pr. 1000 indbygger. Det er godt på vej ned. JB: Opfølgning fra sidste Transfusionsrådsmøde. Der findes ingen specielle retningslinjer for transfusion til uræmiske patienter. Overstående slides viser, trigger Rigshospitalet anvender til uræmiske patienter. Side 6 af 12

3 Nyt Blodtypelaboratorie på Syd JB: Aalborg Universitetshospital er delt på 2 matrikler, hvor Klinisk Immunologi før marts 2016 kun lå på Nord og de blodforbrugende afsnit er på Syd. Dette forsinkede processen for behandlingen af massivt blødende patienter. I dag er der også et blodtypelaboratorie på Syd, hvorved BAC test og Rotem analyser besvares hurtigere, hvilket giver en hurtigere og mere korrekt behandling af de massiv blødende patienter. En anden fordel er, at uddateringen af erytrocytsuspensioner er faldet markant, da bioanalytikerne bedre kan lagerstyre beholdningen. YCH: Ved udleveringsskranken bliver der hver måned ophængt et nyt opslag Vidste du., der omhandler transfusionsrelaterede spørgsmål. YCH tilbyder, at disse opslag også kan anvendes på de andre udleveringssteder i regionen. Derudover findes er der en pjeceholder, der indeholder tilbud om undervisning på de kliniske afsnit af transfusionskonsulenterne (gælder hele regionen) samt udprint af patientfolderen Tag stilling til blodtransfusion https://pri.rn.dk/sider/22527.aspx Side 7 af 12

4 Nye antikoagulantia JB: Praxbind (antidot til trombinhæmmere) har været på lager i Klinisk Immunologi siden december 2015 i Aalborg, Hjørring og Thisted. I Region Nordjylland anvendes Praxbind til revertering af Dabigatran, hvis der opstår en større blødning og ikke profylaktisk inden et kirurgisk indgreb. Årsagen er, at Praxbind neutralisere Dabigatran meget effektivt og hurtigt, hvorved en medicinsk blødning meget hurtigt kan komme under kontrol. Studier viser yderligere, at der er stor tromboserisiko og en høj mortalitet ved anvendelse af præparatet. JB forventer at Adexanet vil være på hylderne i Klinisk Immunologi indenfor det næste ½ år (Aalborg, Thisted, Hjørring). Side 8 af 12

5 Elektronisk opsætning af blodkomponenter JB: Region Nordjylland er en af de sidste regioner i Danmark, der ikke anvender elektronisk opsætning af blod. Vi har IT-programmet (ProSang), der kan håndtere det, men største hurdle (vi har arbejdet på det siden 2012) er at få en 2D kode på patientarmbåndet. En 2D kode (QR-kode) indeholder en flagkarakter, således at det sikres at patientens identitet (navn og cpr-nummer) skannes fra patientens armbånd, og ikke fra andre dokumenter. Der er oprettet en sag ved CGI (PAS). YCH: Er i gang med en audit, hvor erytrocytsuspensionen følges ud til patienten.der auditeres i, om proceduren for opsætning af blod følges. Indtil videre er 5 opsætninger af blod Side 9 af 12

auditeret. Det viser, at alle patient identifikationer bliver udført korrekt. Dobbelt konferering bliver udført, men erytrocytsuspension og transfusionsjournal skifter ikke hånd mellem personalet, som proceduren beskriver. Registrering af transfusionen sker ikke altid ved patienten. Der blev taget tid på, hvor lang tid det tager at finde en kontrollant (2. person til opsætningsproceduren). Hvis man estimere at der bruges mindst 5 minutter til at finde en kontrollant og udføre konfereringen og vi transfundere ca. 26.000 erytrocytsuspensioner i Region Nordjylland, så vil der kunnes spares/omlægges ca. 295 arbejdsdage pr. år ved indførsel af elektronisk opsætning af blod. Elektronisk opsætning af blod minimerer risikoen for opsætning af en blodkomponent til en forkert patient og reducerer dermed risikoen for fatale bivirkninger Transfusionsrådet anbefaler, at der kommer 2D-kode på patientarmbånd, således elektronisk opsætning af blod kan implementeres.. Nyt blodbank IT-system JB: Orientering om, at Klinisk Immunologi opdaterer blodbankens IT-system i maj 2017. Dette giver mulighed for at bestille blod elektronisk i ProSang, Interinfo, således at blod vil ligge klar, når man (det kliniske personale) kommer for at afhente det. Side 10 af 12

6 Kryopræcipitat pools JB: Cryopools vil være et nyt produkt i Region Nordjylland fra marts 2017. Mængden af koagulationsfaktorer i en cryopool svarer til 1 liter frisk frosset plasma (4 FFP), men fylder kun 120-160 ml. Fordelen ved Cryopools er, at fortyndingseffekten der opstår ved massive transfusioner reduceres. Det kan være meget vanskeligt, at normalisere niveauet af koagulationsfaktorer med frisk frosset plasma ved massive blødninger pga. omtalte fortynding. 7 Balanceret blodkomponentterapi 4:4:1 Side 11 af 12

Transfusionsratioen ved massivt blødende patienter ændres tilbage til 4:4:1. Vi valgte for år tilbage, at rette ind efter Rigshospitalet transfusionsratio, således at den er ens for hele landet Rigshospitalet har nu ændret deres til 4:4:1, så derfor ændre vi tilbage. Vi vurderer ikke, at det vil få konsekvenser for patienterne. 8 Eventuelt JB: Hvis der er spørgsmål/ønsker er alle velkomne til at skrive til Transfusionsrådet/Klinisk Immunologi via transfusion@rn.dk Vi vil altid gerne komme ud og undervise. Vi arbejder videre med, at næste møde bliver holdt som videokonference, for dem der ønsker dette. Næste møde d. 21. september 2017 John Bæch, formand for Transfusionsrådet Side 12 af 12