Ældre kontorarbejdere i EU Kan vi forklare skulder/nakke-besværet

Relaterede dokumenter
Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte?

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

Forebyggelsesindsatser og erfaringer.

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Formidlingsmøde 2002

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl?

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Ergonomi i frisørarbejdet

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Master Down Under 2008

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

Behandling af Stress (BAS) - projektet

VARIATION MED OMTANKE

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær

Arbejdsmiljø og helbred offshore

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.:

Solid TYRES for your FORKLIFT TRUCKS

MSB-forundersøgelsen. Åbningskonferencen. Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Fysiske belastninger i plejearbejdet

10 gode råd til et bedre arbejdsmiljø for køkkenmedarbejdere 10 tips for a better work environment

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Udbrændthed og brancheskift

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Årsager til kønsforskelle i udvikling af bevægeapparatlidelser

April 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet

Psykosocialt arbejdsmiljø

Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet

TM4 Central Station. User Manual / brugervejledning K2070-EU. Tel Fax

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Den optimale brug af muskler og led. Måling af selvvurderede oplevelser respons. Mål forekomsten af MSB før og efter en indsats

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score

10 gode råd til et bedre arbejdsmiljø for stuepiger 10 tips for a better work environment

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

MSB og Intelligent motion

Dialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Trange arbejdspladsforhold

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Traumatologisk forskning

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence Program. Fortolkning af AMPS resultater

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Arbejdsmiljø og Helbred beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Sport for the elderly

Forebyggelse af MSB på arbejdspladsen

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

HEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Transkript:

Ældre kontorarbejdere i EU Kan vi forklare skulder/nakke-besværet Esbjerg Arbejdsmedicinsk afdeling 7. December 2005 Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Arbejdsmiljøinstituttet

Dokumentation for forekomst af arbejdsbetinget bevægeapparatbesvær Anmeldelser til Arbejdstilsynet, AT Erhverv og HospitalsindlæggelsesRegisteret,EHR den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK Branche- eller virksomhedsundersøgelser

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser år 2000 Antal Procent Bevægeapparatslidelser 6.478 50 Høreskader 1.446 11 Hudsygdomme 1.346 10 Psykiske lidelser 778 6 Kræft 201 2 Andet 2.608 20 Ialt 12.857 100

Det største antal AT anmeldelser 2004 relaterer til EGA forekommer i kontor & administration samt svine- og kreaturslagterier, tunge løft forekommer specielt indenfor hjemmeplejen. Kvinder anmelder næsten dobbelt så hyppigt bevægeapparatlidelser som mænd.

http://www.ami.dk/ Erhverv og Hospitalsindlæggelses Register, EHR Sygdomsprofiler for branchearbejdsmiljøråd (BAR), 1994-1999 Construction work Banking/office work Printing/publishing Trade Industry Food industry Administration Service Health care Transport Education Herunder er der genveje til diagrammer over sygdomsprofilen for hver af de 11 BAR. Der er særskilte diagrammer for mænd og kvinder. Der findes ordbogsopslag, der uddyber alle indlæggelsesårsager og branchebetegnelser. BAR Bygge og anlæg mænd kvinder BAR Finans/Offentlig kontor og adm. mænd kvinder BAR Grafisk mænd kvinder BAR Handel mænd kvinder BAR Industri mænd kvinder BAR Jord til bord mænd kvinder BAR Privat kontor og administration mænd kvinder BAR Service og tjenesteydelser mænd kvinder BAR Social og sundhed mænd kvinder BAR Transport og engros mænd kvinder BAR Undervisning og forskning mænd kvinder

osteoarthritis osteoarthritis

den danske Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK omfatter over 6000 personer repræsentative for den danske arbejdsstyrke besvarer et standardiseret spørgeskema hvert 5. år siden 1990 Hyppigst rapporteres besvær indenfor sidste uge i år 2000 kvinde/mand lænderyg 23/16 % nakke 22/12 % skulder 16/ 9 % knæ 12/10 % hånd 10/ 5 % Gentagne gange for besvær i løbet af det forløbne år blev rapporteret for nakke-skulder området af 29/13 % for lænderyggen af 20/18 %

Ifølge AMI s nationale arbejdskohorte er det de nedenstående 10 jobs, hvor der hyppigst rapporteres skulder/nakkebesvær. Jobgrupperne er de samme som i AMI s pjecer Arbejdsmiljø i Danmark 2000 og Bevægeapparatbesvær, Arbejdsmiljø i Danmark 2000, hvor jobgrupperne er delt op på kvinder og mænd. Det er bemærkelsesværdigt at alle 10 topscorere er kvindelige jobgrupper. I alt repræsenterer disse jobgrupper omkring 262.000 kvindelige arbejdere. I alle jobgrupper rapporterede over 60% besvær i skulder/nakkeområdet det sidste år. Kontorassistenter Bogholdere og revisorer Akademikere Elektronikarbejdere Teknikere og konstruktører Selvstændige, service Pædagogmedhjælpere Rengøringsassistenter EDB-folk Bankassistenter

Computer anvendelse i arbejde er voksende år daglig computeranvendelse 1990 25% af lønmodtagerne 1995 50% af lønmodtagerne 2000 66% af lønmodtagerne

Varighed computeranvendelse år daglig ¾ arb.tid 1990 25% 4% 1995 50% 11% 2000 66% 21%

Varighed af computerbrug, mænd 4 Odds Ratio (justeret for alder) 3.5 3 2.5 2 1.5 1 Arbejdstid ved computer 0-1/4 1/2 3/4 1/1 0.5 0 nakke skulder hånd

Varighed af musebrug 3 Odds Ratio (justeret for køn og alder) 2.5 2 1.5 1 0.5 Arbejdstid med mus sjældent 1/4 1/2-1/1 0 nakke skulder hånd

Hånd/håndled - Kvinder 5 Odds Ratio 4 3 2 Høj Middel høj Middel lav Lav 1 0 Indflydelse på arbejdet

Høj risiko for besvær pga. EGA (Kilbom 1994) Skulder > 2,5 bevægelser pr minut Albue > 10 bevægelser pr minut Håndled > 10 bevægelser pr minut

14 Antal armbevægelser pr minut 12 10 8 6 4 2 0 CAD, modsat museside CAD, muse-side Industriel EGA

6 5 4 3 2 1 0 CAD, modsat museside CAD, muse-side Industriel EGA EMG-aktivitet (% af Max-EMG)

20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 CAD, modsat museside CAD, muse-side Industriel EGA Tid uden aktivitet i skuldermuskler (% )

Neuromuscular assessment in elderly workers with and without work related shoulder/neck trouble: the NEW-study design and physiological findings. Sjøgaard G 1, Søgaard K 1, Hermens HJ 2, Sandsjö L 3, Läubli T 4, Thorn S 3, Vollenbroek-Hutten MMR 2, Sell L 1, Christensen H 1, Klipstein A 4, Kadefors R 3 and Merletti R 5. 1 National Institute of Occupational Health, Copenhagen,Denmark, 2 RRD, Enschede, The Netherlands, 3 National Institute for Working Life, Göteborg, Sweden, 4 ETH, Zürich, Switzerland, 5 LiSIN, Politecnico di Torino, Torino, Italy. Eur J Appl Physiol 2005 in press

Baggrunds model (*) EMG MS disease Armstrong et al. Scand J Work Environ Health 1996, 19(2): 73-84

Hypotese 1 Selv-rapporterede arbejdsforhold fra nationale studier i EU kan overføres til øvrige medlemslande mht deres betydning for muskel-skelet besvær

Hypotese 2 Muskel besvær kan objektivt afdækkes ud fra kvantitative elektromyografiske, EMG, målinger og analyser i kombination med funktionelle tests

Hypotese 3 Selv rapporteret muskel-skelet besvær kan bekræftes ud fra kliniske undersøgelser

Metoder

Studie design Selektion af kontrast grupper Selv rapporteret muskel-skelet besvær i nakke skulder NS-cases høj vs. NS-controls lav kontorarbejdere i NL, SE, DK og CH Alder over 45 år Køn kun kvinder på grund af deres relative høje besværs rapportering i forhold til mænd

Case og Control definitioner NS-Cases: Should report trouble (ache, pain, discomfort) in the neck and shoulder region for more than 30 days during the last year having trouble (more than 30 days) from no more than 3 body regions/parts NS-Controls: Should report trouble (ache, pain, discomfort) in the neck and shoulder region for no more than 7 days during the last year having trouble (more than 30 days) from no more than 3 body regions/parts

NEW database struktur Spørge Klinisk skema undersøgelse Funktions Tests EMG array

Spørge skema Screening spørgeskema Hoved spørgeskema Personlige data Job Arbejdshistorik Arbejdsforhold Almen personligt velbefindende og livskvalitet Sygdom og følgekonsekvenser Problemer og smerte/konsekvenser for arbejdet Specifikke muskel-skelet symptoms Smerte håndtering i det daglige Smerte og betydning for fysisk aktivitet

Funktions Tests Almene tests styrke udholdenhed reference kontraktion Arbejds tests stress præcision præstation

Funktions tests kombineret med EMG -Muscle strength test: shoulder elevation MVC (maximal voluntary contraction) -Muscle endurance test: right shoulder elevation at 30%MVC (cut point 6 min) -Stress test (Stroop test): clicking the right colour of letters of the words: blue, red, green and yellow that appear randomly on a screen - Precision test (M-work): Activate targets of different sizes on screen to duplicate simple drawings -Performance test (Typing/editing task): retyping a standardised text and editing it by making specific parts bold or with capital letters - Reference task: horizontal abduction palms down

Neuromuscular assessment in the Elderly Worker EMG array EMG: adhesive linear arrays of eight electrodes with 5 mm interelectrode distance in single differential configuration

Functions Test Maksimal skulder elevation submaksimal udholdenhed (30%MVC) Reference kontraktion vandrette abducerede arme EMG array

Functions Stress test Præcision test Tests EMG array

Functions Præstations test Skrive opgave efter manuskript Editerings opgave af tekst Tests EMG array

Nakke, skulder, albue, hånd regioner Klinisk undersøgelse Standardisret protokol (Ohlsson et al, 94; Viikari-Juntura,83) Regional-specifik: interview vedr. smerte, træthed stivhed på undersøgelsesdagen bevægelighed (range of motion) stramme muskler isometrisk modstand smerte provokation Sensibilitet og styrke palpation af tender spots (muskler, sener, led)

Resultater

Population 252 kvindelige kontorarbejdere (computer brugere) 88 NS-cases og 164 NS-controls Alder: 53 ± 0.3 år Højde: 1.66 ± 0.003 m Vægt: 70 ± 0.9 kg BMI: 25 ± 0.3 Ingen forskelle mellem NS-cases and NS-controls

Femten biomekaniske spørgsmål skala 1-5 (aldrig/sjælden til ofte/altid) N = 252 Spørge skema Siddende, stående, knælende Gående, fysisk aktiv (øget åndedræt) Træk & skub, løft, bære (MMH) Rygge bøjet/roteret Hænder over skulderhøjde Gentagne hånd/finger bevægelser Hoved roteret, skudt frem, bøjet frem eller tilbage

Ingen forskelle i overordnet arbejdsstilling 5 4 3 2 1 0 5 4 3 2 1 0 5 4 3 2 1 0 Cases Controls Do you work sitting? CH DK NL SE ALL Do you work standing? CH DK NL SE ALL Working in kneeling/crouching position CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164

Ingen forskelle i helkrops fysisk aktivitet 5 4 3 2 1 0 Cases Controls Do you work walking? CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164 5 4 3 2 1 0 Physical requirements that increase respiration at work CH DK NL SE ALL

Ingen overordnede forskelle i manuel håndtering & løft 5 4 3 2 1 0 5 4 3 2 1 0 5 4 3 2 1 0 Cases Controls Do you push or pull at work? CH DK NL SE ALL Do you lift at work? CH DK NL SE ALL Do you carry at work? CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164

Ingen overordnede forskelle i rygbelastning 5 4 3 2 1 0 Cases Controls Do you work with rotated position? CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164 5 4 3 2 1 0 Work with back bent forward without support from hands CH DK NL SE ALL

Signifikante forskelle vedr. hændernes arbejde 5 4 3 2 1 0 Cases Controls Working with hands above shoulder CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164 * Do you work with repeated hand and finger movements? 5 4 3 2 1 0 CH DK NL SE ALL *

Signifikante forskelle vedr. hovedets position 5 4 3 2 1 0 5 4 3 2 1 0 5 4 3 2 1 0 Cases Controls Do you work with head rotated? CH DK NL SE ALL Work with head projected forward? CH DK NL SE ALL Work with head leaned forward or backward? CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164 (*) * *

Otte dimensioner af psychosociale spørgsmål 1-10 sub-spørgsmål, skala 0-4 (enig: slet ikke til meget) N = 252 Spørge skema Krav i arbejde Indflydelse på arbejde Social støtte Bekymring Arbejdet generelt Generelt helbred Mentalt helbred Vitalitet

Ingen forskelle vedr. dimensionen: krav i arbejde Bad 24 Cases Controls Cases, n=88 Controls, n=164 20 16 12 10 8 4 0 CH DK NL SE ALL

Ingen forskelle vedr. dimensionen: indflydelse på arbejde Good 26 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Cases Controls CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164

Ingen forskelle vedr. dimensionen: social støtte Good 24 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Cases Controls CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164

Ingen forskelle vedr. dimensionen: bekymring Bad 4 Cases Controls Cases, n=88 Controls, n=164 3 2 1 1 0 CH DK NL SE ALL

Signifikant forskel vedr. dimensionen: arbejdet generelt Good 8 12 8 Cases Controls Cases, n=88 Controls, n=164 * 4 0 CH DK NL SE ALL

Signifikant forskel vedr. dimensionen: generelt helbred Good 4 Cases Controls Cases, n=88 Controls, n=164 3 3 2 * 1 0 CH DK NL SE ALL

Otte dimensioner af psychosociale spørgsmål Spørge skema 1-10 sub-questions, scale 0-4 N = 252 Krav i arbejde (n.s. cases vs. controls) Indflydelse på arbejde (n.s. cases vs. controls) Social støtte Bekymring Arbejdet generelt Generel helbred Mentalt helbred Vitalitet (n.s. cases vs. controls) (n.s. cases vs. controls) (p<0.05 cases vs. controls) (p<0.05 cases vs. controls) (n.s. cases vs. controls) (p<0.05 cases vs. controls)

Funktions Tests Almene tests styrke udholdenhed Arbejdstests stress præcision performance

Resultater på subpopulationer. Mean (SD) Elderly computer users + functional tests No Age (years) Height (m) Weight (kg) BMI MVC (N) Endurance 30% MVC (s) Neck/Shoulder Cases 77 52 (4.5) 1.67 (0.06) 71 (14) 25 (4.6) 310 (122) 329 (75) Neck/Shoulder 149 53 1.66 69 25 364* 331 Controls (5.0) (0.06) (16) (5.8) (122) (67) * Controls significantly stronger than cases

Results on subpopulations. Mean (SD) Elderly computer users N MVC Endurance EMGrms EMGmpf EMGed/ccd + functional tests 30% MVC Initial Initial Initial + EMG (N) (s) (uv) (Hz) (m/s) Neck/Shoulder Cases 33 358 303 194 80 11 (105) (101) (105) (14) (6.1) Neck/Shoulder Controls 73 396(*) 322 256* 74 12 (105) (79) (169) (9.2) (12) Neck/Shoulder Cases 11 384 295 197 73 9 Clinical trapezius diagnosis (86) (118) (96) (8) (3) Neck/Shoulder Controls 40 413(*) 316 237(*) 73 11 No clinical neck/shoulder diagnoses (109) (80) (148) (10) (4) * Controls significant larger EMGrms than cases

Arbejdstests + EMG Stress Præcision Præstation Ingen forskel i funktion Ingen forskel i EMG amplitude

Number of clinical diagnoses in neck, shoulder, elbow and hand regions among self-reported NS-cases and NS-controls vs total number of subjects. NS-cases NS-controls Diagnoses Right Left Right Left Neck/Shoulder 1.Tension neck (no side) 7/42 1/61* 2.Cervicalgia (no side) 7/42 0/61* 3.Trapezius myalgia 16/42 12/42 4/61* 4/61* 4.Acromioclav.syndrome 3/42 2/42 0/61* 0/61* 5.Frozen shoulder 0/41 1/41 0/60 0/60 6.Supraspinatus tendinitis 1/42 2/42 0/61 0/60* 7.Biceps tendinitis 3/42 3/42 0/61* 0/61* One of diagnosis 1-7 25/42 4/61* Two of diagnosis 1-7 13/42 2/61* Three of diagnosis 1-7 8/42 1/61* Four of diagnosis 1-7 6/42 0/61* Juul-Kristensen,B, Kadefors,R, Hansen,K, Byström,P, Sandsjö,L, Sjøgaard,G. Clinical signs and physical function in neck and upper extremities among elderly female computer users Eur J Appl Physiol 2005 in press

Konklusion

Signifikante nationale forskelle forekommer vedr. selvrapporterede arbejdsforhold i EU MEN: 1) De er generelt små i absolutte termer 2) De invaliderer ikke vidensoverførsel vedr. muskel-skelet lidelser

Vitalitet Enkelte signifikante forskelle forekommer vedr. selvrapporterede arbejdforhold mellem NS-cases and NS-controls: Biomekaniske forhold Arbejde med hænder Hoved position Psycosociale dimensioner Arbejdet generelt Generelt helbred

Funktion og EMG Ældre kontorarbejdere (computer brugere) med og uden nakke-skulder besvær (NS-cases vs. NS-controls) viser under forskellige funktionstets: 1) NS-controls er stærkere end NS-cases 2) Trapezius musklens EMGrms under 30%MVC er højere in NS-controls end i NS-cases 3) Trapezius musklens EMGrms og EMGmpf under 30%MVC er uafhængig af selvrapporterede psychosocial arbejdsforhold 4) Der er ingen forskelle mellem NS-controls og NS-cases i funktion og EMGrms under stress, præcisions og præstations tests 5) Trapezius musklens EMG hvileperioder er mindre under stress testen blandt NS-cases end NS-controls

Personer med selv rapporteret besvær > 30 dage per år i nakke-skulder havde signifikant flere kliniske fund end personer med selv rapporteret besvær < 7 dage per år På basis af kliniske undersøgelser var de hyppigste fund blandt personer med selv rapporteret besvær > 30 d/år: trapezius myalgia (38%) tension neck syndrome (17%) cervicalgia (17%) 60% af personer med nakke-skulder besvær > 30 d/år havde kliniske fund

Acknowledgement This work was undertaken within the project Neuromuscular assessment in the Elderly Worker (NEW), with financial support from the EC shared-cost RTD actions (QRLT 2000 00139)