Anbefalinger fra arbejdsgruppen Basisundervisning i dansk som andetsprog

2015 Anbefalinger fra arbejdsgruppen Basisundervisning i dansk som andetsprog JAMMERBUGT KOMMUNE

Indhold Indledning...2 Elevbeskrivelser...2 Lovgivning...3 Dagtilbudsområdet...3 Skoleområdet...3 Opsummering...4 Kortlægning af nuværende praksis...4 Kortlægning dagtilbudsområdet...4 Sammenhæng mellem dagtilbud og skole...5 Kortlægning skoleområdet...5 Anbefalinger...9 Pædagogisk indhold...9 Organisering...10 Anbefaling til ændring af den eksisterende praksis...11 Understøttelse af opgaveløsningen...11 Kompetenceudvikling...13 Ressourcetildeling...13 Implementeringsplan...14 Opsummering anbefalinger...15 Afslutning...16 1

Indledning I det netop vedtagne budget for 2016 blev det besluttet, at der skulle ske en omlægning af den eksisterende indsats vedrørende basisundervisning i dansk som andetsprog fra en 4 årig til 2 årig indsats. Dette med et afledt mindre forbrug på 1 mio. kr. årlig på området. Baggrunden for forvaltningens forslag til en revision på området er, at der kan konstateres en forskelligartet praksis i dagtilbud og på skolerne imellem, samtidigt er området præget af en manglende systematik af den pædagogiske praksis og organisering, manglende sammenhæng mellem dagtilbud og skole og endelig en ugennemsigtig ressourcetildeling på dagtilbudsområdet. Samtidigt har der i Jammerbugt Kommune har været en forskelligartet praksis for udmøntningen af indsatsen. Ifølge lovgivningen har man mulighed for at give eleverne basisundervisning i dansk i modtagerklasser eller hold i op til 2 år. I løbet af de 2 år skal eleverne være inkluderet i en almen klasse, og skulle der være behov for yderligere støtte gives dette som almen specialundervisning. 1 I Jammerbugt Kommune har der været en praksis, hvor skolen er blevet tildelt støtte til basisundervisning i dansk som andetsprog i 4 år, men det er den enkelte skole, der har vurderet, hvordan den konkrete støtte skulle udmøntes. Den kommunale praksis er herforuden mangelfuld, da der er behov for tydeligere kommunale retningslinjer for organisering, pædagogisk indhold, visitation og dokumentation, overgang til skole fra dagtilbud og forventninger til den ledelsesmæssige opfølgning på indsatsen. Forvaltningen er derfor af den overbevisning, at man gennem en kortlægning af den nuværende praksis kan komme med anbefalinger til en fremtidig praksis, som på en og samme tid kan bevirke et kvalitetsløft, samtidig med en effektivisering på 1 mio. kr. årligt. Det handler om, at anvende ressourcerne på den bedst mulige måde til gavn for de børn og elever, der har et behov for en særlig støtte i forhold til at lære dansk og blive integreret i det danske samfund. I den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, med deltagelse af repræsentanter fra skole- og dagtilbudsområdet, samt PPR. Der blev i udvælgelsen af medlemmerne lagt vægt på, at gruppen kom til at bestå af erfarne praktikere, både ledelse og medarbejdere, samt at gruppen skulle være repræsentativ for den nuværende praksis på området. De konkrete mål for arbejdsgruppens anbefalinger, og dermed denne rapport, er at komme med anbefalinger til en fremtidig praksis på området, der er kendetegnet ved: En sammenhængende og inkluderende indsats på dagtilbuds- og skoleområdet En organisering ud fra et nærhedsprincip Anbefalingerne skal sikre, at love og regler for området opfyldes Elevbeskrivelser De børn og elever, der er tale om, er alle børn som har fået opholdstilladelse, og derfor har et cpr. nr. Der er således ikke tale om asylbørn. Der gælder en anden lovgivning for disse børn, og det tilbud de gives betales af Asylcenteret. Undervisningen af asylbørn sker også på kommunens institutioner, men ressourcerne til dette arbejde er forhandlet mellem institutionerne og Asylcenteret. På skoleområdet foregår der kun undervisning af asylbørn på Brovst Skole. Dette er en beslutning Asylcenteret har foretaget. 1 Andre regler er dog gældende for de elever, der indskrives i skolen efter deres 14. år 2

De børn, denne rapport omhandler, er børn med opholdstilladelse, der ikke har dansk som modersmål, men her stopper ligheden også. En del af børnene, er børn, som har opholdt sig i asylcentre, men som har fået opholdstilladelse. Disse børn kan derfor godt have stiftet bekendtskab med det danske skolevæsen, eller dagtilbud, idet de kan have været tilknyttet et tilbud under asylcenteret. Andre børn er familiesammenførte. En del af disse familiesammenførte, er børn, hvor den ene forældre er gift med en dansk statsborger. Andre igen er familiesammenførte, hvor ingen af forældrene har dansk som modersmål og atter andre er kvoteflygtninge. Endelig er der EU-borgere. En stor del af de tosprogs-elever Brovst Skole har, er EU-borgere, hvor forældrene er flyttet til Danmark for at arbejde. Den store forskellighed i elevernes nationalitet, ophold i landet, samt familieforhold har afgørende betydning for det behov for støtte, i form af basisundervisning i dansk som 2. sprog, de har. Opgaven er således kompleks. Lovgivning Dagtilbudsområdet For børn i førskolealderen (3-6 år) gælder, at alle tosprogede børn skal sprogvurderes. De børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov, skal modtage sprogstimulering. Sprogstimuleringen fastlægges med udgangspunkt i det enkelte barns behov. Selve sprogvurderingen skal varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. Lovgivningen på dagtilbudsområdet understreger betydningen af, at alle tosprogede børn sprogvurderes med henblik på, at der for det enkelte barn tilrettelægges en pædagogisk indsats ud fra det enkelte barns behov og forudsætninger Skoleområdet Indsatsen består af undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever, som har behov for dette. Med tosprogede børn menes børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt til det omgivende samfund lærer dansk. Basisundervisningen i dansk som andetsprog kan ifølge lovgivningen organiseres på følgende 4 måder: Modtagerklasser o I modtagerklasser må der max. være tilknyttet 12 elever. o Højst 3 klassetrin sammen. o Undervisningen ophører når eleverne vurderes til at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i undervisning i dansk som andet sprog. Dette sker i form af en integreret del af den almindelige undervisning, enten som enkeltmandsundervisning eller på hold. Undervisningen ophører senest efter 2 år. Modtagerhold o Elevtallet må ikke overstige 7. o Ingen begrænsning for, hvor mange klassetrin der må have undervisning sammen. o Undervisningen ophører når eleverne vurderes til at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i undervisning i dansk som andet sprog. Dette sker i form af en integreret del af den almindelige undervisning, enten som enkeltmandsundervisning eller på hold. Undervisningen ophører senest efter 2 år. 3

Udvidet modtagerhold o 8. 10. klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark efter, at de er fyldt 14 år. o Begrænsningen på 2 år gælder ikke for disse elever. Enkeltintegration o Støtten kan ydes i klassen, eller den kan gives i visse fag eller dele af et fag parallelt med den almindelige undervisning. Der kan dispenseres fra timetallet ved etablering af hold med intensive danskforløb i op til tre måneder, sådan at eleverne undervises i 30 timer. Opsummering Basisundervisning i dansk som andetsprog kan organiseres på enten modtagerklasser eller hold, eller som enkeltintegration i en almenklasse med undervisning i eller uden for klassen. Der skal ske en gradvis inklusion til almenområdet, og den nødvendige støtte kan derefter gives enten på hold eller i/udenfor klassen. Under alle omstændigheder skal basisundervisningen stoppe efter 2 år. Dette gælder ikke for de udvidet modtagerklasser. I Jammerbugt Kommune har man hidtil kunnet være tilknyttet en modtagerklasse eller hold i optil 4 år. Støtten er derfor også givet for en 4-årig periode. Kortlægning af nuværende praksis Arbejdsgruppen havde foruden det primære formål til opgave at kortlægge området med henblik på, at man gennem denne kortlægning fik en viden og indsigt i den nuværende praksis for på denne baggrund at komme med anbefalinger til den fremtidige indsats. Pædagogisk Praksis I forbindelse med kortlægningen i arbejdsgruppen er den samlede ledelsesgruppen blevet hørt om karakteren af den nuværende praksis. Tilbagemeldingen viste, at der er mangelfyldte retningslinjer for indsatsen, samt behov for en mere systematisk dokumentation og opfølgning af den pædagogiske praksis. To faktorer, som ifølge forskningen har positiv betydning for elevernes faglige præsentationer. Kortlægning dagtilbudsområdet Visitation I indeværende år er der fordelt kr. 384.000 kr. til dagtilbudsområdet til sprogstøtte. 10 dagtilbud har modtaget denne sprogstøtte. Tilskuddet er ydet ud fra en vurdering af behovet i november måned 2014. På dagtilbudsområdet har der været en praksis, hvor institutionerne skulle løse opgaven inden for de eksisterende ressourcer for de 2 første børn, som havde brug for en særlig indsats. Herefter fik man en ressource pr. barn for et år ad gangen. Den tildelte ressource blev tildelt uden klare kriterier og uden ensrettede, gennemskuelige tildelinger. Modtog man et barn efter at ressourcen var udlagt kunne børnechefen på baggrund af ansøgning give daginstitutionen en ekstrabevilling. På SI-området havde man tidligere en visitationspraksis, hvor man blev tildelt 3 ugentlige timer, svarende til ca. kr. 33.000 pr. barn/årligt. For hverken børnehaverne eller SI erne har der været et krav om dokumentation for den pædagogisk indsats eller progression. Visitationen er foretaget ud fra en beskrivelse af barnets nationalitet, dato for første møde med en dansk institution og en kort beskrivelse af barnets vanskeligheder. 4

Forskningen viser, at flere kommuner har gode erfaringer med udformning af succeskriterier for sprogstimuleringsindsatsen men der bliver ikke fulgt op med den nødvendige systematik (EVA 2008). Jammerbugt Kommune adskiller sig ikke på dette punkt. Organisation Forældrene vælger selv, hvilken børnehave/si deres børn skal gå i, og dette sker ofte efter et nærhedsprincip. På dagtilbudsområdet har det ikke været muligt at lave en kortlægning af, hvor mange børn, der har behov for en ekstra indsats i forhold til sprogstøtte, da der ikke er opstillet klare kriterier for, hvilke faktorer, der udløser sprogstøtten. På dagtilbudsområdet sprogvurderes børnene ved 3-års alderen. Denne sprogvurdering ligger til grund for den pædagogiske indsats, der iværksættes for barnet. Der er ikke formelle, kommunale retningslinjer for, hvilken sprogtest, institutionerne anvender. Den pædagogiske praksis er af den årsag meget forskellig de enkelte institutioner i mellem. Dette gør sig også gældende mht. den dokumentation, som udarbejdes. Der er dog en praksis, hvor man udarbejder pædagogiske udviklingsplaner for de særlige indsatser, børnene har brug for. Der er ikke et formaliseret krav om, at der skal udarbejdes pædagogiske udviklingsplaner, for de børn, der har et behov for en særlig indsats i forhold til tosprogs-indsatsen. Sammenhæng mellem dagtilbud og skole Forskningen viser, at Handleplaner giver en bedre overgang til indskolingen. Ved overlevering har viden om den pædagogiske praksis i dagtilbud en positiv betydning, mens viden om barnets sociale udvikling har en negativ. Kortlægningen indikerer, at sammenhængen mellem skole og dagtilbud på nuværende tidspunkt er mangelfuld og uensartet i forhold til tosprogsområdet. Der startes i praksis forfra med tildelingen af ressourcer, når børn overgår fra dagtilbud til skole. Der sker således en visitation uden hensyn til børnenes sproglige forudsætninger. Der er ligeledes mangelfuld dokumentation af den indsats, som dagtilbuddene har ydet, samt hvilke udfordringer eleverne har i forhold til at skulle indgå i en almenklasse. Skolerne skal dermed starte med en vurdering af den enkelte elev for at finde frem til nødvendige pædagogiske tiltag for at støtte eleven i dennes sprogtilegnelse. Kortlægning skoleområdet Visitation På skoleområdet tildeles der på nuværende tidspunkt ressourcer til basisundervisning i dansk. Proceduren har indtil nu været, at støtten gives for en periode på 4 år. De to første år modtager skolen kr. 68.000 pr. år, og de to sidste år kr. 34.000 pr. år. 2 Eleverne indskrives i almenklasser, og skolen modtager derfor også en ressource fra ressourcetildelingen på almenområdet, dette beløb er på kr. 22.400. Rent teknisk er eleverne altså indskrevet i almenområdet. En ændring i organiseringen vil derfor ikke medføre højere klassekvotienter. Hvor meget eleverne i praksis er inkluderet i de enkelte klasser, afhænger af den enkelte skoles pædagogiske praksis, og elevernes forudsætninger. På tosprogs-området sker visitationen på tre forskellige måder. 2 Den tildelte ressource har ikke formelt været forbundet til den periode, hvor barnet har modtaget undervisning i basisdansk. 5

Elever fra Integrationsteamet 3. o For disse elever, sker der automatisk en tildeling af ressourcer uden visitation. Elever uden om Integrationsteamet. o Dette er ofte borgere fra EU-lande eller familiesammenførte børn. I de tilfælde sker der en administrativ visitering i skoleafdelingen på baggrund af en indstilling fra de enkelte skoler. For sent ankomne unge (efter det fyldte 14. år). o UU-vejledningen kontaktes af integrationsteamet, og de henviser den unge til et passende tilbud. UU indstiller derefter til forvaltningen, som foretager den endelige visitation. En del af de sent ankomne unge henvises til EUC Nord pga. deres alder. EUC Nord sender dokumentation for undervisning og elevernes progression hvert halve år eller oftere. Revisitation finder sted en gang årligt. Visitering og revisitering sker ud fra et skema, skolerne udfylder, men der er ingen krav til dokumentation af undervisningspraksis, beskrivelse af mål for undervisningen samt tegn på læring og dermed progression. Denne visitationspraksis medfører i praksis, at alle elever modtager støtte i sammenlagt fire år, uanset deres sproglige forudsætninger, behov og uden en opfølgning og dokumentation af den støtte børnene modtager. I princippet betyder det, at skolerne kan modtage ekstra ressourcer til elever, der er fuldt integreret i almenklasserne og dermed ikke modtager et undervisningstilbud i basisundervisning i dansk som andetsprog. I den nuværende praksis savnes der klare retningslinjer og kriterier for visitation og ikke mindst krav til dokumentation af den pædagogiske praksis, i form af en beskrivelse af elevens vanskeligheder, tiltag/undervisning, tegn på læring og progression. Organisation Basisundervisningen i dansk er på nuværende tidspunkt organiseret på alle tre måder i Jammerbugt Kommune. 120 elever tildeles sprogstøtte. De 120 elever fordeler sig som vist i tabel 1, på skoler og tildeling dette skoleår (opgjort pr. 15. oktober 2015) Skole 1. år 2. år 3. år 4. år Sum Biersted 1 1 0 0 2 Brovst 15 0 5 10 30 Fjerritslev 13 2 0 0 15 Nørhalne 0 0 2 0 2 Saltum 8 22 9 3 43 Jetsmark 4 3 1 4 12 Skovsgård/Tranum 0 1 2 1 4 Thorup-Klim 1 0 0 0 1 Aabybro 4 1 0 3 8 EUC Nord 2 2 0 0 4 Sum 48 32 19 21 120 Summen på 1. 4. år er ikke et udtryk for, hvor mange elever der kommer til skolerne pr. år, men et udtryk for antallet af støtteperioder, der stopper i dette skoleår. Hver periode dækker en periode, der er længere 3 Enhed under Jobcentret. 6

end et år. 1. periode indeholder visitationer foretaget i perioden 1. august 2014 15. oktober 2015. Der vil dog være en lille andel af de 48 elever, der vil skulle modtage 1. års støtte indtil 15. oktober 2016. Eleverne er blevet tildelt sprogstøtte i perioden 15. oktober 2011 15. oktober 2015. På Saltum Skole har man organiseret sig med modtagerklasser. Eleverne er opdelt i 3 klasser indskoling, mellemtrin og udskoling. Der er tilknyttet 31 elever i disse tre modtagerklasser. I alt modtager Saltum Skole sprogstøtte til 43 elever. Eleverne kommer fra 3 forskellige skoledistrikter; Pandrup (25 elever), Aabybro (5 elever) og Saltum (13 elever). Mange af Saltum Skoles elever kommer via en visitation fra Integrationsteamet. Distriktsskolen er således ikke blevet hørt, om de kan varetage opgaven. Praksis har været, at de elever, som er bosiddende i området, og som kommer til integrationsteamet, henvises hertil. Elever, som er bosiddende i andre dele af kommunen, henvises i stedet til distriktsskolen. Derudover har skolen elever, som er enkeltintegreret i almenområdet. I alt har Saltum Skole 53 elever, som ikke er danske statsborgere. Størstedelen af de elever, der har gået i skolens modtagerklasser fortsætter på skolen, når støtten ophører. I alt går der 233 elever på skolen, inklusiv de 43 elever, skolen modtager sprogstøtte til. Brovst Skole har organiseret sprogstøtten med udgangspunkt i modtagerhold og enkeltintegration. Skolen har aktuelt et modtagerhold, hvor der er tilknyttet 15 elever. Der er dog aldrig mere end 7 elever på holdet på samme tid, og Brovst Skole opfylder dermed lovens bestemmelser. Eleverne er på baggrund af en faglig vurdering inkluderet i almenklasserne i den resterende tid. Aktuelt er der sammenlagt tilknyttet to fuldtidsundervisere undervisere til holdet, som varetager undervisningen i dansk som andetsprog. De øvrige elever på Brovst Skole, der modtager sprogstøtte er enkeltintegrerede. Disse elever modtager sprogstøtte som en del af den daglige undervisning i almenklasserne. Beslutningen om, i hvilket omfang en elev skal gå på modtagerholdet eller enkeltintegreres sker på baggrund af en opstartsmøde m. forældre, lærer på modtagerholdet og ledelsen. Aktuelt modtager Brovst Skole sprogstøtte til 30 elever. Disse elever kommer, med undtagelse af en enkelt, fra Brovst Skoles eget skoledistrikt. I mange tilfælde, modtager Brovst Skole information fra integrationsteamet, når der er kommet nye familier til skoledistriktet. Brovst Skole har for to år sidsen gennemført et kompetenceudviklingsforløb, hvor alle skolens medarbejdere blev introduceret til dansk som andetsprog. Det forventes derfor, at sprogstøtten er en integreret del af Brovst Skoles daglige praksis i undervisningen og SFO en. På de øvrige skoler er eleverne enkeltintegreret i de almene klasser. Ud fra tabellen kan man aflæse, at der på nuværende tidspunkt vil være 48 elever, der skal modtage sprogstøtte i næste skoleår. Dette med henvisning til lovgivningen om maximalt 2 års støtte og ophold i modtagerklasse/hold. En ændring vil betyde, at sprogstøtten ophører for 72 elever. År 2013 2014 2015 til og med okt. Antal elever ialt 107 111 139 Sprogstøtte kr. ialt 3.685.840 4.242.030 4.561.264 7

Antallet af elever er ikke et udtryk for at alle eleverne modtager støtte hele året. Der er hele tiden en til- og fraflytning, ligesom der er elever, der afslutter folkeskolen. Tallet er således et udtryk for antal elever, der teknisk har modtaget støtte i løbet af året. Tabellen viser antallet af elever inden for kalenderåret. Sammenlignes med tabellen ovenover er der en difference på 19 elever på nuværende tidspunkt. Dette skyldes, at de 2 tabeller viser henholdsvis skoleår og kalenderår. Tallene er således ikke et udtryk for de samme elever, idet den øverste tabel viser antallet af nuværende elever, som tildeles sprogstøtte, mens denne tabel viser det samlede antal af elever i kalenderårene, som har modtaget støtte. Denne tabel indeholder således også afgangen af elever i kalenderårene. Ifølge forskningen har følgende organisatoriske forhold positiv effekt for elevernes læring: På skoler med relativt få tosprogede elever har det en negativ betydning for de tosprogedes generelle faglige niveau, at de sendes ud af klassen for at modtage særundervisning i dansk som andetsprog. Det har en positiv betydning for det faglige niveau, hvis eleven forbliver i (almen)klassen og støttes der eller får ekstraundervisning efter skoletid Sammenholdes effekter af varighed og intensitet peger forskningskortlægningen altså på, at indsatser der strækker sig over maksimalt et år og er forholdsvis intensive (over 100 timer) er mere effektive mht. at understøtte tosprogede elevers læsning end indsatser af længere varighed. (Bleses et al. 2013) Opsummering - kortlægning Mangler kommunale retningslinjer for visitation Visitation sker ikke på et velbeskrevet, dokumenteret grundlag Ugennemsigtig og forskelligartet fordeling af ressourcerne på dagtilbudsområdet Ingen kommunale retningslinjer for den pædagogiske praksis, herunder forventninger til en systematisk dokumentation af praksis og elevernes progression Behov for større ledelsesmæssig opmærksomhed på området Manglende koordineret sammenhæng mellem dagtilbud og skole Den samlede ledelsesgruppe dagtilbudslederne og skolelederne efterspørger kommunale retningslinjer for området, samt en understøttelse til opgaven fra forvaltningen, og endelig efterlyses mulighed for sparring og videndeling skolerne og børnehaverne imellem. 8

Anbefalinger Pædagogisk indhold Dagtilbud Det anbefales, at der udarbejdes procedure retningslinjer som følges, når dagtilbuddet modtager et tosproget barn, for at sikre en systematisk, ensartet og veldokumenteret praksis. Procedure retningslinjerne skal beskrive sprogvurderingsmateriale, krav til pædagogisk udviklingsplan som grundlag for visitation, evalueringstidspunkter af den pædagogiske indsats, hyppighed af revisitation, mulighed for understøttelse af opgaveløsningen, forventninger til medarbejdernes kompetencer, inddragelse af forældrene, kriterier for ressourcetildeling, og endelig skal der være tydelige forventninger til samarbejde med skolen ved overgangen fra dagtilbud til skole. Formålet med sprogscreeningsmaterialet er at afdække de tosprogede småbørns, børns og elevers sproglige kompetencer med hovedvægten på barnets danskkundskaber. Det er udformet således, at det kan give et billede af centrale træk i det tosprogede barns sprogfærdigheder på dansk. Barnets samlede sproglige kompetencer inddrages ved at indsamle supplerende oplysninger fra voksne, som kender barnet. Målgruppen for sprogscreeningsmaterialet er tosprogede småbørn og tosprogede børn, som skal starte i skole, samt tosprogede børn, som skifter skole i løbet af deres skolegang. 4 I Jammerbugt Kommune har en del af daginstitutionerne været med i projektet Fremtidens dagtilbud. Et af de temaer, de deltagende børnehaver har arbejdet med, er børnenes sproglige udvikling. Erfaringerne fra projektet kan med fordel inddrages i beskrivelsen af den fremtidige pædagogiske praksis. Skole Faget dansk som andetsprog basisundervisning er beregnet for elever, som ved optagelsen i skolen ikke har sproglige forudsætninger i dansk for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Basisundervisning for elever, der er ankommet ved skolestart og senere i skoleforløbet, har et tydeligt fokus på sproget dansk, hvilket kommer til udtryk i fagets fire kompetenceområder: Læsning, skrivning, lytning og tale. 5 Eleverne arbejder med sproget i mange forskellige situationer under hensynstagen til elevernes alder og såvel sproglige som faglige forudsætninger for at tilegne sig målsproget dansk. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensynstagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Ressourcerne skal således anvendes til det formål at træne eleven til at forstå og bruge det danske sprog, så han eller hun bliver i stand til at følge den øvrige undervisning. Uanset om man organiserer sig i modtagerklasser eller modtagerhold, skal der ske en gradvis tilknytning til almen området en inkluderende praksis. 4 For uddybning af kommunens forpligtelser ifm. sprogscreening se. Dagtilbudsloven 11-12 5 Jf. Læseplan for faget dansk som andetsprog - basisundervisning 9

Organisering Overordnet er anbefalingen fra arbejdsgruppen, at organiseringen på både dagtilbudsområdet og skolen skal ske efter et nærhedsprincip. Det vil i praksis sige, at eleverne går på distriktsskolen. Det samme gør sig gældende for børn på dagtilbudsområdet. Denne anbefalingen skyldes, at arbejdsgruppen anser dette for være en vigtig forudsætning for at sikre de bedst mulige betingelser for en vellykket integration. Børnenes sociale liv og relationer er en betydningsfuld faktor for en vellykket integration, hvor der særligt er fokus på styrkelsen af børnenes kulturelle forståelse. Arbejdsgruppen vurderer, at det har afgørende betydning for børnenes deltagelse i fritidslivet i deres nærmiljø, at de skaber sig relationer gennem deres tid i skole- og dagtilbud. På samme måde har de relationer, forældrene skaber i disse tilbud, betydning for forældrenes tilknytning til nærmiljøet og dermed for deres integrationsproces og sprogtilegnelse. Det ses som en kvalitet at være inkluderet i almenklasserne for at få mulighed for at skabe relationer, der har betydning for den samlede integration og barnets tilknytning til nærmiljøet. Arbejdsgruppen ser store muligheder i at anvende Ungdomsskolens kompetencer i bestræbelserne på at aktivere børnene i de fritidsaktiviteter, der er i nærmiljøet. Skole Basisundervisningen kan organiseres på følgende tre måder: Modtagerklasser o Organiseret som en selvstændig klasse ved siden af den øvrige undervisning på skolen o Må højst omfatte tre klassetrin o Max. 12 elever i klassen Modtagerhold o Indskrevet i en almindelig klasse, men læser en del af deres timer på et modtagelseshold o Max 7 elever ad gangen i undervisningen o Ingen krav til antallet af klassetrin Enkeltintegration o Indskrevet i en almindelig klasse, men modtager basisundervisning enten i eller uden for klassen. Det er således ikke indholdet, der afgør om, undervisningen skal organiseres i modtagerklasser, modtagerhold, eller som enkeltintegration, det er elevgrundlaget eller den volumen, der er på skolen. Forudsætningen for, at kvaliteten i en modtagerklasse er bedre end på et modtagerhold er, at eleverne er ensartet i forhold til alder, nationalitet og sproglige forudsætninger, så skolen, når disse forudsætninger er opfyldt, kan målrette og kvalificere basisundervisningen. Desuden er det væsentligt, at der stadig kan være en tilknytning og integration med almenklasserne. Dette sætter naturligvis også krav til antallet af almenklasser, for at disse elever kan inkluderes. På nuværende tidspunkt vil der ikke være basis for oprettelse af modtagerklasser i skoleåret 2016/2017. På skoleområdet er anbefalingen derfor, at der oprettes modtagerhold, hvor der sker en gradvis integration med almenklasserne. På 5 skoler; Saltum, Skolecenter Jetsmark, Aabybro, Brovst og Fjerritslev vil der være mulighed for oprettelse af modtagerhold. På nuværende tidspunkt er alle elever indskrevet på almenområdet. Klassekvotienterne vil derfor ikke stige som følge af anbefalingen. På de øvrige skoler vil man skulle tilbyde basisundervisningen i dansk som andetsprog som enkeltintegrationsstøtte. Denne støtte kan foregå både i og uden for klassen. Forskningen anbefaler 10

undervisning i klassen. Mener den enkelte skole sig ikke rustet til at klare opgaven, vil man i en afgrænset periode, med henblik på at eleven kan henvises til distriktsskolen, kunne indskrive eleven i en af de 5 naboskoler med modtagerhold. Der er en særlig problematik omkring de elever, der ankommer til Danmark efter de er fyldt 14 år. Disse elever er erfaringsmæssigt generelt sværere at integrere. Lovgivningsmæssigt er der mulighed for at give disse elever støtte til basisundervisningen i dansk som andetsprog i en længere periode end de 2 år. Arbejdsgruppen anbefaler, at denne opgave kan løses af de to skoler, der har størst erfaring med opgaven; nemlig Saltum og Brovst, samt at Ungdomsskolen eventuelt spiller en mere aktiv rolle for denne gruppe end tilfældet er i dag. Det anbefales, at henvisning til enten Brovst eller Saltum skole, sker efter en konkret vurdering af den enkelte elevs sproglige forudsætninger, modenhed samt de almenklasser, hvortil der skal ske en gradvis inklusion. Det anbefales derfor, at det er den enkelte skoles vurdering om de formår at løse opgaven. For de ældste elever, vil der fortsat være mulighed for at henvise til et tilbud på sprogskoler, herunder EUC Nord. Anbefaling til ændring af den eksisterende praksis Organisering skal ske ud fra et nærhedsprincip på både dagtilbud og skoledel Der kan ikke længere ske en direkte visitation fra Integrationsteamet denne skal gå gennem forvaltningen/ressourceteam 5 skoler opretter modtagerhold for de elever, som har behov for basisundervisning i dansk som andetsprog Der oprettes udvidet modtagerhold for de elever, der ankommer til Danmark efter deres 14. år på Saltum og Brovst Skole, hvis der er et elevgrundlag for det. Der kan henvises til en af de 5 skoler med modtagerhold, hvis skolen ikke vurderer, de selv er i stand til at løse opgaven. Denne henvisning er for en afgrænset periode med henblik på, at eleven hurtigst muligt indskrives på distriktsskolen. Understøttelse af opgaveløsningen Ressourceteam Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der oprettes et ressourceteam, der kan understøtte skole- og dagtilbuddene i deres opgaveløsning. Dette ressourceteam skal bestå af faglige kompetente praktikere fra både skole- og dagtilbudsområdet. Teamet skal være i besiddelse af erfaring og viden i forhold til lovgivning på området, samt viden om, hvilke pædagogiske og organisatoriske tiltag, der har en positiv effekt på den pædagogiske praksis og den samlede integration i nærmiljøet. Teamet får kompetencen til at komme med anbefalinger til opgaveløsningen på den enkelte skole og daginstitution, ligesom ressourceteamet skal understøtte, at der sker en opbygning af kompetencer og viden hos de nære professionelle. Der ønskes et tæt samarbejde mellem ressourceteamet og PPR for på denne måde at understøtte dagtilbuddenes og skolernes opgaveløsning. Den samlede ledergruppe både på dagtilbud- og skoleområdet har efterspurgt denne understøttelse af opgaveløsningen, da det er komplekse og til tider meget individuelle problemstillinger, de står med i mødet med elever med behov for sprogstøtte. Forvaltningen anbefaler, at der oprettes et ressourceteam, svarende til en fuldtidsstilling, fordelt på tre personer. Samtidig henstilles der til, at PPR bidrager med aktivt i dette arbejde, da opgaven hører ind under deres opgaveportefølje, idet der er tale om børn med særlige behov. 11

Ressourceteamet skal ligeledes være behjælpelig med vurdering af det enkelte barns sproglige forudsætninger, og dermed også deres behov for sprogstøtte. Anbefalingen er endvidere, at ressourceteamet forestår den administrative visitation, for at sikre, at det sker på et oplyst og fagligt velfunderet grundlag. Netværk for tosprogs-området Den samlede ledergruppe og arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der etableres et netværk for medarbejderne på tosprogs-området. Dette skal ske for både dagtilbuds- og skoleområdet. Faglig netværksdannelse har til formål at understøtte vidensdeling og kompetenceudvikling på tværs af dagtilbuds og skolevæsnets medarbejdere vedrørende forhold, der har betydning for elevernes udvikling, læring og trivsel. Anbefalingen er, at det mindst en gang årligt afholdes et samlet netværksmøde, hvor begge områder deltager. Dette for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, og forståelse for hinandens opgaver og deres løsninger. Tovholdere for netværket vil være medlemmerne af ressourceteamet, samt repræsentanter fra dagtilbuds- og skoleområdet, med særlige faglige kvalifikationer og kompetencer. Visitation og dokumentation Arbejdsgruppen anbefaler, at visitationen fortsat sker administrativt, og at den varetages af ressourceteamet for at sikre, at visitationen sker på et fagligt, sagligt og kvalificeret grundlag. Visitationen skal foretages på basis af en systematisk dokumentation i form af en pædagogisk udviklingsplan. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at i de tilfælde, hvor det er barnets første møde med en dansk institution - inkl. dagpleje bevilliges der en startpakke i form af en 3. måneders periode, hvor institutionerne får en mulighed for at vurdere og beskrive barnets forudsætninger. Man modtager sprogstøtte fra 1. dag barnet er indskrevet, men samtidig kan man også få understøttelse til opgaven fra ressourceteamet. Ud fra denne vurdering og beskrivelse udarbejdes der en pædagogisk udviklingsplan. Denne pædagogiske udviklingsplan skal udformes som en SMTTE-model, så det bliver tydeligt, hvilke sproglige forudsætninger det enkelte barn har, hvilke udfordringer, der skal arbejdes med, de pædagogiske tiltag beskrives, målet for den næste periode udformes og endeligt skal tegn på læring anføres, for at der senere kan spores en progression. Ud fra denne pædagogiske udviklingsplan visiteres barnet/eleven for de næste 9 mdr. Ved udgangen af denne periode evalueres den pædagogiske udviklingsplan, og denne danner udgangspunkt for den fortsatte visitation. Der vil ikke ske en revisitation uden en pædagogiske udviklingsplan. I overgangen mellem dagtilbud og skole, skal der for de børn, der modtager sprogstøtte være et ekstra fokus på deres sproglige forudsætninger i forhold til deres skoleparathedsvurdering. Vurderes det, at der er et behov for sprogstøtte i skoleregi, er det ressourceteamet som afgør, hvor stort dette behov menes, at være. 12

1. - 3. mdr. Startpakke Udfærdigelse af pædagogisk udviklingsplan 4. - 12 mdr. Egentlig visitation på baggrund aff pædagogisk udviklingsplan 13. - 24 mdr. Revisitationer på baggrund af nye pædagogiske udviklingsplaner Kompetenceudvikling Kortlægningen har vist, at der er behov for en generel kompetenceudvikling af de medarbejdere, der varetager basisundervisningen i dansk som andetsprog, samt de pædagoger, der varetager opgaven i dagtilbuddene. Det er vigtigt for opgavens forankring i institutionerne, at flere medarbejdere besidder de faglige kvalifikationer og kompetencer til at varetage opgaven. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der tages kontakt til UCN, for at undersøge, hvilke muligheder, der er for dette kompetenceløft. Udgiften til kompetenceudviklingen (kursusafgiften) kan afholdes inden for de nationale midler for kompetenceudvikling af medarbejdere. Forvaltningen giver et tilskud til dækning af vikarudgifterne. Størrelsen af dette tilskud vil være afhængig af tidsforbruget til den enkelte medarbejder i forbindelse med kompetenceudviklingen. Ledelsesmæssig opmærksomhed Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af kortlægningen, at der bliver en større fælles ledelsesmæssig opmærksomhed på opgaven. Det er således væsentligt, at den enkelte ledelse i højere grad har blik for at understøtte, at den pædagogiske indsats varetages af medarbejdere, der har de specifikke og nødvendige kvalifikationer inden for tosprogsområdet. Det er også ledelsens ansvar, at organiseringen af undervisning sker ud fra en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Endelig har ledelsen til opgave at tilgodese, at medarbejderne løbende kompetenceudvikles, så der sker en forankring af indsatsen. Ressourcetildeling Arbejdsgruppen fik også til opgave at komme med anbefalinger til en ny ressourcetildelingsmodel for indsatsen. De følgende anbefalinger, forventes derfor at danne udgangspunkt for den nye model. Der er nedsat en arbejdsgruppen, som skal være med i udarbejdelsen af en ny ressourcetildelingsmodel. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for både dagtilbuds- og skoleområdet, samt forvaltningen. Forslag til ressourcetildelingsmodel behandles i Børne- og familieudvalget d. 23. november. Dette med henblik på, at det samlede forslag sendes i høring hos MED-udvalg og bestyrelser på de respektive institutioner. Det samlede budget (dagtilbud- og skoleområdet) for 2015 i forhold til tosprogsindsatsen er på kr. 5. 4 mio. kr. eksl. tildelingen fra ressourcetildelingen på almenområdet. Denne er i skoleåret 2015/2016 på kr. 2.3 mio. kr. Kortlægningen viste, at der sker en ugennemsigtig ressourcefordeling på dagtilbudsområdet. Der skal derfor udarbejdes klare, gennemskuelige kriterier for ressourcetildelingen på dagtilbudsområdet. 13

Tildelingen skal tage udgangspunkt i børnenes sproglige forudsætninger. Det anbefales, at ressourcetildeling differentieres, således at man modtager to forskellige beløb 1. år mest og derefter mindre. Desuden vurderer arbejdsgruppen, at en omplacering af en del af ressourcerne fra skoleområdet med fordel kan ske til dagtilbudsområdet. Dette ud fra en vurdering af, at en tidlig indsats vil styrke børnenes sprogtilegnelse og dermed få stor betydning for ressourcebehovet på skoleområdet. På skoleområdet anbefaler arbejdsgruppen, at der sker en differentiering i ressourcetildeling mellem 1. og 2. år, da der ønskes en intensiv og målrettet indsat. For at optimere mulighederne for en hurtigere tilknytning til almenklassen er der behov for flest ressourcer det 1. år. Elevernes deltagelse i basisundervisningen forventes at blive mindre og mindre, jo længere tid de har modtaget undervisningen, hvilket betyder, at ressourcebehovet er aftagende. Arbejdsgruppen anbefaler, at man fortsat tildeler via ressourcetildelingsmodellen til almenområdet, da eleverne indskrives i almenklasserne og der forventes en gradvis inklusion hertil. Denne ressourcetildeling skal dog følge eleven, hvis denne tilknyttes et modtagerhold. Samtidig skal der tildeles en ekstraressource i form af sprogstøtte, med en differentieret takst. Midlerne til ressourceteamet indeholdes af den samlede pulje til sprogstøtte. Skolernes og dagtilbuddenes tildelte ressourcer skal dække alle udgifter til undervisningen inkl. tolkebistand. De hidtidige centrale ressourcer til tolkebistand, indgår derfor i den samlede pulje. Implementeringsplan Forvaltningen og arbejdsgruppen har følgende anbefalinger til implementeringsplan: Udarbejdelse af foreløbige kommunale procedure retningslinjer for sprogstøtte/basisundervisning i dansk som andetsprog, herunder principper for organisering, visitation, dokumentation, i henhold til den politiske beslutning. Disse skal være udarbejdet pr. 1.01.16 o Endelige kommunale retningslinjer og principper udarbejdes af ressourceteamet. Organisering o Skolerne kan såfremt det er muligt iværksætte den nye organisering pr. 1.01.16, men det forventes at der i skoleåret 2016/2017 planlægges med en organisering af basisundervisningen i dansk som andetsprog i henhold til det kommunale retningslinjer. Ny ressourcetildelingsmodel o Nye visiteringer efter 01.01.16 sker efter den nye ressourcetildelingsmodel på både dagtilbud og skoleområdet. PPR bistår ved visitation på dagtilbudsområdet. o Nuværende visitationer fortsætter indtil 1.08.16, hvorefter den nye ressourcetildelingsmodel træder i kraft. Ressourceteam o Etablering af team pr. 1.08.16 Kompetenceudvikling o Igangsættes i skoleåret 2016/2017 Nye regler for visitation og dokumentation o Nye visitationer skal ske efter de nye retningslinjer hjælp kan indhentes fra Brovst Skole. Forvaltningen afholder udgiften Evaluering af ny praksis fra august 2017 14

Opsummering anbefalinger Organisation Organisering skal ske ud fra et nærhedsprincip på både dagtilbud og skoledel. Der kan ikke længere ske en direkte visitation fra Integrationsteamet denne skal gå gennem forvaltningen/ressourceteam. 5 skoler opretter modtagerhold for de elever, som har behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. Der oprettes udvidet modtagerhold for sent ankomne unge på Saltum og Brovst Skole, hvis der det nødvendige elevgrundlag. Der kan henvises til en af de 5 skoler med modtagerhold, hvis skolen ikke vurderer de selv er i stand til at løse opgaven. Denne henvisning er for en afgrænset periode med henblik på, at eleven hurtigst muligt indskrives på distriktsskolen. Pædagogisk praksis Udarbejdelse af kommunale retningslinjer for tosprogsindsatsen på skole- og dagtilbudsområdet Der skal udarbejdes pædagogiske udviklingsplan for alle børn/elever, der vurderes til at have et behov for ekstra støtte. SMTTE-modellen anvendes som skabelon. Visitation Visitation foretages af ressourceteamet. PPR bistår teamet. Der gives en startpakke af en varighed på 3 måneder til udarbejdelse af en pædagogisk udviklingsplan Visitation og revisitation kun ud fra nye reviderede pædagogiske udviklingsplaner. Ved overgangen mellem dagtilbud og skole er skoleparathedsvurderingen skal der være et særligt fokus på tosprogseleverne. Hvis ikke man vurderer, at barnet har de sproglige forudsætninger, som er nødvendige for at kunne indgå på lige fod med de øvrige elever i almen klasserne, skal ressourceteamet vurdere behovet for støtte. Understøttelse af opgaven Øget ledelsesmæssig opmærksomhed. Etablering af ressourceteam. Dette team skal understøtte den pædagogiske indsats på skole- og dagtilbudsområdet. Etablering af netværk for tosprogsområdet Kompetenceudvikling af medarbejderne. Ressourcemodel Sprogstøtten tildeles maximalt i 2 år bortset for de unge, der ankommer til Danmark efter de er fyldt 14 år. Ny ressourcetildelingsmodel udarbejdes Klare og tydelige, ensartede kriterier for tildeling af ressourcer. 15

Der kanaliseres ressourcer fra skoleområdet til dagtilbudsområdet for at styrke den tidlige indsats Differentiering af ressourcer for at sikre en tidlig, intensiv indsats og hurtigere integration. Ny ressourcetildeling træder i kraft pr. 1. januar for nye børn/elever. De børn/elever, der er visiteret fortsætter efter den gamle model indtil 1. august 2016. Afslutning Arbejdet med kortlægningen og udarbejdelsen af anbefalinger til en sammenhængende indsats og mere inkluderende indsats på skole- og dagtilbudsområdet i forhold til tosprogs-indsatsen, har været både informativt og interessant. Samtidig har både medlemmerne af arbejdsgruppen, men også den samlede ledergruppe, givet udtryk for et behov og forståelse for denne revision. Det har været tydeligt, at der er en mangel og en efterspørgsel - på klare kommunale retningslinjer for indsatsen. Der hersker ingen tvivl om, at skal det lykkes at skabe en sammenhængende og mere inkluderende indsats, kræver det en større ledelsesmæssig opmærksomhed og forankring af opgave, på både forvaltnings- og institutionsniveau, for der i gennem at sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Vi tror dog på projektet, og vi glæder os over, at der skabes en sammenhæng mellem dagtilbuds- og skoleområdet. En sammenhæng, der med fordel kan anvendes på andre områder. 16