NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES



Relaterede dokumenter
NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

LP I VEJDIREKTORATET. Offentlig Leadership Pipeline som tilgang til ledelsesudvikling TILTAG OG ERFARINGER AF MAJA MAAR OUTZEN, LEDER AF HR-UDVIKLING

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Kodeks for god ledelse

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Direktionens årsplan

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Kompetencestrategi

Strategier i Børn og Unge

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

Ledelsesgrundlag FOKUS

MUS og kompetenceudviklingsplaner

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Ledelsesroller i Byens TMF

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

KONCEPT FOR LEDELSESEVALUERING OG LEDELSESUDVIKLINGSSAMTALE (LUS)

Få mere for pengene med effektmåling

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Ledelsesroller i Byens TMF

Nye tanker nye muligheder

Ledelseskvaliteten kan den måles

God ledelse i Psykiatrien Region H

Det personlige ledelsesgrundlag - som katalysator for organisationsudvikling

Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune

Skatteministeriets ledelsespolitik

Det gode samarbejde i teori og praksis med relationel koordinering som den teoretiske følgesvend

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr

Arbejdsmiljøkonference Workshop A08: MTU tættere på kerneopgaven

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Evalueringsprocessen i korte træk

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Positiv psykologi og ledelse

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

HR & Arbejdsmiljø kan tilbyde LUS-værktøjet i 4 pakker:

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Social kapital & Den attraktive organisation

Direktionens strategiske pejlemærker

Bæredygtige Arbejdskulturer i Skanderborg Kommune

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Arbejdsmiljøstrategi

Diplomuddannelsen i ledelse

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune

Trivsel i besparelser. Workshop AM november

Ledelse kommissoriets anbefalinger omsat til virkelighed i Aarhus Kommune

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Transkript:

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES SUMMIT Thomas Lehman Jensen og Per Møller Janniche

VORES FOKUS I DAG Ledelse gør en forskel og lederevalueringer er med til at konstruere denne forskel. At få vurderet sin performance i offentlighed er potentielt en definerende begivenhed både for den enkelte leder og organisationens ansatte. Vi vil derfor gerne at drøfte: Hvilke pejlemærker gør en lederevaluering vellykket i en organisatorisk kontekst?

AGENDA 1 Ledelse gør en forskel 2 6 afgørende pejlemærker ved vellykkede lederevalueringer 3 Praksis ved nuværende lederevalueringer 4 Muligheder for nytænkning af nuværende praksis 5 Diskussion: Hvad gør en lederevaluering vellykket?

KAMPEN OM DISKURSER

EN LILLE ANEKDOTE OM AT VÆLGE SPØRGSMÅL 1. Direktøren siger til et møde, at hun vil have, at lederne i den kommende 360- måling bliver vurderet på: Leder X følger konsekvent op på medarbejdernes manglende performance 2. HR får det imidlertid ændret til: Leder X følger op på god såvel som mangelfuld performance 3. Aflivet ved TR: Spørgsmålet udgår, da det allerede indgår i et andet spørgsmål: Leder X følger op på medarbejders opgaveløsning

LEDEREVALUERINGER STYRKER UDVIKLING AF GOD LEDELSE LEDELSE GØR EN FORSKEL Resultater og performance Fokus på kvalitet og kerneopgave Værditilvækst Følgeskab Refleksion og læring Kompetence- udvikling Dialogbaseret kultur Den stærke fortælling God ledelse og godt lederskab

SEKS AFGØRENDE PEJLEMÆRKER FOR VELLYKKEDE LEDEREVALUERINGER Samspil med andre indsatser Koblet med strategiske intentioner Opfølgningsprocesser integreret Involverende og ressourcebaseret Skræddersyet og lokalt tilpasset Ledelse som nøglefaktor for performance Balance mellem individ og organisation

12 LEDEREVALUERINGER I STORE ORGANISATIONER FRA DE SENESTE 2 ÅR: STOR FORSKEL I ANALYSEDESIGNET Spørgsmål afledt af strategi 360 grader Lederen nominerer selv Anonymitet for underordnede Alle +5 skrivefelter underordnede Hvert år Bonusmodel 0% 100% Kilde: Udvalgte lederevalueringer gennemført af Rambøll i organisationer med mindst 1.000 ansatte. Private og offentlige organisationer.

1. Motivation bag spørgsmål 2. Respondenttyper 3. Nominering af respondenter 4. Anonymitet ET HAV AF VALGMULIGHEDER: HVILKE PARAMETRE ER VIGTIGE? 5. Balance mellem tal og ord 6. Stikprøve blandt relationer 7. Kadence for måling 8. Element i bonusmodel 9. Antal spørgsmål 10.Relevans-vurdering af spørgsmål 11.Integration med andre nøgletal 12.Åbenhed om resultater

ASPEKTERNE FREMHÆVES GENNEM ET BEVIDST VALG AF ANALYSEDESIGNET. MANGE MULIGHEDER. SPØRGSMÅL RESPONDENTTYPER NOMINERING ANONYMITET KVALITATIV Standard spørgsmål Underordnede Vælges af HR Underordnede har anonymitet Mange tal og få kommentarer Spørgsmål afledt af ledelsesgrundlag Fokuspersonen Underordnede Overordnede Vælges af fokuspersonen Underordnede har ikke anonymitet Færre tal og flere kommentarer Spørgsmål tilpasset ledelsesniveau Fokuspersonen Underordnede Overordnede Sideordnede Vælges af fokuspersonen og godkendes af HR Tilpasset ledelsesniveau + egne spørgsmål Kunder/partnere

DET RESULTAT- ORIENTEREDE OG RELATIONELLE FOKUS PÅ PERFORMANCE OG KOMPETENCER Kilde: Trolle & Brüchmann (2014) Sportens største ledere - Hemmeligheden bag store præstationer

DISKUSSION Ledelse gør en forskel og lederevalueringer er med til at konstruere denne forskel. Vi vil derfor gerne at drøfte: Hvilke pejlemærker gør en lederevaluering vellykket i en organisatorisk kontekst? Tænk på egne erfaringer enten som involveret eller som den der er ansvarlig hvad er vigtigste læring? Hvad er øverste kontekst for en vurdering af vellykket/ikke vellykket?