Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1]
[2]
Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket... 8 2.2 Geologiske forhold... 8 2.2.1 Kalkproblematikken... 9 2.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland... 10 2.3.1 Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO)... 11 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger... 12 2.4.1 Nitrat... 12 2.4.2 Sprøjtemidler... 13 2.4.3 Andre stoffer... 13 2.4.4 Naturligt forekommende stoffer... 13 3 Indsatser... 13 4 Referencer... 15 [3]
[4]
Forord Delindsatsplanen for Kastbjerg omfatter indvindingsoplandet til Kastbjerg Vandværks kildeplads og er udarbejdet som et tillæg til Rammeindsatsplan for Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Delindsatplanens formål er at sikre, at der også fremover kan leveres drikkevand af god kvalitet til forbrugerne i vandværkets forsyningsområde. Delindsatsplanen består udelukkende af en beskrivelse og afgrænsning af indsatsområdet, samt de målsætninger og indsatser, der konkret gælder i det pågældende område, idet rammeindsatsplanen beskriver den udførte kortlægning samt opstiller de overordnede retningslinjer og indsatser. Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i samarbejde mellem Kastbjerg Vandværk og Randers Kommune. Planen har været forelagt Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Randers Kommune, og den har, efter godkendelse i Miljø- og teknikudvalget, været i offentlig høring i den lovbefalede 12 ugers periode. Delindsatsplanen er den 8. februar 2016 vedtaget af Randers Kommune i henhold til 13 og 13a i Vandforsyningsloven, Lovbek. nr. 1584 af 10. december 2015 om vandforsyning mv. samt bekendtgørelse nr. 1319 af 21. december 2011 om indsatsplaner. Definitioner/ordforklaring Kortlægningsområde: Område, hvor Naturstyrelsen (NST) har udført kortlægning og har afleveret en redegørelse til kommunen. Kan indeholde arealer beliggende i flere kommuner. Indsatsplanområde: Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune. Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Område inden for hvilket, der vurderes at være særligt værdifulde drikkevandsressourcer. OSD blev oprindelig af amterne, men bliver nu udpeget i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. [5]
Indvindingsopland: Det areal, inden for hvilket der strømmer vand til en indvindingsboring. Grundvandsdannende opland: Det område i indvindingsoplandet, hvor det oppumpede vand dannes. Følsomme indvindingsområder: Delområder inden OSD eller indvindingsoplande uden for OSD, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, de anses for følsomme over for. Ofte ses betegnelsen Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Indsatsområde (IO): Delområde inden for de følsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne. Indsatsområderne er udpeget på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. [6]
1 Indledning Randers Kommune har i slutningen af 2013 modtaget afrapporteringen af kortlægningen i det område, som Naturstyrelsen kalder Kærby og Fjelsted /1/. Kortlægningsområdet Kærby og Fjelsted ligger syd for Mariager Fjord og er arealmæssigt delt mellem Randers og Mariager Fjord Kommuner. Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune vil fremover blive kaldt Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Indsatsplanområdet indeholder de arealer, som vil blive omfattet af de indsatsplaner, som Randers Kommune skal udarbejde for dette område. Der er udarbejdet en rammeindsatsplan for hele indsatsplanområdet, hvor de generelle indsatser samt den udførte kortlægning er beskrevet. I Delindsatplan for Kastbjerg er beskrevet de lokale forhold omfattende vandforsyning, grundvandskvalitet, geologi, arealanvendelse samt de indsatser, der er nødvendige for at forsyne forbrugerne i vandværkets forsyningsområde med godt drikkevand i tilstrækkelige mængder. [7]
2 Områdebeskrivelse Kastbjerg ligger uden for OSD mod nordøst i indsatsplanområdet. Området ved Kastbjerg ligger i kote ca. 45 i et svagt kuperet morænelandskab. Der er tale om et landbrugsområde med en meget lille andel af udyrkede arealer. 2.1 Vandværket Vandværket ligger på Pedersmindevej umiddelbart syd for byen. Der er en indvindingstilladelse på 18.000 m 3 /år, og der er i perioden 2008-2012 gennemsnitligt indvundet 11.700 m 3 /år. 2.1.1 Boringer Vandværket har kun én boring med DGU nr. 50.621, som er placeret ca. 300 m sydsydøst for vandværket, hvor Pedersmindevej løber ud i Landevejen. Boringen er rimeligt velbeskrevet. Der er beskrevet ler til 1,5 meter og derunder bryozokalk til 20 meter og skrivekridt til boringens bund i 95 meter. Der er 4 lerspærrer den nederste er fra 63 til 70 meter og derunder er boringen uforet. Der er vandspejl i 24,55 meter. 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket Der er ingen vandbehandling på vandværket. Vandet pumpes direkte fra boringen via rentvandstanken til forbrugerne. En boringskontrol, taget i forbindelse med kortlægningen i 2012, viser, at der er nitratfrit vand uden spor af sprøjtemidler. Dette er tilsyneladende den eneste boringskontrol, der er udført. Der er nitratfrit rentvand og lavt og stabilt (28 mg) sulfat. Der er ikke konstateret pesticider. En analyse fra oktober 2014 viser forhøjet jern og ammonium samt nitrit på 0,011 (grænseværdi 0,01). 2.2 Geologiske forhold Kortlægningen viser, at der omkring vandværket et kalk stort set til terræn, mens der længere mod sydøst, ifølge kortlægningen, skulle være tykke lerlag til stede. På profilet i redegørelsesrapporten er der vist tykke kvartære lerlag ved boring DGU 50.52 nær indvindingsoplandets vestlige afgrænsning, men borerapporten for denne boring viser ler i de øverste 2 meter og er ellers ubeskrevet. Den gamle borejournal har teksten (ved 20 m.u.t.) "graa og hvid coccolithkalk, temmelig blød, muligvis øvre danien, moræneaflejringer over kalken. Der ser ud til at være tale om en dyb gammel brønd. Der er m.a.o. ingen boringer, som kan understøtte antagelsen om de tykke lerlag. [8]
Længst mod syd, nær Vinstrup og Dalbyover, hvor flere vandværkers oplande mødes er der i 59.305 beskrevet 14 meter siltet og sandet, umættet moræneler over kalken. Der er på figur 2.1 optegnet et geologisk profilsnit for Kastbjerg Vandværk. Profilsnittet er orienteret fra sydøst mod nordvest, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboring vist sammen med de geologiske lag. Profilet har en længde på 2.300 m. Figur 2.1. Forståelsesmodel for Kastbjerg Vandværk. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur 2.2. 2.2.1 Kalkproblematikken Det meste kalk er meget finkornet, og af den grund er der langsom gennemstrømning gennem massiv kalk. Den øvre del af kalken er imidlertid oftest opsprækket, og på grund af grundvandsstrømning i sprækkerne kan kalken afgive store mængder vand, når der pumpes fra en indvindingsboring. Kalk er således, fysisk, et glimrende materiale at indvinde vand fra. Man betegner kalken som et dobbeltporøst medium, med én porøsitet i den finkornede matrix, og en helt anden porøsitet i sprækkerne. [9]
Flere undersøgelser foretaget i samarbejde mellem Ålborg Universitet, vandforsyningen i Ålborg og det rådgivende ingeniørfirma Niras viser, at når store mængder nitrat udvaskes under et landbrugsområde, som det skete i Danmark i 1980 erne og 1990 erne, løber det nitratholdige vand først ned i sprækkerne i kalken, men meget hurtigt suges vandet ind i matrix i den øverste del af kalken. Porevandet i kalkens matrix er således kommet til at indeholde store mængder nitrat. Når man så senere gødsker mindre eller helt holder op med at gødske f.eks. i forbindelse med en indsatsplan, og det nedsivende vand derfor indeholder mindre nitrat, vil der diffundere nitrat fra matrix og ud i sprækkerne. /2/ og /3/. Der er med andre ord blevet opbygget en pulje af vand med højt nitratindhold i kalkens matrix, hvorfra den senere afgives til sprækkevandet. Undersøgelserne fra Ålborg viser endvidere, at det kan tage rigtig mange år, før der er kommet så meget nitrat ud af matrix, at drikkevandskriterierne igen kan overholdes. I /2/ er det beregnet, at der vil gå mere end 40 år før det øverste grundvand i kalken når ned under 50 mg/l, og i /3/, hvor undersøgelserne er foretaget et andet sted, er det beregnet, at det kan tage mere end 100 år. På trods af væsentligt mindre gødningsnormer i dag, i forhold til for 20 30 år siden, ses intet fald i nitratindholdet i grundvandet i Nordøst-området i Randers Kommune. Der ses derimod en stigning de fleste steder. Dette tyder kraftigt på, at der er lignende forhold som de på lokaliteter, der er undersøgt omkring Ålborg. 2.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Ved hjælp af en hydrologisk strømningsmodel (grundvandsmodel) udarbejdet af NST /4/ er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. Grundvandets strømningsretning er rettet fra sydøst mod nordvest, hvilket afspejles i udbredelsen mod vestsydvest af indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet er ca. 2.800 m langt, og det grundvandsdannende opland er ca. 1.900 m langt og har et areal på ca. 35 ha. I den hydrologiske model ser det ud som om det meste vand dannes i den fjerneste ende af oplandet næsten 2 km fra boringen. Grundvandet er ifølge den hydrologiske model relativt gammelt. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ligger udelukkende i landbrugsområde. Der er ikke, i forbindelse med kortlægningen, konstateret nogen kortlagte forurenede lokaliteter inden for indvindingsoplandet. [10]
Figur 2.2 Beliggenheden af indvindingsboringen samt udbredelsen af indvindings- og grundvandsdannende opland for Kastbjerg Vandværk. Figuren viser endvidere kortlagte lokaliteter og placering af geologisk profilsnit. 2.3.1 Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Ved hjælp af den samme grundvandsmodel, som er brugt til at beregne indvindingsopland og grundvandsdannende opland er der beregnet et BNBO for indvindingen på Kastbjerg Vandværk. BNBO udgøres af det areal, inden for hvilket vandet er 2 år om at nå frem til boringen. For ikke at få matrikler, marker eller haver, hvor kun en del skal beskyttes er der udarbejdet et såkaldt administrativt BNBO. Ved afgrænsningen af dette område er det tilstræbt at følge skel- og brugsgrænser. BNBO ligger i den del af indvindingsoplandet, som er nærmest boringen. [11]
Figur 2.3 Afgrænsning af BNBO, Administrativt BNBO samt 25 m zone. 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger 2.4.1 Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i den nordvestlige del af indvindingsoplandet har stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi der ikke findes beskyttende lerlag over magasinerne. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset et nitratfølsomt indvindingsområde. Kortlægningen har desuden vist, at det primære grundvandsmagasin i den sydøstlige del af indvindingsoplandet ikke er sårbart over for nitrat, bl.a. fordi der er et tykt beskyttende lerlag over magasinerne. Dette betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset indsatsområder. Udstrækningen af nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde fremgår af figur 2.4. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet vurderet til 50-75 mg/l. [12]
Figur 2.4 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde for Kastbjerg Vandværk. Figuren viser desuden sårbarhedsforhold på nabovandværker 2.4.2 Sprøjtemidler Kortlægningen har ikke påvist fund af sprøjtemidler i indvindingsboringen. 2.4.3 Andre stoffer Der er ikke fundet øvrige miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet ved Kastbjerg Vandværk. 2.4.4 Naturligt forekommende stoffer Der er ikke fundet problematiske koncentrationer af naturligt forekommende stoffer i grundvandet. 3 Indsatser Da kortlægningen ikke giver noget entydigt billede af, hvor vandet til Kastbjerg Vandværks boring dannes, og i lyset af, at der ikke er tegn på påvirkning fra overfladen foreslås ikke, i første omgang, nogen tiltag til [13]
reduktion af nitratudvaskning ud over de generelle regler i landbrugslovgivningen. Der gennemføres følgende indsatser: 1. I BNBO og i vandværkets indvindingsopland skal eventuelle ubenyttede brønde og boringer findes og sløjfes. Der fokuseres især på de 300 m nærmest vandværket. Randers Kommune vil udarbejde et forslag til brevtekst, som kan sendes ud af vandværket på vandværkets brevpapir. Hvis der er ubenyttede brønde og boringer giver Randers Kommune påbud om sløjfning. 2. Der skal gennemføres en informationskampagne rettet mod grundejere indenfor indvindingsoplandet om ikke at bruge sprøjtemidler i haver, indkørsler m.v. Vandrådet for vandværker i Randers Kommune har fået tilladelse til, at vandværkerne i kommunen benytter en pjece udarbejdet af Vandplanudvalget i Århus Kommune. 3. Det skal afklares om der er nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra vandværkets boring. Hvis der er, skal det undersøges om de udgør nogen fare for vandkvaliteten på vandværket. Randers Kommune gennemfører denne indsats og giver om fornødent påbud. [14]
4 Referencer /1/ Naturstyrelsen Aalborg. Redegørelse for Kærby og Fjelsted - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. NIRAS, 2013. /2/ Ellen Eldrup og Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Aalborg Universitet - Vand og Miljø 2014. Stoftransport i umættet kalk. Nitratforurening af grundvandet i Aalborg. /3/ Christian Pedersen og Merete Hørlüc. Aalborg Universitet - Vand og Miljø 2014. Modellering af skalaafhængig stoftransport i opsprækket kalk /4/ Naturstyrelsen Aalborg. Mariager Fjord Kortlægningsområde. Hydrologisk forståelsesmodel. Notat. NIRAS, 2011 /5/ Naturstyrelsen Aalborg. Grundvandskortlægning for Mariager Fjord Nord, Mariager Fjord Syd og Kongerslev. Sediment- og grundvandskemi delaftale 15. NIRAS, 2013. [15]