Fritidshjemmet Glentevej Aftale mellem Randers Byråd og Fritidshjemmet Glentevej 2012 & 2014 1
1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning. skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå. Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Institutionen forlænger allerede indgået aftale fra 1. januar 2011 frem til 31. juli 2014 mellem Fritidshjemmet Glentevej og Randers Byråd. 2
2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Fritidshjemmet drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget 2012-15 Overordnede børn og unge politik. I den overordnede børn og unge politik optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune. Relationer. Læring og uddannelse. Sundhed, kost og motion. Børn og unge med særlige behov. 3
3. Præsentation Fritidshjemmet er en selvejende institution beliggende i nordbyen i Randers, området er i en vis udstrækning præget af boligblokke, socialt boligbyggeri og familier med anden etnisk herkomst end dansk. Huset består af et fritidshjem normeret til 73 børn. Derudover har vi 2 busser, et sommerhus beliggende i Skovgårde og desuden 1 båd. Fritidshjemmets børnegruppe er i alderen fra 6 10. Fritidshjemmet er stueopdelt med 3 stuer, ca. 25 børn + 2 voksne på hver. På morgenstuen har børnene mulighed for at komme inden skole og få en sund morgenmad og lege lidt inden skolestart. Morgenstuen har åben fra kl. 6 8. Pædagogisk værdigrundlag Når vi tager udgangspunkt i vores beliggenhed og den særlige situation som Nordbyen befinder sig i, må vi konstatere at en del børn enten har problemer, eller er i risiko for at få det. Derfor er vi nødt til at udvise en større opmærksomhed, på de opdragende elementer i vores virksomhed. Vores pædagogik tager udgangspunkt i et anerkendende og humanistisk grundlag med respekt for det enkelte barn og dets kompetencer. Børnenes behov tilgodeses gennem en inddragende og fælles skabende proces. Det forebyggende arbejde er integreret i den meget synlige proces, der er tæt forbundet med vores fysiske rammer, børnene har et medansvar for vedligeholdelse - rengøring - indkøb og nyetableringer. F.eks. Vores bus er ikke bare til transportformål, men er i høj grad også et pædagogisk redskab for udvikling af kompetencer vedr. vedligehold og ikke mindst rengøring. Vi inddrager børnene i de daglige praktiske gøremål, så fællesskabet bliver en nødvendighed. Igennem de konkrete handlinger, opstår der ofte situationer, der helt naturligt medfører, at børnene også føler ansvar for hinanden. 4
4. Udviklingsmål for fritidshjemmet Fælles udviklingsmål for Fritidshjemmet Glentevej, Jennumparkens Fritidshjem, KFUM s institutioner, Vorup Børne- og Ungdomshus og Fritids- og ungdomsklubben Solgården. Nedenstående er det vi arbejder med og vil udvikle på gennem hele aftaleperioden. Formål Målet er, at alle børn vil opleve sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i fællesskabet, ved at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen og i det pædagogiske arbejde med børne- og forældregruppen. Inklusion forstås som den dynamiske og vedvarende proces, hvori fritidsinstitutionen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle børn og unge. I den proces tages der særligt hensyn til de børn og unge, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion, samt lavt udviklings- og læringsmæssigt udbytte. Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskabet, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. Sigtet med at arbejde inkluderende er at forebygge og mindske eksklusion af børn og unge. Eksklusion er situationer, hvor børn og unge, som allerede er udenfor fællesskabet, holdes udenfor, og hvor børn og unge stødes ud af det fællesskab, som de tidligere har været en del af. Baggrund Arbejdet med inklusion er valgt som tema for fritidshjemmene, idet det ligger i forlængelse af arbejdet med den anerkendende, relations- og ressourceorienterede tilgang, der allerede er iværksat og i vid udstrækning bliver praktiseret i det daglige pædagogiske arbejde i fritidshjemmene. Initiativer Hvert fritidshjem vælger egne initiativer og tilhørende succeskriterier i forhold til at arbejde med det fælles udviklingsmål. 5
Børn i mindre fællesskaber Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved at oprette små grupper og arrangere ture og aktiviteter for børnene i disse grupper. Grupperne vil blive sammensat af børn, der vurderes til at have et behov for øget pædagogisk opmærksomhed, samt af børn med et overskud og meget gode sociale kompetencer. Der vil være fokus på den anerkendende tilgang til børnene og den positive oplevelse for børnene. Hensigten med de gruppeopdelte aktiviteter er, at alle børn får mulighed for at skabe nye relationer, få et indblik i hinandens kompetencer samt lære af hinandens gode kundskaber. Sigtet er ligeledes, at børnene lærer at overføre de gode sociale strategier og relationer fra den lille gruppe til det store fællesskab. Guidning og pro aktiv rolle i børns fællesskaber Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved, at de voksne baner vejen for børnenes sociale deltagelse i differentierede fællesskaber og aktiviteter eksempelvis ved at der bevidst arrangeres børnefællesskaber og legegrupper for at sikre, at alle børn bliver deltagere i fællesskabet. Dette kan ske ved at lege regellege, hvor alle børn kan være med. Ligesom det kan understøttes ved at have faste pladser ved spisebordene og faste makkere på ture ud af huset. Hensigten er, at alle børn kommer til at indgå ligeværdigt i fællesskabet, og det bliver legalt, at nogen har mere brug for guidning fra en voksen end andre, således at den store gruppe i højere grad inkluderer og accepterer de børn, der har særlige behov. Det primære fokus er på børnenes styrker og kompetencer, og på at omtale det at behøve hjælp fra en voksen/barn til at øve sig på noget, som en helt naturlig ting. Sang og inklusion I arbejdet med inklusion vil koraktiviteter og sang blive anvendt til at fremme børnenes deltagelse i fællesskabet og til at fremme integrationen af børn med anden etnisk oprindelse end dansk i det danske samfund. Sigtet er gennem arbejdet med koret og børnenes arbejde med de danske sange af bl.a. Halfdan Rasmussen at opnå, at børnene får skabt et godt fællesskab og lærer, at de sammen bidrager til fællesskabet og derved kan udvikle det og gøre det endnu bedre. Der sættes fokus på børnenes fysiske og psykiske velvære gennem sangen, idet sang fremmer produktionen af hormoner, som har indflydelse på vores fornemmelse af at have det godt. Ligesom koraktiviteterne medvirker til at styrke børnenes identitet, modner dem i samspil med andre og øger deres selvværd. 6
En sidegevinst ved arbejdet med koraktiviteter er, at børnene gennem sangen får stimuleret deres sproglige udvikling i dansk som andetsprog og deres kulturelle læring. Børnene lærer det danske sprog og sprogets nuancer ved at bruge sproget aktivt. Forældreinddragelse I det pædagogiske arbejde med inklusion vil der være fokus på et udvidet forældresamarbejde, hvor forældrene inkluderes mere i forhold til deres børns liv i institutionen og gennem vejledning kommer til at være en større del af det fælles ansvar omkring børnenes positive udvikling. Dette vil medvirke til at styrke det enkelte barns selvværd i fællesskabet. I dagligdagen gribes alle de chancer, der byder sig for at få et tættere forhold til forældrene. Føler hver enkelt forælder sig set i institutionen, vil det smitte af på deres børns oplevelse af og i fællesskabet. Tværfagligt samarbejde Når der arbejdes med inklusion i den enkelte institution, vil det tværfaglige samarbejde ofte komme til at spille en vigtig rolle, idet det handler om at skabe en helhedsorienteret løsning for det enkelte barn eller ung, hvor familien og alle relevante samarbejdsparter bliver inddraget. Det kan være i sammenhæng med, at der i institutionen er et behov for at undersøge ressourcerne i familien og i barnets eller den unges netværk med henblik på at sikre, at barnet eller den unge ligeledes støttes i udvikling og trivsel udenfor institutionen. Når institutionen får et barn eller en ung, som afventer en udredning, men i den mellemliggende periode har behov for særlig støtte, er det ligeledes nødvendigt at bringe de tværfaglige netværksgrupper i spil for at sikre, at barnet eller den unge får den nødvendige støtte og mulighed for at være en del af fællesskabet i institutionen. Succeskriterier Det overordnede succeskriterie for arbejdet med inklusion er, at børnene og de unge, som i dag er udenfor fællesskabet, bliver en del af fællesskabet. I forhold til at opstille succeskriterier vil der blive taget udgangspunkt i børnemiljøvurderingen fra DCUM, som ligeledes vil indgå i fritidshjemmenes evalueringer. Nogle af de kriterier/spørgsmål, som fritidshjemmene gerne vil kunne se en positiv udvikling i på baggrund af det pædagogiske arbejde med inklusion, er følgende: 7
Har du gode venner i dit fritidshjem? Føler du dig alene, når du er i fritidshjem? Kan du lide de andre børn i fritidshjemmet? Tror du, at de andre børn kan lide dig? Synes du, at I taler grimt til hinanden i fritidshjemmet? Synes du, at I opfører jer godt over for hinanden? Er det let for dig at finde nogen at være sammen med i fritidshjemmet? Føler du, at de andre børn holder dig udenfor? 5. Midtvejsevaluering Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i 2010-12? Eksklusion af bestemte børn fra det store fællesskab og deltagelse i mindre. Intentionen er, at barnet igennem eksklusion på sigt, opnår inklusion i det store fællesskab. Hvilket udbytte har børnene fået af arbejdet med udviklingsmålene? Vi oplever at de børn vi i perioder har ekskluderet fra det store fællesskab og bragt i mindre fællesskaber, efterfølgende har nemmere ved at indgå i gode og fornuftige relationer i det store fællesskab. Personalegruppen og forældrene har oplevet en højere grad af inklusion i det store fællesskab end tidligere med netop disse børn. Hvordan har I arbejdet med og fulgt op på målene? Inklusion som fast punkt på personalemøder. Pædagogiske strukturændringer i huset. Ekstern foredragsholder som inspiration og debat. 1 1 Søren Gundelach 2011/ Jacob Freil 2010 8
Hvad var succeskriterierne? Og er de nået? Vores succeskriterier er/var at kunne inkludere en bestemt gruppe børn. Dette er lykkes i et tilfredsstillende omfang, personalet og børnene oplever en positiv forandring. Inklusion/ eksklusion implementeres langsomt i personalegruppen som pædagogisk værktøj. Fritidshjemmets udviklingsmål 2012-14 Fritidshjemmets temaer for aftalen 2012-14 vil være inklusion og forældresamarbejde Eksklusion af bestemte børn fra det store fællesskab og deltagelse i mindre. Intentionen er, at barnet igennem eksklusion på sigt, opnår inklusion i det store fællesskab. Vi vil i den næste periode have ekstra fokus på forældresamarbejde. Formålet med udviklingsmålene? Vi ønsker fortsat at de børn vi i perioder har ekskluderet fra det store fællesskab og bragt i mindre fællesskaber, efterfølgende har nemmere ved at indgå i gode og fornuftige relationer i det store fællesskab. Personalegruppen og forældrene har oplevet en højere grad af inklusion i det store fællesskab end tidligere med netop disse børn. Vores formål og intention er at vi langsomt lægger mere på og implementerer det yderlige i personalegruppen. Formålet med ekstra fokus på forældresamarbejde er, at vi ønsker at inddrage forældrene i et endnu større omfang end tidligere. Hvad er succeskriterierne? Vores succeskriterier er/var at kunne inkludere en bestemt gruppe børn. Dette er lykkes i et tilfredsstillende omfang, personalet og børnene oplever en positiv forandring. Inklusion/ eksklusion implementeres langsomt i personalegruppen som pædagogisk værktøj, det er denne proces vi ønsker at implementere yderligere. Succeskriteriet indenfor forældresamarbejde er at flere forældre kommer til forældremøder, valg til bestyrelse o. lign. Derudover ønsker vi en større fælles forståelser i forhold til pædagogiske overvejelser og metoder. 9
Hvordan og hvilke initiativer iværksættes? Inklusion som fast punkt på personalemøder Forældresamarbejde som fast punkt på personalemøder Pædagogiske strukturændringer i huset Ekstern foredragsholder til personalet som inspiration og debat Forældremøde i 2012 med( Lola Jensen ) som foredragsholder, trækplaster og inspiration Opfølgning på mål Analyse og opfølgning på brugertilfredshedsundersøgelse fra 2012 Registrering og opfølgning af konkrete episoder inklusion/eksklusion Inklusion og forældresamarbejde som fast punkt på møder, herunder ideer, tanker og arbejdsmetoder til fortsat udvidelse af disse fokusområder Børnene skal udfylde en BMV. Hvert 3 år 10
6. Økonomi Oversigtstabel over budget 2012. 2012-priser Budget 2012 I alt Fritidshjem 2.325.900 Personale 1.987.700 Materiale- og aktivitetsudgifter 111.500 Grunde og bygninger 226.700 Juniorklub 199.200 Personale 143.600 Materiale- og aktivitetsudgifter 22.000 Grunde og bygninger 33.600 Total 2.525.100 Tabellen viser budgettet for 2012. Budgettet består af posterne lønsum, øvrige driftsudgifter samt eventuelle indtægter. Løn til leder er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen - og ikke selve aftaleenheden. Ovenstående budget er overførelsesberettiget inklusiv udgifter el, vand og varme. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 11