Om planen Indhold Høring Miljøvurdering Screening af vandhandleplanen Baggrund Vandplaner udspringer af Vandrammedirektiv Tidligere vandforvaltning i

Om planen Indhold Høring Miljøvurdering Screening af vandhandleplanen Baggrund Vandplaner udspringer af Vandrammedirektiv Tidligere vandforvaltning i regionplaner Kommunerne har ansvar for vandhandleplaner Generelle mål og principper Målet er god tilstand Miljømål for vandløb Miljømål for søer Miljømål for grundvand Vandplanernes kvantitative miljømål Vandplanernes kvalitative miljømål Virkemidler Alternativer til virkemiddelkataloget Vandplanens krav Vandløb Indsats overfor spildevand til Kagså Forsinkelsesbassin som udgangspunkt virkemiddel Grundvand Ingen krav til vandbalancen Krav til den kemiske tilstand som en del af indsatsplanerne Handlinger Prioritering af indsatser Tidspunkt og rækkefølge for realisering er følgende: Kriterier for prioritering Vandløb Bassin ved Symfonivej Reduktion af regnbetingede udløb til Kagså Vision for Kagså Grundvand Drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning Udarbejdelse af indsatsplaner for Mølleåområdet Mål Indgår i statens vandplaner Vandløb Tibberup Å Kagsåen Vandløb i andre kommuner Nordkanalen Fæstningskanalen Harrestrup Å Søer Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Nydam Smørmosen Utterslev Mose Øvrige søer Grundvand Miljømål der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne Indvindingen i Gladsaxe Kommunes påvirkning på vandbalancen Undtagelseszone for virkemidlet flytning og/eller reduktion af vandindvinding Øvrig planlægning Kommuneplan Sektorplaner Vandforsyningsplanen Spildevandplanen Klimatilpasningsplan Retningslinjer Retningslinjer for spildevand omhandler retningslinje 6-15 og omfatter: Retningslinjer for vandløb omhandler retningslinje 16 31 og omfatter: Retnigslinjer for søer omhandler retningslinje 32 37 og omfatter: Retningslinjer for grundvand omhandler retningslinje 38-43 og omfatter: Retningslinjer for miljøfarlige forurenende stoffer omhandler retningslinje 52 53 omfatter: Tidligere retningslinjer fra Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Kort 2 2 2 3 3 4 4 4 4 4 5 5 5 5 5 6 6 6 6 7 7 7 7 7 7 7 7 8 8 8 8 8 9 9 9 9 10 10 10 10 10 10 10 11 11 11 11 11 11 12 12 12 12 13 13 14 14 14 14 14 15 15 15 15 15 15 16 16

Forslag til Gladsaxe Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 er i høring frem til 1. september 2012 [indsæt billed af et vandløb] Høringssvar gives ved at benytte H Hvad er en vandhandleplan? Hvilke indsatser skal Gladsaxe Kommune gøre? Om planen Gladsaxe Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udarbejde en vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode. Formålet med vandplanerne er, at alt overfladevand og grundvand skal opnå "god tilstand". De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. I denne Vandhandleplan 2012 2015 vil Gladsaxe Kommune redegøre for, hvordan vandplanerne 2010 2015 og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Gladsaxe Kommunes geografiske område. Gladsaxe Kommune er dækket af tre vandplaner for de tre vandområder: 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 2.3 Øresund og 2.4 Køge Bugt Denne første kommunale vandhandleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der ifølge Miljømålsloven starter senest 22. december 2015. Gladsaxe Kommune skal ikke udarbejde Natura 2000 handleplan, da der ikke findes Natura 2000 områder i kommunen. Natura 2000 er betegnelsen for de naturområder, som er særligt beskyttede i EU. [LINK: de 3 vandplaner + Miljømålsloven] Indhold Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, som er udarbejdet i medfør af Miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelsen skal vandhandleplanen indeholde: Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter [LINK: Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011, Miljømålsloven] Vandhandleplan 2012-2015 indeholder ikke tiltag omkring klimatilpasning, da dette ikke er en del af vandplanerne 2010-2015. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Alt kortmateriale findes på siden Kort. Alle eksterne links kan findes i boksen i venstre side. [LINK: MiljøGIS] 2 / 16

Høring Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest seks måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst otte uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om vandhandleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til Gladsaxe Kommunes vandhandleplan vedtages. Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af Miljømålsloven. For eksempel kan prioriteringen af indsatsen og tidsplanen være til debat i vandhandleplanen, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Gladsaxe Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog ved gennemførelse af de konkrete initiativer, der skal ske i regi af den kommunale vandhandleplan. Forslag til Gladsaxe Kommunes vandhandleplan er sendt i offentlig høring af Miljøudvalget på deres møde 21. juni 2012. Forslaget vil være i offentlig høring fra 21. juni 2012 til 1. september 2012. Bemærkninger og indsigelser kan gives: Ved at benytte punktet "H" [Forklaring til dette følger ]. Ved at sende en e-mail til vand@gladsaxe.dk [tjek LINK] Med post til Gladsaxe Kommune, By og Miljøforvaltningen, att. Forsyningsafdelingen, Rådhus Allé 7, 2860 Søborg. Bemærkninger og indsigelser skal være kommunen i hænde senest 1. september 2012. [LINK: Miljømålsloven] Miljøvurdering For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Hver miljøvurdering kan findes på naturstyrelsens hjemmeside under hver vandplan. Link til miljøvurdering af planerne findes under eksterne link. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2.3 Øresund 2.4 Køge Bugt Screening af vandhandleplanen I henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af vandhandleplanen. I henhold til lovens 2, stk 1 tilvejebringes planen i medfør af lovgivning af en offentlig myndighed, i dette tilfælde Gladsaxe Kommune. Vandhandleplanen kan være omfattet af kravet om udførelsen af en miljøvurdering, såfremt kriterierne i 3 opfyldes. Der foretages derfor en vurdering heraf. Der er foretaget en screening af vandhandleplanen. Resultatet heraf er, at planen har ubetydelig eller positiv indvirkning på miljøet. Miljøudvalget har 21. juni 2012 besluttet, at der ikke skal gennemføres videregående miljømæssige vurderinger af vandhandleplanen end dem, der fremgår af nærværende redegørelse. Beslutningen er truffet på baggrund af en gennemgang af vandhandleplanens mulige miljøpåvirkninger. Der 3 / 16

er under denne gennemgang ikke afdækket betydelige, utilsigtede miljøpåvirkninger, jf. 3, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Afgørelsen er truffet i henhold til 4, stk. 1, i loven om miljøvurdering af planer og programmer. De enkelte projekter der sættes iværk for at opnå målopfyldelse vil individuelt blive miljøvurderet. [LINK: Miljøvurdering af de 3 vandplaner og Lbk. nr. 936 af 24.09.2009 om miljøvurdering af planer og programmer ] Baggrund Vandplaner udspringer af Vandrammedirektiv 22. december 2000 trådte EU's Vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU lande gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. For at formålet med Vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med Miljømålsloven. Tidligere vandforvaltning i regionplaner Før kommunalreformen i 2007 var mål for overfladevand og grundvand fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner. I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål i vandplanerne med Miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanernes indsatsprogram. Kommunerne har ansvar for vandhandleplaner I implementeringen af Vandrammedirektivet har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest seks måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort. Og senest et år efter at vandplanerne er offentliggjort skal vandhandleplanerne vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne har en planperiode på seks år, mens kommuneplanen har en fire årig planperiode. 22. december 2015 erstattes første vandplanperiode med anden planperiode der løber fra 2015 2021. [LINK: Miljømålsloven, NST hjemmeside om Vandrammedirektivet] Generelle mål og principper Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis det vurderes ikke at kunne opfylde målet inden 2015 med den indsats der allerede er fastsat. I planperioden 2010 2015 har vandplanerne ikke medtaget forhold omkring klimatilpasning. Vandplanerne skal følges op af kommunale vandhandleplaner. Disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. 4 / 16

Målet er god tilstand Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have "god tilstand" i år 2015. Overfladevand vandløb, søer og den kystnære del af havet har opnået målet, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. Vandområdernes tilstand vurderes fra høj til ringe. De vandområder, som i dag har høj tilstand målsættes fortsat til høj tilstand, fordi deres tilstand ikke må forringes. Ikke alle vandområder vurderes at kunne nå god tilstand i 2015. Kunstige og stærkt modificerede vandområder har mindre strenge miljømål kaldet "godt økologisk potentiale". Miljømålene for den kemiske tilstand for overfladevand vurderes alene ud fra de såkaldte prioriterede stoffer, som på nuværende tidspunkt omfatter 33 stoffer. Yderligere vurderes en række andre stoffer for hvilke der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsniveau, tidligere Liste 1 stoffer. Miljømål for vandløb For vandløb er miljømålet for god økologisk tilstand fastsat ud fra smådyrsfaunaen. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. Se nedenstående tabel for den oversættelse af faunaklasser til miljømål som der er i vandplanerne. [Eksternt link: De 33 stoffer, Liste 1 stoffer, DVFI] Miljømål Vandløb Mål for faunaklasse Økologisk tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 "Blødbund" God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale 6 5 4 Miljømål for økologisk tilstand for vandløb. Miljømål for søer For søer er målet for god økologisk tilstand fastsat ud fra koncentrationen af klorofyl a (mål for algemængde i søvand). Kravet til klorofyl a koncentrationen afhænger af søtyperne og om der er tale om dybe eller lavvandede søer. For lavvandede naturligt næringsrige søer er kravet 25 ug klorofyl a pr. liter. Miljømål for grundvand Miljømålet for grundvand er opnået, når både den kvantitative og kvalitative tilstand er god. De kvalitative miljømål for grundvandet vurderes ud fra indholdet af kemiske stoffer. Der er opstillet tærskelværdier for de enkelte stoffer og forureningstendenser, som fastsætter grænseværdien mellem "god" og "ringe" tilstand. Vandplanernes kvantitative miljømål De kvantitative miljømål for grundvandsforekomsterne omfatter vandbalancen, både i selve grundvandet men også i forhold til interaktionen med vandløb. 5 / 16

De kvantitative miljømål for grundvandsforekomsterne er, at: Den gennemsnitlige årlige indvinding over en lang periode ikke må overstige den langsigtede grundvandsdannelse Den udnyttelige grundvandsressource er i vandplanerne beregnet til 35 % af grundvandsdannelsen Overfladevand og terrestriske naturtyper må ikke være så påvirket af menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden, at de tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål eller der kan ske forringelse af tilstanden for tilknyttede vandområder og naturtyper Sidste punkt betyder, at for at et vandløb kan nå deres miljømål bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes oprindelige medianminimumsvandføring på over 5 % for vandløb med høj økologisk tilstand og 10 25 % for øvrige vandløb. Vandplanernes kvalitative miljømål De kvalitative miljømål for grundvandet vurderes ud fra indholdet af kemiske stoffer. Der vurderes både på naturligt forekommende stoffer, hvor forhøjede koncentrationer skyldes menneskeskabte forhold, og miljøfarlige forurenende stoffer. De kvalitative miljømål for grundvandsforekomsterne er, at: Der skal opstilles tærskelværdier, der fastlægger grænsen mellem "god" og "ringe" tilstand Der skal identificeres væsentlige og vedvarende opadgående tendenser til stigning i koncentration af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer De opstillede tærskelværdier der bruges til vurdering af den nuværende kemisk tilstand er grundvandsdirektivets kvalitetskrav for nitrat på 50 mg/l og pesticider på 0,1 μg/l for enkeltstoffer og 0,5 μg/l for summen af stoffer. For de øvrige stoffer bruges de danske kvalitetskrav til drikkevand for stofferne: klorid, arsen, nikkel, sulfat, organisk stof, total fosfor, ammonium, fluorid, klorerede opløsningsmidler, MTBE, BTEX og andre miljøfarlige forurenende stoffer især fenoler. Virkemidler Ud fra de opstillede mål i vandplanerne er der bestemt et indsatskrav og der er angivet hvilket af statens virkemiddel efter Virkemiddelkataloget, der skal bruges ved en indsats. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost benefit analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt og økonomi. Alternativer til virkemiddelkataloget Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler, end dem der er anbefalet i vandplanernes Virkemiddelkatalog, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. [LINK: Virkemiddelkataloget] Vandplanens krav Statens vandplaner indeholder konkrete vurderinger af om de enkelte vandområder forventes at leve op til vandplanernes målsætninger. For de vandområder, som ikke forventes at leve op til målene i 2015, har Naturstyrelsen udarbejdet konkrete indsatsprogrammer. På MiljøGis og i Naturstyrelsens tekniske baggrundsnotater er de krævede handlinger beskrevet. For en lang række vandområder og for alle grundvandsforekomster i Gladsaxe Kommune er opfyldelsen af målsætningerne udskudt til næste planperiode. Se under Mål. De statslige vandplaner indeholder desuden retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedens fysiske planlægning og administration også i relation til konkrete sager. [LINJK: MiljøGis] 6 / 16

Vandløb Indsats overfor spildevand til Kagså Indenfor Gladsaxe Kommunes geografiske område er der i planperioden 2010 2015 kun krav i vandplanen for Køge Bugt. Her skal der ske en indsats overfor påvirkning af forurenende stoffer fra de regnbetingede udløb til Kagså. Det vurderes som en forudsætning for, at Harrestrup Å kan leve op til målsætningen om god økologisk tilstand. Harrestrup Å modtager vandet fra Kagså før det løber ud i Køge Bugt ved Kalveboderne. Indsatsen skal ske ved reduktion af spildevandspåvirkningen fra otte regnbetingede udløb til Kagså, så der maksimalt udledes 250 m 3 spildevand pr. reduceret ha opland. Det drejer sig om udløbene U1, U2, U3, U4, U5, U6, U8, U9B. Udløbene stammer fra fælleskloakerede oplande i Gladsaxe, hvor der udledes opspædet spildevand til vandløbet i perioder med meget regn. Forsinkelsesbassin som udgangspunkt virkemiddel Vandplanens virkemidler for overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer beskrives i vandplanens retningslinje 7 og i vandplanernes Virkemiddelkatalog. Her beskrives det, at der som udgangspunkt bør etableres first flush bassin (forsinkelsesbassin) på 5 mm (50 m 3 pr. reduceret ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250 m 3 pr. reduceret ha oplandsareal. Ifølge vandplanen kan konkrete vurderinger af udledningens påvirkning betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. For at nedbringe mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt bruges, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand med mere. [Evt. link til Virkemiddelkatalog] Grundvand Ingen krav til vandbalancen Inden for Gladsaxe Kommunes geografiske område er der i planperioden 2012 2015 ikke krav til den kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne. Det vil sige at der i første planperiode ikke skal ske en indsats overfor den menneskeskabte påvirkningen af vandbalancen. Krav til den kemiske tilstand som en del af indsatsplanerne Den kvalitative tilstand dækker over grundvandsforekomsternes kemiske tilstand og er omfattet af indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse, som er en del af baseline 2015. Baseline 2015 er den fremskrevne påvirkning i år 2015, når man inddrager effekten af planlagte ændrede aktiviteter, herunder effekten af allerede besluttede tiltag til reduktion af påvirkningen. Handlinger Den indsats, som er krævet i vandplanerne 2010 2015, skal kommunen gennemføre inden 2015. 7 / 16

Prioritering af indsatser I Gladsaxe Kommune skal der i planperioden 2010-2015: Ske en indsats overfor påvirkning af forurenende stoffer fra otte regnbetingede udløb til Kagså. Første fase med at reducere tilførslen af spildevand til Kagså er i gangsat i 2011 ved etablering af bassin i Herlev Kommune Udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse til sikring af drikkevandskvaliteten Tidspunkt og rækkefølge for realisering er følgende: Indsats Tidspunkt Reduktion af spildevand til Kagså etablering af bassin i Herlev Kommune Igangsat 2011 og afsluttes i 2013 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 2012-2013 Reduktion af spildevand til Kagså reduktion af de regnbetingede udledninger til Kagså Planlægning og etablering gennemføres i perioden 2012 2018 Kriterier for prioritering Gladsaxe Kommune har i samarbejde med Herlev Kommune og forsyningerne prioriteret etableringen af bassin i Herlev Kommune først, da projektet er en forudsætning for at kunne reducere de regnbetingede udledninger til Kagsåen. Projektet for en reduktion af de regnbetingede udledninger vil medføre, at der ledes mere vand til bassin i Herlev Kommune. Det forventes af Naturstyrelsen afrapporterer sin grundvandskortlægning i 2012, hvorefter Gladsaxe Kommune udfører sin indsatsplanlægning. Vandløb Størstedelen af oplandet til Kagså er fælleskloakeret og Kagsåen modtager i dag opspædet spildevand via overløbsbygværker i forbindelse med kraftige regnskyl. Der er i vandplanen krav om reduktion af Gladsaxe Kommunes regnbetingede udledninger til Kagså i planperioden 2010 2015. Der skal ifølge vandplanen ske nedsættelse af overløb svarende til 250 m 3 pr. reduceret ha oplandsareal. Gladsaxe Kommune har otte regnbetingede udløb til Kagsåen (U1, U2, U3, U4, U5, U6, U8, U9B). Samtlige overløb er omfattet af vandplanens indsatsprogram. I Gladsaxe Kommunes Spildevandsplan 2011 2014 er der taget højde for vandplanens krav om nedsættelse af overløbshyppigheden. Der er tale om to fælleskommunale projekter, der er vedtaget i regi af spildevandsplanen og som skal nedsætte tilførslen af opspædet spildevand til Kagså. For at nedsætte opstuvninger til terræn fra kloaksystemet er der i spildevandsplanen desuden taget beslutning om, at alt vejvand skal separatkloakeres inden 2060 og at regnvandet skal ledes til søer og vandløb, hvor det er muligt. [evt. UD] Der er følgende to faser af indsatsen for at reducere overløbshyppigheden til Kagså: Bassin ved Symfonivej Første fase består i at etablere et 4000 m 3 overløbsbassin ved Symfonivej i Herlev Kommune og etablere en bassinledning i Herlev Kommune. Det er en forudsætning for, at der kan etableres en løsning for reduktion af overløbshyppigheden. Projektet er fælleskommunalt med Herlev Kommune, Herlev Forsyning A/S, Nordvand A/S og Københavns Energi. Status er, at projekteringen er gennemført og anlægsarbejdet er i sin opstartsfase. Projektet forventes at være gennemført i 2013. 8 / 16

Reduktion af regnbetingede udløb til Kagså Anden fase er en reduktion af overløbshyppigheden i Gladsaxe Kommune. For at kapitalisere omfanget er der i Spildevandsplan 2011-2014 regnet med, at der sker en opdimensionering af den eksisterende afskærende ledning langs Kagså. Selvom en indsats for Kagsåen er beskrevet i spildevandsplanen ser det på nuværende tidspunkt ud til, at tiltagene kan blive mere omfangsrige. Indsatsen vil derfor indgå som en del af det tillæg til spildevandsplan, som Gladsaxe Kommune vil fremlægge politisk ultimo 2012. Tillægget skal i offentlig høring i otte uger. Arbejdet med at reducere overløbene til Kagså er startet i 2007 i samarbejde med Herlev Kommune, som også udleder opspædet spildevand til samme strækning af Kagså fra 11 overløbsbygværker. Vision for Kagså Siden 2011 har Gladsaxe Kommune i samarbejde med Herlev Kommune og forsyningsselskaberne arbejdet på et forslag til vision for Kagså, som omfatter forbedring af vandkvaliteten og de fysiske forhold i og omkring Kagså fra vandløbets start syd for Klausdalsbrovej til Frederikssundsvej. I visionen arbejdes der desuden med at se på muligheden for tiltag til klimatilpasning og på forbedring af de natur og rekreative interesser. Visionen skal fungere som en helhedsløsning for Kagsåen, som ikke kun opfylder kravet om en indsats jf. Vandplan Køge Bugt. Vandplanens retningslinje 7 ligger op til, at indsatsen for overløb af opspædet spildevand skal ske ved etablering af forsinkelsesbassin. Dog er det muligt, at vælge alternativer med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt. I visionen for Kagså forudsættes de regnbetingede udløb at blive reguleret, så de lever op til kravene i vandplanen. Valg af virkemidler vil blive prioriteret til at skulle tilgodese den samlet set mest hensigstmæssige miljø og samfundsøkonomiske løsning. Ved detailplanlægningen vil kommunerne dokumentere, at det valgte virkemiddel har samme effekt som forsinkelsesbassin. Gladsaxe og Herlev kommuner forventer at fremlægge forslag til vison for Kagså til politisk behandling i kommunerne i 2012. Relevante myndigheder i omegnskommuner vil blive inddraget i projektet, når kommunerne har et udkast til vision klar. Selvom planlægningen af tiltag for at reducere spildevandsbelastningen til Kagså er i gang, må det forventes, at der går 4 6 år inden tiltagene er gennemført. Det vil sige, at projektet startes op i vandhandleplanens planperiode, men vil ikke være afsluttet i planperioden. En væsentlig ændring af Kagsåen vil forudsætte tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Offentligheden vil blive inddraget ved en eventuel regulering af vandløbet jf. bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv. Alt efter hvilke initiativer som det vælges at gennemføre, skal kommunerne tage stilling til, om der skal udarbejdes en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for det samlede projekt. Processen omkring undersøgelse og redegørelse for VVM tager omkring 1½ år. VVM redegørelsen sendes i offentlig høring. [LINK: Spildevandsplan på hjemmeside, Retningslinje 7 (?), Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv. nr. 1436 af 11. december 2007] Grundvand Indsatsen overfor drikkevandet i de grundvandsforekomster, hvor der er ringe kemisk tilstand og dermed overskridelse af tærskelværdier for et eller flere stoffer, varetages af de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunerne udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand (bekendtgørelse om indsatsplaner). Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning, og indsatsplanen er medtaget under baseline 2015. Baseline 2015 er den fremskrevne påvirkning i år 2015, når man inddrager effekten af planlagte ændrede aktiviteter, herunder effekten af allerede besluttede tiltag til reduktion af påvirkningen. Udarbejdelse af indsatsplaner for Mølleåområdet 9 / 16

Alle kommunens kildepladser ligger inden for kortlægningsområdet for Mølleå, hvor Naturstyrelsen afrapporterer og overdrager grundvandskortlægningen i 2012. For Københavns Energi's kildeplads XIII og XIV udarbejdede selskabet selv indsatsplaner, som blev godkendt i Gladsaxe Kommunes Byråd den 12.03.2008. Disse planer skal revideres ultimo 2012. I løbet af planperioden 2010 1015 skal Byrådet godkende til tre nye indsatsplaner for henholdsvis Nordvands to kildepladser for Bagsværd og Søborg vandværker og en samlet for Københavns EnergiSSøborg vandværker og en samlet for Københavns Energi s kildeplads XIII og XIV. Inden den kommunens koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Udkastet til planerne skal i offentlig høring i 12 uger. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse vurderes behovet for udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). [LINK: Bekendtgørelse nr. 1319 af 21/12 2011 om indsatsplaner] Mål EU's Vandrammedirektiv har som overordnet mål, at alt vand både overfladevand og grundvand skal have god tilstand i 2015. Dette mål er i vandplanerne omsat til mål for de enkelte vandområder. Indgår i statens vandplaner Staten har på grund af tekniske og faglige årsager valgt at udskyde opfyldelse af flere miljømål. Selv om miljømål er udskudt skal statens vandplaner indeholde en beskrivelse af de enkelte vandområders miljømål og tilstand. Under Vandløb, Søer og Grundvand er gengivet vandplanernes beskrivelse af vandområderne i Gladsaxe Kommune. Vandområdernes tilstand, miljømål, eventuel forslag til indsats og begrundelse for udskydelse af miljømål er gengivet. En række vandområder i nabokommunerne påvirkes af aktiviteter i Gladsaxe Kommune, og beskrives også. Planen indeholder ikke en generel beskrivelse af kommunens indsats for forbedring af tilstanden i vandområderne. Under Baggrund findes der en beskrivelse af de principper, der er for udpegningen af vandområderne og de fastsatte miljømål. De enkelte vandområder kan ses under Kort. Vandløb Tibberup Å Tibberup Å er det eneste målsatte vandløb i kommunen. Det er målsat til god økologisk tilstand med faunaklasse 5. I vandplanen vurderes den på nuværende tidspunkt at have moderat økologisk tilstand med faunaklasse 4. Det vurderes vandløbet også at have i 2015. Målopfyldelsen er udskudt på grund af manglende faglig viden. Kagsåen Kagsåen var i udkast til vandplan målsat som vandløb med godt økologisk potentiale med faunaklasse 4. Kagsåen er dog ikke længere med i vandplanen som målsat vandløb. Vandløbet er, som en række andre vandløb, taget ud af vandplanerne, fordi de er karakteriseret ved at have "lille natur værdi" og ligger i oplande på mindre end 10 km 2. Kagså vurderes på nuværende tidspunkt at have faunaklasse 1 blandt andet på grund af stor tilførsel af opspædet spildevand. Der er krav til reduktion af disse overløb i planperioden 2010 2015 på grund af påvirkningen af Harrestrup Å nedstrøms. Vandløb i andre kommuner 10 / 16

Nordkanalen Nordkanalen er kommet med i den endelige vandplan som målsat vandløb. Den er målsat til god økologisk tilstand med faunaklasse 5. Vandløbets tilstand er på nuværende tidspunkt vurderet til dårlig med faunaklasse 2. Målopfyldelsen er udskudt på grund af uforholdsmæssigt store omkostninger. Fæstningskanalen Den sydlige del af kommunen er ligeledes opland til den del af Fæstningskanalen, der ligger vest for Utterslev mose. Den er udpeget som modificeret, kunstigt vandløb. Målsætningen er godt økologisk potentiale med faunaklasse 4. Den nuværende tilstand er moderat potentiale med faunaklasse 3, som ikke forventes forbedret inden 2015. Tidsfristen for målopfyldelse er udsat til næste planperiode på grund af manglende faglig viden. Harrestrup Å Kagsåen løber videre i Harrestrup Å, der har sit udløb ved Kalvebod Strand. Harrestrup Å er målsat fra tilløbet fra Fæstningskanalen. På den første strækning til Slotsherrensvej er den målsat til godt økologisk potentiale med faunaklasse 4. Syd herfor er den målsat til god økologisk tilstand med faunaklasse 5. Den nuværende tilstand er ringe potentiale med faunaklasse 2. Målsætningen forventes ikke opfyldt i 2015. Målopfyldelsen er udskudt på grund af manglende faglig viden. Søer Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Nydam Gladsaxe Kommunes tre største søer er alle målsatte til god økologisk tilstand. Alle er beliggende i vandopland Øresund. Ingen af søerne har god økologisk tilstand på nuværende tidspunkt. Bagsværd Sø og Nydam har i dag moderat tilstand og Lyngby Sø har dårlig tilstand. Det er kun Lyngby Sø, der forventes forbedret som følge af gennemførelse af miljømilliard projektet inden 2015. Denne vurdering af søernes tilstand i 2015, bygger på fremskrivning, hvis der ikke foretages yderligere tiltag end allerede planlagt i spildevandsplaner mm. For alle tre søer vurderes målopfyldelse i 2015 at være delvis. For Bagsværd Sø og Lyngby Sø er der gennemført indsats over for den eksterne belastning, men på grund af intern belastning i søerne er det uvist, hvor stor grad af målopfyldelse der opnås inden udgangen af 2015. For Nydam er der gennemført restaurering af søen, men effekten er endnu ikke vurderet. Søerne skal desuden have en god kemisk tilstand i forhold til en række prioriterede kemiske stoffer. I Bagsværd Sø er der i 2008 blandt andet målt tungmetaller i sedimentet. Der er forhøjet indhold af tungmetallerne kobber, kviksølv, bly og zink i sedimentet. Der er også fundet en række organiske, miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet i Bagsværd Sø i 2008. Der er 13 PAH stoffer, en blødgører (DEAH) og stoffer i butyltin gruppen. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav til indholdet af stofferne i sedimentet, men indholdet kan have en potentielt skadelig effekt på søens generelle økologiske tilstand. Tilstanden bruges til at vurdere behovet for indsats til at opnå den gode økologiske tilstand. For alle tre søer er der ingen krav til indsats i perioden frem til 2015. For at nå målopfyldelse vurderes der på baggrund af data for perioden 2003 ffrem til 2015. For at nå målopfyldelse vurderes belastning med næringsstoffer. De kan reduceres for eksempel ved kemisk binding af fosfor i sedimentet. Der er dog ikke grundlag for at gennemføre sørestaurering i denne planperiode. Begrundelsen for udskydelse af målopfyldelsen er "naturlige årsager" for Bagsværd Sø og Lyngby Sø. For Nydam er begrundelsen "tekniske årsager". Bagsværd Sø er desuden angivet med behov for stofbestemt indsats for miljøfremmede stoffer. Smørmosen I Smørmosen ligger der flere mindre søer, som er målsat til god økologisk tilstand. I Regionplan 2005 var den største af søerne, som er beliggende i Herlev Kommune, målsat med skærpet mål og som særligt naturvidenskabeligt interesseområde. Denne sø er af Naturstyrelsen vurderet til at overholde det fastsatte miljømålet. Kommunen vil gennem vandplanens retningslinjer sikre, at søernes tilstand ikke forringes. 11 / 16

Utterslev Mose Den sydlige del af kommunen er opland til Utterslev Mose, der ligger i Københavns Kommune. Denne er målsat til god økologisk tilstand, men er registreret til dårlig tilstand. Der forventes ikke forbedring inden 2015. Krav til Utterslev Mose er også udsat til næste planperiode med begrundelsen uforholdsmæssigt store omkostninger. For at opfylde målet skal den eksterne fosforbelastning til Utterslev Mose reduceres med 237 kg årligt, hvilket ikke er muligt med de allerede vedtagne, omkostningseffektive virkemidler i vandplanen. For at opnå fuld målopfyldelse vurderes det desuden at være nødvendigt at udføre sørestaurering. Utterslev Mose er desuden under observation for miljøfremmede stoffer. Øvrige søer I Gladsaxe Kommune er desuden en række mindre søer, som ikke er specifikt målsat i vandplanerne. Disse søer skal opfylde målet om god økologisk tilstand. De reguleres dog ikke gennem vandplanerne, men gennem sektorlovgivningen (naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven m.v.). Målet om god økologisk tilstand gælder ikke for søer optaget i spildevandsplanen som regnvandsbassiner. [LINK: Naturbeskyttelseslove, Miljøbeskyttelsesloven og Vandløbsloven?] Grundvand Gladsaxe Kommune er en del af 8 grundvandsforekomster, 3 terrænnære og 5 regionale. Både den kvantitative og den kvalitative tilstand af grundvandsforekomsterne i Gladsaxe Kommune er overvejende vurderet ringe, og den samlede vurdering af alle grundvandsforekomsterne er ringe. Den ringe tilstand skyldes vandindvinding og forurening med blandt andet klorede opløsningsmidler og pesticider. Miljømål der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne Flere af de miljømål, der er opstillet i vandplanerne, er grundet tekniske, naturlige eller faglige årsager ikke mulige at realisere i første vandplanperiode. I første planperiode er der anvendt en undtagelsesbestemmelse for vandbalancen, idet der mangler tilstrækkelig viden omkring indvindingens påvirkning af vandløb. Samtidig muliggør de naturlige forhold ikke en rettidig kemisk forbedring af vandforekomsterne i første planperiode, og miljømålet omkring grundvandsforekomsternes kemiske tilstand er medtaget under undtagelserne. Der mangler beregningsmetoder til præcist at kunne redegøre for de påvirkninger vandindvinding har på overfladevandforekomster, og der kan ikke peges på en løsningsmodel. Indvindingen i Gladsaxe Kommunes påvirkning på vandbalancen I nedenstående tabel er angivet, hvilke grundvandsforekomster der i vandplanerne vurderes overudnyttede. Tal med fed markerer de grundvandsforekomster, hvor den årlige indvindingsandel overstiger den udnyttelige grundvandsressource på 35 %. For de grundvandsforekomster, hvor indvindingsandelen overstiger 35 % skal der gøres en indsats for den kvantitative tilstand. Type Årlig indvindingsandel af Grundvandsforekomst grundvandsdannelsen Id.nr. % Årlig indvinding 2005 * 1.000 m 3 * Heraf tilladelse i Gladsaxe Kommune 1.000 m 3 regional 2.2.2.7 5 1.146 - regional 2.2.2.12 62 32.579 750 regional 2.3.2.2 40 8.285 1.435 regional 2.3.2.4 6 1.291 - regional 2.4.2.1 70 35.690 900 12 / 16

Det fremgår for hvilke grundvandsforekomster der skal gøres en indsats for at opnå målopfyldelse. Samtidig fremgår andelen af indvindingen fra de enkelte grundvandsforekomster, som sker i Gladsaxe Kommune. Der er ingen indvinding fra de terrænnære grundvandsforekomster, og disse er derfor ikke medtaget i tabellen. Indvinding i Gladsaxe Kommune udgør kun i grundvandsforekomst 2.3.2.2 er vis andel af den samlede årlige indvinding. I første planperiode udløber vandindvindingstilladelser til Søborg Vandværk og Københavns Kildeplads XIII og XIV. Valg af virkemiddel for en given indsats beskrives i 30 årige vandindvindingstilladelserne. Gladsaxe Kommune skal meddele nye vandindvindingstilladelser i planperioden 2012 2015, hvor der for alle indsatser er anvendt undtagelser. Kommunen skal derfor tage stilling til hvordan eventuelle kommende indsatser i senere planperioder kan indarbejdes i vandindvindingstilladelserne. Idet den påvirkning som indvinding af grundvand har på vandføringen i vandløb er medtaget under undtagelsesbestemmelserne og målopfyldelse med hensyn til medianminimumsvandføringen er tidsmæssig udskudt, vil et krav til en indsats indskrevet i en indvindingstilladelse være tilsvarende tidsmæssigt udskudt. Undtagelseszone for virkemidlet flytning og/eller reduktion af vandindvinding Der er de i statslige vandplaner udpeget et indre storbyområde, hvor der ikke skal flyttes eller reduceres vandindvinding, blandt andet fordi det er forbundet med risiko for opstuvning af vand i kældre i de tætbebyggede områder. Dette område benævnes undtagelseszone for virkemidlet flytning og/eller reduktion af vandindvinding og Gladsaxe Kommune ligger inden for dette område. Undtagelsesområdet kan ses på Kort. Gladsaxe Kommunes placering inden for undtagelseszonen betyder, at for at opnå målopfyldelse for vandløbene og grundvandsforekomsterne skal der anvendes andre virkemidler end flytning og/eller reduktion af vandindvinding. I vandplanernes Virkemiddelkatalog nævnes udledning af renset spildevand i vandløb og udpumpning af grundvand til overfladevandforekomster (kompensationsudpumpning) som alternative virkemidler til flytning af kildepladser. I vandplanerne er der for den aktuelle vandføring og kravværdier til vandløbene ikke medtaget afværgeudpumpning. I Gladsaxe Kommune foretager både Nordvand og Region Hovedstaden afværgeudpumpning til Bagsværd Sø og Nordkanalen. Den eksisterende udpumpning fra afværgeanlæg skal dermed medtages i beregningerne af den nødvendige mængde af kompensationsudpumpning. Der skal indhentes mere viden Inden der sættes indsatser iværk ønsker Gladsaxe Kommune at der indhentes mere viden omkring vandbalancen. Det er bl.a. viden om: Grundvandsstanden. For bedre at kunne vurdere vandindvindingspåvirkning på vandføringen i vandløb skal der via synkronpejlerunder opnås en bedre viden om grundvandsstanden og dens variationer. Udpegning af indvindingsopland. Der forelægger på nuværende tidspunkt forskellige indvindingsoplande til samme kildeplads. I form af netværksdannelse med omkringliggende kommuner og vandforsyninger besluttes et fælles udpegningsgrundlag til indvindingsoplande. Formålet med dette er, at alle myndigheder og forsyninger anvender samme indvindingsoplande og dermed anvender et fælles administrationsgrundlag. Det sekundære grundvandsmagasin. For at opnå en bedre viden omkring interaktion mellem grundvand og vandløb er der et behov for større viden om det sekundære grundvandsmagasin. [LINK: Virkemiddelkatalog] Øvrig planlægning I det følgende beskrives vandhandleplanens forhold til kommuneplan og andre sektorplaner. Der findes ikke råstofgraveområder i Gladsaxe Kommune, og kommunen er derfor ikke omfattet af Råstofplan 2007. Den kommende Råstofplan 2013 forventes i høring i sommeren 2012, og Gladsaxe Kommune vil sansynligvis heller ikke være omfattet af denne. I Gladsaxe Kommune findes der ikke Natura 2000 områder. Dog grænser et Natura 2000 område i Furesø Kommune op til Gladsaxe kommune. Det er område nr. 139: Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Da der ikke inden for kommunegrænsen er Natura 2000 områder, er der i denne plan ikke redegjort for vandhandleplanens forhold hertil. Kommuneplanen er en samlet rammeplan for arealanvendelsen og indeholde oplysninger om de tilsigtede tiltag som kommunen ønsker at 13 / 16

foretage i planperioden. Kommuneplanen er kommunens overordnede plan og følgende planer er bindende for den: vandplaner, Natura 2000 planer, vandhandleplaner. Kommuneplan Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinier for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplaner bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Som en del af Kommuneplan 2013 foretages der ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. I første kvartal af 2012 sendte Gladsaxe Kommune Planstrategi 2012 i høring. Planstrategien fastlægger de overordnede visioner og strategiske valg for den kommende kommuneplanperiode. [LINK: Planstrategi 2012 på hjemmesiden] Sektorplaner Vandforsyningsplaner og spildevandsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi over en længerevarende periode inden for vandområdet. Vandforsyningsplanen Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, for hvordan den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Planen beskriver, hvordan kommunen sikre sig, at vandforsyningen kan udvikle sig i takt med nye udfordringer. Samtidig redegør planen for, hvordan Gladsaxe Kommune sikrer en god og sikker vandforsyning til alle borgere. Vandforsyningsplanen skal sikre, at indvinding af grundvand planlægges, så indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante og dyrelivet er afhængig af grundvand. Idet vandplanerne i denne planperiode ikke opstiller indsatser for grundvandsforekomsternes kvantitative og kvalitative påvirkning, giver planerne ikke anledning til ændringer af Gladsaxe Kommunes eksisterende vandforsyningsplan 2012 2024. [LINK: Vandforsyningsplan 2012 2024 på hjemmesiden] Spildevandplanen Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den indsats der i vandplanernes indsatsprogram angiver de regnvandsbetingede udledninger til Kagså. Yderligere skal spildevandsplanen angive en tidsplan for gennemførelsen af indsatsen. Indsatser i vandplan for Køge Bugt, for overløbsbygværker til Kagså, er indskrevet i kommunens eksisterende Spildevandsplan 2011 2014. Dog kan en realisering af det konkrete projekt for Kagsåen blive mere omfangsrigt og strække sig over længere tid end det nuværende beskrevne projekt i spildevandsplanen. Indsatsen vil derfor indgå som en del af det tillæg til spildevandsplan, som kommunen vil fremlægge politisk ultimo 2012. [LINK: Spildevandsplan 2011 2014 på hjemmesiden] 14 / 16

Klimatilpasningsplan Gladsaxe Kommune er i gang med at udarbejde en frivillig klimatilpasningsplan for kommunen. Planen forventes endeligt vedtaget medio 2013. Planen vil have fokus på at nedsætte konsekvenserne af ekstrem regn i kommunen. Det skal blandt andet undersøges, hvor regnvandet kan ledes hen under skybrud. For eksempel kan udledning til vandområder have en positiv effekt på miljøtilstanden af søer og vandløb. De konkrete projekter vil blive vurderet i forhold til, hvilket behov der eventuelt er for rensning eller andre foranstaltninger før regnvand udledes. Retningslinjer Vandplanernes retningslinier findes under afsnit 1.4 i de enkelte vandplaner og er inddelt efter indsatsområder. Retningslinje 1 5 omhandler de generelle retningslinjer. I boksen til venstre findes link til vandplanernes retningslinjer og de tidligere regionplanretningslinjer. Retningslinjer for spildevand omhandler retningslinje 6-15 og omfatter: spildevandsudledning udledning af separat overfladevand regnbetingede udledning udledning af kølevand håndtering af rent overfladevand planlægning for spildevandsindsatsen Retningslinjer for vandløb omhandler retningslinje 16 31 og omfatter: temperatur og renhed (klarhed i stedet???) indvinding af overfladevand vandløbsvedligeholdelse etablering af faunapassage vandløbsrestaurering og fysiske forbedringer reduktion af okkerbelastning Retnigslinjer for søer omhandler retningslinje 32 37 og omfatter: vandkvalitet afvanding mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen udpegede badeområder indvinding af overfladevand Retningslinjer for grundvand omhandler retningslinje 38-43 og omfatter: indvinding af grundvand, prioritering af grundvandsressourcen, særligt truende grundvandsaktiviteter, udpegning af områder mht. drikkevandsinteresser og indvindingsoplande samt nitratfølsomme områder. Retningslinjer for miljøfarlige forurenende stoffer omhandler retningslinje 52 53 omfatter: inddeling af vandområder i indsatskategorier tilvejebringelse af viden 15 / 16

sikre, at tilladelser er tidssvarende i forhold til gældende regler Tidligere retningslinjer fra Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Samtidig med at vandplanerne trådte i kraft 22. december 2011 blev de tidligere regionplanretningslinjer ophævet. Disse kan findes under bilag 5 i de enkelte vandplaner. [LINK: Vandplanernes retningslinjer, tidligere regionplan retningslinjer og NST hjemmeside med alle vandplanerne] Kort [Der indsættes aktivt kort med data fra MiljøGis og egne data] [LINK: MiljøGis] 16 / 16