A A R H U S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E FA K U L T E T P O P U L Æ R F O R M I D L I N G
Populærformidling 2002 Populærformidling 2002 er udgivet af Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet Redaktion: Stacey Cozart, David Graff, Svend Aage Mogensen, Lars Fahrendorff, Johannes Nielsen, Calle Blach, Sune Agger, Katrine Bræmer Layout: Lars Fahrendorff Illustrationer: Torben Nielsen, Lars Fahrendorff, Svend Erik Larsen, Tourism Ireland, Ole Schmith, Torben Nielsen, Kim Halskov, J. Horowitz/Scanpix, Søren Holm/Chili Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri. Oplag: 3.000 eksemplarer Redaktionen er sluttet december 2003 ISBN 87-91234-05-0
Indhold Forord 3 Forskning før formidling 4 Terrorisme i mediebilledet 6 Antropologi, arkæologi og lingvistik 9 Center for Kulturforskning 12 Mennesket først 14 Videnshunger 16 Når alle taler om kompetencer 18 Filosofi og idehistorie 20 Viden er hvermandseje 28 Med på moderne 30 Historie og Områdestudier 33 Når internettet bliver fortid 42 Offensiv formidling af it 44 Informations- og medievidenskab 46 Man må bryde ud af stammen 56 Der skal nuancer til 58 Nordisk sprog og litteratur, jysk og semiotik 61 Fra journalistik til forskning 66 Verden set fra Japan 68 Et troldspejl og en udfordring 70 Sprog, litteratur og kultur 73 Kunst mod fanatisme og vold 78 Provoen trives i modvind 82 Æstetiske fag 85 1
Tabellen indeholder en opgørelse over formidling af forskning til lægmand på Det Humanistiske Fakultet i 2002. Formidlingskategori Antal Anmeldelser 38 Arrangementer 181 Artiklerz 425 Bøger 20 Debat 157 Foredrag 510 Fremførelser 4 Interviews 133 Oversættelse 8 Redaktion 48 Spørgsmål 135 Undervisning 10 Formidling af forskning til fagfæller er ikke medtaget i denne statistik. Omregnet til årsværk beskæftigede fakultetet i 2002 256 fastsansatte og 55 ph.d.-studerende. 2
Forord Humaniora handler om at forstå hvorfor mennesker gør som de gør, siger som de siger, tænker som de tænker, nu som før. På Det Humanistiske Fakultet bliver der netop forsket i mennesker, i hele vores kultur: historie, litteratur, sprog, æstetik og tankegods. Groft sagt forsker humanister i os selv. Foto: Søren Holm/Chili Dén forskning bliver for alvor værdifuld for samfundet, når vi formår at give den videre. Derfor er forskningsformidling en naturlig del af fakultetets opgaver, en opgave som da også er skrevet ind i den nye Universitetslov der trådte i kraft i 2003. Denne beretning er en opgørelse over populærformidling ved Det Humanistiske Fakultet i løbet af kalenderåret 2002. Vi har fået registreret over 1.600 aktiviteter og der er utvivlsomt ting vi ikke fået med i dette første forsøg på at supplere universitetets officielle årsberetning over forskningspublikationer med en oversigt over forskningsformidling til lægmand. Beretningen handler om forskning der allerede er formidlet, og derfor sætter vi i 17 artikler fokus på forskernes syn på hvordan det er at forskningsformidle. Man skal kun bladre få gange i beretningen før det står klart at formidling ikke blot er kontakt til medierne. Humanister står i høj grad selv for en direkte formidling, eksempelvis via foredrag på højskoler eller i foreninger. I 2004 fusionerer fakultetets institutter til syv storinstitutter, og vi har valgt at dele stoffet op i syv tilsvarende grupper, så beslægtede emner så vidt mulig figurerer samlet. Bodil Due Dekan December 2003 3
Forskning før formidling Selv om arkæologien er afhængig af befolkningens brede interesse og dermed af formidling må vi ikke overdrive formidlingens vigtighed, påpeger Else Roesdahl, professor i Middelalderarkæologi. For hvis man formidler i et væk, taber man forankringen i forskningen, og så fortæller man bare historier, siger hun. Else Roesdahl ser det som ét af arkæologiens vigtige mål at forklare, hvad der danner baggrund for det liv, vi lever i dag. I dette projekt er formidling central. Arkæologer har primært fortidens anlæg og genstande at gå ud fra, og udfordringen er at formidle fortiden på en forståelig og rimelig måde ud fra dem. Idealet for mig er at nå frem til noget, som jeg tror, fortiden selv ville kunne genkende, og som nutidens mennesker synes er relevant og interessant. vikingetidens mennesker ikke bare var vilde, øksesvingende macho-typer. De var mange ting krigere, bønder, handelsfolk og mere. Og nogle var det hele til forskellige tider! Billedet er komplekst. Desuden var der naturligvis også kvinder og børn. En gevinst ved at åbne nutidens øjne for fortiden er, at det kan give anledning til refleksioner over nutidige forhold og måske bidrage til at gøre os mere tolerante over for andre kulturer og folkeslag: Ved at vise, at vi selv stammer fra noget helt Foto: Lars Fahrendorff»Idealet for mig er at nå frem til noget, som jeg tror fortiden selv ville kunne genkende, og som nutidens mennesker synes er relevant og interessant.«et spejl for nutiden Det emne, som Else Roesdahl er mest kendt for at formidle, er vikingetiden. Den har hun fortalt om i bøger, radio, tv, tidsskrifter og gennem udstillinger, og i dag kan man se, at formidlingen, som hun har sin del i, har sat sig spor, bemærker hun: Mange mennesker har i dag et nogenlunde afbalanceret billede af vikinger og vikingetiden. De fleste ved f.eks. godt, at anderledes, end det vi kender i dag, åbner arkæologien perspektiver. Den viser, at den aktuelle situation ikke er den endegyldige løsning at der kan være mange andre måder at leve på, og at det har været praktiseret også herhjemme. Udstillinger taler til alle Målet med at formidle arkæologiske indsigter er at skabe ny forståelse, sammenfatter Else 4
Formidling skal have forskning som grundlag. Ellers fortæller man kun historier, mener Else Roesdahl. På billedet ses et udsnit af den rekonstruerede stavkirke fra Nørre Hørning, som i dag står opført ved Moesgaard. Foto: Lars Fahrendorff Roesdahl. Og som formidlingsform er hun særlig glad for den store udstilling, fordi det her er selve grundmaterialet den ægte vare som præsenteres: På udstillinger skal tingene bringes til selv at fortælle på en måde, som er spændende for både børn og fagfolk. Det skal også være sådan, at folk selv kan tænke videre, at de får mulighed for at komme i dialog med tingene og ikke låses fast af den måde, udstillingen er tilrettelagt. Rekonstruktioner som den, man på Moesgaard har udført af den gamle stavkirke fra Nørre Hørning, har tilsvarende fordele, mener Else Roesdahl. Som udstillingsformen involverer de fortiden håndgribeligt og i et helhedsdannede billede. Argumenter for fortiden Da der imidlertid er forskellige opfattelser af, hvordan fortiden skal rekonstrueres, må arkæologer være meget bevidste om formidling, mener Else Roesdahl. En forsvarlig formidling kræver fordybelse i fagets grundsubstans og en erkendelse af, hvor lidt man i virkeligheden ved med nogenlunde sikkerhed: Det, man som arkæolog finder frem til, er farvet af de spørgsmål, man stiller. Dermed ikke sagt, at tilfældet råder. For vikingetiden og middelalderen er der heldigvis somme tider skriftlige og billedlige kilder, som kan hjælpe med at belyse forholdene. Men i sidste ende handler det om argumentation: Man må spørge, hvilken konklusion man ud fra det give materiale mest rimeligt kan drage. Formidling forudsætter ifølge Else Roesdahl forskning, men ind imellem virker det også den anden vej rundt, siger hun. F.eks. kan spørgsmål efter et foredrag eller udarbejdelse af videnskabelige synteser af og til kickstarte forskningen, medgiver hun. 5
Terrorisme i mediebilledet Medierne vil meget gerne sætte dagsordenen i dækningen af terrorisme, og mange gange betyder det tab af vigtige nuancer, vurderer Nils Ole Bubandt fra Etnografi. For Michael Taarnby fra Center for Kulturforskning har det lige frem betydet fravalg af bestemte medier og journalister. Til gengæld skriver Michael Taarnby nu fast på Jyllands-Posten, hvor han får frie hænder og bramfrit modspil. Hans speciale er islamiske fundamentalister, mens Nils Ole Bubandt beskæftiger sig med Indonesien generelt, herunder opfattelser af terrorgrupper og Bali-bomben. I kølvandet på angrebene på World Trade Center i september 2001 oplevede Michael Taarnby en markant stigende interesse for terror og fundamentalisme. Tidligere var der ikke bevillinger til at forske i emnet, men det er der nu, og samtidig strømmer henvendelser fra journalister ind, fortæller han. medierne fatter interesse for det. Skovbrande er der for eksempel mange af i Indonesien, men de opfattes kun som interessante, hvis de berører os. For eksempel hvis røgen fra brandene lukker Singapores lufthavn og truer turen til Thailand! På samme måde er vestlige mediers dækning af terrorisme defineret af et perspektiv som ikke accepteres af alle, påpeger Nils Ole Bubandt: Fra det almindelige europæiske og amerikanske synspunkt handler det om en verdensomspændende sammensværgelse ledet af Osama Bin Laden og Al-Qaeda, mens det for mange indonesere ligner en Foto: Privat»Fra det almindelige europæiske og amerikanske synspunkt handler det om en verdensomspændendesammensværgelse ledet af Osama Bin Laden og Al-Qaeda, mens det for mange indonesere ligner en CIAledet sammensværgelse mod Islam.«Nils Ole Bubandt Vestens perspektiv Ifølge Nils Ole Bubandt er det karakteristisk, at terroren skal ramme Vesten, før den bliver interessant for de vestlige medier. For relevansen afhænger af øjnene, der ser, siger han: Når der sker noget i Indonesien, så skal det have forbindelse til vores del af verden, før CIA-ledet sammensværgelse mod Islam. Faktisk tvivler mange oplyste og religiøst moderate indonesere på, at der overhovedet er islamiske terrorgrupper i Indonesien! For en formidler af viden om terror er den primære opgave at analysere debattens præmisser, mener Nils Ole Bubandt. Og derfor føler han, at han først og fremmest skal 6
Foto: Torben Nielsen Pressen har ofte bud efter Michael Taarnby og Nils Ole Bubandt, men de har ofte svært ved at trænge igennem i medierne med nuancerede fremstillinger af terrorismen. fremføre indonesernes perspektiv. Igennem deres perspektiv kan vi nemlig se vores eget udefra, påpeger han. Forstå for at forhindre For Michael Taarnby tjener nuanceringen det håndgribelige formål at forhindre terror: Man må forstå terroristerne for at forhindre deres handlinger. Og lige nu er der for megen røg og fordomme i debatten. Samtidig er betingelser i mediedækningen, især i TV. Den tid, man får tildelt i TV, er nemlig som regel så kort, at man kun kan nå at formulere sig i overskrifter og punchlines, og dermed går det sagligt forsvarlige fløjten, fortæller de. Hvad journalisten vil vide Enkelte gange forsøger journalister ifølge Michael Taarnby at styre interviews frem mod bestemte konklusioner, for eksempel om»generelt har de mediesammenhænge, jeg bliver inviteret til at deltage i, dagsordner på forhånd, som jeg bare må følge. Men som forsker føler jeg, det er min pligt at kritisere dagsordnerne og eventuelt angive andre.«michael Taarnby Foto: Lars Fahrendorff de europæiske lande ikke gearet til at tackle den terrortrussel, der reelt tegner sig. For at blive det, må der forskning, formidling og nuancering til. Og det er helt nødvendigt, for jeg er ikke i tvivl om, at der kommer terror i Europa inden for ganske få år. Desværre har både Michael Taarnby og Nils Ole Bubandt erfaring for, at den nuancerende formidling har svære en overvældende terrortrussel i Danmark. Andre gange handler det simpelthen om, at journalisten har en deadline, et krav om at producere en artikel eller et indslag, der»sælger«, mener Nils Ole Bubandt. Dertil kommer gerne en fast dagsorden, som ifølge Nils Ole Bubandt kan være helt legitim i journalistisk øjemed, men som er svær at acceptere for en forsker: 7
8 Generelt har de mediesammenhænge, jeg bliver inviteret til at deltage i, dagsordner på forhånd, som jeg bare må følge. Men som forsker føler jeg, det er min pligt at kritisere dagsordnerne og eventuelt angive andre. Men det er der desværre sjældent mulighed for i nyhedsmedierne, siger Nils Ole Bubandt. Især i forbindelse med så følsomt et emne som terrorisme, er det vigtigt, at forskeren, der skal formidle sin viden, står fast på krav om tid og saglighed til journalisten, mener Michael Taarnby. Og lever journalisten ikke op til kravene, må han ifølge Michael Taarnby simpelthen blacklistes, for forskerens integritet og den saglige belysning af emnet står på spil.
Antropologi, arkæologi og lingvistik Arrangementer og redaktion m.v Fabech, Charlotte: Midgårdsprojektet Sakrale fund: kontekst og fortolkning. Lærer ved Mark, landskap och samhälle Land, landscape and society, Nordic research course. Forelæsning: Fra strategisk landskabsforskning til arkæologisk fortolkning, 2002, Lund. Holst, Mads: Arrangement, 2002, Skelhøj, Tobøl. Ugentlige rundvisninger og formidling af udgravningen af bronzealderhøjen Skelhøj. Horváth, Judit: Studietur til Ungarn, 03.2002, Ungarn. Horváth, Judit: Ungarsk, transsylvanisk folkesang aften Med András Berecz, Ungarn Arrangement til ungarere i Jylland og studerende fra AU, 05.2002, Århus. Højte, Jakob Munk: http://lysbilled.hum.au.dk/ sngcop/introduktion.htm Database over mønter fra Sortehavsområdet, 2002. Kock, Jan: Ekskursion til Polen, Tjekkiet og Sachsen med glashistorisk interesserede, 17.- 21.08.2002. Näsman, Ulf: Första världsarvskursus Borgriket Öland, 2002, Uppsala. Arrangeret af Uppsala Universitets Ekologiska Forskningsstation og Mörbylånga kommune. Roesdahl, Else: Introduktion til Afdeling for Middelalderarkæologi samt stavkirken på Moesgård for studerende og lærere fra Ludwig Maximilians Universität München, 19.09.2002. Artikler og anmeldelser Arndt, Hans: Dannelse i sprog og sprogbrug. Martin Blok Johansen: Dannelse, Aarhus Universitetsforlag, s.: 21-34. Ferdinand, Klaus: Seminarielektor og dramalærer Niels Roed Sørensen, 14.06.2002 og 15.06.2002. Århus Stiftstidende og Politiken, 2002. Gravers, Mikael: Aung San Suu Kyi; Karen National Union; Khin Nyunt, 2002, København. Den store Danske Encyklopædi Supplementsbind, Gyldendal, s.: 150, 362, 370. Guldager Bilde, Pia: Nyt fra Cæsars villa, 2002. Sfinx, nr.vol. 25, nr. 1, 2002, s.: 22-27. Hannestad, Lise: Naukratis, 2002. Sfinx, nr.vol. 25, nr. 2, 2002, s.: 67-72. Hannestad, Niels: Marokko - en romersk fiasko, 2002, Århus. Sfinx, nr.vol. 24, nr. 2, 2002, s.: 43-50. Høiris, Ole: Indvandrerdebat i to perspektiver, 13.11.2002. Jyllands-Posten, 2002, s.: 9. Høiris, Ole: Sagen om Kennewick-manden 2, 2002. CfKnyt, nr. 41, 2002, s.: 24-32. Høiris, Ole, Møhl, J, Hansen, K. og Karraseh, W. (fotograf): Kajakjagt Fra myte til virkelighed, 2002. Sermitsiaq, nr. 21, 2002, s.: 30-32. Høiris, Ole, Møhl, J, Hansen, K. og Karraseh, W. (fotograf): Qaannamik ujaasineq. Oqaluttuamiit piviusumut, 2002. Sermitsiaq, nr. 21, 2002, s.: 33-35. Kolind, Torsten: Vold, identitet og modstand i Bosnien-Hercegovina, 2002. Jordens Folk, nr.vol. 37, nr. 2, 2002, s.: 51-57. McGregor, William: Review of articles for international journal Functions of language, 2002, Aarhus Universitet. McGregor, William: Review of book manuscript for John Benjamins (international publisher, Amsterdam), 2002, Aarhus Universitet. Nielsen, Marie K.: Ønsker om mere personlig frihed, 2002. Kinabladet, nr. 14, 2002, s.: 3-5. 9
Otto, Ton: Manus: the historical and social context, 2002, Zürich. Kaufmann, C. Schmid, K.C. Ohnemus, S.: Admiralty Islands: Arts from the South Seas, Museum Rietberg Zürich, s.: 29-37. Pinholt, Jens: Aboriginere; New Zealand (historie); Apirana Turupa Ngata; Salomonøerne, 2002, København. Den store Danske Encyklopædi Supplementsbind, Gyldendal, s.: 18, 468, 539. Poulsen, Birte: Det korintiske kapitæl, 2002. Sfinx, nr.vol. 25, nr. 1, 2002, s.: 36. Poulsen, Birte: Ikoner Kunst i det antikke Grækenland, 2002. Sfinx, nr.vol. 25, nr. 4, 2002, s.: 3. Bogtillægget. Sindbæk, Søren: Økonomisering, Århus. Skalk, nr. 5, 2002, s.: 10-12. van Beek, Martijn: Verdens farligste sted, 10.2002. Informanten, 2002, s.: 8-12. Debat Bubandt, Nils Ole: Jazz, dukker og politiske dæmoner, 02.09.2002. MetroXpress, 2002. Hannestad, Niels: 15 læserbreve, 2002, Landsdækkende aviser. Foredrag Holst, Mads: Udgravningen af Skelhøj, 2002, Folkeuniversitetet, København. Holst, Mads: Bronzealderens Egekistegrave. Er der flere derude?, 2002, Oldskriftselskabet, København. Horváth, Judit: Foredrag om Ungarsk historie, 03.2002, Horsens Statsgymnasium. Højte, Jakob Munk: Anvendelse af computer indenfor arkæologi, 2002, KAF, Århus. Højte, Jakob Munk: Romerske kejserstatuer, 2002, Dante Alighieri. Kock, Jan: Aktuel borgforskning, 30.01.2002, Museumshøjskolen, Sorø. Kock, Jan: Da der var behov for borge, 07.02.2002, Viborg Stiftsmuseum. Kock, Jan: Glashandel, 20.03.2002, Glashistorisk Selskab, Aalborg. Kock, Jan: Glashistorie, 04.03.2002, Selskabet for Antikvitetshistorie, København. Kock, Jan: Glashistorie, 04.04.2002, Folkeuniversitetet, Esbjerg. Kock, Jan: Glashistorie, 06.10.2002, Glasmuseets Venner, Ebeltoft. Krongaard Kristensen, Hans: Danske og nordtyske træk i kirkearkitekturen i 1200- tallet, 11.07.2002, Løgumkloster Højskole, Løgumkloster. Lund, Jørgen: Forlev Nymølle og andre offerfund, 2002, Folkeuniversitetet, Aalborg. Lund, Jørgen: Offerfund fra Forlev Nymølle, 2002, Oldskriftselskabet, København. Lund, Jørgen: Danmarks Jernalder en oversigt, 2002, Vingsted Historiske Værksted, Vingsted. Nielsen, Marie K.: Forestillinger om det gode liv, 10.2002, Dansk-Kinesisk Forening, København. Nielsen, Marie K.: Notions of the Good Life, 10.2002, Odense Tekniske Skole, Odense. Foredrag for kinesiske gæstestuderende. Otto, Ton: Feasting and exchange in Manus: the past and the present, 29.09.2002, Museum Rietberg, Zürich. Roesdahl, Else: I vikingernes fodspor, 20.04.2002, Ry Højskoles Elevforening, Ry. Roesdahl, Else: Middelalderarkæologi - nyere forskning og tendenser, internationale perspektiver og problemer, 19.0120.02, Museumshøjskolen, Sorø. 10
Roesdahl, Else: Religionsskiftet i Danmark - arkæologisk belyst, 19.03.2002, Teologisk forening, Århus. Sindbæk, Søren M.: Mange bække små - de store russiske flodruter, 07.11.2002, Folkeuniversitetet, Aalborg. Steensig, Jakob: Kontrastiv lingvistik Andre sprog sammenlignet med dansk sprog, 09.002, Søndervangskolen, Viby J. Steensig, Jakob: Kursus for tale-hørepædagoger i Københavns Amt Sammenligning af indvandreres modersmål og dansk, 10.002, Medborgerhuset, Tåstrup. Arrangeret af Samrådet af talehørekonsulenter i Københavns Amt. Steensig, Jakob: Modersmålets betydning for tosprogede elever, 03.002, Torvehallerne, Vejle. Steensig, Jakob: Notes on Relevance Challenging Utterances in Danish Interaction, Maj 2002, Aarhus Universitet. Steensig, Jakob: Observationer om faldende intonation i danske samtaler Møde i ProGramkredsen (Prosodi og Grammatik), November 2002, Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, KU. Steensig, Jakob: Tosprogede børns sproglige forudsætninger, 11.2002, Amtscentret for Undervisning, Aabenraa. Steensig, Jakob: Tosprogede elever og deres modersmål Temadagsrække, 12.2002, Jysk Center for Videregående Uddannelser, Viby J. Steensig, Jakob og Wagner, Johannes: Observationer om faldende intonation i dansk interaktionelt talesprog Temadag om udtale, 05.2002, Syddansk Universitet, Odense. Øeby Nielsen, Gunhild: Runesten, 23.10.2002, Folkeuniversitetet, Nykøbing Mors. Øeby Nielsen, Gunhild: Runesten - hvor stod de, hvor står de, og hvorfor?, 09.10.2002, Folkeuniversitetet, Aalborg. Interviews og spørgsmål Bubandt, Nils Ole: Bomben på Bali, 15.10.2002. Før Deadline på DR2, 2002. Gravers, Mikael: Etniske mindretal og demokratisering i Burma, 30.12.2002. Programmet Orientering på DR1, 2002. Horváth, Judit: Alfabet om De ungarske nationalkarakterer i den ungarske litteratur, 06.2002, Radioprogram Litteratur magasin. Uffe Andersen. McGregor, William: Interview on research and fieldwork on Australian languages, 07.2002, Rockhampton, Australien. Morning Bulletin, 2002. Middelalderarkæologi: Mange spørgsmål vedr. alle mulige aspekter af vikingetid og middelalder fra den interesserede offentlighed i ind- og udland, inklusive skolebørn. Dertil fra tid til anden besvarelse af spørgsmål fra pressen. Otto, Ton: Journalist briefing vedr. artikel om matriarkat, 26.12.2002. Politiken, 2002. Oversættelser, undervisning o.a. Horváth, Judit: Sándor Márai, en ungarsk forfatter Oversættelse af tekst til en udstilling, 05.2002, Den Ungarske Ambassade, København, s.: 56. Kock, Jan: Forelæsninger om Glashistorie, 10.-11.09.2002, Glas- og Keramikskolen, Bornholm. Pinholt, Jens og Crawford, Peter: Stillehavsfolk i Salomonøerne. Livet på Reeføerne. Informationsog Undervisningsmateriale om Indfødte Folk, 202, København. IWGIA, 2002. Poulsen, Birte: Antikkens glas, 2002, Syddansk Universitet, Odense. Roesdahl, Else: Forelæsning om Vikingetiden, 280.920.02, Jysk Åbent Universitets-gruppe, Ellevang kirkes sognegård. 11
Steensig, Jakob: Kontrastiv beskrivelse af indvandrersprog og dansk Uddannelsen i dansk som andetsprog, 10./11.2002, DPU/ Center for Videregående Uddannelser, Emdrup. Steensig, Jakob: Kontrastiv beskrivelse af indvandrersprog og dansk Uddannelsen i dansk som andetsprog, 10.2002, Center for Videregående Uddannelser, Viby J. Steensig, Jakob: Mundtlig dansk, 09./10./ 12.2002, Center for tegnsprog og tegnstøttet kommunikation, Århus. Center for Kulturforskning Arrangementer og redaktion Hallager, Erik: SFINX, 2002, Århus. Sfinx, 2002. Redaktør af 25. årgang, nr. 1-4. Hallager, Erik: Nyt fra feriebyen Khania, 2002, Århus. Sfinx, nr. 25, 2002, s.: 30-34. Hygum, Erik Pedersen, P.M. Olesen, S.G.: Bachelorbekendtgørelsen som udviklingsprojekt, 2002, Viborg. Ærø, L.: Pædagogen som professionsbachelor, PUC, 2002. Høiris, Ole: Karsten Smedings beretning - baggrund og tekst, 2002. Intervention Press, 2002. Karsten Smedig: En sandfærdig beskrivelse af hvordan nogle vilde mennesker og dyr i Indien og ligeledes i andre omliggende lande og kongeriger såvel til lands som til vands er blevet set. Trykt ud fra et sendebrev fra Christiern Smid, som er født i Lüneborg, hvori han tilkendegiver, at den tyske nation nu, frem for alle andre lande, er et jordisk paradis og dertil rigeligt begavet med Guds ord. Det vil vi tyskere slet ikke fuldkomment nok kunne takke Gud for. Høiris, Ole: Kajakjagt Fra myte til virkelighed, 2002, Kolding Fjord. Sermitsiaq, nr. 21, s.: 30-32. Sammen med Jeppe Møhl, Keld Hansen og fotograf Werner Karraseh. Høiris, Ole: Qaannamik ujaasineq. Oqaluttuamiit piviusumut, 2002, Sydthy Kommune. Sermitsiaq, nr. 21, s.: 33-35. Sammen med Jeppe Møhl, Keld Hansen og fotograf Werner Karraseh. Høiris, Ole: Indvandrerdebat i to perspektiver, 13.11.2002, Viborg Kommune. Morgenavisen Jyllands-Posten, s.: 9. Kronik. Høiris, Ole: Sagen om Kennewick-manden 2, 2002, Fjends Kommune. CfK-Nyt, Center for Kulturforskning, AU, nr. 41, 2002, s.: 24-32. 12
Jørgensen, Katja Saïdana, Sami: Børn og unge med anden etnisk baggrund i familiepleje Erfaringer, perspektiver og anbefalinger, 2002, Århus. Århus Kommune, Socialforvaltningen, 2002, s.: 155. Monografi. Taarnby, Michael: Afganerne og Bin Laden, 31.03.2002, Århus Kommunehospital. Morgenavisen Jyllands-Posten. Taarnby, Michael: Det kollektive vanvid, 15.09.2002, Fællesskolemøde for fysioterapiskoler, Aalborg. Morgenavisen Jyllands-Posten. Taarnby, Michael: Hilsen fra Bin Laden, 20.10.2002, Århus Amt. Morgenavisen Jyllands-Posten. Taarnby, Michael: Den europæiske forbindelse, 17.11.2002, Danmarks Erhvervspædagogiske læreruddannelse. Morgenavisen Jyllands- Posten. Taarnby, Michael: Martyren, 10.2002, Skoler og institutioner. Informanten, Institut for Etnografi og social antropologi, AU, nr.tema nummer. Titel på tema nummer: 11. september et år efter. Hygum, Erik: Om samarbejde med EVA i forbindelse med evaluering af pædagoguddannelsen, 2002. Hygum, Erik: Samarbejde mellem pædagoger og lærere, 2002. Hygum, Erik: Udviklingsprojekters psykologi, sociologi og didaktik, 2002. Hygum, Erik: Samarbejde mellem børnehave, skole og fritidsinstitution, 2002. Hygum, Erik: En række foredrag med fokus på ny skolestart, 2002. Hygum, Erik: En række foredrag om dokumentation af det pædagogiske arbejde i daginstitutioner, 2002. Schriver, Nina: Fysioterapi og læring, 11.06.2002. Schriver, Nina: Hvordan kan undervisere med ph.d.-uddannelse være med til at løfte grunduddannelsen, 15.08.2002, Danmarks Biblioteksskole. Bøger Hygum, Erik: Evaluering af Løgstrup-projektet Et samarbejde mellem børnehave, skole og SFO, 2002. Viborg-Seminaret, 2002, s.: 31. Monografi. Foredrag Abrahamsen, Marianne: Lærerne er fra Mars eleverne fra Venus, passer den ansvarshavende elev til skolevirkeligheden?, 06.12.2002, Kongreshuset, Århus. Arrangeret af Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Bjønness, Jeanett: Forebyggelse af prostitution, 07.10.2002, Afdeling for sundhedsfremme, Udvikling og forskning; Århus Amt. Arrangeret af PRO-Århus. 13
Mennesket først Må man hjælpe et dødeligt sygt familiemedlem til at finde fred? Eller ændre på arvemassen for at få mere intelligente børn? Eller registrere bestemte befolkningsgruppers gener? Sådanne spørgsmål diskuterer Jørgen Husted, lektor ved Filosofi, i sin formidling, der når ud i foredragsforeninger landet rundt. Jørgen Husted gør også sin viden gældende, hvor der træffes afgørende beslutninger: Han har siddet i etisk råd i 6 år, og han er ekspertmedlem af den danske regerings stående udvalg for udarbejdelsen af bioetikkonventionen, der beskæftiger sig med de overordnede rammer for national lovgivning på området. Og han er medlem af fire tværfaglige forskningsgrupper under EUkommissionen. sin brede formidling som med sit arbejde i forskellige råd og udvalg: At sætte gang i en debat om værdier. Den debat har vi i Danmark været meget ringe til at tage, og det er problematisk, mener Husted, fordi det gør det sværere at skelne mellem rigtigt og forkert. Som filosof og formidler har han derfor følt det nødvendigt at give sin opfattelse til kende: Han mener, at der findes alment gyldige Foto: Torben Nielsen»Det er en problematisk tanke, at livsværdier og etiske værdier er subjektive. At der skulle være sande og falske værdier, har man helt begravet i dagens Danmark.«Jeg anvender filosofiske teorier til at analysere praktiske problemer, f.eks. den etiske prioritering i sundhedsvæsenet, hvor til- og fravalg af behandlinger er til- og fravalg af mennesker. Overordnet tager mit arbejde udgangspunkt i på den ene side det enkelte menneskes selvbestemmelse og på den anden side det almene vel, siger Jørgen Husted. Der findes sande værdier! Jørgen Husted har det samme formål med sandheder, der ikke lader sig stoppe af kulturelle barrierer: Det er en problematisk tanke, at livsværdier og etiske værdier er subjektive. At der skulle være sande og falske værdier, har man helt begravet i dagens Danmark. Sokrates og Kierkegaards filosofiske grundspørgsmål Hvordan skal et menneske leve for at leve et godt liv?, vil de fleste besvare med, at det ikke er entydigt. Og så overlader man det til psykologien at angive hensigtsmæssige levemåder. Begge dele er en ulykke. For 14
Foto: J. Horowitz/Scanpix Vi overlader alt for mange eksistentielle spørgsmål til psykologien, fordi vi ikke tror på objektive værdier, mener Jørgen Husted. Og det falder ham helt naturligt at påtage sig den opgave: Det er en af grundene til, at samfundet har filosoffer, siger han. det første er der rigtig meget at sige om det spørgsmål. Og for det andet kan netop psykologien umuligt sige noget om det! Ud til alle og enhver Jørgen Husted har fremført sit syn på værdier i partiforeninger, politiske partier, amtsråd og byråd. Og i såvel Danmarks Lærerforening som Socialpædagogernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforening har han ved at sætte fokus på værdidebatten hjulpet med at afklare det professionelle grundlag. Derudover har han ydet en indsats for en række offentlige og frivillige organisationer, for eksempel Kriminalforsorgen, Børnesagens Vel, KFUM, KFUK, Blå kors og Røde kors. Dertil kommer utallige foredrag gennem årene på højskoler og i kirkelige forsamlinger, blandt andet Landsforeningen for Menighedsråds-medlemmer. På baggrund af denne udadvendte aktivitet har Jørgen Husted konstateret en brændende interesse for etiske spørgsmål i befolkningen. Et stort behov for konkret og brugbar viden. Udfordringen har derfor fra starten været at formidle de filosofiske tanker på en forståelig måde. Menneske først Kristen siden Ifølge Jørgen Husted har vi et etisk råd i Danmark for at forhindre, at grundlæggende værdier i vores samfund undergraves. Værdierne er vigtige at have i fokus, fordi de udgør betingelserne for, at ethvert menneske kan lykkes som menneske, siger han. Værdierne er fælles og tager som noget særegent for Danmark udgangspunkt i mennesket: I Danmark har vi takket være Kierkegaard og Grundtvig en helt enestående tradition for at bygge et fællesskab op, der på trods af, at fællesskabets værdier lanceres i Det Ny Testamente, ikke forudsætter en ideologisk eller religiøs overbygning. For de tages ud af deres specifikt kristne kontekst af de danske filosoffer; som Grundtvig siger:»menneske først Kristen siden«. I Danmark dvæler vi ved det menneskelige, før vi ser på religiøse udlægninger, siger Jørgen Husted. Jørgen Husted: Det etiske ifølge Kierkegaard, Gyldendal 1999. Jørgen Husted & P. Lübcke: Politikens Filosofihåndbog, Politikens Forlag 2001. 15
Videnshunger Befolkningen er videbegærlig, og derfor er det vigtigt, at intellektuelle formidler deres forskning som gode dialogpartnere, mener Dorthe Jørgensen, lektor ved Idéhistorie. Selv bidrog hun sidste år med adskillige foredrag, interviews, artikler og en bog. Dorthe Jørgensen opfatter formidling som en forpligtelse, men en kær en af slagsen. For hun brænder for at føre oplysning ud til befolkningen i en ligeværdig dialog mellem dem, der har viden og kunnen, og dem, der ønsker at modtage den. En formidler af forskning skal imidlertid ikke blot give informationer, men må også være klar over betingelserne for den dialog, hvori informationerne indgår, mener Dorthe Jørgensen. blev til oplysning fra oven, og det fører intet godt med sig. Dermed ikke sagt, at man skal forkaste oplysning, pointerer Dorthe Jørgensen. Men man skal være lydhør over for dem, man henvender sig til: Oplysning bør være en ligeværdig dialog, hvor mennesker, der sidder inde med en viden og en kunnen, formidler til dem, der vil modtage. Og hvor formidlerne lytter til modtagernes indvendinger og behov.»hvis man nøjes med at læse avis og se tv, kan man få indtryk af, at manden på gulvet ikke har meget mellem ørerne. Men når man holder foredrag, oplever man noget helt andet.«foto: Hans Plauborg Respektfuld oplysning Dorthe Jørgensen ser nutidens forskningsformidling som en forlængelse af den klassiske oplysningstradition fra 1700- tallet. Men hun understreger, at oplysning i dag ikke må blive til bedrevidende belæringer fra en selvhøjtidelig, akademisk elite til en uvidende masse: Oplysningsbegrebet er med god grund belastet i dag: Den klassiske oplysning fra 1700-tallet kørte af sporet, fordi man ikke var lydhør over for dem, der skulle oplyses. Det Befolkningen er videbegærlig Den ligeværdige formidling er ifølge Dorthe Jørgensen til at opnå. Hun mener nemlig, at den brede befolkning hvis man kan tale om en sådan er videbegærlig, og at det er en misforståelse at tale om en konflikt mellem en akademiske elite og den brede befolkning: Den såkaldt brede befolkning opsøger mere uddannelse, mere viden, køber bøger og går til foredrag. Folk er generelt åbne over for ny viden, og opgaven er derfor at etablere dialoger mellem grupper i samfundet, så 16
Foto: Torben Nielsen Den intellektuelle formidler er lidt som en sokratisk fødselshjælper, der hjælper manden på gulvet med at komme bag om hans egne mest umiddelbare forestillinger, mener Dorthe Jørgensen viden og kunnen kan cirkulere, og folk kan profitere af den. I dialogen, der fører til udveksling og opbygning af viden, er det den intellektuelles ansvar at klargøre dialogens betingelser, mener Dorthe Jørgensen: I kraft af den store viden, forskere sidder inde med på deres felter, er de i stand til at påpege præmisser for de aktuelle debatter. Jeg kan f.eks. som idéhistoriker blotlægge ideologi i forskellige sammenhænge. Dermed skabes der en større gennemskuelighed for dialogens parter. Modstand mod det platte Ifølge Dorthe Jørgensen er der i mange forskellige befolkningsgrupper modvilje mod platheder og sort-hvide fremstillinger. Og årsagen er, at sort-hvide fremstillinger, f.eks. i medierne, nemt risikerer at fordreje alvorligt, pointerer hun: Hvis man nøjes med at læse avis og se tv, kan man få indtryk af, at manden på gulvet ikke har meget mellem ørerne. Men når man holder foredrag, oplever man noget helt andet. De rigtige mennesker, man møder her, adskiller sig fra de fiktive figurer i medierne. Mennesket hungrer af væsen efter indsigt Som Dorthe Jørgensen ser det, giver oplysning folk mulighed for at træffe bedre valg og indgå mere positivt i det omgivende samfund. Derudover er hun overbevist om, at oplysning er forbundet med en fundamental glæde: Mennesket hungrer af væsen efter indsigt, fordi den sætter egen viden og kunnen i perspektiv. Den giver den enkelte bedre mulighed for at få overblik over sig selv og den verden, den pågældende lever i. Det menneskelige behov for viden og visdom er også gavnligt på et højere plan, vurderer Dorthe Jørgensen. For i takt med, at folk får ny indsigt, højnes debatniveauet i samfundet. Og det har ifølge Dorthe Jørgensen betydning f.eks. for de politiske beslutninger. Politikere lytter nemlig som alle andre til medierne, og et stadigt højere refleksionsniveau her vil derfor være godt for alle, mener hun. 17
Når alle taler om kompetencer Jens Erik Kristensen, lektor ved Idéhistorie, har et klart mål med sin formidling: Han vil anfægte tidens alt for selvindlysende sandheder og idealer. Hans mål er at få faggrupper, som har med mennesker at gøre, til at tænke sig om en ekstra gang. Hvad vil det sige at have med mennesker at gøre? Spørgsmålet står i centrum af Jens Erik Kristensens forskning og formidling og er årsag til, at han især har gjort sig bemærket inden for pædagogik, uddannelse, sundhedsomsorg og ledelse. Han dykker ned i fagenes aktuelle debatter og giver dem et idéhistorisk dybdeperspektiv. For Jens Erik Kristensen er det vigtigt at konfrontere fagfolk med de ting, de tager for givet. Og det er ingen let opgave, for de faggrupper, han taler til, er i disse år præget af opbrud og forvirring, påpeger han. Men fælles for dem er, at gøren og tænkning er flettet sammen. Resultatet af researchen er blandt andet et overblik, der lader Jens Erik Kristensen svare på spørgsmål om de relevante faggruppers historiske og aktuelle formål. Hans idéhistoriske tilgang har bl.a. givet ham mulighed for at trænge bag om den i dag så udbredte tanke om kompetenceudvikling : I dag mener man, at det i stort set alle praktiske professioner handler om at drage omsorg for andre menneskers læring og kompetenceudvikling. Det er en følge af tanken om at sætte brugeren i centrum. Kompetencer i utide Jens Erik Kristensen vil imidlertid sætte tanken om kompetenceudvikling, som Foto: Lars Fahrendorff»Årsagen til at man i moderne ledelse tager begrebet til sig, er, at arbejdspladsen har brug for hele medarbejderen. For at udnytte må man udvikle hele mennesker, og så er alle glade, for det gør jo virksomheden til en dannelsesanstalt lige som humaniora.«respekt er nødvendig Jeg taler til faggrupper, der hver dag omsætter deres viden i praksis. Så hvis jeg skal nå mit mål om at få dem til at tænke bedre, anderledes eller blot mere, end de gør, må jeg gå til opgaven med stor respekt og grundig research, reflekterer Jens Erik Kristensen. i dag bruges på stort set alle mulige og umulige områder, i et bredere historisk og diagnostisk perspektiv gennem sin formidling. Han stødte første gang på begrebet i sine børns børnehave, hvor han sad i forældrebestyrelsen: Pædagogerne ville drage omsorg for børnenes udvikling af sociale kompetencer. 18
Foto: Torben Nielsen Kompetenceudvikling var ikke et pædagogisk, men et personalepolitisk begreb. Siden hen er det blevet en kollektiv tvangstanke, der også har erobret børneinstitutionerne, mener Jens Erik Kristensen Men lidt idéhistorisk research viste, at ideen ikke er opstået i pædagogikken. Den kom fra den moderne managementtænkning, hvor den blev udbredt fra begyndelsen af 80erne som et personalepolitisk begreb. Fra erhvervslivet har idéen på tankevækkende få år bredt sig til hele det pædagogiske felt og til uddannelsessystemet, forklarer Jens Erik Kristensen. En kollektiv tvangstanke Siden er kompetenceudvikling blevet en kollektiv tvangstanke, som det er svært at unddrage sig, mener Jens Erik Kristensen. En fiks idé, som foregiver at kunne svare på stort set alle aktuelle udfordringer. Kompetencebegrebet er dog ikke i sig selv et problem, pointerer Jens Erik Kristensen. Problemet opstår, når det knyttes til et nyt udviklingsbegreb og for eksempel bruges til at indrullere medarbejderen i virksomheden med hud og hår: Årsagen til at man i moderne ledelse tager begrebet til sig, er, at arbejdspladsen har brug for hele medarbejderen. For at udnytte må man udvikle hele mennesker, og så er alle glade, for det gør jo virksomheden til en dannelsesanstalt lige som bl.a. humaniora. Ikke dom, men eftertanke Men kompetencebegrebets hærgen er ikke lig med ren og skær udnyttelse, understreger Jens Erik Kristensen: Mennesker på arbejdspladserne undlader at protestere, fordi fokus et på kompetencer også giver dem noget, nemlig selvudvikling. Derfor kan man ikke bare tage ud til folk og sige: Firmaets omsorg for jer er i virkeligheden et udtryk for udnyttelse. Det er mere komplekst end som så, og derfor er den tilbagelænede humanistiske kritik af lønarbejdets fremmedgørelse også blevet umulig at opretholde. Så snarere end at fælde entydig dom over bestræbelsen ser Jens Erik Kristensen det som sin opgave at mane til eftertanke, velvidende at det ikke er alle, som har lyst til at høre, hvad han har at sige: Min opgave er at sige: Spis brød til disse store forblommede ord og projekter. Prøv at se, hvad der bærer dem, og hvor de egentlig kommer fra og hvor de i værste fald kan føre hen, hvis man ikke tænker sig om! For at få mere at vide: www.hum.au.dk/idehist/idejek/home.htm 19
Filosofi og idehistorie Arrangementer og redaktion m.v Kjærgaard, Peter C.: Kroppen og den moderne medicin, 27.09.2002, Aarhus Universitet, Århus.Seminar in the History of Ideas. Kjærgaard, Peter C.: The Invention of the Housewife, 19.04.2002, Aarhus Universitet, Århus.Seminar in the History of Ideas. Kjærgaard, Peter C.: Videnskab og teknologi Udlængsler Da Danmark erobrede virkeligheden, Diamanten, Det kongelige Bibliotek. Sørensen, Mads P.: Ulrich Beck, 2002. Slagmark, nr. 34. Artikler og anmeldelser Fink, Hans: Dannelse, Filosofi og Studium Generale, 2002, Århus. Bach-Nielsen, C.: Dannelse Uddannelse Universiteter Festskrift til Henning Lehmann den 31. januar 2002, Aarhus Universitetsforlag, 2002, s.: 20. Husted, J.: Etik og værdigrundlag, 2002, København, www.kvis.org. Det pædagogiske mandat, Undervisningsministeriets e- learning program, 2002, s.: 16. Husted, J.: Livet ifølge Kierkegaard, 2002, København. Birkelund, R.: Eksistens og livsfilosofi, Gyldendal, 2002, s.: 91-131. Jeppesen, Morten H.: Den tyske Bildung og græciteten som forbillede, 2002, Århus. Martin Blok Johansen: Dannelse, Aarhus Universitetsforlag, s.: 101-120. Jørgensen, Dorthe: Den intellektuelles ansvar, 2002. Slagmark, 35. Jørgensen, Dorthe: Det æstetiske ved det æstetiske, 05.2002. Trapholts venner, 2. Jørgensen, Dorthe: Guddommelighedserfaring i en moderne verden. Interesse for Gud Ni tidssvarende essay, 2002. Henrik Brandt - Pedersen og Niels Grønkjær:, Anis. Jørgensen, Dorthe: Til kamp mod åndløsheden, 01.06.2002. Politiken. Jørgensen, Dorthe: Meninger er ikke interessante i sig selv, 10.2002. Dagbladet Dagen. Jørgensen, Dorthe: Om at lede med indsigt, 04.2002. Dansk kunstnerråds Nyhdsbrev, nr. 36. Jørgensen, Dorthe: Om at lede med indsigt, 06.2002. Billedkunstnernes forbund. Jørgensen, Dorthe: Rammen om en livsform, 03.09.2002. Information og Debat. Jørgensen, Dorthe: Samtidskunst-Postmodern isme,avantgarde, modernisme,romantik?, 2002. Kunst, nr. 3, 11. Jørgensen, Dorthe: Skønhedens Metamorfose Skönhetens metamorfoser?, 2002. Dunkers Kulturhus. Jørgensen, Dorthe: Åndelig provinsialisme, 14.07.2002, Politiken. Jørgensen, Dorthe: The Metamorphosis of Beauty The Metamorphoses of Beauty?, 2002. Dunkers Kulturhus. Kjærgaard, Peter C.: Udfordringer til naturvidenskaben, 15.10.2002, Morgenavisen Jyllands-Posten. Kristensen, Jens Erik: Den tyske Bildung og græciteten som forbillede, 2002, Århus. Martin Blok Johansen: Dannelse, Aarhus Universitetsforlag, s.: 101-120. Kristensen, Jens Erik: Folkeskolen og den demokratiske dannelse i et multikulturelt samfund, 2002, København. Uddannelse, s.: 22-33. 20
Kristensen, Jens Erik: Kapitalisering af det personlige og sociale, 2002. AKF Nyt, nr. 1, s.: 25-28. Morsing, Ole: Alain de Botton: Filosofiens trøst, 2002. Slagmark, nr. 35, s.: 277-278. Morsing, Ole: Derfor læser jeg Zizek en introduktion Efterord til Slavoj Zizek: Om troen, 2002. Om troen, Anis, s.: 201-220. Morsing, Ole: Det andet moderne eller det postmoderne Beck eller Bauman?, 2002. Slagmark, nr. 35, s.: 243-249. Morsing, Ole: Reguleret galskab diskursteoriens politiske perspektiv Laclau og Mouffe: Det radikale demokrati-diskursteoriens politiske perspektiv, 2002. Slagmark, nr. 35, s.: 243-249. Raffnsøe-Møller, Morten: Etik til tiden Sammen med Morten Dige og Anne Marie Olesen, 20.11.2002, Morgenavisen Jyllandsposten. Raffnsøe-Møller, Morten: Modernitet, selv, værdi - sammenhængen i Charles Taylors filosofi Indledning, 2002, Århus. Charles Taylor: Modernitetens ubehag - Autenticitetens etik, Forlaget Philosophia, 2002, s.: 8-58. Schanz, Hans-Jørgen: Det tyvende århundrede og historiefilosofien, 2002, Silkeborg. Billedkunst, nr. 4, 14-17. Sørensen, Mads P.: Det åbne samfund, Karl Poppers Det åbne samfund og dets fjender., 2002. Slagmark, nr. 35, s.: 251-254. Sørensen, Mads P.: Politik i det refleksive moderne: fra livspolitik til subpolitik, 2002. Slagmark, nr. 34, s.: 61-78. Wackerhausen, Steen: Professionsidentitet, lægeuddannelse og humanisme, 2002, Århus. Jensen, U.J. Fink, H. Lystbæk, C.T.: Humaniora & Sundhedsvidenskab, Forlaget Philosophia. Bøger Jørgensen, Dorthe: Viden og visdom Spørgsmålet om de intellektuelle, 2002. DET lille FORLAG. Schanz, Hans-Jørgen: Europæisk idehistorie Historie, samfund, eksistens, 2002, København. Høst og Søn. Foredrag Fink, Hans: Gensyn med den etiske fordring: K.E. Løgstrup, 22.02.2002, Testrup Højskole. Fink, Hans: Individ og Fællesskab i Moderniteten, 06.12.2002, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Fink, Hans: Sofisterne og den moderne værdirelativisme, 01.03.2002, Oldtidskundskab slærerforeningen. Husted, Jørgen: 2 foredrag, 2002, Danmarks Radio. Husted, Jørgen: 20 foredrag, 2002, Højskoler, skoler, seminarier mv. Husted, Jørgen: 20 foredrag på kongresser og konferencer, 2002, Læger, politikere, professionsforeninger. Husted, Jørgen: 50 offentlige foredrag, 2002, Oplysningsforbund, menighedsråd, foredragsforeninger, folkeuniversitetet. Jensen, Uffe Juul: Medicinsk Filosofi, 10.- 11.2002, Folkeuniversitetet, Århus. Jensen, Uffe Juul: Sundhed og Retfærdighed, 09.2002, Grønlands Universitet, Nuuk. Jeppesen, Morten H.: At være dig selv (nok), 09.03.2002, VUC, Aalborg. Jeppesen, Morten H.: Sapere aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand, 17.04.2002, Askov Højskole. 21
Jørgensen, Dorthe: De intellektuelle og idéhistorie, 01.09.2002, Åbent Universitet, Århus. Jørgensen, Dorthe: Det alternative i dag Om forholdet imellem teori og praksis, 25.09.2002, Friskolerne, Hotel Hvidehus, Ebeltoft. Jørgensen, Dorthe: Det postmoderne skibbrud Om behovet for visdom i politik, 01.08.2002, Enhedslistens sommerlejr, Viborg. Jørgensen, Dorthe: Eksperter og smagsdommere, 30.10.2002, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), København. Jørgensen, Dorthe: Ekspertvælde, jantelov og oplysning, 12.11.2002, Georg Brandes Selskabet, København. Jørgensen, Dorthe: Er lyset for de lærde blot?, 27.11.2002, Filosofisk Forum, Københavns Universitet. Jørgensen, Dorthe: Erfaringsmetafysik Sandhed forstået som erfaring af immanent transcendens, 28.09.2002, Pragmatikkredsen, Danmarks Pædagogiske Universitet,. Jørgensen, Dorthe: Guddommelighedserfaring i en moderne verden, 18.03.2002, Præsternes Efteruddannelseskursus, Magleås. Jørgensen, Dorthe: Hvad er Idéhistorie?, 22.08.2002, Institut for kultur- og humanistiske fag, Høgskolen i Telemark, Bø. Jørgensen, Dorthe: Hvor er de intellektuelle?, 21.07.2002, Studenterkredsen, Ry Højskole. Jørgensen, Dorthe: Idé og virkelighed i moderne kunst og æstetik, 27.06.2002, Testrup Højskole. Jørgensen, Dorthe: Kritik af den moderne symbiose imellem kunst og politik, 16.04.2002, Det kongelige danske Kunstakademi, København. Jørgensen, Dorthe: Lysets æstetik, 30.04.2002, Det lærde Selskab, Aarhus Universitet. Jørgensen, Dorthe: Modernitet, kunst, Postmodernitet, 16.05.2002, Trapholt Museum. Jørgensen, Dorthe: Om at lede med indsigt, 11.03.2002, Dansk kunstnerråd, København Universitets Festsal. Jørgensen, Dorthe: Skønhedens aktualitet i dag, 14.09.2002, Dunkers Kulturhus, Helsingborg, Sverige. Jørgensen, Dorthe: Skønhedsfilosofi og guddommelighedserfaring i middelalderen, 20.02.2002, Aarhus Universitet, Århus. Jørgensen, Dorthe: Filosofisk æstetik og guddommelighedserfaring i det moderne, 20.02.2002, Aarhus Universitet, Århus. Jørgensen, Dorthe: Skønhedens metamorfose Om form og guddommelighedserfaring fra pythagoræerne til de postmoderne, 23.01.2002, Testrup Højskole. Jørgensen, Dorthe: Skønhedsfygten i det 20. århundrede, 19.10.2002, Dunkers Kulturhus, Helsingborg, Sverige. Jørgensen, Dorthe: Teknokrati versus tænkning Om viden og visdom i politik, 05.07.2002, Venstres sommerhøjskole, Colmar / Alsace. Jørgensen, Dorthe: Viden og visdom, 29.10.2002, Højskoledage, Kirken i Nørresundby. Jørgensen, Dorthe: Viden og visdom Spørgsmålet om de intellektuelle, 01.12.2002, Filosofisk salon, Caféteatret København. Jørgensen, Dorthe: Viden og visdom Spørgsmålet om de intellektuelle, 17.11.2002, Fri scene, Bogmessen i Forum. Jørgensen, Dorthe: Viden og visdom Spørgsmålet om eksperterne og de intellektuelle, 26.11.2002, Århus Kunstakademi. Jørgensen, Dorthe: Viden og visdom i filosofien, 20.11.2002, Selskabet for Filosofi og Psykologi, Københavns Universitet. 22
Jørgensen, Dorthe: Vidensteknokrati Bagsiden af det moderne, 05.11.2002, Institut for Skandinavistik, Universitá di Firenze, Italien. Jørgensen, Dorthe: Vidensteknokrati Bagsiden af det moderne, 06.11.2002, Institut for Skandinavistik. Kjærgaard, Peter C.: Et moderne rationelt sundhedsvæsen Kvalitetssikring i Sundhedssektoren, 28.02.2002, Sygeplejeskolen i Randers. Kjærgaard, Peter C.: Fra naturhistorie til naturvidenskab Da biologi blev til videnskab, 21.10.2002, Naturhistorisk Museum, Århus. Kjærgaard, Peter C.: Idéhistorie og naturvidenskab, 02.05.2002, Idéhistorisk forening. Kjærgaard, Peter C.: Mennesket og den moderne bioteknologi, 09.12.2002, VUC og AOF, Ringe. Kjærgaard, Peter C.: Videnskabshistorie og videnskabssociologi, 12.04.2002, Center for Virk somhedskommunikation, Handelshøjskolen i Århus. Kjærgaard, Peter C. (med Henry Nielsen): Det moderne og videnskaben, 17.09.2002, Diamanten, Det Kongelige Bibliotek. Kristensen, Jens Erik: At lede gennem værdier, 15.11.2002, Århus Kommunehospitals Ledelsesseminar, Kolding Fjord. Kristensen, Jens Erik: BUPL og viljen til kompetenceudvikling, 03.09.2002, BUPL Netværksmøde, Odense. Kristensen, Jens Erik: Dannelse og form, 22.01.2002, Testrup Højskole. Kristensen, Jens Erik: De glædesløse professioner- personliggørelse og udbrændthed, 07.06.2002, AOF s uddannelsescenter, Århus. Kristensen, Jens Erik: De interpenetrerende ledelseskunster I det pædag, 16.05.2002, DPU Engtoften, Århus. Kristensen, Jens Erik: Demokratisk og/eller kulturel integration i skolen, 12.09.2002, Nordisk Råd, Schæffergården Gentofte. Kristensen, Jens Erik: Den individualiserede biokapital, 25.04.2002, Kritisk Profil - Århus. Kristensen, Jens Erik: Den nye socialpolitik og den konkurrenceevne-fremmende, 21.02.2002, Årsmøde for Socialrådgivere Den Sociale Højskole - Århus. Kristensen, Jens Erik: Den omsiggribende vilje til kompetenceudviklingens malstrøm, 28.11.2002, Biblioteksforbundets Temadage, Odense. Kristensen, Jens Erik: Den økonomiske fornuft og de offentlige ledere, 29.08.2002, Syddansk Universitet, Esbjerg. Kristensen, Jens Erik: Det alt for følsomme partnerskab, 04.04.2002, Jysk Pædagogseminarium, Århus. Kristensen, Jens Erik: Efterskolerne i kompetenceudviklingens malstrøm, 27.11.2002, Tillidrepræsentantskursus, Billund. Kristensen, Jens Erik: Fag og markedsgørelse, 22.11.2002, Tillidsmandsmøde i BUPL, Hotel Marselis. Kristensen, Jens Erik: Fixe idéer og tidstypiske udviklingstendenser i sygepl. Udd, 11.06.2002, Sygeplejeskolen, Slagelse. Kristensen, Jens Erik: Folkekirkens nye subjekter, 30.09.2002, Provstikursus Løgumkloster. Kristensen, Jens Erik: Folkeoplysning mellem dannelse og kompetenceudvikling, 08.11.2002, FOFU s årsmøde, Nyborg. Kristensen, Jens Erik: Fra almendannelse og studie- forberedelse til kompetenceudvikling, 01.11.2002, Odense Katedralskolen 719 år. Kristensen, Jens Erik: Gymnasiet mellem almendannelse og kompetenceudvikling, 05.11.2002, Vestfyns Gymnasium, Kerteminde. 23
Kristensen, Jens Erik: Kompetenceudvikling I uddannelsessektoren, 29.04.2002, Amtcentret for Underv. I Skanderborg. Kristensen, Jens Erik: Kompetenceudvikling i videnssamfundet, 23.01.2002, Glamsbjerg Kommune. Kristensen, Jens Erik: Kompetenceudvikling og den nye marginalisering, 03.12.2002, Folkeoplysnings Samvirket, Århus. Kristensen, Jens Erik: Kompetenceudvikling gennem teoretisk og klinisk læring, 05.03.2002, Landkurset f. Undervisende Sygeplejersker - Vejle. Kristensen, Jens Erik: Livslang læring og kompetenceudvikling, 12.08.2002, Radikale folketingsgruppes Sommergruppemøde, Jyllinge. Kristensen, Jens Erik: Læring og kompetenceudvikling i moderniseringen af det offentlige, 06.09.2002, Kulturministeriets ACseminar, Næstved. Kristensen, Jens Erik: Michel Foucault og den pædagogiske ledelseskunst, 26.02.2002, CVU - Nordjylland - Ålborg. Kristensen, Jens Erik: Motiver og strategier bag konceptet om kompetenceudvikling, 21.11.2002, BUPL s ledertræf, arbejdsmuseet, Kbh. Kristensen, Jens Erik: Socialpsykiatriens vidensog vædigrundlag, 06.05.2002, Personaleudvikli ngscentret Ribe Amt. Kristensen, Jens Erik: Til kritikken af den kompetencepolitiske økonomi, 11.04.2002, Nyborg Strand - Forstandergruppen Socialpædagogiske Institutioner. Kristensen, Jens Erik: Velfærdssamfundets nye socialpolitikker, 28.11.2002, LO s socialpolitiske seminar, Charlottenlund. Kristensen, Jens Erik: Viden, magt og rum hos Michel Foucault, 07.11.2002, Arkitektskolen, Århus. Kristensen, Jens Erik: Viden, værdier og strategier i sundhedsplejen, 03.05.2002, Danmarks Sygeplejerskeskole - Århus. Kristensen, Jens Erik: Videnssamfundets nye økonomiske-pædgogiske dagsord, 22.05.2002, Nordens Folkeliga Akademi, Göteborg. Morsing, Ole: Det andet moderne Ulrich Beck, 15.03.2002, Slagmark-reception, Aarhus Universitet. Morsing, Ole: Dostojevskij, 02.07.2002, Vejle Idrætshøjskole. Morsing, Ole: Hvad rager de fattige mig?, 10.01.2002, Eksistens, Danmarks Radio, P1. Morsing, Ole: Kierkegaard nu Et blik på den seneste Kierkegaard forskning, 05.11.2002, Folkeuniversitetet, Århus. Morsing, Ole: Kierkegaard og Mozart og Mozart og Mozart, 18.02.2002, Folkeuniversitetet, Århus. Morsing, Ole: Kierkegaard og Mozart og Mozart og Mozart, 02.04.2002, Folkeuniversitetet, Århus. Morsing, Ole: Kierkegaards verden, 09.10.2002, Egense, Fyn. Morsing, Ole: Moderne tænkere - etik og politik. Zygmunt Bauman, 20.11.2002, Folkeuniversitetet, Århus. Morsing, Ole: Moderne tænkere - etik og politik. Zygmunt Bauman, 21.11.2002, Folkeuniversitetet, Århus. Morsing, Ole: Moderne tænkere - etik og politik. Ulrich Beck, 14.11.2002, Folkeuniversitetet, Århus. Morsing, Ole: Moderne tænkere etik og politik. Ulrich Beck, 08.10.2002, Folkeuniversitet, Randers. Morsing, Ole: Moderne tænkere - etik og politik. Zygmunt Bauman, 22.10.2002, Folkeuniversitet, Randers. 24