KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Nymarkskolen Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1
Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 12 5 INKLUSION 13 6 KVALITETSOPLYSNINGER 14 6.1 Organisatorisk kvalitet 14 6.2 Faglig kvalitet 15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 18 7.1 Samlet status 18 7.2 Inklusion 19 7.3 IT/digitalisering 21 7.4 Læring 23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 25 2
1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Nymarkskolen har pr. 1. januar 2015 722 elever. Skolen har 8 spor på 7.-9.årgang samt 5 spor i kommunens 10.klassecenter med ca. 125 elever. Skolen har skolen endvidere flg. specialtilbud for 13-17-årige: specialklasserække, læsekompetencecenter, modtagelsesklasse m.m. Skolens aktiviteter foregår i to fysisk adskilte afdelinger: Marslevvej 1, som rummer 7.-9. årgang samt specialtilbud Gyldenbjergvej 31, som rummer 10.klassecenteret Vi har i løbet af det sidste år fået renoveret nogle af skolens lokaler. Vi har i den forbindelse fået nye fysiklokaler, nyt multiværksted og læringscenter. Endelig har vi fået et stort produktionskøkken, en ny spisesal samt nye kontorer. Køkkenet og spisesalen rummer vores LOMA-projekt, hvor lokal madproduktion og servering til skolens elever og ansatte sammentænkes med undervisning i sundhed, uddannelse/job og skolens fag. Vores overordnede mål er at skabe en unik skole med særligt fokus på unges identitet, kultur og dannelse. Vi har særligt fokus på Projekt- og produktorienteret undervisning, der kan skabe mod, muligheder og mening for vore elever fleksibel tilrettelæggelse og forpligtende teamsamarbejde inddragelse af ny viden, IT og medier høj grad af elevinddragelse værdifulde traditioner, der styrker skolens fællesskaber tæt forældresamarbejde Personalet består af ca. 80 kompetente og engagerede medarbejdere, som er i fuld gang med den spændende opgave, der ligger i at skabe fælles sprog, forståelse og kultur for skolens elever, forældre og ansatte på en skole, der kun er 3 ½ år gammel. Ledelsen består af et samarbejdende team på 3 afdelingsledere, viceskoleleder og skoleleder. 3
2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende kan oplistes følgende styrker ved skolen: Strukturelt: Optimal elevsammensætning, der i kraft af sin mangfoldighed m.h.t. f.eks. familiernes kultur, etnicitet, socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrund giver skolen særligt gode muligheder for at omsætte folkeskolens formålsparagraf i praksis. Optimal størrelse. Den forholdsvis store volumen giver alle elever mulighed for både at blive udfordret i at møde personer, der er anderledes end dem selv og tryghed i at møde nogen, der ligner dem selv. Størrelsen giver endvidere mulighed for at kunne tilbyde såvel fransk som tysk som tilbudsfag samt for at give et valgfagsudbud med en god bredde og variation, og endelig giver størrelsen alle medarbejdere for at udvikle sig sammen med dygtige fagkolleger. Optimal opgavesammensætning. Skolens vifte af specialtilbud har et omfang, der er stort nok til at vedligeholde og udvikle den specialpædagogiske ekspertise i at varetage de særlige undervisningsopgaver. At specialtilbuddene er en integreret del af hele skolen giver på medarbejderniveau mulighed for flow af hhv. specialpædagogisk og fagdidaktisk kompetence på tværs i hele personalegruppen og på elevniveau giver det mulighed for forskellige former for deltagelse i fællesskaber på tværs af skolen bl.a. i form af (prøve)udslusninger til almenklasser. Indholdsmæssigt: En medarbejdergruppe med mange meget kompetente undervisere og en medarbejdergruppe, der er meget dedikerede til deres opgave samt en medarbejdergruppe, der professionelt forpligter sig på det fælles ansvar og samarbejde, der er nødvendigt for at løse vores vigtigste opgave: at sikre og til stadighed udvikle god læring og trivsel for eleverne. Elever, der for størstedelen trives og bidrager positivt til en god skolekultur. En stor del af forældrene, som engagerer sig i deres børns skolegang og bakker op om skolens aktiviteter. Vi kan ligeledes opliste nogle udfordringer: Strukturelt/fysisk: Bygninger og faciliteter. Jvf. tidligere henvendelser til det politiske niveau er det et stort ønske at få renvoret de resterende 4/5 af skolens bygninger til en indbydende og tidssvarende standard for klasseværelser og fællesrum, at få etableret et nyt musiklokale samt at få lokaler, der muliggør holddeling og et par små samtalerum. Endelig er det et ønske at få realiseret en række forbedringer af skolens udeområder - herunder idrætsfaciliteter, så de understøtter de bevægelsesaktiviteter, som der både eksternt og internter høje forventninger om at øge. Indholdsmæssigt- pædagogisk og ledelsesmæssigt: Systematik og synlighed. Reformen skærper vores opmærksomhed på, at vi som organisation skal søge viden og erfaring, som gør os i stand til at udvikle arbejdsformer, værktøjer og metoder til at øge synligheden og systematikken i opstilling af mål for læring, evalueringer og anvendelse af disse. Vi skal i arbejdet være opmærksomme på i videst muligt omfang at inddrage eleverne og deres forældre i arbejdet med at sætte og nå mål, og på at læring skal ske på alle niveauer i organisationen. 4
3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Nymarkskolen Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultaterne giver anledning til at lægge kræfter i at undersøge, hvordan resultaterne kan forbedres for kommende årgange. 4.1.1.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 3,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 4,9 5,7-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Ingen kommentarer - ud over at der ser ud til at være uoverensstemmelse mellem grafens tal og de resultater, vi på skolen selv kan aflæse på hjemmesiden testogprøver.dk 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Nymarkskolen 6
Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.2 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 14,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 11,4-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Nymarkskolen Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultaterne giver anledning til at undersøge, hvordan resultater fremover kan forbedres. 4.1.3.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 0,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,2-4,6-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 8. klasse 7
Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8
4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 4.2.1 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse 4.2.1.1 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 95% 95% 96% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi finder umiddelbart tallene tilfredsstillende i forhold til skolens elevsammensætning. Vi har stort fokus på, at alle elever, der har reel mulighed for at aflægge prøve, gør det og fritager alene i tilfælde, hvor der er tale om funktionsnedsættelse eller manglende danskkundskaber p.g.a. for kort ophold i landet på prøvetidspunktet. Skolen har modtagelsesklasse for sent ankomne unge, som udsluses til almenklasse, så snart det er muligt - uafhængigt af prøveterminer. Jo senere i forløbet op mod 9.klasseprøverne en "nyankommet" tosproget elev udsluses til almenklasse, jo større vanskeligheder vil der være i forhold til at være i stand til at deltage i prøverne i alle fag. 4.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 4.2.2.1 Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Nymarkskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,8 6,2 6,8 Skolen, 2012/13 6,7 6,0 6,5 Skolen, 2011/12 6,9 6,9 6,9 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi finder resultaterne tilfredsstillende set i forhold til skolens elevgruppe. 4.2.2.2 Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Nymarkskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 6,4 7,3 6,4 5,9 6,5 7,0 Skolen, 2012/13 6,2 7,1 6,5 5,5 6,4 6,6 Skolen, 2011/12 6,6 7,1 7,3 6,4 6,8 6,9 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 9
Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi finder resultaterne set i forhold til skolens elevgruppe 4.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 4.2.3.1 Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Nymarkskolen Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,8 6,8 Skolen, 2012/13 6,5 6,7 Skolen, 2011/12 7,0 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi finder resultaterne tilfredsstillende. 4.2.4 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik 4.2.4.1 Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 90% 93% 96% 91% 96% 92% 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Resultaterne giver anledning til at undersøge, hvordan tallene kan forbedres for kommende årgange. 4.2.5 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 10. klasse 10
11
4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 4.3.1 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 4.3.1.1 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Nymarkskolen 3 måneder, 2013 3 måneder, 2012 26% 26% 33% 28% 3 måneder, 2011 28% 15 måneder, 2012 89% 87% 15 måneder, 2011 85% 15 måneder, 2010 88% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 12
5 INKLUSION 5.1 Antal elever, der modtager specialundervisning, Nymarkskolen Antal elever Procent Skolen, 2013/14 52 7,6% Skolen, 2012/13 72 10,4% Skolen, 2011/12 66 9,3% Kommunen, 2013/14 481 8,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tallene afspejler, at vi på skolen har specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, specialklasse for elever med massive læsevanskeligheder samt specialklasse for elever med betydelige emotionelle og sociale vanskeligheder. 13
6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet 6.1.1 Elevtal 6.1.1.1 Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Nymarkskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 683 99% 97% Skolen, 2012/13 693 98% 97% 20,7% 17,0% Skolen, 2011/12 712 98% 96% 19,5% 20,4% Kommunen, 2013/14 5.565 96% 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ved en beklagelig fejl er det i skoleåret 2013-14 ikke blevet registreret, hvilke elever der har modtaget undervisningen i dansk som andetsprog. Der vil blive fulgt op på dette i forhold til fremtidig registrering. Vi vurderer, at andelen af elever, der har modtaget undervisning i DSA sidste år har været på linje på niveauet for foregående år. 14
6.2 Faglig kvalitet 6.2.1 Undervisning og kompetencedækning 6.2.1.1 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 88% Skolen, 2012/13 73% Kommunen, 2013/14 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15
6.2.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Nymarkskolen Dansk Engelsk Tysk Fransk 92% 95% 97% 92% 100% 100% 100% 100% Historie 50% 70% Kristendomskundskab 29% 39% Samfundsfag 75% 82% Matematik 92% 95% Geografi 58% 69% Biologi 50% 59% Fysik/kemi Idræt 83% 93% 96% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Opgørelsen viser, at der er et stort behov for efteruddannelse i især i forhold til biologi og geografi. Vi er meget tilfredse med, at der er i indeværende skoleår er etableret lokal efteruddannelse m.h.p. at lærere kan opbygget undervisningskompetence svarende til linjefag i historie, kristendomskundskab og historie. Vi har p.t. 2 lærere under uddannelse i historie, 2 i kristendomskundskab og 4 i samfundsfag. Det er vigtigt at opbygningen af linjefagskompetencer kan ske gennem efteruddannelse, der er tilpasset, at det er lærere med stor undervisningserfaring, der deltager. 6.2.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Nymarkskolen 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 10. Klasse 92% 88% 85% 87% 87% 87% 88% 88% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 16
Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 17
7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status 7.1.1 Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Nymarkskolen Inklusion 3,9 3,8 IT/digitalisering 3,6 4,1 Læring 3,7 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolens ledelsesteam har ud fra ledelsens kendskab og helhedsperspektiv på skolen besvaret det spørgeskema, som har resulteret i ovenstående grafer. Ifølge denne selvevaluering er det vores vurdering, at vi på alle de 3 kommunale indsatsområder er på et tilfredsstillende niveau i forhold til de vilkår vi har haft for at arbejde med disse. 18
7.2 Inklusion 7.2.1 Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Nymarkskolen Inklusion, samlet 3,9 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,3 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolen har siden etableringen i 2011 i samtlige udviklingsplaner haft inklusion som et af vore indsatsområder. I 2013-14 har vi arbejdet med flg.: Mål: Elever der afslutter deres skolegang på Nymarkskolen, skal have tilegnet sig faglig viden og færdigheder, samt udviklet sociale og personlige kompetencer, der giver dem mod på og mulighed for, at udnytte deres potentialer, til gavn for sig selv og de fællesskaber, de fremover skal indgå i. Delmål: Alle elever har ret til undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs behov Handleplan: Alle lærere arbejder bevidst med klasserums-ledelse og med at differentiere deres undervisning. I forbindelse med den fælles årsplanlægning i storteamet, planlægges særlige indsatser, der styrker inklusion, f.eks. i form af forløb med holddeling. Inklusionsopgaven understøttes af et vejledningsteam, bestående af: socialpædagog, inklusionsvejledere, DSAvejledere, læse- og matematik-vejleder. Vejledernes arbejde tilrettelægges fleksibelt, således at timerne skemalægges for korte perioder. Supervision/vejledning af kollegaer skal optimeres, og blive en naturlig del af hverdagen. Løbende evaluering /Vidensdeling i inklusionsteamet, ved møder med lederen af inklusion ca. en gang om måneden. Møderne starter fælles og derefter opdeles i inklusion/dsa. (Varighed ca. 1,5 time). Mindst 4 gange om året, planlægges og evalueres indsatserne på storteammøder. Delmål: Elever og lærere fra specialklasser, og elever og lærere fra normalklasser skal opleve et fællesskab, og de skal udnytte hinandens kompetencer. Handleplan: Det enkelte storteam udarbejder fælles årsplan, hvor det fremgår hvilke undervisningsforløb og arrangementer, der skal være fælles. Der udveksles materialer og pædagogisk viden mellem specialklasselærerne og normalklasselærerne 4-6 gange om året, skal der være et fast punkt på storteammøder, hvor der evalueres ud fra delmålet. Delmål: Lav udskillelse af elever til segregerede foranstaltninger. Handleplan: Når en lærer bliver opmærksom på et problem, skal sagen tages op på SP, i storteamet. Efterfølgende kan der indstilles til KIM via inklusionslederen eller tværfaglig gruppe via skolelederen. Hertil kommer en række delmål vedr. vores arbejde med DSA og integration, som i et vist omfang er blevet til i et samarbejde med ministeriets Taskforce på tosprogsområdet, som vi deltog i projekt med i 2012-13: Kompetenceudvikling af alle DSA-lærere i forhold til at udarbejde og anvende sprogscreeninger Tydelighed vedr. procedurer for overlevering af tosprogede elever fra fødeskoler til Nymarkskolen samt intern resursefordeling, der tager højde for den enkelte storgruppes konkrete elevsammensætning. Tydelighed om, at DSA- og integrationsopgaven er fælles for alle lærere i alle fag på skolen og gode muligheder for vejledning/sparring til at løse denne. Udarbejdelse af faste procedurer og retninglinjer vedr. årets DSA-indsatser 19
Som det fremgår er vores selvevaluering, at vore indsatser har god effekt. En vigtig forudsætning for et godt inklusionsarbejde ser vi også i vores grundstruktur, som bl.a. indebærer, at der er en inklusionstovholder og en DSAtovholder i hvert af skolens 7 team samt at disse indbyrdes indgår i fagteam, som sparrer og udvikler sammen. En anden vigtig forudsætning er, at vi ved modtagelsen af den nye 7. årgang afholder introkursus, som bla. har stort fokus på at udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer til gavn for en klasse- og skolekultur, der giver deltagelsesmuligheder for alle. Løbende evaluering på møder med eksterne resursepersoner. 20
7.3 IT/digitalisering 7.3.1 Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Nymarkskolen IT/digitalisering, samlet 3,6 4,1 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 4,3 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,6 4,5 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Det har siden skolens start i 2011 haft høj prioritet at skabe og udvikle en skole, hvor IT/medier anvendes i undervisningen i alle de sammenhænge, hvor det er relevant. Området har hvert år haft sin plads i skolens udviklingsplan - i 2013-14 med disse områder: Mål: IT skal være et naturligt redskab i undervisningen samt være et redskab i lærerens metodemangfoldighed i undervisningen. Derfor skal alle, både lærere og elever, være brugere af IT. Delmål: Både programmer, data, netværk og IT-produkter skal være let tilgængelige Handleplan Der skal laves et pilotprojekt i to klasser, hvor én computer pr. elev afprøves. I samme forbindelse skal IT- kontoret (centralt) sørge for netadgang til samtlige elever. Der skal etableres et hurtigt og let tilgængeligt netværk, der skal dække hele skolen og kunne håndtere minimum 2000 enheder dette er en forudsætning for opfyldelse af alle øvrige målsætninger på IT- området. BJ holder tæt kontakt med IT-kontoret ind til dette punkt er opfyldt. I fagudvalgene skal det drøftes, om Onlinebaserede programmer og andet digitalt materiale kan erstatte papirlærebøgerne. Erfaringer fra 10. klassecenteret kan inddrages. Flest mulige programmer skal placeres i Skyen. Dette skal medføre, at eleven får samme arbejdsvilkår derhjemme (som på skolen) gerne pålogning via UNI - login Dataopbevaring skal ske i Skyen. Dette skal medføre at eleven får samme arbejdsvilkår derhjemme (som på skolen). Der skal indkøbes projektorer til alle klasseværelser Mål: Alle elever skal medbringe (have stillet til rådighed) deres egen enhed. Handleplan: Alle elever skal opfordres til at medbringe deres egen enhed. Dette skal ske allerede i løbet af skoleåret 2013/2014 Der skal findes sikker plads til opbevaring af elevernes medbragte computere -eventuelt gives mulighed for at leje skabsplads. Det skal være muligt, at elevernes og lærernes computere kan oplades/strømforsynes i løbet af skoledagen. Delmål: Alle elever/lærere skal kunne anvende IT/Medier i det daglige skolearbejde Handleplan: Der skal fremstilles en IT/Medieguide. Denne guide skal anvise værktøjer, der kan anvendes i undervisningen. F.eks.: Film, mobiltelefoner, præsentationsprogrammer, m.m. Der skal opbygges traditioner for IT-indsatser på de forskellige årgange (f.eks. film på 8. årgang) 21
Alle lærere skal have en computer (evt. en anden enhed) stillet til rådighed af skolen. Det er meget tilfredsstillende at konstatere, at vi i meget vid udstrækning mener at have opfyldt disse mål. Det har været en urimeligt stor udfordring, at det trådløse netværk har været utilstrækkeligt, dårligt - og i mange perioder - slet ikke - fungerende. Dette har vanskeliggjort opfyldelse af alle mål på dette felt, og det er derfor særdeles glædeligt, at der nu er etableret et meget mere velfungerende og stabilt netværk. 22
7.4 Læring 7.4.1 Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Nymarkskolen Læring, samlet 3,7 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,0 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,9 4,3 Faglige mål og synlig læring 3,5 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Selvevalueringen er foretaget i november 2014 nogle måneder inde i skoleået 2014-15, hvor fokus på netop dette felt er et særligt indsatsområde som følge af folkeskolereformen. Vi har gennem skolens 3,5 års historie arbejdet på at skabe en skole, hvor alle medarbejdere er ambitiøse på elevernes vegne og hvor forpligtelsen på at samarbejde professionelt i team både om elever og fag. Medarbejderne udviser en høj grad af fælles ansvarlighed og engagement i at skabe god læring for eleverne gennem bevidst opbygning af et læringsmiljø med fokus på gode relationer (elev-elev og lærer-elev), fællesskab(er) og høj faglighed med såvel støtte som udfordringer tilpasset elevernes behov. Skolen bærer præg af, at alle medarbejdere har særlig viden, erfaringer og engagement i at arbejde med udskolingselever. Vi er i gang med at udvikle en kultur, hvor det er ønskeligt og natuligt at hhv. søge og give kollegial sparring for at optimere undervisning og læring. Det er vores intention og forventning at styrke dette element yderligere i forbindelse med den tilretning, der skal ske af indhold og organisering af skolens læringscenter som følge af ny bekendtgørelse på området samt hele skolereformen. Øvrige indsatser med betydning for dette felt, som jo må betragtes som skolens absolut vigtigste, er at vi som skole deltager i ministeriets udviklingsprojekt vedr. nye fælles mål, hvilket bl.a.indebærer, at 25 lærere og den samlede ledelse har deltaget i seminarer om, hvordan de nye mål tages i anvendelse - og videreformidlet dette i fagteamsamarbejdet om denne opgave. En anden vigtig indsats består i, at ledelsen har lavet undervisningsobservation og samtale hos/med alle lærere samt samtaler med samtlige 38 klasser for at indsamle data vedr. god undervisning og godt undervisningsmiljø ud fra særlige evidensbaserede kriterier. Det er tanken at anvende disse data i en proces med personalet, der fører frem til en koordineret fælles forståelse af, hvad der skal kendetegne "god undervisning" på Nymarkskolen. En særlig arbejdsgruppe er endvidere i gang med at udarbejde forslag til principper og retningslinjer, der kan tegne en fælles evalueringskultur på skolen med tydelige sammenhæng fra de nationale fælles mål til årsplaner, periodeplaner, nationale test og øvrige evalueringsindsatser til elev/uddannelsesplan og uddannelsesparathedsvurdering. Vi ser vore største udfordringer i at øge systematik og synlighed i den måde vi målsætter, planlægger, evaluerer og følger op på såvel elevers som medarbejderes og lederes læring og ser frem til at få understøttet indsatsen hermed gennem deltagelse i "Programmet for læringsledelse" sammen med kommunens øvrige skoler. 23
24
8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning, og resultaterne anses generelt som tilfredsstillende. Vi tilslutter os skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering 25
Nymarkskolen Svendborg Kommune 1