Administration og dispensationer af regler inden for bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning

Administration og dispensationer af regler inden for bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning At-intern instruks IN-18-12 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 1. kontor Ikrafttræden: 20. maj 2008 Senest revideret: 1. Emne og baggrund Instruksen behandler to forhold: Administration af 62 indenfor bilag 1's område og Dispensation og fortolkning af regler indenfor faste arbejdssteders indretning 1.1 Administration af 62 inden for bilag 1's område Denne At-interne instruks fastsætter retningslinjer for centrenes administration af 62 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Denne del af instruksen omhandler kun behandling af sager vedrørende arbejdssteder, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning jf. 61, stk. 1 - bilag 1 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning. 1.2 Dispensation og fortolkning af regler inden for faste arbejdssteders indretning Med At-intern instruks nr. 12/2004 blev en del dispensationer som tidligere havde været behandlet i Kontor for Videngrundlag udlagt til centrene. Denne del af denne At-interne instruks knytter sig til instruks 12/2004, og beskriver de særlige forhold der skal tages i betragtning, når der søges om dispensation fra regler i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, dog ikke indenfor ventilation og recirkulering. 1.3 Ikke forhåndstilkendegivelse Instruksen behandler IKKE forholdene ved forhåndstilkendegivelser, som er beskrevet i AT cirkulæreskrivelse 1/98. 1

2. Instruks 2.1 Administration af 62 indenfor bilag 1's område 2.1.1 Generelt Ordlyden af bekendtgørelsens 61 stk. 1 og 62 er følgende: Til arbejdssteder inden for de erhvervskategorier, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning eller dens indretning, stilles ikke bygningsmæssige krav udover de minimumskrav, der følger af 60, forudsat byggeriet er gennemført efter byggetilladelse udstedt efter den 1. maj 1986. Og "Konstateres der efter indretningen af et arbejdssted forhold, der væsentligt afviger fra, eller som der ikke er truffet bestemmelser om i bygningsreglementet, kan Arbejdstilsynet uanset foranstående bestemmelser, og såfremt forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige uforsvarlige, påbyde foranstaltninger til imødegåelse heraf". Det er således alene kommunalbestyrelsen, der kan stille krav til bygninger indenfor bilag 1 i bekendtgørelsen, før bygningerne er taget i brug. Arbejdstilsynet fører først tilsyn, efter at arbejdssteder er taget i brug. I det omfang der i bygningsreglementet er fastsat regler inden for arbejdsmiljølovens område og disse er fulgt - anses arbejdsmiljøloven for overholdt. I forbindelse med byggesagsbehandlingen er kommunerne bl.a. forpligtede til at påse, at arbejdsmiljølovgivningen er overholdt. Til brug for kommunernes byggesagsbehandling har Arbejdstilsynet og Kommunernes Landsforening tidligere udsendt relevant materiale, ligesom bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning er medtaget som bilag til bygningsreglement 08. 2.1.2 Før arbejdsstedet er taget i brug Når et center modtager en anmodning vedrørende behandlingen af en byggesag, henvises til kommunen som rette myndighed. Centrene er forpligtet til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om arbejdsmiljøspørgsmål. I forbindelse med kommunernes forpligtelse til at påse, at arbejdsmiljølovgivningen er overholdt ved byggesagsbehandlingen, har kommunerne mulighed for at foretage høring af Arbejdstilsynets centre, når det påtænkes at meddele dispensation fra bestemmelser i bygningsreglementet. Når et center, som et led i byggesagsbehandlingen, modtager en høring fra en kommunalbestyrelse, skal der ydes behørig vejledning. Vejledningen skal indeholde relevante oplysninger om de arbejdsmiljøkrav, der stilles til faste arbejdssteders indretning i arbejdsmiljølovgivningen og i den praksis, som fremgår af At-informationssystemet. Centret skal i sin udtalelse gøre opmærksom på, at der er tale om en vejledning, der er givet på det foreliggende grundlag, og at der kan stilles yderligere krav, hvis forudsætningerne ændrer sig. 2

Det skal således præciseres, at Arbejdstilsynets vurdering af arbejdssteder er afhængig af den konkrete brug af lokalerne. Dispensationsansøgninger Centrene kan ikke meddele dispensation fra arbejdsmiljølovgivningen, før arbejdssteder er taget i brug. Der skal i stedet gives vejledning om relevante regler og praksis, herunder navnlig om eventuel dispensationspraksis. Dispensationer fra indretningskrav i forbindelse med byggesager foretages af kommunalbestyrelserne. Der henvises iøvrigt til afsnit 2.2.2. 2.1.3 Efter arbejdssteder er taget i brug Klager og henvendelser Når et center modtager en klage eller en henvendelse fra en arbejdstager, en bygherre eller andre skal nedenstående retningslinier følges. A) Omhandler klagen kun selve byggesagsbehandlingen - altså en klage over kommunalbestyrelsens afgørelse - henvises til kommunalbestyrelsen som rette myndighed. Klage over en kommunal afgørelse sendes til statsforvaltningen. En verserende klagesag over byggesagsbehandlingen afskærer ikke centret fra at behandle en henvendelse vedrørende arbejdsmiljøforhold, når arbejdssteder er taget i brug. B) Henvendelser vedrørende arbejdsmiljøforhold behandles i overensstemmelse med de almindelige retningslinier i arbejdsmiljølovens 81. Dispensationsansøgninger Dispensationsansøgninger, der forelægges centrene behandles efter afsnit 2.2.2 om dispensationer. 2.1.4 Tilsynsbesøg Tilsynsbesøg kan først foretages, når en bygning er taget i brug. Der kan afgives påbud, når forholdene væsentligt afviger fra bestemmelser i gældende bygningsreglement, og såfremt forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige uforsvarlige. Der kan endvidere gives påbud, når forholdene ikke er omtalt i bygningsreglementet, og såfremt forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige uforsvarlige. Vejledning og kontrol skal ske i overensstemmelse med At - intern instruks nr. 6/2006 om konstatering af overtrædelser. 2.2 Dispensation og fortolkning af regler indenfor faste arbejdssteders indretning 2.2.1 Regelgrundlag Dispensationer tager udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Det gælder generelt, at langt de fleste bestemmelser i bekendtgørelsen om faste arbejdssteder har karakter af brede rammebestemmelser/funktionskrav, som ikke kan danne basis for en dispensation. 3

Den gamle arbejderbeskyttelseslovgivning på området indeholdt en del meget konkrete krav (loftshøjde, vinduesstørrelse, rumfang etc.) som det kunne være nødvendigt at dispensere fra. Disse krav er nu angivet i de At-meddelelser og At-vejledninger der knytter sig til bekendtgørelsen. Hovedaktøren på området er Erhvervs- og Boligstyrelsen som udarbejder bygningsreglementet. Bygningsreglementet er bygget op på nogenlunde samme måde som Arbejdstilsynets materiale. Selve reglementet, indeholder funktionskrav. Hertil er knyttet en vejledning med mere konkrete krav, og endelig er knyttet en fyldig SBI-anvisning nr. 216, der uddyber kravene. Det er som hovedregel kommunalbestyrelsen der kan dispensere fra kravene i bygningsreglementet. Der har således traditionelt været givet en del dispensationer på området, ligesom der gives dispensationer af andre myndigheder. I denne del af instruksen er dispensationer i forhold til bekendtgørelsen søgt beskrevet. Både i forhold til hvem der kan give dispensationer ved henholdsvis bilag 1 og 2 virksomheder, og hvornår i forhold til ibrugtagning af lokalerne. Desuden stiller bekendtgørelsen specielle krav til sagsbehandlingen af dispensationer som en funktion af kapitel 12 i bekendtgørelsen. Se også At-vejledning A.1.9 om faste arbejdssteders indretning vedrørende forholdet til bygningsreglementet. Enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen har en karakter, der kan danne basis for dispensationer, fx 35 om mekanisk udsugning "procesventilation". Der vil blive udarbejdet separat notat om dette emne. Da de fleste afgørelser ikke vil være dispensationer, men vurderinger efter bekendtgørelsens bestemmelser og Arbejdstilsynets praksis, er denne vurdering også søgt beskrevet, i bilag A. 2.2.2 Dispensation Før arbejdsstedet er taget i brug A. Byggeri omfattet af bekendtgørelsens bilag 1 En ansøgning om dispensation vedrørende projekteret byggeri omfattet af bilag 1 kan alene besvares med en vejledning om Arbejdstilsynets praksis som beskrevet nedstående og udmeldt praksis i øvrigt, jf. At-vejledninger og At-meddelelser, samt Arbejdstilsynets samling af principielle afgørelser. Der kan desuden henvises til kommunalbestyrelsen som rette myndighed. Se også afsnit 2.1.2. Efter de aftaler med kommunerne der foreligger, skal kommunerne orienteres med en kopi af vejledningerne. B. Byggeri omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 Arbejdstilsynet har kompetence til at træffe afgørelse, herunder om dispensation, ved projekteret byggeri omfattet af bilag 2 i bekendtgørelsen. Efter de aftaler med kommunerne der foreligger, skal kommunerne orienteres med en kopi af afgørelserne. Efter arbejdsstedet er taget i brug Arbejdstilsynet kan dispensere fra bestemmelser i bekendtgørelsen, når arbejdsstedet er taget i brug, både for bilag 1 og bilag 2 - byggeri. Se også afsnit 2.1.3. 4

Generelt Bestemmelser som 25, stk. 1, hvorefter arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste, og 25, stk. 2, hvorefter der fra arbejdsrum skal være udsyn til omgivelserne, er konkrete, for så vidt som der skal være dagslystilgang og udsyn. Der vil således være mulighed for at meddele dispensation. En fravigelse af disse bestemmelser vil imidlertid ofte være begrundet i hensynet til arbejdets art og virksomhedens drift, og ifølge 25, stk. 4 kan kravene til dagslystilgang og udsyn ofte fraviges under henvisning til disse forhold, uden at det kræver meddelelse af dispensation. Efter en afgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet har Arbejdstilsynet ændret sin praksis, så økonomisk eller arbejdsorganisatoriske vanskeligheder også kan begrunde en fravigelse efter hensynet til virksomhedens drift. Se At-vejledning A.1.11 om arbejdsrum på faste arbejdssteder og bilag A til denne instruks. 2.2.3 Afgørelser ud fra en fortolkning af en bestemmelse Generelt Mange af bestemmelserne i bekendtgørelsen er af en sådan karakter, at de ikke er tilstrækkelig konkrete til at kunne danne grundlag for en afgørelse om dispensation. Dette gælder eksempelvis 22, hvorefter arbejdsrum skal være forsvarligt indrettet og placeret, og 24, hvorefter gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter bl.a. arbejdets art. Herudover åbner enkelte bestemmelser mulighed for fravigelser, uden at det kræver meddelelse af dispensation, jf. således 3, hvorefter 23-28 for arbejdsrum, hvori der kun lejlighedsvis eller ganske kortvarigt udføres arbejdsopgaver, kan fraviges i det omfang, det efter forholdene er rimeligt og forsvarligt og 25, stk. 4, hvorefter kravet kan fraviges af hensyn til arbejdets art og virksomhedens drift. Modtager Arbejdstilsynet en ansøgning om dispensation fra en bestemmelse, der ikke er tilstrækkelig præcis til at kunne danne grundlag for afgørelse om dispensation, træffer Arbejdstilsynet afgørelse om, hvorvidt forholdet er i overensstemmelse med bekendtgørelsen, ud fra en fortolkning af den pågældende bestemmelse, jf. praksis som beskrevet nedstående eller udmeldt praksis i øvrigt. Det bemærkes, at ansøgere ofte søger om en dispensation, selv om der er tale om en vurdering. Tilsynscentret skal derfor altid vurdere, om der er tale om en dispensation eller en vurdering. En vurdering skal altid foretages af centret, medens dispensationer i visse tilfælde skal behandles af VG. Herudover kræver aftalerne med kommunerne at Arbejdstilsynet i alle tilfælde fremsender kopi af afgørelser vedrørende projekteret byggeri til kommunalbestyrelsen til orientering. Fortolkning Praksis for fortolkning og dispensation indenfor de områder, hvor der hyppigst anmodes om vurdering eller afgørelse, er beskrevet i bilag A. Beskrivelsen kan anvendes, hvor der er tale om en egentlig dispensation, men vil oftest skulle anvendes, når der er tale om en afgørelse ud fra en fortolkning af en bestemmelse. 5

Bilag 1 Rutediagram, dispensation fra bestemmelser i bekendtgørelsen om faste arbejdssteder Ansøgning om dispensation for bygningsmæssige forhold Ja Er arbejdsstedet taget i brug ja/nej Omfattet af bilag 1/ bilag 2 Bilag 1 Kommunal behandling Bilag 2 Fortolkning / dispensation Fortolkning TC fortolker AML bilag A Dispensation Vedrører dagslys eller udsyn TC behandler dispensation Ja VG behandler dispensationen

Rutediagram, anmodning om byggesagsbehandling for byggeri omfattet af bilag 1 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteder Anmodning om byggesagsbehandling Retur til anmoder, med oplysning om, at kommunen er rette myndighed Er anmoder en kommune? Ja Vejled om relevante arbejdsmiljøkrav til faste arbejdssteder og om praksis. Præciser, at der er tale om vejledning på det foreliggende grundlag.

Rutediagram, klage eller henvendelser fra arbejdstager, bygherre eller andre når arbejdsstedet er taget i brug Klage over kommunens byggesagsbehandling Ja Henvis til kommunen eller statsforvaltningen. Klage over arbejdsmiljøforhold Er der verserende klage over kommunens sagsbehandling? Ja Behandl henvendelsen

Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse Bilag A...1 Indholdsfortegnelse...1 1. 3 Lejlighedsvis eller kortvarigt...1 2. 24 Gulvareal, rumhøjde og rumindhold...2 2.2 Vurdering af gulvareal og rumindhold...2 2.3 Vurdering af rumhøjde...3 3. Dagslys og udsyn...4 3.1 25, stk. 1 Dagslys...4 3.2 25, stk. 2 Udsyn...5 3.3 25, stk. 4 hensynet til arbejdets art/virksomhedens drift...5 I dette bilag er praksis indenfor de områder, hvor der hyppigst anmodes om vurdering eller dispensation, søgt beskrevet. Beskrivelsen kan anvendes, hvor der er tale om en egentlig dispensation. Den vil ofte skulle anvendes, når der er tale om en afgørelse ud fra en vurdering af en fortolkning af en bestemmelse, da det er sådanne forhold, der ofte søges om dispensation for. 1. 3 Lejlighedsvis eller kortvarigt " 23-28 og 31, stk. 1 kan for arbejdsrum, hvori der kun lejlighedsvis eller ganske kortvarigt udføres arbejdsopgaver, fraviges i det omfang, det efter forholdene er rimeligt og forsvarligt. Det kan være tilfældet eksempelvis for depotrum, arkiv- og redskabsrum, teknikrum og ingeniørgange." Det vil sige, at bestemmelserne i 23 om isolering mod fugt, kulde, varme og støj 24 om gulvareal, rumhøjde og rumindhold 25 om dagslys og udsyn 26 om gulves niveau og belægning 27 om akustik 28 om overflader på vægge, gulve og lofter, samt 31, stk. 1 om temperatur, i et vist omfang kan fraviges, hvis arbejdet kun foregår kortvarigt eller lejlighedsvis. De i 3 nævnte eksempler på lokaler er ikke udtømmende. Side 1 af 7

Ifølge Arbejdstilsynets praksis er kortvarigt efter omstændighederne op til ca. 1 time dagligt. Arbejdsrum, hvor der i perioder foregår arbejde af længere varighed, kan efter omstændighederne falde ind under 3, såfremt der kun foregår arbejde, der kan karakteriseres som lejlighedsvist. Efter Arbejdstilsynets praksis vil dette fx kunne være tilfældet ved opgaver som oprydning i arkiv eller lignende. Ovennævnte grænse er kun vejledende. Spørgsmålet må afgøres konkret. Således skal der ved afgørelsen af, om der kun foregår arbejde lejlighedsvis eller ganske kortvarigt, tages hensyn til ikke blot omfanget og varigheden af det arbejde, der udføres i vedkommende rum, herunder til antallet af beskæftigede, men også til arbejdets art, ligesom der kan være anledning til at tage lokalets beskaffenhed i øvrigt i betragtning. Sagsbehandleren i tilsynscentret vurderer om forholdet kan rummes indenfor den beskrevne fortolkning af bestemmelsen. Hvis forholdet ikke kan rummes, kan centret give en dispensation, bortset fra, når det gælder kravene til dagslys. 2. 24 Gulvareal, rumhøjde og rumindhold 2.1 Bekendtgørelsens indhold "Gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, materialer og inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der." 2.2 Vurdering af gulvareal og rumindhold Arbejdstilsynets praksis følger generelt kravene i bygningsreglementet kap. 3.4 Gulvarealet i et arbejdsrum skal som minimum normalt være på 7 m 2. Herudover skal arbejdsrum have et rumindhold på mindst 12 m3 pr. person. Hvis der er truffet effektive foranstaltninger til luftfornyelse, fx mekanisk ventilation, kan det accepteres, at rumindholdet nedsættes, dog aldrig til under 8 m 3 pr. beskæftiget. Se i øvrigt At vejledning 1.11 om arbejdsrum på faste arbejdssteder og ældreboligvejledningen, jf. At - cirkulæreskrivelse nr. 3/1997. Større gulvareal og rumindhold vil efter omstændighederne kunne kræves. Arbejdstilsynet lægger i vurderingen heraf vægt på, om der er tale om velventilerede lokaler, og antallet af personer, der normalt skal opholde sig i lokalerne. Endvidere lægger Arbejdstilsynet vægt på, hvor mange timer dagligt de pågældende lokaler skal anvendes, samt på inventaret og de processer, der skal foregå i arbejdsrummet. For normalklasserum i folkeskoler, gymnasier og tilsvarende lokaler følger det videre af bygningsreglementet, at der stilles krav om et rumindhold på 6 m 3 pr. person, når der er etableret effektiv mekanisk ventilation. For daginstitutioner vil Arbejdstilsynet betragte bekendtgørelsens krav som efterkommet, når bygningsreglementets krav på 2 m 2 gulvareal pr. barn i opholdsrum i børnehaver og 3 m 2 pr. barn i vuggestuer er opfyldt. For andre institutionstyper kan der ligeledes hentes vejledning i disse krav. Bygningsreglementet gælder kun ved nybyggeri, om- og tilbygning, samt væsentlig ændring af Side 2 af 7

brug. 2.3 Vurdering af rumhøjde Arbejdstilsynets praksis følger bygningsreglementets krav, hvorefter rumhøjden skal være mindst 2,5 m. Der foreligger fra tidligere en omfattende praksis om dispensationer fra rumhøjde. Denne praksis kan danne basis for vurderinger efter 24 i bekendtgørelsen. Lokalernes art Nye bygninger Eksisterende bygninger Rumhøjde < 2,3 m 2,3 2,4 m 2,4 2,5 m < 2,3 m 2,3 2,4 m 2,4 2,5 m Mindre kontorer og lokaler Større kontorer og virksomheder omfattet af almindelig lovs område til liberalt erhverv. Små fritliggende kioskbygninger og lignende Ja 1 Ja 1 Eventuelt ja 3 Ja 5 Ja 5 2 3 4 Eventuelt ja 4 Bemærkninger til skemaet: Generelt er det ikke nødvendigt at fravige det generelle krav om rumhøjde ved nybyggeri, mulighederne for accept af lave rumhøjder er derfor meget begrænsede. 1. Højder under 2,5 kan accepteres når det drejer som om mindre arbejdslokaler indrettet i parcelhuse, hvor bygningsreglementet accepterer rumhøjder ned til 2,3 m. Accepten er begrundet i, at man ikke vil forhindre mindre liberale erhverv i at have lokaler i forbindelse med arbejdsgiverens bolig. Det kan fx dreje sig om arkitekter, ingeniører revisorer m.m. Efter gammel praksis kan denne højde desuden accepteres for små fritliggende kioskbygninger, kontrollørum ved fx betalingsanlæg og billetkontorer, oversætterbokse og lignende. Det er en forudsætning at der kun beskæftiges få, og at ventilationsforholdene er gode. 2. Højder under 2,5 m accepteres principielt ikke, men i det færdige byggeri, ikke på projekteringsstadiet, kan der accepteres ned til 2,45 m. Ved eksisterende byggeri kan det af mange grunde være svært at overholde kravet om rumhøjde på 2,5 m, samtidig med, at lokalerne kan være udmærkede, hvis der tages hensyn til den lave rumhøjde. Det er derfor generelt mere acceptabelt med mindre højde i eksisterende byggeri. 3. En rumhøjde under 2,3 m kan accepteres efter en konkret vurdering, hvis der er tale om fredede bygninger. Der skal ved vurderingen lægges vægt på antallet af beskæftigede, arbejdstidens længde og de bygningsmæssige forhold, herunder især ventilation. I ganske særlige tilfælde kan en sådan højde også accepteres i bygninger der ikke er fredede. Der skal her Side 3 af 7

lægges vægt på mulighederne for at øge rumhøjden og antallet af beskæftigede i forhold til rumstørrelsen. 4. Efter en konkret vurdering kan der i ganske særlige tilfælde accepteres mindre rumhøjder. Ved vurderingen lægges vægt på arbejdets art, antallet af beskæftigede, arbejdstidens længde og de bygningsmæssige forhold, herunder ventilationsforholdene. I området 2,3 2,4, bør der udvises større tilbageholdenhed end i området 2,4-2,5 m. 5. Højden kan accepteres når det drejer sig om mindre arbejdslokaler og plads- og ventilationsforholdene er gode. Generelt skal lokaleforholdene være afpasset efter arbejdets art. Fx må fritliggende bjælker ikke ligge så lavt, at det kan være forbundet med risiko for de ansatte. Større rumhøjde vil efter omstændighederne kunne kræves. Arbejdstilsynet lægger i vurderingen heraf vægt på, om der er tale om velventilerede lokaler, og antallet af personer, der normalt skal opholde sig i lokalerne. Endvidere lægger Arbejdstilsynet vægt på, hvor mange timer dagligt de pågældende lokaler skal anvendes, samt på inventaret og de processer, der skal foregå i arbejdsrummet. 3. Dagslys og udsyn 3.1 25, stk. 1 Dagslys "Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. Vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet således, at de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald." Ifølge Arbejdstilsynets praksis vil dagslystilgangen under normale forhold være tilstrækkelig, når vinduesarealet ved sidelys svarer til mindst 10% af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7%, At vejledning 1.11 om arbejdsrum på faste arbejdssteder. En anden udformning er imidlertid mulig. De 10% og 7% er en vejledning, der ved normal placering af bygningen og normal udformning af lokalerne normalt vil give acceptable forhold. Der kan forekomme situationer, hvor en sådan dagslystilgang ikke kan anses for tilstrækkelig. Omvendt kan forholdene efter omstændighederne anses for forsvarlige, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2% ved arbejdspladserne. En dagslysfaktor er belysningsstyrken målt på arbejdsstedet indendøre divideret med belysningsstyrken på et frit sted udendøre omregnet til %. Faktoren bør ikke måles i sollys. Det kan således efter omstændighederne accepteres, at dagslystilgangen er indirekte (flere lag glas med rum imellem, fx i overdækkede gader i storcentre). Dog bør der i denne type sager tages forbehold for ny viden vedrørende effekten af lysets kvalitative ændring. Kravet om dagslystilgang kan fraviges under henvisning til arbejdets art, eller såfremt der er tale om afgørende ulempe for virksomhedens drift, jf. 25, stk. 4. Se nedenstående gennemgang af praksis efter denne bestemmelse. En egentlig dispensation fra kravet om dagslystilgang vil kunne komme på tale i de tilfælde, hvor Side 4 af 7

der er henvist til andre forhold end hensynet til arbejdets art eller virksomhedens drift, og hvor det skønnes rimeligt og forsvarligt, jf. 66. En dispensation kan eksempelvis være begrundet i byplanmæssige hensyn og fredningsbestemmelser. Herudover kan der efter omstændighederne meddeles dispensation for en periode, hvor der er tale om midlertidige forhold, og hvor det skønnes rimeligt og forsvarligt. Hvis det skønnes at være nødvendigt med en egentlig dispensation, gives denne af Kontor for Videngrundlag, jf. At-intern instruks nr. 12/2004. 3.2 25, stk. 2 Udsyn "Der skal fra arbejdsrum være udsyn til omgivelserne gennem vinduer eller lignende." Udsyn til omgivelser skal som udgangspunkt forstås som "udeomgivelser". Der kræves udsyn fra arbejdsrummet. Derimod er der ikke noget krav om, at der skal være udsyn fra den enkelte arbejdsplads. Det kan efter omstændighederne accepteres, at de ansatte fra rummet kan fornemme vejrliget eksempelvis gennem etablerede glaspartier til et andet lokale, hvor der er udsyn til store glasoverdækkede arealer. Det bør dog kræves, at der et tale om udsyn til store områder, der giver tilnærmelsesvis samme effekt som udsyn til udeomgivelser. Kravet om udsyn kan fraviges under henvisning til arbejdets art, eller såfremt der er tale om afgørende ulempe for virksomhedens drift, jf. 25, stk. 4. Se nedenstående gennemgang af praksis efter denne bestemmelse. En egentlig dispensation fra kravet om udsyn vil kunne komme på tale i de tilfælde, hvor der er henvist til andre forhold end arbejdets art eller virksomhedens drift, og hvor det skønnes rimeligt og forsvarligt, jf. 66. En dispensation kan eksempelvis være begrundet i byplanmæssige hensyn og fredningsbestemmelser. Herudover kan der efter omstændighederne meddeles dispensation for en periode, hvor der er tale om midlertidige forhold, og hvor det skønnes rimeligt og forsvarligt. Vær opmærksom på bekendtgørelsens 70, stk. 2, hvorefter udsynskravet ikke finder anvendelse på virksomheder der inden 1. januar 1993 lovligt efter de hidtil gældende arbejdsmiljøregler har arbejdsrum indrettet i lokaler uden udsyn. Hvis det skønnes at være nødvendigt med en egentlig dispensation, gives denne af Kontor for Videngrundlag, jf. At-intern instruks nr. 12/2004. 3.3 25, stk. 4 hensynet til arbejdets art/virksomhedens drift "Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvor arbejdets art ikke tillader dagslys. Bestemmelserne kan desuden fraviges helt eller delvis, hvis deres gennemførelse ville betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift." Grundene til, at arbejdets art ikke tillader dagslys, eller at det vil være til afgørende ulempe for virksomhedens drift, kan være af forskellig art, men kan som hovedregel henføres til de forhold, der omtales nedenfor. Side 5 af 7

Det kan være vanskeligt i det konkrete tilfælde præcist at angive den eller de grunde, der måtte tale for rimeligheden i en vurdering, der afviger fra de normale krav. Som regel indgår flere af de følgende forhold i en berettiget argumentation. I en del tilfælde er det indlysende, at produktionen ikke kan udføres med dagslys. I de tilfælde, hvor det ikke er indlysende, bør der kræves fornøden dokumentation for nødvendigheden heraf. Produkternes eller arbejdsprocessernes lysfølsomhed Arbejdets art tillader ikke dagslys, hvor det drejer sig om fotokemiske processer, som fx ved mørkekamre, eller lokaler, hvor der foretages målinger, der kræver udeladelse af dagslys. Ofte foretrækkes det dog at forsyne lokalerne med vinduer, der kan mørkelægges under den lysfølsomme arbejdsproces, men som giver mulighed for tilgang af dagslys, når lokalerne i øvrigt benyttes. En del råvarer eller færdige produkter tåler ikke opbevaring i dagslys. Dette gælder fx smør, ost og kartofler. Ofte vil det være tilstrækkeligt at indrette lagre med nedsat tilgang af dagslys, hvorimod produktionen ofte vil kunne foregå i velbelyste lokaler uden direkte solindfald. Krav om fastlagte livsvilkår for levende dyr, gærings- og modningsprocesser Ved en række gærings- og modningsprocesser kan det af hensyn tilprocessen være nødvendigt at have ganske nøje fastlagte temperaturer og fugtighedsgrader, ligesom tilgang af dagslys kan være uønsket. Ved forsøg med dyr kan det bl.a. være nødvendigt at bestemme tilgang af lys i kvantum og tider, fx 12 timers mørke og 12 timers dagslys. Vurdering af billeder, farver og instrumentaflæsning I visse tilfælde kan det være nødvendigt at nedsætte tilgangen af dagslys ved vurdering af ovenstående på grund af dagslysets varierende farvegengivende egenskaber. Afskærmning mod støj, lydbølger, svingninger og radioaktivitet På videnskabelige institutter og lignende kan det af hensyn til afskærmning mod støj, svingninger og stråling udefra være nødvendigt at indrette arbejdsrum uden vinduer, fx i lyddøde rum. Det vil dog ofte være muligt at begrænse det tidsrum, de ansatte skal opholde sig i denne type lokaler, jf. 3 i bekendtgørelsen. Rationel tilrettelæggelse af arbejdsprocesser og placering af arbejdspladser Herved forstås bl.a. det forhold, at det på grund af virksomhedens art kan være hensigtsmæssigt at indrette sig i byggerier med stor husdybde, hvor det af hensyn til en rationel udnyttelse af kernen i byggeriet kan være vanskeligt at skaffe fuld tilgang af dagslys til en række arbejdslokaler. Under forudsætning af, at faste arbejdspladser er placeret i de dele af lokalet, der har rimelig om end indirekte tilgang af dagslys, kan Arbejdstilsynet efter omstændighederne acceptere disse arbejdspladser. Virksomhedens drift Efter en afgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet har Arbejdstilsynet ændret sin praksis, så økonomisk eller arbejdsorganisatoriske vanskeligheder også kan begrunde en fravigelse efter hensynet til virksomhedens drift. Se At vejledning A.1.11 om arbejdsrum på faste arbejdssteder: Arbejdsrum kan indrettes uden dagslystilgang, hvor der foregår arbejde, der ikke tillader dagslys, fx på grund af lysfølsomme produkter, som ved visse former for medicinfremstilling. Side 6 af 7

Det samme gælder helt eller delvis, hvis kravet om dagslystilgang eller udsynsmulighed vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, fx på grund af krav om konstant temperatur/fugtighed i lokalet eller på grund af tyverisikring, eller store vanskeligheder ved at etablere dagslys til en arbejdsmæssig relevant placering. Det kan fx være arbejdspladser - charcuteri, bager - i større butikker, hvor der ikke kan etableres ovenlys, eller "værkførerbure"i produktionshaller. Ved nybyggeri er det en betingelse for accept, at der er givet en kommunal dispensation for bygningsreglementets tilsvarende bestemmelser. Side 7 af 7