SAMMENDRAG AF HØRINGSSVARENE Dato

Relaterede dokumenter
Sammenhængende børne- og ungepolitik

(i mio.kr.) Antal Budget 2007 Forbrug 31/8-07

Høringsudgave. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Budgetopfølgning 30. juni 2008

Undervisning. Fællesudgifter. Budget 2009

Bilag 5: Andre forhold. 5.1 Skolefritidsordninger og klubtilbud Skolefritidsordninger (SFO)

Budget 2009 til 1. behandling

Bilag 5: Andre forhold. 5.1 Skolefritidsordninger og klubtilbud Skolefritidsordninger (SFO)

Budgetopfølgning 31. marts 2009

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Budgetopfølgning 30. juni 2009

Opmærksomhedsliste. Familieudvalget

Børn og Unge i Furesø Kommune

ÅRSRAPPORT 2009 INSTITUTIONENS NAVN. "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

Dagpleje og daginstitutioner

Høringssvar vedr. udkast til Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Nordfyns Kommune. Version af 27. januar 2009.

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.

ÅRSRAPPORTER Dato

Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud

Gjessøs Børn. Årsberetning 2013 Gjessø Børnehave/Skole/SFO/Klub - nu også med Dagpleje

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

ØKONOMIUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Høringssvar vedr. skolepolitikken for perioden

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Dagplejen Aftalemål November 2016

Valgprogram

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Inklusionspolitik på Nordfyn

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

DSK-LMKFRRWImch :09 5EPBARCODE: OU662PE4345

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Børne- og Ungepolitik

Dialogbaseret aftale mellem

Hvad skal der konkret gøres?

Børnerådet - Høringssvar

Greve Kommunes skolepolitik

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole

1. Formålet med denne lov er

Notat. Høringssvar Fremtidens Dagtilbud Til: Fra: Notat til sagen: Høringsnotat Fremtidens Dagtilbud

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Det er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV

TEMAER FRA MØDET DEN

Handleplan for tosprogsområdet MFK

Klubben på Bakken. Et idegrundlag om et fritidstilbud til klasse på Bakkeskolen Februar Internt arbejdsdokument

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Fælles børnesyn - for børn og ungeområdet i Varde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål og Midler Dagtilbud

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge.

Dagsorden. Dato: :00:00. Sted: Gl. Byrådssal, Fagsekretariatet Ældre og Handicap, Hørning 1/11

Pædagogiske læreplaner isfo

Folkeskolerne. Skolestruktur og skolekapacitet juli

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen

Anmeldt tilsyn Rapport

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Sammenhæng. Mål. Tegn

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Transkript:

SAMMENDRAG AF HØRINGSSVARENE Dato 19.11.2007 Der er modtaget i alt 29 høringssvar. Svarene fordeler sig på 12 skoler, 8 børnehaver, 1 klub, musikskolen, børnerådet, Det radikale venstre Nordfyn og 3 privat personer, hvoraf den ene er en konsulent, der tilbyder sin rådgivning. Det er forsøgt at udtrække høringssvarene i forhold til politikkens temaer og til sidst omtale de mere generelle bemærkninger. Sammendraget er en vurdering af de væsentligste bemærkninger. De enkelte høringssvar kan læses i deres helhed på sagen. Visionen. Løkkemarkskolen ønsker at inddrage den fysiske og psykiske udvikling. Personalet ved børnehaven Sneglehuset, Krogsbølle skole, Aktivitetshusets bestyrelse og personale mener, at ordet personligt bør indskrives sammen med socialt og fagligt. Det radikale venstre finder visionen modsætningsfyldt og savner forklaringer på udsagnene. Foreslår udvikle fantasi og kreativitet indskrevet. Værdigrundlag Personalet ved Børnehaven Sneglehuset mener, at værdinormerne for Nordfyns kommune; Ordentlighed, troværdighed, åbenhed og synlighed skal indskrives. Helhed Særslev Skole foreslår, at overgangene til fødeskolerne indtænkes. De ønsker også, at der skal indføres forpligtende samtaler mellem institutionerne ved skift. Hårslev skole ønsker fødeskolers overgange medtænkt. Det radikale venstre mener, at det er hele barnet og den unges tilværelse, der skal bindes sammen. Aktivitetshuset ser gerne, at de nævnes som part i forbindelse med overgangene. Børnerådet ønsker en præcisering af andre voksne og spørger til afsatte budgetmidler.

Græshoppen synes, det er en flot ide med overgangssamtaler, men problematiserer kørselsforbruget og tiden for, at det lykkes for dagplejerne. Dalskovreden synes, at overgangssamtalerne er gode, men problematiserer hvor tiden og ressorucerne skal komme fra. Ønsker også en sikring og opfølgning på, at samtalerne finder sted Vejruphuse spørger til begrebet andre voksne og foreslår, at man fjerner ordet overvejer i initiativ 1. Horsebækskolen mener, det vil være meget tidskrævende med alle de samtaler i forhold til udbyttet. Skolen beskriver egen praksis. Personalet ved børnehaven Sneglehuset mener, at det er for høj en ambition med samtalerne med de aktuelle rammer. Otterup skole ønsker, at samtalerne skal stå mere tydeligt formuleret. Aktivitetshusets bestyrelse savner fokus på den aldersgruppe som klubberne henvender sig til. Aktivitetshusets bestyrelse spørger til om der er tænkt ressourcer med, når der tænkes indført samtaler. Krogsbølle skole ønsker stadig en vis frihedsgrad til at udmønte den røde tråd. Tryghed Særslev skole ønsker midler afsat til kursusvirksomhed angående rummelighed. Aktivitetshuset og Mælkebøtten ønsker en præcisering af begrebet rummelighed. Børnerådet efterlyser budgetrammen til arbejdet. Tænkes der både på fysisk og psykisk rummelighed. Det påpeges at medtænke de fysiske rammer ved normeringerne. Vejruphuse, der fokuseres mere på rummelighed end temaets navn tryghed. Personalet ved børnehaven Sneglehuset bakker op om temamålet. Bogense børnehave mener, at børnenes udviklingsbehov kommer før økonomien. Vil gerne initiativer, men pt. ønskes arbejdsro. Skovløkkeskolen ønsker hjemmet tydeligere inddraget.

Otterup skole savner konkrete eksempler. Krogsbølle skole påpeger, at alle kan blive utrygge, når rummelighed og ressourcer ikke hænger sammen. Sundhed og trivsel Særslev skole ønsker udvidet med en samlet prioriteret bygnings og vedligeholdelsesplan for hele kommunen, samt at der afsættes midler til at uddanne personale således, at de bedre kan spotte og handle på manglende trivsel. Vejruphuse ønsker, at motion og bevægelses skal styrkes. Horsebækskolen bekymrede for budgetterne i forhold til at etablere gode trivselsmiljøer. Skovløkkeskolen savner en opfølgning på økonomien. Bogense børnehave ønsker at få tilbageført midler til kosten, økonomien er for stram, og spørger til budgetmidler. Hårslev skole ønsker en tidsplan for renoveringsplanen. Anerkendelse Børnerådet ønsker opdeling i alderstrin. Mælkebøtten (SFO?) mener, at temamål 2 er en proces og ikke et mål. Kongslundskolen foreslår, at temamål og initiativer beskrives ud fra trinmålene. Vejruphuse forslår nyt temamål med fokus på børns selvværd. Det Radikale Venstre forslår formel indflydelse udskiftet med reel indflydelse. Bogense børnehave spørger til, om der så kommer et ungdomshus i Bogense? Skovløkkeskolen støtter ideen om et børne- ungdomsråd. Otterup skole støtter ideen om et børne- ungdomsråd.

Forebyggelse Særslev skole ønsker børnehaverne indføjet i initiativet om netværks og bekymringsmøder. Kongslundskolen opfordrer til, at gademedarbejderne indskrives i teksten. Bogense børnehave foreslår økonomisk støtte til økonomisk svage familier. Skovløkkeskolen peger på at tidlig indsats skal ses i en bredere sammenhæng og ikke kun i forhold til alder. Aktivitetshusets bestyrelse savner fokus på den aldersgruppe som klubberne henvender sig til. Kompetencer Særslev skole ønsker, at det er midlerne til efter- videreuddannelse der afstemmes. Aktivitetshuset problematiserer ønsket om høj faglighed i forhold til reglen om 70/30 i forholdet uddannet og ikke uddannet pædagogisk personale. Børnerådet og Dalskovreden bemærker, at det er vigtigt med kompetencer, men det er også vigtigt at have ressourcerne til at anvende sine kompetencer. Musikskolen foreslår, at lokalsamfundets ressourcer, decentrale institutioner og foreninger indskrives. Kongslundskolen oplever, at kompetencerne er tilstede, men det er det tidsmæssige overskud der mangler. Derfor øget fokus på tidsforbruget og ressourcetildelingen Vejruphuse foreslår, at ordet kompetencer indskrives i tema målene. Horsebækskolen enige, men efterlyser ressourcer til efteruddannelsen. Personalet ved børnehaven Sneglehuset minder om, at der skal være plads til individuelle prioriteringer mht. efter- videreuddannelse i den enkelte institution. Skovløkkeskolen mener det mere handler om manglende handling end personalets kompetencer. Finder behovet størst på de sociale områder som f. eks SFO. Otterup skole foreslår globaliseringen, kommunikation via IT og fællesskaber som andre tema mål.

Fællesskaber Aktivitetshuset ønsker, at de nævnes i forlængelse med foreningslivet. Kongslundskolen enige i foreningslivets positive sider, men forvaltningen bør være garanten da foreningslivet er baseret på frivillighed. Bogense børnehave ønsker temamål 1 omformuleret. Skovløkkeskolen foreslår, at alle demokratiske fællesskaber inddrages. Otterup skole peger på vigtigheden af, at der sættes fokus på klubtilbud til de unge. Tilgængelighed Særslev skole ønsker, at der konkret afsættes midler til etablering af bl. a. cykelstier. Aktivitetshuset ønsker en klarhed over infrastrukturen og ikke blot en overvejelse. Børnerådet ønsker fokus på yderområderne. Det radikale venstre foreslår opstramning således, at børn og unge medinddrages, så de får ansvar således, at de ikke kun oplever medinddragelse. Mælkebøtten finder det godt, at der kommer fokus på området, men mener der skal ske forbedringer. Løkkemarkskolen påpeger, at der skal medtænkes de nødvendige resurser og ønsker respekt for den decentrale forvaltning. Kongslundskolen glæder sig til udmøntningen og opfordrer til justering af cykelstier og busforbindelser. Skovløkkeskolen finder formuleringerne for vage, og ønsker skal opgaver og økonomi med. Otterup skole peger på vigtigheden af at få beskrevet lige muligheder for alle børn og unge uanset geografien. Generelle betragtninger

Birkemose børnehave er overvejende positive overfor visioner, værdier og temaer. Lægger vægt på, at der er konkrete tidsrammer, og at efter- videreuddannelse fremhæves. Understreger vigtigheden af, at ressourcerne er til stede. Børnerådet finder det godt og nemt læseligt, godt med beskrivelse af processen. Ønsker at aldersopdeling generelt i temaerne. Opfordring til budgetmæssig medtænkning. Dalskovreden påpeger vigtighed af, at daginstitutionerne medtænkes som en del af netværket i forhold til Børn og ungesagsbehandlerne. Kongslundskolen efterlyser ventetidsgarantier i sagsbehandlingen, samt vigtigheden af at følge op og evaluere. Vejruphuse opfordrer til, at der udarbejdes en pjece med politikken, der også skal omtale børnerådet som høringsorgan. Vejruphuse spørger til, om der tilføres flere ressourcer til alle initiativerne. Det radikale venstre savner konkrete handlingsforpligtende udsagn der peger på særlige indsatsområder. Skamby børnehave retter opmærksomheden på normeringernes indflydelse på mulighederne for at efterleve de gode intentioner i politikken. Særslev børnehave er bekymret for, om der er økonomi til at gennemføre de gode intentioner, som eksempel anføres vedligeholdelsesplanerne. Er enige i værdien af forebyggelse, men påpeger de lange ventetider, der er i dag. Børnehaven spørger til, hvornår politikken træder i kraft. Horsebækskolen mener, det er for vage vendinger, der er i mange af initiativerne. Birgitte Pliniussen, mener, at der er meget langt fra nuværende praksis og til politikkens hensigter. Birgitte kommer med flere beskrivelser fra egne oplevelser i Gl. Bogense og i Nordfyns Kommune. Pia Hansen efterlyser konkrete initiativer for gruppen af børn og unge der har særlige forudsætninger og omtaler, hvad de gør i fx Odense og Lyngby Tårbæk. Klinteskolen påpeger vigtigheden af at se på yderområderne og deres problemer i sær i forbindelse med tilgængelighed. Efterlyser en grundig analyse af den kollektive trafik.

Veflinge skole er spændte og kritiske i forhold til udmøntningen af politikken. Skolen tror, at der mangler økonomi til udmøntningen. Børnehaven Sneglehusets bestyrelse finder ikke politikken visionær nok, men finder deltagelse i workshops godt, og foreslår brugerinddragelse i den løbende implementering. Personalet ved børnehaven Sneglehuset opfordrer til fortsat videreudvikling af politikken med inddragelse af alle faggrupper og brugere i f. eks workshops. Aktivitetshusets bestyrelse finder, at politikken overvejende handler om de mindste, de savner formuleringer der favner samtlige aldersgrupper. Der spørgers generelt til om der følger flere resurser med til initiativerne. Aktivitetshuset oplever initiativer for vage. Initiativerne ønskes meget mere konkrete: hvem er tovholder? hvad er deadline? etc. Rammerne er flotte, men initiativerne halter. Bogense skole foreslår indførelse af forventningsaftaler mellem hjemmet og institutionerne. Og en styrkelse af AKT indsatsen. Lægger vægt på tidlig forebyggende indsats og sammenhæng. Skovløkkeskolen efterlyser en større sammenhæng mellem politikken og standarderne for sagsbehandling. Skovløkkeskolen foreslår, at standarderne bygges op på samme måde som resten af politikken. Ønsker et mere formaliseret og forpligtende samarbejde mellem Børne- og Ungeafdelingen og institutionerne. Otterup skole savner omtale af de tosprogede. Mønsterbrydning et vigtigt element i forhold fritidsorganisationer. Foreslår en Green card ordning til gratis afprøvning af fritidstilbud. Indarbejdes succeskriterier til senere evaluering. Ønsker større synlighed i forhold til politisk ansvar og forventningsafklaring. Krogsbølle skole ønsker mere fokus på forløbet fra 3. kl. til det 19. år. Initiativerne bør dække bredere. Projektgruppen Mie Jakobsen Thomas Haldbo Hansen Carsten Seegert