Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1
1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej... 4 2.3 Vores lokale indsatsområder... 4 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet... 4 3.1 Indsatsområde; Inddragelse af bestyrelsen i evaluering af den pædagogiske læreplan.5 3.2 Indsatsområde, Kommunikation og forældresamarbejde i det pædagogiske arbejde.. 5 3.3 Indsatsområde, Kvalitet i det pædagogiske arbejder, robusthed, inklusion og Fællesskaber for Alle.... 7 2
2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i 2015-2016. Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Oddervej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6- årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over 2016-2018 skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer 3
som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Oddervej på følgende punkter: kommunikation, -relationel koordinering og styrkelse af social kapital Tidlig opsporing og indsats, - fællessprog og systematik (0-16år) Resultatbaseret ledelse, - ledelses af læring og ledelse på effekter 2.3 Vores lokale indsatsområde Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Inddragelse af bestyrelsen i evaluering af den pædagogiske læreplan. Tilsynspunkt Kommunikation og forældresamarbejde i det pædagogiske arbejde. Udviklingspunkt Kvalitet i det pædagogiske arbejder, robusthed, inklusion og Fællesskaber for Alle. Udviklingspunkt 4
3 Vores lokale udviklingsplan nærmer beskrevet 3.1 Indsatsområde; Inddragelse af bestyrelsen i evaluering af den pædagogiske læreplan. Ifølge dagtilbudsloven 9 er dagtilbudslederen ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, endvidere er dagtilbudslederen ansvarlig for, at inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. Dagtilbudslederen skal dokumentere, at de valgte metoder og aktiviteter fører til opfyldelse af de opstillede mål. Henvisning til Skåde dagtilbuds Pædagogiske Grundlag, som findes på vores hjemmeside. E: Den ønskede effekt Loven om pædagogisk læreplaner skal sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk og bevidst med kvaliteten i dagtilbud, herunder læring. Give medlemmerne af dagtilbudsbestyrelsen indblik i læringsbegrebet. Læring sker således gennem spontane oplevelser og leg, samt ved voksen skabte strukturerede situationer der giver mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og stimulering. Legen anses som fundamental og et middel til udvikling af børn sprog, kreativitet og sociale færdigheder. Y: De planlagte ydelser På dagtilbudsbestyrelsesmøde i april 2015 vil dagtilbudslederen give bestyrelsesmedlemmerne indblik i læringsbegrebet og give eksempler på arbejdet med pædagogiske læreplaner. O: Organisering af indsatsen Dagtilbudslederen gennemgår afdelingernes evalueringer af pædagogiske læringsmål på bestyrelsesmøde i april 2015 R: Konsekvenser for ressourcer De pædagogiske ledere skal evaluere de pædagogiske læringsmål inden april 2015 De pædagogiske ledere skal inddrage forældrerådene i evaluering af pædagogiske læringsmål for læreplanstemaerne, inden april 2015 Dagtilbudslederen skal inddrage dagtilbudsbestyrelsen i evaluering af vores pædagogisk læringsmål for læreplanstemaerne, i april 2015 3.2 Indsatsområde, Kommunikation og forældresamarbejde i det pædagogiske arbejde. Sammenhæng til Børn & Unge politik - Forældresamarbejde; For børnene har det stor betydning, at deres forældre optræder som tydelige og ansvarlige voksne. Det vil sige voksne der definerer normer, sætter grænser og i det hele taget er rollemodeller for god adfærd og gensidig respekt mellem mennesker. Vi har en positiv forventning om, at for- 5
ældrene påtager sig ansvaret for deres børn. Det er derfor et princip, at vi i Aarhus Kommune understøtter og opmuntrer ift. forældreansvaret. Vi vil via dialog understøtte at forældre og fagpersoner udvikler gensidig respekt for hinandens ansvar og opgaver. Sammenhæng til Børn & Unge politik Læring og udvikling; Vi har høje ambitioner på børnenes vegne. Vi vurderer og evaluerer barnets læring gennem dialog med forældrene. E: Den ønskede effekt Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse med de fysiske rammer indendørs er på 75,8 % eller højere Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet der er tilfredse med de fysiske rammer udendørs er på 85,3 % eller højere. Andelen af forældre, der i høj grad har en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem er på 60 % eller højere. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejde mellem pasningstilbuddet og hjem er på 83,4 % eller højere Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære er på 78,5 % eller højere. Y: De planlagte ydelser Vi vil indrette vores afdelinger således, at rummets pædagogiske funktion er tydelig. Vi gennemgår vores rum og arbejder med at lave mange små rum i rummet ex. dukke og køkkenkrog, teater rum og bevægelsesrum. Vi vil sikre, at det kun er relevante og aktuelle informationer på opslagstavler samt minimere kommunikationsstøjen. På Børneintra informerer vi om planlagte aktiviteter, årsplaner, nyhedsbreve. Vi vil have fokus på de signaler vores indretning sender, og vi vil indsamle viden fra en eller flere personer, der kan kommentere deres oplevelse af vores rammer. Vi vil evaluere og nytænke de fysiske rammer. Pædagogisk leder og eksempelvis en forældre gennemgår vores fysisk rammer med blik på de behov, vi oplever, der er i børnegruppen i forhold til indretning. Måske vil vi benytte børneinterview for at få deres perspektiv på de bedste legerum. Vi vil overholde vores kommunikationsstrategi. Vi har professionelt personale, som tager ansvar for at indgå i dialog med forældrene om, hvordan vi i fællesskab understøtter barnets opdragelse, trivsel, udvikling, læring og dannelse så tidligt som muligt. I det daglige uformelle møde, på formelle forældremøder, konsultativt forum eller på netværksmøder. Vi vil tydeligt kommunikere vores forventninger til forældrene ved at revidere vores skriftlige materialer samt indholdet i forældresamtaler. Vi forventer, at forældrene forbereder sig til samtaler ud fra udleveret dagsorden. 6
O: Organisering af indsatsen Vi har personale og ledere, der ønsker at vores fysiske rammer kommunikere afdelingens kultur, atmosfære og professionalisme. Vi benytter Børneintra og fysiske opslagstavler Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes digitaliseringsstrategi Vores relation til forældre er i et deltager perspektiv, hvor samarbejde bygger på deltagelse og medborgerskab. Både på det formelle forældremøde og på de uformelle daglige møder. Vi vil tidligt ift. den forestående bekymring benytte Konsultativ Forum, netværksmøder, PPR samt dagtilbuddets sprog- og refleksionsvejleder i opfyldelses af målene. R: Konsekvenser for ressourcer Vi har bygninger og legepladser der er i rimelig stand. Vi har ansat en it & kommunikationsmedarbejder Vi har medarbejdere og ledere,der mestrer Børneintra Vi har ressourcestærke forældre, engagerede og professionelle medarbejdere og ledere Vi har ledere, der deltager i forældresamtaler, hvor det er aktuelt, og giver medarbejderen feed-back og sparring til forestående forældresamtaler 3.3 Indsatsområde, Kvalitet i det pædagogiske arbejder, robusthed, inklusion og Fællesskaber for Alle. Politiske beslutninger; Børn og Unge skal styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Sammenhæng til Børn & Unge politik Rummelighed og socialt ansvar; Det er et grundlæggende princip i Børn & Unge Politikken, at børnene skal opleve sig inkluderet, værdsat og anerkendt. Det skal sikres, at børnene har deltagelses- og indflydelsesmuligheder i fællesskaberne samt at vi vil arbejde aktivt for at fremme venskaber mellem børnene. Vi vil gribe tidligt ind, når der er bekymring om et barns trivsel og udvikling. Sammenhæng til Børn & Unge politik Læring og udvikling; Børnenes læring og udvikling skal styrkes gennem alsidige aktiviteter og processer. Børnene skal understøttes i at udvikle deres motivation og lyst til at lære nyt. Vi har høje ambitioner på alle børns vegne. Vi vurderer og evaluerer barnets læring gennem dialog mellem fagpersoner og forældre med udgangspunkt i læringsmål for læreplanstemaer. Vi understøtter, at alle børn udvikler gode relationer og deltagelsesmuligheder i de fællesskaber, de er en del af. 7
E: Den ønskede effekt Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj grad mener, at deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle er på 77 % eller højere Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse med pasningstilbuddets indsats til at udfordre det enkelte barn er på 70 % eller højere Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære er på 78,5 % eller højere Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj grad mener at, deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn er på 75,6 % eller højere Andelen af medarbejder der har været i jobrotation i dagtilbuddet, har benyttet dagtilbuddets refleksionsvejleder mindst 3 gange pr. afdeling. Y: De planlagte ydelser Vi vil give medarbejder mulighed for, at deltage i kompetenceforløb gennem observation af og refleksion over egen og andre praksis Vi vil arbejde systematisk med barnets læring, trivsel, udvikling og dannelse via handleplaner og log-bøger. Kontakt pædagog skal opdater log-bøger minimum tre gange årligt. Vi vil benytte refleksion, som metode i det pædagogiske arbejde, til at ændre vores handlinger Vi har personale som forholder sig til og justerer egen praksis således, at indsatsen for at få alle børn med i et fællesskab optimeres O: Organisering af indsatsen Mulighed for at arbejde med refleksion på tværs i dagtilbuddet samt internt i egen afdeling. Vi arbejder systematisk med log-bøger, SUS, udviklingsprofil, sprogvurderinger, BCB, TRAS, modeller for handleplaner og en tilrettelagt pædagogiske praksis med fokus på læring og inklusion. Vi afdækker barnets funktionsniveau ud fra et systematisk arbejde. Vi har en evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling. Vi planlægger vores aktiviteter ud fra barnets funktionsniveau samt vi arbejder i mindre børnegrupper. R: Konsekvenser for ressourcer Vi har personale som har været på Fællesskaber for Alle og de ønsker at bruge deres nye kompetence i daglig praksis. Vi har uddannet en refleksionsvejleder, som har viden om neuropædagogik. Vi har professionel og tydelig ledelses på alle niveauer Personale med viden om børns udvikling, der gerne vil udvikle på deres pædagogiske metoder 8