1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2

Transkript

1 1

2 1 Indhold 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Skanderborgvej Vores lokale indsatsområder Inddragelse af bestyrelsen i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan Nedbringelse af sygefraværet Kommunikationsstrategi og forventningsafstemning i forhold til forældresamarbejdet Udvikling af samarbejdet i ledelsesgruppen Kvalitet på 0-6 års området hvordan skaber vi lige muligheder for alle? Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Skanderborgvej og for Børn og Unge under ét. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. 2

3 Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2 Fælles indsatser i Område Skanderborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Skanderborgvej på følgende punkter: At styrke det lokale distriktssamarbejde i forhold til koordineret, samordnet indsats 0-18 år og særligt i med henblik på tidlig og rettidig indsats og samarbejdet med FU i ny organisering At lokaldistrikterne få etableret stærkere samarbejdsrelationer på tværs af magistrater og med andre interessenter At styrke ledelseskvaliteten via fokus på teamudvikling, nærværende ledelse, fælles værktøjer og fælles sprog. At lederne har større fokus på systematik i forhold til anvendelse af data, evidens og effektmål At reducere sygefravær (øge trivslen) At styrke forældreinvolvering/samskabelse At investere i 0-6 års området (kompetenceudvikling, motorikvejledere) 3

4 De væsentligste ledelsesmæssige opgaver er derfor: At skabe forskellige arenaer for videndeling/videnskabelse At sikre at der sker en revitalisering og fundering af det lokale distriktssamarbejde i praksis At sikre, at der lokalt arbejdes på tværs af magistrater og faggrupper og at der inddrages eksterne samarbejdsparter Sikre at der sker en kompetenceudvikling i forhold til indsatsområderne systematik, refleksion, kvalitetsmål Sikre at gennemføre de foreslåede effektiviseringer og at foretage investeringer i tidlig indsats 0-6 år 3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: 1. Inddragelse af bestyrelsen i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan Tilsynspunkt 2. Nedbringelse af sygefraværet Udviklingspunkt 3. Kommunikationsstrategi, herunder forventningsafstemning i forhold til forældresamarbejdet Udviklingspunkt Selvvalgte udviklingspunkter for : 4. Udvikling af samarbejdet i ledelsesgruppen 5. Kvalitet på 0-6 års området hvordan skaber vi Lige Muligheder for Alle? Dagtilbud Vestergårds Udviklings- og tilsynspunkter skal ses både i sammenhæng med helt lokale behov såvel som behov på Vestergård lokaldistrikts- og Område Skanderborgvej niveau. Inddragelsen af bestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan har ud over de rent lovmæssige krav, klare sammenhænge med forventningsafstemning med forældrene, udvikling af bedre kvalitet på 0-6 års området samt de helt overordnede bydækkende tiltag i forhold til forældresamskabelse i forsøget på at få alle ressourcer omkring barnet i spil. Nedbringelse af sygefraværet er en helt essentiel trivselsfaktor, som også påvirker det økonomiske råderum, og er i øvrigt et generelt fokuspunkt på Område Skanderborgvej. Kommunikationsstrategi hænger meget sammen med Kvalitet på 0-6 års-området og Forældresamskabelse. Al forskning viser, at familien er den største ressource i et barns liv, og at vi som institutioner og dagpleje højst kan kompensere for den negative sociale arv i et vist omfang. Hvis vi formår at støtte op omkring, og samarbejde med familierne, gerne så tidligt som muligt, er chancerne for at barnet udvikler sig mere positivt meget større. Her er det vores mål at kommunikere og gå i dialog med familierne på så mange platforme og så meningsfuldt som muligt med det mål for øje, at det er klart, tydeligt og koordineret hvad vi som dagtilbud arbejder med og hvad forældrenes indsats og ansvar er. Naturligvis i respektfuld anerkendelse af, at vi bevæger os både i samme og forskellige sfærer. 4

5 Udvikling af samarbejdet i Ledelsesgruppen skal ses i sammenhæng med den generelle fokus på ledelseskvalitet, Leadership Pipeline og Relationel Koordinering i Aarhus Kommune og i Område Skanderborgvej. Kvalitet på 0-6 års området har åbenlyse snitflader med fokus på Tidlig Indsats. Vi har som underpunkt valgt et kigge på vores muligheder for at fremme lige muligheder for alle på baggrund af forældretilfredshedsundersøgelsen i forsøget på at knække den negative sociale arv. Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Inddragelse af bestyrelsen i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan E: Den ønskede effekt Indsatsen skal skabe sammenhæng mellem den pædagogiske arbejdsindsats fra medarbejderne i afdelingerne og familierne, så vi sammen kan sætte fokus på, hvad der gavner børnegrupperne generelt i dagtilbuddet og i hvilken sammenhæng indsatserne skal ses. Både lokalt og bredt i kommunen/samfundet. Men også i et vist omfang i de enkelte familier og for de enkelte børn. Vi forventer, at resultatet af vores indsats på dette område bevæger os i retning af større og tydeligere indsigt i de fælles prioriteringer på de pædagogiske indsatser i dagtilbuddet og de enkelte afdelinger. Som opfølgning og dokumentation vil vi følge det 2-årshjul for læreplansarbejdet, som vi har udarbejdet samt underliggende planlægge de lokale indsatser på baggrund af vores fælles fokusområde Pædagogisk IT ud fra skemaet PRAKSISTEORI (se begge på de næste to sider) Y: De planlagte ydelser Se de to næste sider vedr. vores planlægning. Vi har valgt at have fokus på Pædagogisk IT, da IT har en gennemgribende indflydelse på den menneskelige tilværelse i Danmark anno 2015, og i langt højere grad end tidligere er en stor del af børnene læringsmiljø. IT er næsten overalt og i alt, men hvordan kan det bruges som indgang til arbejdet med de 6 pædagogiske læringstemaer, og hvor er det ikke meningsfyldt? Vi forventer at der bliver et skærpet fokus på indsatsen på både medarbejder og forældreside, så indsatsen i højere grad bliver et fælles projekt mellem dagtilbud og familie, og at vi med IT som særligt fokus opnår færdigheder og bevidsthed om dets muligheder og begrænsninger i det pædagogisk arbejde. O: Organisering af indsatsen Se de to næste sider R: Konsekvenser for ressourcer Vi anser arbejdet med de pædagogiske læreplaner som en planlægning, udførelse og evaluering af kerneopgaven som bør ligge inden for de lokale ressourcers råderum, men vil løbende ud fra denne model: 1. NYE MÅL Kommunikeres konkret ud 2. AFKLARING af hvad hver enkelt medarbejder/grupper skal aflære for at kunne løse opgaven 3. AFKLARING - af hvad hver enkelt medarbejder/grupper skal indlære for at kunne løse opgaven 4. OPFØLGNING 5

6 vurdere behovet for medarbejdernes kompetenceudvikling. 2-årshjul for arbejdet med Læreplanstemaerne --- MED SÆRLIGT FOKUS PÅ PÆDAGOGISK IT --- Efterår 2014 Udvælgelse af et eller flere læreplanstemaer som der ønskes særligt fokus på i afdelingerne. Indsættes i SMTTE, R.O.Y.E, SUS-hjulet el. lignende ske- Efterår 2014 Vinter 2015 Plan fremlægges for forældrerådet, som får mulighed for at kommentere og foreslå justeringer, hvorefter skema tilrettes endeligt efter fremlæggelse og diskussion i dagtilbuddets ledelse. Forældrerådets repræsentant i Sommer 2015 Forår 2015 Der arbejdes med temaerne Der arbejdes med temaerne Efterår 2015 Efterår 2015 Vinter 2016 Der arbejdes med temaerne Temaerne midtvejsevalueres og justeres Forår 2016 Sommer 2016 Ledelsen forbereder efteråret Temaerne slutevalueres i afdelingerne, i forældrerådene og i ledelsen. Forældrerådenes repræsentanter i Dagtilbudsbestyrelsen fremlægger på et bestyrelses- 6

7 Praksisteori Sammenhæng Hvad er vilkårene? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Handlinger Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? Resultat Hvilke resultater og virkninger opstår der på baggrund af temaet? Evaluering & Opfølgning Beskriv: 1. Metode til at nå målene 2. Evalueringsmetode løbende og til slut 3. Proces og tidsplan 7

8 Nedbringelse af sygefraværet E: Den ønskede effekt At sygefraværet sænkes fra det nuværende niveau på ca. 25 dage pr. medarbejder pr. år. Målet er en sænkning på 10 dage over to år. Det høje sygefravær skyldes primært langtidsfravær og fravær i opsigelsesperioden for medarbejdere som er blevet afskediget. Nedbringelse af sygefraværet vil ud over det økonomiske rationale øge stabiliteten i medarbejderstaben med deraf følgende forbedring af trivslen. Y: De planlagte ydelser Da vi vurderer vores sygefraværsindsats som både dynamisk og effektiv, vil vi fokusere på forebyggelse af sygefravær. Vi vil udvide vores Politik for Sundhedsfremme til at indeholde sygdomsforebyggende elementer primært centreret omkring afdelingernes trioer (Pæd. Leder, TR & AMR) for at kunne yde en tidlig, lokalt tilpasset og meningsfuld indsats. O: Organisering af indsatsen Der planlægges regelmæssige møder i de lokale Trioer (nogle steder kun Duo) for at kunne tage pulsen på trivslen blandt medarbejderne og sørge for tilstrækkelig kommunikation, bl.a. om nye tiltag m.v. I opfølgningen er det særligt vigtigt som leder at være insisterende i forhold til hvordan det går, så alle medarbejdere er klar over, hvad opgaven er og i hvilken sammenhæng den indgår (Begribelighed), hvordan de skal løse opgaven eller få hjælp til at kunne løse den (Håndtérbarhed). Desuden skal arbejdet organiseres så der er en tydelig sammenhæng mellem mål og middel/metode (Forudsigelighed). Der følges op på Ledelsesmøder, MED-udvalgsmøder og i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. R: Konsekvenser for ressourcer Ressourceforbruget ligger i den tid som ovennævnte tiltag kræver. 8

9 Kommunikationsstrategi og forventningsafstemning i forhold til forældresamarbejdet E: Den ønskede effekt Den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse indikerede, at familierne i dagtilbuddet meget gerne vil yde en indsats for børnenes trivsel i dagtilbuddet, men at de i et vist omfang kan være i tvivl om, hvad der forventes af dem. Vi har som mål, at forældrene i højere grad føler sig informerede om forhold vedrørende deres børn og dagtilbuddet/afdelingen, såvel som at vi i vores kommunikation bliver tydeligere i vores forventningsafstemning i en grad, så det kan aflæses i den næste tilfredshedsundersøgelse. Y: De planlagte ydelser Vi vil benytte så mange kommunikationsplatforme som muligt inden for en rimelig ressourceanvendelse for på den måde, at nå så mange som muligt. Vi vil aktivt bruge de elektroniske medier herunder specielt BørneIntra og det dertil knyttede Komme-gå-system i takt med dets indfasning i Men målet med at have fokus på mange kommunikationsplatforme betyder også, at vi ikke vil nedtone den personlige kontakt til vores familier, da den er essentiel for at oppebære en gensidig tillidsrelation. O: Organisering af indsatsen Vi vil lave en ny kommunikationsstrategi som tilgodeser ovenstående behov. I forbindelse med indførelsen af det nye komme-gå-system vil vi uddanne nøglepersoner og aktivt bruge dette system i vores kommunikation Vi vil løbende følge op på indsatsen på ledelsesmøderne R: Konsekvenser for ressourcer Dette kræver tid og fokus fra alle medarbejdere men primært DTL, de pædagogiske ledere, ITressourcepersoner 9

10 Udvikling af samarbejdet i ledelsesgruppen E: Den ønskede effekt Mere fokus på ledelse på Ledelsesmøderne Større kendskab og tillid i ledelsesgruppen Bedre sparringmuligheder Mere energi på møderne og at gå fra møderne med Mere struktur på møderne Bedre forberedelse af og til møderne Y: De planlagte ydelser Vi kører et forløb med konsulent Birgitte Nørbo fra HR-afd. Hvor hun hjælper til at udarbejde mål og opgaver som skal understøtte denne udvikling. Vi har allerede arbejdet sammen med Birgitte på en ledelsesdag inden sommerferien 2014, på et møde i august -14 og på en ledelsesdag i december -14, hvor vi gennem inddragende processer har afklaret behov og ansvar og arbejdsgange for at få behovene opfyldt. O: Organisering af indsatsen Arbejdet og udviklingen er dynamisk og pågår kontinuerligt. Det kom på midtvejsevalueringen d. 2/ frem, at vi er kommet godt i vej, men at vi frem til sommerferien 2015 stadig vil have et skærpet fokus og vil yde en målrettet indsats for at gøre samarbejdet endnu bedre: Vi aftaler at fortsætte den gode udvikling i mødeformen, med fokus på nogle af de ting, som vi ikke er kommet så langt med, eller har prøvet ordentligt af endnu: Fastholder runden med ledelsesudfordringer, hvor det er den enkeltes ansvar at være præcis og konkret i sine ønsker til sparring og støtte Planlægningen af møderne skal fortsat ha fokus og udbygges, så strukturen hele tiden er tydelig og kendt. Vi fortsætter med, at værten laver dagsorden sammen med Dagtilbudslederen - hvor Procesplanen fortsat skal være omdrejningspunktet Dagsordenspunkterne skal tidsestimeres DTL og værten rammesætter mødet fra start og aftaler evt. observatørroller Mødet sluttes af med en spiralsamtale om hvordan mødet har været og punkter og indhold til næste møde italesættes R: Konsekvenser for ressourcer Udgifterne til Birgitte Nørbo prioriteres og afholdes af fælleskassen 10

11 Kvalitet på 0-6 års området hvordan skaber vi lige muligheder for alle? Dette fokusområde er p.t. stadigvæk i planlægningsfasen, og kan derfor ikke beskrives fyldestgørende. E: Den ønskede effekt Vi vil have fokus på den tidlige pædagogiske indsats og arbejde for i endnu højere grad at modvirke den negative sociale arv. Y: De planlagte ydelser Vi har lavet en Survey blandt forældre og medarbejdere omkring vores opgaver og roller i forhold til at skabe Lige Muligheder For Alle. Denne survey vil vi analysere på et ledelsesmøde, og forsøge at finde røde tråde i udsagnene som peger mod en ændret praksis. Vi er også meget inspirerede af bl.a. Ole Henrik Hansens og Brenda Taggarts forskning om god pædagogisk kvalitet på småbørnsområdet. Efterfølgende vil vi planlægge tiltag, som kunne være: Nyt indhold i introduktion af nye medarbejdere i forhold til forventning til det pædagogiske arbejde og efterfølgende opfølgning på MUS-samtalerne Kompetenceudvikling af medarbejderne Ny pædagogisk praksis og fokus O: Organisering af indsatsen Ikke planlagt p.t. R: Konsekvenser for ressourcer Ikke planlagt p.t. 11

12 Se mere på 12