Michael Risager Nørgaard To vakante plads. Berit Flindt Pedersen Elise Andsager Morten Christensen

DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (formand) Finn Brøndum Michael Risager Nørgaard To vakante plads 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen (næstformand) Charlotte Jacobsen Berit Flindt Pedersen Elise Andsager Morten Christensen Sekretariatet: Casper Burlin Ann Christina Oliveira-Borg Mette Hyldested-Winge REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ARBEJDSORGANISERING Mandag den 3. oktober 2016 kl. 12.00-15.00 Industriens Uddannelser 1. Indledning 2. Meddelelser 3. Opsamling på mødet med skolerne og proces på Sandmosen 4. Status referater fra LUU-møder 5. Statuspunkter 6. Næste møde 7. Evt. Bilagsoversigt Bilagsnummer Dagsordenspunkt Titel 1 1 Referat fra møde d. 20. september 2016 2 2 Nyt om AMUKURS 3 2 Netværk og medier 4 3 Opsamling på idé-proces på Sandmosen 5 4 Resume fra LUU-møder 6 5 Statuspunkter 7 5 Statusrapport Teamorganisering (for fase 1) 8 5 Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Side 1 af 7

9 5 Notat 3D print og hyperfleksibel automation DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Se bilag 1 Referat af møde den 20. september 2016 er lagt på hjemmesiden. A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Referatet godkendes B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) Dagsorden godkendes 2. Meddelelser (orienteringspunkt) 2. Meddelelser (orienteringspunkt) A. Formandskabet A. Formandskabet B. Udvalgets medlemmer B. Udvalgets medlemmer C. Sekretariatet - Nyt om AMUKURS (Bilag 2) - Netværk og medier (Bilag 3) C. Sekretariatet Udvalget ønsker at se besøgstal alene på industriindgangen på amukurs.dk, hvis det er muligt. Sekretariatet forhører sig hos kommunikationsafdelingen. 3. Opsamling på mødet med skolerne og proces på Sandmosen (diskussionspunkt) Sekretariatet eftersender desuden den konkrete oversigt for AO-området når det kommer til netværk og medier. 3. Opsamling på mødet med skolerne og proces på Sandmosen (diskussionspunkt) Udvalget debatterer pointer fra mødet med skolerne. Er der heraf noget, som vi skal arbejde videre med? Er der noget fra vores møde på Sandmosen med AMU Nordjylland vi kan bruge i vores fremadrettede arbejde? Bilag 4 Udvalget er enige om, at indholdet af forrige uges møde på Sandmosen hænger tæt sammen med indholdet på skolemødet afholdt i dag. Derfor evalueres Sandmosen først og derefter følger evaluering af skolemødet d.d. Det eksisterer et dilemma på AMU-området, da virksomheder og skoler på en gang ønsker meget specifikke kurser og samtidig efterspørger pakker, der skaber helhedsforståelse, fx lean-kørekort. Det hænge sammen med, at store virksomheder og SMV ere har forskellige behov, når det kommer til Side 2 af 7

DAGSORDEN EGNE NOTATER AMU og AO. I AO-udvalget ønsker man at kunne håndtere begge dele. En af tilbagemeldingerne fra skolemødet er, at kurserne er for lange og bør deles i mindre bidder. Udvalget mener, at vi er nødt til at kigge på hele porteføljen, hvis vi skal dele kurserne mere op, ellers risikerer vi, at antallet af kurser eksploderer. Udvalget satte stor pris på invitationen fra AMU Nordjylland. Udvalget hæfter sig især ved idégenereringsprocessen, hvor flere gode ideer blev fremført, herunder muligheden for at afholde tværgående LUU-møder. Det være sig på tværs af LUU-udvalg på den enkelte skole, eller på tværs af LUU fra flere forskellige skoler inden for samme område og geografi. Det vil også øge mulighederne for at kunne styrke og kvalificere medlemmerne i LUU endnu mere og dermed knytte dem tættere til Udviklingsudvalgene. Det vil være en gevinst for både AMU og EUD. Evaluering af skolemødet: Vækst og digitalisering Udvalget drøftede de mange input, der kom fra skolerne til punktet omkring vækst og digitalisering. Skolernes tilbagemelding handler om en efterspørgsel efter meget grundlæggende IT. Disse kurser findes allerede under HAKL, men ingen af disse kurser knytter an til industrien, men er mere rettet mod fx administration. Udvalget vil gerne rette fokus på grundlæggende digitale kompetencer, fx inden for betjening af tablets, smartphones, digital statistik, kommunikation og digitale platforme herunder også analyse af big data. Men kan kurserne rummes i AMU? Eller er virksomhedernes behov så specifikke, at skolerne er nødt til at løse opgaven ved hjælp af IDV? Side 3 af 7

DAGSORDEN EGNE NOTATER Drøftelserne på skolemødet gør det tydeligt, at der er brug for en mere konkret begrebsafklaring. Hvad mener vi, når vi taler IT, og hvad betyder digitalisering? Udvalget er grundlæggende enige om, at IT relaterer sig til fx office-pakken, mens digitalisering handler om færdigheder inden for samspillet mellem digitale platforme, tablets og smartphones. Udvalget er samtidig optaget af, at IT og digitalisering ikke nødvendigvis skal optræde isoleret, men skal integreres i den resterende portefølje. Det skal være anvendelsesorienteret man kunne fx Arbejde med data i et excel i forbindelse med leankørekortet. Uanset hvad vil virksomhederne have brug for både IT og digitalisering, da graden af digitalisering varierer med antallet og størrelsen af virksomheder. Udbud Under diskussionen omkring udbud blev det tydeligt, at det er svært at tale om et samarbejde mellem skolerne, da det risikerer at ramme dem økonomisk. Der skal etableres en aftale, hvis det skal lykkes. Udvalget ønsker på baggrund af mødet med skolerne, og den generelle udvikling, at udvikle mindst to nye kurser inden for digitalisering. Mulighederne er at arbejde med følgende overskrifter: - Industriel IT - Digital produktion Det er vigtigt, at vi rammer så bredt som muligt og ser vi på den digitale trappe, skal vi faktisk kun et enkelt trin op, før der findes digitalt flow mellem fx lager og produktion. I udviklingen af kurserne er det vigtigt, at vi foretager en forventningsafstemning med skolerne i forhold til kundegrundlaget. Udvalget er meget optagede af, at udviklingen af kurser inden for digitalisering integreres i den pink pjece. Hvis man laver en selvstændig bjælke til de Side 4 af 7

DAGSORDEN EGNE NOTATER digitale kurser, skal det stadig også integreres i resten af kurserne. En mulighed er også, at bjælken kunne være horisontal i stedet for vertikal. Vigtigt at det er soleklart, hvad vi måler på og derfor også vigtigt at det er klart beskrevet i målpinde og målbeskrivelse. Udvalget beslutter Udvalget ønsker en oversigt over, hvilke kurser der er udviklet undervisningsmateriale til. Derudover skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal være med til at udvikle to nye digitaliseringskurser. Arbejdsgruppen skal bestå af et udvalg af skolerne og evt. udvalgsmedlemmer. Organisationerne melder ind med evt. medlemmer. Sekretariatet udvælger skoler og afrapporterer til udvalget via mail inden næste udvalgsmøde. Desuden kontakter sekretariatet skolerne: Hvor mange har kørt digitale kurser via IDV og hvilke kurser er der tale om? Kvalitet I forhold til viskvalitet er problematikken rejst i VEU-rådet. Der er opmærksomhed på udfordringerne med manglende evalueringer og vanskeligheder ved modellen med log-in og manglende on-the-siteevaluering. Kvalitet er vigtigt også når skolerne har svært ved at udbyde hele paletten. Udvalget mener, at alle skoler som minimum skal udbyde en kerne, mens resten af porteføljen skal spredes ud i forhold til skolernes spidskompetencer. Hvis udvalget vælger at skære i antallet af udbydere (som også kan være en mulighed i kvalitetsarbejdet), er der samtidig risiko for, at flere vil udbyde kurserne som IDV. Side 5 af 7

DAGSORDEN EGNE NOTATER Uanset hvilken løsning, der vælges, er det vigtigt at alle løsninger vendes, ulemper og fordele skal oplistes. Markedsføring Lean kørekort må gerne fremgå af oversigten bagerst i den pink pjece. Det kunne være godt, at få nogle af kommunikationsfolk på banen skal indgå i den ekstraordinære indsats for lean kørekort og erfaringer herfra kan bruges til vores videre arbejde med markedsføring. Man kunne evt. lære af erhvervsakademierne. Der skal beskrives en proces i udvalget for udvikling af kurser og aftale med skoler, hvor markedsføringsindsatsen også vendes. Sekretariatet må gerne afprøve en proces i forbindelse med udviklingen af de to nye digitaliseringskurser. Udvalget kvitterer for mødet og deltagelsen. Og orienterer om nye initiativer. 4. Status resume fra LUU-møder (orienteringspunkt) 4. Status resume fra LUU-møder (orienteringspunkt) Sekretariatet har modtaget referat fra fire LUU er. - Tradium - Mercantec - AMU Vest - EUC Nordvest Bilag 5 Sekretariatet retter henvendelse til Mercantec for at høre mere om Arlas planer om at uddanne leanfacilitatorer. Udvalget afventer, hvilke initiativer VEU-rådet igangsætter i forhold til viskvalitet, inden man igangsætter noget. 5. Statuspunkter (orienteringspunkter) 5. Statuspunkter (orienteringspunkter) Se statuspunkter i Bilag 6 Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Sundhedsfremme og robusthed: Der er tal med og etableret samarbejde med I- BAR/CO-Industri. Husk også at tale med DI. Side 6 af 7

Orientering om lean-kørekort tages til efterretning: Ny orientering gives på december-mødet. I den sammenhæng er det vigtigt at vi bliver bedre til at formidle vores projekter til alle skoler når nogen udvælges skærpes sanserne hos andre skoler. Adgangsmuligheder til akademimoduler: Ufaglærte kan deltage på akademimoduler, da lovgivningen/reglerne på området giver rig mulighed for fortolkning. Sekretariatet har ikke kunne identificere de omtalte kurser på UC Holstebro, og EUC Syd har ikke kunne mønstre tilmeldinger. Webinarer: Gør plads til emne om digitalisering, hvis vi udvikler nye kurser. AO udvalget har endnu ikke haft mulighed for at drøfte de endelige erfaringer fra TUP projektet om fjernundervisning. Emnet er derfor endnu ikke et del af de faglærerwebinar, der afholdes for AO underviserne. Status på teamstruktur: Tages til efterretning. Orientering om digitalisering: Udvalget takker for den gode service. Orientering om projektet 3D og hyperfleksibel automation: Udvalget ønsker at følge med i udviklingen. 6. Næste møde (orienteringspunkt) 6. Næste møde (orienteringspunkt) Næste møde er 14. december 2016. 7. Evt. 7. Evt. Side 7 af 7

Kursusnr. Titel FKB Målformulering Varighed Vedligehold i industriel digital produktion Antal kursister 1. og 2. 2015 kvt. 2016 42907 45941 Operatør vedligehold, PLC Digital IO Fejlfinding på komplekse procesanlæg 2786 Produktion og teknik i procesindustrien 2786 Produktion og teknik i procesindustrien Digitale redskaber i industriel produktion Deltageren kan efter kurset betjene og udføre systematisk og håndværks- og sikkerhedsmæssig korrekt fejlfinding og reparation/ændring af digital PLC styring i samarbejde med andre faggrupper. Herunder kan deltageren udføre test af: -funktioner og digitale indgange tilsluttet forskellige NO/NC kontakter/switch, -berøringsfrie følere (induktive, kapacitive, optiske) samt -digitale udgange med relæer/kontaktorer til motorer, magnetventiler og kontrollamper. Deltageren kan udføre ændringer af PLC program med de gængse funktioner såsom And, Or, Not, Out mv. Endvidere kan deltageren ændre/indstille parametre for timere og tællere ved hjælp af programmeringssoftware og viden om forskellige PLC-typers opbygning/bestykning, PLC programmer og programstrukturer med tilhørende dokumentation samt digitale I/O-signaler. 5 dage 11 - Deltageren kan på baggrund af viden om procesanlæggets styrings- og reguleringsteknologi med tilhørende instrumentering i samarbejde med interne og eksterne fagspecialister, udføre fejlfinding, reparation, tilhørende test og idriftsætning af komplekse procesanlæg med tilhørende styrings- og reguleringssystemer under iagttagelse af de gældende lovgivnings- og sikkerhedsmæssige krav samt ved anvendelse af WEB-baseret leverandørdokumentation, procesanlæggets egen dokumentation, IT-baseret SROsystem, PLC-programmerings-, måle- og analyseudstyr. 5 dage - - 45361 IT og produktionsstyring for medarbejdere 2735 Fælleskataloget m.fl. Deltageren kan anvende virksomhedens IT-systemer til at indhente informationer om et produktionsgrundlag, herunder produktionsplaner, oversigt over materialeforsyning og produktionskapacitet. Endvidere kan deltageren vurdere konsekvenserne ved ændringer i produktionsgrundlaget, herunder identificere flaskehalse samt reagere herpå ved at redigere i produktionsplaner og oprette nye produktionsordrer. Deltageren kan anvende IT til under produktionen at foretage dataregistrering af ressourceforbrug. Endelig kan deltageren anvende virksomhedens IT-systemer til at følge op på produktionsforløbet, herunder beregne gennemløbstid og spildrate. 5 dage 18 10 45519 Anvendelse af digitale PLCere for operatører 2786 Produktion og teknik i procesindustrien Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde udføre omstilling, fejlfinding og fejlretning på digitalt PLC-styrede procesindustrielle produktionsanlæg herunder selvstændigt ændre parametre for timere og tællere ved hjælp af monitoreringsprogrammel. Dette med baggrund i viden om, forskellige PLC- typers opbygning, programmeringssprog, digitale signaler, timere og tællere. 4 dage - - 45934 Anvendelse af IT-baseret procesindustrielt SRO sys 2786 Produktion og teknik i procesindustrien Deltageren kan medvirke i projektfasen med specificering af ønsker, behov og krav til SRO-systemets (Styring-, Regulerings- og Overvågningsteknik) operatørflade/- interface med en optimal udnyttelse af faciliteter som statiske og dynamiske mimikbilleder, online og historiske trendkurver, alarmer, recepter, online teknisk dokumentation samt kommunikation med anden software. På baggrund af viden om IT-baserede SRO-systemer og integration med anden software/hardware til procesindustriel produktion, kan deltageren udføre test og idriftsætning med de nødvendige korrektioner. 5 dage - -

Kursusnr. Titel FKB Målformulering Varighed Arbejdets organisering i digitalliseret produktion Antal kursister 1. og 2. 2015 kvt. 2016 40154 Innovationsegnede produktionsområder 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien Robotteknik Operatøren kan med baggrund i viden om medarbejderdreven innovation og i samarbejde med kollegaer og ledelse bidrage til at identificere hvilke områder og/eller processer i industrivirksomheder, som er egnede og eller mulige til innovation. Operatøren kan udarbejde handleplaner for at kunne implementere og evaluere løbende forandringer og forbedringer af produkter/ydelser inden for eget jobområde. Operatøren kan i processen inddrage planer for ændringer i arbejdsprocesser, ny teknologi, arbejdsmiljø samt arbejdets organisering. 3 dage 634 255 42838 Robotter i industrien for operatører 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Efter gennemført uddannelse har deltageren viden om industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i industriel produktion og kan anvende denne viden til at assistere ved betjeningsopgaver på robotanlæg. Deltageren har kendskab til industrirobotters indvirkning i produktionsprocessen herunder de effekter, som indførsel af industrirobotter har på operatørarbejdet. Deltageren kan overholde gældende sikkerhedsregler ved arbejde på robotanlæg. 2 dage 254 149 42839 Robotbetjening for operatører 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Efter gennemført uddannelse kan deltageren betjene en industrirobot, som anvendes til industriel produktion. Deltageren kan korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop. På basis af viden om Arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter kan deltageren betjene robotanlægget sikkerhedsmæssigt korrekt. 3 dage 283 143 46656 Robot, fejlfinding på periferiudstyr - operatør 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Efter gennemført uddannelse kan deltageren under vejledning modulfejlfinde på industrirobotters periferiudstyr ved hjælp af dokumentation og teknologisk tidssvarende måleudstyr, som anvendes i relation til industrielle produktionsanlæg. Deltageren har kendskab til elektriske grundbegreber, og kan under vejledning udbedre fejl på periferiudstyr samt udskifte defekte elektriske, pneumatiske og mekaniske moduler og komponenter såsom følere, aktuatorer, gribere, ventiler mv. Deltageren kan endvidere overholde gældende sikkerhedsregler ved arbejde på robotanlæg. 2 dage 20-46657 Robot, montage/betjening periferiudstyr - operatør 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Efter gennemført uddannelse kan deltageren under vejledning montere, demontere, idriftsætte og betjene periferiudstyr på industrirobotter herunder elektriske, pneumatiske og mekaniske moduler og komponenter såsom følere, aktuatorer, gribere, ventiler mv., som anvendes på industrielle produktionsanlæg. Deltageren kan anvende relevant dokumentation i henhold til industrirobotters periferiudstyr samt overholde gældende sikkerhedsregler ved arbejde på robotanlæg. 3 dage 18-45205 Metrologi med GPS ISO standard matrix 2228 Metrologi i metalindustrien På baggrund af viden om TED mål samt dimensions- og geometritolerancer kan deltageren efter uddannelsen aflæse og vurdere GPS ISO standard målsætning med entydige geometriske emnekrav i relation til bearbejdnings- og produktionsmetoder, herunder anvendt konstruktionsgrundlag med modifikatorer for vinkel og lineær dimensionsmålsætning og positionstolerancesætning ud fra datumsystemer. 5 dage - - Henning Aaberg, EUC Lillebælt mål under udvikling: Basiskompetence - IT og digitalisering for operatører

Bilag 3 Side 1 af 4 Udskrevet den xx-xx-xxxx Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): Uddannelsesmål med detaljer XXXXX IT & digitalisering for produktionsmedarbejdere IT-prod-arb 5,0 dage. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx XXX XXX Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan ud fra viden og praktiske færdigheder anvende PC eren og andre IT-enheder (smartphone, tablet, terminaler mv.) som et naturligt værktøj i den digitale hverdag som produktionsmedarbejder og borger. Deltageren opnår forståelse for- og anvendelsen af- samt kan bruger installere/opdatere/tilpasse sin PC og IT-enheder med: Start- og personlige sider, Skrivebord med genveje mv. Internet browser med tilhørende Plug-In og basisprogrammer E-mail og kalender APP s Fast- og trådløst netværk Mappestruktur og filtyper Printer og udskrivning Kamera og fremvisning af billeder og film Lagermedier Virksomhedens og offentlige web-baseret digitale systemer Sociale medier Gængse brugerprogram Deltageren har hermed et godt fundament for instruktion/oplæring/uddannelse i virksomhedsspecifikke IT- og digitale systemer. Bestemmelser om bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis Uddannelsesstedet skal udstede et uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået uddannelsesmålet. Spørgsmål www.viskvalitet.dk Spørgsmål til deltagerne Hvor tilfreds er du med uddannelsens faglige indhold vedrørende: Bruger installering/opdatering/tilpasning af din PC og IT-enheder Fast- og trådløst netværk samt udskrivning Lagermedier og mappestruktur samt filtyper

Bilag 3 Side 2 af 4 Udskrevet den xx-xx-xxxx Uddannelsesmål med detaljer Virksomhedens og offentlige webbaseret digitale systemer samt sociale medier Gængse brugerprogrammer Hvor stor betydning har det for dig at lære noget om: Bruger installering/opdatering/tilpasning af din PC er og IT-enheder Fast- og trådløst netværk samt udskrivning Lagermedier og mappestrukturer samt filtyper Virksomhedens og offentlige webbaseret digitale systemer samt sociale medier Gængse brugerprogrammer Spørgsmål til virksomhederne Hvor tilfreds er virksomheden med uddannelsens faglige indhold vedrørende: Bruger installering/opdatering/tilpasning af din PC og IT-enheder Fast- og trådløst netværk samt udskrivning Lagermedier og mappestruktur samt filtyper Virksomhedens og offentlige webbaseret digitale systemer samt sociale medier Gængse brugerprogrammer Hvor stor betydning har det, at medarbejderen på uddannelsen har lært noget om: Bruger installering/opdatering/tilpasning af din PC og IT-enheder Fast- og trådløst netværk samt udskrivning Lagermedier og mappestruktur samt filtyper Virksomhedens og offentlige webbaseret digitale systemer samt sociale medier Gængse brugerprogrammer Eventuelt yderligere bestemmelser for certifikatuddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsesmål: xxxxx IT & digitalisering for produktionsmedarbejdere Målet indgår på nuværende tidspunkt i følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2752 (AA) Arbejdets organisering ved produktion i industrien Tekster til UddannelsesGuiden WEB-søgetekst: Deltageren kan anvende PC og andre IT-enheder som et naturligt værktøj i den digitale hverdag, og har dermed et godt fundament for oplæring/instruktion i virksomhedsspecifikke IT-systemer. Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen.

Bilag 3 Side 3 af 4 Udskrevet den xx-xx-xxxx Uddannelsesmål med detaljer Mål: Deltageren kan ud fra viden og praktiske færdigheder anvende PC og andre IT-enheder (smartphone, tablet, terminaler mv.) som et naturligt værktøj i den digitale hverdag som produktionsmedarbejder og borger. Deltageren opnår forståelse for- og anvendelsen af- samt kan bruger installere/opdatere/tilpasse sin PC og IT-enheder med: Start- og personlige sider, Skrivebord med genveje mv. Internet browser med tilhørende Plug-In og basisprogrammer E-mail og kalender APP s Fast- og trådløst netværk Mappestruktur og filtyper Printer og udskrivning Kamera og fremvisning af billeder og film Lagermedier Virksomhedens og offentlige web-baseret digitale systemer Sociale medier Gængse brugerprogram Deltageren har hermed et godt fundamentet for instruktion/oplæring/uddannelse i virksomhedsspecifikke IT- og digitale systemer. Varighed: 5 dage Eksamen: Uddannelsesstedet skal udstede et uddannelsesbevis til de deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået uddannelsesmålet. Den danske kvalifikationsramme for livslang læring Niveau i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 3 Indhold: Deltageren kan anvende PC og andre IT-enheder som et naturligt værktøj i den digitale hverdag, og har dermed et godt fundament for oplæring/instruktion i virksomhedsspecifikke IT-systemer. Jobmuligheder og videre uddannelse: Uddannelsesbeviset giver mulighed for at varetage jobfunktioner i virksomheder/organisationer, som beskæftiger faglærte og/eller ufaglærte medarbejdere inden for det jobområde, arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig imod, og som er beskrevet i uddannelsens centralt godkendte handlingsorienterede mål. Personer, som har dette uddannelsesbevis, har på en række områder mulighed for at få beviset anerkendt ved optagelse på en erhvervsuddannelse (merit). I bekendtgørelsen for erhvervsuddannelserne findes der nærmere bestemmelser om merit.

Bilag 3 Side 4 af 4 Udskrevet den xx-xx-xxxx Uddannelsesmål med detaljer Bevis opnås således: Beviset tildeles ved bedømmelse af, om deltageren har nået arbejdsmarkedsuddannelsens centralt godkendte handlingsorienterede mål. For arbejdsmarkedsuddannelser, som afsluttes med en prøve, kan beviset også tildeles personer, som ikke har deltaget i undervisningen, men som aflægger prøven. Endelig kan beviset tildeles på baggrund af en individuel kompetencevurdering (IKV i AMU). Uddannelsesinstitutioner som kan tildele bevis: Beviset tildeles af offentlige og private uddannelsesinstitutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelsen. Bevistekster Bevisformat: A6 Gældende fra: xx-xx-xxxx Bevistekst: Deltageren kan ud fra viden og praktiske færdigheder anvende PC og andre IT-enheder (smartphone, tablet, terminaler mv.) som et naturligt værktøj i den digitale hverdag som produktionsmedarbejder og borger. Deltageren opnår forståelse for- og anvendelsen af- samt kan bruger installere/opdatere/tilpasse sin PC og IT-enheder med: Start- og personlige sider, Skrivebord med genveje mv. Internet browser med tilhørende Plug-In og basisprogrammer E-mail og kalender APP s Fast- og trådløst netværk Mappestruktur og filtyper Printer og udskrivning Kamera og fremvisning af billeder og film Lagermedier Virksomhedens og offentlige web-baseret digitale systemer Sociale medier Gængse brugerprogram Deltageren har hermed et godt fundamentet for instruktion/oplæring/uddannelse i virksomhedsspecifikke IT- og digitale systemer.

Bilag 4 Mercantec 1. December Ledige ufaglærte har deltaget i møder, hvor lokale virksomheder har orienteret om hvilke kompetencer der efterspørges på arbejdsmarkedet. Ann fra sekretariatet deltog i mødet og redegjorde for LUUs formål: At komme med indspil til skolens udbud af uddannelser og udvikling af nye områder. Skolen er med i to friinstitutions forsøg indenfor henholdsvis AUTO og IT. Skolen er involveret i to projekter: Læringsudbytte i relationelle relationer og Udvikling af digitale- LEAN kurser. EUC Nordvest 6. oktober Lokale virksomheder skærer ned og omstrukturerer. Uddannelse bruges i nogen omfang i processerne. Netværk Nordvest er lokale tværfaglige, faglige netværk som afholder orienteringsmøder om bl.a. Digitale Strategier, Diversitet og Stress. Skolen deltager/leder et socialfondsprojekt på 10 mio. for 220 langtidsledige. Opfølgning på IU møde: Dialog med skolerne om nye/bedre/mere digitale kurser og forløb. Skolen forventer store aktivitet på AO til foråret. Flere virksomheder vender tilbage og vil have mere LEAN. EUC Nord 31. oktober Oplever at der er en rivende udvikling i gang indenfor digitalisering, hvor medarbejdere og skoler har svært ved at følge med. Ny net- og trawleruddannelse i gang. Skolen samarbejder med boligselskaber om at lave længerevarende uddannelsesforløb. 5S for ledelse og medarbejdere. Samarbejder med Tech College og Martec. AMU Nordjylland 11. oktober Organisationskurserne skal målrettes virksomheder med foruddefinerede behov. Åbent udbud til ledige. Skolen tager initiativ til et fælles møde på tværs af LUU elektronik og AO. AMU Nordjylland TEAM-support sælger aktiviteter /kurser der ligger uden for den normale AMU aktivitet. Opsøgende konsulenter i dialog med virksomheder om behov. Laver målrettede pakker til virksomhedstyper. AMU syd 24. oktober EUD-ansøgning godkendt på teknisk isolering, rengøringsteknik og plast. 1000 elevuger bagud i fht. Budget. Primært de beskæftigede der mangler. Yderligere virksomhedskonsulent ansat. Kompetencefondene er for vanskelige og bureaukratiske at ansøge. Har oprettet åbne hold fordi de blev efterspurgt af virksomheder men der kommer ingen. Nyt kursus: Samarbejde, kommunikation og feed-back på 2 dage. Køres for Danisco. Kører mentor uddannelse på 1 uge for bl.a. militæret. AMU Vest 28. november Der har været afholdt møde med samarbejdspartnere. Fokus var på markedsføring og vækst via dannelse af branchenetværk for og samarbejde med virksomheder. Virksomhederne bruger primært AMU ved fyringer og certificering. Efterspørger mere fleksibilitet kort kurser som udbydes. Bruger den skole der geografisk ligger tættest på. Efterspørgsel på LEAN eksisterer stort set ikke i Syddanmark. Der skal skabes virksomhedsnetværk.

Learnmark 10. oktober Casper fra Sekretariatet deltog i mødet: Markedsføring af AO kurser varetages af skolerne selv. IU kan i vis udstrækning hjælpe. Pink folder et hit! Der planlægges en kampagne for LEAN-kørekort. Skolen: Det kunne være en stor hjælp for skolerne hvis IU kunne støtte med en skabelon til brug for artikler/virksomhedscases. Tydeliggøre udbytte og fordele for virksomhed og medarbejder. Fokus på digitalisering af undervisningen digitale værktøjer som en del af forløb/kurser. Barriere for tilmelding til fjernundervisning: Utilstrækkelige IT-færdigheder. Skolen udarbejder lister med ledige kurser 5 uger frem og sender dem til jobcentre og virksomheder der ønsker at abonnerer på den.

Bilag 5 Status- og orienteringspunkter Punkt Handlinger S Status på markedsføring af Sekretariatet gennemgår, hvor langt man er nået med markedsføring lean-kørekort af leankørekort. Status på Webinar Ann Christina Oliveira-Borg fra sekretariatet deltager ved punktet. Der er planlagt webinar for faglærerne over de næste måneder. Før jul er planlagt: Dato 1 2 3 Mandag d. 7/11-16 Onsdag d. 7/12-16 Onsdag d. 21/12-16 Emne "Basisuddannelse i Forretningsforståelse, Innovation, Lean og Kvalitet ved Danfoss" Michael R. Nørgaard, Danfoss Relationel koordinering Helle Mortensen, konsulent "Teamorganisering i industrien" Søren Voxted og Casper Burlin I foråret er planlagt tre webinarer yderligere. Der er forslag om de to først gange: 1. 11. januar 17: Arbejde med digitalisering i industrien [Tilgår] 2. 8. februar 17: Gennemgang af udvikling af AMU-mål Kirsten Floris, konsulent 3. 1. marts 17: Indhold af det sidste webinar er stadig ikke afgjort. Forslag til emne for 3. webinar kunne eksempelvis være Disruption, sundhed og robusthed. Status på analyse af teamstruktur Analysen om teamorganisering skrider planmæssigt frem. Der vil inden årsskiftet være gennemført 10-12 af de 25 interview og virksomhedsbesøg. Øvrige forventes gennemført ultimo januar 2017. Fase to afsluttes med et statusnotat, der skal være klar ultimo februar 2017. Status på TUP-projektet Sekretariatet gennemgår, hvor langt man er nået, og hvilke erfaringer man har opnået i TUP-Projektet. Se bilag 6

Orientering om analysen 3D-print og hyper fleksibel automation Analysen om 3D-print og hyper fleksibel automation er i slutningen af fase 1. I Fase 1 skal foretages en afdækning af på hvilke området og hvilke brancher det berører. Konsulent Peter Plougmann Copenhagen med flere har udarbejdet er statusnotat, som har været præsenteret på et styregruppemøde d. 24/11-16. Opgaveafleveringen er endnu ikke godkendt af styregruppen. Styregruppen mødes igen inde jul for at afstemme afleveringen af fase 1, og tale om hvordan og om man skal inddrage andre udviklingsudvalg i arbejdet. Orientering om koordinering af AMU-mål samt forslag til ny FBK Sekretariatet gennemgå, hvor langt man er kommet med oprettelse og koordinering af nye AO-mål, samt forslag til ny opdateret FKB for Arbejdsorganisering. Se bilag 7 og bilag 8 Orientering om IDV På de senest møde i udvalget været talt om IDV aktivitet på skolerne. Der er ikke noget reelt billede/overblik over, hvor meget af skolernes aktivitet der er IDV. Sekretariatet har dog, ifm. fremsendelse af LUU referater, modtaget oversigt fra AMU Vest for deres aktivitet på AO området. Heraf kan man se, at skolen fra 2010 til 2014 stort set ikke har haft noget IDV aktivitet. Det er ændret de seneste to år, hvor IDV aktiviteten er steget til at udgøre ca. 1/3 af skolens samlede aktivitet (opgjort som elevuger). Se bilag 9

Bilag 1: Delafrapporteringsskema Ved delrapportering skal alle felter udfyldes. Delafrapportering TUP 2015: FLEKSIBLE MODELFORLØB TIL HEL ELLER DELVIS FJERNUNDERVISNING FOR VÆRDISKABENDE KURSER I INDUSTRIEN Projektnr. 137863 Aktiviteter Indtil videre har vi gennemført 3 faser ud af 6 i overensstemmelse med projektplanen. 1. Fase 1 var introduktionsfasen, hvor samarbejdet om projektet blev konsolideret og projektets rammer blev drøftet. Alle ledere for de 4 skoler samt Industriens Fællesudvalgets repræsentant var tilstede sammen med projektdeltagerne på et fælles workshop. Dette var et vigtigt fokuspunkt i fase 1 for at sikre fælles fodslag og lederopbakning til projektdeltagerne. Lederne var enige om, at dette projekt var en fremtidsinvestering. 2. I fase 2 skulle projektdeltagerne udvikle en model for kompetenceudvikling af undervisere for at dygtiggøre underviserne i onlineundervisning. Tidligere afprøvning af synkron online undervisning i et pilotprojekt viste, at der var nogle kompetencegab hos projektdeltagerne som skulle udfyldes, bl.a. den e-didaktiske undervisningskompetence og den online formidlings- og kommunikationskompetence, samt den e-relationelle kompetence. Disse blev der sat fokus på i fase 2. Der blev evalueret på de gennemgåede kompetenceforløb i overensstemmelse med projektplanen i fasens sidste workshop (se resultater og erfaringer nedenunder). 3. I fase 3 skulle projektdeltagerne udvikle en model for dokumentation af digital tilstedeværelse. Det var vigtigt, at lederne samt Industriens Fællesudvalgets repræsentant var tilstede i denne fase sammen med underviserne for at sikre enighed om beslutningerne, ikke mindst fordi disse skulle træffes på ledelsesniveauet. Begrebet digital tilstedeværelse blev drøftet, samt de forskellige mulige tilgange. Lovgivningens (AMU + VEU) muligheder og barrierer blev diskuteret. Til inspiration fik vi besøg af Maskinmesterskolen i Århus som fortalte om deres fjernundervisningsmodel. Til sidst blev der truffet nogle valg: a. Fjernundervisningsforløb skulle som udgangspunkt være 100 % fjernundervisning, især på 1 dags kurser for at give den optimale fleksibilitet. I fase 4 vil projektdeltagerne udvikle forskellige modeller koblet op på LEAN-kørekortet. Den digitale platform som skal bruges er foreløbigt Moodle-platformen. b. Dokumentation for digital tilstedeværelse skal være en læringsmålbaseret dokumentation, som viser, at kursisten har tilegnet sig noget viden og læring på forløbet. Det kan være i form af f.eks. en besvaret test, afleveret opgave eller en mundtlig Christiane Bech, projektleder UCRS 12.10.2016

refleksion på en case. Denne dokumentation skal godkendes af underviseren. Output Resultater/effekter Indikatorer Refleksioner om forankring og spredning af viden Iflg. projektets indsatsteori er der 2 outputs: 1. Fase 2, O3: Beskrivelse af modellen for kompetenceudvikling af undervisere vil foreligge i den afsluttende rapport. Modellen er i slutningen af fase 2 ikke komplet, da den skal kobles op på de valgte fjernundervisningsmodeller i fase 4 og 5. 2. Fase 3, O5: Det er besluttet, at dokumentationsmodellerne for digital tilstedeværelse skal sættes op i Moodle, hvilket tager mere tid end der er afsat i projektet. Derfor er denne del af modellen ikke afsluttet endnu, og derfor heller ikke afprøvet endnu, da underviserne gerne vil afprøve modellen i platformen på et konkret LEAN-kursus. Iflg. projektets indsatsteori stiler vi efter følgende resultater og effekter: 1. Der skal gennemføres kompetenceudviklingsforløb for underviserne: Alle de planlagte workshops blev gennemført sammen med de planlagte projektdeltagere af det Nationale Kompetencecenter for e-læring. I den gennemførte evaluering viste det sig, at deltagerne var tilfredse med kvaliteten af forløbene og deres egen udviklingsproces (4 på en skala fra 1 til 5). Efter afsluttet projekt, vil disse undervisere kunne vejlede flere kolleger på skolerne til at gennemføre fjernundervisningsforløb, hvor der også er fokus på den didaktik, der skal anvendes i fjernundervisning. 2. De udviklede modeller skal afprøves og vise sig egnede, brugbare og fleksible. Som beskrevet under output, er modellen ikke afprøvet endnu, derfor foreligger der ikke nogen resultater på nuværende tidspunkt. Iflg. projektets beskrivelse af indikatorer, skulle der indtil videre udføres målinger med indikatorer i slutningen af fase 2. De beskrevne indikatorer blev brugt til at måle deltagernes tilfredshed med kompetenceudviklingsforløbene, samt deres vurdering af egen udviklingsproces. Der blev udarbejdet et e-spørgeskema som blev suppleret med et gruppeinterview. Resultatet fra e-spørgeskemaet vil foreligge i den afsluttende rapport. 1. Ledelsesforankring: den overordnede styring af projektet ligger hos projektets styregruppe, som består af de 4 skolers ledelsesansvarlige på AO-området, samt Industriens Fællesudvalgs repræsentant. Styregruppen orienteres af projektlederen som minimum efter hver fase i projektet og godkender beslutningerne. Referat af møderne videresendes til Industriens Fællesudvalg til orientering. De 4 ledelser har indtil videre ud over intro-workshoppen deltaget i workshopperne for fase 3, hvor det var vigtigt, at ledelserne og IF s repræsentant var med til de lovmæssige drøftelser og til de efterfølgende beslutninger. Christiane Bech, projektleder UCRS 12.10.2016

Læring og erfaringer 2. Forankring i ordinær drift: det forventes, at de udviklede modeller først afprøves på testvirksomheder, hvorefter der evalueres på modellernes fleksibilitet sammen med dem. Afprøvning på undervisningsforløb i ordinær drift sammen med kursister fra forskellige MMV-er kan kun være realistisk, hvis de udviklede modeller kan levere den fleksibilitet, som virksomhederne efterlyser. F.eks. skal 1 dags kurser tilrettelægges som 100 % fjernundervisning. Hvis modellen er attraktiv, involveres markedsføringskonsulenterne på de 4 skoler for at tilbyde det som kursus i ordinær drift til virksomhederne. 3. Spredning af viden: når modellerne er færdigudviklet, forventes det, at viden spredes til de andre skoler ved den årlige konference som IU organiserer. Ligeledes ligger projektets beskrivelse på projektejerens hjemmeside og bliver løbende opdateret med de opnåede resultater. Vores TUP-projekt bygger videre på erfaringer fra et pilotprojekt med en model, hvor man har kørt synkron undervisning i 7, 4 timer på de 4 skoler samtidigt, med opkobling af kursister og lærere på nettet, og kommunikation gennem Adobe Connect. Vi er på nuværende tidspunkt kommet frem til refleksioner og erfaringer, som vi har centreret omkring selve fjernundervisningsmodellen, pædagogikken, didaktikken og projektets fremdrift. 1. Erfaringerne vedrørende modellen viser, at: Synkron fjernundervisning (alle kursister på én gang - tilstedeværende lærer fysisk tilstede på én af skolerne og online for alle 4 skoler) ikke er hensigtsmæssig i 7,4 timer: kursisterne efterlyste kortere online seancer. Én lærer ikke kan have styr på både synkron online undervisning og teknikken samtidigt, hvis der skal være mange deltagere på et hold: en moderator er nødvendig ligesom i et webinar, men der er ikke økonomi i denne model; I stedet for arbejdes der videre med en model for fjernundervisning, hvor underviseren får en ny rolle som læringskonsulent: her aftales der individuelt med kursisten, hvilken hjælp vedkommende har brug for. Underviseren er her både planlægger, koordinator og proceskonsulent. 2. Erfaringerne vedrørende pædagogikken viser, at: Den traditionelle pædagogik kommer til kort i online/fjernundervisning. For at aktivere kursistens læring gennem online/fjernundervisning, skal underviseren også udvikle eller være i besiddelse af andre kompetencer; underviseren skal kunne: o Forstå online processer, o Have tekniske kompetencer, o Forstå online kommunikation, o Forstå online samarbejdsrelationer, o Have personlig motivation for at arbejde med online undervisning. Christiane Bech, projektleder UCRS 12.10.2016

Denne erkendelse kom projektdeltagerne både undervisere og ledelser til efter pilotprojektet. Derfor var der enighed om, at TUPprojektet skulle koncentrere sig om den egnede pædagogik og didaktik og om udvikling af eksempler på undervisningsmaterialer der kunne implementere den nye pædagogik og didaktik. Som konsekvens vil undervisningens tilrettelæggelse være anderledes ved fjernundervisning: der vil være større fokus på pædagogikken og didaktikken allerede under forberedelsesarbejdet af et kursus, da både læringsmål, undervisningsaktiviteter, dokumentation, evaluering og produktion af meget forskelligt materiale, der egner sig til forskellige læringsformer vil skulle planlægges og tilrettelægges allerede der; men der vil være mindre tid sammen med hele holdet. Til gengæld vil den enkelte kursist få mere individuel opmærksomhed på egen læring. 3. Erfaringerne fra fase 2 vedrørende didaktikken viser, at: Det er vigtigt at træne lærerne i online/fjernundervisning og teste modellerne og materialerne med virkelige kursister før forankring i ordinær drift. Det er vigtigt under afprøvningen at se og lytte til kursisternes reaktioner og forstå hvor lang tid kursisterne er om at gennemgå et digitaliseret materiale Det er vigtigt at se hvor meget tekniske vanskeligheder betyder for undervisningen Online/fjernundervisning kræver meget struktur og en detaljeret drejebog. Det kan ikke improviseres. Kursister har en meget forskellig tilgang til at være online på, derfor skal der være en større mængde opgaver der dækker målgruppens forskellige læringstilgange 4. Erfaringerne fra alle 3 faser vedrørende projektets gennemførsel og fremdrift viser, at: Det er vigtigt, at ledelserne ser dette arbejde som en fremtidsinvestering for at underviserne bevarer deres motivation i at arbejde videre med projektet Det er vigtigt, at projektdeltagerne er indstillet på at arbejde i længere tid med udvikling af egne kompetencer og læringsproces for ikke at miste motivationen i at arbejde videre med projektet. Som i alle forandringsprocesser skal der diskuteres, afprøves, testes og justeres. Det er lige så vigtigt at være procesorienteret som at være resultatorienteret. Derfor er indsatsteorien et godt værktøj for ikke at miste fokus. Det har vist sig værdifuldt, at projektet har en styregruppe, hvor resultatet af diskussionerne kan tages op, og hvor der herefter konkluderes og træffes beslutninger for at komme nærmere målet. Ændringer Ingen. Det kører som planlagt. Christiane Bech, projektleder UCRS 12.10.2016

Eventuelt Vores projekt er stødt på flere store udfordringer, hvor kravene om dokumentation omkring VEU-godtgørelsen er de største: 1. Der måles kun på tilstedeværelse og ikke eksempelvis på opfyldelse af mål, når udmøntningen af VEU-godtgørelsen skal effektueres. Kravet om en bestemt procentdels fysisk tilstedeværelse for alle AMU-mål uanset branche eller målgruppe er en barriere for at skolerne kan imødekomme virksomhedernes forskellige behov for fleksibilitet. For eksempel på AOområdet, vil 1 dagskurserne, hvor målene er meget vidensbaseret og dokumenterbare, egne sig fortrinligt til 100 % fjernundervisning og digital dokumentation. Det vil give MMV-er flere muligheder at opkvalificere medarbejdere. Til gengæld vil det give mindre mening for 1-dags kurser inden for AMU-svejseområdet, hvor målene er mere praksisorienteret og ikke vil egne sig til digital dokumentation. 2. Dokumentationskrav for tilstedeværelse er meget restriktive. Det er svært at anvende den nuværende dokumentationsmodel til forskellige fleksible forløb for virksomheder, da den tager kun udgangspunkt i fysisk tilstedeværelse; hvilket er en barriere for at skolerne kan tilrettelægge fleksible modeller for fjernundervisning der imødekommer virksomhedernes behov, og for at virksomhederne kan indhente VEUgodtgørelse. 3. Mere specifikt i vores projekt, er vores samarbejdsmodel ikke kompatibel med VEU-godtgørelsen: Når 3 af skolerne er koblet op ved brug af tekniske hjælpemidler på den 4. skole, som det er tænkt i vores model, opfattes disse kurser som fjernundervisningskurser, selvom kursisterne kunne være fysisk til stede på én af skolerne, men underviseren online. Disse kursister vil ikke kunne få VEU-godtgørelse. Det samme gælder for skoler, hvor kursister sidder i forskellige lokaler eller afdelinger som er koblet op ved brug af tekniske hjælpemidler og modtager tilstedeværelsesundervisning. Christiane Bech, projektleder UCRS 12.10.2016

BILAG 7 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Nummer: 2752 Titel: Arbejdets organisering ved produktion i industrien Kort titel: Produktion Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Afgrænsningen af jobområdet knytter sig til arbejdets organisering i moderne produktionsvirksomheder især med henblik på at opnå en større effektivitet i produktionen. AMU-målgruppens kompetenceudvikling inden for jobområdet påvirkes af moderne helhedsorienterede organisationsformer med stigende fokus på totalproduktivitet. Lean er et eksempel på en produktionsfilosofi, som sætter rammerne for arbejdets organisering i en del danske produktionsvirksomheder. Produktivitetsforbedringer, som AMU-målgruppen deltager i, angribes bredt i moderne industriproduktioner. Målsætninger sammenkædes imellem alle virksomhedens afdelinger, hvilket forudsætter, at operatøren kan forfølge produktionsmålene ud fra et overblik over den samlede produktion. Operatøren deltager i udvikling af produktionen igennem samarbejde med fagspecialister og kolleger i andre afdelinger. I moderne produktion er det ikke tilstrækkeligt for operatøren at være fagligt eller funktionelt specialiserede på et snævert felt. Man skal i høj grad også være opgavespecialiseret med baggrund i en viden om en række virkemidler til forbedring af kvaliteten og produktiviteten. Viden og færdigheder inden for produktionsstyringsværktøjer er derfor nødvendig for operatøren i det daglige arbejde, som kan foregå i produktionsgrupper eller team. Operatøren skal forholde sig til produktionsstyring og kvalitet i forbindelse med reduktion af spild i virksomhedens samlede produktion. Den teknologiske udvikling i udstyr og materiale fordrer en høj grad af omstillingsevne hos den enkelte operatør i forbindelse med tilegnelse af ny viden og færdigheder til at kunne indgå i nye organisationsformer. Udvikling af produktionsgrupper og team spiller en central rolle for udviklingen i arbejdets organisering ved produktion i industrien. Typiske produktionsgrupper har en høj grad af selvstændighed ved fordeling af arbejdsopgaver, i valg af fremgangsmåder og i evaluering af arbejdets kvalitet. Beslutninger om oplæring af nye kolleger eller hjælp til at få samarbejdet til at fungere træffes ofte selvstændigt af produktionsgruppen. Virksomhederne inden for jobområdet har varierende størrelser. Der er tale om både små og store virksomheder med op til ca. 5000 medarbejdere. Operatørerne udgør en større del af de ansatte i typiske produktionsvirksomheder. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet

BILAG 7 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Inden for jobområdet er de typiske arbejdspladser kendetegnet ved operatørarbejde i moderne serie- /ordreproduktion inden for en bred vifte af brancheområder. Vilkårene ændres til stadighed og udfordres af såvel indenlandske som internationale virksomheder. Dette resulterer i en intensiv anvendelse af ny teknologi, der fordrer konstante ændringer i den måde, industrivirksomhederne organiserer produktionen på. Nye produktionskoncepter kræver desuden en større inddragelse af operatørerne i produktionsopgaven som helhed. Den enkelte operatør skal være i besiddelse af en bred vifte af kompetencer. Ved siden af snævre tekniskfaglige kvalifikationer vedrørende fremstillingsteknikker og materialer skal operatøren også have viden og færdigheder inden for produktionsstyring, kvalitetsstyring, udvikling af team og produktionsgrupper. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Produktionen i industrien udføres typisk af operatører som for størsteparten er ufaglærte. Operatørerne skal kunne samarbejde med egne og andre personalegrupper som f.eks. elektrikere, smede, reparatører, teknikere, laboranter og PTA folk. Operatørerne rekrutteres ofte med særlig vægt på at kunne indgå i en produktionsgruppe eller et team, som har ansvaret for en del af produktionen. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet Operatørens arbejde inden for jobområdet ændrer sig fra at være opdelt og afgrænset til at være mere sammensat og integreret. Udviklingen i arbejdets organisering er bestemt af, at operatøren igennem deltagelse i produktionsgrupper og team får et selvstædigt ansvar for udførelsen af større produktionsopgaver. Det opsplittede arbejde, som organiseres ud fra snævre arbejdsfunktioner og tid, er under afvikling i danske industriproduktioner. Ofte sammenkædes målsætninger for flere forskellige afdelingers arbejdsopgaver. I disse tilfælde må operatøren være i besiddelse af et overblik over virksomhedens organisation, der rækker ud over den enkelte produktionsgruppe og den enkelte afdeling.

BILAG 7 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Kvalitetsstyring og miljøstyring Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kvalitetsstyring omfatter alle de tekniske og administrative aktiviteter, der skal til for at sikre og forbedre kvaliteten af virksomhedens produkter og ydelser. Som grundlag for at styre kvaliteten har virksomhederne normalt et dokumenteret kvalitetsstyringssystem. Dette system kan certificeres i henhold til en af DS/ISO 9000 seriens standarder. Miljøstyring er et system, der sætter virksomhederne i stand til konstant at overvåge og mindske belastningen af miljøet. Virksomhederne kan her vælge mellem en certificering efter ISO 14001- standarden eller en registrering under EMAS ordningen, som er den europæiske miljøstyringsordning. Kvalitetsstyring og miljøstyring for operatører befinder sig på det operative styringsniveau i virksomheden. Den operative styring indeholder beslutninger om, hvordan arbejdet med kvalitet og miljø skal udføres i praksis. Operatøren skal dermed kunne anvende procedurerne i den enkelte virksomheds kvalitets- og miljøstyringssystemer. Disse procedurer vil for operatøren typisk handle om følgende: hvordan man foretager inspektion af råvarer. hvordan man foretager inspektioner i forskellige processer. hvordan man registrerer måleresultater. hvordan man vedligeholder måleudstyr. hvordan man kontrollerer spild og energiforbrug. hvordan man anvender analyse- og problemløsningsteknikker. Operatører i industrien skal kunne anvende procedurer for kvalitets- og miljøstyring med baggrund i en forståelse af miljølovgivning og forskellige kvalitetsstyringssystemer og deres procedurer som for eksempel DS/ISO 9000 serien, TQM m.fl. Teknologi og arbejdsorganisering Til arbejdet inden for kvalitetsstyring og miljøstyring anvendes forskellige former for måleudstyr, edb og skemaer/manualer. De praktiske løbende kvalitets- og miljøprocedurer vil typisk gennemføres selvstændigt af de enkelte operatører. Kvalitets- og miljøarbejde involverer imidlertid alle i virksomheden, hvilket afspejler sig i et samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav er nødvendige. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet

BILAG 7 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Kompetencen er udbredt på store og mellemstore virksomheder og finder stigende udbredelse blandt små virksomheder.

BILAG 7 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Produktivitetsstyring Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Produktivitetsstyring er en vigtig opgave for operatører i moderne produktionsvirksomheder. Produktivitetsstyring handler om styring og forbedring af arbejdstilrettelæggelsen med henblik på at opfylde virksomhedens produktivitetsmål. Der fordres en række kompetencer af operatøren, således at høj produktivitet sikres. Operatøren skal kunne anvende forskellige produktivitetsmodeller og værktøjer med henblik på reduktion af omstillingstiderne og kunne iværksætte øjeblikkelig fejlafhjælpning og forbedringer i produktionen. Operatøren skal kunne agere i en stadig mere fleksibel styring af produktionen og samtidig kunne udføre arbejdet ud fra en række hensyn herunder kvalitet, spild, leveringstider og virksomhedens konkurrenceevne. Produktivitetsstyring bygger på viden og færdigheder inden for en række produktionsstyringskoncepter og produktionsstyringsværktøjer. Her tænkes f.eks. på omstillingseffektivisering efter SMED-metoden, minimering af materialehåndteringen med Kanban-styring, produktion uden fejl med Poka-Yoke og forbedring af orden og synlighed med 5-S modellen. Anvendelse af IT i produktionssystemer skaber en udvikling hen imod den papirløse produktivitetsstyring. Teknologi og arbejdsorganisering Inden for kompetencens område anvendes forskellige former for edb-programmer, kort og skemaer, som indgår i produktionsstyringsværktøjerne. Arbejdet med produktivitetsstyring gennemføres i høj grad af produktionsgrupper i forbindelse med deres opfyldelse af produktivitetsmål. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencerne er udbredt på store og mellemstore virksomheder og finder stadig større udbredelse blandt små virksomheder.

BILAG 7 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Udvikling af produktionsgrupper og team Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Operatørens deltagelse ved udvikling af etablerede produktionsgrupper og team afgrænses ud fra produktionsgruppens/teamets opgavevaretagelse i produktionen. Produktionsgrupper er typisk ansvarlig for følgende opgaver: overholdelse af leveringstider opfylde produktivitetsmål opfylde kvalitetskrav udarbejdelse og gennemførelse af forbedringsforslag modtagelse og oplæring af nye medarbejdere vedligeholdelse og reparation orden og ryddelighed Derudover medvirker produktikonsgrupper også i innovation, hvor operatørerne samarbejder med forskellige fagspecialister. Opgavevaretagelsen bygger i høj grad på udfoldelsen af personlige- og sociale kompetencer hos operatørerne herunder ansvars-, miljø- og kvalitetsbevidsthed samt samarbejdsevne og fleksibilitet. Hertil kommer brede almen-faglige kompetencer f.eks. systematisk problemløsning, færdigheder til at kunne kommunikere med kolleger i produktionsgruppen/teamet og dokumentation af egne handlinger i produktionsforløbet. Det er også vigtigt at udvikle produktionsgruppens/teamets læringskompetencer. Her tænkes f.eks. på udvikling af operatørens kompetencer til at sætte sig ind i nyt stof på eget initiativ, selvevaluering og videndeling med kolleger. Teknologi og arbejdsorganisering I arbejdet inden for kompetencens område anvendes IT i større eller mindre omfang. Kompetencen bygger på produktionsgruppen/teamet som en arbejdsorganisatorisk enhed. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav er nødvendige. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencerne er udbredt på store og mellemstore virksomheder og anvendes også i små virksomheder.

BILAG 7 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Aktuelt tilkoblede mål Niveau kan angives ved enkeltfag. Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Tilknyttet i perioden 40041 Den personlige uddannelses- og jobplan AA 2,0 09-09-2014 og fremefter 40137 Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I AP 10,0 16-08-2007 og fremefter 40154 Innovationsegnede produktionsområder AA 3,0 11-03-2010 og fremefter 40392 Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job AD 2,0 01-07-2013 og fremefter 40503 Praktikvejlederens kommunikation med elev/lærling AD 2,0 01-07-2013 og fremefter 40532 Introduktion til arbejdsmarkedsuddannelserne (F/I) AP 3,0 01-07-2013 og fremefter 40533 Introduktion til et brancheområde (F/I) AP 40,0 01-07-2013 og fremefter 40534 Arbejdsmarked, it og jobsøgning (F/I) AP 40,0 01-07-2013 og fremefter 40535 Introduktion til det danske arbejdsmarked (F/I) AP 3,0 01-07-2013 og fremefter 40655 Selvevaluering i praksis AA 2,0 28-01-2009 og fremefter 40656 Udarb. af projektdefineringer efter Six Sigma AA 3,0 29-04-2009 og fremefter 40658 Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean AA 1,0 29-04-2009 og fremefter 40659 Lean værktøjsanvendelse for operatører AA 5,0 29-04-2009 og fremefter 40660 Lean i vedligeholdet for operatører AA 1,0 29-04-2009 og fremefter 40661 Operatørstyret optimering af vedligeholdet AA 5,0 29-04-2009 og fremefter 42730 Introduktion til førstehjælp på jobbet AP 0,4 01-02-2006 og fremefter 42840 Miljø- og energiforbedringer i industrien AA 2,0 17-03-2010 og fremefter 42841 Miljøarbejde i industrien AA 1,0 17-03-2010 og fremefter 42854 TQM for operatører i industrien. AA 1,0 05-07-2010 og fremefter 43343 Praktik for F/I AP 48,0 01-02-2006 og fremefter 43937 Anvendelse af 5-S modellen for operatører AA 2,0 30-01-2006 og fremefter 43938 Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører AA 3,0 30-01-2006 og fremefter 43939 Systematisk problemløsning for operatører AA 2,0 30-01-2006 og fremefter 43941 Forebyggelse af fejl med Poka-Yoke for operatører AA 2,0 30-01-2006 og fremefter 43942 Kanban-styring for operatører AA 2,0 30-01-2006 og fremefter 43943 Logistik for produktionsmedarbejdere AA 2,0 30-01-2006 og fremefter 43978 Omstillingseffektivisering for operatører AA 2,0 30-01-2006 og fremefter 43979 Selvevaluering i produktionsgrupper AA 2,0 30-01-2006 og fremefter 43981 Six Sigma for operatører AA 10,0 30-01-2006 og fremefter 43982 Statistik for operatører AA 1,0 30-01-2006 og fremefter 44672 Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper AA 1,0 31-01-2011 og fremefter 44978 Jobrelateret fremmedsprog med nuanceret ordforråd AD 5,0 01-07-2013 og fremefter 44979 Jobrelateret fremmedsprog med basalt ordforråd AD 5,0 01-07-2013 og fremefter 45215 Grundlæggende faglig regning AP 2,0 09-01-2015 og fremefter 45347 Grundlæggende faglig matematik AP 3,0 09-01-2015 og fremefter 45361 IT og produktionsstyring for medarbejdere AA 5,0 30-01-2006 og fremefter 45362 Personlig udvikling til arbejde og uddannelse AA 5,0 30-01-2006 og fremefter 45363 Kunde/leverandørforhold for operatører AA 1,0 30-01-2006 og fremefter 45364 Etablering af selvstyrende grupper AA 2,0 30-01-2006 og fremefter 45365 Teambuilding for selvstyrende grupper AA 2,0 30-01-2006 og fremefter 45366 Kommunikation i teams AA 3,0 30-01-2006 og fremefter 45367 Uddannelsesplanlægning for medarbejdere AA 4,0 30-01-2006 og fremefter 45368 Værdibaserede arbejdspladser AA 2,0 30-01-2006 og fremefter 45369 Videndeling og læring for medarbejdere AA 3,0 30-01-2006 og fremefter 45370 Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion AA 3,0 30-01-2006 og fremefter 45371 Kvalitetsstyring i virksomheden AA 3,0 30-01-2006 og fremefter 45372 Håndtering af ensidigt gentaget arbejde AA 3,0 30-01-2006 og fremefter 45511 Faglig læsning AP 2,0 09-01-2015 og fremefter 45536 Faglig skrivning AP 3,0 09-01-2015 og fremefter 45545 Dansk som andetsprog for F/I, basis AP 40,0 09-01-2015 og fremefter 45567 Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau AP 40,0 09-01-2015 og fremefter 45569 Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau AP 40,0 09-01-2015 og fremefter

BILAG 7 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Tilknyttet i perioden 45571 Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I AP 10,0 09-01-2015 og fremefter 45572 Dansk som andetsprog for F/I, basis AP 40,0 01-05-2006 og fremefter 45573 Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau AP 40,0 01-05-2006 og fremefter 45574 Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau AP 40,0 01-05-2006 og fremefter 45622 Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet AA 4,0 01-01-2009 og fremefter 45917 Praktikvejledning af eud-elever/lærlinge AF 1,0 01-07-2013 og fremefter 46541 Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere AA 2,0 22-02-2011 og fremefter 46830 Supply Chain Management (SCM) for operatører AA 5,0 20-03-2012 og fremefter 47075 Sikker adfærd i produktionsvirksomheder AA 1,0 20-03-2012 og fremefter 47076 Udvikling af sikkerhedskultur i industrien AA 1,0 20-03-2012 og fremefter 47085 Lean support i produktionen AA 2,0 20-03-2012 og fremefter 47123 Ressourcestrømme og affaldshåndtering AA 3,0 20-03-2012 og fremefter 47371 Lean Flow to Line for operatører AA 1,0 03-09-2012 og fremefter 47372 Anvendelse standardiseret arbejde for operatører AA 2,0 03-09-2012 og fremefter 47373 Praktisk problemløsning for operatører AA 3,0 03-09-2012 og fremefter 47392 Auditforståelse i en produktionsvirksomhed AA 2,0 29-08-2013 og fremefter 47668 Grundlæggende faglig regning AP 2,0 01-07-2013 og fremefter 47669 Grundlæggende faglig matematik AP 3,0 01-07-2013 og fremefter 47670 Faglig læsning AP 2,0 01-07-2013 og fremefter 47671 Faglig skrivning AP 3,0 01-07-2013 og fremefter 48049 Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job AD 2,0 20-04-2015 og fremefter 48050 Arbejdsmiljø 2 i faglærte og ufaglærte job AD 2,0 20-04-2015 og fremefter 48143 Sikkerhed i industrien 1 - Sikker adfærd AA 1,0 06-07-2015 og fremefter 48145 Sikkerhed i industrien 2 - systematisk arbejde AA 1,0 06-07-2015 og fremefter 48146 Ensidigt gentaget arbejde (EGA) i lean, omstilling AA 2,0 06-07-2015 og fremefter 48238 Produktionsgruppers udarbejdelse af esop AA 2,0 20-01-2016 og fremefter 48255 QRM for operatører AA 2,0 20-01-2016 og fremefter

BILAG 8 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Nummer: 2276 Titel: Arbejdets Organisering ved produktion i industrien Kort titel: Arbejdets Org. Status: KLA Godkendelsesperiode: Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet knytter sig til funktioner og opgaver i forbindelse med arbejdets organisering i produktionsvirksomheder. Ledelse og medarbejdere på produktionsvirksomheder arbejder kontinuerligt med ændringer i arbejdets organisering og tilrettelæggelse som en vigtig indgang til at optimere produktivitet, reducere spildtid og udvikle effektivitet i produktionen. For virksomhederne har udvikling af operatørernes viden og kompetencer om arbejdets organisering betydning for at sikre konkurrenceevne og forretningsmæssig vækst på markedet. For operatørerne har udvikling af disse kompetencer betydning for sikkerhed og udvikling på jobbet og arbejdsmarkedet. Operatørerne forventes i dag at bruge og udvikle sin faglighed i dybden og specialiseret på opgaveniveau. Samtidig er der en forventning om at kunne bidrage med viden, analyse og forslag i et tværfagligt samarbejde om anvendelse af værktøjer til kvalitets- og produktionsforbedringer. Operatørerne forventes at kunne samarbejde på tværs af det produktionsforberedende, det produktionsgennemførende og det produktionsopfølgende led. Det kan fx være samarbejde om udvikling af prototyper, kundetilpasning af produkter, kvalitetssikring, håndtering af miljø- og klimakrav og reduktion af spild. Viden og færdigheder inden for produktionsstyringsværktøjer er nødvendig for operatørerne i det daglige arbejde. Anvendelse af LEAN, QRM, Quick Response Manufacturing principper og værktøjer er i dag en integreret del af arbejdet med produktionsoptimering i mange virksomheder. QRM er meget velegnet til små afgrænsede processer, hvor Lean overvejende egner sig til større og mere helhedsorienterede processer. Ved hjælp af en række forskellige værktøjer medvirker operatørerne til at analysere forsyningskæder og arbejdsgange samt bidrage med forslag til løsning af problemer, reduktion af spild, trimning af produktion og gennemløbstider samt forbedring af arbejdsgange og produktivitet. Operatørerne forventes også i et vist omfang at kunne facilitere processer med at få teams og kolleger til at generere forslag til forbedringer og innovation i hverdagen. Operatørerne skal kunne forstå egen funktion og opgaver i forhold til virksomhedens lokale og evt. globale forsyningskæder - på tværs af udvikling, produktion, logistik, salg og markedsføring. Især de større produktionsvirksomheder organiserer i dag deres produktionsaktiviteter i globale værdikæder. Operatørerne bidrager med erfaringer, viden og idéer til udvikling og kundetilpasning af unikke produkter, prototyper og korte produktionsserier - ofte i en projektsamarbejdsform, hvor de samarbejder med andre faggrupper fra andre produktionsenheder samt udviklings- og salgsafdelinger. Proces- og produktoptimeringer gennemføres på større virksomheder i et tæt samarbejde mellem udvikling/forskning og produktion. Nye udviklingstiltag afprøves i produktionen, og man uddrager læring herfra. På den måde er produktion en forudsætning for at holde fokus på effektiv innovation og konkurrencedygtig produktion.

BILAG 8 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Operatørerne skal kunne forstå og anvende relevante kvalitetsværktøjer i forhold til egen og teamets opgaveløsning og skal kunne kommunikere omkring opfølgning på målinger fra den løbende overvågning samt overholdelse af og afvigelser fra kvalitetsstandarder. De skal evaluere egen og kollegers indsats og resultater i forhold til de satte mål og bidrage til løsninger på problemer og forslag til forbedringer. Fremtidig vækst i produktionsvirksomheder forudsætter, at operatørerne kan deltage aktivt i samarbejde i teamet, på tværs af enheder, faggrænser og landegrænser. De skal desuden kunne arbejde med flere og nye komplekse produkter på linjen og arbejde med nye og avancerede teknologier. Det betyder for eksempel, at de skal kunne læse og handle på skriftlige informationer, selv kommunikere skriftligt og bidrage med idéer og forslag til forbedringer i produktionen. Med organisering i selvstyrende produktionsteams og forventning om at kunne arbejde både bredt og faglig specialiseret bliver det for operatørerne vigtigt at mestre selvledelse, teamsamarbejde, overblik, beslutning, kommunikation og formidling af viden til nye kolleger eller kolleger fra andre enheder og faggrupper. På virksomheder med mange nationaliteter er det desuden vigtigt for opgaveløsningen og samarbejdet, at fremmedsprogede medarbejdere får viden om og forståelse for virksomhedens kultur, ligesom det er vigtigt for alle at samarbejde og drage fordel af mangfoldighed i en flerkulturel virksomhed. Sikker adfærd, sundt arbejdsmiljø, sundhed, forebyggelse af ulykker og psykisk arbejdsmiljø er også temaer, som såvel ledelse som medarbejdere forholder sig aktivt til som led i den nationale lovgivning, og som stadig flere virksomheder arbejder aktivt med. Skriftlig og mundtlig kommunikation aktualiseres i takt med stigende krav til overvågning af produktionsprocesser, afrapportering, forståelse af manualer, instruktioner og andre redskaber. Især i større virksomheder med stor grad af internationalisering og eksportandel samt medarbejdere fra forskellige nationaliteter vil der være forventning til fremmedsproglige kompetencer, typisk engelsk og tysk. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet Inden for jobområdet er de typiske arbejdspladser kendetegnet ved operatørarbejde i moderne serie- /ordreproduktion inden for en bred vifte af brancheområder. Vilkårene ændres til stadighed og udfordres af såvel indenlandske som internationale virksomheder. Dette resulterer i en intensiv anvendelse af ny teknologi, automatisering, der fordrer konstante ændringer i den måde, produktionsvirksomhederne organiserer produktion og arbejdsgange på, og den måde viden deles, opbygges og udvikles på. Nye produktionskoncepter kræver desuden en større inddragelse af operatørerne i produktionsopgaven som helhed. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Opgaverne i produktionen udføres typisk af operatører, hvoraf størsteparten er ufaglærte. Der kan være operatører, som arbejder meget specialiseret og løbende har udviklet kompetencer gennem efteruddannelse og læring på jobbet. Der er også operatører, ufaglærte og faglærte, der kan have behov for at træne basale kompetencer inden for læsning, skrivning og it, for at kunne løse de stadigt mere komplicerede opgaver, kommunikere på tværs af faggrupper og deltage i relevant efter- og videreuddannelse. Den personlige kompetenceudvikling på jobbet og arbejdsmarkedet er et centralt tema for operatørerne og for kompetenceløftet i organisationen. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet

BILAG 8 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Operatørens arbejde inden for jobområdet har ændret sig fra at være opdelt og afgrænset til at være mere sammensat og integreret i en proces, der forudsætter samarbejde med andre. Udviklingen i arbejdets organisering er bestemt af, at operatøren alene eller igennem deltagelse i produktionsgrupper og teams får et selvstændigt ansvar for udførelse af opgaver. Operatørerne forventes af have en forretningsforståelse, således at operatøren kan se sin egen rolle i helheden og handle ud fra de mål, virksomheden har sat på virksomhedsniveau, afdelingsniveau og medarbejderniveau. Organisering i skiftehold betyder, at operatørerne på tværs af skiftehold og vagter skal kunne lave vurderinger af viden, der skal gives videre fra egen vagt, og lave en egentlig professionel overlevering af viden - skriftligt som mundtligt. At kunne kommunikere på skrift og visuelt er et centralt udviklingsspor for operatørerne.

BILAG 8 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Kvalitetsstyring og miljøstyring Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Operatører i industrien skal kunne anvende procedurer for kvalitets- og miljøstyring med baggrund i en forståelse af miljølovgivning og forskellige kvalitetsstyringssystemer og deres procedurer som for eksempel ISO serien, TQM m.fl. Kvalitetsstyring omfatter alle de tekniske og administrative aktiviteter, der skal til for at sikre og forbedre kvaliteten af virksomhedens produkter og ydelser. Som grundlag for at styre kvaliteten har virksomhederne normalt et dokumenteret kvalitetsstyringssystem. Dette system kan certificeres i henhold til en af DS/ISO 9001:2008 seriens standarder. Kompetencen kunne eksempelvis også omhandle ISO/TS 16949, ISO 14001, DS/OHSAS 18001, EN 1090, EN 3834, ISO/TS 16949, TS/ISO 29001 mv. Miljøstyring er et system, der sætter virksomhederne i stand til konstant at overvåge og mindske belastningen af miljøet. Virksomhederne kan her vælge mellem en certificering efter ISO 14001- standarden eller en registrering under EMAS ordningen, som er den europæiske miljøstyringsordning. Kvalitetsstyring og miljøstyring for operatører befinder sig på det operative styringsniveau i virksomheden. Den operative styring indeholder beslutninger om, hvordan arbejdet med kvalitet og miljø skal udføres i praksis. Operatøren skal kunne anvende procedurerne i den enkelte virksomheds kvalitetsog miljøstyringssystemer. Uddannelsesmål inden for Arbejdets Organisering skal hjælpe operatører til: -at forstå virksomhedens mål for kvalitets- og miljøarbejdet -at forstå egen rolle i arbejdet med kvalitet og udøve opgaver ud fra kvalitets- og miljøstandarder -at kunne bruge måleudstyr og metoder til kontrol af kvalitet, råvarer, spild, energiforbrug samt maskiner -at kunne vedligeholde måleudstyr -at bidrage til optimering af forskellige miljø- og kvalitetssystemer. Teknologi og arbejdsorganisering Til arbejdet inden for kvalitetsstyring og miljøstyring anvendes forskellige former for måleudstyr, IT og skemaer/manualer. De praktiske og løbende kvalitets- og miljøprocedurer vil typisk gennemføres selvstændigt af de enkelte operatører. Kvalitets- og miljøarbejde involverer imidlertid alle i virksomheden, hvilket afspejler sig i et samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav er nødvendige. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på store og mellemstore virksomheder og finder stigende udbredelse blandt mindre virksomheder.

BILAG 8 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Produktionsstyring og produktionsudvikling Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Operatøren skal kunne anvende forskellige produktivitetsmodeller og -værktøjer fx med henblik på at reducere omstillingstider, iværksætte fejlafhjælpning og arbejde med løbende forbedringer i produktionen. Gennem LEAN-værktøjer lærer operatørerne at medvirke aktivt i analyse af uhensigtsmæssige arbejdsgange og spildtid og at bidrage med forslag til smartere og mere effektive arbejdsgange i en løbende forbedringsproces. Operatøren skal kunne agere i en stadig mere fleksibel styring af produktionen og samtidig kunne udføre arbejdet ud fra en række centrale hensyn, herunder kvalitet, spild, leveringstider og virksomhedens konkurrenceevne. Produktivitetsstyring bygger på viden og færdigheder inden for en række produktionsstyringskoncepter og produktionsstyringsværktøjer. Her tænkes f.eks. på omstillingseffektivisering efter SMED-metoden, materialehåndteringen med Kanban-styring, produktion uden fejl med Poka-Yoke og systematisk forbedring af orden, sortering, standardisering og synlighed med 5-S modellen. Operatørens kompetencer inden for produktionsstyring kræver desuden viden om Supply Chain Management (SCM) og kompetencer i forbindelse med deltagelse i løsning af SCM-problemstillinger i produktionsvirksomheder. Derudover skal operatøren kunne anvende virksomhedens ERP-system til opgaver inden for produktionsstyring og deltage i drøftelser om udvikling og tilpasning af ERP-systemet til operatørens arbejde i produktionen. Operatørens kompetencer inden for produktionsudvikling omfatter deltagelse i produktionsforberedelse og integreret produktudvikling med henblik på løsning af problemstillinger vedrørende produktets fremstilling, herunder produktivitetsmæssige problemstillinger. Teknologi og arbejdsorganisering Inden for kompetencens område anvendes forskellige former for it-programmer, kort og skemaer, som indgår i produktionsstyringsværktøjerne. Arbejdet med produktivitetsstyring gennemføres i høj grad af produktionsgrupper i forbindelse med deres opfyldelse af produktivitetsmål. Automatisering som led i produktionsudviklingen er en central vækstfaktor. Udvikling af produktivitet og brug af innovation i produktionen er også vigtige faktorer i værdiskabelsen på de enkelte virksomheder. Operatørernes kompetencer vil blive påvirket af nye krav til produktionsformer. Den adrætte, innovative og bæredygtige produktion er nogle af de vigtigste karakteristika for fremtidens produktion. Ved adræt produktion forstås en produktion, som er fleksibel og hurtigt kan tilpasse sig til nye produkter og nye efterspørgselsmønstre ved hele tiden at arbejde med teknologi, organisering af arbejdet og effektive metoder til kvalitetssikring og fejlhåndtering. Den innovative produktion er kendetegnet ved evnen til at omsætte nye idéer til effektiv produktion, og er på den måde et svar på øgede krav om variationer i produkter, kortere markedslevetid for produkter og håndtering af uforudsigelighed på markedet. Den bringer viden i spil i hele organisationen og arbejder målrettet og systematisk med at bruge alle medarbejderes kompetencer optimalt.

BILAG 8 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Den bæredygtige produktion er kendetegnet ved at skabe værdi via social og miljømæssig ansvarlighed. Ved en helhedsbetragtning skaber bæredygtig produktion værdi gennem anvendelse af bæredygtige materialer, energibesparende produktionsprocesser, energikilder inden for fx køling og opvarmning og processer, som forvandles til god forretning på de globale markeder. Ressourceoptimering i form af energioptimering, genbrug og reduktion af spild i virksomhedens produktion er centrale indsatsområder for virksomhederne. Bæredygtighed er således rykket længere op på virksomhedens dagsorden som led i virksomhedens samfundsmæssige ansvar, og som en tænkning, der kommer til udtryk i bæredygtig design og produktion. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencerne er udbredt på store og mellemstore virksomheder og finder stadig større udbredelse blandt mindre virksomheder.

BILAG 8 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Udvikling af produktionsgrupper og team Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Operatøren kan deltage aktivt i produktionsgruppen/teamets varetagelse af opgaver i produktionen ud fra centrale KPI målepunkter (KPI er en forkortelse af Key Performance Indicator) og medvirke til god kommunikation, velfungerende samarbejde og relevante udviklingstiltag i produktionsgruppen / teamet om opgaveløsningen. Produktionsgrupper er typisk ansvarlig for følgende opgaver: Overholdelse af leveringstider Opfyldelse af produktivitetsmål Opfyldelse af kvalitets- og miljøkrav Opfyldelse af sikkerhedskrav Sikre god overlevering ved arbejde på skiftehold Udarbejdelse og gennemførelse af forbedringsforslag Modtagelse og oplæring af nye medarbejdere Vedligeholdelse og reparation af udstyr Sikring af orden og ryddelighed Derudover medvirker produktionsgrupper også i innovation, hvor operatørerne samarbejder med ledelsen, kolleger, fagspecialister fra andre enheder i virksomheden. Operatøren skal også kunne deltage aktivt i daglig overlevering af viden til kollegerne på næste vagt i virksomheder, hvor arbejdet er organiseret i flere vagter henover døgnet. Opgavevaretagelsen i produktionsgrupper/teams bygger i høj grad på udfoldelsen af personlige, sociale og almenfaglige kompetencer hos operatørerne. Når det gælder efterspurgte personlige kompetencer er det i dag centralt for operatørerne at kunne agere ansvars-, miljø- og kvalitetsbevidst, være engageret, mestre overblik og planlægningsevne samt udvise initiativkraft og fleksibilitet i samarbejdet om opgaverne. Personlig planlægning i den forstand at operatøren skal kunne lave en struktur og plan for daglige opgaveløsning og kunne prioritere i opgaverne er en væsentlig forventning til operatøren i dag. Når det gælder efterspurgte sociale kompetencer, hviler selvstyrende produktionsteams på en forudsætning om, at operatørerne kan mestre selvledelse, teamsamarbejde og teamudvikling, overblik, beslutninger, systematisk problemløsning, kommunikation og formidling af viden til nye kolleger eller kolleger fra andre enheder og faggrupper. Operatørerne deltager i kortere og længere projektforløb, fx. i relation til LEAN-processer, og skal i disse sammenhænge, have viden om og evner til at arbejde projektorienteret, herunder have viden om opgavefordeling, roller mv. i en projektgruppe. Det er også vigtigt at udvikle produktionsgruppens/teamets læringskompetencer. Her tænkes f.eks. på udvikling af operatørens egne kompetencer til at sætte sig ind i nyt stof på eget initiativ, reflektere og evaluere over egen praksis og kompetencer samt lære fra sig og kunne instruere og rådgive kolleger på en hensigtsmæssig måde. Nøglemedarbejdere udpeges ofte som teamkoordinatorer for produktionsgrupper eller som koordinatorer ved fx Lean-projekter i kortere eller længere perioder og skal her kunne motivere, lære fra sig, planlægge, samle op og rapportere fra gruppen.

BILAG 8 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Når det gælder efterspurgte almen-faglige kompetencer, aktualiseres læse- og skrivefærdigheder samt anvendelse af IKT i takt med stigende krav til overvågning, afrapportering, forståelse af manualer, instruktioner og andre redskaber til den løbende dokumentation. Operatørerne forventes at kunne forstå og agere på skriftlige arbejdsplaner, at kunne kommunikere skriftligt i en vis grad i forbindelse med afrapporteringer og overlevering af viden samt at formidle informationer via billeder. Især i større virksomheder med stor grad af internationalisering og eksportandel samt medarbejdere fra forskellige nationaliteter vil der være forventning til fremmedsproglige kompetencer, typisk engelsk og tysk. Teknologi og arbejdsorganisering I arbejdet inden for kompetencens område anvendes IT i stadig stigende grad ved overvågnings- og dokumentationsopgaver. Kompetencen bygger på produktionsgruppen/teamet som en arbejdsorganisatorisk enhed. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav er nødvendige. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencerne er udbredt på store og mellemstore virksomheder og anvendes også i mindre virksomheder.

BILAG 8 Udskrevet den 29-11-2016 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Aktuelt tilkoblede mål Niveau kan angives ved enkeltfag. Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Tilknyttet i perioden

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt AMU Nordjylland 133 15 26 21 195 36 30 25 91 17 100 125 18 18 429 AMU SYD 33 15 48 74 74 17 17 139 AMU-Fyn 69 199 31 95 394 135 84 219 28 83 207 318 26 26 957 AMU-Vest 40 18 58 21 15 36 25 25 40 40 159 Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS 17 17 17 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 44 46 90 12 14 26 10 10 126 Anvendelse af 5-S modellen for operatører Anvendelse standardiseret arbejde for operatører Auditforståelse i en produktionsvirksomhed Erhvervsskolen Nordsjælland 55 21 17 93 105 17 122 36 27 63 81 20 101 379 EUC Lillebælt 90 30 48 171 155 87 248 59 59 41 41 519 EUC Nord 64 88 68 225 93 93 95 95 29 29 442 EUC Nordvest 133 72 205 44 22 66 26 26 297 EUC Nordvestsjælland 96 84 30 26 236 62 22 26 110 75 30 105 451 EUC Syd 16 30 39 39 69 Herningsholm Erhvervsskole 108 18 126 41 12 53 49 72 121 300 43937 IBC International Business College 17 17 35 90 125 142 Learnmark Horsens 24 28 52 91 62 13 166 49 30 38 117 48 48 383 Mercantec 79 40 119 76 54 11 24 165 17 40 57 19 23 364 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 25 15 52 17 17 17 17 34 111 Roskilde Tekniske Skole 17 17 17 Rybners 35 35 35 Selandia - CEU 57 57 41 18 59 116 Skive Tekniske Skole 146 40 16 202 13 26 39 30 61 91 20 22 42 374 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 115 28 151 151 TECHCOLLEGE 29 29 29 Teknisk Skole Silkeborg 48 48 34 34 82 Tradium 106 50 81 237 262 49 117 428 18 27 45 20 20 730 Uddannelsescenter Holstebro 103 66 169 68 68 16 16 36 36 289 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 43 29 13 85 17 17 19 74 93 98 84 182 377 AARHUS TECH 46 27 73 16 16 89 1.309 712 477 448 2.946 1.310 486 88 243 2.127 558 296 105 832 1.791 452 265 717 7.581 1.309 712 477 448 2.946 1.310 486 88 243 2.127 558 296 105 832 1.791 452 265 717 7.581 AMU Nordjylland 18 18 18 EUC Lillebælt 63 63 23 23 86 47372 Learnmark Horsens 32 32 32 Mercantec 24 24 60 60 23 23 107 Teknisk Skole Silkeborg 11 11 11 24 63 87 83 84 41 32 11 84 255 24 63 87 83 84 41 32 11 84 255 47392 Herningsholm Erhvervsskole 21 21 21 21 21 21 21 21 21 AMU Nordjylland 46 46 45 17 32 16 110 21 21 177 AMU SYD 16 16 16 AMU-Fyn 37 37 65 55 34 154 26 34 225 DEKRA AMU Center Sjælland A/S 42 42 26 24 50 92 Erhvervsskolen Nordsjælland 13 13 10 19 32 EUC Lillebælt 91 91 100

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt EUC Nord 38 38 28 28 66 EUC Nordvestsjælland 14 14 19 14 33 47 EUC Sjælland 31 45 12 23 35 80 Den personlige uddannelsesog jobplan Den personlige uddannelsesog jobplan Frederikshavn Handelsskole 27 27 24 24 51 Haderslev Handelsskole 25 28 17 37 107 41 18 59 166 Herningsholm Erhvervsskole 34 34 34 IBC International Business College 12 78 90 90 Learnmark Horsens 89 62 78 95 324 50 50 376 Mercantec 26 26 56 79 53 97 285 79 95 174 485 NEXT UDDANNELSE 40041 KØBENHAVN 73 64 137 140 Niels Brock (Copenhagen Business College) 36 36 32 22 54 18 18 108 Randers Social- og Sundhedsskole 15 15 15 Roskilde Handelsskole 20 64 36 59 179 57 63 120 299 Roskilde Tekniske Skole 17 17 17 Social- og Sundhedsskolen Syd 10 14 14 SOSU-Sjælland 24 24 22 20 42 68 Svendborg Erhvervsskole 80 80 24 24 104 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 10 39 49 49 TECHCOLLEGE 51 20 71 71 Teknisk Skole Silkeborg 13 13 13 Uddannelsescenter Holstebro 14 14 29 38 18 41 59 111 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 25 19 27 80 11 19 100 Zealand Business College 10 10 10 332 332 478 394 271 646 1.789 512 530 1.042 3.163 332 332 478 394 271 646 1.789 512 530 1.042 3.163 AMU Nordjylland 15 17 37 69 27 13 40 109 AMU-Fyn 16 18 78 112 115 15 34 18 182 294 AMU-Vest 43 43 43 Campus Vejle 15 15 15 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 13 13 16 Erhvervsskolen Nordsjælland 15 43 58 58 EUC Nord 62 62 25 43 68 130 EUC Nordvest 11 19 30 18 18 48 EUC Nordvestsjælland 13 18 22 EUC Sjælland 16 16 41 41 57 Frederikshavn Handelsskole 15 15 15 Haderslev Handelsskole 27 25 12 71 135 135 47632 Herningsholm Erhvervsskole 25 21 49 33 33 82 Learnmark Horsens 34 34 24 10 40 74 Niels Brock (Copenhagen Business College) 21 21 21 Roskilde Handelsskole 36 53 11 32 132 132 Rybners 18 34 52 12 18 70

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 14 17 31 38 Teknisk Skole Silkeborg 29 29 20 11 10 41 70 Tradium 15 15 15 Etablering af selvstyrende grupper Forebyggelse af fejl med Poka- Yoke for operatører Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere Uddannelsescenter Holstebro 13 30 52 95 160 55 49 264 359 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 23 35 14 24 59 Zealand Business College 237 98 170 505 112 33 26 171 676 360 265 598 1.223 639 340 215 152 1.346 2.569 360 265 598 1.223 639 340 215 152 1.346 2.569 AMU SYD 24 24 24 AMU-Fyn 63 63 17 34 51 24 24 48 162 AMU-Vest 35 35 65 65 100 Erhvervsskolen Nordsjælland 16 28 54 23 24 48 102 EUC Nord 19 161 190 11 25 16 16 14 14 245 EUC Nordvestsjælland 44 44 44 Herningsholm Erhvervsskole 15 15 15 45364 Mercantec 62 73 30 195 360 56 27 11 219 313 44 44 717 43941 Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg 15 15 15 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 16 16 16 Teknisk Skole Silkeborg 22 17 47 47 Tradium 19 12 31 15 16 86 33 119 166 AARHUS TECH 34 34 34 193 291 84 226 794 90 58 33 265 446 201 33 17 69 320 103 24 127 1.687 193 291 84 226 794 90 58 33 265 446 201 33 17 69 320 103 24 127 1.687 AMU-Fyn 10 15 25 34 34 59 Learnmark Horsens 42 42 42 Skive Tekniske Skole 13 21 21 Tradium 74 74 74 AARHUS TECH 20 20 20 10 15 25 149 42 191 216 10 15 25 149 42 191 216 AMU Nordjylland 15 15 17 17 32 AMU SYD 15 34 16 65 45 16 16 22 99 31 49 17 17 114 31 31 309 AMU-Fyn 12 12 12 AMU-Vest 40 18 58 58 Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS 41 41 41 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 73 73 73 Erhvervsskolen Nordsjælland 12 25 37 45 EUC Lillebælt 72 72 12 12 84 46541 EUC Nord 29 29 97 97 13 13 139 EUC Nordvest 26 26 26 EUC Syd 32 141 173 72 17 30 136 255 79 61 90 197 427 105 49 154 1.009 Learnmark Horsens 73 48 115 236 101 101 337 Mercantec 31 31 31 Rybners 44 44 44 Selandia - CEU 74 18 92 92 Teknisk Skole Silkeborg 11 11 11

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Tradium 50 50 64 64 114 Håndtering af ensidigt gentaget arbejde Innovationsegnede produktionsområder IT og produktionsstyring for medarbejdere Kanban-styring for operatører Uddannelsescenter Holstebro 20 16 44 44 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 18 18 18 90 56 106 247 499 253 33 46 202 534 203 126 236 462 1.027 295 164 459 2.519 90 56 106 247 499 253 33 46 202 534 203 126 236 462 1.027 295 164 459 2.519 AMU-Vest 37 37 37 45372 Tradium 20 20 20 20 13 13 53 20 20 37 20 57 13 13 90 20 20 37 20 57 13 13 90 EUC Syd 52 17 15 36 120 51 61 55 232 399 105 49 154 682 40154 Learnmark Horsens 73 32 130 235 101 101 336 18 52 17 15 36 120 124 61 87 362 634 206 49 255 1.027 18 52 17 15 36 120 124 61 87 362 634 206 49 255 1.027 AMU Nordjylland 10 18 29 Campus Vejle 16 45 14 14 89 18 28 30 76 10 10 184 45361 Erhvervsskolen Nordsjælland 10 20 23 23 43 Roskilde Tekniske Skole 17 16 53 26 25 120 49 32 44 126 18 10 10 274 16 53 26 25 120 49 32 44 126 18 10 10 274 Erhvervsskolen Nordsjælland 19 19 27 27 46 43942 EUC Syd 16 17 33 15 15 18 18 19 19 85 Mercantec 24 24 24 16 17 33 43 16 59 45 45 19 19 156 16 17 33 43 16 59 45 45 19 19 156 AMU Nordjylland 25 17 63 107 11 11 83 83 42 42 243 AMU SYD 78 35 10 51 174 39 35 61 68 203 66 35 28 129 515 AMU-Fyn 26 17 43 40 16 47 16 119 19 14 33 26 75 101 296 AMU-Vest 28 30 10 68 68 Campus Vejle 10 48 58 10 13 23 27 15 66 108 54 13 67 256 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 87 87 104 Erhvervsskolen Nordsjælland 24 19 104 147 17 64 18 32 131 47 26 15 43 131 50 16 66 475 Erhvervsskolerne Aars 18 35 35 EUC Lillebælt 23 38 46 107 118 25 143 18 25 12 55 305 EUC Nord 37 55 143 74 309 10 10 19 39 105 17 14 15 151 499 EUC Nordvest 14 14 21 21 35 EUC Nordvestsjælland 21 19 40 55 19 74 114 EUC Syd 11 11 11 Frederikshavn Handelsskole Herningsholm Erhvervsskole 35 35 35 19 19 16 16 19 19 54 Hotel- og Restaurantskolen 14 13 27 26 14 40 67 Kold College 41 41 41 Learnmark Horsens 10 10 35 52 87 14 57 15 86 11 17 28 211 Mercantec 48 23 71 11 43 62 77 81 82 107 347 105 185 290 770 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 246 75 33 64 418 39 14 19 72 24 26 115 165 44 44 699 Niels Brock (Copenhagen Business College) 22 22 22 Professionshøjskolen VIA University College 46 24 70 33 18 51 121

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Randers Social- og 45366 Sundhedsskole 24 50 48 47 169 95 21 116 285 Kommunikation i teams Roskilde Tekniske Skole 65 65 69 Rybners 13 36 49 36 36 85 Selandia - CEU 18 18 43 43 69 Skive Tekniske Skole 15 15 16 16 31 Kunde/leverandørforhold for operatører Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 13 13 13 Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg 56 28 67 151 27 22 49 200 SOSU Nord 26 59 21 12 118 118 SOSU Nykøbing F. 42 42 13 13 55 SOSU-Sjælland 26 20 46 61 70 29 29 10 10 155 Svendborg Erhvervsskole 20 59 79 35 35 114 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 20 33 53 26 26 26 26 105 TEC, Technical Education Copenhagen 17 26 26 TECHCOLLEGE 50 17 34 13 114 114 Teknisk Skole Silkeborg 44 102 18 164 49 35 84 15 20 35 283 TietgenSkolen 51 51 51 Tradium 24 93 117 78 78 60 68 263 Tønder Handelsskole 23 23 23 Uddannelsescenter Holstebro 16 69 87 37 16 53 35 21 56 44 19 63 259 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 19 19 19 Zealand Business College 20 22 22 Aalborg Handelsskole 41 41 20 20 61 AARHUS TECH 34 34 38 15 53 28 28 115 796 749 436 808 2.789 639 360 308 474 1.781 742 450 220 630 2.042 429 476 905 7.517 796 749 436 808 2.789 639 360 308 474 1.781 742 450 220 630 2.042 429 476 905 7.517 AMU Nordjylland 41 58 22 75 196 15 61 163 243 78 53 34 165 40 54 94 698 AMU SYD 21 30 59 42 152 17 17 77 16 93 132 30 162 424 AMU-Fyn 44 51 41 57 98 43 43 15 15 207 AMU-Vest 55 137 71 65 328 69 69 397 Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS 99 99 99 Campus Bornholm 116 116 14 14 130 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 23 23 46 48 99 147 193 Erhvervsskolen Nordsjælland 218 327 134 336 1.015 237 34 75 135 481 147 27 31 42 247 59 75 134 1.877 Erhvervsskolerne Aars 33 33 73 73 106 EUC Lillebælt 102 85 77 265 52 124 19 195 231 181 21 1.226 1.659 1.004 3.517 4.521 6.640 EUC Nord 48 81 10 139 22 43 31 102 42 36 29 14 121 362 EUC Nordvest 36 36 139 139 22 13 35 206 107 313 523 EUC Sjælland 12 17 29 29 EUC Syd 26 30 60 32 11 43 59 59 16 16 178 Haderslev Handelsskole 14 14 14 45363 Herningsholm Erhvervsskole 16 16 32 33 33 17 17 82 Learnmark Horsens 59 33 23 51 166 39 80 65 184 25 53 15 93 35 10 45 488 Mercantec 28 28 62 155 217 106 106 351

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 43 20 18 64 145 19 19 12 11 18 33 74 14 14 252 Roskilde Tekniske Skole 17 17 35 35 52 Rybners 412 412 67 23 168 258 60 39 99 769 Skive Tekniske Skole 141 141 137 137 16 20 36 57 57 371 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 27 27 11 11 111 111 149 TECHCOLLEGE 21 22 27 15 42 56 56 120 Teknisk Skole Silkeborg 75 36 17 128 56 56 184 Tradium 60 48 122 230 44 16 60 290 Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion Uddannelsescenter Holstebro 14 13 34 34 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 29 18 47 47 Zealand Business College 51 59 15 18 143 18 16 24 58 14 18 13 18 63 17 17 34 298 AARHUS TECH 71 16 87 15 13 91 119 193 76 66 97 432 97 42 139 777 867 1.034 747 1.318 3.966 645 187 555 907 2.294 929 608 463 2.053 4.053 1.897 3.931 5.828 16.141 867 1.034 747 1.318 3.966 645 187 555 907 2.294 929 608 463 2.053 4.053 1.897 3.931 5.828 16.141 AMU Nordjylland 51 51 37 43 36 116 16 16 15 15 198 AMU SYD 195 195 298 50 348 17 19 36 13 49 62 641 AMU-Fyn 43 16 54 48 161 15 61 76 18 47 65 25 25 327 AMU-Vest 16 16 51 51 65 65 132 Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS 18 25 43 43 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 13 34 47 21 12 33 56 56 34 38 72 208 EUC Lillebælt 76 76 13 13 12 12 101 EUC Nord 20 158 178 53 53 28 28 259 EUC Nordvest 12 21 21 EUC Syd 88 121 209 209 Herningsholm Erhvervsskole 16 16 16 45370 IBC International Business College 195 195 37 21 50 108 303 Learnmark Horsens 18 32 99 149 149 Mercantec 64 49 113 73 36 29 131 269 12 61 73 14 16 471 Selandia - CEU 36 36 47 47 83 Skive Tekniske Skole 14 16 30 30 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 55 55 55 TEC, Technical Education Copenhagen 10 10 26 12 42 63 89 TECHCOLLEGE 41 41 17 17 28 28 86 TietgenSkolen 25 25 25 Tradium 23 23 11 32 43 68 68 134 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 20 20 20 AARHUS TECH 45 85 130 67 45 112 242 269 319 54 670 1.312 656 173 50 495 1.374 114 66 95 405 680 241 235 476 3.842 269 319 54 670 1.312 656 173 50 495 1.374 114 66 95 405 680 241 235 476 3.842 AMU SYD 31 31 31 AMU-Fyn 13 30 43 43 AMU-Vest 13 25 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 13 10 23 23 EUC Lillebælt 18 22 40 15 25 40 80

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt EUC Nord 18 18 18 EUC Nordvest 39 39 39 Kvalitetsstyring i virksomheden Lean Flow to Line for operatører Lean i vedligeholdet for operatører Lean support i produktionen Herningsholm Erhvervsskole 22 34 56 18 18 49 49 123 45371 Mercantec 27 27 24 24 57 Rybners 18 18 15 15 33 Skive Tekniske Skole 81 81 13 14 27 57 57 165 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 30 38 11 11 24 10 56 108 TEC, Technical Education Copenhagen 10 10 26 12 23 44 70 Teknisk Skole Silkeborg 17 17 17 Tradium 12 22 34 31 31 65 Uddannelsescenter Holstebro 17 13 30 36 AARHUS TECH 25 25 25 158 140 37 62 397 106 35 25 66 232 74 18 19 46 157 137 35 172 958 158 140 37 62 397 106 35 25 66 232 74 18 19 46 157 137 35 172 958 EUC Nord 14 14 14 IBC International Business College 15 39 15 69 126 126 195 47371 Learnmark Horsens 16 16 16 Mercantec 30 30 30 Tradium 45 45 45 16 15 39 15 85 30 30 126 126 45 14 59 300 16 15 39 15 85 30 30 126 126 45 14 59 300 AMU-Fyn 21 21 16 16 37 Erhvervsskolen Nordsjælland 18 15 33 33 EUC Lillebælt 10 10 10 EUC Nord 11 11 32 32 43 EUC Nordvestsjælland 22 22 22 40660 Mercantec 19 19 19 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 43 20 18 64 145 19 19 12 12 18 33 75 18 31 49 288 Skive Tekniske Skole 39 39 44 Teknisk Skole Silkeborg 11 11 11 Tradium 70 70 70 43 42 18 93 196 29 39 68 12 12 88 99 211 60 50 110 585 43 42 18 93 196 29 39 68 12 12 88 99 211 60 50 110 585 AMU Nordjylland 12 12 41 31 40 81 AMU SYD 34 18 52 14 14 66 AMU-Fyn 14 14 20 20 34 Campus Vejle 19 19 19 Erhvervsskolen Nordsjælland 19 19 38 20 57 115 30 30 37 40 204 EUC Lillebælt 141 182 16 339 18 18 357 EUC Nordvest 15 299 314 24 24 338 EUC Syd 15 15 13 13 37 Learnmark Horsens 17 18 35 70 15 45 60 130 Mercantec 19 21 40 62 19 57 138 38 41 29 15 123 126 68 194 495 47085 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 17 19 36 14 20 56 Tradium 13 45 17 75 75 Uddannelsescenter Holstebro 13 13 38 36 74 87 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 25 24 49 79 79 128 Zealand Business College 108 108 108

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt AARHUS TECH 65 65 65 19 21 19 59 256 299 61 445 1.061 194 80 55 132 461 351 348 699 2.280 19 21 19 59 256 299 61 445 1.061 194 80 55 132 461 351 348 699 2.280 AMU Nordjylland 15 15 12 27 32 80 13 22 117 AMU SYD 34 34 29 29 76 76 38 38 177 AMU-Fyn 10 28 38 57 57 20 19 39 17 17 151 AMU-Vest 40 19 59 36 36 52 52 147 Campus Bornholm 13 13 13 Campus Vejle 20 20 20 14 34 54 Lean værktøjsanvendelse for operatører Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører Erhvervsskolen Nordsjælland 10 20 23 25 28 18 21 67 54 54 166 EUC Lillebælt 91 30 107 228 13 20 26 26 274 EUC Nord 27 27 11 11 12 12 98 98 148 EUC Nordvest 31 42 73 17 17 90 EUC Syd 17 17 15 15 30 17 18 35 70 53 123 205 Frederikshavn Handelsskole 14 14 14 Learnmark Horsens 114 13 127 18 18 16 72 53 141 126 34 160 446 40659 Mercantec 24 18 42 60 13 73 17 42 59 20 20 40 214 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 43 20 18 64 145 38 38 51 24 28 52 155 42 48 386 Rybners 17 17 17 Selandia - CEU 50 76 126 18 18 43 43 187 Skive Tekniske Skole 10 10 10 Svendborg Erhvervsskole 33 33 33 TECHCOLLEGE 28 28 28 Teknisk Skole Silkeborg 18 18 18 Tradium 74 115 189 43 43 20 14 139 173 20 119 139 544 Uddannelsescenter Holstebro 13 58 71 40 36 76 147 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 14 14 32 32 46 AARHUS TECH 23 23 16 16 39 287 255 161 438 1.141 129 57 15 222 423 382 123 243 456 1.204 485 420 905 3.673 287 255 161 438 1.141 129 57 15 222 423 382 123 243 456 1.204 485 420 905 3.673 AMU Nordjylland 24 15 39 12 18 25 55 37 16 53 147 AMU SYD 43 43 43 AMU-Fyn 29 125 154 19 19 19 17 36 209 AMU-Vest 40 40 40 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 44 44 12 14 26 11 11 81 Erhvervsskolen Nordsjælland 21 21 21 20 47 88 35 35 144 EUC Lillebælt 101 101 48 48 149 EUC Nord 13 15 28 28 EUC Nordvest 145 157 25 33 21 216 Frederikshavn Handelsskole 28 28 28 43938 Haderslev Handelsskole 14 100 120 120 Herningsholm Erhvervsskole 36 36 53 53 89 Learnmark Horsens 27 27 27 Mercantec 25 25 32 32 57 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 33 43 33 116 20 28 17 17 161 Roskilde Tekniske Skole 17 17 17 Rybners 51 51 49 49 100 Selandia - CEU 72 72 72 Skive Tekniske Skole 52 52 13 13 65

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Teknisk Skole Silkeborg 11 11 11 Tradium 22 34 29 85 33 14 47 30 36 168 AARHUS TECH 101 29 130 38 38 168 456 238 91 303 1.088 236 137 33 72 478 188 100 45 73 406 163 168 2.140 456 238 91 303 1.088 236 137 33 72 478 188 100 45 73 406 163 168 2.140 AMU Nordjylland 96 96 22 22 30 30 148 AMU SYD 57 57 57 AMU-Vest 76 14 90 90 Campus Vejle 17 17 17 Logistik for produktionsmedarbejdere Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet 43943 Erhvervsskolen Nordsjælland 36 36 36 EUC Lillebælt 51 51 51 Learnmark Horsens 24 44 68 18 57 75 143 Mercantec 23 23 69 69 92 Skive Tekniske Skole 16 16 13 13 29 Teknisk Skole Silkeborg 120 74 40 74 308 167 21 47 18 253 32 32 593 228 118 40 193 579 325 43 47 32 447 50 93 30 173 57 57 1.256 228 118 40 193 579 325 43 47 32 447 50 93 30 173 57 57 1.256 AMU Nordjylland 11 25 36 19 18 37 73 AMU SYD 29 15 30 74 10 10 84 AMU-Fyn 46 48 48 Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS 13 13 73 73 26 26 112 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 13 13 13 Erhvervsgymnasiet Grindsted 39 39 39 EUC Nord 32 32 32 Frederikshavn Handelsskole 13 13 13 Knord 44 18 10 72 72 Learnmark Horsens 33 28 61 43 37 84 11 23 34 36 36 215 Mercantec 42 65 47 154 28 28 13 13 195 Niels Brock (Copenhagen Business College) 34 11 62 20 25 10 10 97 Professionshøjskolen UC Syddanmark 29 93 122 93 93 104 157 447 105 81 186 755 Professionshøjskolen VIA 45622 University College 30 30 30 Randers Social- og Sundhedsskole 92 46 63 88 289 64 43 35 142 431 Rybners 58 58 116 73 73 189 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg 23 72 95 47 47 142 79 71 96 246 59 32 32 57 180 18 24 27 17 86 11 10 21 533 Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 14 14 14 14 28 SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret 23 23 23 SOSU Nord 31 31 10 10 41 SOSU Nykøbing F. 18 18 18 SOSU-Sjælland 13 13 24 31 26 26 70 TietgenSkolen 12 26 39 13 13 52

Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution Miljø- og energiforbedringer i industrien Miljøarbejde i industrien Omstillingseffektivisering for operatører Operatørstyret optimering af vedligeholdet (AMU) Antal kursister 2013 2014 2015 2016 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Uddannelsescenter Holstebro 27 12 27 66 23 33 23 11 90 156 Aalborg Handelsskole 15 21 17 17 38 406 414 140 408 1.368 229 185 181 332 927 161 236 154 319 870 189 153 342 3.507 406 414 140 408 1.368 229 185 181 332 927 161 236 154 319 870 189 153 342 3.507 AMU SYD 15 15 30 30 42840 TECHCOLLEGE 20 20 35 35 55 Teknisk Skole Silkeborg 14 14 14 49 15 64 35 35 99 49 15 64 35 35 99 AMU Nordjylland 36 36 36 AMU SYD 25 181 206 79 79 285 AMU-Fyn 211 102 313 313 42841 Mercantec 61 18 17 96 18 41 59 12 12 168 Selandia - CEU 70 70 70 Teknisk Skole Silkeborg 14 14 14 311 88 300 699 18 156 181 12 12 893 311 88 300 699 18 156 181 12 12 893 AMU Nordjylland 24 24 20 31 51 75 AMU SYD 43 43 43 AMU-Fyn 43 33 76 48 48 13 51 64 197 AMU-Vest 12 12 12 Erhvervsskolen Nordsjælland 20 20 12 12 12 12 44 EUC Lillebælt 14 14 23 EUC Nordvest 21 21 23 23 44 43978 EUC Nordvestsjælland 18 18 18 Herningsholm Erhvervsskole 10 10 10 Learnmark Horsens 10 10 18 23 33 Mercantec 21 21 32 18 50 75 Skive Tekniske Skole 21 17 38 38 Tradium 40 40 40 AARHUS TECH 28 28 28 90 65 164 116 28 111 255 107 42 154 56 51 107 680 90 65 164 116 28 111 255 107 42 154 56 51 107 680 Erhvervsskolen Nordsjælland 20 20 20 40661 EUC Lillebælt 20 24 44 32 16 48 30 30 122 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 85 20 128 233 19 19 12 12 18 33 75 28 28 355 85 20 128 233 20 63 83 44 12 18 49 123 30 28 58 497 85 20 128 233 20 63 83 44 12 18 49 123 30 28 58 497 AMU Nordjylland 90 40 36 70 236 12 58 13 27 110 22 11 50 10 25 35 431 AMU SYD 32 72 112 78 26 14 118 73 17 15 105 86 52 138 473 AMU-Fyn 93 23 37 105 258 65 27 38 130 28 28 13 13 429 AMU-Vest 52 52 13 13 11 11 76 Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS 14 14 28 28 Campus Bornholm 16 31 47 28 28 75 Campus Vejle 81 58 16 155 155 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 38 38 25 13 38 76 Erhvervsskolen Nordsjælland 115 332 10 40 497 23 16 19 22 80 10 35 39 92 13 21 690 EUC Nord 78 93 13 184 64 11 47 122 15 15 11 11 332 EUC Nordvest 42 44 39 22 147 28 86 114 126 126 387 EUC Sjælland 26 16 40 82 15 15 97

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt EUC Syd 20 20 20 Haderslev Handelsskole 28 53 38 101 220 103 246 21 128 498 30 113 17 222 382 47 336 383 1.483 HANSENBERG 16 16 14 14 30 Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Praktisk problemløsning for operatører Herningsholm Erhvervsskole 49 18 67 67 Hotel- og Restaurantskolen 11 11 11 IBC International Business College 29 40 23 25 32 16 55 58 161 25 44 69 295 Køge Handelsskole 21 21 21 Learnmark Horsens 14 32 46 17 33 53 88 84 58 96 326 24 10 34 459 Mercantec 19 19 38 15 23 11 36 85 77 80 57 127 341 81 127 208 672 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 11 43 14 68 59 53 67 179 39 36 75 322 Niels Brock (Copenhagen Business College) 19 27 85 13 144 17 14 31 175 Professionshøjskolen VIA University College 24 24 24 45362 Randers Social- og Sundhedsskole 16 16 16 Roskilde Handelsskole 39 51 30 61 181 36 53 11 32 132 61 22 34 44 161 57 41 98 572 Rybners 15 15 15 Selandia - CEU 14 14 14 Skanderborg-Odder Center for uddannelse 11 11 11 Skive Tekniske Skole 25 32 32 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 15 11 11 37 37 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 15 11 26 27 22 49 13 13 88 Social- og Sundhedsskolen Syd 20 20 20 SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og Nordsjælland 22 22 22 SOSU Nykøbing F. 26 26 26 SOSU-Sjælland 34 37 18 89 41 17 21 79 25 25 193 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 30 30 12 40 48 100 29 22 51 189 TEC, Technical Education Copenhagen 141 33 174 48 14 54 116 290 TECHCOLLEGE 34 35 30 99 10 10 109 Teknisk Skole Silkeborg 31 30 36 97 19 36 55 19 19 171 Tradium 11 20 12 12 32 Uddannelsescenter Holstebro 223 23 72 139 457 15 22 34 71 537 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 27 27 27 Vejen Business College 23 23 23 29 39 23 114 23 24 13 11 24 185 Viden Djurs 13 13 13 Aalborg Handelsskole 61 12 73 25 30 12 13 80 23 30 14 14 197 Århus Social- og Sundhedsskole 22 22 14 14 36 1.174 1.095 622 874 3.765 798 699 187 579 2.263 556 465 417 970 2.408 465 761 1.226 9.662 1.174 1.095 622 874 3.765 798 699 187 579 2.263 556 465 417 970 2.408 465 761 1.226 9.662 Erhvervsskolen Nordsjælland 48 18 12 78 14 41 31 12 98 176 EUC Lillebælt 12 12 21 47373 Learnmark Horsens 46 46 46

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt operatører Mercantec 90 107 10 20 227 18 80 37 135 45 19 22 86 37 34 71 519 141 111 10 20 282 66 80 55 12 213 59 41 50 46 196 37 34 71 762 141 111 10 20 282 66 80 55 12 213 59 41 50 46 196 37 34 71 762 AMU Nordjylland 61 45 35 63 204 29 49 35 36 149 12 41 27 29 109 63 18 81 543 AMU SYD 15 16 31 45 16 16 14 91 480 38 17 64 599 13 48 61 782 AMU-Fyn 28 90 125 19 35 49 103 231 65 128 424 89 89 741 AMU-Vest 12 12 18 Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS 82 195 30 52 359 20 20 36 36 415 Campus Vejle 15 20 35 35 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 27 27 27 Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean Ressourcestrømme og affaldshåndtering Selvevaluering i praksis Selvevaluering i produktionsgrupper Erhvervsskolen Nordsjælland 22 12 41 139 20 37 57 253 86 12 64 171 61 61 526 EUC Lillebælt 90 917 444 464 1.915 443 156 89 688 89 32 121 82 82 2.806 EUC Nord 11 11 11 38 49 32 32 32 32 124 EUC Nordvest 23 29 52 522 522 146 37 183 757 EUC Nordvestsjælland 69 42 15 13 139 11 13 24 17 17 51 83 134 314 EUC Syd 17 37 35 89 35 63 62 160 124 14 147 13 13 409 40658 Herningsholm Erhvervsskole 18 18 22 22 193 12 205 245 IBC International Business College 15 15 17 25 42 126 14 15 155 104 104 316 Learnmark Horsens 47 55 63 148 76 214 501 117 80 67 51 315 120 33 153 1.024 Mercantec 334 84 59 50 527 386 41 18 122 567 373 72 33 139 617 93 138 231 1.942 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 12 20 32 14 20 52 Rybners 59 39 98 98 Selandia - CEU 30 30 57 57 29 29 116 Skive Tekniske Skole 37 37 77 22 99 136 TECHCOLLEGE 26 26 26 Teknisk Skole Silkeborg 15 20 35 35 18 53 11 11 99 TietgenSkolen 11 11 11 Tradium 44 32 76 107 32 17 72 228 129 18 18 12 177 481 Uddannelsescenter Holstebro 15 15 14 13 27 33 33 75 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 14 14 12 12 41 41 43 43 110 AARHUS TECH 56 25 81 38 19 57 138 874 1.496 694 838 3.902 1.968 554 400 687 3.609 2.057 300 376 703 3.436 891 528 1.419 12.366 874 1.496 694 838 3.902 1.968 554 400 687 3.609 2.057 300 376 703 3.436 891 528 1.419 12.366 47123 Hotel- og Restaurantskolen 20 20 36 37 57 Roskilde Tekniske Skole 24 24 24 20 20 25 36 61 86 20 20 25 36 61 86 AMU-Fyn 22 22 22 15 37 59 AMU-Vest 12 12 12 40655 EUC Nord 16 26 33 Teknisk Skole Silkeborg 14 14 14 23 16 12 23 74 22 15 37 118 23 16 12 23 74 22 15 37 118 AMU-Fyn 15 15 16 17 33 48 43979 Learnmark Horsens 68 68 68 68 75 15 15 16 17 33 123 68 75 15 15 16 17 33 123 AMU Nordjylland 48 16 64 16 38 54 125 AMU SYD 29 15 59 103 32 13 92 137 80 18 79 177 43 29 72 489

Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution Sikker adfærd i produktionsvirksomheder Sikkerhed i industrien 1 - Sikker adfærd Sikkerhed i industrien 2 - systematisk arbejde Six Sigma for operatører Statistik for operatører Systematisk problemløsning for operatører 47075 48143 (AMU) Antal kursister 2013 2014 2015 2016 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt AMU-Fyn 13 13 33 33 46 AMU-Vest 251 52 16 319 57 46 22 125 11 11 14 14 469 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 13 13 13 EUC Lillebælt 16 407 227 214 864 213 288 501 128 250 102 480 29 57 86 1.931 EUC Nord 44 44 67 15 82 126 Learnmark Horsens 37 37 23 23 33 33 93 Mercantec 14 19 32 65 15 21 13 15 64 15 15 144 Rybners 16 48 64 64 Tradium 26 34 26 72 98 132 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 13 13 13 AARHUS TECH 16 16 16 443 415 307 305 1.470 326 477 78 153 1.034 223 145 274 249 891 118 148 266 3.661 443 415 307 305 1.470 326 477 78 153 1.034 223 145 274 249 891 118 148 266 3.661 AMU SYD 58 16 74 74 AMU-Vest 12 12 12 Erhvervsskolen Nordsjælland 22 22 22 Herningsholm Erhvervsskole 10 10 20 20 68 60 128 128 68 60 128 128 48145 AMU SYD 24 24 24 24 24 24 24 24 24 IBC International Business 43981 College 18 18 18 18 18 18 18 18 18 IBC International Business 43982 College 25 25 18 18 44 25 25 18 18 44 25 25 18 18 44 AMU Nordjylland 15 21 36 30 32 79 13 213 226 341 AMU SYD 15 16 31 45 16 16 13 90 31 33 17 17 98 31 31 250 AMU-Fyn 63 45 108 35 35 21 21 164 AMU-Vest 12 12 13 13 11 11 36 Campus Vejle 20 20 20 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 49 49 49 Erhvervsskolen Nordsjælland 27 31 31 91 61 16 34 17 128 75 24 99 20 20 338 EUC Lillebælt 61 61 24 24 19 19 104 EUC Nord 84 84 38 38 89 95 16 200 322 EUC Nordvestsjælland 22 22 22 EUC Syd 16 77 93 76 14 99 13 13 205 Herningsholm Erhvervsskole 48 48 48 43939 IBC International Business College 13 13 13 Learnmark Horsens 23 23 42 44 86 26 72 48 154 37 76 113 376 Mercantec 45 45 47 40 13 100 20 19 39 184 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 22 23 45 22 12 38 26 24 23 54 127 15 43 58 268 Rybners 18 18 18 Skive Tekniske Skole 16 59 75 75 Teknisk Skole Silkeborg 15 15 15

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt TietgenSkolen 25 25 25 Tradium 51 93 89 233 87 87 320 Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper Uddannelsescenter Holstebro 13 13 38 34 72 85 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 14 14 23 23 27 24 51 88 AARHUS TECH 27 27 27 233 137 124 124 618 285 83 194 415 977 508 311 147 241 1.207 123 475 598 3.400 233 137 124 124 618 285 83 194 415 977 508 311 147 241 1.207 123 475 598 3.400 AMU Nordjylland 34 27 61 17 17 34 95 AMU SYD 34 34 371 65 441 66 66 541 AMU-Fyn 94 23 32 70 219 44 15 59 14 14 25 25 317 AMU-Vest 37 17 54 13 13 16 16 83 Erhvervsskolen Nordsjælland 59 10 69 55 55 22 40 62 12 12 198 EUC Lillebælt 45 49 15 15 67 EUC Nord 11 15 26 26 EUC Nordvest 25 31 168 168 199 EUC Nordvestsjælland 42 49 58 EUC Syd 12 33 45 45 Herningsholm Erhvervsskole 14 14 14 IBC International Business 44672 College 125 125 125 Køge Handelsskole 17 20 37 12 12 11 11 60 Learnmark Horsens 82 62 144 48 48 192 Mercantec 88 21 20 129 59 27 42 128 334 13 347 40 40 644 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 17 16 22 55 22 18 40 95 Rybners 18 18 42 42 60 Selandia - CEU 20 20 18 18 38 TECHCOLLEGE 28 28 28 Teknisk Skole Silkeborg 39 89 128 64 64 23 34 57 32 32 281 TietgenSkolen 17 17 17 Tradium 52 26 78 32 17 49 56 18 16 90 14 21 238 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 21 21 21 AARHUS TECH 27 27 27 369 72 162 248 851 518 136 76 125 855 448 621 100 284 1.453 285 25 310 3.469 369 72 162 248 851 518 136 76 125 855 448 621 100 284 1.453 285 25 310 3.469 AMU Nordjylland 12 39 56 47 53 61 17 78 187 AMU SYD 20 20 85 27 94 142 348 94 42 136 57 57 561 AMU-Fyn 73 20 102 24 30 54 23 23 22 37 105 63 63 324 AMU-Vest 48 48 48 Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS 21 21 63 32 95 116 Campus Vejle 12 12 24 10 10 34 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 107 107 107 Erhvervsgymnasiet Grindsted 38 38 38 Erhvervsskolen Nordsjælland 20 19 39 33 14 47 98 102 25 225 15 15 326 EUC Lillebælt 17 23 40 25 10 43 25 14 46 29 29 158 EUC Nord 97 97 16 16 113 EUC Nordvest 22 22 39 EUC Nordvestsjælland 40 40 38 24 62 102 EUC Syd 14 31 45 39 40 33 33 118

Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution Teambuilding for selvstyrende grupper TQM for operatører i industrien. Udarb. af projektdefineringer efter Six Sigma (AMU) Antal kursister 2013 2014 2015 2016 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Frederikshavn Handelsskole 107 107 107 Handelsfagskolen 14 20 34 17 17 51 Herningsholm Erhvervsskole 17 17 17 IBC International Business College 16 16 16 24 40 Knord 26 26 22 22 17 17 65 Learnmark Horsens 28 28 31 32 63 16 21 37 31 19 50 178 Mercantec 14 21 51 30 116 24 18 34 76 90 103 64 151 408 55 34 89 689 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 34 123 71 228 57 12 69 298 45365 Niels Brock (Copenhagen Business College) 20 20 75 75 101 Randers Social- og Sundhedsskole 38 38 38 Roskilde Tekniske Skole 65 65 65 Rybners 46 46 46 Selandia - CEU 15 32 47 19 19 66 Social- og Sundhedsskolen Fyn 11 11 11 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 10 10 10 10 20 Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg 58 58 58 SOSU Nord 45 45 45 Svendborg Erhvervsskole 46 46 91 91 137 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 12 37 22 71 71 TEC, Technical Education Copenhagen 52 79 131 140 Teknisk Skole Silkeborg 128 31 51 188 398 70 25 95 493 TietgenSkolen 36 36 36 Tradium 34 34 114 114 43 43 191 Uddannelsescenter Holstebro 21 21 27 62 89 110 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 17 17 12 49 20 81 18 18 116 Vejen Business College 14 14 14 Viden Djurs 51 11 13 10 85 14 11 31 16 44 75 128 126 254 445 Aarhus Business College 21 21 21 AARHUS TECH 34 34 34 655 370 329 365 1.719 497 452 316 307 1.572 500 524 369 469 1.862 365 460 825 5.978 655 370 329 365 1.719 497 452 316 307 1.572 500 524 369 469 1.862 365 460 825 5.978 AMU SYD 33 33 33 AMU-Fyn 43 43 15 15 58 AMU-Vest 40 40 24 24 64 EUC Lillebælt 48 48 118 118 26 11 37 203 42854 EUC Syd 34 37 40 111 115 IBC International Business College 147 147 147 Tradium 34 70 104 21 21 125 40 81 125 152 37 40 229 84 70 54 208 183 183 745 40 81 125 152 37 40 229 84 70 54 208 183 183 745 IBC International Business 40656 College 18 55 73 73 Learnmark Horsens 14 14 14 14 14 18 55 73 87

Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution Uddannelsesplanlægning for medarbejdere Udvikling af sikkerhedskultur i industrien Videndeling og læring for medarbejdere 45367 (AMU) Antal kursister 2013 2014 2015 2016 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 14 14 18 55 73 87 AMU-Fyn 23 23 15 15 47 EUC Nordvest 43 43 43 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 14 Uddannelsescenter Holstebro 12 12 12 23 12 44 15 43 63 117 23 12 44 15 43 63 117 AMU SYD 27 15 49 91 84 84 79 89 168 26 26 369 AMU-Fyn 158 51 209 285 16 301 510 AMU-Vest 23 40 16 79 37 33 11 81 160 EUC Lillebælt 20 23 110 153 24 24 174 308 38 520 15 15 712 EUC Nord 36 36 55 55 91 EUC Nordvest 39 39 39 47076 EUC Syd 71 71 74 Learnmark Horsens 68 68 25 25 93 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 21 21 76 76 97 Teknisk Skole Silkeborg 10 10 10 Tradium 19 19 19 AARHUS TECH 36 36 36 86 282 78 226 672 56 324 82 143 605 324 384 137 845 26 70 96 2.218 86 282 78 226 672 56 324 82 143 605 324 384 137 845 26 70 96 2.218 AMU Nordjylland 47 30 11 66 154 104 48 110 262 25 24 117 172 38 166 204 792 AMU SYD 39 39 14 10 24 38 14 52 115 AMU-Fyn 47 22 36 24 129 34 21 16 23 94 19 21 35 78 301 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 21 21 21 DEKRA AMU Center Midtjylland ApS 17 17 17 Erhvervsskolen Nordsjælland 62 11 73 73 Erhvervsskolerne Aars 17 25 34 EUC Nord 16 24 24 EUC Nordvest 29 29 29 EUC Nordvestsjælland 44 44 48 48 92 EUC Syd 17 17 30 38 34 34 89 Herningsholm Erhvervsskole 18 18 19 19 20 20 57 IBC International Business College 45 45 16 22 67 Knord 24 25 49 99 22 22 21 65 20 14 16 50 214 Mercantec 42 17 59 67 NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN 22 23 45 34 38 26 12 23 35 96 50 29 79 258 Professionshøjskolen VIA University College 17 17 17 Randers Social- og Sundhedsskole 121 24 83 87 315 64 41 18 18 141 456 Roskilde Tekniske Skole 24 24 24 45369 Selandia - CEU 63 63 63 Skive Tekniske Skole 13 13 12 12 10 17 42 Social- og Sundhedsskolen Fyn 23 21 45 89 19 19 20 20 128 Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg 25 25 25

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Social- og Sundhedsskolen Syd 37 24 26 87 87 Værdibaserede arbejdspladser Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 24 27 26 77 21 22 43 31 31 27 27 178 SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og Nordsjælland 10 27 16 53 25 18 43 17 27 44 140 SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret 21 21 21 SOSU-Sjælland 22 15 18 55 13 13 11 11 79 Svendborg Erhvervsskole 20 59 79 35 35 114 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 49 49 57 Teknisk Skole Silkeborg 60 21 16 47 144 66 66 50 50 36 36 296 Tradium 91 91 15 15 15 10 25 131 UCplus A/S 17 17 20 20 37 Uddannelsescenter Holstebro 11 11 26 26 46 46 83 Vejen Business College 86 34 68 188 21 57 31 109 83 83 380 Viden Djurs 47 44 91 28 28 119 798 300 353 557 2.008 368 250 77 536 1.231 409 143 91 381 1.024 234 230 464 4.727 798 300 353 557 2.008 368 250 77 536 1.231 409 143 91 381 1.024 234 230 464 4.727 AMU Nordjylland 13 13 29 29 50 AMU SYD 26 26 26 AMU-Fyn 232 232 232 AMU-Vest 41 64 31 66 202 34 12 46 20 20 268 Campus Vejle 168 168 165 165 333 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster 21 21 21 DEKRA AMU Center Midtjylland ApS 17 17 17 Erhvervsgymnasiet Grindsted 37 37 37 Erhvervsskolen Nordsjælland 81 18 283 382 291 23 71 385 56 79 24 159 12 12 938 EUC Lillebælt 31 20 20 71 14 14 85 EUC Nord 14 37 59 18 81 99 158 EUC Nordvest 216 216 216 EUC Nordvestsjælland 45 45 45 Frederikshavn Handelsskole 126 126 126 Haderslev Handelsskole 22 22 22 Herningsholm Erhvervsskole 93 93 17 17 119 12 18 149 24 24 283 IBC International Business College 16 16 34 57 91 38 33 13 84 58 58 249 Learnmark Horsens 21 19 40 17 75 20 43 155 195 Mercantec 31 18 72 121 67 184 251 16 12 28 400 NEXT UDDANNELSE 45368 KØBENHAVN 22 82 104 17 45 62 23 22 45 22 41 63 274 Professionshøjskolen VIA University College 45 46 26 30 24 80 16 63 80 159 203 203 488 Randers Social- og Sundhedsskole 25 23 50 25 123 28 45 73 196 Selandia - CEU 36 19 55 55 Skanderborg-Odder Center for uddannelse 28 60 88 88

(AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, 2013 2014 2015 2016 vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Skive Tekniske Skole 58 58 58 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 12 12 12 Social- og Sundhedsskolen Syd 12 12 12 Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 267 25 132 424 18 18 442 SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og Nordsjælland 17 216 239 27 27 266 SOSU-Sjælland 14 22 36 20 27 19 19 82 Teknisk Skole Silkeborg 15 15 23 43 66 37 37 32 32 150 TietgenSkolen 13 13 26 26 UCplus A/S 121 76 29 60 286 86 92 178 202 72 148 404 826 310 118 428 1.718 Uddannelsescenter Holstebro 15 15 15 Uoplyst/ukendt 41 41 41 Vejen Business College 11 11 43 43 196 292 488 33 33 575 Aalborg Handelsskole 30 16 77 123 26 26 11 28 13 13 190 1.004 522 228 989 2.743 705 249 233 582 1.769 545 560 317 1.147 2.569 471 837 1.308 8.389 1.004 522 228 989 2.743 705 249 233 582 1.769 545 560 317 1.147 2.569 471 837 1.308 8.389 11.575 9.852 5.727 11.117 38.271 11.922 5.792 3.435 8.372 29.521 10.463 6.276 4.410 11.585 32.734 9.051 10.471 19.522 120.048

Bilag 11 - Undervisningsmateriale udvikle til kurser på AO-området Titler Ensidigt gentagende arbejde (EGA) i lean, omstilling QRM for operatører Produktionsgruppers udarbejdelse af esop LEAN-kørekort SCM for operatører Materiale til Lean kørekort Teamkoordinatoruddannelsen Lean Kørekort Undervisningsplan Operatøruddannelse i kvalitetsværktøjer vejledning til underviser Auditforståelse i en produktionsvirksomhed Inspirationskatalog, den personlig uddannelse- og jobplan Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere 1

2

3

4

5

6

7

Hører dog ikke under AOs FKB 8

9

10