Strandjægervej - ønsket om en tryg og sikker lokalvej

Relaterede dokumenter
UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune

TRAFIKNOTAT. 1. Baggrund

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Dette er principgodkendt af Rudersdal Kommune. (mail af 10. april 2008).

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato:

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Trafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Vurdering af forslag og overslag

OPDATERET TRAFIKANALYSE AF HYLLINGEBJERGVEJ V. LISELEJE

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

Erfaringer med busvenlige bump

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Evaluering af hastighedsplan i åbent land

Ny institution i Hareskovby

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK

Trafik- og adfærdsanalyse

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Klage over afslag på ansøgning om trafiksanering.

TRAFIKSIKKERHEDS TILTAG

Rødovre Kommune. Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag. Notat Udgave

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Gladsaxe COWI Kommune

Trafiksikker i Dragør. Dragør Kommune FORSLAG I HØRING

Principskitse. 1 Storegade

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump:

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

Indhold Side 1 Indledning 3

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Byområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:

Ang: Tilbagemelding om hastighedszone i Vængekvarteret

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Campus Bornholm Løsningsforslag vedr. parkering

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød)

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 25. juli Århus Kommune

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Solvang

SE TRAFIK NOTAT SVENDBORG TRAFIKSIKKERHEDSBY.

Trafiksikker i Dragør. Dragør Kommune

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd Ringsted Kommune

Ballerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat

Bilag 7 - Landsbykoncept. Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

UDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA

2-1 vej fra Skibinge til Mern. Muligheder og konsekvenser af ny vejudformning

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

UDKAST. Gladsaxe Kommune

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Den trafikale vurdering omfatter:

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

NOTAT EVALUERING AF TRAFIKPROJEKTER I OMRÅDE A

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

2-1 vej langs Præstø Fjord

BY- OG MILJØUDVALGET,

EMDRUP. - et sikrere sted at færdes... marts Bispebjerg Lokaludvalg PETER HOLST ARKITEKTUR & LANDSKAB

SMUTVEJSKØRSEL NEJ TAK

Trafiksikkerhedsrådets møde den 21. marts 2019.

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Resultat af borgerinddragelse for cykelstiprojekt på C.F. Richs Vej i perioden 21. marts 4. april 2016

I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet

UDKAST. Rudersdal Kommune

Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune. Borgerhenvendelser

Administrationens prioritering af ansøgninger til PULO s puljemidler i kategorien Sikker færden, 31. oktober 2018

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Dragør Kommune. 1 Indledning. Skolen ved Engvej Skolevejsvurdering. NOTAT 19. februar 2008 CAM/sb/psa

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

UDKAST. Glostrup Kommune. Østervej Parkering. NOTAT 25. september 2017 adp/tvo

Forbedring af de trafikale forhold i Ballerup Syd

Trafikstrategi for Nr. Herlev

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript:

Strandjægervej - ønsket om en tryg og sikker lokalvej 1.0 Resumé Strandjægervej er en lokalvej med en længde på 1,0 km og en kørebanebredde på 5,1 m, og den betjener udover et parcelhusområde dels et socialt boligområde og et plejecenter. Da vejen desuden benyttes af skoleelever til og fra hjem, skole og SFO, er den i vejreglerne kategoriseret som en vej, hvor den anbefalede hastighedsgrænse er 30 40 km/t 6. Vejen anvendes i nogen grad også som en gennemkørselsvej, så den utilsigtet aflaster Søndre Strandvej. Dette sker, på trods af at vejen er uoverskuelig med mange parkerede biler samt flere steder, hvor fodgængere - herunder plejehjemsbeboere og cyklister - krydser vejen for at komme til bus-stoppestedet ved hhv. strandengene og badeanstalten. Vejens beboere har i lang tid følt sig generet, af bilister med en uhensigtsmæssig adfærd. Grundejerforeningerne har derfor selv betalt for en professionel måling af hastigheden langs Strandjægervej. Målingen blev foretaget i foråret 2014 mens der pågik omfattende vejarbejde. Til trods for denne almindeligvis fartdæmpende omstændighed viste målingen, at ca. 15% af bilisterne kører med en hastighed på 50 70 km/t. Dvs. at godt 77 ud af de 511 biler, der gennemsnitligt passerer Strandjægervej i døgnet, pr. definition kører for stærkt. Beboerne på vejen ønsker derfor, at der etableres foranstaltninger som både sænker forekomsten af uvedkommende trafik samt det generelle hastighedsniveau, så der sikres en maksimal hastighedsprofil på de af vejreglerne anbefalede 30-40 km/t 6. Teknisk Forvaltning har tidligere givet tilsagn om at støtte op om fartdæmpende foranstaltninger og derfor ønsker borgerne nu at gennemføre en 12 måneders forsøgsordning i form af egenfinansierede plastbump. Efter udløbet af forsøgsperioden foreslås det, at ordningen evalueres samtidig med, at en ordning med en eventuel vejspærring afklares. Grundejerforeningerne imødeser således en accept af den foreslåede forsøgsordning med midlertidige vejbump for at nedbringe risikoen for ulykker 1. 1 Færdselslovens 41 Side 1 af 6

2.0 Indledning Grundejerforeningen Strandjægervej og Andelsboligforeningen Engparken har fået udarbejdet dette notat med henblik på, at belyse det uhensigtsmæssige trafikale miljø langs Strandjægervej, og skabe en fornyet opmærksomhed omkring de farlige situationer det medfører. Som borger og trafikant i Dragør Kommune, opleves vejnettet generelt planlagt, velovervejet og hensigtsmæssigt i forhold til vejenes klassificeringer og funktioner. Vejenes udformning giver i stor udstrækning trafikanterne et indtryk af, hvilken type vej der færdes på, og dermed hvilke funktioner trafikanterne kan forvente at møde på strækningen. Indtrykket er med til at danne rammerne om engrundlæggende adfærd hos trafikanterne, som afspejler sig i deres måde at færdes på. Langs de større veje ses det blandt andet i form af mere eller mindre facadeløse strækninger med cykelstier samt få overkørsler og en højere tilladt hastighed. Her gives således et indtryk af, at bilister og fremkommelighed prioriteres. Langs de mindre veje ses blandt andet boligveje med mange overkørsler og lokale hastighedsdæmpende foranstaltninger. Her gives således et indtryk af, at der er en udpræget lokal trafik med ærindekørsel og en vej med flere funktioner og bløde trafikanter,hvor der skal udvises et større trafikalt hensyn. Trafikken på vejene udvikler sig konstant. På større veje sker det oftest på grund af regionale forhold, mens ændringer på de mindre og lokale veje oftest skyldes en lokal udvikling eller ændret funktioner langs med, eller i tæt tilknytning til vejene. Bilernes tekniske udvikling har ændret sig over tid, der gør at hastigheden ikke opleves på samme måde som tidligere. Trafikken langs Strandjægervej har udviklet sig mærkbart over de senere år. Udviklingen vurderes primært at skyldes udvidelse af omsorgscentret Enggården, samt den fortsatte udvikling af Store Magleby Skole. Langs Strandjægervej færdes der i dag mange bløde trafikanter. De mange bløde trafikanter er med til at underbygge vejens lokale funktion. Det findes dog meget bekymrende, at vejens udformning ikke har tilpasset sig de nyere og mere omfangsrige funktioner som vejen opfylder, og som tydeligst ses i form af de mange bløde trafikanter. Foreningerne langs Strandjægervej ønsker at sikre et trygt og sikkert trafikalt miljø langs vejen for at undgå ulykker. Ønsket bunder i en reel daglig bekymring blandt foreningens medlemmer ved situationer de har oplevet eller observeret langs vejen - oftest som nærved ulykker. Foreningernes generelle holdning er - i lighed med Færdselssikkerhedskommissionens - at hver ulykke er én for meget, og at det samtidig er hensigtsmæssigt at forebygge frem for at helbrede. Det er foreningernes opfattelse, at hensynet til trafiksikkerheden og den oplevede tryghed bør være en hovedforudsætning for udformningen af Strandjægervej. Af denne årsag har foreningerne gennem en længere periode været i dialog med Teknisk Forvaltning i Dragør Kommune. Dialogen har været kendetegnet ved Side 2 af 6

meget lange svartider, varierende holdninger og til tider en usaglig sagsbehandling. Dette notat er således udarbejdet med henblik på, at skabe et fornyet fokus på det uhensigtsmæssige trafikale miljø med høje hastigheder langs Strandjægervej, samt forslag til, hvordan det forbedres. 2.0 Strandjægervejs udformning og funktion Strandjægervej strækker sig parallelt med Søndre Strandvej mellem Wiedersvej og Krudttårnsvej. Strandjægervej er 1.000 meter lang jvf. Vejdirektoratets opgørelse og anlagt med en 5,1 meter bred vejbane samt fortov langs begge vejsider. På strækningen mellem Wiedersvej - Engvej er mulighed for længdeparkering langs den sydøstlige vejside, mens der er parkering forbudt langs den nord- vestlige vejside. 1: Omsorgscenter. 2: Tennis- og idrætsanlæg. 3: Vierdiget Skole På strækningen mellem Engvej - Krudttårnsvej er der mulighed for vinkelret parkering langs den nord-vestlige vejside, mens der er parkering forbudt langs den syd-vestlige vejside. Strandjægervej er klassificeret som en lokalvej (højeste fareklasse). Ud over at tjene de almindelige lokale færdselsbehov for borgerne langs vejen, udmærker Strandjægervej sig i særdeleshed fra øvrige lokalveje ved, at tjene mange andre og mere opmærksomhedskrævende formål. Opmærksomheden ønskes især henledt på: Stor andel af bløde trafikanter til og fra Dragør Skole En betydelig andel af omsorgcenterets beboere færdes dagligt langs vejen eller gør ophold som led i deres daglige rutiner Det forekommer ofte, at der foretages af- og pålæsning af ældre eller plejekrævende borgere på vejstrækningen ud for omsorgscenteret. Besøgende til og fra omsorgscenteret færdes i stor udstrækning langs Strandjægervej Tennisanlæggets brugere færdes via Strandjægervej Tilkørsel til institutionen Strandengene med bil eller som blød trafikant Strandjægervej anvendes som smutvej i lokalområdet både for bilister og bløde trafikanter Benyttes af lokalområdets beboere med ærinde til strandengene og badeanstalten Side 3 af 6

Strandjægervej tjener således mange forskellige trafikale formål og funktioner - herunder også funktioner som ikke er typiske i relation til en lokalvej. Vejens mange funktioner er med til at skabe et særligt trafikalt miljø. Et miljø som vejens foreninger ønsker skal være i centrum således, at færdslen med de mange og forskelligartede trafikantgrupper kan foregå på sikker og betryggende vis på alle tider af døgnet. Det er efter foreningernes vurdering ikke tilfældet i dag. Det er foreningernes vurdering, at der skal gennemføres lokale tiltag langs Strandjægervej således, at hastigheden på vejen tilpasses efter forholdene og vejens funktioner. En lav tilpasset hastighed er af afgørende betydning for trygheden og trafiksikkerheden. Lav hastighed vil alt andet lige betyde færre uheld, og desuden et lavere skadesomfang når uheldet alligevel måtte være ude. 3.0 Ønske om vejændringer samt bevæggrunde Gennem dialogen med Teknisk Forvaltning i Dragør Kommune er der fra forvaltningens side argumenteret for, at der er meget få fastsatte midler til, at udføre hastighedsdæmpende foranstaltninger på det kommunale budget. Et argument som foreningerne har søgt at imødekomme ved, at tilbyde, selv at finansiere de lokale tiltag som kan være med til, at sikre et godt trafikalt miljø langs Strandjægervej - inden for foreningernes økonomiske råderum. I juni 2013 resulterede en trafikal episode i en personpåkørsel. Et uheld som der efter foreningernes bedste overbevisning skete på grund af for høj hastighed. Uheldet medførte - efter foreningernes viden - heldigvis ikke alvorlig personskade. Hastigheden har stor betydning for både sikkerheden og trygheden. Lav hastighed betyder færre uheld, og et lavere skadesomfang, hvis uheldet sker. Analyser viser, at risikoen for at blive dræbt som fodgænger er mere end dobbelt så høj ved 50 km/t som ved at blive ramt med 40 km/t, og mere end 5 gange så høj ved 50 km/t som ved at blive ramt med 30 km/t 2. Foreningerne har i april-maj måned 2014 fået udført kalibrede trafiktællinger på 2 lokaliteter langs Strandjægervej gennem det professionelle tællefirma ATKI A/S. Trafiktællingerne har sammenlagt registreret hvad der svarer til en samlet årsdøgnstrafik (ÅDT) på 511 køretøjer 3. Trafikanterne færdes under omfattende vejarbejde med en samlet gennemsnitshastighed på cirka 32 km/t. 85 % af bilisterne kører 44 km/t eller derunder. 85%-fraktilen virker i udgangspunktet ikke alvorlig, men når den sammenholdes med at der blev foretaget vejarbejde samt Strandjægervejs fysiske udformning og funktion, giver den anledning til alvorlige bekymringer. Af trafiktællingerne ses det samtidig, at bilister der færdes med mellem 50-70 km/t forekommer rimeligt jævnt over dagen. Problemet med høje hastigheder anses således at værende af generel karakter. 2 Håndbog i Trafikplanlægning i byer, august 2012 - punkt 11.1 3 ÅDT er et udtryk for antallet af køretøjer der færdes på vejen over 24 timer (gennemsnit over året) Side 4 af 6

På Strandjægervej er der en meget stor og naturlig blanding af hårde og bløde trafikanter. Strandjægervej er med dens nuværende udformning blot ikke udformet til, at kunne afvikle den blandede trafik på sikker og betryggende vis. Herunder gives konkrete forslag til hvad der vurderes, kan være medvirkende til, at sikre et godt trafikalt miljø. 3.1 Vejspærring Som et konkret og meget effektfuldt tiltag foreslås det, at der etableres en spærring for hårde trafikanter på Strandjægervej 4. Spærringen kan med fordel foretages i grænsefladen mellem Strandjægervejs grundejerforening og Andelsboligforeningen Engparken ved Engvej. Foreningerne er opmærksomme på, at der er vejtekniske forhold vedr. venderadius og tilgængelighed som skal granskes nærmere før, en vejspærring kan blive en realitet. Ved en begrænset og moderat tilpasning af det eksisterende areal vurderes det umiddelbart, at der kan sikres tilstrækkeligt med vendeareal på begge sider af en eventuel vejspærring. Spærringen kan samtidig tilpasses områdets karakter og være med til, at forskønne vejarealet. Vejlukningen foreslås konkret drøftet i forlængelse af, at der er gennemført en 12 måneders forsøgsperiode med midlertidige vejbump. 3.2 Vejbump Der findes adskillige undersøgelser både i Danmark og udlandet som dokumenterer, at vejbump er et effektivt middel til at reducere hastigheden for biltrafik og antallet af trafikuheld. Samtidig øges trygheden langs vejene 5. Som et konkret og erfaringsmæssigt velfungerende tiltag foreslås det derfor, at der etableres en zone med en anbefalet hastighed på maksimalt 30 km/t (E53-zone) langs Strandjægervej. Med henblik på at understøtte zonens anbefalede maksimale hastighed foreslås det, at der - i tillæg til vejens allerede eksisterende smalle vejprofil - etableres vejbump. Tiltaget er yderligere understøttet af vejreglernes anbefaling til en hastighedsklasse på mellem 30-40 km/t på lokalveje med et samlet kørebaneareal på 5,1 meter som det er tilfældet på Strandjægervej 6. Med udgangspunkt i vejreglernes anbefalinger foreslås det, at der forsøgsmæssigt etableres 12 vejbump i plast langs Strandjægervej. Vejbumpene vil reducere hastighederne samtidig med, at der sikres et mere jævnt hastighedsprofil langs vejen. Et jævnt hastighedsprofil giver - alt andet lige - mindre støj og luftforurening 7. 4 Håndbog i Trafikplanlægning i byer, august 2012 - punkt 11.3.4 5 Hastighedsplanlægning af Mørkhøjkvarteret evaluering af trafikpuljeprojekt i Gladsaxe. Rapport 182. Vejdirektoratet 1999. Samt hastighedszoner reducerer ulykkerne. L. Agustsson og L.H. Jacobsen. Dansk Vejtidsskrift 9/2001 6 Byernes trafikarealer, hæfte 3, tværprofiler - punkt 3.1.2 7 Erfaringsopsamling om trafiksanering med hastighedsdæmpning, Vejdirektoratet 29. marts 2004 Side 5 af 6

Foreningerne er indstillet på at afholde udgifterne til sådanne vejbump med henblik på, at højne det trafikale miljø langs vejen. Dragør Kommune er imidlertid velkommen til at deltage i udgifterne, hvis det måtte være en mulighed. I lighed med at Dragør Kommune forvalter borgernes skatter, forvalter foreningerne langs Strandjægervej deres medlemmers indbetalte midler. Det antages, at det er et fælles mål, at få størst mulig effekt for skatterne og/eller de indbetalte midler. Efter foreningernes vurdering opnås det ved, at anvende præfabrikerede typegodkendte vejbump i plast. Bumpene kan erhverves og anlægges for en - taget foreningernes mange børnefamilier og ældre i betragtning - rimelig pris på i alt cirka 6.000kr pr. bump. Foreningerne har allerede på forkant undersøgt forskellige muligheder i forhold til placeringer således, at bumpene placeres hensigtsmæssigt og på et belyst vejareal. Samtidig har foreningerne indhentet "godkendelse" fra de grundejere som vil komme til, at have et bump direkte ud for deres ejendom. 4.0 Strandjægervej i et lokalt perspektiv Strandjægervej ligger i et område med mange andre lokalveje som ligeledes tjener lokale funktioner. Der ses dog ikke umiddelbart andre lokalveje i området, som tjener et lige så bredt felt af funktioner, som samtidig genererer bløde trafikanter i samme omfang. Alligevel ses det at flere lokalveje er udstyret med diverse hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det giver anledning til bekymringer i forhold til, hvordan den overordnede trafikplanlægning og prioritering i Dragør foretages. Foreningerne langs Strandjægervej håber således, at Dragør Kommune vil se dette notat som et konstruktivt oplæg til en videre dialog og samarbejde omkring det trafikale miljø langs Strandjægervej. Det er foreningernes forhåbning og ønske, at der findes en løsning som alle kan stille sig tilfredse med - ikke mindst de bløde trafikanter inden der sker dødsulykker på Strandjægervej. Foreningerne foreslår derfor, at der opsættes midlertidige vejbump langs vejen i en forsøgsperiode på 12 måneder. Herefter kan løsningen drøftes og evalueres i et konstruktivt fællesskab mellem foreningerne og Dragør Kommune. Foreningerne imødeser Dragør Kommunes accept til den foreslåede forsøgsordning. Side 6 af 6