Projektarbejde. Den store danske encyklopædi definerer projektarbejde således: Projektarbejde er defineret som en problem- og produktorienteret undervisningsmetode, som skal muliggøre arbejde med tværgående emner og problemstillinger. Projektarbejde, der bygger på en høj grad af elevmedbestemmelse, skal ifølge Folkeskoleloven fra 1993 indgå i en vekselvirkning med den faglige undervisning i hele skoleforløbet og har på 9. klassetrin form af en projektopgave. Projektarbejde efterspørger elevernes egen stillingtagen og indeholder krav om tværfagligt arbejde. Projektarbejde er en forudsætning for at arbejde med projektopgaven. Projektarbejde er den eneste arbejdsform, der stilles krav om i folkeskoleloven Undervisning i projektarbejde skal ses som et forløb, der varer fra 0. til 9. klasse. Mange forskellige aktiviteter, emnearbejder osv. peger frem mod projektarbejde og dette er en velkendt del af vores undervisning. Projektarbejde har elevernes nysgerrighed som forudsætning, og her er det afgørende, at arbejde bevidst med at stille spørgsmål, søge svar, spørge mere og formidle ikke i forhold til et fag, men en problemstilling/undren. Undrekultur skal læres, og skolens årgangsteam kan i fællesskab arbejde på at udvikle og styrke en sådan. Vi kommer her med et bud på en mulig progression i udvikling af projektarbejde, samt arbejdsmåder, der er nødvendige for at kunne lave et godt projektarbejde. Skolens koordinationsudvalg har besluttet, at teamenes arbejde med projektarbejde skal skrives ind i årsplanen. Progressionsplan I hele forløbet: Fasthold det projektforberedende arbejde emnearbejde, storyline, fri selvvalgt opgave og princippet om fordybelse under vejledning. Tænk på at informationssøgning, gruppedannelse og arbejde, fremlæggelser mv. kan øves inden for fagene, men som bevidst strategi i det tværfaglige projektforberedende arbejde. Indskoling: 0. 2. klasse. - Arbejde selvstændigt med mindre, overskuelige arbejdsopgaver - Vælge en opgave blandt flere mulige - Afprøve samarbejde med forskellige makkere (to og to) - Bede om hjælp/give hjælp - Vælge aktivitet/værksted planlægge, sætte mål, vurdere resultat - Evt. mindre emnearbejder - Undretid: Små og store spørgsmål, dagligt. (Bevare nysgerrighed og evne og lyst til at lære.) Øve informationssøgning og fremlæggelse. Træne den fokuserede opmærksomhed: 1
- Koncentrationsevne - Vedholdenhed - Evnen til at udelukke forstyrrelser Mellemtrin: 3. 6. klasse På mellemtrinnet skal eleverne begynde at arbejde med delelementer af egentligt projektarbejde: Inddragelse af eleverne i valg af overordnet emne/tema. Valg af delemner. Hvordan danne grupper? Hvad er det gode gruppearbejde? Hvordan tilrettelægge og styre arbejdsprocessen (arbejdsmodel, logbog, vejledning mv.)? Hvad er en god fremlæggelse (husk der er mange forskellige måder at fremlægge på)? Der er for voldsomt at arbejde med alle disse elementer i samme forløb, så det er en god ide, at fordele fokuseringen på de enkelte elementer over hele mellemtrinnet. Undervejs formulerer klasserne sig om deres erfaringer og de skrives ned/hænges op. Se eksempler i bogen Tværfagligt projektarbejde på mellemtrinnet. Valg af indhold i projektarbejdet Indholdet skal være meningsfuldt for den enkelte elev/gruppe. Det er vigtigt, at eleverne tidligt inddrages i valg af overordnet emne i hvert fald nogle af gangene. Hvordan får vi eleverne til at undre sig? Hvordan stimulerer vi deres spørgelyst? Hvordan finder vi arbejdsspørgsmål, som er udtryk for elevernes og ikke lærerens interesse? Også når det handler om at vælge delemner under et overordnet tema? Undredage: Stil et undrende spørgsmål: (ex: Hvorfor falder satellitter ikke ned? Hvordan bestemmer man, hvad gaderne skal hedde? Hvorfor er græs grønt? Hvad er maling? Hvordan fungerer et køleskab? Hvor har man talentet fra? Hvad får mennesker til at slå hinanden ihjel? Hvem opfinder nye ord?) Beslut hvem du vil spørge eller hvor du vil finde svarene. Hvor får du de bedste svar? Fortæl om eller vis dine svar for klassen Stil nye, undrende spørgsmål til dine svar. Lad eleverne vælge undrespørgsmål ud fra interesse. Nogle spørgsmål er det ikke muligt at få svar på, men man kan så blive klogere på delspørgsmål undervejs, eller dummere på et højere niveau. Erfaringer: 1. Det er ikke interessant at spørge om noget, man egentlig kender svaret på. 2. Ingen spørgsmål er for dumme. 3. Til de fleste svar på spørgsmål knytter der sig nye og spændende spørgsmål. 2
I undredage får eleverne mulighed for at træne følgende relevante arbejds- og udtryksformer at arbejde selvstændigt og selvvirksomt at overveje forskellen på at arbejde alene eller i gruppe at erfare og afprøve musiske erkendelses- og udtryksformer (især i forbindelse med fremlæggelse af svar) at fremlægge for klassen. Det er godt at stille skiftende krav til arbejdsform (gruppe/alene), produkt (planche/ foredrag/ PPshow mv.), fremlæggelse (tidsbegrænsning/ ikke tidsbegrænsning, for klassen/ for fremmede ). Arbejdet med de fire typer af spørgsmål (fakta, forklaring, vurdering, handling) bør være bevidst og bør kendes af eleverne. Det betyder, at arbejdet med dem kan vægtes forskelligt i forskellige perioder. Ind imellem kan der satses på at alle fire typer spørgsmål rummes i et forløb. De ældste klasser: 7. 9. klasse Her bør der være særligt fokus på inddragelse af eleverne i valg af overordnet emne/tema. Det kan fx foregå sådan: Klassen/årgangen laver brainstorm alle ideer på tavlen. Kan nogle af emner grupperes under overemner? Hvilke perspektiver rummer overemnerne lav evt. mind map for hvert emne. Hvilke muligheder viser der sig nu? Det videre arbejde kan blandt andet bestå i at undersøge nærmere - Hvad er et godt spørgsmål? - Kan man blive bedre til at spørge? - Hvordan kan man afgrænse en opgave uden at føle sig begrænset? - Hvordan formuleres en problemstilling? - Hvordan fokuserer man på arbejdsproces og ikke på produkt? - Hvorfor kan fremlæggelser opleves såvel kedelige som spændende og inspirerende? - Hvordan kan det lykkes at formidle i fremlæggelser? Der kan arbejdes med forskellen på undersøgende spørgsmål og spørgsmål, der lægger op til analyse og vurdering. Overvej hvordan vi kan hjælpe eleverne med at problemorientere deres spørgsmål, uden at det bliver lærerens spørgsmål? Problemstillinger kan ikke formuleres fra starten. Eleverne skal have accept på et emne/tema, som læreren tror på kan føre til en problemstilling. Til en start kan der arbejdes med at sløjfe/ændre de spørgsmål, der ikke findes svar på (fx Er der liv på andre planeter? Kan blive omformuleret til: hvordan hvem hvor - undersøger man, om der er liv i rummet?) For at komme nærmere en forståelse af, hvad en problemstilling er, kan der arbejdes på at skelne imellem undersøgende spørgsmål (hvem, hvordan, hvilke, hvor?) forklarende spørgsmål (hvorfor?) analyserende spørgsmål (hvilke forskellige opfattelser, hvordan kan det være?) vurderende spørgsmål (Hvad mener vi om det, Hvad kan man gøre?) 3
Sæt modsætninger op, så er det nemmere at finde vurderingsspørgsmål, dvs. find modsætningsfyldte temaer (fx hvis økologiske varer er så meget sundere, hvorfor er der så ikke flere, der køber dem?) Der kan sættes fokus på processen ved fx at skærpe kravene til produkt og fremlæggelse. En model for projektopgaven kunne se sådan ud: - Vælg overordnet tema - Stil undrespørgsmål til temaet - Der arbejdes og fremlægges - Hvilke nye spørgsmål gav dette anledning til? - Kan der nu formuleres problemstillinger, der rummer alle fire typer spørgsmål dvs. spørgsmål, der ikke kun er undersøgende og analyserende, men også vurderende og handlingsrettede? På denne måde bliver undrespørgsmål udgangspunkt for fordybelse. Det er vigtigt at sørge for, at eleverne ikke skal begynde på et nulpunkt med hensyn til det emne, de skal lave projekt om. Input, oplysning, diskussion og debat om det overordnede tema er en nødvendighed for, at eleverne har et ståsted, hvorfra de kan stille mere kvalificerede spørgsmål. Vedrørende fremlæggelser og måder at arbejde med dem på: Se artiklerne om undredage 2 og 3 fra SPF, bilag 2 og 3. Se også hvad der kom ud af det, nemlig Fede fremlægger Fiduser og Fatale fremlægger Fadæser, bilag 4 og 5. Arbejdsmåder i hele forløbet Informationssøgning: Læse Personlig henvendelse, fx telefonisk Samtale/interview Sansning Internet Der skal arbejdes målrettet på, at eleverne lærer disse arbejdsformer. Det handler fx om faglige læsekurser, telefonetik, interviewteknik, registrering af data/oplevelser mv., kurser i søgning på Internettet. Gruppearbejde: Gruppearbejde skal læres, og klasserne skal selv udvikle deres egne regler for arbejdet. Se Tværfagligt projektarbejde med start i 1. klasse og Tværfagligt projektarbejde på mellemtrinnet. Vær bevidst om hvordan grupperne dannes og hvorfor. Læreren skal være meget styrende, eleverne har ikke noget stort erfaringsgrundlag for at vælge sig i en gruppe, som de kan udvikle sig i. Fremlæggelse: Nogle fremlæggelser virker godt, andre virker slet ikke. Hvad gør en fremlæggelse god, hvilke krav stiller en god fremlæggelse til fremlæggerne og publikum? Hvilke hjælpemidler er hensigtsmæssige osv? Det er vigtigt, at fremlæggelser for de større elevers vedkommende foregår på udebane. De skal løftes ud over det sædvanlige, eleverne skal være tændte. Andre rammer end de sædvanlige trygge stiller krav, udfordrer og gør det til noget særligt, der fortjener særlig opmærksomhed og umage. Understreg det formidlende aspekt ved fremlæggelse. 4
Koordinationsudvalget har besluttet, at fremlæggelserne i 9. klasse skal foregå på skolebiblioteket eller et andet sted uden for det sædvanlige miljø. Det kan fx være salen (drama mv.), personaleværelset, fysiklokalet, økobasen. Produkt: Eleverne skal trænes i at vælge den form deres præsentation af arbejdet skal have. Der er mange muligheder: planche, video, lydproduktion, drama, foredrag osv. Hvad er bedst egnet til at formidle netop det emne/den problemstilling, der er arbejdet med? Valg af materialer, layout osv er elementer, der forudsætter undervisning. Lærerens rolle. Læreren skal have det samlede skoleforløb for øje. I hele forløbet skal der undervises i at arbejde på den måde, som projektopgaven egentlig er en afsluttende evaluering af. Når eleverne har valgt undrespørgsmål/problemstilling er det dem, der har den røde tråd og læreren fungerer som konsulent og vejleder. Efterbearbejdning af elevernes arbejde er en afgørende proces. Det er her eleverne har mulighed for at blive bevidste om, hvad de gjorde og hvorfor, og hvordan det kan ændres/udvikles. Det er vigtigt med åbenhed om proces og mål. Problemorientering indebærer, at man arbejder med udgangspunkt i en kombination af Dataspørgsmål. Bruges til at skaffe sig viden. Forklaringsspørgsmål. Hvilke forklaringer gives der på, at tingene har udviklet sig i den retning? Forudsætter dataspørgsmål. Vurderingsspørgsmål. Er det godt eller ikke godt, at det forholder sig sådan? Gerne flere vurderinger. Handlingsspørgsmål. Indebærer som minimum refleksion, tænkning, der formidles. Bør der gøres noget? Hvad? Se eksemplet med hajen, bilag 1. Fælder. I projektugen Eleverne søger for upræcist og ukritisk og printer bjerge af papir ud. Sørg for at begrænse elevernes informationssøgning til diverse baser, vi selv har liggende. Undervis i hvad der er værd at printe ud. Informationssøgning hører til i fasen inden projektugen. Tid Hvis et emnearbejde kører over for lang tid, dør det. Hvis tiden er for knap, glipper fordybelsen og frustrationen breder sig. Vær opmærksom og forberedt på, at tidsbehovet kan være forskelligt fra gruppe til gruppe. Hellere for kort end for lang tid. Planlæg i meget god tid. Og vær så parat til at ændre planlægning med kort varsel. Opgaveformulering Emnet/problemstillingen er for stor, for upræcis. Udtrykker måske ikke reel undren, så eleverne kommer til at arbejde med noget, de i virkeligheden ved i forvejen. Indskrænk emnet, eleverne skal vide, hvad de skal arbejde med. Der skal undervises i at stille spørgsmål til emnerne. 5
Power Point Nogle elever tror, at projektopgave er lig med en Power Point-præsentation! PP er kun et supplement til opgaven, som kan støtte fremlæggelsen. Publikum skal ikke sidde og læse under en fremlæggelse. Fremlæggelser Se Fatale fremlægger Fadæser, bilag 5. Overvej nøje tid, sted, indretning, hjælpemidler, teknikker mv. Manglende overblik over udviklingen i klassens projektarbejde. Husk hvordan I har arbejdet og med hvad. Erfaringerne skal kunne gives videre til de næste, der skal have klassen, hvis man vil sikre en progression. En projektarbejdslogbog, som følger klassen, kan være en god ide. Husk i god tid: At bestille apparatur på skolebiblioteket At bestille materialer på CFU At give besked til valgfagslærere om projektugen. 8. klasse skal i årsplanen skrive tidspunktet for projektarbejde, så der er mulighed for at udnytte valgfagsresurserne bedst muligt. Projektopgaven i 9. klasse Fra bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse 2004: 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave. Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. 2. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, der er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Stk. 2. Det overordnede emne skal kunne perspektiveres og lægge op til formulering af delemner med problemstillinger, der inddrager stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og samfundsområder samt giver udfordringer til den enkelte elev. 3. Klassens eller klassetrinnets lærere samt eventuelt andre lærere vejleder under hele processen eleverne om arbejdet med projektopgaven. Stk. 2. Lærerne skal i løbet af projektugen give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens 18, med hensyn til 1) indkredsning af problemstillingen, 2) afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til problemstillingen, 3) valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer, 4) valg og brug af indhold og metoder, 5) valg og brug af kilder og materialer, 6) valg og brug af udtryksform, 7) fremstilling af produkt og 8) tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen. 4. Eleverne skal forud for arbejdet med projektopgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen, jf. 7. 6
5. Arbejdet med projektopgaven afsluttes inden udgangen af april. Eleverne gives en uge med 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af deres arbejde. Projektopgaven skal være bedømt senest 1 uge, før de skriftlige prøver finder sted. 6. Projektopgaven skal resultere i en fremlæggelse, hvor produkt og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som stilles til rådighed. Overordnet tema og delemner Overvej nøje valg af overordnet emne. Udgangspunktet skal være, at de enkelte projekter belyser forskellige problemstillinger ved et tema ikke at finde et begreb, der kan rumme alle elevernes forskellige ideer til indhold. Temaet skal være så bredt, at der kan arbejdes tværfagligt, men ikke så bredt, at der nærmest kan rumme alt det gør det også sværere at fokusere de enkelte projekter. Eksempler: Kultur er for bredt, Fritidskultur mere afgrænset og med mange muligheder. Miljø / Global opvarmning Forbindelser / Broer Regler / Grundloven Skolebiblioteket har udarbejdet et kompendium om projektopgaven i 9. klasse, som udleveres til lærerne på mødet om projektarbejde på biblioteket ved skoleårets start. Det indeholder elevark til arbejdet med alle dele af projektopgaven problemformulering, proces og fremlæggelse. Desuden er der eksempler på vurderingsskemaer, konkrete vurderinger fra de seneste skoleår, og eksempler på problemstillinger. Lærerne vælger selv, hvilke dele af kompendiet, de vil kopiere og bruge med deres elever. På baggrund af de seneste års erfaringer må vi stærkt anbefale følgende: Før ugen går i gang: Skolebiblioteket får en plan for gruppernes arbejde/problemformulering altså hvem arbejder med hvad. Det øger mulighederne for kvalificeret hjælp. Skolebiblioteket får en plan for fremlæggelser. Teamet booker PC ere og AV-udstyr i god tid, dvs. mindst 1 måned før. Elever, der vil bruge video, skal have brush-up-kursus inden projektugen. Gruppernes brug af AV-udstyr skal koordineres og organiseres af lærerne. Teamene udstyrer eleverne med praktisk udstyr (sakse, lim, hæftemaskiner mv.). Årgangens lærere har ansvaret for eleverne, når de arbejder på skolebiblioteket/elevværkstedet. Der er normalt åbent i denne uge, så der er mange opgaver samtidig med projektarbejdet. 7
Skolebiblioteket tilbyder lærer- og elevkurser i lyd, video, Power Point, billedbehandling og søgning på nettet vejledning/oplæg til klasserne at være sparringspartner og vejleder allerede ved planlægningen af det overordnede emne for at sikre, at der er egnede materialer til at belyse emnet alsidigt og bredt at tilvejebringe materialer at formidle kontakt til diverse institutioner fx CFU, folkebibliotek og lokalarkiv at udarbejde retningslinjer og tilbyde hjælp til kontakt ud af huset, så eleverne har forberedt sig, eksempelvis via materialet Operation Pli, bilag 10 at stille faciliteter og udstyr til rådighed og vejlede i brugen, så eleverne har mulighed for at arbejde med billeder, lyd og video baggrundslitteratur til lærerne, se litteraturliste. Udvidet åbningstid en eller flere dage i projektugen Undervisning i brug af medier: Denne progressionsplan for projektarbejde skal ses i sammenhæng med skolens medieplan, som er under udarbejdelse. Medieplanen vil komme til at indeholde projektbeskrivelser og eksempler på produkter for medieforløb i indskolingen, på mellemtrinnet og i de ældste klasser. Den vil dermed også være en beskrivelse af de muligheder for mediekurser og progressionen i dem, som skolebiblioteket tilbyder og som tager udgangspunkt i et projektindhold (og dermed er direkte anvendelige). Det er det gennemgående arbejde med medier i hele skoleforløbet, der skal kvalificere eleverne til at bruge medier i projektopgaven i 9. klasse, således at der kun er behov for genopfriskningskurser før projektugen. I øvrigt henviser vi til Junior PC-kørekortet, som beskriver, hvornår der skal arbejdes med digitale medier. Elektroniske medier er ikke alt! Brug projektuger til også at fokusere på spændende præsentationsformer drama, paneldiskussion for og imod, tegneserie, plakatsøjle og meget mere. Se elevfolderen om projektopgaven. Bilag Bilag 1: Hajen (eksemplariske spørgsmål i fire kategorier) Bilag 2: Forudsætninger for at kunne arbejde projektorienteret en progressionsplan Bilag 3: Projektmodel for mellemtrinnet Bilag 4: Arbejdsmodel brugt i 3. og 4. klasse Bilag 5: Projektopgaven i 9. klasse en nethåndbog Bilag 6: Operation PLI 8
Bilag 7: Om informationssøgning Bilag 8: Fede fremlæggerforslag Bilag 9: Fatale fremlæggerfadæser Bilag 10: Eksempel på projektopgave i 7. klasse Bilag 11: Vurdering af projektopgaven Bilag 12 og 13: Eksempler på vurderingsskemaer Bilag 14: To eksempler på problemformuleringer, 9. klasse Bilag 15: To eksempler på bedømmelse af projektopgaver i 9. klasse Bilag 16: Undredage 1 Bilag 17: Undredage 2 Bilag 18: Undredage 3 Litteraturliste Skolebiblioteket har en mappe om Projektarbejde, hvor I kan se eksempler på problemformuleringer og vurderinger af projekter i 7. 9. klasse. Mine projekter, Lola Nielsen, Gyldendal 2006 God! Projektopgaven i 1999, Signe Holm-Larsen, Undervisningsministeriet 2000 Projektarbejdsformen en guide, Hans Jørgen Kristensen, Danmarks Lærerforening 1990 Tværfagligt projektarbejde med start fra 1. klasse, Marianne Gjelstrup m.fl., Kommuneinformation 1996 Tværfagligt projektarbejde på mellemtrinnet, Marianne Gjelstrup m.fl., Klim 1998 Vejene videre projektopgaven fortsætter, Susanne V. Knudsen, Kroghs Forlag 1996 Projektarbejde i dansk: Projektklar?, Betty Folino og Christina Hellensberg, Gyldendal 2003 Projekt i dansk, elevbog og lærervejledning, Lise Ammitzbøll m.fl., Dansklærerforeningen 2003 9