Fra kælder til kvist. Køreplan for projektarbejdsformen på Eggeslevmagle Skole. Udarbejdet i skoleåret 2003/2004

Transkript

1 Fra kælder til kvist Køreplan for projektarbejdsformen på Eggeslevmagle Skole Udarbejdet i skoleåret 2003/2004 Køreplanen består af: Et afsnit med overskrifterne: Hvorfor projektarbejde Projektarbejdsformen Projektopgaven Definition af projektarbejdsformen Principperne bag projektarbejdet Elev- og lærerroller i projektarbejdet Elevkompetencer - Herunder skematisk opstilling af elevfærdigheder til projektarbejdsformen dels ordnet efter, hvornår færdighederne skal være indlært dels efter, hvornår færdighedsindlæringen kan begynde. IT-kompetencer Forældreinformation Struktur En litteraturliste, som løbende opdateres. Listen er hentet fra følgende hjemmeside: www. bibliotek.dk med søgeordet projektopgaven. Køreplanen er udarbejdet 2004 af Dorthe Thirslund, Gitte Achton, Karin Bergman, Jacob Mortensen og Hans Eberholst Billederne i køreplanen er fra kursus i projektarbejde for skolens lærere i skoleåret 2002/2003 1

2 Hvorfor projektarbejde? Formålet med denne køreplan for projektarbejdet ved Eggeslevmagle Skole er at tilføre skolen et didaktisk redskab, som rummer integrationen af elevernes faglige basis og personlige udvikling. Af folkeskolelovens formålsparagraf fremgår det, at sigtet med skolens virksomhed er dobbelt. Den skal på samme tid varetage en dannelses- og uddannelsesfunktion. Uddannelsesdelen er fagenes centrale kundskaber, som eleverne gennem undervisningen skal tilegne sig. Dannelsesdelen er en personlig udvikling, som skolen skal skabe rum for. En væsentlig del af nytænkningen i den eksisterende folkeskolelov fremgår af 5 stk. 1. Her pålægges skolen at tilbyde eleverne en undervisning, som vekselvirker mellem tilegnelse af de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer samt muligheden for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem tværgående emner og problemstillinger. Hensigten hermed er, at eleverne skal have mulighed for fordybelse og oplevelse af sammenhæng. Indførelsen af de tværfaglige forløb er dels en konsekvens af de mange års forsøgs- og udviklingsarbejde, dels en voksende erkendelse af, at de udfordringer og problemstillinger i tiden, som skolens virksomhed skal bidrage til løsningen af, ikke lader sig tyde og forstå alene på baggrund af enkeltfaglig indsigt. For at fremme forståelsen for disse komplekse problemstillinger og honorere de udefra kommende krav, må skolens undervisning være mere helhedsorienteret og tage sit udgangspunkt i problemstillinger. Dette kan opnås med projektarbejdsformen, som efterhånden vil kvalificere elevernes personlige, sociale, handlingsmæssige, kulturelle og faglige kompetencer. 2

3 Projektarbejdsformen Klassen eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, der er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere forskellige faglige vinkler, men samtidig så snævert, at det også reelt bliver en fællesnævner for disse vinkler. Det overordnede emne skal lægge op til formulering af delemner, der inddrager stofområder metoder arbejdsforme udtryksformer fra flere fag, og som giver udfordringer til hele elevgruppen. Lærernes vejledning skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne forudsætninger og interesser med hensyn til indkredsning af delemne med én eller flere problemstillinger afgrænsning af projektarbejdets indhold valg af brug af arbejds- og undersøgelsesformer valg og brug af fagområder og bærende principper valg og brug af kilder og materialer valg og brug af udtryksform fremstilling af produkt tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen aktiv deltagelse i evalueringen under og efter forløbet Projektarbejdet skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksform og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som skolen kan stille til rådighed. 3

4 Projektopgaven Som en afslutning på projektarbejdsformen gennem HELE skoleforløbet udfører eleverne på 9. klassetrin en obligatorisk projektopgave. Arbejdet med projektopgaven giver eleverne mulighed for at få en bredere vurdering af deres arbejde med et tværgående emne på grundlag af en eller flere problemstillinger. Projektopgaven forudsætter således, at eleverne besidder en lang række kompetencer. Skal disse kompetencer være til stede i 9. klasse, må de oparbejdes kontinuerligt. Der må være en progression i oparbejdelsen. Altså må projektarbejdsformen være en integreret og væsentlig del af undervisningen i hele skoleforløbet. Definition af projektarbejdsformen Projektarbejdsformen er en af mange organisationsformer. Projektarbejde er ud fra et overordnet emne at lave problemformulering fordybe sig, udforske analysere og ordne, bearbejde erfaringer og oplevelser mangesidigt formidle kreativt og interesseskabende for en fastlagt målgruppe Under hele forløbet og under evalueringen skal man kunne give og modtage konstruktiv kritik. 4

5 Principperne bag projektarbejdet I teorien bygger projektarbejdet på en række principper, som er styrende for den pædagogiske praksis. Problemorientering undersøgelse på baggrund af undren, spørgsmål, forskning ønske om udbygget forståelse af sammenhæng holdningsdannelse samfundsrelevans Produktorientering slutproduktet synligt, kvalitativt, kreativt, skal fremlægges for andre skal demonstrere den nye, dybere forståelse og forholde sig til det overordnede emne Deltagerstyring og/eller fællesstyring elever og lærere i dialog om det fælles projekt Tværfaglighed og dermed faglighed/faglig kvalitet funktionel tværfaglighed, hvor emnet er udgangspunktet ikke fagene Eksemplarisk indholdsvalg projektresultaterne skal have bred relevans og kunne fremstå som eksempler for andet og mere der skal være en overførselsværdi af arbejdsformer og undersøgelsesmetoder 5

6 Elev- og lærerroller i projektarbejdet Eleven Eleven skal være producerende, ikke reproducerende. Eleven må tage medansvar for egen læring, udarbejde arbejdsplaner, skabe, agere, evaluere, være aktiv og opsøgende. Læreren Læreren er ikke eneansvarlig for læringsresultat, indhold og metoder. Lærerens rolle er i høj grad at være en støtte for elevens egen aktivitet. Læreren skal være: formidler af viden vejleder for eleverne i deres søgen efter viden inspirator når eleverne går på opdagelse i fantasiens og kreativitetens land aktiv lytter og evaluator under og efter elevens arbejdsproces. Lærerteam For at sikre tværfaglighed med flere faglige kvaliteter er det en stor fordel at arbejde i lærerteam. Lærerteamet må sikre, at der under udvikling af elevkompetencer gennem skoleforløbet sker en glidende overgang fra lærerstyring til deltagerstyring. 6

7 Elevkompetencer Børn er født sansende med resurser til at gå ind i dialoger kommunikativt og socialt. Gennem samspil med andre bliver resurserne til kompetencer. Skolen skal derfor give eleverne muligheder for at udnytte deres mange sanser og resurser. Vi skal sætte det enkelte barn i centrum. Personlige kompetencer Personlige kompetencer er udgangspunktet for al øvrig kompetenceudvikling. Eksempler på personlige kompetencer: basal tillid, selvfølelse, selvtillid, selvværd, selvopfattelse, selvdisciplin, selveffektivitet, fantasi, nysgerrighed og kreativitet. De personlige kompetencer er nødvendige for at kunne indgå i sociale sammenhænge. Sociale kompetencer Eksempler på sociale kompetencer: evne til refleksion, evne til fortolkning og formulering samt evne til at være sensitiv over for andres ønsker og behov. Gode personlige og sociale kompetencer giver gode handlingskompetencer. Handlingskompetencer Eksempler på handlingskompetencer: gensidighed, udvidet ansvarlighed, funktionalitet, motivation og analyserende adfærd Kulturelle kompetencer Er resultatet af aktive, fortolkende og handlende processer, som bygger på åben kommunikation, medbestemmelse og ansvar, åndsfrihed og demokrati Faglige kompetencer Fremgår af fagenes køreplaner og centrale færdigheds- og kundskabsområder På de efterfølgende sider er oplistet en række færdigheder, som eleverne skal indlære i skoleforløbet. IT-færdighederne har vi valgt at bringe som selvstændigt bilag, idet disse vil ændre sig med den teknologiske udvikling samt i forhold til områdets politiske prioritering. 7

8 Hvornår skal færdigheder være indlært: Færdigheder lært i 1. klasse: Afspille bånd og CD Tænd- og slukkursus på pc er Færdigheder lært i 2. klasse: Anvende diskette Kende tastaturet på pc er Klippe Lime Skrive tal og bogstaver Færdigheder lært i 3. klasse: Billedcollage Fortælle Skrive skilt Skrive tekster Færdigheder lært i 4. klasse: Alfabetisering Færdigheder lært i 5. klasse: Dagbog (bagudrettet) Synge Tegning Færdigheder lært i 6. klasse: Artikulere, tale klart Holde foredrag med noter Stikordskort ved taler Færdigheder lært i 7. klasse: Bibliotekskundskab Datakatalogsøgning/ elevweb (bibliotek) Fotografere Logbog (fremadrettet med planlægning) Pli udenfor skolen Regneark Stille undre-spørgsmål Søge oplysninger i fagbøger Søge på Internettet Tekstbehandling Telefonere - samtale med fremmed Videofremstilling og -redigering Færdigheder lært i 8. klasse: Billedteknikker - diverse Brochure Danne gruppe med udgangspunkt i projektarbejde Disponere fremlæggelse Drama / kropssprog Dukketeater Interviewe Kildeangivelse / litteraturliste Lave aftale med institution o.l. Maleri Optage på båndoptager Performance Plakat Planche Power Point Publisher Skyggespil Tableau vivant Udarbejde spørgeskema Udstilling Færdigheder lært i 9. klasse: Problemformulering Statistik Vedr. IT-færdigher: Se særskilt bilag 8

9 Forslag til hvornår færdighedsindlæringen kan begynde: Indøvelse kan begynde i børnehaveklassen: Afspille bånd og CD Artikulere, tale klart Bibliotekskundskab Billedteknikker - diverse Dagbog (bagudrettet) Drama / kropssprog Dukketeater Fortælle Klippe Lime Maleri Performance Pli udenfor skolen Skrive tal og bogstaver Stille undre-spørgsmål Synge Tegning Tænd- og slukkursus på pc er Udstilling Videofremstilling og redigering Indøvelse kan begynde i 1. klasse: Alfabetisering Billedcollage Kende tastaturet på pc er Skrive tekster Indøvelse kan begynde i 2. klasse: Anvende diskette Logbog (fremadrettet med planlægning) Skrive skilt Søge oplysninger i fagbøger Tekstbehandling Indøvelse kan begynde i 3. klasse: Danne gruppe med udgangspunkt i projektarbejde Datakatalogsøgning/ elevweb (bibliotek) Holde foredrag med noter Planche Indøvelse kan begynde i 4. klasse: Disponere fremlæggelse Fotografere Kildeangivelse / litteraturliste Regneark Statistik Søge på Internettet Telefonere - samtale med fremmed Indøvelse kan begynde i 5. klasse: Brochure Plakat Indøvelse kan begynde i 6. klasse: Lave aftale med institution o.l. Udarbejde spørgeskema Vedr. IT-fædigheder: Se særskilt bilag Indøvelse kan begynde i 7. klasse: Interviewe Optage på båndoptager Problemformulering 9

10 Indlæring af færdigheder ordnet alfabetisk 10 KAN MAN EFTER BØR BEGYNDE Afspille bånd og CD 1 0 Alfabetisering 4 1 Artikulere, tale klart 6 0 Avisfremstilling * Bibliotekskundskab 7 0 Billedcollage 3 1 Billedteknikker - diverse 8 0 Brochure 8 5 Dagbog (bagudrettet) 5 0 Danne gruppe med udgangspunkt i projektarbejde 8 3 Dans og bevægelse * Datakatalogsøgning/ elevweb (bibliotek) 7 3 Digt * Disponere fremlæggelse 8 4 Drama / kropssprog 8 0 Dukketeater 8 0 Eventyr * Fortælle 3 0 Fotografere 7 4 Holde foredrag med noter 6 3 Hørespil * Interviewe 8 7 Kabaret * Kildeangivelse / litteraturliste 8 4 Klippe 2 0 Lave aftale med institution o.l. 8 6 Lime 2 0 Logbog (fremadrettet med planlægning) 7 2 Maleri 8 0 Model * Novelle * Optage på båndoptager 8 7 Papmache * Performance 8 0 Plakat 8 5 Planche 8 3 Pli udenfor skolen 7 0 Problemformulering 9 7 Rapport * Sketch * Skrive skilt 3 2 Skrive tal og bogstaver 2 0 Skrive tekster 3 1 Skuespil * Skulptur * Skyggespil 8 * Statistik 9 4 Stikordskort ved taler 6 * Stille undre-spørgsmål 7 0 Synge 5 0 Søge oplysninger i fagbøger 7 2 Tableau vivant 8 * Tegning 5 0 Telefonere - samtale med fremmed 7 4 Udarbejde spørgeskema 8 6 Udstilling 8 0 Videofremstilling og -redigering 7 0 Vægavis *

11 Bilag 1. Eksempel på IT-undervisning af eleverne IT-kompetencer som eleverne skal være I besiddelse af efter 3., 6. og 9. klassetrin. IT-elementer klassetrin klassetrin klassetrin Generelt Logge på netværk, åbne pro- Kendskab til computeren og Skal kunne vælge og anvende grammer, bruge mus, tastatur det tilhørende udstyrs op- hensigtsmæssige programmer til og printer og gemme og hente bygning og virkemåde. løsning af givne opgaver. data. Skal have kendskab til, hvilken betydning anvendelsen af IT har for både arbejdsproces og produkt, herunder fordele og ulemper ved denne anvendelse. Skal med baggrund i undervisningen og egne erfaringer være i stand til at forholde sig kritisk til deres egen anvendelse af IT. Tekstbehandling, Skrive, gemme, hente og ud- Der opnås fortrolighed og der Viden, færdigheder og erfaringer layout og grafisk skrive en tekst. arbejdes med sammen- udbygges, så de opnår tilrettelæggelse. sætning af tekst, billeder og fortrolighed med disciplinens lyde til simple præsentatio- begreber, metoder og processer. ner. Billedbehandling Lave simpel tegning og ændre i Der opnås fortrolighed og der Viden, færdigheder og erfaringer (tegne og tegningen(stregtykkelse, arbejdes med digitale udbygges, så de opnår malepro-grammer) stregtyper og farver). billeder. fortrolighed med disciplinens begreber, metoder og processer. Talbehandling Arbejde med optællinger o. lign. Arbejdet med baser og Viden, færdigheder og erfaringer (regneark) og kunne lægge de indsamlede skemaer udbygges, så der udbygges, så de opnår oplysninger ind i computeren i kan præsenteres oplysning fortrolighed med disciplinens færdige baser og skemaer. på forskellige måder og i for- begreber, metoder og processer. skellige diagramtyper. Lydbehandling - Skal kunne arbejde med lyde. Indspille/optage og redigere lydfiler. Viden, færdigheder og erfaringer udbygges, så de opnår fortrolighed med disciplinens begreber, metoder og processer. Videobehandling - Skal kunne arbejde med levende billeder. Optage og Viden, færdigheder og erfaringer udbygges, så de opnår 11

12 IT-elementer klassetrin klassetrin klassetrin redigere digital video. fortrolighed med disciplinens Indsætte videooptagelser i begreber, metoder og processer. præsentationer. IT-baserede informationskilder (databaser lokalt og distribuerede fx. via Internet) - Skal kunne hente oplysninger fra forskellige informationskilder fx baser på skolen, på CD-rom og på Internettet. Skal kunne analysere disse informationer ud fra deres afsender og deres indhold. Skal kritisk kunne vurdere de informationer, som der hentes fra forskellige informationskilder, eksempelvis Internet. Netkommunikation Skal kunne sende og modtage Skal kunne sende og mod- Viden, færdigheder og erfaringer elektronisk post. tage elektronisk post., udbygges, så de opnår herunder også at sende og fortrolighed med disciplinens modtage medsendte filer. begreber, metoder og processer. Netpublicering - Skal kunne arbejde med præsentationer, der kan bruges på skolens netværk og Internettet. Skal kunne lave sin egen hjemmeside. Måling og styring. - Skal kunne bygge simple modeller og styre disse med simple programmer. Opsamle data som temperatur og luftfugtighed og bearbejde disse til fremlæggelse. Viden, færdigheder og erfaringer udbygges, så de opnår fortrolighed med disciplinens begreber, metoder og processer. Arbejdsmiljø Kendskab til korrekte arbejds- Skal være bevidste om deres Skal kunne foretage en vurdering stillinger. egen arbejdsstilling. af det fysiske arbejdsmiljø omkring en computerarbejdsplads og anvise eventuelle forbedringer. Andet - Skal kunne arbejde med simuleringer og afvikling af disse. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs aktuelle niveau. Der sker en progression fra betjening over begreb til forståelse. Ansvaret for undervisningen er klassens team. Arbejde selvstændigt med simuleringer. 12

13 Forældreinformation For de fleste forældre vil projektarbejdsformen være en ny og ukendt måde at arbejde på. Derfor er det vigtigt at informere grundigt om, hvad denne arbejdsform indebærer. Informationen kan finde sted på et forældremøde tidligt på skoleåret, hvor arbejdsformen belyses, og hvor den enkelte klasses program præsenteres. Det kunne være en ide, at eleverne også deltager ved disse møder, så alle har fået de samme oplysninger samtidig og har mulighed for at stille spørgsmål. Samtidig er der lejlighed til at indhente tilbud fra forældrene til en forældrebank, hvor de angiver muligheder for besøg på egne arbejdspladser eller evt. tilbud om besøg i klassen som faglige konsulenter. Man bør aftale med forældrene, at eleverne må færdes på egen hånd uden for skolen i forbindelse med undersøgelser, interviews, virksomhedsbesøg og lignende. Ved projektets afslutning er det en god ide at invitere forældre til en præsentation af elevernes produkter ikke nødvendigvis alle projektforløb i deres fulde udstrækning, da dette kan gå hen og blive en meget langvarig forestilling, men blot uddrag. Der kan evt. laves en udstilling af produkterne. En lille folder med de vigtigste generelle informationer om projektarbejdet kan sendes med invitationen til forældremødet. 13

14 Struktur Det forudsættes, at hver klasse hvert år i et eller andet omfang arbejder med den projektorienterede arbejdsform. I 8. klasse bør der ligge en prøveomgang, før eleverne i 9. klasse udarbejder den obligatoriske projektopgave iflg. folkeskolelovens