Menighedsfakultetets Studenterblad. Udgives af Studenterrådet ved MF. Stud. theol. Knud Erik Nielsen. (ansv. red.)

IX0YC Menighedsfakultetets Studenterblad. Udgives af Studenterrådet ved MF. REDAKTION Stud. theol. Knud Erik Nielsen. (ansv. red.) Slud. theol. Nikolaj Frøkjær-Jensen. Stud. theol. Jes Rønn Hansen. Stud. theol. Poul Ivan Madsen. Tekstbehandling: Birte Langdahl. ADRESSE IX8YC. Menighedsfakultetet Katrinebjergvej 75 8200 Arhus N. Tit. 06 16 63 00 TRYK Svend Age Tolstrup Frihedsvej 60 6700 Esbjerg DEADLINE 1. januar 1. august 1. marts 1. oktober De i artiklerne fremførte synspunkter er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens mening. Omslag: Lisbeth Lyrstrand (Billedkunstner) Copyright, IX8YC 1988

49 Andagt GUDS TALE I irrleværerrle semester har jeg fulgt et proseminar om teodice-problemet, specielt den dybdepsykologiske tolkning af C. G. Jung. N~ man beskæftiger sig med "det orrle", kan det ikke urrlgaes. at personlige oplevelser og erfaringer gør irrltryk og påvil"ker ens holdning til Guds almagt og "det orrle". Man vil uwgerligt komme i affekt, - og det er netop i denne affekt man tager lrlgangspunkt ~ man besl<æftiger sig med teodice-problemet. Ingen kan sætte sig ud over denne affekt, som ofte medfører frustrationer og frygt. og på objektiv made konsultere problemstillingen. I affekten skilles vejene. Nogle fordyber sig i dybdepsykologiske overvejelser, arbejder sig ned i urrlerbevidstheden for at løse op for affekten. (f.eks. Jung). De harmløse psykologiske tricks bliver ofte brugt i kristen sjælesorg. men nogle gal' langt videre og anvender ofte de østlige religioners metoder og teknikker i bestræbelserne på at løse op for affekten og "fa det bedre med sig selv". Andre opstiller deres "private" løsningsmodel. f.eks. en nrkke bibelcitater som passer til situationen. men som er løsrevet fra deres sammenhæng. Denne "flugt" vil ofte blive en stor "fortrængning". som kan fa uheldige konsekvenser for en selv og omgivelserne. Men hvad er svaret? Hvad er løsningen? For den kristne ma det være Guds tale som er svaret. Denne tale er ik!<e en løsning men en tiltale. Dermed er det også meget mere end en løsning på det menneskelige intelekts plan. Det er en forbliven i affekten. hvorved man konfronterer Gud med sit problem. Loven tiltaler os og dømmer os, men vi f~ i nåden tilgivelse. PA Iignerrle made tiltaler Gud os i langt over affekten og tvinger os til at søge ly i hans visdom som g~ vor forstand. Vi ma bede sammen med Job: Jeg talte uden forstarrl om noget, som var mig for urrlerfuldt. og som jeg ej kerrlte til. Hør dog. og jeg vil tale, jeg vil spørge. og du skal lære mig. Jeg havde kun hørt et rygte om dig. men nu har mit øje set dig. (Job 42.3b-5) Jes Hønn Hansen

50 GUDS RIGE FORLØSNINGSMAGT OG/ELLER FORLØSNINGSSFÆRE? Henning Smidt, cand. theo!. 1. INDLEDNING Den artikel, som jeg nu vover mig ud L har baggrund i en stor emnel<reds i NT med titlen "Forståelsen af Gudsrigets dynamiske karakter ifølge de synoptiske evangelier". Jeg vil her forsøge at balyse et par af opgaveæ hovedspørgsmai. Ti I en vis grad vil det foregå temmelig ubeskyttet, da det ikke vil være muligt at fremlltgge alt det materiale, som undersøges i forbindelse med en stor emnekreds. For den differentiering og yderligere underbyggeise af påstandene, som matte mangle, kan jeg kun henvise til min emnekreds og til litteraturlisten. I al korthed er problematikken følgende: Guds rige, he 1:asileia tou theou/ton Ollranon, som vi kender det isat fra de synoptiske e vangelier, er også kendt i GI' - da under bategneisen malkut eller malkut shamaijim. Mde bjsileia og IJJdlkut har forbindelse til udtrykket for konge - henholdsvis bjsileus og næl«k - og betyder oprimel igt kongens funktion og værdighed som hersker. Mde den terminologi og den kontekst, som udsagnene om Guds IJJdlkut er anbragt i i GI', peger tydeligt i retning af en "aretrakt'" forståelse af Guds rige - dvs. Guds funktion som konge, den dynamiske kraft og magt, hvormed Gud sætter sin vilje igennem Ufr. SI. 74.12-17; 93, Ex. 15.11-13; 18, Jes. 6.5; 33,22, ZSf. 3,14f; Ob. 15). Denne forståelse af Guds rige ligger ligeledes til grund for den rabbiæke forståelse af Guds rige og for folkets messianske forventninger - Messias som konge og hærfører. SpørgsmAlet bliver nu. hvorledes Jesu egen forkyndelse, som vi kemer den fra de synoptiske evangelier. forholder sig hertil. Der er Mppe tvivl om, at Jesu forkyndelse og virksomhed rummer momenter, der viderefører den GI" I ige opfattelse af Guds rige som en dymmisk kraft. (Dette vil vi undersøge - 2). Til trods herfor blev den Gudsrige opfattelse, som Jesus bragte generelt set ijlke anerkemt af Jesu samtid - hvorfor? (Dette vil vi også undersøge - 3)., Vi skelner mellem en "aretrakt" opfattelse af Guds rige - dvs. Guds kongeherredømme - og en "konkret" opfattelse af Guds rige dvs. en mere lokal definition af Guds rige som "frelsens omr&de" (Sverre Aalens udtryk)..

Guds rige - forløsningsmagt og/eller... 51 Errlel ig indfører Jesus et helt nyt og unikt element i Gudsrige forstaelsen - nemlig Guds rige som frelsens ~de. Hvorledes forholder denne lokale og "konkrete" Gudsrige opfattelse sig til den mere dynamiske og "abstrakte". (~sa dette vil vi undersøge - 4). 2. GUDS RIGES DYNAMISKE KRAFT I flere væsentlige perikoper om Guds rige kan der for mig at se ikke være tvivl om. at Jesus forstar Guds rige som en dynamisk kraft, der i hans egen virksomhed - i forkyndelse og undergeminger/helbredelser - trænger sig frem i verden. ~ selvom denne dynamik er af en foreløbig og relativ mangelfuld karakter, er den alligevel et forpant på parusien. hvor riget skal udfolde sig "for fuld kraft". 2.1. DÆMONUDDRIVELSER MT. 12.28 (PAR): Dfmonuddrivelser er et vigtigt motiv i Jesu virksomhed Ufr. Mk. 1,23-28; 6.7; Lk. 10,17). og i Mt. 12,28 sættes Jesu uddrivelse af onde Ander i direkte forbindelse med Guds rige: "ei de pneuj1ldti the Oll ego ekbd110 ta daimonia. ara e[xlthasen e[xl' hymas he bdsijeia toti theo<i' Konteksten, hvori dette logion optræder, viser, at Jesus forstar sit eget virke, som en intervention på satans område - eller "i den stærkes hus" (v. 29). Derved bindeslbesejres satllll. og hans bytte (skeue) - det ma her være de dmnonbesatte - røves. Terminologien er tydelig krigerisk. Guds riges komme forstas som en kamp mellem to riger - Guds rige (v. 28) og satans rige (v. 26). I Jesu person er der sket noget afgørende nyt. I ham er Guds riges kræfter tilstede, og han har som "den stærkere" (Lk. 11,22) invaderet "den stærkes" område. tildelt ham et afgørende nederlag og derefter frarøvet ham hans bytte - de d=onbesatte, som han holdt fangne. satans rige er ved at ga i opløsning, Denne detronisering af satan ma imidlertid ses i foreløbighedens kategorier. salv om Jesus helbredte og uddrev onde Ander forsvandt al ondskab og lidelse jo ikke. Heller ikj,e alle erkendte i Jesu da: monuddrivelser Gudsrigets r=vær (v. 24) - riget var i en vis forstand skjult Ufr. 3). Den endel ige detronisering af satan og oprettelsen af Guds rige i sin fylde star i vente, men den eskatologiske kamp er indledt. Guds rige kommer altsa som en forløsningsmagt. Selve detroniseringen af satan ville ikke i sig selv betyde, at Guds rige kom til mennesker. Kun fordi detroniseringen af satan altid har til hensigt at befri mennesker fra hans magt, berører Guds rige allerede nu mennesker - bade som foreløbig sejr over satan og som foreløbig forløsning. Selvom jeg vil fastholde, at Guds rige i Mt. 12,28 primært ma forstas som en dynamisk forløsningsmagt, mener jeg dog, at Sverre Aalen har set noget uhyre væsentligt ved stedet. Han bemærker, at Jesu terminologi - nærmere bestemt hans anvendelse af bdsileia sættes i forbindelse med sa 1'UIDSlige kategorier som "by" og "hus" (v.

52 Henning Smidt 25)". Dette afslører, at for Jesus var Guds rige ikke bare en forløsningsmagt men også en forjøsningssfære (jfr. 4). 2.2. JESU VIRKSOMHED MT. 11,2-6 Selv Johannes Døber, der havde pl"flrliket om Guds lam, der skulle re:re verdens syrrl, kunne åbenbart blive frustreret og forvirret over Jesus. Han havde ventet, at Messias Jesus ville virkeliggøre den eskatologiske dom og den kommende lron <Mt. 3.12). Derfor spørger han: "Er du ho erchomenos" - eller med andre ord: Messias? Og Jesus svarer ved at henvise til, at løfterne hos ESajas ang. den kommende messianske frelsestid nu er gået i opfyldelse i hans virksomhed: helbredelser - dødeopvækkelser og evangelieforkyndelse for fattige. Netop henvisningen til den messianske frelsestid gør, at udsagnet uden tvivl ~ tolkes om Guds rige, selv om he b3sijeia tou theou ikke direkte er nævnt. stedet viser saledes en uadekillelig sammenhæng mellem Gude rige og Jesu person. Igennem hele sin virksomhed bringer Jesus den messianske frelse til dem. der ser, at de har frelse behov (- de fattige) - og det forud for den eskatologiske fuldendelse. Guderiget trænger sig frem i hans forkyndelse og gerning. Det bryder Setans tyranni og forløser mennesker til delagtighed i Guderigets "hus". Jeg mener altsa ogsa her som i Mt. 12.28, at Guds rige ma forstås bade som en forjøsnitlfjslll'j.gt og som en forjøsningssfære. Erdelig er der ogsa anledning til her indirekte at bemærke Gudsrigets skjulthed. Alene Johannes' tvivl viser dette, og vi ~ derfor ang. Jesu opfyldelse af forjættelserne med KUmme l sige: "F'reilich ist diese ErfUllung trotz der sichtberen Geschehnisse nicht so unubersehbar. das jedermann sie bementen muss, sondern sie geschieht in verborgener Weise, und man kann darum an der Niedrigkeit des Heilsbringers Anstoss nehmen, man kann auf Grund dieser Geringheit seinen Taten auch nicht entnehmen, dass hier messianische Wirklichkeit sich bereits vollzieht". 2.3. GUDSRIGETS FREMTIDIGE KOMME I KRAFT NT taler for mig at se tydeligt bade om en præsentisk forstaelse rige (jfr. de to nævnte steder Mt. 12.28: 11.2-6) og en fu af Guds turisk forståelse - riget der kommer i kraft og herlighed ved Menneskesønnens perusi (jfr. Mk. 8,38-9.1). Allerede det nævnte moment af skjulthed og deraf følgende foreløbighed fordrer en fuldendelse i det futuriske Guderige. Det præsentiske foregriber det futuriske (jfr. det kendte ordpar "allerede - endnu ikke"). Desuden tales der tydeligt om det futuriske Guderige i perusilignelserne <Mt. 24,43-33; 45-51, 25.1-13, Mk. 13,33-37). Og endelig kan vi nævne de steder, der identificerer Guds rige med et Aalen, Reign. s. 57. KUmmel s. 68.

Guds rige - forløsningsmagt og/eller... 53 område, en sfære, SOlD mennesker arver, går ind i, sidder til lxlrds i osv. Disse steder skal vi vende tilbage til under pkt. 4 - blot kan vi allerede nu sige, at den overvejende del af disse steder handler om det futuriske Gudsrige. Tydeligt er det imidlertid, at det futuriske Gudsrige skal komme i kraft (Mk. 9.1 - dymmis). Menneskesønnen skal komme med kongelig værdighed eg gennem dommen (~fi<. e.38f, Mt. 25,3lff) oprette det fuldendte Gudsrige, SOlD da synl igt skal udfoldes i forløsningens fuldendelse. 2.4. SAMMENFATNING Det er for mig at se tydeligt, at Jesus taler om Guds rige som en dynamisk kraft - en forløsningsmagt, der i kamp mod eg besejring af Satan eg sataniske magter sigter på at give mennesker del i forløsningens goder. Dermed er imidlertid ikke alt sagt om Gudsrigets dynamiske kraft. I pkt. 3 skal vi se lidt mrmere på dynamikkens skjulthed eg i pkt. 4 skal vi sætte den i forhold til Guds rige som frelsens område. 3. GUDS RIGES DYNAMISKE AKTIVITET FORSTAET SOM EN SKJULT DYNAMIK JØderne havde ventet en Messias. der ville bringe både national eg religiøs rejsning for folket. Disse forventninger levede Jesus ikke op til. Han var for ringe. Selv om det Gudsrige, Jesus bragte, var fyldt af en dynamisk kraft, der opfyldte de GT'lige forjættelser herom, blev han altså ikke modtaget af mange. Dette skyldtes, hvad vi allerede har strejfet, at Gudsrigets dynamik er en skjult dynamik. Der kunne fremføres mange perikoper, der underbyggede dette lk. 17,20--21), men her vil vi koncentrere os om vækst (Jfr. f.eks. lignelserne. 3.1. GUDSRIGETS HEMMELIGHED (MYS TER ION) I Mk. 4,11-12 har vi et legion af Jesus, der for mig at se rummer en nøgle til forståelse af de følgende vækstl ignelser: "hymin to mysterion dedotdi tes msileids tou theou ekeinos de tois ekso en [nrabolais ta panta ginetai" (v. 11) - jeg undlader her at komme ind på det vanskel ige v. 12 - det vil føre for vidt. Der er negen (hymin), hvem Gudsrigets hemmelighed er givet (dedatai - sammen med mysterion ligger der heri et element af åbenbaring). Og der er nogle (tois ekso), som får det hele i lignelser eller i gådetale (en [nrabolais). Den bestemte singularisform "to mysterion" betyder, at der er tale om en ganske bestemt hemmelighed - ikke bare en blandt flere. Meget kunne tyde på, at denne Gudsrigets hemmel ighed må sættes i forbindelse med Markus' hovedmotiv - at forkynde Jesus -som Messias (jfr. Mk. 1.1) - idet Guds rige jo er uløseligt forbundet med Jesu person eg virke. Og da det er Gudsrigets hemme l ighed vil det være

54 Henning Smidt rn:rliggerde at forstå det som: Gudsrigets skjulte (hemmelighedsfulde) nærvær i Jesu person og virke'. Denne hemmelighed er altså abenbaret for troen. medens vantroen (tois ekso) far det hele en prrab:> Jais. Med udtrykket para1x>je spilles der på en dobbeltbetydning af ordet. Det kan dels betyde lignelse som fort<ellingsgenre og dels gmetale i al almirdelighed. Selvom lignelserne på den ene side afslører Gudsrigets hemmelighed - Guds riges skjulte nærvær i Jesu person - virker de på den anden side tilslørerde. fordi de ikke siger tingene lige ud. Den hemmelighed, som lignelserne (paraboje) meddeler. forbliver gådetale (para1x>le) for vantroen. Lignelsen som genre svarer altså til den gådefulde/skjulthed, som omgærder hele Jesu person og virke. Men netop skjultheden udfordrer tilhørerne og skaber plads for troen. 3.2. VÆKSTLIGNELSERNE I MK.4 I ~{. 4 er der tre vækstlignelser. eller maske er det lige så korrekt at kalde dem kontrastlignelser. idet de alle modstiller den uanselige begyndelse med det store resultat: 4.1-10, 13-20. lignelsen om SO>:!ens Vlfkst ~. 4.26-29, lignelsen om sennepsfrøet ~. 4.30-32. Saxlemandslignelsen~. 3.2.1. SÆOEMANOSLIGNELSEN De tre første jordtyper er varianter over det samme tema nemlig det præsentiske Gudsriges mangel på succes. Dette kontrasteres med frugten fra den fjerde jordtype. der er udtryk for den herlighed og rigdom. som det futuriske Gudsrige vil bringe, nar erden kommer. Hovedpointen bliver da. at høsten vil blive ekstrem stor, selvom megen SO>:! spildtes. (Eh arden - og m&ske oftere anverdt pointe i lignelsen er den mere parænetiske - opfordringen til at prøve sig selv. hvilken jordtype man selv er - men den vil jeg ikke rn:rmere i nd på her). TilhØrerne har rn:ppe været uenige om. at Guds rige viile komme i herlighed. Det. der var vanskeligt at tro. var, at dette Gudsrige allerede nu var kommet i Jesu ord og gerning på trods af hans uanselighed. Lignelsens Sitz im Leben er ructskabet om. at Guds rige allerede nu virker sti Ile og hemmel igt blardt mennesker ved forkyndelsen af ordet, hvoraf meget går til spilde. men noget modtages i tro og bærer frugt til høsten. Jesus er denne tilsyneladende ubetydelige saxlemand. hvis gerning trues af resultatløshed - men heri ligger Gudsrigets skjulte dynamik - det er Gudsrigets hemmelighed.., Jeremias s. 12. Cranfield s. 53. Schnackenburg s. 130. Ladd s. 222 og s. 225.

Guds rige - forløsningsmagt og/eller... 55 3.2.2. LIGNELSEN OM SÆDENS VÆKST 5D:l og høst stilles overfor hinanden. Modsætningen består mellem en tilsyneladende ringe indsats i såtiden og det forhold. at høsten alligevel kommer som en naturlig konsekvens af såningen. Det spørgsmål. som l ignelsen søger at besvare "... is the question wether the Kingdom of God could be on the way. and wether Jesus could be the coming one. since he did not like the Zelots. unfold a messianic activity to establich the Kingdom"". Cg svaret er. at selv om Jesu gerning synes uanselig (som landmandens nar han sår sarlen og derefter blot venter tålmodigt på høsten) er dette dog Guds riges præsentiske manifestation. Guds riges skjulte dynamik - nærværende i Jesu ydmyge person. 3.2.3. LIGNELSEN OM SENNEPSFRØET Lignelsen h"ndler om det lille frø. der pa trods af sin uanselighed ender med at blive et stort træ. Kontrasten står igen mellem den ringe begyndelse og den store afslutning. Ligesom det store sennepstræ stammer fra det lille frø. går der forud for Abenberelsen af Guds herlighedsrige en tid. hvor riget er tilstede iblandt mennesker som en lille uanselig størrelse. Men pa trods af kontrasten mellem det præsentiske og futuriske Gudsriges manifestationskarakter er der dog identitet mellem dem. Her og nu er dynamikken blot skjult/modsagt. 3.3. SAMMENFATNING Vi har nu beskæftiget os deis med Guds rige som en dynamisk kraft og dels med denne Gudsrigets dynamik som en skjult dynamik. Tilbage bliver der at sige lidt om forholdet mellem disse to aspekter. Inden jeg gør det. skal vi midlertid se lidt rm1liere pa Guds rige som frelsens område. idet jeg mener. at vi heri får yderligere hjælp til at forstå Gudsrigets dynamiske karakter. 4. GUDS RIGE SOM FRELSENS OMR ADE 4.1. MALTIDSFÆLLESSKAB I Jesu forkyndelse af Guds rige spiller måltidet i det kommende rige en stor rolle (Mk. 8.11-12; Lk. 14.16-24). BAde Jesu måltidsfællesskab med toldere og syndere (Mk. 2.13-17; Lk. 15.1-2) og hans paskemaltid med disciplene (~<. 14.25) ma i denne forbindelse ses som en slags anskuelighedsundervisning og direkte foregribelse af det eskatologiske måltid. Det eskatologiske mlutid har forbindelse til den GT' lige forjættelse om gæstebudet pa Sion for alle folkeslag (Jes. 25.6-8). hvilket leder tanken videre til Messiasriget (Jes. 2.4; 8.6f; 11.6-10). SAvel den rabbinske som den apokalyptiske litteratur talte om det " Dahl s. 149.

56 Henning Smidt messianske måltid i forbindelse med den kommende æon - unikt for Jesus er det imidlertid. at han sætter lighedstegn mellem Guds rige og det messianske måltid. Jesu brug af Guds rige trarler saledes i stedet for udtrykket "den kommende æon". der i sin jødiske sammen- hæn;j er en samlende betegnelse for frelsens velsignelser. MAltidsbilledet indeholder et aspekt af fest og glæde og dermed tanken om legeml ig forløsning i Guds rige. Det dominerende aspekt ved maltidet ligger imidlertid i dets fællesskabestiftende karakter. Henvisningen til patriarkerne i Mk. e.ll indicerer. at der er tale om Guds folks fællesskdb med dets frelser - og samme sted understreges det. at dette Guds folk er universalt. Identiteten mellem Guds rige og det eskatologiske maltid viser. at Guds rige ikke bare forstas som en dynamisk kraft. men ogsa som en soteriologisk sfære. der kvalificeres ved fællesskab med Gud. Jesu forkyndelse af Guds rige <or i dette stykke unik. og vi star derfor givetvis over for en c<ontral pointe. (Det. at man kan vises bort fra dette fællesskab (Mk. e.12) understreger yderligere "omrade-karakteren"). 4.2. GUDS RIGE SOM NOGET MENNESKER "ARVER", "BE FINDER SIG I", "GAR IND I" ELLER "UDELUKKES FRA" Ud over mal tidsbi lledet betjener Jesus sig i Evangel ierne af en hel terminologi. der viser. at Guds rige ikke udtømmende lader sig beskrive ud fra Guds herrevælde, Guds magt osv. Nar Jesus Om Guds rige anveooer s! markante udtryk som. "arve". "befinde sig i II # liga. ind i" eller "udelukkes fra". ma det nødvendigvis indebl:re en opfattelse af Guds rige som en sfære eller et omrade. For jøden var denne terminologi kendt, men kun om den kommende æon (ha'olam hdbbd 'l. Jesus anvender dem derimod om Guds rige, og derved bl iver Guds rige i jødens øre identisk med den kommende æon - frelsens omrade/sfære. 4.2. 1. MT. 25,34 (" ARVE") Det. som i særlig grad er interessant i Mt. 25,34 er udtrykket klerol1oi1jein, der her anvendes i forbindelsen : "arve riget". Klerol1Oi1Jein er et almindeligt udtryk for at fa del i den kommende Iron. Men der ud over rummer det konnotationer i retning af at arve eller tage det forjættede land i besiddelse, hvilket yderligere viser en forbindelse til udsagnene om "at ga ind i Guds rige". 4.2.2. MT. 11, 11 (" I ") Konteksten handler om Johannes Døber, som er den største blandt kvindefødte. Dette kulminerer i et udsagn om Guds rige. hvori "den mindste i Himmeriget" (en te bdsileia ton ouronon) kaldes større end Johannes (v. 11). Schnackenburg s. 61, H. Windisch s. 167, s. 177 og s. 179

Guds rige - forløsningsmagt og/eller... 57 Præpositionen "en... " viser. at der her er tale om en lokal bestemmelse af riget - enten som et omr~de eller som en sfære. Stedet er tydeligvis præsentisk forstået. Det. der nemlig modstilles. er lovens og profeternes tid. som kulminerer med Johannes Døber (jfr. v. 13) og evangeliets tid. hvor Guds rige trænger sig frem (det kommer endnu tydeligere frem i par. 11<. 16.16). Der er tale om det Gudsrige. som i Jesu person - i hans forkyndelse og virke - er kommet til mennesker som en opfyldelse af forjættelse. og som en anticipation af det fuldendte Gudsrige (jfr. 2.2). I dette præsentiske Gudsrige ser. hører og forstår selv "de mindste" mere end Johannes (den største i den gl. pagt). De er således priviligerede frem for tidligere slægter. fordi de er vidner til opfyldelsen (jfr. Mt. 13.16). Mt. 11.11 er særlig interessant. fordi det her godtgøres. at den lokale opfattelse af Guds nge ikke kun hører sammen med det futuriske Gudsrige. Nej. aller~~e nu er Guds rige en præsentisk sfære. hvori de. der hører og modtager evangeliet "går ind" og - om end ikke fuldendt - oplever forløsning fra Satan og fællesskab med Messias. Hvis man - hvad jeg mener er det rigtigste - forstår v. 12 i tråd med parallellen i 11<. 16.16. får vi i v. 12 en tydelig forståelse af Guds rige som en dynamisk kraft. Vi må da oversætte v. 12 anderledes end den autoriserede: "ClJ fra Johannes Døbers dage indtii nu I;rtmger Hi[[]I!Jeriget sig frem (det dynamiske. kraftbetonede aspekt). og de. der stormer det. river det til sig". Er dette rigtigt. har vi her en sammenkædning af en lokal (v. 11) og en mere kraftbetonet (v. 12) opfattelse af Guds rige. som - i~<e mindst ud fra 11<. 16.16 - godtgør. at målet for Gudsrigets dynamiske virkekraft netop er at skabe et frelsens område'. 4.2.3. MARKUS 9,43-47; 10,15 (~GA IND I"; "UDELUKKES FRA") Evangelierne rummer en ræl<ke udsagn. som taler om "at gå.. " eller "komme ind i Guds rige" (eiserchesthai eis... ). og den negative modpol hertil er "at gå bort til helvede (aperchesthai eis... ). Disse steder er samlet hos Dalman s. 95f. og Mk. 9.43-47 og 10.15 er blot to typiske eksempler. som jeg ikke særskilt vil komme rnnnere ind på her. Jesus er unik i sin anvendelse af dette udtryk om Guds rige. Jøderne talte ikke om at gå ind i Guds rige. men om at gå ind i den kommende æon. Netop fordi ordene er typiske for Jesus. IlIA de ti!lægges så meget desto større betydning for hans Gudsrige opfattelse. Udtrykket "at gå ind i Guds rige" har klare forbindelseslinier til talen om måltidsfællesskab i Guds rige jfr. Mt. 25.21 og 23; 22.1-4). og det lokale aspekt er da også åbenbart. Endnu tydeligere 7 Ladd B. 197f. s. 202.

58 Henning Smidt bliver det lokale aspekt imidlertid. nar man bliver OpnmiæOlIl pa udtrykkets GT'lige konnotationer. H. Windisch paviser især ud fra Dt. 4.1: 6.17-18 og 16.20. at "das Urbild dieser Vorstellung (dvs. forestillingen 0lIl at gå ind i Guds rige) ist der "Einzug" der Israeliten in Kanaan"B. Windisch mener imidlertid. at udtrykkets forståelseshorisont også og måske især må hentes fra talen 0lIl den fromme israelits indtog i den hellige by (jfr. Jes. 26.2) og liturgien omkring indtoget i templet (jfr. SI. 15.24, 118.19f). AfgØrende er det her ud fra. at forbindelsen med maltidsfællesskabet i Guds rige. med det forjættede land og med templet tydeligt understreger forståelsen af Guds rige som et omr.1de. hvor de. der g.1r ind deri, far del i frelsens velsignelser. medens de. der er u denfor. ingen del har deri. 5. KONKLUS ION I de synoptiske evangelier finder vi en dobbelt definition af Guds rige - dels som en dynamisk manifestation af Guds kraft og dels som frelsens område. Gennemgående er imidlertid. at Guds rige uløseligt forbindes med Jesu person og viri'.somhed. Det er derfor ikke så underligt. at Guds rige (helt inkarnationsteologisk) gang pa gang beskrives som en skjult størrelse i sin præsentiske skikkelse. Slet ikke alle så eller oplevede igennem Jesus Guds riges dynamiske nærvær. Mange afviste ham som en religiøs fantast eller klovn. Men de. der tog imod ham i tro (den tro. som netop skjultheden gav plads for) - de oplevede i hans person og virksomhed Gudsrigets rrovær bade som forløsningsmagt og SOlIl forløsningssfære.. Forholdet mellem den "abetrakte" definition af Guds rige SOlIl en forløsningsmagt og den "konkrete" definition af riget som forløsningssfære - frelsens område - må defineres således. at forløsningslijdgten er udtryk for Guds frelsesvilje. der bade viser sig i Jesu undere. men dog primært i hans evangelieforkyndelse (tilbudet 0lIl at tnroe ind i et genoprettet fællesskab med Gud). Der er således ikke tale 0lIl en ren magtmanifestation. men 0lIl Guds aktive handlen i verden udelukkende med den hensigt at give mennesker del i forløsningens realitet - eller sagt med andre ord: i den sfære. hvori frelsens goder uddeles og modtages. " Windisch s. 177. 9 Ibid. s. 179ff.

Guds rige - forløsningsmagt og/eller... 59 ru vil oprette rudens <!r og løse slavelænker, og velfærd, fred og glijrles-k<!r til mennesker du skænker. Da er Guds rige kommet mt, n<!r blandt os dets septer./ur' og hersker ved at tjene. Den danske salmebog nr. 323 v.3 LI1TERA1UR: Aalen, S: Reign and house in the Kingdom og God in the Gospels. Guds Sønn og Guds Rike, Oslo 1973. Cranfield, C.E.B.: st. Mark 4.1-34. Scottish Journal of!heology. 4,1951 s. 398-413. 5, 1952 s. 49-65. Dehl. N.A.:!he Parables of Growth. studia Teologica. 5,1951 s. 132 166. Dalman. G.: Die Worle Jesu. Leipzig 1930. Jeremias. J.: Die Gleichnisse Jesu. Gottingen 1970. ICtimmeL W.G.: Verheissung und ErfUllung. Basel 1945. Ladd, G. E.:!he Precence ar<! the future. Michigan 1976. Schnackenburg, R.: Gcttes Herrschaft und Reich. Basel 1965. Windisch. H.: Die Spriiche vom Eingehen in das Reich Gcttes, ZNW voj.27. 1928.

60 PASTORALBREVENES BETYDNING FOR LUTHERSK EMBEDSTHEOLOGI Regin Prenter, proff. dr. theol., Løgumkloster Artiklen er den dnien af to dobbelt forelæsninger som Regin Prenter skulle have holdt på MF's Teol-kursus januar 1988. Den første dobbelt forelæsning er bragt lx8yc 1-1988. og nedenstående artikel skal læses som fortsættelse af denne. Der skal gøres opmniæom på. at afsnitoverskrifteltie er indsat af redaktionen. OPSUMMERING FRA SIDST Ved redegørelsen for det ældre ordinationsritual nævnede jeg. at de tre af de fire faste læsestykker kunne bortfalde. hvis omstændighederne ikke tilled oplæsning af alle fire tekster - hvi Ike omstændigheder der tænkes (JA. er ikke sagt - medens en af de fire aldrig måtte bortfalde. nemlig Titus 1.5-9. Denne regel forklares ved. at den ældre ordning fra Kirkeritualet 1685. der går tilbege til Kirkeordinansen af 1537. kun rn:vner een læsning. Tit. 1.5-9. Til denne tekst kunne biskoppen. Otn han Ønskede det. føje endnu en tekst. hvorover han så holdt sin ordinationstale. Men han kunne aldrig lade Tit.1.5-9 falde ud. Hvorfor var denne tekst så vigtig?. Den er ikke hentet fra wthers ordinationsritual. der ellers i mange henseender har været forbillede for det danske. Thi wthers ritual har her 1. Tim. 3.1-7. Nu er denne tekst indholcisjire;sigt en nøje parallel til Tit. 1.5-9. så at forbilledet fra Wittenberg alligevel kan have indflydelse på valget af teksten. Hvad er i denne tekst så afgørende. at det ikke kan urrlværes ved en præstevielse? Henned er vi nået til spørgsmålet om Pastoralbrevenes betydning for luthersk embedstheologi. FØrst et par ord om Pastoralbrevenes litterære problem. PASTORALBREVENES FORFATTER-SPØRGSMAL Disse breves paul inske oprindelse. deres "ægthed" er i nyere tid ofte blevet bestridt. log for sig skulle forfatterspørgsmålet ikke være afgørende for forståelsen af indholdet. Brevene siger jo det samme. uanset hvem der har skrevet dem. Stemmer det nu? Forholdet er jo. at den stilling. man tager til forfatterspørgsmålet. er afgøren-

Pastoralbrevenes betydning for... 61 de for brevets datering og denne igen for tolkningen af mange enkeltheder. Derfor ma forfatterspørgsmalet berøres. Imod paulinsk forfatterskab anføres i hovedsagen fire grunde. 1) Brevene mangler i Markions kanon og i det ældste kendte Pauluskodex, den sakaldte Chester-/Beatty Papyrus. Hermed bevises dog intet. Udeladelsen hos Markion beror pa hans modvilje mod indholdet, og i den rnevnte papyrus mangler de første og de sidste 7 blade. 2) I indhold er brevene ret forskellige fra de utvivlsomt ægte Paulusbreve. Det lader sig sige. Men de ægte breve er jo ogsa indbyrdes ret forskellige alt efter affattelsestid og adressat. 3) Ordforråd og stil afviger fra de andre breves, f.eks. har man fundet over 300 ord i Pastoralbrevene, som ellers ikke forekommer hos Paulus. Hen nar man betænker, at der i Romerbrevet findes 261 ord, som ikke findes i de andre Paulusbreve, taber argumentet en del af sin styrke. I Pastoralbrevene forekommer polemik mod gnostiske vranglærdomme, hvad der medfører et særligt orc.forrad. 4) IfØlge 2. Tim. 2,8-9 var Paulus i strengt fangenskab, da brevet blev sendt, "bundet i lænker som en forbryder". I et sadant fangenskab kunne Paulus ikke skrive breve. Dog bør man erindre, at Paulus ogsa ved de utvivlsomt ægte breves affattelse betjente sig af sekretær, til hvem han dikterede - i de fleste tilfælde vel ikke bogstav for bogstav, men snarere afsnit for afsnit - brevet. Selv læste han det blot igennem og tilføjede egenhærrligt blot en hilsen (Gal. 6,11). PA denne måde kunne han nok have skrevet Pastoralbrevene i et hardt fangenskab, selvom det antagelig matte medføre, at "sekretæren" da ville fa en mere selvstændig rolle. Grundene. som taler for, at Paulus er forfatteren, er ikke mindre stærke, selvom de ikke er absolut tvingende. 1) Mange typisk paulinske stilformer, brevslutningerne, forekommer. f.eks. i brevindgangene og 2) Brevene indeholder typisk paulinske tanj<egange, f.eks. 2. Tim. 1,8-12; Tit. 3,4-7. Hvis forfatteren ikke er Paulus, ma han være en tro Paulusdiscipel. 3) Visse enkeltheder lader sig vanskeligt forklare som rene fiktioner, f.eks. slutningen af 2. Tim. 4 og Tit. 3,12-14. Disse iagttagelser har ført menthypoteser, der lader til opstillingen af forskellige "frag sadanne afsnit være brudstykker af ægte Paulusbreve. Hen hvorfor og hvordan de er kommet vene, star det tilbage at forklare. med i Pastoralbre GAr man ud fra Pastoralbrevenes ægthed under den forudsætning, at Paulus har overladt den sproglige og stilistiske udfonnning til en sekretær pa fri fod, far man unægtelig et andet billede af Paulus's s idste Ar end det, man ofte præsenteres for hos forskere, der regner med, at Paulus ikke pany slap fri fra det romerske fangenskab, som sidste kapitel i Apostlenes Gerninger beretter om, men at dette endte med hans henrettelse. Stammer Pastoralbrevene fra Paulus, ma han være blevet frigivet fra det første romerske fangenskab og derefter være taget pa nye

62 Regin Prenter rejser, eventuelt til Spanien. ligesom han IDA have virket en tid ~ Kreta sammen med Titus. KONKLUSION PA FORFATTER-SPØRGSMALET Antager man Paulus's forfatterskab. fører det til, at brevene ikke kan være affattet efter Ar 64. da Paulus blev henrettet i Ræ. De forskere. som har bestridt brevenes paulinske oprindelse. bl.a. under henvisning til de betydelige forskelle i stil og tankegang mellem dem og de ældre Paulusbreve. har selvsagt været interesseret i at gøre tidsafstanden mellem de "sikre" Paulusbreve og Pastoralbrevene sa stor som mul igt. O;< da. som rn:vnt. brevene ikke er omtalt i Markions kanon og i den ældste Paulus-kodex. er der et ret stort spillerum. Nogle. f.eks. den fremragende tyske ekseget og patristiker. Hans Freiherr von Campenhausen. har viliet placere Pastoralbrevene i sidste halvdel af 2. århundrede. V. Campenhausen har f.eks. fores laet Polykarp fra Srnyrna (død 155 e. Kr.) som forfatter. Noget sikkert holdepunkt for en sadan datering findes imidlertid ikke. Er brevene "ægte ma de være skrevet og sendt i Arene op til Ar 64. Jeg ma give Joachim Jeremias ret. nar han om 2. Tim. 4.6-21 siger. at disse vers i deres enkle saglighed modsætter sig den antagelse. at Pastoralbrevene er uægte. (Das Neue Testament Deutsch. 9. GOttingen 1954. s. 59). Under forudsætning af brevenes paulinske oprindelse vil vi se. hvad de siger om det kirkelige embede. HOVEDTEKSTEN I DET GAMLE ORDINATIONSRITUAL TITUS 1,5-9 Vi vender ti lbage til den gamle hovedtekst i det danske præstevielsesritual, Tit. 1.5-9. Jeg citerer den i den ordlyd. den havde. da jeg selv blev ordineret (1907). "Derfor efterlod jeg dig ~ Kreta. for at du skulle bringe i orden. hvad der stod ti lbege. og indsætte ældste i hver by. som jeg palagde dig, såfremt en er u straffel ig. een kvindes mand og har troende børn. der ikke er beskyldte for ryggesløshed eller er genstridige. Thi en tilsynsmand (episkopos) bør være ustraffelig (anegl<letos) som en Guds husholder. ikke selvbehagelig. ikke vredagtig. ikke hengiven til vin, ikke til slagsmal ikke til slet vinding. men gæstfri, elskende det gode. sindig. retfærdig. from. afholdende; en mand. som holder fast ved det troværdige ord efter læren. for at han kan være dygtig til bade at formane ved den sunde lære og at gendrive dem. sæ siger imod". Titus. som vi hovedsagelig kender fra 2. Korintherbrev som Paulus's højt betroede medarbejder. er af ham blevet efterladt ~ Kreta for at bringe i orden. hvad der endnu manglede i de nygrundede menigheder. Som apost!enens befuldmo:gtigede skal han indsætte ældste (presbyterei) i hver by. Lidt senere anvendes i ental titlen "tilsynsmand" (episkopos) tilsyneladende om de samme personer - eller maske snarere om en enkelt af dem som gruppens og denned menighedens egent! ige leder. Det fremgar ikke med fuld klarhed. om der i hver by (bymenighed) er een tilsynsmand eller flere. hvorimod det ikke er

Pastoralbrevenes betydning for... 63 til at tage fejl af. at der er flere ældste. Noget kunne tyde på. at den i ental omtalte tilsynsmand er den af ældstegruppen, der samler og leder dem. Reformatorerne så i en sadan tilsynsmand sidestykket til den, der i lokalmenigheden har ordets og sakramenternes tjeneste. Det samme gør utvivlsomt også ordinationsritualet. der i tilsynsmanden mere ser en sognepræst end en stiftsbiskop. Ved den videre omtale af Titusteksten kalder vi ham derfor blot "præsten". De kvalifikationer, der kræves af den. Titus skal indsætte som tilsynsmand, er de kvalifikationer. ritualet forudsætter hos den vordende præst. Kvalifikationerne er af dobbelt karakter. Dels er der negle krav til livsførelsen. som for en dels vedkommende nok vil forekomme nutidsdanskere. også mange theologistuderende af begge køn forældede. ja. rent ud sagt uantagelige. Derfor Ønsker så mange også dette gamle I"",estykke fjernet fra ordinationsritualet. Og dels stiiles der krav til læren. Hvad har de to sæt kval ifikationer med hinanden at gøre? De moralske kvalifikationer vil man i vore dage normalt henføre under præstens "privatliv". Og det ønsker han e Iler hun - a t indrette, som det nu kan pesse. f. eks. også de ægteskabelige forhold. Hvad kommer dette "privatliv" jobbet ved - som det er moderne at benævne præstestillingen? Kravene til læren synes rimelige. Nar det er prædikeembedet. præsten skal varetage, ville det være naturligt. om han (hun) i sin forkyndelse holdt fast ved det, der skal prædikes i en kristen menighed: "det troværdige ord efter læren". så han (hun) kan være dygtig til bade at formane ved "den sunde lære" og gendrive dem, der siger imod. Og dog! Hvor let vil en moderne præst ikke kunne komme i strid med nutidige demokratiske krav om tolerance. forkyndelsesfrihed og folkekirkelig rummelighed. hvis han (hun) tager den slags forestillinger alt for bogstaveligt. Maske var det også bedre om dette krav fra Titusteksten ikke lød alt for tydeligt under ordinationsbehandlingen. Lad os se på læreforpligtelsen først. PRÆSTENS ANSVAR FOR DEN SUNDE LÆRE Hvad menes der med at holde fast ved "det troværdige ord efter læren" (ho kata ten didaehen pistos logos)? Udtrykket det troværdige ord eller det tro ord, dvs. det ord, der aldrig sviger. forekommer ikke sjældent i Pastoralbrevene, f.ey~. 1. Tim. 1.15; 3.1; 4.8-9; 2. Tim. 2.11 og Tit. 3.8. De fleste af de mvnte steder tænkes der på et enkelt læreudsagn, der med denne indledning betegnes som urokkeligt. sandt. I Tit. 1.9 betegner det det kristne budskab i dets helhed. Det fremgår af det præpositionsled. der er skudt ind mellem artiklen og adjektivet "tro". ordret oversat: "det i overensstemmelse med læren (kat" ten didaehen) tro ord". Kun ved at holde det ord fast, vi I præsten være i stand til bade at formane de troende med den sunde lære og gendrive modstanderne. Det ord, præsten skal holde fast ved, og som aldrig vil svigte ham, er altså ikke et ord. han selv skal søge og finde frem til og selv være ansvarlig for formuleringen af. Det er et i strengeste forstand givet ord. Hen det betyder ikke, at han som forkynder kan

64 Regin Prenter nøjes med at recitere det. Ved at holde det fast som det. der er givet ham. bliver han dygtig til selv at formane med de ord, som situationen kræver, og til at gendrive med de formuleringer. som modstanden udfordrer ti1. På denne mme bliver "den sunde Irere til". O;rså dette udtryk forekommer jævnligt i Pastoralbrevene: 1. Tim. 1.10; 2. Tim. 4.3; Tit. 2.1. I samtidig filosofisk sprogbrug betyder udtrykket den "rigtige" eller "fornuftige" tankegang. Af sammenhængen i Pastoralbrevene giver det sig. at "sund Irere" er den sande lære i dens klare modsætning ti l vranglæren. Derfor er det at formane ved den sunde Irere og det at gendrive modstanderne to sider af samme sag. Det fuldtonende ja til evangeliets sandhed kan ikke udtales, uden at der samtidig lyder et afgjort nej til evangeliets fonnoogtelse. PRÆSTENS LIVSFØRELSE Hvorfor skal der nu ikke blot stilles krav til læren. men også til livsførelsen hos den vordende prest? Hvorfor må en prest ikke skifte ægtefælle. når han får lyst til det. hvorfor ma. han ikke være selvbehagelig og vredagtig. hengiven til vin og slagsmål? Hvorfor skal han nu være gæstfri? Hvad har al denne borgerlige moral iseren med den sunde lære at gøre? Læser vi parallelen til Tit. 1.5-9 i 1. Tim. 3,1-7. opdager vi et par enkeltheder. som ikke har fået plads i Titusteksten. Vi citerer denne parallel i oversættelsen fra 1907: "Den tale er troværdig: dersom nogen begærer en tilsynsgerning (episko[xjsl. har han lyst til en sl<øn gerning. En tilsynsmand bør derfor være ulastelig. een kvindes mand. ædruelig. sindig. høvisk. gæstfri. dygtig til at lære andre; ikke hengiven til vin. ikke til slagsmål, men mild. ikke kivagtig. ikke pengegridsk; en mand, som forestår sit eget hus vel. som har børn. der er lydige med al ærbar- hed; (dersom en ikke ved at forestå sit eget hus. hvorledes vil han da kunne sørge for Guds menighed?) ikke ny i troen. for at han ikke skal blive opblæst og falde ind under djævelens dom. Men han bør også have et godt vidnesbyrd af dem. som er udenfor. for at han ikke skal falde i forhånelse" (eis oneidismon) og djævelens snare". Det fremgår af denne tekst. at de egenskaber. der især fremhæves som nødvendige hos en vordende prest. er smanne. der dels kommer frem i hans forhold til sit eget hjem og sine nærmeste og dels i hans forhold til "dem, der er udenfor". dem. som ikke hører til den kristne menighed.?resten må kunne styre sit eget hus vel. For kan han ikke det. hvordan skulle han da kunne sørge for Guds menighed? En præst i den kristne menighed er altså ikke blot en prædikestolsfi losof. lian skal ikke blot en gang om ugen et kvarters tid belære - eller underholde - et fremmødt søndagspublikum. Nej, han skal lisørge for" Guds menighed. Det verbjm. som er oversat "s ørge toril er epimeleolijdi. just det verrum. der i Luk. 10,34 bruges om den.ba11nhjertige samaritans omsorg for den af røverne mishandlede mand. Præsten er Sjælesørger. Han er det il<ke blot som et hverdagstillæg til hans søndagsjob; men han er i hele sin gerning. også når han står på prædikestolen for at udlægge evangeliet for menigheden. sjælesørger.

Pastoral brevenes betydning for 65 Og dertil kræves andet end kundskaber i de bibelske sprog og kirkens traditioner. Hertil kræves også egenskaber. som i vor tid. måske vrængende. vil blive betegnet som "borgerlig moral". PRÆSTENS OFFENTLIGE RENOMME' (1. TIM. 3.1-7) Endnu een kvalifikation fremhæves i parallelteksten i 1. Tim. 3 hos den, der ønsker at være tilsynsmand, pmst: "Han bør også have et godt vidnesbyrd af dem, som er udenfor, for at han ikke skal falde i forhånelse og djævelens snare". Denne kvalifikation nævnes ikke i Titusteksten. Men den er af største interesse. Den viser nemlig. at pmstens gerning selv i en formodentlig lille og uanselig - nystiftet kristen meni~1ed i en totalt ikke-kristen omgivelse ikke anses som noget liprivat", men den har offentlighedsl<arakter. Hermed stemmer også den i l. Tim. ~,1-2 givne gudstjenestelige anvisning: "Allerførst formaner jeg da t;.1 at frelllid:re bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, for konger og al le i høje stil Iinger... ". Det vil sige: en I i Ile. nystiftet kristenmenighed i et ikke-kristent område er ikke en lukket sekt, en af de talløse mysterieklubber. som det vrimlede med i den tid. En sman sekts ceremonier og de personer, der tog sig af det, var ikke offentlige personer. Og hvad de, der var udenfor. mente om dem. kunne de se stort på. Det. der foregik i deres mysteriehuse, var jo I<un for de indviede. Men den nystiftede kristenmenighed i en eller anden hellenistisk byer Guds menighed på det sted. Det, som d~r forkyndes. vedkommer alle mennesker. Det evangelium. som man d~r samles om. er godt budskab til venien. Det har en offentlighedspmtention uden sidestykke. O;J derfor kan tilsynsmanden. pmsten. i en sman menighed ikke være I igeglad med det vidnesbyrd. han får fra dem. som er udenfor. Han bør have et godt vidnesbyrd fra dem. Det er moppe det samme som at være superpopulær og aldrig kunne fonm1l1e nogen. Tværtimod får vi andetsteds at vide. at han må være forberedt på alskens chikane. Men det betyder, at ingen af dem udenfor med rette bør kunne angribe ham for en kl"itisabel livsførelse. lworfor er det sådan? Fordi han. hvis de. der er udenfor. har noget at pege fingre ad. let falder i fol'mnelse (oneidismos) og djævelens snare. O1eidismos. som 1907 gengiver ved forhånelse. er noget langt stærkere end 1948-oversættelsens matte "vanry". Det er virkeiig forsmædelse. For sin egen skyld må pmsten ikke være bange for at blive smædet og han skal nok blive det - men han må ikke ved sin egen skandaløse livsførelse gøre forsmædelsen berettiget: for så falder han i djæveleræ snare. Hvis forhånelsen er uforskyldt. vil den kun tjene til troens styrkelse. Men hvis den er selvforskyldt. vil den svække troens modstandskraft. Ber man de moralske kvalifikationer, som Titustel<sten nævner. i lyset af Timotheusparallelens fordring om det gode vidnesbyrd fra dem. der er udenfor, virker de mindre moralistiske og borgerlige. end man ofte vil have det til. når man finder denne tekst uanvendelig ved en pmstevielse i dag.

66 Regin Prenter EVANGELIETS UDBREDELSE, FORDRER DE PRÆSTELIGE KRAV Disse kvalifikationer: et ordentligt ægteskab. et fordringsløst væsen. rolig. omgængelig. afholdenhed, fredsommelighed. gæstfrihed det lyder altsammen ikke af den store kristelige fuldkommenhed. Det er intet helgenideal. der her opstilles. Det skal det heller ikke være. Men det er et billede af Guds menigheds præst under det kritiske blik fra dem, der er udenfor. Ee lægger mærke til alle disse ting. Ee lægger mærke til et præstepars eventuelle ægteskabelige sidespring. de holder øje med. om præsten ikke kan holde mme med vinflasken. Ee irriteres. nar han ustandselig skal skændes eller føre strid med sine naboer el1er andre godtfolk. Ee lægger også mærke til. om folk bliver venligt modtaget. nar de ringer på i præstegården. osv. osv. O;r de skal have lov til det. Det er deres gode ret. For prresten i Guds menighed 1'<' stedet er en offentlig person og kan ikke slippe for at være det. Han har som andre offentlige personer politikere f.eks. - ikke lov til at skille sit sakaldte "job" fra sin person. Han er i ordets gammeldags forstand "embeds-mand" og ikke blot "lønarbejder". Han tjener ikke blot med så og så mange timers bestemt arbejde - og derudover er han helt sin egen herre. Nej - han tjener med sin person. O;r derfor har den sakaldte "offentlighed" ret til at forvente noget af denne person. Og nu skal altså tilsynsmændene. præsterne. i de sm kristne menigheder i det første århundredes hellenistiske kulturmiljø agte på. hvad de derudenfor siger om dem. De skal lægge Vi<gt på disse udenforståendes gode vidnesbyrd. Det har afgjort ikke været apostelens Paulus's mening, at menigheds lederne skulle jage efter popularitet. Det er ikke for deres egen behageligheds skyld. at de skal lægge vægt på det gode vidnesbyrd fra de udenforstående. Nej - det er for evangeliets skyld. Den. der med rette peges fingre ad. fordi han ikke kan holde made med sit vinforbrug eller aldrig er til at tale med eller har uorden i sine ægteskabelige forhold eller er en pengepuger. han nar ikke langt nok ud blandt de udenforstående med det budskab. der ikke blot er for ham og hans lille flok. men for verden. TITUS 1,5-9 OG ORDINATIONEN IDAG Man kan begribeligvis have Mde den ene og den anden indvending mod at lade den gamle Titustekst lyde ved en præstevielse i dag. O;r det er da til at forstå. at biskopper. der ordinerer kvinder til præstetjenesten, ikke godt kan bruge en tekst. der så entydigt kun regner med mænd til denne tjeneste. Men jeg vil trods alt mene. at der går noget afgørende tabt. nar man ved præstevielser eliminerer den apostol iske formaning. O;r jeg må erkende, at jeg synes just de formaninger. der lyder i Titusteksten. i hele dens jordiske realisme og dens - i den ældre oversættelse næsten kærlige - humor. fremdeles er på deres plads ved en prrestevielse. selvom det i dag er blevet en dagligdags foreteelse, at præsteægteskaber ik!<e holder ret længe. selvom gæstfriheden er forældet. selvom ord som fromhed og afholdenhed mnnest er spottegloser er der en karsk medfølende humor i

Pastoralbrevenes betydning for... 67 ordene "ikke selvbehagelig. ikke vredagtig. ikke hengiven til vin. ikke til slagsmål. ikke til slet vinding. men gæstfri. elskende det gode. sindig. retfærdig. from. afholdende". som vordende præster burde hllve både forstand og ydmyghed nok til ikke at fr11bede sig. cg jeg mener faktisk. at en kvinde. der lader sig ordinere til præsteembedet. måtte være i stllnd til at høre disse ord med udbytte og uden alt for stort besvær oversætte dem til hendes situation. Det. som er hovedsagen i denne tekst. er dog først og fremmest dette. at det bliver sagt. inden det afgørende sker. indvielsen under bøn og Mndspålaggelse med Helligåndens udrustning. at det er menneskelige l<val ifikationer. der ogs~ har betydning. Det afgørende er ikke disse menneskelige kvalifikationer. Det afgørende er det. der gives ovenfra. Helligåndens gave. Men disse menneskelige kvalifikationer er dog ikke ingenting. De er ikke noget ligegyldigt. som vi o/erlegent kan se bort fra. De har deres betydning. cg det er det. vi selv må være med til at tilvejebringe. Det er om disse menneskelige kvalifikationer. Titusteksten taler. cg om dem skal der tales i al nøgternhed og ærlighed på en ordinationsdag. Det gør Titusteksten. cg man bjrde passe på. at man ikke erstatter denne nøgterne formaningstale med skriftsteder. der måske taler smukt og sandt om nåden i al almindelighed og om tjenestens nme i særdeleshed. men som bliver valgt med hensigt at hindre den nøgterne formaning i at komme ti l orde. 2. TIM. 4,1-5 OG EMBEDET Der findes i 1898 ordinationsritualet endnu en Pastoralbrevstekst. nemlig den fjerde fra 2. Tim. 4.1-5: "Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu åsyn. som skal dømme levende og døde. og ved hans åbenbarelse og hans rige: Proodik Ordet. vær rede i tide og i utide. irrettesæt. straf, forman med al langmodighed og belæring; thi den tid skal komme. da de ikke skal fordrage den sunde lære. men efter deres egne begæringer tage sig selv lærere i hobetal. efter hvad der kildrer deres øren. og de skal vende ørene fra sandheden og vende sig hen til fablerne. Du derimod. vær ædru i alle ting. lid ondt. gør en evangelists gerning. fuldbyrd din tjeneste!". Her tiltales Timotheus selv som biskop eller præst. Det er ved brevets slutning. og formaningen får heraf sin særlige tone af alvor. også fordi Paulus. som er i strengt fængsel. aner. hvad dette vil ende med. og derfor ti v. 9) beder Timotheus komme snart. "Thi mit blod skal nu snart udgydes som drikoffer. og tiden er inde. da jeg skal bryde op". hedder det i v.6. lige efter slutningen af det korte brudstykke af kapitlet. der her er gjort til ordinationslæsning. Henvisningen ti l dommens dag skærper yderl igere formaningens alvor: "Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu åsyn. som skal dømme levende og døde": Denne alvorlige formaning skal også lyde på en festlig ordinationsdag. cg alvoren tager intet fra festen! Den stemmer godt overens med præsteløftets slutning: "Alt dette lover jeg med regnskdbsdagen fol" øje samvittighedsfuld at ville holde".

68 Regin Prenter Fomaningens indhold stemmer nøje overens med Titusteksten. Forkynderens opgave er at prrodike evangeliet og gendrive modstanden imod det. Med en enkelthed og styrke. som er ~ sin plads ved en pl'1<stevielse. fremhæves her straks. hvad der er det væsentlige i en pl'1<stegerning: "Prrodik Ordet!" ker;1<son ton logon. Der bruges her den korteste betegnelse for budskabet. som kan findes: ordet! ho logos. Det er det ord. som ofte ogsa kaldes Guds ord. At det er det ord. som forkynderen har fået betroet af Gud. ikke et ord. som han selv skal grunde sig til og fomulere. ikke et ord. han selv skal prøve ~ at skaffe gehør ved at gøre det nærværende og tiltnrl<kende for de eventuelle tilhørere. en gennem alle århundreder udbredt præstebekymring. "Hvordan skal jeg fa dette her til at sige tidens mennesker noget? Hvordan skal jeg fa folk til at komme?". Den slags spekulationer er udelukket - ikke blot ved substantivets bestemte fom ord.et - der er kun det ene. bestemte ord. som kommer i betrag~ning. hvad enten det tiltnrkker folk eller det frastøder dem - men ogsa ved verbet. der anvendes. og som er oversat ved "prrodike". ker)'ssein. Det betyder at være herold. at udråbe et budsj<ab fra allerhøjeste sted. et budskab. hvis indhold herolden ingen som helst indflydelse har ~. men som han far udleveret sådan. som det skal siges. "Prrodik ordet!". Det er det hele. Men det er l.il'ifgtelig ogsa nok. "Vær rede i tide og i utide!". Vær ~ pletten har man lyst til at oversætte epistethi.i tide og utide - bade nar det er belejligt. og nar det aldeles ikke er belejligt. NAr man læser en moderne prrodiken - der udgives ikke sa fa samlinger i disse Ar - eller hører en sadan i radioen. kan man gribes af den tanke. at disse præster ikke kender denne Timotheustekst. eller ikke finder den "relevant". For hvad kan præster ikke finde ~ at bruge de 20 minutter. der star ti l deres rådighed. til at snakke om? Man far undertiden det indtryk. at det overhovedet ikke er gaet op for dem. hvad det vil sige at "prrodike ornet". INDHOLDET AF "KERYKSON TON LOGON" For apostelen er der ingen tvivl om. hvad "ordet" gar ud ~. Der findes i Pastoralbrevene flere ganske korte bekendelsesagtige sammenfatninger af "ordet". nogle fomodentlig traditionsstykker. som Paulus citerer. 1. Tim. 1.15: "Det er troværdig tale og fuld modtagelse værd: at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere. blandt hvilke jeg er den største". 1. Tim. 2.5-6: "...der er kun een Gud. og kun een mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus. der gav sig selv som løsesum for alle... " 1. Tim. 3.16. Cg uimodsigeligt er denne gudsfrygtens hemmelighed stor: "han. som blev åbenberet i kød. retfærdiggjort i And. set af engle. prrodiket blandt folkene. troet i verden. optaget til herlighed". 2. Tim. 1.9: "flan. som frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse. ikke ~ grund af vore gerninger. men i kraft af sit eget forsæt og naden. som for evige tider siden blev givet os i Kristus Jesus. men nu ved vor frelsers Jesu Kristi ti lsynekomst blev åbenbaret. da han tilin-