Et klyngeperspektiv på industriel dynamik i Det Blå Danmark MEA Netværk i teori og praksis Henrik Sornn-Friese November 2009
2 Henrik Sornn-Friese Lektor Centerleder ( Shipping Economics and Innovation ) Cand.merc.-studieleder Redaktør (Industry & Innovation; Mercator) Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School (CBS) Kilevej 14A, 3. sal 2000 Frederiksberg Telefon: 3815 2932 E-mail: hsf.ino@cbs.dk
3 Det Blå Danmark Afledte under- leverandører rer Søfart Maritime services Skibsbygning Maritimt udstyr/teknologi Offshore olie- og gasudvinding Kernesektorer Søværnet Offshore vindenergi Fiskeri Maritim rekreation Relaterede sektorer Myndigheder Universiteter og forskningsenheder Professionsskoler Foreninger Støttende institutioner Kilde: Sornn-Friese, H. (2003). Navigating Blue Denmark. The Structural Dynamics and Evolution of the Danish Maritime Cluster. Copenhagen: Danish Maritime Authority (download fra: www.dma.dk)
4 Det Blå Danmark I praksis I fokus Siden slutningen af 1980 erne Politisk legitimitet Klyngeudvikling / konkurrenceevne Maritime klynger i udlandet I fokus siden 1990 erne Europa: England, Frankrig, Holland, Italien, Norge, Tyskland Verden: Australien, Canada, Hong Kong, Singapore, Tyrkiet, USA Forskellige slags maritime klynger Rederiklynger, værftsklynger, havneklynger, offshore klynger, klynger inden for maritim service
5 Lokale systemer begrebsforvirring eller analytiske snit? Branche/industri Industrielt distrikt Industrielt kompleks Innovativt miljø Industriel klynge Kompetenceklynge Ressourceområde Virksomhedsnetværk Innovationssystemer Sektorielle Teknologiske Regionale Nationale Produktionssystemer,
6 Dobbelt pres = ny konkurrence Globalisering Afkortede produktlivscykler Teknologispredning Global integration (international global) Offshore outsourcing Flere lande konkurrerer om globalt lederskab Lokalisering Historik, sprog og kultur skaber lokale særegenheder Udstikker muligheder og begrænsninger for handling Stigende betydning af eksterne skalafordele, agglomerationsfordele Konkurrence mellem lokale systemer
7 indebærer ændringer i: Virksomheders interne organisation Konkurrence på innovation; fleksibilitet; læring og problemløsningskompetence Koordination i værdikæden Netværkssamarbejde; vertikal specialisering Branchens institutionelle set-up Brancheforeninger; kutymer og normer; uddannelse; arbejdsstyrke Erhvervs- og industripolitik Selektiv og kreativ intervention Samspil mellem virksomhedsstrategi og erhvervspolitik
8 Fra handels- til konkurrenceteori Ricardo, Hecksher & Ohlin, Leontief Handelsteori Wealth created by endowments (Adam Smith) Udvidelse Vernon, Linder, Krugman, Lancaster Prestowitz Turow Cohen Debat Konkurrenceteori Wealth created by choices (Michael E. Porter) Krugman Klyngeteori
9 Case: Danmark som førende søfartsnation Verdens største containerrederi Globalt førende rederier inden for alle nicher 10 procent af verdens søtransport 6-7 procent af verdens tonnage (blandt søfartsnationernes Top 5) Valutaindsejling støt stigende i de sidste 10 år (ca. 180 milliarder kr. i 2008) Netto-bidrag netto til betalingsbalancen på mere end 40 milliarder kr.
Forklaringer på dansk succes Rederiernes egne strategier (eller held?) Samfundsøkonomiske betingelser Komparative fordele (købmandskab) Arbejdsmarkedets organisering, flexicurity osv. Klyngeeffekt En aktiv søfartsadministration og gode rammebetingelser Nærhed imellem aktørerne Anker-effekten (A. P. Møller-Mærsk) Historik (kritisk masse og specialisering) Spillovers mellem maritime brancher 10
Det Blå Danmarks sammenhænge Rederierne som motor i klyngen Kompetencesammenhænge mellem sø og land Forudsætning for rederiernes gode rammebetingelser Spillover fra rederierne I: Kritisk efterspørgsel giver globale succeser inden for maritime underleverancer ACTA, Alfa Laval, Damcos, Hempel, MAN Diesel, Semco Maritime, Viking Life-Saving Equipment m.m.fl. Spillover fra rederierne II: ambassadørvirksomhed giver internationalisering af maritim industri Magnet for FDI og anden form for lokalisering af udenlandsk kapital 11
12 Klynger og erhvervspolitik: Choice eller endowments? Adgang til råstoffer, arbejdskraft og underleverancer Institutionelle forhold F.eks. Andelsbevægelsen i Danmark Adgang til forskningsbaseret viden Silicon Valley; Medicon Valley Avanceret efterspørgsel Israelske klynger inden for vandanlæg, landbrugsteknologi og militærteknologi; kanal- og dæmningsbyggeri i Holland Udspring fra andre klynger Dansk medico-teknologisk styrke udspringer af fødevaresektoren Succesfulde enkeltvirksomheder (anker-effekten) Ericsson og Nokia inden for mobilkommunikation i Sverige og Finland; A. P. Møller-Mærsk inden for det Blå Danmark