Navn Frans Hejgaard Adresse Skallevej 6, Avernakø By 5600 Faaborg E-mail hejgaard@strynet.dk Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du Generelt indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller Nummer 191: Færgedrift - Trimning af færgeafgange kopier dit/jeres høringssvar ind her Det nævnes indledningsvist, at "Den nye færge sejler efter en sejlplan, som aldrig er blevet tilpasset færgens tekniske kapacitet...". Efter min opfattelse, har staten betalt hovedparten af anlægsudgifterne til færge og færgelejer, for at sikre levevilkårene for øboerne. Fra statens side har det aldrig været hensigten, at øboernes levevilkår på øerne skal rette sig ind efter en færges "tekniske kapacitet". Jeg foreslår, at inden kommunalpolitikerne træffer beslutning om at foretage de foreslåede besparelser, så udarbejdes der en analyse, der belyser konsekvenserne for øboerne og turistindtægterne af en eventuel ændring/reduktion af sejlplanen. Herved tilgodeses også en tidligere beslutning som byrådet har truffet omkring konsekvenser af politiske beslutninger for landsbysamfund. Til inspiration for en konsekvensanalyse vedlægger jeg tre "skriv". Vi vil bede dig tage stilling til, Jeg accepterer, at mit høringssvar offentliggøres på kommunens om vi må offentliggøre dit hjemmeside i høringsperioden. høringssvar på hjemmesiden i høringsperioden. Du kan også vedhæfte et bilag En dyr og unødvendig ændring af fartplanen.pdf med dit høringssvar Vedhæft evt. bilag Hvor dyre er vi egentlig.pdf Vedhæft evt. bilag Forslag til besparelse af diesel forbrug for Faaborg III.pdf
NOTAT Frans Hejgaard Cand scient & journalist Skallevej 6, Avernakø 5600 Faaborg 25. juni 2014 Tlf.40 42 75 40 Mail: hejgaard@strynet.dk Bevar den nuværende sejlplan fra Ø-Færgen A/S Så er der igen fremkommet ønske fra Lyø om, at de nuværende pendlerafgange ønskes vendt, så især afgangen fra Lyø er kl. 7.00 mod den nuværende afgang fra Lyø er kl. 6.30. Da Ø-Færgen var et A/S, blev spørgsmålet vendt flere gange. Ved de lejligheder stemte de daværende bestyrelsesmedlemmer i Ø-Færgen A/S fra Lyø imod en ændring af den nuværende fartplan. Dengang som nu var og er det en rigtig dårlig idé for Avernakø og Lyø at ændre fartplanen. Bestyrelsen for Ø-Færgen A/S så altid betydningen og vigtigheden af at have pendlere på øerne samtidig med, at landbrugets interesser blev tilgodeset. Pendlerne medvirker til at opretholde livsgrundlaget på øerne, samtidig med at de traditionelle ø-erhverv sygner hen, og erstattes af andre indkomstformer. De traditionelle ø-erhvervs behov for en morgen- og en eftermiddagsfærge er faldet. De kan nemt og uden besvær benytte sig af færgeafgangene uden for pendlerafgangene, Det er på den baggrund, at denne analyse kun fokuserer på de vigtige pendlerafgange i den nuværende sejlplan om morgenen og om eftermiddagen. Analysen er baseret på passagerantal oplyst af rederiet i perioden september til april måned 2012/13. Herved ses i det store hele bort fra de 1.000-vis turister, der benytter færgen om sommeren. Sejlplanen skal være brugbar for øboerne, for de bor der alle dage året rundt. Helt overordnet Avernakø og Lyø har gennem efterhånden flere årtier oplevet lukning af alle mulige servicetilbud: skoler, præster, posthuse, hjemmehjælp, bosiddende sygeplejersker m.v. Disse servicetilbud er flyttet fra øerne til Fyn. Det betyder, at færgetransporten sideløbende med servicenedgangen på øerne har fået en større betydning forstået derhen, at færgen for øboerne er blevet den eneste transportvej til den service som selvhjulpne og ikke-selvhjulpne er tvunget til at benytte. I modsætning fra dengang, hvor servicetilbuddene var på øerne, skal øboerne nu benytte færgen. Færgetransporten er blevet en yderligere barriere for offentlig service end før for øboerne, da de nu skal rejse med færgen for at få opfyldt flere, tidligere og almindelige tilgængelige offentlige servicetilbud på øen. Tidligere var servicefunktionerne på øen nu er de på fastlandet efter en tur med færgen. 1
Skulle en bevilgende myndighed betragte en helt ny færge som løsningen på alle transportproblemer til Avernakø og Lyø, er det ikke et spørgsmål om materiel, men et spørgsmål om sejlplanen og driftssikkerheden. Persontransporten på pendlerafgangene Det er livsnødvendigt for øerne, at der er bosiddende pendlere på øerne, som samtidig har arbejde i det øvrige Danmark. Der er faktisk øboere på øerne i dag, der har arbejde både på det nærmeste Fyn, men også på den anden side vest og øst for bælterne. Det muliggør den nuværende sejlplan. Alle pendlerne har lavet individuelle aftaler med deres respektive arbejdsgivere, så arbejdstiden er afstemt efter sejlplanen. Ændres sejlplanen, skal pendlerne indgå nye arbejdstidsaftaler med arbejdsgiverne. Det kan betyde, at nogle bliver nødt til at flytte væk fra øen til det øvrige Danmark for at passe deres arbejde, eller blive fyret fra deres nuværende job. Antallet af passagerer på pendlerafgangene morgen afgangen til Lyø og videre til Avernakø Ser vi på antallet af passagerer, der tager med færgen fra Lyø kl. 6.30 og antallet af passagerer, der tager med færgen kl. 7.00 fra Avernakø, er der langt flere passagerer (pendlere) der skal til Faaborg fra Avernakø end fra Lyø. Af tal oplyst af det kommunale rederi fremgår følgende for perioden september 2012 til og med april 2013: Befragtede passagerer i perioden september 2012 til udgangen af april 2013: Afgang fra Lyø 1 ) Avernakø Forskel Forskel % Afgang kl. 6.30 7.00 September - april 1.717 3.361 + 1.644 1 ) + 95,8 1 ) Tallene dokumenterer, at der minimum er dobbelt så mange passagerer fra Avernakø, der hver skal bruge 40 minutter ekstra på transport hver morgen, hvis morgensejlplanen vendes i forhold til den eksisterende sejlplan. Hvis man kan tale om transport spildtid svarer det til, at der samfundsmæssigt skal kalkuleres med yderligere 1.096 timer (ca. 45 døgn for alle passagerer fra Avernakø) for passagerer i ekstra transporttid for pendlere fra Avernakø i perioden 1. september til 31. april, hvis morgensejlplanen skal vendes. -I forhold til den gældende sejlplan. Antallet af personbiler på pendlerafgangene morgen afgangen Det kommunale rederi opgør ikke antallet af personbiler, lastbiler og traktorer for hver afgang i sejlplanen. Denne statistik opgøres månedsvis. Det skal ikke afholde mig fra at lave et skøn på en beregning, der har sit udgangspunkt i egne iagttagelser i seks uger som daglig pendler på morgenafgangen: 1 ) Heri indgår ikke passagerer, håndværkere, biler og øvrig gods, som har Avernakø som slut destination fra Faaborg med morgenfærgen. Det betyder, at der er færre, der fra Faaborg, har Lyø som destination med morgenfærgen, end hvad tallene indikerer. Det nøjagtige tal er ikke opgjort af rederiet. 2
Antallet af biler på dækket om morgenen fra Lyø ganges med ca. 2,5 (meget lavt sat). Herved fås antallet af biler fra afgangen fra Avernakø. Det vil sige, at eksempelvis to biler fra Lyø suppleres med fem biler fra Avernakø. Hvis morgenafgangen skal ændres fra Avernakø til kl. 6.30 betyder det, at der er fem biler svarende til ca. fem ton, der skal transporteres ekstra 40 minutter igennem vandet i 168 dage i forhold til den nugældende færgeplan. Det svarer til, af færgen i perioden skal skubbe yderligere 840 ton til Lyø og videre med 40 minutters sejltid til Faaborg. Dette svarer igen til, at færgen uafbrudt skal sejle med en ekstralast på fem ton i 4,7 døgn med et forøget dieselforbrug til følge. Dette er i direkte modstrid med bestræbelserne på at spare på dieselolien. Samtidig skal de ekstra 840 ton skubbes ind til færgelejet på Lyø og fastholdes der i al slags vejr i perioden 1. september til 31. april. Og med det halve færgeleje kan alle se, at det koster olieudgifter inkl. færgens egenvægt. Hvad koster det i ekstra diesel at fragte ekstra 840 ton til søs og fastholde tonnagen i færgelejet på Lyø? Det er interessant, om den merudgift kan opgøres. Antallet af passagerer kl. 16.00 afgangen fra Faaborg til Avernakø og videre til Lyø I perioden 1. september 2012 til 31. april 2013 var der 3.791 passagerer, der sejlede fra Faaborg med kl. 16.00 afgangen mod Avernakø. Derefter var der 1.567 passagerer, der fortsatte til Lyø. Efterfølgende var der 1.354 passagerer, der i samme periode der tog fra Lyø til Faaborg. Ingen ved, hvor mange der tog med færgen fra Faaborg for at tage til Avernakø. Det er ukendt, hvor mange der steg af på Avernakø kl. 16.30, og her steg på færgen for at sejle til Lyø og videre til Faaborg. Og ingen ved, hvor mange der gik fra borde på Lyø kl. 17.00 eller hvor mange, der steg på færgen fra Lyø kl. 17.00 for at tage til Faaborg. Men netto ser tallene sådan ud: Befragtede passagerer fra september 2012 april 2013: Afgang fra Fra Faaborg til Avernakø Netto steget af og på Avernakø Netto videre til Lyø Netto steget af og på Lyø Netto videre til Faaborg Afgang kl. 16.00 16.30 16.30 17.00 17.00 Antal passagerer 3.791 2.224 1.567 213 1.354 Klokken 16.00 afgangen fra Faaborg er altovervejende benyttet af befolkningen fra Avernakø, der skal til og fra Avernakø mod Faaborg. Ud af 1.567 passagerer der sejler fra Avernakø kl. 16.30 mod Lyø, er der netto 213 passagerer, der har et ærinde til eller fra Lyø. Efterfølgende har netto 1.354 passagerer fra kl. 17.00 afgangen fra Lyø inkl. passagerer fra Avernakø med slut destination i Faaborg. Disse passagerer kommer fra Avernakø og ikke fra Lyø. Skal færgeafgangen fra Faaborg kl. 16.00 have første destination til Lyø, vil det betyde for de netto 1.354 passagerer, at de vil få forlænget sejladsen med 40 minutter i perioden. Det svarer i perioden september 2012 til april 2013 til, at passagererne vil få en samlet forlængelse af sejltiden på 903 timer svarende til 37,6 døgn. 3
Det forekommer mig urimeligt at ændre afgangen kl. 16.00 fra Faaborg til Lyø, når det får den konsekvens, at de øvrige netto 3.578 passagerer skal have forlænget den samlede sejltid med 37,6 døgn eller ca. fem uger. Hvad angår færgetransporten af biler, lastbiler, traktorer og gods må det forventes, at det følger samme 2,5-mønster i Avernakø s favør på pendlerafgangene som nævnt ovenfor. Øvrige forhold Antal direkte forbindelser fra/til Faaborg I løbet af vinteren er der på ugebasis otte afgange fra Faaborg (inkl. torsdage kl. 12.00 og fredage kl. 20.00). Seks af disse afgange går direkte til Lyø. Omvendt er der ud af otte retur ture til Faaborg direkte sejlads fra Avernakø på seks afgange. Netto ud og hjem går lige op for begge øer. Samtidig er det gældende og en fordel - med den nuværende sejlplan, at for alle beboere fra begge øer er det muligt at tilrettelægge direkte sejlads fra og til øerne, hvis der skal ordnes ærinder i Faaborg. Skal kl. 16.00 afgangen fra Faaborg anløbe Lyø direkte, får Avernakø kun én mulighed for direkte afgang fra Faaborg til øen en gang om dagen. Lyø får fem muligheder. Transport af håndværkere til øerne Med den nuværende sejlplan har Lyø en klar fordel frem for Avernakø, når der skal transporteres håndværkere fra fastlandet. Håndværkere modtager løn mens de sidder uvirksomme på færgen. Tager håndværkerne på arbejde med første afgang fra Faaborg, er der direkte sejlads til Lyø. Og om eftermiddagen er der ligeledes direkte afgang fra Lyø til Faaborg. Håndværkere fra fastlandet med ærinde på Avernakø skal derimod til Lyø både om morgenen og om eftermiddagen. Det betyder, at en bygherre på Avernakø har en merudgift på godt en time pr. håndværker pr. dag plus moms i forhold til en bygherre fra Lyø. 4
Hvor dyre er vi egentlig? Af Frans Hejgaard, Skallevej 6, Avernakø, 5600 Faaborg Alt for ofte må øboerne på de små øer og deres repræsentanter lægge ører og øjne til udsagn om, at det er dyrt for kommunen at drive øerne. Nogle kommunalpolitikere og andre blandt deres embedsmænd postulerer mere eller mindre underforstået, at øerne er en belastning for kommunekassen. Det er naturligvis udgiften til færgedrift, der isoleret tænkes på. Mit spørgsmål er derfor: er det nu rigtigt? Ved at lege lidt med Faaborg-Midtfyns kommunens egne tal plus oplysninger om betalt ø- statstilskud tegner der sig et interessant billede af, hvor belastende en udgift Avernakø, Bjørnø og Lyø er for de kommunale skatteydere. Derudover er der også lige en indtægt, som ikke figurerer, og derved glimrer ved sit fravær, i den kommunale budgetlægning. Udgifterne Lad os starte helt tilbage i 2006 fra dengang det hed Faaborg Kommune. Fratrækker vi det amtslige og statslige tilskud til den ordinære drift af kommunens to færger, bidrog hver borger i Faaborg Kommune med ca. 140 kr. til færgedriften på Avernakø, Bjørnø og Lyø. I 2011 bidrog hver borger i Faaborg-Midtfyn Kommune med ca. 70 kr. til den ordinære drift af øerne efter fratræk af statstilskuddet. Altså en halvering pr. borger i den nye og mere folkerige kommune. Til sammenligning bidrog hver borger i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2012 med ca. 330 kr. til budgetlagt kommunal og regional busdrift. Indtægterne Færgeruten mellem Faaborg, Avernakø og Lyø betjener ud over øboerne ca. 30.000 turister om året. Isoleret set er det naturligvis godt for færgens indtjening. Udgangspunktet for de ca. 30.000 turisters sejltur er byen og havnen i Faaborg. Ingen ved, om de ca. 30.000 turister besøger øerne nu da de alligevel er i Faaborg, eller om de tvunget af omstændighederne skal besøge Faaborg for at komme med færgen ud til øerne. Det er egentlig også lige meget. Ifølge VisitDenmark bruger en gennemsnitsturist i Danmark i gennemsnit 443 kr. om dagen. Det betyder, at de ca. 30.000 færgesejlende gennemsnitsturister, der besøger Faaborg, Avernakø og/eller Lyø, bidrager med ca. 13,3 mio. kr. til omsætningen hos de næringsdrivende i kommunen. Derudover var der i 2013 ca. 9.400 anløb af lystbåde til Avernakø og Lyø. Disse lystbåde bidrog i alt med ca. 1,2 mio. kr. til driften af lystbådehavnene. Hvad de pågældende lystsejlere derudover har bidraget med til omsætningen på øerne vides ikke. Men mon ikke, at der er købt en is og noget munter proviant i ny og næ? Gætter vi på, at der (lavt sat) er 1,5 person pr. anløbende båd, og at de bruger (lavt sat) 50 kr. om dagen pr. person ud over havnelejen, så bruger lystsejlerne nok i den øvre omegn af godt 705.000 kr. om året på Avernakø og Lyø. Og tro mig om ikke at nogle af lystsejlerne derudover tager en sviptur fra øerne til Faaborg og omegn for at bruge nogle penge der, nu da de alligevel er i nabolaget? Tager vi de samlede indtægter fra færgeturisterne og lystsejlerne på ca. 15,3 mio. kr. bidrager hver af de 206 øboere på Avernakø og Lyø med 74.272 kr. plus det løse til omsætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Det statslige bud Økonomi- og Indenrigsministeriet har for 2012 beregnet, at udgiften til færgedrift og øvrige merudgifter pr. øbo var på 33.738 kr. Dette tal siger kun noget om merudgifter, og tager ikke højde for de merindtægter, som øerne bidrager med, sammenlignet med at øerne ikke er til stede i samfundet. Som nævnt ovenfor, bidrager hver øbo på Avernakø og Lyø med brutto 74.272 kr. i indtægter. Skal der råt for usødet betales 45 procent i skat af de 74.272 kr., er der 40.850 kr. tilbage. Det er ca. 7.000 kr. i overskud end hvad Økonomi- og Indenrigsministeriet præsentere som rene merudgifter. Heureka: øboerne er en gevinst! Lad os få nogle flere af dem. Det korte og det lange Øerne i Faaborg-Midtfyn Kommune er ikke en belastning for kommunekassen. Udgiften til færgedrift pr. borger i kommunen er halveret efter kommunalreformen. Før Faaborg III. Øerne bidrager ikke uvæsentligt til turistøkonomien i kommunen og der er vækstpotentialer. Der er muligheder i den nye færge. Skatteydere findes også på øerne; også her er der vækstpotentialer. Og så må vi lige huske på, at øerne giver mulighed for en helt speciel oplevelse og livsform i en unik og fantastisk natur, der kun findes på øerne. Ikke på Fyn! Det er min opfattelse, at det er urimeligt at tage én bestemt geografisk gruppe af befolkningen øboerne - ud til isoleret geografisk økonomisk bedømmelse, for derefter at dømme dem ude alene på baggrund af snævre kommunale budgetbetragtninger til udgifter, hvor man i kommuneøjne lige har glemt det økonomiske statstilskud og andre naturgivne gratis-tilskud. Er der nogle, der kan finde på at ræsonnere på samme måde, hvis vi geografisk isolerer befolknings økonomien i Voldsmose, Gellerup eller Højrup? Det er ikke penge alt sammen, for ellers bliver kommunen, der jo er os alle, forarmet.
NOTAT Frans Hejgaard Den 26. juni 2014 Skallevej 6 Avernakø Tlf. 40 42 75 40 E- mail: hejgaard@strynet.dk Forslag til besparelse af diesel forbrug for Faaborg III Samtidig med indsættelsen af den nye Faaborg III tog man tre halve færgelejer i brug. Fordelen med et halvt færgeleje er, at man sparer udgiften til anlæg af andre tre halve færgelejer. Ulempen er, at anlægsbesparelsen overføres til et merforbrug af diesel på driftssiden. En besparelse på anlægsbudgettet til de tre færgelejer er ført over til en merudgift på driftsbudgettet. Skal øboerne bøde for et fejlagtigt anlægsbudget? Merudgiften til diesel skabes ved, at når færgen ligger i færgelejet, skal motorerne for og bag presse færgen ind mod molen. Selv i stille vejr. Fotos nedenfor er, som det ses, taget i vindstille vejr uden antydning af bølger. Fotos er taget ved anløb på Avernakø ved forskellige vindretninger. Ved kraftig vind er maskinkraften væsentlig forøget nogle gange med en kraft, så samtale uden for salonen er umulig på grund af maskinlarm. Hele færgen ryster ved disse lejligheder, når færgen ligger til kaj i hårdt vejr.. Havde der været eksempelvis tre duckdalber ved hvert færgeleje, kunne færgen få lettere anløb samtidig med, at motorerne kunne køre i tomgang.
Her er der basis for besparelser på forbruget af diesel Beregningspræmis med skønnet merforbrug af diesel: Motorer er i gang ca. 5.900 timer årligt. Rederiet oplyser, at der i 2013 er indkøbt 491.650 liter diesel til en bruttopris på 3.307.448 kr. Det giver en brutto literpris på 6,73 kr. Færgen sejler ca. 5.900 timer årligt med et forbrug på 83,3 liter i timen. Duckdalbe i Hamburg Havn Ved en gennemgang af sejlplanen kan det beregnes, at færgen ligger til kaj med tændte motorer ca. 400 timer om året. Herefter er besparelsen pr.år: 400 timer X 83,3 liter X 6,73 kr. = 224.244 kr. i mulig besparelse. Konklusion: Byg ni duckdalber. Denne anlægsudgift er hurtigt tjent hjem gennem driftsbesparelser. Herefter kommer der en driftsbesparelse i resten af færgens levetid. Sidegevinst ved duckdalber: Mere stabil færgedrift og - anløb i hårdt vejr.