Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne



Relaterede dokumenter
Mål- og indholdsbeskrivelser Bjerregrav SFO. Indledning. Retningsliner fra Kommunen. Værdier i Bjerregrav SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Din tilfredshed med institutionen

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

SFO Bakkeskolen. 1 S ide

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Science i børnehøjde

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Identitet og venskaber:

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Lidt om os og dagligdagen.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Vision, værdier og menneskesyn

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Velkommen til Kernehuset

Udelivs institutionen Terslev Børnehus

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lilla Hold Lilla Hold Lilla hold Lilla hold SFO Hvidt hold Mads Gult hold Mads

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske læreplaner.

Personlig udvikling. Evaluering: Vi evaluerer løbene på vores månedlige klubmøder.

Alsidige personlige kompetencer

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

SFOen på Højvangskolen

Pædagogiske principper SFO

Læreplan for vuggestuegruppen

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Hvis barnet skal have opfattelsen af at det er legalt at give udtryk for egne ønsker, kræver det at vi respektere disse udtryk!

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Læreplaner for Elverdamsskolen Tølløse SFO.

Arrild Privatskole og Børnehuset

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden. se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave

Mål for GFO i Gentofte Kommune

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

Temaer i de pædagogiske læreplaner

DUS indholdsplan 2011/12

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Mål- og indholdsbeskrivelser i Nordenskov SFO

Hvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Kulturelle udtryksformer

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Pædagogiske læreplaner isfo

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Handleplaner for 2. årgang.

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Barnets alsidige personlige udvikling

Naturprojekt for rød stue.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.

Fra børnehave til skole

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Sunde og glade børn lærer bedre

Læreplan - uddrag. Målsætning

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Klubben i Nørskovlund

Transkript:

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv og lærerigt. De skal have lov at mærke, at de er de største, både i form af særskilte aktiviteter og ved at personalet også ser dem som de største i børnegruppen. Her er det vigtigt, at de aktiviteter SFO en vælger at tilbyde, også er noget børnene gerne vil. Det betyder, at personalet tager udgangspunkt i børnegruppen, deres interesser, hvilke ønsker de har, og hvad der rører sig hos dem lige nu. Vi vælger blandt andet at afholde børnemøder for at få et bedre indblik i, hvad der skal prioriteres. Her får børnene også ejerskab i de kommende aktiviteter. Det er her vigtigt at understrege, at dette er børnenes kostbare fritid efter en lang skoledag, så det er frivilligt, om børnene vil deltage i de aktiviteter, der tilbydes. Ydermere er det også en udfordring at få tilpasset, hvilke aktiviteter der kan tilbydes, da der kun er begrænset tid i SFO en til rådighed. I vidt omfang er det dog lykkedes at opfylde børnenes ønsker. De nye aktiviteter er blandt andet: Judo og taekwondo for drengene Kreativ værksted for pigerne En månedlig filmdag m. popcorn og hygge Bolchekogning Overnatning i SFO en Ud fra ovenstående aktiviteter med 2. og 3. klasserne, vælger vi at evaluere overnatningen. Udgangspunkter for evalueringen er de overordnede mål for SFO en.

Aktiviteter for 2. og 3. klasserne Personlighedsudvikling og sociale kompetencer At børnene udvikler de sociale spilleregler og ansvarlighed overfor hinanden At børnenes selvværdsfølelse styrkes ved at have mulighed for at være sammen med nærværende og anerkendende voksne Mål At de største børn i SFO en får tilhørsforhold og ejerskab af et forpligtende fællesskab hvor de hygger sig, udvikler sig og bliver udfordret. Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer At børnene stimuleres kreativt ved at få lov til at arbejde med forskellige materialer At børnene får erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse Mødet med natur og kultur At børnene oplever glæde og respekt for naturen ved at få oplevelser i det fri At børnene får kultukendskab til egen aldersgruppe

Evaluering af aktiviteter for 2. og 3. klasser Hvad ville vi: Vi havde sat som mål, at børnene skulle opleve overnatningen som værende sjov, anderledes, spændende samt en smule grænseoverskridende (aftenløb med overraskelser og uhygge, overnatning på skole). Overordnet var håbet ligeledes, at overnatningen skulle fyldes med hyggeligt samvær i fællesskab samt bygge og styrke børnenes relationer med fokus på børnenes trivsel i SFO og i skole. Hvad gjorde vi: Et udvalg blev nedsat, struktur samt program sættes i ramme. Invitationer, opgaver til personale blev fordelt ligeså ansvar for de praktiske aktiviteter for aften og morgen. Plot og idé til aftenløb aftaltes, udklædt personale på diverse poster, børn inddelt i grupper til de forskellige opgaver; aftensmad, borddækning, bage holdet, aftenløb mm. Hvad gjorde børnene: Børnene modtog glædeligt og med overraskelse invitationen og begyndte straks, at aftale sovemakker mm. Dagene blev talt ned til selve dagen med stor forventning. Børnene stillede nysgerrige og interesserede spørgsmål vedr. program for aften. De glædede sig og var forventningsfulde. Kun få havde aftalt med personale, at de kun ville være med til selve programmet om aftenen og siden hentes for at sove hjemme. Da selve dagen kom, var børnene glade, spændte og forventningsfulde. De var yderst engagerede i alle de ting der skulle ske, og alle børn gjorde deres bedste for at bidrage til en god aften i fællesskabet. Hvad lærte vi af børnene: En del børn havde svært ved at lande sikkert og roligt i SFOen ved start på grund af forventning for aften. Vi oplevede at programmet for aften med aktiviteterne var for tæt. At børnene ønskede mere tid til at lege frit på legepladsen, ligeledes ønskede de mere tid i sovesal i soveposer/dyner inden lys blev slukket. Hvad lærte børnene/ Hvordan kunne vi se det: For et par af børnene var det første gang de sov ude om natten. Det var stolte og glade børn der vågnede om morgenen. Vi oplevede ligeledes, at ca. 16 børn var fælles om et vand projekt/leg på SFO ens legeplads sidst på aftenen. En ikke planlagt leg, der blev løftet via fællesskabet. Vi bemærkede, at børn der ikke oplever at have et fællesskab i vor dagligdag nu ønskede at ligge tæt ved hinanden i soveposer. Vi oplevede at børnene følte en intensitet og glæde ved at være en del af arrangementet. Ved aftenløbet så vi, at på trods af programmets lidt skræmmende plot, skræmte det ikke børnene, når man blot var sammen med sine venner. Børnene modtog med glæde og umiddelbarhed aftenens planlagte program.

Bål Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Børnene lærer at samarbejde med hinanden og med voksne. De får styrket selvtilliden via forskellige ansvarsopgaver samt selvværdet i mødet med anerkendende og nærværende voksne. Relationer bliver styrket klasserne imellem. Mål At det enkelte barn får en god og berigende oplevelse som en del af et fællesskab. Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Børnene lærer noget om madkultur over bål. De får en oplevelse af selv at tilberede mad under primitive forhold og glæden ved det endelige produkt. Mødet med natur og kultur Børnene lærer at begå sig ved åben ild. De lærer fornuftig omgang med snitteknive og får kendskab til spiselige planter i nærmiljøet.

Evaluering af Bålaktivitet Hvad vil vi? Vi vil give det enkelte barn en god og berigende oplevelse, som en del af et fællesskab Vi vil lære børnene at samarbejde med hinanden og med voksne Styrke selvtillid via forskellige ansvarsopgaver Styrke selvværdet i mødet med anerkendende og nærværende voksne Styrke relationer klasserne imellem Lære børnene noget om madkultur over bål Give dem en oplevelse af selv at tilberede mad under primitive forhold og derved få glæde af det endelige produkt Lære børnene at begå sig ved åben ild Lære børnene fornuftig omgang med snitteknive Kendskab til spiselige planter i nærmiljøet Hvad gjorde vi? Vi planlagde på et møde hvad der skulle foregå, gennemgik idéer og fik fastlagt en båldag Vi har haft 5 båldage af ca. 2 timers varighed over ca. 4 måneder Vi var nødt til at starte bål op inden børnene kom fra skole pga. tidsbegrænsningen Vi gjorde ikke så meget reklame for aktiviteten som først tænkt Vi lavede fotodokumentation og hængte op i indgangen til SFO, så hurtigt som muligt med skrevne kommentarer til Hvad gjorde børnene? Børnene har prøvet at snitte i træ, hjælpe med at finde brænde, fundet spiselige planter, skyllet og hakket planter, øset dej på pander og har nydt det mad de selv har fået lavet og suget stemningen i sig Børnene har måttet stå i kø og vente på deres tur. Nogle i op til en halv time til snobrød, hvilket vidner om, hvor fængende aktiviteten har været Børnene var aktivt deltagende og medbestemmende Børnene havde det sjovt, hyggede sig og forholdte sig undrende overfor de ting vi lavede Hvad lærte vi af børnene? Tålmodighed er en udfordring for børnene, og noget der fylder i en aktivitet som denne Pandekager er mere optimalt end snobrød, da det tager kortere tid at stege en pandekage end et snobrød Gentagelser er vigtige; børnene var glade for ting de havde prøvet at lave før, og kunne derfor gå til det hurtigt og nemt Hvad lærte børnene? De lærte om respekt for ild Børnene lærte lidt om at begå sig socialt og samarbejde med hinanden De lærte om køkultur

At handle selvstændigt og færdiggøre det man har igangsat Børnene fik lært at nogle planter kan spises og bruges i maden, samt lært at genkende enkelte af dem Man kan lave andet end snobrød over bål Hvordan kunne vi se det? De var gode til at videreformidle den viden de fik af os eller eksempelvis fra de børn der er spejdere og handle herefter Børnene var meget optaget af aktiviteterne og var derfor interesserede i at det kom til at gå godt De kommunikerede med hinanden og med os