LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

Relaterede dokumenter
MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

RÅDGIVNING DER RYKKER

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SENESTE NYT OM SOFODRING

Minus 30 FE pr. produceret gris. Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

Erdedanskesøerblevetforstore?

Viden, værdi og samspil

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Fodring af søer, gylte og polte

Antal blandinger til fremtidens sohold

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Du passer soen og soen passer grisene

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

- så den kan passe 15 grise

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

DLG's fodersortiment til søer

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Spar på krudtet i dit sofoder

BERETNING Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen ÅRET DER GIK.

Udnyt dine data og boost soholdet

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup. Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Effektivitsrapport for avlsdyr

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

FODER - DECEMBER 2018

Hvornår og hvorfor skal jeg

Valg af stald til drægtige søer

Input fra workshops Styr på soholdet

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Viden, værdi og samspil

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Aktuelt nyt om foder

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

GØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Korrekt fodring af polte

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Vådfoder - Udnyt potentialet

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Stil skarpt på poltene

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Transkript:

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT? VSP største demoprojekt Svinerådgiver Gitte Hansen, Gefion gh@gefion.dk HVOR DER ER VILJE ER DER VEJ Motivation for forandring skaber resultater 2 1

HVAD HAR VI LÆRT Der kan produceres flere fravænnede grise/årsso på mindre foder/so Der kan stadig spares noget sofoder Flow af dyr gennem stalden kan strømlines (spild reduceres) Fokus, fokus, fokus.ingen quickfix 3 KONKURRENCE/OPFØLGNING Benchmarking giver motivation til sportsmennesker OPFØLGNING er nødvendigt generelt Det lange seje træk giver resultater 4 2

Fordeling af FE pr. produceret gris 5 Fordeling af FE pr. produceret gris 6 3

Fremgang mange steder. 7 1.450,00 1.440,00 1.430,00 1.420,00 1.410,00 1.400,00 1.390,00 1.380,00 1.370,00 1.360,00 15,00 14,50 14,00 13,50 13,00 12,50 Avlsdyrfoder, FE/årsso 2. halvår 2013 1. halvår 2015 2+3. kv 2015 Døde indtil fravænning, pct. 2. halvår 2013 1. halvår 2015 32,50 32,00 31,50 31,00 30,50 30,00 29,50 1,62 1,61 1,60 1,59 1,58 1,57 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 2. halvår 20131. halvår 2015 2+3. kv 2015 Dødfødte pr. kuld, stk 2. halvår 2013 1. halvår 2015 Flere grise/so < > mindre foder/so Win Win situation Indsatsen bliver belønnet Reduktion på 273FE/so Foderbesparelse på 380kr/årsso +3grise/årsso = 750kr/årsso I alt værdi på 1130kr/årsso 700 årssøer 791.000kr/år 8 4

Flere grise/so < > mindre foder/so Win Win situation Indsatsen bliver belønnet Reduktion på 141FE/so Besparelse på 200kr/årsso +3grise/årsso = 750kr/årsso I alt værdi på 950kr/årsso 500 årssøer 475.000kr/år 9 Kornanalyser Protein% FE/kg Tørstof(vand pct.) Fodercomputeren I blandings pct. FE/kg råvare og blandinger Vådfoderkurver P kontrollen Rigtige optimering Rigtige FE i bland. Forbrugt foder Formalingsgrad FODRES DER SOM PLANLAGT? 10 5

Hvad er gjort foder generelt Valg af foderblandinger, faseskift, proteinniveau Vægtfylde foderkurver (især farestald) Kalibrering transpondere (op til 50% fejl) Færdigfoderblandinger vurderet i forhold til mavesundhed Hurtigere tilpasning af ny høst / kornværdier 11 Hvad er gjort i stalden Huldvurdering drægtighedsstald (tilpasse foderkurver) Fodre søerne efter ydelse i farestald Fodring i løbestald (hvad er rutinen og hvad er behovet) Mere fokus på polte og alder ved løbning undgå gamle og store polte rygspækscanning Forberedelse af POLTEN er grundlag for fremtidens succes 12 6

Hvad er gjort Fokus på foderhygiejne (foderkasser/ rør mv) Tandslibning Reder op til søerne giver lavere pattegrise dødelighed 13 FAST SYSTEM VIGTIGT Det er vigtigt at tjekke transponderen 14 7

TANDSLIBNING ER GODT selvom jeg ikke helt vil indrømme det 15 FIND DET RETTE UDSTYR Fodring af pattegrise 16 8

OPREDNING INDEN FARING Egne ideer er lette at udføre 17 NYE NORMER TIL SØER DER ER STORE MULIGHEDER Men det bliver ikke nemmere alle skal være med 18 9

Nye normer til diegivende søer Diegivningsfoderet bliver lidt dyrere Foderstrategien hele vejen rundt skal rettes til: løbestald, drægtighedsstald og poltestald Alle skal forstå ideen med den ændrede fodring Håndtering af fibermix skal også gives weekend mv Effekten er stor: øget fravænningsvægt og reduceret vægttab ved soen = sparet drægtighedsfoder 19 Motivation af medarbejdere Vigtigt at alle trækker på samme hammel Fokus på ledelse og samarbejde Arbejdsplanlægning Lean tavlemøder Kommunikation (sprog) MUS samtaler 20 10

Hvad har vi OGSÅ lært Huldvurdering er vigtig ens søer er nemmere at passe Nye normer der er endnu et potentiale vi ikke har set endnu Ens flow af dyr nemmere hverdag Polten er grundstenen i produktionen Der er stadig noget at hente på overlevelse (varme, kuvøser) 21 Sidst men ikke mindst Vi går til bundlinjen DB tjek hvert ½år Udviklingen følges og sammenlignes med andre (produktivitet salg omkostninger) Meget fokus på omkostninger GENERELT er det ikke tilkøbt diverse tilsætningsstoffer til søerne 22 11

26.000 årssøer 42FE = 1,6MIO KR +1,5GR = 7,8 MIO KR I ALT: = 9,4 MIO KR 600 tons sofoder/år 30 lastvognstræk!!! 23 Gå hjem og tag fat Fast procedure for gennemgang af foder (papir til krybbe) Kontrolvej udfodringsudstyr Huldvurdering følg nye fodernormer Polteflow Følg op (på mål/planer forhold jer til ændringer) 24 12

Spørgsmål?????? 25 13