NOTAT: S-tog til Roskilde.



Relaterede dokumenter
REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

Roskilde Kommune Pendlersatsning - Trafikstrategi 2014

Den statslige Trafikplan

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

S-tog til Roskilde Fordele og ulemper

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

God tilgængelighed til den kollektive trafik

NOTAT. Automatisk S-banedrift

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej København S.

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

Fremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Regionaltog i Nordjylland

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Køreplaner og passagerer

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010

Vision for banetrafikken i

Københavns Hovedbanegård

Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Fremtidens Transport VI

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

Screening af S togsbetjening til Roskilde og Helsingør

Sjælland baner vejen frem

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Overraskende hurtig 1

SVENDBORGBANEN FORSLAG TIL ANALYSE AF EN MULIG STYRKELSE AF ODENSE- SVENDBORG AKSEN I LYSET AF LETBANE, TIMEMODEL OG ØVRIG UDVIKLING.

Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018

Oplæg til Syddansk banestrategi

2 Definition og afgrænsning

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Solrød Kommune Rådhuset Solrød Center Solrød. Att: Helga Henriksen. 10. marts 2010

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik

Nyt Bynet i Hvidovre Kommune

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

Billundbanen skal afgøres til april

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

Region Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig.

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen,

Københavns kommune har bedt Movia konsekvensvurdere en række forslag til forbedret betjening af Folehaven. Forslagene er:

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Nyt Bynet i Brønshøj- Husum

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Dobbelt op i Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Udvidelse af screeningsfasen

Mødesagsfremstilling

Genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.

Statslig trafikplan

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

TRAFIKPLAN FOR jernbanen

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR

Miljøredegørelse Marts Miljøredegørelse S-tog til Roskilde

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen i overensstemmelse

Evaluering af Tølløsebanen

Nyt Bynet i Rødovre Kommune

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Konsekvensen forventes at blive, at linjen i stedet får endestation på Brøndbyøster Station.

Rådgivning Nordsjælland

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Transkript:

Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011 foretaget en screening af S-tog til Roskilde og Helsingør. Heri opstilles mulige scenarier for den kommende betjening af stationerne på Roskilde-fingeren. Forvaltningen har gennemgået rapporten og indhentet supplerende tekniske vurderinger. Analysen viser, at Trafikstyrelsens oplæg geografisk set giver både vindere og tabere blandt Roskildes pendlere, og hvis den fremtidige betjening af stationerne i Roskilde, Trekroner og Viby sker i overensstemmelse med de planer, som ministeriet har skitseret, vil S-tog til Roskilde samlet set være en fordel for de mange pendlere mellem stationerne i Roskilde Kommune og stationerne i hovedstadsområdet. Der vil ikke være væsentlige ændringer for pendlere til Roskilde fra det øvrige Sjælland. Det er imidlertid vigtig at gøre sig klart, at der ikke er truffet endelige valg af betjeningsprincipper og omfang endnu for banebetjeningen i 2020, hvor S-tog til Roskilde tidligst kan være etableret efter ny bane over Køge er åbnet og nødvendigt anlægsarbejde gennemført. Når der vises konsekvenser af forskellige løsninger, er der stadig tale om eksempler på køreplaner, som viser, hvordan en mulig fremtidig infrastruktur kan udnyttes. Den strategiske risiko ved S-tog til Roskilde er, at regionaltogstrafikken på sigt bliver skåret kraftigt. Hvis det sker, er S-tog til Roskilde en forringelse af trafikbetjeningen af Roskilde Kommune. Analysen forsøger at belyse, denne risiko. Det skal understreges, at denne vurdering er forbundet med stor usikkerhed. Fra et Roskilde Kommune perspektiv kan det ikke anbefales, at der arbejdes videre med S-tog til Roskilde uden, at der gives en egentlig garanti for den fremtidige trafikbetjening. 2. Hvorfor drøfte S-tog igen? I forbindelse med valget i sin tid mellem 5.sporsløsningen og Nybygningsløsningen vandt sidst nævnte, idet den indebærer en potentiel større kapacitetsreserve. Imidlertid kommer denne reserve umiddelbar ikke i brug, fordi den samlede trafikering ud og ind af København H er begrænset af perronkapaciteten her på maksimalt 17 tog i timen pr. retning. Den nuværende trafikering sættes i 2018 op til 17 tog i timen. Denne kapacitetsbegrænsning indebærer derfor, at man ikke bare kan sætte antallet af regionaltog via Roskilde op, når de fleste fjerntog efter alt at dømme flyttes til København Ringstedbanen. Tanken om S-tog til Roskilde skal bl.a. ses i dette lys, idet denne trafikeringsform ikke er begrænset af perronkapaciteten på København H. I 2018 åbner København Ringstedbanen, og der vil derfor principielt blive ledig sporkapacitet gennem Roskilde. Mellem Roskilde og Høje Taastrup findes der allerede i dag 4 fjerntogsspor. Mellem Høje Taastrup og København er der kun 2 fjerntogsspor.

En eventuel forlængelse af S-tog til Roskilde skal i givet fald foregå på de to nordligste af de fire spor. Teknisk er der her to principielt forskellige muligheder: Side2/7 1-system : strækningen ombygges, så kørestrøm, signaler mv. svarer til nuværende/ kommende S-togssystemer. 2-system : Udvikling af ny S-togstype der både kan køre på fjernstrækninger og S- banestrækninger, hvilket bl.a. indebærer kørsel med to forskellige strømtyper. Det eksisterende S-togsnet har endestation i Høje Taastrup, men vil i givet fald blive forlænget til Roskilde. De nødvendige anlægsarbejder kan først påbegyndes efter åbningen af den nye København-Ringsted linje, og derfor vil S-togslinjen til Roskilde formentlig først kunne indvies omkring 2020. Senest i 2014 skal der i henhold til en option i kontrakt om nyt signalsystem til S-tog tages stilling til eventuel etablering af det nye S-togssignalsystem på nuværende fjerntogsstrækning mellem Roskilde og Høje Taastrup, således at denne strækning kan betjenes med S-tog. Efter 2020 kommer der formentlig flere tog med relation til Femern-forbindelsen (og endnu senere muligvis også flere tog fra Kattegatforbindelsen). Hvis ikke perronkapaciteten på København H udvides, må man således forudse, at stigning i fjerntogstrafik vil komme i konkurrence med regionaltrafik. Hvis der skal etableres S-tog til Roskilde kræves ny politisk beslutning på Christiansborg med tilhørende bevilling. 3. Roskilde-argumenter for og imod S-tog. S-tog til Roskilde laves ikke for pendlerne i Roskilde, men for at spare perronkapacitet på Københavns Hovedbanegård. Den ledige strækningskapacitet mellem København og Roskilde kan ikke udnyttes fuldt ud, selvom de fleste fjerntog flyttes til Køgebanen. S-tog til Roskilde kan give en mulighed for at forbedre den kollektive trafik mellem Roskilde, Trekroner og vestegnsstationerne. Der kan opnås en højere frekvens og sparede togskift. For relationer mellem Roskilde (og Trekroner) og vestegnstationerne kan der være tale om længere rejsetid i tog, men da rejsen kan ske uden skift, bliver den samlede rejsetid uændret eller forbedret. Med S-tog til Roskilde vil Roskilde og Trekroner stationer blive betjent af to uafhængige transportsystemer med mulighed for en bedre regularitet og måske også en mere jævn fordeling hen over timen uden sammenklumpning. S-tog har længere rejsetid og dårligere komfort end regionaltog, men i oplægget opretholdes regionaltogene som betjening af strækningen Roskilde Station til København H. Med S-tog til Roskilde kommer regionaltogene hurtigere gennem de trafikalt mindre stationer mellem Roskilde og Glostrup. Roskilde bliver med stor sandsynlighed skiftestation for passagerer vestfra, som har mål langs S-banen og letbanen. Der er således geografisk set både vindere og tabere. Samlet set er det forvaltningens vurdering, at S-togs løsningen er en fordel for Roskilde Kommune, hvis det gennemføres med det køreplanoplæg, Trafikstyrelsn har udarbejdet. Den strategiske risiko ved S-tog til Roskilde er, at der kan være frygt for, at regionaltogstrafikken på sigt bliver skåret kraftigt. Hvor stor denne risiko reelt er, har forvaltningen vanskeligt ved at bedømme, men spørgsmålet vil blive forsøgt belyst nedenfor.

Side3/7 4. Den strategiske bekymring Det er vigtig at gøre sig klart, at der ikke er truffet endelige valg af betjeningsprincipper og omfang endnu for banebetjeningen i 2020. Når der vises konsekvenser af forskellige løsninger, er der stadig tale om eksempler på køreplaner, som viser hvordan en mulig fremtidig infrastruktur kan udnyttes. Trafikstyrelsens oplæg fastholder et stort antal regionaltog, selv om der etableres S-tog. Ved vurdering af S-tog til Roskilde kan derfor indgå belysning af risikoen for nedprioritering af regionaltogstrafikken. Der kan umiddelbart peges på tre senarier, der skal vurderes: Roskilde som omstigningsstation fra Regionaltog til S-tog Ændret fordeling af kapaciteten til regionaltog mellem den nye bane over Køge og den eksisterende Omdirigering af fremtidig øget godstrafik til eksisterende bane Roskilde som omstigningsstation fra Regionaltog til S-tog Roskilde har i dag høj frekvens (normalt max 15 min. mellem afgangene), kort rejsetid (ca. 25 min til Kbh H) og normalt god komfort på forbindelsen til København. En mulig konsekvens af S-tog til Roskilde kunne være en kraftig reduktion i regionaltogsdriften til fordel for S-tog, således at Roskilde bliver omstigningsstation fra Regionaltog til S-tog. Der synes ikke umiddelbar grund til at lade regionaltog fra Holbæk/Kalundborg eller Ringsted/Næstved have endestation i Roskilde, således at trafik mod København skal ske med S-tog. Den igangværende opgradering af Nordvestbanen vil også miste sin værdi, hvis der skulle indregnes skift i Roskilde til S-tog. Der vil stadig være plads til at lade størstedelen af regionaltogene fortsætte til København. Ved at adskille tog med mange stop (S-tog) fra regionaltog med få (ingen) stop mellem Roskilde og København H er der grundlag for en bedre regularitet og måske også en mere jævn fordeling hen over timen uden sammenklumpning. Ændret fordeling af kapaciteten til regionaltog mellem den nye bane over Køge og den eksisterende Når København-Ringsted banen over Køge åbner (2018), forventes 6 passagertog i timen på den nye bane. Det vil være dels timemodellens hurtige tog (lyn-tog), dels en ny regionallinje København-Køge-Haslev-Næstved samt enkelte regionaltog mod Nykøbing og Odense. Fordelingen (uden S-tog til Roskilde) med 6 tog i timen på den nye bane over Køge og 11 på den eksisterende er naturligvis ikke et fastlåst princip. Efterspørgselsmodeller peger ifølge Trafikstyrelsen på en ligelig passagerfordeling på de to baner. Og dermed et samfundsøkonomisk rationale i at flytte yderligere 1-2 tog til den nye bane. Det værst tænkelige, set fra Roskildes synspunkt, vil være en kraftig reduktion i Regionaltogsdriften til fordel for S-tog, såfremt S-tog er etableret som mulighed. Det er vigtigt, at Roskilde Kommune holder en fortsat tæt dialog med ministeriet om den fremtidige betjening (S-tog eller ej). Her kan det være oplagt at indgå alliancer med kommunerne langs Nordvest banen, da disse må formodes at have samme interesse i at sikre gode togforbindelser for deres pendlere. I screeningen af S-tog til Roskilde er der beregnet en høj samfundsøkonomisk rentabilitet (5,7%). Heri indgår passagereffekterne af de hurtigere forbindelser, herunder en fortsat regionaltogbetjening på 8 tog i timen og IC-betjening med 2 tog

i timen. Der ligger heri et godt argument for ikke at ændre for meget ved regionaltogsbetjenin-gen, da projektet - som det foreligger i screeningsrapporten - er samfundsøkonomisk rentabelt. Side4/7 Omdirigering af fremtidig øget godstrafik til eksisterende bane I forhold til den fremtidige godstrafik kan der ligge en risiko for, at godstog forbliver på den nuværende bane for ikke at blokkere for de hurtige tog i timemodellen på den nye bane. Dette er ikke problematisk med det nuværende antal godstog. Men hvis der sker en større vækst i gods på bane, f.eks. som følge af Femern-forbindelsen, kan det betyde, at godstogene presser sig tættere på myldretiderne og dermed i konflikt med passagertogene. Vurdering af mulig reduktion af fjern- og regionaltog efter indførelse af S-tog. 1. Regionaltog på nordvestbanen: Af de 8 regionaltog, der i basissituationen betjener Roskilde Station, kommer de 4 tog fra Kalundborg/Holbæk. Ca. 30% af de rejsende på denne strækning har rejsemål i Roskilde, hvorfor det må forventes, at alle 4 tog fortsat vil stoppe i Roskilde 2. Regionaltog på vestbanen med stop i Viby og Borup: På vestbanen kører der 2 regionaltog med stop i Viby og Borup. Det må forventes, at disse 2 regionaltog fortsat stopper i Roskilde, uanset S-tog til Roskilde. 3. Reginaltog på vestbanen uden stop i Viby og Borup På vestbanen kører der 2 tog, uden stop i Viby og Borup. Disse to tog kommer fra Nykøping Falster, og disse to tog eller det ene af dem vil kunne flyttes over til Køgelinjen. 4. De sidste to linjer er IC-tog, det ene med og det andet uden stop i Høje Taastrup. I trafikplanen 2012-2027 er der 5 linjer i alt mod Fyn og Jylland, hvoraf de 3 kører på Køgelinjen. Med det store opland, som Roskilde har som knudepunkt for rejser mod Fyn og Jylland, ses der ikke noget argument for at flytte disse to linjer på Roskildelinjen over på Køgelinjen. 5. Trekroner Station. I oplægget er der en reduktion af fjern- og regionaltog fra 4 til 2 efter indførelse af S-tog. Med den store indpendling til Trekroner Station (p.g.a. Universitetet) direkte fra København må det forventes, at de 2 regionaltog fra København med stop i Trekroner bevares, men der er naturligvis ingen garanti. Langsigtede udviklingsperspektiver for S-tog På det lange sigt er der også spørgsmål om, hvorvidt erhvervsudviklingen i områderne vest for København, eksempelvis i Ringbysamarbejdets kommuner, vil ændre pendlingsstrømmene, så København Centrum får mindre betydning. I dette perspektiv vil gode togforbindelser til destinationer langs letbanen få større betydning. På længere sigt kan der tænkes indført automatisk S-togs drift med højere frekvens, bedre rettidighed og kortere rejsetider til følge. Automatisering er et langsigtet projekt med et 15-20-årigt sigte, hvis automatiseringen skal afvente reinvesteringer i togmateriel. De nye signaler på S-banen muliggør dog automatisk drift tidligere. En evt. udvidelse af togdriften til Roskilde og Helsingør vil endvidere gøre det nødvendigt at anskaffe ekstra S-tog, hvilket vil understøtte en tidligere automatisering. 5. Screening af S-togsbetjening til Roskilde. Med baggrund i TrafikstyreIsens rapport Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør, juli 2011, redegøres der i det følgende nærmere for togbetjeningen af Roskilde, Trekroner og Viby stationer med eller uden S-tog til Roskilde. Først med fokus på pendlingen mod København, herefter pendling til Roskilde. Som nævnt ovenfor er det vigtigt at holde sig for øje, at der ikke er truffet endelige valg af betjeningsprincipper og omfang endnu. Der er stadig tale om eksempler på køreplaner, der viser, hvordan en mulig fremtidig infrastruktur kan udnyttes.

Side5/7 I basissituationen 2018 (forventet betjening uden S-tog), hvor den nye jernbanestrækningen mellem København og Ringsted over Køge er åbnet, vil togbetjeningen mod København ifølge oplægget være følgende: 1. Roskilde, 11 tog i timen: a. 2 IC-tog, kun med stop i Høje Taastrup (HT) b. 9 regionaltog i. 4 med stop kun i HT ii. 1 med stop i HT og Valby iii. 2 med stop i Trekroner, HT og Valby iv. 2 med stop i Trekroner, Hedehusene, HT og Valby 2. Trekroner, 4 tog i timen a. 4 tog regionaltog i. 2 tog med stop i HT og Valby ii. 2 tog med stop i Hedehusene, HT og Valby 3. Viby, 2 tog i timen a. 2 regionaltog i. 1 med stop i Roskilde, HT og Valby ii. 1 med stop i Roskilde, Trekroner, Hedehusene, HT og Valby Med udgangspunkt i den udvidede S-togsbetjening er oplægget til betjeningen af kommunens 3 stationer følgende: 1. Roskilde, 16 tog i timen: a. 2 IC tog i. 1 uden stop ii. 1 med stop i HT b. 8 regionaltog i. 4 uden stop ii. 2 med stop i HT og Valby iii. 2 med stop i Trekroner, HT og Valby c. 6 S-tog i. 3 uden stop i Brøndbyøster, Rødovre, Hvidovre, Enghave og Dybølsbro ii. 3 med stop ved alle stationer iii. 2. Trekroner, 8 tog i timen a. 2 regionaltog med stop i HT og Valby b. 6 S-tog i. 3 uden stop i Brøndbyøster, Rødovre, Hvidovre, Enghave og Dybølsbro ii. 3 med stop ved alle stationer 3. Viby, 2 tog i timen a. 2 regionaltog med stop i Roskilde, HT og Valby Fordele og ulemper for pendlere ifølge oplægget: Roskilde Station Fordele: I alt 5 tog (6 ekstra S-tog - heraf 3 direkte og 1 færre regionaltog) mere i timen 5 tog uden stop mellem Roskilde station og København H (regionaltog og IC-tog) S-tog til samtlige stationer mellem Roskilde og København H (3 tog pr. time)

Side6/7 Hurtige S-tog til betydende stationer mellem Roskilde og København H, bl.a. Glostrup og Danshøj (3 tog pr. time) Ca. 33% af pendlere skal til København H, og de får 5 direkte regionaltog og 3 næsten direkte regionaltog (kun med stop i HT og Valby) Ulemper: 1 regionaltog mindre i timen. Færre direkte regional eller IC tog ( 3 mod tidligere 7) mellem Roskilde og HT 1 regionaltog mindre med stop i Valby Dårligere komfort og længere rejsetid ved S-tog. Rejsetider: København direkte regionaltog: 16 min.. København regionaltog med stop: 21-23 min. København S-tog Sx (med 8 stop): 31 min. København S-tog (stop alle stationer): 37 min. Danshøj S-tog og direkte: 24 min. Glostrup S-tog direkte: 20 min. mod 16 min.+skiftetid (5 min.?) i HT (basissituationen). Trekroner Fordele: i alt 4 tog (6 S-tog mere og 2 færre regionaltog) mere i timen Direkte S-tog til samtlige stationer mellem Trekroner og København H Direkte og hurtige S-tog til betydende stationer mellem Trekroner og København H (Glostrup og Danshøj) Ulemper: Færre (2 mod tidligere 4) regionaltog i timen Dårligere komfort og længere rejsetid med S-tog Rejsetider: Med regionaltog til København H: 20 min. Med S-tog til København H: 34 min. Med hurtige S-tog til København H: 28 min. Viby Fordele: Hurtigere tog til København, da de ikke skal stoppe i Trekroner eller Hedehusene Ulemper: Ingen direkte tog til Trekroner og Hedehusene 6. Indpendling til Roskildes Stationer Med de ovenfor anførte bemærkninger om fordele og ulemper med S-tog for pendlere fra Roskilde mod øst gælder tilsvarende for pendlere fra øst, der skal til Roskilde Station. Roskilde Station 11 IC-tog og regionaltog reduceres til 10 IC-tog og regionaltog Trekroner Station S-tog kan betyde togskift på Roskilde station

Viby Side7/7 Uændret betjening