HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013 Sag 109/2013 Dansk InkassoBrancheforening som mandatar for KGS Europe ApS (tidligere KGS Europe A/S) ved advokat Jane Frederikke Land kærer Sø- og Handelsrettens afgørelse om erstatning af advokatudgifter i sagen Forbrugerombudsmanden mod Dansk InkassoBrancheforening som mandatar for KGS Europe A/S. I tidligere instans er truffet afgørelse af Sø- og Handelsretten den 20. november 2012. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jytte Scharling, Vibeke Rønne og Lars Hjortnæs. Påstande Kærende, Dansk InkassoBrancheforening som mandatar for KGS Europe ApS, har nedlagt påstand om, at statskassen skal betale 168.550,83 kr. til kærende med procesrente fra den 9. november 2011. Sø- og Handelsretten har henholdt sig til afgørelsen. Sagsfremstilling Hovedforhandling i sagen Forbrugerombudsmanden mod Dansk InkassoBrancheforening (herefter brancheforeningen ) som mandatar KGS Europe A/S var berammet til den 9. november 2011. Under sagen var Danske INKASSO Advokater indtrådt som biintervenient til støtte for sagsøgte. Under hovedforhandlingen traf Sø- og Handelsretten afgørelse om, at hovedforhandlingen måtte gå om på grund af to retsmedlemmers inhabilitet. I kendelsen af 9. november 2011 hedder det bl.a.: I sit procedureindlæg har biintervenienten, opfordret af sagsøgte, inddraget advokatbranchens forhold i sagen og har til støtte for sagsøgte bl.a. anført, at spørgsmålet om Forbrugerombudsmandens tilsynskompetence i nærværende sag må vurderes i lyset af, at Forbrugerombudsmanden ikke på advokatområdet kan antages at have hjemmel til at
- 2 - påtale overtrædelser af god inkassoskik. Denne kompetence tilkommer Advokatnævnet, og dette synspunkt er af advokatmyndighederne fremført på et møde mellem advokatmyndighederne og Forbrugerombudsmanden i 2009. De af biintervenienten fremførte synspunkter har ikke tidligere været inddraget i sagen og fremgår herunder ikke af sagens dokumenter. Idet retsformanden var generalsekretær i Advokatsamfundet, da det nævnte møde mellem Forbrugerombudsmanden og Advokatsamfundet fandt sted, og da Advokatsamfundets repræsentant på mødet handlede under generalsekretærens instruks, findes der at foreligge inhabilitet for restformandens vedkommende og under de beskrevne omstændigheder tillige for sagkyndig dommer Gitte Forsberg, som er medlem af Advokatnævnet. Hovedforhandling blev senere gennemført med en anden sammensætning af rettens medlemmer, hvorefter Sø- og Handelsretten afsagde dom i sagen den 20. november 2012. Brancheforeningen anmodede i brev af 26. marts 2012 Sø- og Handelsretten om at få erstattet de merudgifter, som brancheforeningen var blevet påført som følge af, at hovedforhandlingen måtte gå om. Merudgifterne til advokatbistand omfatter ifølge brancheforeningen 168.550,83 kr. Ved den påkærede afgørelse afslog Sø- og Handelsretten at give brancheforeningen erstatning. I afgørelsen hedder det bl.a.: Under de omstændigheder, som er anført i rettens kendelse af 9. november 2011 om inhabilitet, og da det af sagsøgte i brev af 26. marts 2012 og telefax af 14. september 2012 anførte ikke kan føre til et andet resultat, findes betingelserne i retsplejelovens 320 for at erstatte sagsøgtes udgifter som følge af, at sagens hovedforhandling måtte gå om, ikke at være opfyldt. Anbringender Brancheforeningen har anført, at den er berettiget til erstatning, jf. retsplejelovens 320. Det har under sagens forberedelse for Sø- og Handelsretten været gjort gældende, at der i forhold til Forbrugerombudsmandens kompetence over for autoriserede inkassovirksomheder er en parallel i forhold til advokater og dermed Advokatnævnet. Under sagens forberedelse blev KGS Europa ApS og Forbrugerombudsmanden kontaktet af Sø- og Handelsretten vedrørende parternes opfattelse af retspræsident Henrik Rothes habilitet
- 3 - i sagen. Denne henvendelse skete på baggrund af et brev af 10. februar 2005 fra Advokatsamfundet til advokat Kim B. Ulrich om muligheden for at opkræve administrationsomkostninger. Forbrugerombudsmandens kompetence i forhold til advokater omtales ikke i brevet. På daværende tidspunkt vidste parterne ikke, at der i maj 2009 havde været afholdt møde og været skriftlig korrespondance mellem Advokatsamfundet og Forbrugerombudsmanden om dennes kompetence i forhold til advokater i relation til inkassoomkostningsbekendtgørelsen, og at Henrik Rothe i den forbindelse havde underskrevet et brev til Forbrugerombudsmanden, hvori det blev tilkendegivet, at det falder uden for dennes kompetence efter markedsføringsloven at iværksætte søgsmål eller udstede påbud rettet mod advokaters eventuelle overtrædelse af denne bekendtgørelse. Brancheforeningen kunne eller burde derfor ikke forud for hovedforhandlingen have henledt Sø- og Handelsrettens opmærksomhed på mulig inhabilitet hos de dommere, der deltog i hovedforhandlingen den 9. november 2011. Retsgrundlag Retsplejelovens 320, der blev indsat ved lov nr. 554 af 24. juni 2005, lyder således: Retten kan beslutte, at statskassen skal erstatte udgifter, som en part uden egen skyld er blevet påført som følge af, at sagen helt eller delvis har måttet gå om eller ikke har kunnet behandles. I lovforslagets bemærkninger til 320 hedder det bl.a. (Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, L 132, s. 5555): Bestemmelsen giver retten mulighed for at bestemme, at statskassen skal erstatte udgifter, som en part uden egen skyld er blevet påført som følge af, at sagen helt eller delvis har måttet gå om. Bestemmelsen lovfæster dermed en praksis, der har udviklet sig, hvorefter Domstolsstyrelsen udbetaler erstatning, eksempelvis når en sag har måttet gå om på grund af en dommers inhabilitet eller død. Som det vigtigste eksempel kan nævnes tilfælde, hvor parterne påføres merudgifter som følge af, at domsforhandlingen aflyses og udsættes med meget kort varsel på grund af en dommers pludselige sygdom eller andre forhold, der kan henføres til retten. Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes, hvis aflysningen skyldes en parts eller en rettergangsfuldmægtigs pludselige sygdom eller andre forhold, der ikke kan henføres til retten.
- 4 - Det er en forudsætning, at parten er uden skyld i, at sagen må gå om. Bestemmelsen kan således for eksempel ikke anvendes, hvis parten på et tidligere tidspunkt burde have henledt rettens opmærksomhed på en mulig inhabilitet. Bestemmelsen er fakultativ og forudsættes anvendt i forholdsvis begrænset omfang. Hovedeksemplerne vil være de nævnte situationer, hvor en dommer dør eller viser sig at være inhabil, således at sagen må gå om, eller hvor en domsforhandling aflyses med meget kort varsel på grund af rettens forhold. Højesterets begrundelse og resultat Efter ordlyden af og forarbejderne til retsplejelovens 320 må der ved afgørelsen af, om statskassen skal erstatte udgifter, som en part er blevet påført som følge af, at sagen har måttet gå om, lægges vægt på, om parten er uden skyld heri. Efter de foreliggende oplysninger lægger Højesteret til grund, at Dansk InkassoBranceforening ikke forud for hovedforhandlingen i november 2011 havde kendskab til forhandlingerne i maj 2009 mellem Advokatsamfundet og Forbrugerombudsmanden om dennes kompetence i forhold til advokater i relation til inkassoomkostningsbekendtgørelsen. Under hensyn hertil finder Højesteret, at statskassen skal erstatte de udgifter, som brancheforeningen er blevet påført ved, at sagen må gå om. Højesteret finder, at erstatningen passende kan fastsættes til 50.000 kr. Højesteret har herved taget hensyn til sagens værdi og til på den ene side, at hovedforhandlingen i november 2011 blev afbrudt, og til på den anden side, at hovedforhandlingen efterfølgende blev gennemført med formodet reduceret tidsforbrug til følge. Højesteret finder ikke, at der er grundlag for at give brancheforeningen medhold i påstanden om forrentning af beløbet fra den 9. november 2011. Beløbet forrentes derfor efter rentelovens 8 a fra udløbet af fuldbyrdelsesfristen for denne højesteretskendelse. Thi bestemmes: Sø- og Handelsrettens kendelse ændres, således at statskassen skal betale 50.000 kr. til kærende, Dansk InkassoBrancheforening som mandatar for KGS Europe ApS (tidligere KGS
- 5 - Europe A/S). Beløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a. Kæreafgiften på 750 kr. tilbagebetales til kærende.