tager hånd om stress Kampagnevejledning Håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen Gode arbejdspladser

Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Gode arbejdspladser #EUManageStress tager hånd om stress www.healthy-workplaces.eu Kampagnevejledning Håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen

Kampagnevejledning Håndtering af stress Europe Direct er en tjeneste, der kan hjælpe dig med at finde svar på dine spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiltelefonoperatører tillader ikke adgang til 00 800-numre eller opkræver betaling for dem. Fotografierne i denne publikation illustrerer en række arbejdsaktiviteter. De viser ikke nødvendigvis god praksis eller overholdelse af lovfæstede krav. Du kan finde flere oplysninger om Den Europæiske Union på internettet (http://europa.eu). Bibliografiske data findes bagest i denne publikation. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2013 Koncept og design: ROS, Spanien Billeder: EU-OSHA, Shutterstock Printed in Luxembourg Gengivelse af indholdet heri er tilladt med kildeangivelse 2 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Gode arbejdspladser tager hånd om stress Indhold Indledning 4 Hvad er arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø? 4 Hvorfor er håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø så vigtig? 5 Hvorfor iværksætter EU-OSHA denne kampagne? 6 Hvor stort er problemets omfang? 8 Håndtering af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø 10 Ledelsens rolle i forbedringen af det psykosociale arbejdsmiljø 11 Betydningen af medarbejderdeltagelse 12 Principper for forebyggelse 15 Hvad skaber et godt psykosocialt arbejdsmiljø? 16 Hvad er fordelene ved at forebygge risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø? 16 Kampagnen for 2014-2015: Gode arbejdspladser tager hånd om stress 19 Om denne kampagne 19 Praktiske værktøjer og støtte til nedbringelse af stress 20 Hvem kan deltage i kampagnen? 20 Praktiske måder at blive involveret på 20 Uddeling af europæiske priser for god praksis 23 Vores eksisterende partnernetværk 25 Tidligere kampagnesucces 26 Yderligere oplysninger og ressourcer 28 EU-OSHA s netværk af knudepunkter 29 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 3

Kampagnevejledning Indledning Effektiv håndtering af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er godt både for arbejdstagere, virksomheder og godt for samfundet som helhed. Det er især vigtigt at lægge sig dette på sinde i tider med økonomisk usikkerhed, hvor det er afgørende, at virksomhederne bevarer deres produktivitet, og hvor der arbejdes under pres for at overholde frister, hvor sandsynligheden er størst for fejltagelser og ulykker. Det kan være fristende at affærdige arbejdsmiljø på en moderne arbejdsplads, der er under pres, som værende en»administrativ byrde«, der blot opfylder de juridiske krav, men det ville være uhensigtsmæssigt. Det er altid vigtigt at være bevidst om og håndtere risici på arbejdspladsen. Denne brochure er den vigtigste vejledning til arbejdsmiljøkampagnen 2014-2015 under overskriften»gode arbejdspladser tager hånd om stress«, som er tilrettelagt af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA). Dens vigtigste formål er at bistå arbejdsgivere, ledere, medarbejdere og medarbejderrepræsentanter med at anerkende og håndtere stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Effektiv håndtering af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø skaber et sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig værdsat, og hvor arbejdspladskulturen er mere positiv, og hvor resultaterne derfor forbedres. Hvad er arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsrelateret stress opstår, når der er en ubalance mellem de krav, der stilles til medarbejderen på arbejdspladsen, og den pågældendes evne til at leve op til dem. Det er en af de vigtigste konsekvenser af et dårligt psykosocialt arbejdsklima ikke mindst fordi medarbejdere, der oplever stress på arbejdspladsen over en længere periode, kan blive ved med at være udsat for alvorlige mentale og fysiske sundhedsproblemer. Risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø refererer til de negative psykologiske, fysiske og sociale konsekvenser af dårlig tilrettelæggelse og styring på arbejdspladsen, samt et dårligt socialt arbejdsklima, herunder, men ikke begrænset til: arbejde, der stiller for store krav, og/eller ikke giver tilstrækkelig tid til at udføre opgaverne modsatrettede krav og manglende klarhed over medarbejderens rolle et misforhold mellem jobkrav og medarbejderens kompetencer underudnyttelse af en medarbejders færdigheder kan være en lige så stor kilde til stress som det at stille for store krav til denne manglende deltagelse i beslutninger, der vedrører medarbejderen, og manglende indflydelse på den måde, arbejdet tilrettelægges på risikoen for vold eller trusler om vold fra kunder/ patienter/borgere eller brugere i forbindelse med arbejdets udførelse manglende opbakning fra ledelse og kolleger og dårlige personalerelationer mobning udøvet af kolleger eller ledere; mobbehandlinger kan f.eks være: sårende Arbejdsrelateret stress opstår, når en medarbejder ikke er i stand til at leve op til de krav, der stilles til ham eller hende på arbejdspladsen. 4 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Gode arbejdspladser tager hånd om stress eller krænkende bemærkninger, bagtalelse, latterliggørelse, fjendtlighed eller nedvurderinger; hvis handlingerne står på regelmæssigt over længere tid, og den eller de, der udsættes for dem, ikke kan forsvare sig effektivt imod dem, er der tale om mobning uretfærdig fordeling af arbejdet, belønninger, forfremmelser eller karrieremuligheder ineffektiv kommunikation, dårligt tilrettelagte organisationsændringer og jobusikkerhed vanskeligheder med at forene forpligtelser på arbejdspladsen og i hjemmet. Det er vigtigt at understrege her, at risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø ikke må forveksles med et sundt og udfordrende arbejdsklima, hvor medarbejderne inddrages og stimuleres, og hvor der støttes op om deres udvikling og præstationer inden for rammerne af deres evner. Arbejdsrelateret stress opstår, når en medarbejder ikke er i stand til at leve op til de krav, der stilles til ham eller hende på arbejdspladsen. Hvorfor er håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø så vigtig? Selv om der er mange faktorer, der spiller ind for medarbejderens mentale sundhed og trivsel, er det veldokumenteret, at arbejdsklimaet spiller en betydelig rolle. I et godt psykosocialt klima kan arbejde påvirke medarbejdernes psykiske helbred i positiv retning, idet det giver deres liv struktur og giver dem en fornemmelse af større social inddragelse, identitet og højere status, udviklingsmuligheder og øget tillid. Omvendt kan et dårligt psykosocialt arbejdsklima have betydelige negative konsekvenser for medarbejderes helbred. For den enkelte giver de negative konsekvenser af dårligt håndterede risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø sig udslag i en opfattelse af arbejdsrelateret stress, dårligt psykisk helbred, udbrændthed, koncentrationsbesvær og risiko for at begå flere fejl, problemer på hjemmefronten, stof- og alkoholmisbrug og dårligt fysisk helbred, især hjerte-/karsygdomme og muskel- og skeletbesvær. For organisationen slår de negative konsekvenser igennem i form af et dårligere virksomhedsresultat generelt, forøget fravær, fremmøde trods sygdom (»presenteeism«, det forhold, at medarbejdere kommer på arbejde, selv om de er syge og dermed ikke er i stand til at fungere effektivt), og et større antal ulykker og tilskadekomster. Fraværet synes at være længere end det fravær, der skyldes andre årsager ( 1 ), og arbejdsrelateret stress kan bidrage til et større antal førtidspensioneringer, især blandt funktionærer ( 2 ). Det skønnes, at omkostningerne for virksomheder og nationaløkonomier er betydelige og løber op i milliarder af euro på nationalt niveau. ( 1 ) Health and Safety Executive, 2009-10. Findes på: www.hse.gov.uk/statistics/causdis/stress/ ( 2 ) Den østrigske undersøgelse af overvågningen af medarbejderes sundhed, 2009. Arbejdskammeret for provinsen Oberösterreich (AK OÖ) og det østrigske institut for empiriske sociale studier (IFES), Wien. EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 5

Kampagnevejledning Hvorfor iværksætter EU-OSHA denne kampagne? Der hersker mange misforståelser omkring og findes en berøringsangst i forhold til risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, lige som der stadig består et stigma omkring mental sundhed. Ifølge den europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER) anser 40 % af arbejdsgiverne risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø for at være vanskeligere at håndtere end»traditionelle«arbejdsmiljørisici. De væsentligste hindringer, der nævnes, er en»berøringsangst over for problemet«og»manglende ekspertise«( 3 ). Desuden viste en undersøgelse blandt topchefer, at næsten halvdelen af dem ikke mente, at deres medarbejdere nogensinde ville komme ud for mentale sundhedsproblemer i deres erhvervsaktive karriere ( 4 ). Virkeligheden er, at op til én ud af seks arbejdstagere vil komme til at opleve psykiske lidelser. Arbejdstagere med psykiske lidelser anses til tider for at udgøre en»risiko«for organisationen, også selv om dem med ikkearbejdsrelaterede psykiske lidelser normalt kan fungere effektivt på en arbejdsplads, der har et godt psykosocialt klima. Denne kampagne har til formål at skabe en større forståelse af problemet og bygge bro over kløften ved at yde støtte og vejledning til arbejdstagere og arbejdsgivere og fremme anvendelsen af praktiske og brugervenlige redskaber. Arbejdsgivere i Europa har en juridisk forpligtelse til at vurdere og håndtere risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen ( 5 ). Desuden anerkendes det i den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel ( 6 ), at der er ændrede krav og et stigende pres på arbejdspladsen, lige som det i pagten anbefales, at arbejdsgiverne gennemfører yderligere frivillige tiltag til fremme af mental trivsel. I forhold til arbejdsgiverne er formålet med denne kampagne at overbevise dem om, at deres juridiske forpligtelser er relevante for, at de kan drive en vellykket forretning og fastholde en motiveret og sund arbejdsstyrke, og at håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø kræver, at der gennemføres tiltag inden for organisationen. I forhold til arbejdstagerne er målet at berolige dem med, at arbejdsrelateret stress er et organisatorisk anliggende. De skal ikke være bange for at indberette lidelsen, lige som de heller ikke skal være bekymret for, at nogle måske ser den som et tegn på den enkeltes svaghed. Arbejdsrelateret stress er et organisatorisk anliggende, ikke den enkeltes fejl. ( 3 ) Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2010. Den europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER). Findes på: https://osha. europa.eu/en/publications/reports/esener1_osh_management ( 4 ) The Shaw Trust, 2006. Mental Health: The Last Workplace Taboo. Shaw Trust, London. ( 5 ) Rammedirektiv 89/391/EØF. Rammeaftalen om arbejdsrelateret stress (2004) og rammeaftalen om chikane og vold på arbejdspladsen (2007) anviser retningslinjer for arbejdsgivere til håndtering af disse problemstillinger. ( 6 ) Den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel, 2008. Findes på: http://ec.europa.eu/health/mental_health/docs/mhpact_en.pdf ( 7 ) Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2013. Tværeuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og -sundhed, 21. marts 2013. Findes på: http://osha.europa.eu/en/safety-health-in-figures 6 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Hvad mener europæiske arbejdstagere om arbejdsrelateret stress? En tværeuropæisk opinionsundersøgelse ( 7 ) for nylig viste, at: 72 % af arbejdstagerne følte, at omstrukturering eller usikkerhed på jobbet var en af de mest almindelige årsager til arbejdsrelateret stress 66 % mente, at stress skyldtes»arbejdstid eller arbejdsbyrde«59 % anførte, at stress skyldtes»udsættelse for uacceptabel adfærd, som f.eks. mobning eller chikane«51 % af alle arbejdstagere berettede, at arbejdsrelateret stress er almindeligt forekommende på deres arbejdsplads omkring fire ud af ti arbejdstagere mener, at stress ikke håndteres godt nok på deres arbejdsplads. EU-OSHA/Michel Wielick

Kampagnevejledning Hvor stort er problemets omfang? EU-OSHA/Cristina Vatielli EU-OSHA/Luigi Lauria Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Undersøgelser tyder på, at mellem 50 % og 60 % af alle mistede arbejdsdage hænger sammen med arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø ( 8 ). Det er det næsthyppigst rapporterede arbejdsrelaterede sundhedsproblem i Europa, næst efter muskel- og skeletbesvær. Over en niårig periode berettede næsten 28 % af europæiske arbejdstagere, at de har været udsat for risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø, der har påvirket deres mentale trivsel ( 9 ). Forskning viser, at risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress påfører organisationer såvel som nationaløkonomier betydelige omkostninger. Set over en bred kam er det sandsynligt, at arbejdstagere, der lider af arbejdsrelateret stress og andre psykologiske problemer, vil sygemelde sig i længere perioder. Det er også almindeligt, at arbejdstagere dukker op på arbejde, selv om de ikke er i stand til at fungere på fuld styrke (dette kaldes»presenteeism«). De samlede omkostninger ved mentale lidelser i Europa (både arbejdsrelateret og ikkearbejdsrelateret) menes at ligge på 240 mia. EUR om året ( 10 ). Mindre end halvdelen af dette beløb skyldes direkte omkostninger, såsom lægebehandling, og 136 mia. EUR menes at gå tabt som følge af tabt produktivitet, herunder sygefravær. ( 8 ) Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2000. Forskning i arbejdsrelateret stress. Findes på: http://osha.europa.eu/da/publications/reports/203/view ( 9 ) Det Europæiske Fællesskab, 2010. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i Europa (1999-2007): A Statistical Portrait. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg Findes på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ity_offpub/ks-31-09-290/en/ks-31-09-290-en.pdf ( 10 ) Det europæiske netværk til fremme af sundhed på arbejdspladsen (ENWHP). En vejledning til business dossieret om mental sundhed, 2009. findes på: http://www.enwhp.org/fileadmin/downloads/8th_initiative/mentalhealth_broschuere_businesscase.pdf ( 11 ) Trontin C, Lassagne M, Boini S and Rinal S, 2007. Le coût du stress professionnel en France en 2007. Institut National de Recherche et de Sécurité, Paris. ( 12 ) Health and Safety Executive, 2009-10. Findes på: www.hse.gov.uk/statistics/causdis/stress/ ( 13 ) Den østrigske undersøgelse af overvågningen af medarbejderes sundhed, 2009. Arbejdskammeret for provinsen Oberösterreich (AK OÖ) og det østrigske institut for empiriske sociale studier (IFES), Wien. 8 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Praktiske erhvervsmæssige eksempler Omkostningerne i Frankrig i forbindelse med arbejdsrelateret stress skønnedes at ligge på mellem 2 og 3 mia. EUR i 2007 ( 11 ). I Storbritannien anslås det, at ca. 9,8 millioner arbejdsdage gik tabt i 2009-2010 på grund af arbejdsrelateret stress, og arbejdstagerne var i gennemsnit fraværende 22,6 dage ( 12 ). I Østrig anførtes psykosociale lidelser at være hovedårsagen til, at funktionærer går tidligere på pension, svarende til over 42 % af alle førtidspensioneringer blandt denne kategori af arbejdstagere ( 13 ). Shutterstock, Inc./Rehan Qureshi

Kampagnevejledning Håndtering af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø Alle organisationer bliver nødt til at forholde sig til arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. I gennemsnit finder 51 % af arbejdstagerne, at arbejdsrelateret stress er almindeligt forekommende på deres arbejdsplads, og dette tal er højt i alle organisationer uanset størrelse. I meget små (mikro-)organisationer med ni eller færre ansatte finder 45 % af arbejdstagerne, at arbejdsrelateret stress er almindeligt forekommende, og i større organisationer stiger dette tal til 54-58 % af arbejdstagerne ( 14 ). Ifølge EU-OSHA s ESENER-undersøgelse er 79 % af lederne i Europa bekymret over stress på arbejdspladsen ( 15 ). Men samtidig har under 30 % af organisationerne i Europa indført procedurer for håndtering af stress på arbejdspladsen, chikane og tredjepartsvold. ESENER viste, at der i 40-50 % af de større organisationer (250 eller flere medarbejdere) er indført tiltag til at håndtere risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø, mens det kun er 20-30 % af de mindre virksomheder (10-49 ansatte), der har indført sådanne tiltag. Rapporter om manglende støtte og vejledning eller mangel på ekspertise var især hyppige blandt mindre organisationer. Men selv med små ressourcer er det muligt at vurdere og håndtere risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø i små organisationer. Fordelene ved at håndtere arbejdsrelateret stress i mindre organisationer opvejer omkostningerne ved implementeringen ( 16 ). Nøglen er at involvere alle i fremme af et godt psykosocialt arbejdsklima. Dette vil betyde, at ledere og medarbejdere er klædt på til effektivt at håndtere en vanskelig situation, hvis den opstår. Det er kun i ekstraordinære tilfælde, at psykologisk ekspertise forventes at være påkrævet. EU-OSHA/Emmanuel Biard ( 14 ) Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2013. Tværeuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og -sundhed, 21. marts 2013. Findes på: http://osha.europa.eu/en/safety-health-in-figures ( 15 ) Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2010. Den europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER). Findes på: https://osha. europa.eu/en/publications/reports/esener1_osh_management ( 16 ) Health and Safety Executive, 2007. The Suitability of HSE s Risk Assessment Process and Management Standards for Use in SMEs. Findes på: www.hse.gov. uk/research/rrpdf/rr537.pdf 10 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Gode arbejdspladser tager hånd om stress EU-OSHA/Adam Skrzypczak Ledelsens rolle i forbedringen af det psykosociale arbejdsmiljø Arbejdsgiveren er ansvarlig for gennemførelsen af en plan, der skal forebygge/reducere risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø, og som involverer medarbejderne og skaber et sundt psykosocialt arbejdsmiljø. Ved at være tilgængelige og lydhøre og fremme et understøttende arbejdsmiljø giver lederne ikke alene medarbejderne mulighed for at tage problemer op, men tilskynder dem også til at være med til at finde løsninger. En forståelse af medarbejdernes problemer uden for arbejdslivet vil, selv om det ikke er en del af arbejdsgiverens ansvar, ligeledes være med til at fostre et understøttende arbejdsmiljø, og det samme vil gøre sig gældende for den sociale interaktion uden for arbejdspladsen. Her kommer mellemledere til at spille en afgørende rolle, da det er dem, der har den daglige kontakt til medarbejderne. De skal tilskyndes til at udvikle deres kompetencer, således at de kan skabe et godt psykosocialt arbejdsklima. God ledelse kan være med til at nedbringe arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Gode lederegenskaber er ikke noget, man er født med. Som alle andre færdigheder kan godt lederskab og kompetencer inden for HR tilegnes og udvikles. En god leder optræder som rollemodel og som inspirator for medarbejderne og skal motivere dem til at yde deres bedste. Den pågældende er tilgængelig og har en forståelse af gruppens medlemmers styrker og svagheder. En god leder udfordrer og opmuntrer gruppens medlemmer til at arbejde frem mod fælles og overordnede mål og til at tage ansvar for deres arbejde. Den pågældende fremmer holdånd og høj moral og får det bedste ud af sin gruppe. Der findes risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på alle arbejdspladser. EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 11

Kampagnevejledning Betydningen af medarbejderdeltagelse Selv om arbejdsgiverne har det juridiske ansvar for at sikre, at der udføres en korrekt arbejdspladsvurdering og -kontrol, er det afgørende, at medarbejderne også inddrages. Medarbejderne og deres repræsentanter er dem, der har den bedste forståelse af de problemer, der kan opstå på deres arbejdsplads. Ved at dele denne viden med ledere og arbejdsgivere kan de deltage i planlægningen og gennemføre løsninger. Medarbejderdeltagelse er imidlertid mere end blot feedback nedefra og op. Det kræver også en gensidig dialog mellem arbejdsgivere og medarbejdere, som indebærer, at begge parter: taler med hinanden lytter til hinandens bekymringer udveksler holdninger og oplysninger træffer beslutninger i fællesskab ( 17 ). Medarbejderdeltagelse er især vigtig for at kunne håndtere stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen med succes, da lederne ved at høre medarbejderne bidrager til at skabe et tillidsfuldt klima, hvor medarbejderne vil have det godt med at gøre opmærksom på deres problemer. En inddragelse af medarbejderne i udviklingen af forebyggende tiltag vil ligeledes give en bedre moral generelt og sikre, at de tiltag, der indføres, er både passende og effektive. EU-OSHA/Marcos Oliveira EU-OSHA/Tomas Bertelsen ( 17 ) Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2012. Medarbejderdeltagelse på Arbejdsmiljøområdet: Praktisk vejledning. Findes på https://osha.europa.eu/en/ publications/reports/workers-participation-in-osh_guide 12 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Gode arbejdspladser tager hånd om stress CASESTUDIE Rigshospitalet, København De positive virkninger af at arbejde sammen og inddrage medarbejderne i at forbedre arbejdsklimaet, fremgår klart af en casestudie fra Danmark ( 18 ). Rigshospitalet er med sine ca. 8 500 medarbejdere en af landets største arbejdsgivere. Imidlertid afslørede en jobtilfredshedsundersøgelse i 2011, at stress, mobning og sexchikane udgjorde betydelige problemer på arbejdspladsen. Forbedring af arbejdsklimaet blev sat øverst på den øverste ledelses dagsorden. Men i stedet for at anlægge en topstyret strategi arbejdede den sammen med arbejdsgrupper om at gennemgå arbejdsklimaet på de enkelte afdelinger på hele hospitalet, lige som den samarbejdede med fagforeningsog medarbejderrepræsentanter om at indføre nye praksisser, der skulle reducere arbejdsrelateret stress, mobning og sexchikane. Der blev sat fokus på vidensdeling og feedback, og arbejdet i de eksisterende arbejdsgrupper blev omstruktureret med det formål at forbedre begge dele. Medarbejderrepræsentanter blev involveret i udformningen af vejledninger og politikker til at forebygge mobning og sexchikane og nedbringe stress. Der blev oprettet et ledelsesnetværk for at forebygge grov adfærd, lige som hospitalets elektroniske nyhedsbrev gav eksempler på, hvordan enkelte afdelinger havde forbedret deres arbejdsklima. Der fremkom konkrete resultater i form af en general forbedring af jobtilfredsheden og væsentligt reducerede stressniveauer blandt sekretærer og sygeplejersker. ( 18 ) Prisbelønnet i arbejdsmiljøkampagnens konkurrence om god praksis 2012-2013,»Samarbejde om forebyggelse«. EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 13 Hay que poner el pie de foto

Kampagnevejledning 14 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur EU-OSHA/Mário Marques

Gode arbejdspladser tager hånd om stress Principper for forebyggelse En proaktiv tilgang og en plan, der skal foregribe problemer, er den mest effektive måde at håndtere arbejdsrelaterede psykosociale risici på. Erfaringen viser, at allerede på det tidspunkt, arbejdsrelateret stress og dårligt helbred og fravær begynder at stige, er produktiviteten og nyskabelsen faldende, og det vil slå kraftigt igennem på virksomhedsresultatet. Risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø kan vurderes og afhjælpes på samme systematiske måde som andre arbejdsmiljørisici ved at bruge risikovurderingsmodellen og følgende strategi, der inddrager medarbejderne: Identificer farer og de medarbejdere, der potentielt er udsat for risiko. Fokus er afgørende, idet det skal sikres, at ledere og medarbejdere er opmærksomme på risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og tidlige advarselssignaler på arbejdsrelateret stress, og at begge dele inddrages i risikovurderingen. Evaluer og prioriter risiciene. Planlæg forebyggende tiltag. Hvis man ikke kan undgå risici, hvordan kan man så minimere dem? Gennemfør planen. De tiltag, der skal træffes, de ressourcer, der er nødvendige, de personer, der er involveret, og tidsrammen skal specificeres. Overvåg og revider løbende planen og gennemfør forbedringer som en konsekvens af overvågningsresultaterne. Det er værd at huske på, at mennesker reagerer forskelligt på de samme omstændigheder. Nogle mennesker håndterer f.eks. perioder med store krav eller snævre tidsfrister bedre end andre. Hvor det er muligt, bør den psykosociale risikovurdering tage højde for medarbejdernes psykologiske evner og behov (f.eks. dem, der har med køn, alder eller erfaring at gøre). I mikroorganisationer har lederne ofte jævnlig kontakt med medarbejderne og lærer dem at kende. I større organisationer vil mellemledere komme til at spille en vigtig rolle, da det er dem, der har den daglige kontakt til medarbejderne. Denne kampagne yder støtte til arbejdsgivere, ledere og medarbejdere ved at fremme brugen af simple, brugervenlige værktøjer og metoder til vurdering og håndtering af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. En sådan metode kunne begynde med en vurdering af det eksisterende arbejdsklima gennem undersøgelser og interview med personalet, der gennem diskussioner munder ud i en konkret handlingsplan. Gennem en sådan proces sikres medarbejdernes deltagelse, lige som der fokuseres på en løsning af de underliggende årsager til arbejdsrelateret stress og andre psykosociale problemer. Når organisationerne først har en ramme for strukturering af processen, har de også mulighed for at overvåge de forebyggende tiltags succes. Det er vigtigt, at håndtering af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø integreres i arbejdsmiljøstyringen generelt, og ikke sker som en særskilt aktivitet. Arbejdspladsvurderingsmodellen kan let anvendes på håndtering af arbejdsrelateret stress. EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 15

Kampagnevejledning Hvad skaber et godt psykosocialt arbejdsmiljø? I et godt arbejdsklima rapporterer medarbejdere om høj jobtilfredshed, at de udfordres og motiveres til at udfolde deres fulde potentiale. For organisationen udmønter det sig i gode resultater på bundlinjen, et lavt fravær og lav personaleudskiftning. De nøglefaktorer, der bidrager til et godt psykosocialt arbejdsklima, er: Medarbejderne er veluddannede og har tilstrækkelig tid og selvbestemmelse til at tilrettelægge og gøre deres opgaver færdig. Monotone opgaver minimeres eller deles, og medarbejderne tilskyndes til at tage medansvar for deres job. Medarbejderne forstår præcist, hvad der forventes af dem, og modtager regelmæssigt konstruktiv feedback (positiv og negativ). Medarbejderne inddrages i beslutningsprocessen omkring deres arbejde og tilskyndes til at bidrage til f.eks. at udvikle arbejdsmetoder og arbejdstidsskemaer. Fordelingen af arbejde, belønninger, forfremmelser og karrieremuligheder er retfærdig. Arbejdsklimaet er venligt og understøttende, og der afsættes ekstra ressourcer ved spidsbelastning. Kommunikationen er åben og foregår i dialog, og medarbejderne holdes orienteret om udviklinger, navnlig når der foretages organisationsændringer. Der er indført tiltag til forebyggelse af arbejdsrelateret stress, chikane og tredjepartsvold, og medarbejderne føler, at enhver bekymring, de giver udtryk for, behandles imødekommende. Medarbejderne er i stand til at kombinere deres privat- og arbejdsliv effektivt. Derudover kan arbejdsgiverne gennemføre frivillige tiltag til fremme af medarbejdernes mentale trivsel. Hvad er fordelene ved at forebygge risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø? Fordelene er indlysende: for arbejdstagere: forbedret trivsel og jobtilfredshed for ledere: en sund, motiveret og produktiv arbejdsstyrke for organisationer: forbedrede resultater generelt, reduceret fravær og fremmøde trods sygdom (presenteeism), færre ulykker og tilskadekomster og en bedre fastholdelse af medarbejderne for samfundet: reducerede omkostninger og byrder på den enkelte og på samfundet som helhed. I et godt arbejdsklima rapporterer medarbejdere om høj jobtilfredshed, og at de bliver udfordret og motiveret til at udfolde deres fulde potentiale. ( 19 ) Verdenssundhedsorganisationen. Findes på: www.who.int/mediacentre/factsheets/fs220/en/ 16 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Gode arbejdspladser tager hånd om stress Sundhedsfremme Mental trivsel er afgørende for et godt helbred og høj livskvalitet. Det kan forstås som»en tilstand af velbefindende«, som sætter mennesker i stand til at udnytte deres potentiale, overkomme livets normale stressfaktorer, arbejde produktivt og spille en positiv rolle i deres lokalsamfund ( 19 ). Ved at fremme mental trivsel kan der ydes et vigtigt bidrag til en sund arbejdsplads. Af eksempler på tiltag, der kan træffes, kan nævnes: mulighed for fleksible arbejdsmønstre støtte til at løse udfordringerne i det daglige, f.eks. adgang til børnepasning undervisning i bevidsthed om mentale sundhedsproblemer for ledere og medarbejdere tilbud om gratis psykologisk rådgivning og støtte støtte til medarbejdernes deltagelse i motionsaktiviteter. EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 17 EU-OSHA/David Tijero Osorio

Kampagnevejledning Vidste du, at omkring halvdelen af alle arbejdstagere finder, at arbejdsrelateret stress er almindeligt forekommende på deres arbejdsplads; det er det næst hyppigst rapporterede arbejdsrelaterede sundhedsproblem i Europa 50-60 % af alle mistede arbejdsdage hænger sammen med arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø én ud af seks arbejdstagere vil komme ud for psykiske lidelser i sit erhvervsaktive liv omkostningerne ved risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen på nationalt niveau løber op i millioner af euro håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen betaler sig fordelene for virksomheden opvejer omkostningerne til gennemførelsen. 18 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur Shutterstock, Inc./wavebreakmedia

Gode arbejdspladser tager hånd om stress Kampagnen for 2014-2015: Gode arbejdspladser tager hånd om stress Om denne kampagne Risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø kan forekomme på alle arbejdspladser, og kvaliteten af enhver arbejdsplads hænger i væsentligt omfang sammen med det stressniveau, som medarbejderne oplever. Selv om tackling af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress kan synes en stor udfordring, har denne kampagne til formål at vise, at disse kan håndteres på samme logiske og systematiske måde som alle andre arbejdsmiljøanliggender. Med dette som udgangspunkt har arbejdsmiljøkampagnen 2014-2015 følgende nøglemålsætninger: I kampagnens andet år vil der være særligt fokus på lanceringen af en flersproget vejledning, der skal give simple, faktabaserede oplysninger om risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø, og som er rettet mod arbejdsgivere og ledere i mikrovirksomheder og små virksomheder. Vejledningen har til formål at motivere arbejdsgivere til at afhjælpe arbejdsrelaterede risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø ved at demonstrere, at håndtering af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø i mikrovirksomheder og små virksomheder ikke alene er mulig, men også rentabel. Vejledningen tilskynder små virksomheder i Europa til at gennemføre en systematisk og effektiv psykosocial risikostyring gennem brug af nationale eller sektorale værktøjer. at skabe øget opmærksomhed om det stigende problem med arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø at tilbyde og fremme brugen af simple, praktiske værktøjer og vejledning for håndtering af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og stress på arbejdspladsen at sætte fokus på de positive konsekvenser af at håndtere risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og stress på arbejdspladsen, herunder konkrete virksomhedseksempler. EU-OSHA har i tilknytning til lanceringen af denne kampagne udviklet en række ressourcer, der skal være med til at skabe større opmærksomhed og forøge forståelsen af arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Ved at arbejde sammen kan arbejdsgivere, ledere og medarbejdere håndtere arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø til fordel for alle. Denne kampagne er baseret på arbejdsmiljøkampagnen 2012-2013 med temaet»samarbejde om forebyggelse«, som understregede betydningen af at kombinere god ledelse med medarbejderdeltagelse. Denne tilgang går igen i kampagnen for 2014-2015, som plæderer for, at både medarbejdere og ledelse skal spille en aktiv rolle og arbejde sammen om at håndtere risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress på en effektiv måde. Vigtige datoer Kampagnens start: april 2014 Europæiske Arbejdsmiljøuger: oktober 2014 og 2015 Uddeling af priser for god praksis: april 2015 Arbejdsmiljøtopmøde: november 2015 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 19

Kampagnevejledning Praktiske værktøjer og støtte til nedbringelse af stress Risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø kan måles, håndteres og reduceres gennem brug af praktiske værktøjer. Der findes en række brugervenlige og effektive onlineværktøjer til vurdering og nedbringelse af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen: Den Internationale Arbejdsorganisations håndbog»stress Prevention at Work Checkpoints«der omfatter let anvendelige»kontrolpunkter«til identifikation af stressfaktorer og til afhjælpning af disses skadevirkninger. Storbritanniens Health and Safety Executive s»management Standards for work-related stress«viser god praksis på seks nøgleområder og leverer en referenceramme, med hvilken organisationerne kan sammenligne deres præstationer. Det franske nationale forsknings- og sikkerhedsinstituts (INRS)»Faire le Point«anviser metoder til vurdering af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø i små virksomheder og praktiske anvisninger til at undgå disse. Den belgiske SOBANE-strategi anvender den inkluderende SOBANE-strategi i fire trin til vurdering og forebyggelse af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Webstedet»SOS in the workplace a guide to improving the health and well-being of employees in the workplace«er blevet lanceret i Slovenien. Andre nationale værktøjer til håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø tilbydes fra EU- OSHA s knudepunkter og findes på kampagnewebstedet. Hvem kan deltage i kampagnen? Alle organisationer og enkeltpersoner opfordres til at deltage i denne kampagne: arbejdsgivere uanset størrelse i den offentlige og private sektor erhvervsledere, tilsynsførende og arbejdstagere arbejdsmiljøfagfolk fagforeninger og arbejdsmiljørepræsentanter arbejdsgiversammenslutninger brancheorganisationer uddannelses- og videreuddannelsesinstitutioner risikoforebyggelses- og forsikringstjenester på arbejdsmiljøområdet. Praktiske måder at blive involveret på Enkeltpersoner og organisationer kan blive involveret i kampagnen på en række forskellige måder, f.eks. ved at: distribuere og offentliggøre kampagnemateriale tilrettelægge arrangementer og aktiviteter, som f.eks. seminarer og workshopper bruge og fremme de praktiske værktøjer, der er til rådighed til håndtering af arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø deltage i konkurrencen om uddeling af europæiske priser for god praksis deltage i de europæiske arbejdsmiljøuger 2014 og 2015 blive officiel EU-kampagnepartner eller national kampagnepartner. 20 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Gode arbejdspladser tager hånd om stress Kampagneværktøjssættet EU-OSHA s kampagneværktøjssæt er en fantastisk ressource for arbejdsgivere, ledere, sikkerhedsrepræsentanter og i virkeligheden for alle, der kunne tænke sig at arrangere deres egen arbejdsmiljøkampagne. Værktøjssættet giver praktiske anvisninger til og vejledning om alle aspekter af afviklingen af en kampagne og indeholder: Råd om planlægning af en kampagne definition af kampagnemål beslutning om det primære kampagnebudskab branding, og hvordan man når ud til publikum evaluering af kampagnens succes. Vejledning om ressourcer og netværk budgettering samarbejde i partnerskab optimering af mulighederne for at udbrede kampagnebudskaberne. Eksempler på værktøjer og teknikker til fremme af kampagnen pressemeddelelser eller faglige indlæg reklame og oplysningskampagner onlinemarkedsføring og sociale medier tilrettelæggelse af arrangementer. Der gives ligeledes eksempler på, hvordan andre organisationer har gennemført deres egne kampagner som en ressource til hjælp under planlægningen af en kampagne. osha.europa.eu/en/campaign-toolkit EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 21 istockphoto /ImageegamI

Kampagnevejledning Fordelene ved at være kampagnepartner Til gengæld for at fremme kampagnen og reklamere for den har officielle kampagnepartnere fordel af et særskilt afsnit på kampagnens websted, og når EU-OSHA fremmer arbejdsmiljøkampagnen på EU-plan, gør agenturet reklame for kampagnepartnerne. Desuden modtager kampagnepartnerne f.eks. en invitation til EU-OSHA s arrangementer. 22 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur EU-OSHA/Eric VIDAL

Gode arbejdspladser tager hånd om stress Uddeling af europæiske priser for god praksis De europæiske priser for god arbejdsmiljøpraksis uddeles til virksomheder, der på fremragende og nyskabende vis har bidraget til et sundt og sikkert arbejdsmiljø og påviser fordelene ved at følge en god arbejdsmiljøpraksis. Alle organisationer og virksomheder i EU s medlemsstater, kandidatlande, potentielle kandidatlande og Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) er velkomne til at indsende et bidrag. De indsendte bidrag skal vise eksempler på følgende: effektivt lederskab og medarbejderdeltagelse, som fremmer kampagnens tema»gode arbejdspladser tager hånd om stress«vellykket gennemførelse af tiltag til forbedring af arbejdsmiljøet påviselige resultater i form af en forbedring af arbejdsmiljøet tiltagenes bæredygtighed over tid mulighed for overførsel af tiltag til andre organisationer, som kan være i andre lande eller af forskellig størrelse. EU-OSHA/Media Consulta Ireland EU-OSHA/Susan Kennedy EU-OSHA s netværk af knudepunkter indsamler bidrag og udpeger nationale vindere, som så deltager i den tværeuropæiske konkurrence. EU- OSHA s officielle kampagnepartnere kan indsende deres bidrag direkte til EU-OSHA. Ceremonien i forbindelse med uddelingen af priserne for bedste praksis finder sted i kampagnens andet år og skal fremme og udveksle god praksis, annoncere vinderne af konkurrencen og fejre de gode resultater, som alle deltagerne har opnået. EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 23

Kampagnevejledning Arbejdsmiljøkampagner kort fortalt Som led i hver kampagne stiller EU-OSHA information, praktiske vejledninger og værktøjer, samt reklamemateriale, der er oversat til 25 sprog, gratis til rådighed. Hver kampagne omfatter endvidere en uddeling af europæiske priser for god praksis. Den europæiske arbejdsmiljøuge er et særligt omdrejningspunkt for kampagnen og afholdes hvert år i oktober. EU-OSHA kan trække på et netværk af focal points til at fremme kampagnerne. Knudepunkter er normalt den lokale arbejdsmiljømyndighed. Til hver enkelt kampagne hører en ordning med europæiske kampagnepartnere, hvor organisationer får mulighed for at blive partnere med EU-OSHA, være med til at skabe øget opmærksomhed om kampagnens tema og skabe øget fokus på kampagnen og partnerorganisationen. 24 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur EU-OSHA/EU-OSHA

Gode arbejdspladser tager hånd om stress Vores eksisterende partnernetværk For at kampagnen skal blive en succes, har vi brug for gode partnerskaber med centrale interessenter. Vi kan trække på en række partnernetværk, herunder følgende: Nationale knudepunkter: Arbejdsmiljøkampagnen koordineres på nationalt plan af EU-OSHA s netværk af nationale knudepunkter. Hvis du vil vide mere om vores knudepunkter eller vil i direkte kontakt med dem, finder du et link til deres kontaktoplysninger i slutningen af denne vejledning. Officielle kampagnepartnere: EU-OSHA opfordrer tværeuropæiske og multinationale organisationer til at blive officielle kampagnepartnere. Mere end 80 partnere støtter aktivt arbejdsmiljøkampagnen. Hvis du er interesseret i at blive kampagnepartner, kan du besøge kampagnens websted (www.healthyworkplaces.eu/). Mediepartnere: Der er tale om en eksklusiv gruppe af journalister og redaktører over hele Europa med særlig interesse i arbejdsmiljøforhold. Førende europæiske magasiner om arbejdsmiljø hjælper EU-OSHA med at fremme kampagnen, mens EU-OSHA tilbyder en platform for journalister og redaktører til at komme i forbindelse med, informere og række ud til dets netværk og aktører i og uden for Europa. Enterprise Europe Network: Dette netværk rådgiver og støtter små og mellemstore virksomheder (SMV er) over hele Europa med hensyn til at udnytte forretningsmuligheder. Det er en vigtig samarbejdspartner i arbejdsmiljøkampagnen. EU-OSHA/Eric VIDAL EU-OSHA/Eric VIDAL EU-OSHA/Daniel de Pablos EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 25

Kampagnevejledning Tidligere kampagnesucces Arbejdsmiljøkampagnerne har til formål at skabe større bevidsthed om problemstillinger vedrørende arbejdsmiljøet. Med dette mål for øje har kampagnerne dækket en lang række emner af særlig betydning for arbejdsmiljøet. Kampagnerne har kørt siden 2000, hver af to års varighed. Arbejdsmiljøkampagnerne er nu de største af deres art i verden, får større og større popularitet og involverer i dag hundredvis af organisationer i mere end 30 lande. EU- OSHA og dets kampagnepartnere koordinerer arbejdsmiljøkampagnerne, og ud over at skabe øget opmærksomhed om væsentlige arbejdsmiljørelevante emner beskæftiger de sig med at fremme tanken om, at en forbedring af arbejdsmiljøet er godt for virksomheden. Øjebliksbillede af arbejdsmiljøkampagnerne EU-OSHA s seneste arbejdsmiljøkampagner har haft»samarbejde om forebyggelse«(2012-2013),»sikker vedligeholdelse«(2010-2011) og»arbejdspladsvurdering«(2008-2009) som tema. Kampagnen i 2012-2013 med temaet»samarbejde om risikoforebyggelse«skabte øget opmærksomhed om betydningen af at kombinere god ledelse med medarbejderdeltagelse for at forebygge risici. EU-OSHA udarbejdede som led i kampagnen to praktiske vejledninger om ledelsens lederskab og medarbejderdeltagelse i forbindelse med arbejdsmiljø. Mere end 80 officielle kampagnepartnere, der repræsenterede forskellige sektorer, organiserede workshopper og deltog i konferencer. Der var særlig opmærksomhed på at sikre, at ledere og medarbejdere fik mulighed for at blandes og diskutere risikoforebyggelse samt arbejdsmiljø. Vinderne af priserne for god praksis var lige så forskellige, som de var innovative, og alle fokuserede på samarbejde. Bidragene omfattede løsninger for erhvervslivet i Finland, Nederlandene, Tyrkiet og Østrig, tiltag til nedbringelse af stress på et hospital i Danmark, organisationer, der støttede SMV er i Tyskland og Spanien, en detailhandelsgruppe i Portugal, en hotelkoncern i Cypern og en diskussionsgruppe af mælkeproducenter i Irland. Som led i kampagnen i 2010-2011»Sikker vedligeholdelse«bidrog mere end 50 kampagnepartnere til EU-OSHA s tilrettelæggelse af en lang række aktiviteter og til udbredelsen af kampagnebudskaber. Kampagnen drejede sig primært om at skabe større bevidsthed om betydningen af vedligeholdelse for medarbejdernes sikkerhed og sundhed, og om de risici der er forbundet med vedligeholdelse. Der blev udviklet og fremmet en lang række publikationer om vedligeholdelsesrelaterede områder. Også kampagnen 2008-2009 var en stor succes, og OiRA (en webapplikation til oprettelse af onlineværktøjer til interaktiv arbejdspladsvurdering) var et vigtigt håndgribeligt resultat af kampagnen. Arbejdspladsvurdering, der udgør hjørnestenen i den europæiske strategi for forebyggelse af ulykker og dårligt helbred, var omdrejningspunktet for denne kampagne. OiRA har til formål at lette risikovurderingsprocessen. Den skal bruges af mikrovirksomheder og små virksomheder og fører brugerne trinvist gennem processen for at hjælpe dem med at gennemføre og overvåge risikostyringsprocessen. De OiRA-værktøjer, der er til rådighed for små virksomheder og mikrovirksomheder, og som findes på flere forskellige EU-sprog, kan findes på www.oiraproject.eu 26 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Gode arbejdspladser tager hånd om stress EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 27 Shutterstock, Inc./Andresr

Kampagnevejledning Yderligere oplysninger og ressourcer En bred vifte af kampagnemateriale kan downloades fra arbejdsmiljøkampagnens websted: relevante fakta og tal rapporter og faktablade, herunder de seneste resultater af ESENER praktiske vejledninger og værktøjer praktiske oplysninger, der er særligt relevante for mikrovirksomheder og små virksomheder kampagneidéer PowerPoint-præsentationer, plakater, brochurer og andet kampagnemateriale de seneste videoer med Napo og hans venner links til nyttige websteder. Alle oplysninger findes på 25 sprog på www.healthy-workplaces.eu 28 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur EU-OSHA/Britt Vangenechten

Gode arbejdspladser tager hånd om stress EU-OSHA s netværk af knudepunkter https://osha.europa.eu/da/about/organisation/focal_points ISLAND FINLAND NORGE SVERIGE ESTLAND LETLAND DANMARK LITAUEN IRLAND DET FORENEDE KONGERIGE NEDERLANDENE POLEN TYSKLAND BELGIEN LUCEMBURSKO TJEKKIET SLOVAKIET LIECHTENSTEIN FRANKRIG SCHWEIZ ITALIEN ØSTRIG UNGARN SLOVENIEN RUMÆNIEN KROATIEN SERBIEN MONTENEGRO KOSOVO BULGARIEN i henhold til UNSCR 1244/99 SPANIEN ALBANIEN FYROM GRÆKENLAND PORTUGAL TYRKIET MALTA CYPERN EU s medlemsstater Lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Vestbalkan og Tyrkiet EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 29

Kampagnevejledning Kampagnevejledning: håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor 2013 29 s. 16,2 x 25 cm ISBN 978-92-9240-397-3 doi:10.2802/16447 30 EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Gode arbejdspladser tager hånd om stress EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 31

Arbejdsmiljøkampagnen 2014-2015,»Gode arbejdspladser tager hånd om stress«, lægger vægt på betydningen af at anerkende arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Den fremmer håndteringen heraf som led i en integreret model til bevarelse af en sund arbejdsplads. TE-01-14-603-DA-C Risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø kan opstå på enhver arbejdsplads, men de kan håndteres vellykket med små ressourcer. Denne kampagne yder støtte, vejledning og stiller værktøjer til rådighed i forbindelse med en effektiv håndtering af arbejdsrelateret stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) bidrager til at gøre Europa til et mere sikkert, sundt og produktivt sted at arbejde. Agenturet forsker i, udarbejder og formidler pålidelige, afbalancerede og upartiske arbejdsmiljøoplysninger og tilrettelægger tværeuropæiske informationskampagner. Agenturet, som blev oprettet af Den Europæiske Union i 1996 og har hjemsted i Bilbao, Spanien, samler repræsentanter fra Europa-Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt førende eksperter i hver af de EU s medlemsstater og lande uden for EU. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur C/Santiago de Compostela, 12 48003 Bilbao, SPANIEN E-mail: information@osha.europa.eu http://osha.europa.eu doi:10.2802/16447 978-92-9240-397-3