s beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole I formand Søren Petersens fravær fremlagde sekretær Birte Rasmussen årsberetningen: Der er kun gået omkring 8 måneder siden sidste afdelingsmøde, men trods den relative korte tid har der været indtruffet både små og store begivenheder, og der har måttet tages stilling til både stort og småt. Solceller Mest kendetegnende for perioden har nok været, at afdelingsmødet den 26. september 2012 med begejstring og med et overvældende flertal besluttede at bemyndige til at arbejde for, at foreningen kunne få opsat solceller på tagene til dækning af fællesstrøm og måske endda også til strøm i boligerne. Desværre er vi som beboerforening kun en lille brik i det store 3B, og afdelingsmødets beslutning skulle derfor først igennem BYG, som skulle undersøge, om tagene ville kunne holde til solcellerne og i sidste ende give tilladelsen til, at foreningen kunne indgå aftalen. Vi var klar over, at det var et spørgsmål om at handle hurtigt, idet solcelleordningen var blevet mere populær i Danmark, end regeringen brød sig om. Det var nemlig gået op for dem, at staten ved ordningen tabte store summer i manglende elafgifter. Desværre blev der ikke handlet hurtigt nok i 3B, for inden BYGs undersøgelser var færdige, var der blevet vedtaget et indgreb, og den 20. november 2012 sluttede reelt drømmen om et grønt elforbrug i Vestergården 1. Vi havde på det tidspunkt endnu håbet om, at vi kunne få mulighed for at opsætte solceller til fælles el, men det håb blev endegyldigt slukket i foråret 2013. Med en regulering af loven fra november 2012 strammede man yderligere betingelserne, således at opsætning af solceller nærmest vil blive en udgift, såfremt vi gennemfører det. Solenergi er en rigtig god energiform, der ikke slider så meget på miljøet som de fleste andre energiformer. Vi vil derfor helt sikkert være med igen, hvis der åbnes op for det fra regeringsside. Cirkulationssystemet En anden ting, som er kommet til at fylde meget, men som kom som lidt af en overraskelse for os, var en nødvendig reparation af cirkulationssystemet til vores vand. 1
Problemet var, at især i yderområderne af foreningen stod vandet stille i cirkulationssystemet, og da stillestående vand kan udvikle bakterier, der kan forårsage legionærsyge, var bestyrelsen tvunget til at handle straks. Desværre er det også en omkostningstung udgift, der ikke er budgetteret med, og det vil vi derfor komme til at mærke stærkt i regnskabet. I alt kostede reparationen os i omegnen af en lille halv million. Mangellisten fra byggesagen i 2009 Man skulle ikke tro, at det var sandt, men bestyrelsen har på linje med tidligere bestyrelser kæmpet for at få afsluttet byggerenoveringen fra 2009. Problemet har været, at der ikke har været taget hånd om udbedring af manglerne fra projektet. Imidlertid gik der pludselig hul på bylden i efteråret, og den byggesagkyndige har nu været rundt med entreprenøren, og efterhånden skulle alle mangler være ved at udbedret. I forbindelse med mangellisten er der arbejder, som vi på grund af det sene tidspunkt i forhold til udførelsen har problemer med at få udført uden regning. Der er lagt op til, at der søges en mindelig løsning, således at beløbet kr. 110.000 ekskl. moms dels med halvdelen til entreprenøren, og ¼ til hver rådgiver og boligforening. Vi har tænkt os at søge 3B om at få beløbet dækket der. Byggeregnskab Det har også været et problem at få byggeregnskabet færdigt. Det har været fremlagt over nogle gange på afdelingsmøderne, men også været afvist igen, da regnskaberne ikke har været gennemskuelige. Også dette er der ved at være orden på nu. Det blev aftalt på afdelingsmødet i september 2012, at vi i forbindelse med fremlæggelsen af byggeregnskabet ville indkalde til et ekstraordinært afdelingsmøde. På det tidspunkt troede vi imidlertid, at der skulle indkaldes ekstraordinært i forbindelse med vedtagelsen af solceller. Da dette faldt til jorden, oplevede vi, at det måske var lidt meget at indkalde ekstraordinært for at vedtage et byggeregnskab, der alligevel allerede var flere år gammelt. Byggeregnskabet vil derfor blive gennemgået på dette møde med henblik på forhåbentlig vedtagelse. 2
Forskellige istandsættelser og smårenoveringer Maling af kældre I blok 2 er der blevet pletmalet i kældergangen, hvor tidligere forkert behandling med epoxy har skabt afskalningsproblemer. Samtidig er dørene blevet malet, og her har vi valgt at give dørene farve efter rummenes funktioner. Døre til beboerrum er således blevet malet grå. Vaskeridøre og tørrerumsdøre er malet blå. Døre til rum, der vedrører Service er malet grønne, og Døre fælles faciliteter, såsom beboerrum, er malet lysegrønne. Branddøre er malet røde. Når der skal males i øvrige kældre, vil vi forsøge at holde samme farvevalg. Ny handikapgarage Foreningen råder over et antal handikapgarager eller rettere, garager, hvor beboere med elektriske cykelstole kan opstille deres cykelstole og oplade dem igen. I hver garage, der er således indrettet til handikapcykelstole, er der plads til 4 af slagsen. Der er nu blevet etableret en ekstra sådan garage på den store garageplads. Porten er blevet malet og der er blevet opsat el. Samtidig er porten blevet elektrificeret, så den kan åbnes og lukkes ved hjælp af en mobil fjernbetjening. Infoskærm Det er ikke alle lysende ideer, der er praktisk gennemførlige. Det måtte afdelingsbestyrelsen sande, da vi vedtog at opsætte en infoskærm i Servicebutikkens vindue. Meningen var, at den skulle bringe lidt liv omkring det lille torv, og så kunne vi udnytte den til at udsende informationer til beboerne. Desværre tiltrak skærmen øjeblikkeligt indbrudstyve, så inden noget var sat i værk, havde butikken oplevet to indbrudsforsøg, to nætter i træk. Herefter tog vi skærmen ned igen, og i øjeblikket afventer den enten bedre opsætningsmuligheder eller bedre beskyttelse. 3
Indbrud I det hele taget har der været en del indbrud i foreningen. Der har ikke været vedtaget nye forslag om dørtelefoner eller andre beskyttelsesforanstaltninger, men der er beboere, som har opsat dørbeskyttere eller overvejer det. Til dato har det ikke vist sig at beskytte bedre. Lys i opgangene og i kælderregionerne Der mangler generelt lys i vores opgange. Lyset er for svagt og brændetiden for kort. Desværre er det en lidt større udgift, som vi stadig forsøger at presse ind. Meningen er, at der bør komme lys op, der dels lyser bedre og dels længere, og så skulle det gerne stadig være økonomisk rentabelt og besparende. Vi overvejer derfor den samme type lys, som der er opsat i en prøveopgang på Højbjergvej 51, hvor lyset først tænder, efterhånden som man går op ad trappen. Det er samme system, der overvejes for kældrene, således at der ikke tændes for en hel kældergang, hvis man kun har behov for at gå en del af vejen. Det er investeringer, der koster noget, men som vil bringe os besparelser i det lange løb. Hjemmesiden Det er ingen hemmelighed, at Vestergården 1 har en hjemmeside. Den har fungeret upåklageligt og flot i snart mange år. Den nuværende bestyrelse har nydt godt af, at Kim S. Jørgensen er forblevet som webmaster, selvom han for længe siden er gået ud af bestyrelsen. Nu er Kim imidlertid blevet træt af at stå for hjemmesiden, og den nuværende bestyrelse har derfor selv overtaget redaktionen af siden. Det har man måske allerede bemærket ved, at der er blevet lave småændringer hist og pist. Devisen er, at når der kommer en ny redaktør, så må der også komme en ny opsætning. Det er dog ikke noget, vi igangsætter på én gang, som man vil have bemærket, så vi benytter os stadig af Kims setup og layout. Derimod bedes man lægge mærke til, at vi forsøger at benytte hjemmesiden til at videregive så mange informationer, som vi kan. Gå derfor gerne jævnligt ind på hjemmesiden, den bliver opdateret, hver gang der er nyt at berette. 4
Konference i 3B Fra bestyrelsen har der været deltagere af sted på konference med andre boligafdelinger i 3B. Det var en spændende og informativ konference, hvor der dels blev fokuseret på Roller og ressourcer dvs. forskellige kommunikationsformer afdelingsbestyrelsen og beboerne imellem, herunder hjemmesider, tv, beboerblade, kommunikation via Facebook m.v., og kommunikation i bestyrelsen imellem. Klima og miljø dvs. om forskellige energiformer herunder solceller, og om økonomien i den, hvor vi lærte om de betingelser, som vi allerede kender til i forvejen og har mærket via vores kuldsejlede solcelleprojekt. Energibesparelser kontra økonomi dvs hvor man lærte at gennemskue de forskellige parametre for, hvordan man kan eller har sparet energien i vores boliger. Drift og service der handlede om kommunikation mellem afdelingsbestyrelsen og Servicebutikken samt om tilgængelighed og nærhed i hverdagen, der blandt andet handlede om at vende det negative til positive indgange og om fremtidens behov, der efter alt at dømme kommer til at gå efter kvalitet frem for kvantitet. I alt var det en spændende kongres med ideer og oplæg til konstruktive tiltag og samarbejder. Dette var året i store træk siden afdelingsmødet i september 2012. 5